MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 300: Samlenotat om miljødelen af rådsmøde (miljø) den 18. juni 2013, fra miljøministeren

ResumeKommissionens meddelelse om EU strategi for tilpasning til klimaændringer har til formål atbidrage til et mere klimaresistent Europa. Strategien søger overordnet at understøtte og ansporemedlemsstaternes tilpasningstiltag med henblik på at fremme medlemsstaternes indsats, fremmemere velinformeret beslutningstagen og fremme tilpasning i de vigtigste sårbare sektorer. Underhvert af disse temaer oplister strategien en række tiltag – i alt otte. Ift. strategiens første tema omfremme af medlemsstaternes indsats fokuseres på 3 konkrete tiltag: 1) Anspore medlemsstaterne tilat vedtage omfattende klimatilpasningsstrategier, 2) Tilvejebringelse af LIFE finansiering til atstøtte kapacitetsopbygning og øge tilpasningsindsatsen i Europa frem til 2020, 3) Indføre tilpasningindenfor rammerne af borgmesteraftalen (2013/2014). Under det andet tema om fremme af merevelinformeret beslutningstagning oplistes 2 konkrete tiltag: 4) Afhjælpe problemet medvidenshuller, 5) Videreudvikle ”CLIMATE- ADAPT” som ”one-stop-shop” fortilpasningsinformation i Europa. Og for det tredje tema om fremme af tilpasning i de vigtigstesårbare sektorer fremgår der 3 tiltag: 6) Fremme klimasikring i den fælles landbrugspolitik,samhørighedspolitik og den fælles fiskeri politik, 7) Sikre mere klimaresistente infrastrukturer og 8)Fremme forsikringer og andre finansielle produkter med henblik på klimaresistente investeringerog forretningsbeslutninger. Strategien understøttes desuden af 7 bilag der indeholder en række ikkebindende vejledninger, herunder til medlemsstaternes udvikling af klimatilpasningsstrategier.I 2017 vil Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen afstrategien, og i den forbindelse om nødvendigt foreslå en revision, samt overveje behovet for atforeslå et retligt bindende instrument.Strategien har i sig selv ingen juridiske eller økonomiske konsekvenser.Det irske formandskab har fremlagt rådskonklusioner om strategien til vedtagelse på Rådsmøde(miljø) den 18. juni 2013.1. StatusKommissionen sendte den 16. april ovennævnte meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, DenØkonomiske og Sociale Komite samt Regionaludvalget. Det irske formandskab har den 3. majfremsendt udkast til rådskonklusioner om EU’s klimatilpasningsstrategi med henblik på vedtagelsepå rådsmøde (miljø) den 18. juni 2013. Europa Parlamentet har ikke behandlet forslaget.2. Formål og indholdMed meddelelsen fremlægger Kommissionen en EU strategi for tilpasning til klimaændringer forEuropa. Indledningsvis konstaterer Kommissionen, at alle lande i EU påvirkes af klimaforandringerafhængigt af klimatiske, geografiske og socioøkonomiske vilkår. Kommissionen konstaterer, atomkostningerne ved en manglende tilpasning til klimaændringer kan anslås til mindst 100 mia.EUR årligt i 2020 og op til 250 mia. EUR i 2050 for EU som helhed. Kommissionen konstaterer

ligeledes, at en del af løsningen på udfordringerne er en tilpasningstrategi for Europa. Det vilindebære, at beredskabet og kapaciteten til at reagere på effekterne af klimaændringer på lokalt,regionalt, nationalt og EU-plan styrkes, og at der udvikles en tilgang, der sikrer sammenhæng ogkoordinationen af indsatsen.Strategien har særligt fokus på tre temaer - fremme af medlemsstaternes indsats, fremme af merevelinformeret beslutningstagen og fremme af tilpasning i de vigtigste sårbare sektorer. Under hvertfokusområde oplistes der en række tiltag – samlet set otte tiltag. Strategien understøttes desuden af7 bilag der indeholder en række ikke bindende vejledninger, herunder til medlemsstaternesudvikling af klimatilpasningsstrategier.Strategiens temaer og tiltag:Fremme medlemsstaternes indsatsDet anbefalede instrument på globalt plan under FN’s rammekonvention om klimaændringer ernationale tilpasningsstrategier. Der er tale om centrale analytiske instrumenter, som fokuserer på attilvejebringe information og prioritere indsatsen og investeringerne. Kommissionen fremhæver iden sammenhæng tre tiltag.Tiltag 1: opfordring til medlemsstaterne om at vedtage fyldestgørende klimatilpasningsstrategier.Ud af 27 medlemsstater har kun 15 EU medlemsstater vedtaget en klimatilpasningsstrategi. Medstrategien følger derfor en ikke bindende vejledning med retningslinjer for udarbejdelsen aftilpasningsstrategier til brug for medlemsstaternes udvikling, implementering og revision afnationale klimatilpasningsplaner. Vejledninger er i et bilag til meddelelsen. Hovedelementerne ivejledning til de nationale tilpasningsstrategier er udvælgelse af landets primære udfordringer ogfastlæggelse af en strategisk retning, udarbejdelse af strategi og handlingsplan. Senest i 2014 vilKommissionen udarbejde en resultattavle for tilpasningsberedskab med de vigtigste indikatorer tilat måle medlemslandenes beredskabsniveau. Kommissionen vil i 2017 vurdere, hvorvidtmedlemslandenes tiltag er tilstrækkelige og vil på den baggrund overveje at foreslå et retligtbindende instrument.Tiltag 2: Tilvejebringelse af LIFE finansiering til at støtte kapacitetsopbygning og øgetilpasningsindsatsen i Europa frem til 2020Kommissionen vil yde finansiel støtte til klimatilpasning gennem det foreslåede LIFE instrument,som omfatter et delprogram for klima. Kommissionen vil bruge flerårige arbejdsprogrammer til atfastlægge strategiske mål og tematiske prioriteter, og vil give prioritet til tilpasningsfokuseredeflagskibsprojekter, der tager fat på centrale tværsektorielle, tværregionale og/ellergrænseoverskridende spørgsmål. Kommissionen vil særligt fremme Life finansiering afklimatilpasning inden for en række områder, herunder i forbindelse med grænseoverskridendeforvaltning af oversvømmelser, grænseoverskridende kystforvaltning, klimatilpasning ibyplanlægning, bygningsindretning og naturressourceforvaltning, bjerge og øer samt bæredygtigforvaltning af vand. Demonstrationsprojekter og innovative tilpasningsteknologier vil blivefremmet.Tiltag 3. Indføre tilpasning indenfor rammerne af borgmesteraftalen (2013/2014)På baggrund af et pilotprojekt ”Adaptation strategies for European cities” vil Kommissionenfremme tilpasningsstrategier for byer i koordination med andre EU-politikker på grundlag afmodellen for borgmesteraftalen, der er et initiativ mellem mere end 4.000 lokale myndigheder, som

frivilligt har afgivet tilsagn om at forbedre livskvaliteten i byerne under virkeliggørelsen af EU’sklima- og energimål.Mere velinformeret beslutningstagningKommissionen konstaterer, at den viden om tilpasning, beslutningstagningen bygger på, er ved atblive bedre. Der findes flere og flere forskningsprogrammer, nationale og regionaletilpasningsstrategier og sårbarhedsvurderinger. Men Kommissionen konstaterer også, at der fortsater behov for vidensudvikling på områrdet.Tiltag 4. Afhjælpe problemet med videnhullerKommissionen vurderer, at der særlig mangler viden inden for information om skader,omkostninger og fordele ved tilpasning, indenfor regionale og lokale analyser, og risikovurderinger,inden for modeller og værktøjer til at understøtte beslutningstagen og inden for midler tilovervågning og evaluering af klimatilpasningstiltag. Som led i gennemførslen af strategien vilKommissionen videreføre samarbejdet med medlemsstaterne og interesseparter med henblik på atudfylde disse videnhuller og identificere de relevante værktøjer og metoder. Resultaterne af dettefremtidige arbejde vil indgå i programmeringen af Horisont 2020 og danne grundlag for bedregrænseflader mellem videnskab, politisk beslutningstagning og erhvervsliv. De vil også bliveanvendt til at forbedre den tilgængelige information under den fælles europæisk hjemmeside”CLIMATE-ADAPT”. Kommissionen vil fremme EU-dækkende sårbarhedsvurderinger, bl.a. pågrundlag af den tværsektorielle EU-oversigt over natur- og menneskeskabte risici, somKommissionen vil udarbejde i 2013. Den vil bl.a. støtte arbejdet i Det Fælles Forskningscenter medat vurdere konsekvenserne af klimaændringer og foretage en omfattende gennemgang af, hvad deglobale klimaændringer kommer til at betyde for EU. Det vil indgå i de fremtidige ”integreredetrussels- og risikovurderingsrapporter”, der skal vedtages af Kommissionen og den højerepræsentant i 2015.Tiltag 5. Videreudvikling af den fælles hjemmeside ”CLIMATE- ADAPT”Kommissionen og Miljøagenturet vil forbedre adgangen til information og udvikle interaktionenmellem CLIMATE-ADAPT og andre relevante platforme for at fremme mere velinformeretbeslutningstagen.EU-tiltag med henblik på fremme af tilpasning i de vigtigste sårbare sektorerTiltag 6. Fremme af klimasikring i den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken og denfælles fiskeri politikKommissionen har fremsat forslag til lovgivning om integration i andre sektorpolitikker, derbehandles separat i de relevante rådsregi uafhængigt at meddelelsen om klimatilpasning.Kommissionen har sammen med strategien udarbejdet et arbejdspapir om principper oganbefalinger om integrering af klimatilpasning i samhørighedspolitikken, der vil blive justeret ilyset af kommende forhandlingsresultater om revision af den fælles landbrugspolitik.Kommissionen har desuden vedtaget et arbejdspapir om klimatilpasningens effekter på mennesker,dyr og planter, der beskriver EU’s initiativer. Papirerne har ikke i sig selv bindende karakter.Klimatilpasning er allerede integreret i andre EU politikker og programmer. Kommissionenpåtænker at vedtage en vejledning om integration af klimatilpasning i den fælles fiskeri politik i2013.Tiltag 7. Sikre en mere klimaresistent infrastrukturI 2013 vil Kommissionen give de europæiske standardiserings organisationer til opgave at

iværksætte en kortlægning af industrirelevante standarder indenfor energi, transport og bygninger,og fastlægge hvilke standarder der skal revideres, således at tilpasningsaspekterne bedre integreres.Kommissionen vil samtidig, på baggrund af resultaterne i forbindelse med meddelelsen om ”grøninfrastruktur i 2013”, undersøge behovet for yderligere vejledning målrettet myndigheder ogbeslutningstagere, civilsamfund, private virksomheder og eksperter i naturbeskyttelse for at sikre atprincipperne ved økosystembaseret tilgang til udvikling af grøn infrastruktur bliver udbredt.Tiltag 8. Fremme forsikringer og andre finansielle produkter med henblik på klimaresistenteinvesteringer og forretningsbeslutningerKommissionen har sammen med strategien vedtaget en grønbog om forsikringer af natur ogmenneskeskabte katastrofer med henblik på at anspore forsikringsselskaber til at forbedreforvaltningen af klimatilpasningsrisici. Kommissionen ønsker at få naturkatastrofeforsikringerbedre ind på markedet og frigøre det fulde potentiale indenfor priser på forsikringer og andrefinansielle produkter med henblik på at oplyse, forebygge og afbøde risici samt sikre, at deforskellige investeringer og forretningsmæssige beslutninger er klimaresistente på langt sigt.Styring, finansiering og revisionAfslutningsvis indeholder strategien en række punkter om samordning, herunder samarbejdemellem Kommissionen og medlemsstaterne i Udvalget for Klimaændringer og via udpegning afnationale kontaktpunkter til at koordinere kommunikationen mellem deres lande og Kommissionen.Strategien fokuserer ligeledes på finansiering særligt via brugen af eksisterende EUfinancieringsredskaber. Endelig konkluderer Kommissionen, at der vil blive udviklet indikatorermhp. at evaluere tilpasningsbestræbelser og sårbarheder i hele EU. I 2017 vil Kommissionenaflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af strategien og foreslår omnødvendigt, at den revideres.Rådskonklusioner:Formandskabet har den 3. maj 2013 fremlagt udkast til rådskonklusioner om strategien. Udkastet ergenerelt positivt overfor Kommissionens meddelelse og tilhørende vejledninger.Rådskonklusionerne understreger, at Kommissionens vejledninger giver et godt grundlag for detvidere arbejde om klimatilpasning. Udkastet til rådskonklusioner opfordrer medlemsstaterne til atudvikle, implementere og revidere deres klimatilpasningspolitikker og planer i lyset afvejledningerne fra Kommissionen, og noterer sig, at Kommissionen i 2017 vil vurdere, ommedlemsstaternes foranstaltninger er tilstrækkelige, og i modsat fald vil overveje at foreslå et retligtbindende instrument.Det understreges endvidere, at finansiering er en kritisk faktor i forhold til at bygge etklimamodstandsdygtigt Europa, og det noteres, at udkastet til EU’s flerårige finansielle rammerinkluderer klimarelaterede tiltag på mindst 20 % af EU’s budget. Desuden understreger udkastet tilrådskonklusioner behovet for at integrere klimatilpasning i andre sektorpolitikker og opfordrerKommissionen til at klimasikre EU handlinger i sårbare områder, som f.eks. kystområder.Endelig understreger udkastet til rådskonklusioner behovet for passende policy koordination på EUniveau, der involverer medlemsstaterne.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig som om Kommissionens meddelelse.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkMeddelelsen er ikke i sig selv juridisk bindende for Danmark og har derfor ikke økonomiske,miljømæssige eller juridiske konsekvenser for Danmark.6. HøringMeddelelsen blev sendt i alm. høring den 30. april 2013. Høringsfristen udløber den 28. maj 2013.Sagen blev den 22. maj 2013 behandlet i miljøspecialudvalget, hvor der fremkom følgendebemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening (DN) var generelt positive over for strategien og regeringensholdning, men mener, at monitorering bør fremhæves, så man får mulighed for at sammenligne påtværs af medlemsstaterne. DN udtrykte forundring over formuleringen med 2017-mekanismen ogsatte spørgsmålstegn til, hvad kommissionen ville med den strategi.Landbrug og Fødevarer (L&F) ønskede, at se på samspil med anden lovgivning, herunder specieltift. landbrug.Dansk Industri (DI) var interesserede i at vide mere om indikatorerne, og problemer der måtte væreforbundet til dem.

Greenpeace udtrykte tilfredshed med, at tonen var skærpet lidt ift. 2017-mekanismen, idet manfandt, at der ikke er gode erfaringer med frivillige ordninger.I forlængelse af miljøspecialudvalget fremsendte DANVA følgende skriftlige kommentarer:DANVA hilser strategien velkommen og bakker op om strategiens otte tiltag. En overordnet strategifor klimatilpasning vil mindske samfundets omkostninger ved ekstreme vejrhændelser og samtidigsikre, at de forskellige aktørers indsats koordineres således, at samfundet får investeret milliarderneoptimalt. For vandsektoren er det væsentligt, at forskningen på området fremmes, således atsektoren får et bedre videns fundament for de meget store investeringer, der skal foretages indenforforsyningsområdet. Det er derfor vigtigt, at såvel den nationale som internationale forskningsindsatsøges, og at den herved skabte viden kan gøres tilgængelig for aktørerne på området. Forvandbranchen er det af meget stor betydning, at Danmark fremover fortsat er foregangsland påområdet. Kun derved er vi i stand til at fastholde og udbygge vores position i forhold til innovationpå området, hvilket er nødvendigt, hvis Danmark skal kunne øge vores andel af det meget storeglobale marked for klimaløsninger på vandområdet.7. ForhandlingssituationenMedlemsstaterne er generelt positive overfor formandskabets udkast til rådskonklusioner. Der erudbredt ønske fra medlemsstaterne om, at Kommissionens videre arbejde med klimatilpasningsikrer en involvering af medlemsstaterne, herunder tager højde for medlemsstaternes erfaring medklimatilpasning på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.Ift. spørgsmålet om et fremtidigt retsligt instrument, således som Kommissionen angiver det evt. vil

fremsætte efter 2017, hersker der generel skepsis blandt medlemsstaterne, idet flertallet afmedlemsstater finder, at det er præmaturt at tage stilling til dette spørgsmål på nuværende tidspunkt.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og kan generelt støtte formandskabetsudkast til rådskonklusioner.Regeringen er enig i, at der vil være væsentlige udfordringer forbundet med klimatilpasning i EU.Regeringen lægger samtidig vægt på, at klimatilpasning baseret på et planlagt og vidensbaseretgrundlag, er af afgørende samfundsøkonomisk betydning.Regeringen kan grundlæggende støtte Kommissionens initiativer ift. fremme af medlemsstaternesindsats for klimatilpasning, herunder via fremme af udvikling af nationaleklimatilpasningsstrategier, via benyttelsen af EU’s Life midler samt via fremmetilpasningsstrategier for byer. Regeringen finder det centralt, at der i alle medlemsstater udarbejdestilpasningsstrategier. Danmark er langt fremme med klimatilpasning og kan derfor bidrage meddanske erfaringer i Kommissionens videre arbejde med klimatilpasning. Danmark har gennemførten klimatilpasningsstrategi, en national handlingsplan ”Klimasikring af Danmark 2012”, enborgerkampagne om ”gratis klimatjek”, og støttet demonstrationsprojekter og partnerskaber,herunder med forsikringsbranchen om at skabe økonomisk incitament for private husejere ogvirksomheder til at klimasikre deres ejendomme. Regeringen finder, at det er væsentligt at inddragemedlemsstaternes erfaring med klimatilpasning på nationalt, regionalt og lokalt niveau iKommissionens videre arbejde med klimatilpasning. Danmark er generelt mere progressi i voresklimatilpasningsindsats i forhold til andre medlemsstater. Regeringen finder det præmaturt at tagestilling til nødvendigheden af en evt. fremtidig retslig ramme efter 2017.Regeringen kan grundlæggende støtte Kommissionens forslag til initiativer med henblik på atfremme et bedre beslutningsgrundlag. Regeringen finder grundlæggende, at klimatilpasning er etkomplekst og tværgående politikområde, hvor det er væsentligt, at der er et stærkt og velinformeretgrundlag for beslutningstagning. Regeringen finder det i den sammenhæng væsentligt, at der iforbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsstrategier sker en inddragelse af interessenter medhenblik på at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag.Regeringen finder det vigtigt, at der iværksættes EU-tiltag med henblik på fremme af tilpasning i devigtigste sårbare sektorer, herunder ved at adressere grænseoverskridende og horisontaleudfordringer forbundet med klimatilpasning bl.a. i forhold til infrastruktur, byggeri, vand og kyster.Strategien bør således kunne bidrage med en vision i forhold til håndteringen af størregrænseoverskridende udfordringer, der har konsekvenser for et samlet Europa, og som samtidigdæmmer op for udfordringer forbundet med klimaændringer i lande, som grænser op til EU.Regeringen kan grundlæggende støtte initiativer med henblik på at integrere klimatilpasning i EU’sinterne politikker, herunder den fælles fiskeri- og landbrugspolitik og samhørighedspolitikken.Regeringen støtter, at 20 % af EU’s budget anvendes til klima mitigation og adaptation igennemmainstreaming af klimatiltag og knyttet til etablering af målsætninger, monitorering ograpportering. Regeringen finder det endvidere væsentligt, at de eksisterende og fremtidigemuligheder for finansiering af klimatilpasning i den flerårige finansielle budgetramme i EUudnyttes til at allokere midler til klimatilpasning, og at der herunder også satses på udvikling og

1. ResumeRådet ventes at drøfte EU’s foreløbige holdning til det internationale arbejde med at udvikle en nyglobal udviklingsdagsorden for tiden efter 2015, der både skal afløse FN’s 2015-mål og sikreintegration af bæredygtig udvikling med afsæt i de Bæredygtighedsmål, som skal formuleres iopfølgning på Rio+20 konferencen om bæredygtig udvikling. Drøftelsen vil ske med afsæt iKommissionens meddelelse, KOM(2013) 92: ”Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og enbæredygtig udvikling i verden”.2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2013) 92 af 27. februar 2013 fremsendt meddelelsen: ”Et værdigt livfor alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden” til Rådet. Meddelelsen erresultatet af en bred høringsproces, hvor medlemsstaterne, eksterne interessenter og offentlighedener blevet inddraget. Meddelelsen søger at afdække muligheder og udfordringer for formuleringen afen samlet fremtidig udviklingsdagsorden efter 2015 i opfølgning på FN’s 2015 mål og Rio+20konferencen om bæredygtig udvikling i juni 2012. Meddelelsen foreslår samtidig en rækkeprincipper for EU’s position i de fremtidige drøftelser og forhandlinger om den nye globaleudviklingsdagsorden efter 2015.3. Formål og indholdI september 2013 ventes afholdt en FN-event for at gøre status over indsatsen for at nå 2015-målene(MDG) samt tage hul på drøftelsen af den globale udviklingsdagsorden efter 2015. Herudoveradresserer meddelelsen opfølgning på Rio+20-konferencen afholdt i juni 2012. Opfølgningen vilbl.a. også ske via en åben arbejdsgruppe om formulering af bæredygtighedsmål, som blev besluttetnedsat i Rio, og som inden september 2014 skal levere forslag til bæredygtighedsmål til FN’s 68.Generalforsamling. I Kommissionens meddelelse fremsættes forslag til en fælles EU-tilgang tildisse spørgsmål: Først udpeges de vigtigste udfordringer og muligheder, derefter evalueres deresultater, som er opnået i arbejdet med 2015-målene, og nogle af de vigtigste skridt modbæredygtig udvikling, som vedtaget på Rio+20-konferencen, gennemgås. Endelig beskrivesudfordringerne for og det mulige indhold i en fremtidig udviklingsdagsorden efter 2015.På grundlag af disse overvejelser foreslås det i meddelelsen, at EU skal arbejde for én samletramme for den globale udviklingsdagsorden efter 2015, som med afsæt i FN’s 2015-mål harbæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom som ultimative mål og integrerer de tredimensioner af bæredygtig udvikling (økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed). Samtidigpeges på, at målene i en ny samlet udviklingsramme bør være globale, dvs. gyldige for samtligelande, og sigte mod en måldato for et nyt sæt mål i 2030 på basis af en mere langsigtet vision for2050. Herudover foreslås det, at EU skal arbejde for, at et nyt sæt mål bliver begrænsede i antal,samt at EU bevarer fleksibilitet i sin position og vægter dialog med andre partnere. I meddelelsenindgår også de forslag, som EU fremsatte forud for Rio+20 om, at der i processen med formuleringaf mål desuden bør være fokus på ressourcer såsom energi, vand, fødevaresikkerhed, havene samt

bæredygtigt forbrug og produktion, social inklusion og anstændigt arbejde. Et nyt sæt mål måsamtidig være i tråd med eksisterende internationale aftaler.Det foreslås endvidere i meddelelsen, at EU i sin tilgang til udvikling af post-2015 rammenfokuserer på fem hovedelementer: 1) sikring af grundlæggende levestandarter som led ifattigdomsbekæmpelse og mere ambitiøse mål baseret på de nuværende 2015-mål, 2) inklusiv ogbæredygtig vækst, 3) bæredygtig forvaltning af naturressourcer, 4) øget lighed og retfærdighed,herunder en styrket kobling til menneskerettigheder og god regeringsførelse samt 5) fred ogsikkerhed, inkl. skrøbelige staters situation. Det fremhæves i den forbindelse, at jordensmiljømæssige begrænsninger desuden vil kræve en integrerende løsning, som påvirker alle disseprioriterede områder.Ministrene ventes på Rådsmødet at endossere en overordnet EU-linje på sagen, som bl.a. både skalvejlede EU’s engagement i den åbne arbejdsgruppe om formulering af bæredygtighedsmål og iforhold til den særlige FN-event i september 2013, der skal gøre status over indsatsen for at opnå2015-målene og tage hul på drøftelsen af den globale udviklingsdagsorden efter 2015. EU’soverordnede linje på sagen vil efterfølgende også skulle endosseres på Miljørådet den 18. juni,hvorefter EU’s linje formelt forventes vedtaget i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) den 25.juni.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIkke relevant.8. HøringKommissionens meddelelse blev sendt i offentlig høring den 22. marts 2013 til Concord Danmark,92-gruppen, FORDI, NGO FORUM, Institut for Menneskerettigheder og LO/FTF -Ulandssekretariatet. Der er modtaget følgende høringssvar:Institut for Menneskerettigheder (IMR): ”Instituttet for Menneskerettigheder (Instituttet) er enig i, atden fremtidige dagsorden ikke kun har et fattigdomsfokus, men tager udgangspunkt i de størsteglobale udfordringer, og disse omfatter alle lande og alle mennesker i verden og dermed en globalfortælling om udvikling i retning af en bæredygtig klode. Instituttet finder det positivt at”meddelelsen” gør status og dermed baserer sig på erfaringer fra de nuværende Tusindårsmål. IMRvil på den baggrund gerne slå til lyd for at den nye globale dagsorden integrerer mål og rettighederså disse dagsordener ikke bliver konkurrerende dagsordner men gensidigt supplerende.Tusindårsmålene var karakteriseret ved uklarhed i ansvar for gennemførsel. IMR vil gerne forslå atman med de nye mål klart beskriver ansvar og rollefordeling for de forskellige nationale oginternationale aktører, så det reelt bliver en fortælling om en global og samlet indsats.

Opbygning af strukturer og processer til at sikre et retssamfund og dermed ansvarlighed er afyderste vigtighed for ethvert samfund. Ansvarlighed kræver en parlamentarisk indsats, demokratiskvedtagne lovgivning og politikområder, velfungerende myndigheder, effektive og uafhængigedomstole, og et stærkt civilsamfund. Ansvarligheden bør ikke kun tænkes i forhold til statsligemyndigheder, men bør også inkludere ansvarlighed for dem med moralsk myndighed somvirksomheder (Jvf FNs Guiding principles angående virksomheders ansvar i forhold til rettidigomhu) og uformelle strukturer som f.eks. klanledere og religiøse ledere.Parlamenterne skal i den næste runde af globale udviklingsmål spille en langt større rolle i dennationale gennemførsel og der skal gøres en indsats for at parlamentarikere får mulighed for atdrøfte målene inden de vedtages, ligesom de er tilskrevet en rolle for målenes gennemførsel. Detteer vigtigt for at sikre, at målene får det nationale ejerskab og ansvar, som i sidste ende sikrer deresgennemførsel – også i og med at bæredygtighed formentlig bliver overskriften for de nye mål og detre dimensioner for bæredygtighed: økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, berører storepolitikområder.Der skal sikres et globalt forum for ansvarlighed i forhold til systematisk at vurdere målenesfremskridt. Her forslår Instituttet at man ikke opfinder nye fora, men man benytter sig af deteksisterende system for monitorering og rapportering, som FN’s menneskerettighedssystem udgør,og dermed også knytte målene til en rettighedsbaseret tænkning. Menneskerettighedsrådet samlestre gange om året, hvor målene kunne være et fast dagsordenspunkt. Desuden samler og koordinererFN’s ”special procedures” viden om den globale tilstand og er i dialog med de nationale regeringer.Endelig er der de enkelte landes jævnlige UPR rapporteringer, og ikke mindst de traktatbundeperiodevise rapporteringer til FN’s komitésystem. I Kommissionens meddelelse er ECOSOC ogUNEP tiltænkt en rolle, som endnu ikke er beskrevet. ECOSOC’s rolle kunne blivepolitikudviklende og videnssamlende, hvor menneskerettighedsrådet bliver en dialogbaseret oggensidigt forpligtende overvågningsfunktion.Nationalt og regionalt er der også systemer som kan spille en vigtig rolle. I dag er der 100 nationalemenneskerettighedsinstitutioner i verden som agerer bindeled mellem den nationale kontekst og detinternationale niveau. På det regionale niveau det afrikanske, det inter-amerikanske og deteuropæiske menneskerettighedssystem – med egne rapporteringssystemer ogovervågningsinstanser.Ansvarlighed bør efter Instituttets mening også tænkes ind i forhold til hele det internationalesamfund, både bilaterale og multilaterale aktører. Dette gælder ligeledes multilateralebistandsaktører i forhold til den nationale kontekst.Der er et konkret behov for at ansvarliggøre og demokratisere ledelsen af de store internationaleikke statslige aktører med henblik på at sikre at der er deltagelse i de ledende organer fra alleverdensdele. F.eks. Verdensbanken, IMF, WTO og også de forskellige FN særorganisationer. Deresrolle i den fremtidige globale dagsorden bør også beskrives.”Sex & Samfund: ”Sex & Samfund vil gerne sammen med ’Countdown 2015 Europe’, en koalitionmed de 17 førende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheds organisationer i Europa gerne hilseEU-kommissionens meddelelse velkommen, på flere væsentlige punkter. Det gælder bl.a.nødvendigheden af at sammentænke global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, at”rammen bør lægge særlig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling” (s. 11), samt at den

nye ramme skal være universel og dermed forpligte alle verdens lande på baggrund af deresforskellige udgangspunkter og medfølgende ansvar. Men vi ser også en række bekymrende træk,særligt ift. områder som relaterer sig til kvinders rettigheder og adgangen til sundhed – særligt medfokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Derfor bør Danmark sikre, at EU'skonklusioner i både udviklings- og miljøministerrådet, skal inddrage følgende punkter:1. MDG 5 (forbedre mødres sundhed og reducere mødredødeligheden med tre fjerdedele) er detmål, hvor implementering halter mest bagefter i verden. For at accelerere indsatsen er det ennødvendighed at EU sikrer, at den nye post-2015 ramme inkorporerer mål og indikatorer med detformål at opnå universal adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.2. Om end vigtigheden af den rettighedsbaserede tilgang er understreget i meddelelsen så læggerdokumentet ikke tilstrækkelig vægt på, hvordan fremme og beskyttelse af menneskerettigheder erhelt centrale for at opnå en global udvikling som også er bæredygtig. I denne forbindelse er det heltcentralt særligt at adressere emner relateret til ulighed, diskrimination, deltagelse og styrkelse afmarginaliserede, sårbare og udsatte grupper herunder særligt unge mennesker, kvinder,migrantarbejdere, hiv-smittede, stofmisbrugere, prostituerede samt folk med handikap.3. I meddelelsen er vigtigheden af kvinders rolle nævnt, men det fremgår desværre ikke, hvordanpost-2015 rammen ifølge EU skal adressere ligestillingsforhold og kvinders rettigheder.Principperne fra EUs ligestillingshandlingsplan for perioden 2010-2015 bør reflekteres i post-2015rammen. Derudover, bør EU arbejde for at der etableres en mekanisme som sikrer at landeimplementerer deres forpligtelser på ligestillingsområdet.4. Meddelelsen nævner vigtigheden af at investere i sundhed, dog er det nødvendigt at teksten blivermere konkret i forhold til sundhedsområdet. Særligt skal formuleringerne om at sikre universeladgang til sundhedsydelser af kvalitet samt at udbyde serviceydelser som er indenfor finansielrækkevidde for de mest marginaliserede grupper styrkes. Disse sundhedsserviceydelser skalnaturligvis inkludere serviceydelser relateret til seksuel og reproduktiv sundhed og hiv og aidsforebyggelse og behandling. Ved at sikre universel adgang til seksuel og reproduktivesundhedsydelser og midler (herunder adgang til prævention), vil uønskede graviditeter også kunneforebygges og kvinders rolle i forvaltningen af familiers ressourcer vil blive styrket. Dermed vilbalancen mellem naturressourcer og befolkningers behov også forbedres.5. Meddelelsen fremhæver, at hiv-indsatsen er et af de områder som har opnåetbemærkelsesværdige resultater og forpligter sig på at videreføre denne indsats (der er fortsat 7millioner mennesker som mangler adgang til behandling). Det er afgørende at post-2015 rammenlægger særligt vægt på at adressere behovene for de mest sårbare og marginaliserede grupper ogintegrerer mål og indikatorer, udarbejdet i forbindelse med den politiske hiv/aids-erklæring fra2011.”NGO FORUM, 92-gruppen, FORDI og Concord Danmark: ”NGO FORUM, 92-gruppen, FORDIog Concord Danmark henviser til vores fælles positionspapir om den nye Post 2015 ramme oghilser det velkomment, at EU-Kommissionens meddelelse på flere væsentlige punkter ligger pålinje med anbefalinger i vores position. Det gælder bl.a. nødvendigheden af at sammentænke globalfattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, at ”rammen bør lægge særlig vægt på enrettighedsbaseret tilgang til udvikling” (s. 11), samt at den nye ramme skal være universel ogdermed forpligte alle verdens lande på baggrund af deres forskellige udgangspunkter og

medfølgende ansvar. Men vi ser også en række bekymrende træk, som vedrører vage ogansvarsfralæggende formuleringer, særlig ift. EU-landenes eget ansvar for at omstille sig til enbæredygtig økonomi; på menneskerettighedsområdet og ift. politik-kohærens for udvikling (PolicyCoherence for Development, PCD). Derfor bør Danmark sikre, at de forekommende konklusioner ibåde udviklings- og miljøministerrådet, som minimum skal:Bekræfte de positive aspekter nævnt ovenfor og give en klokkeklar bekræftelse af meddelelsensbudskab om, at: ”Det vil ikke være muligt at udrydde fattigdom (…) hvis ikke der samtidig gøres enindsats for at sikre global miljømæssig bæredygtighed, og omvendt” (s 8) – og at EU er indstillet påat påtage sig sit eget ansvar i denne sammenhæng.Konkretisere hvilke målsætninger EU og andre rige lande selv skal ansvarliggøres for at levere påinden for den nye universelle ramme. I lyset af at meddelelsen eksplicit tager afsæt i detvidenskabelige koncept ”Planetary Boundaries”, kunne man med rette forvente, at meddelelsenhavde indeholdt en række nye konkrete forslag til, hvordan EU kan omstille til en grøn og retfærdigøkonomi, der holder sig indenfor sin retfærdige andel af det planetære råderum – som EU’sproduktion og forbrug i dag langt overskrider. Her er det ikke nok, som meddelelsen gør, at henvisetil igangværende processer – den pågående revision af EU’s fælles landbrugs- og fiskeripolitik ogdet kommende syvende miljøhandlingsprogram. Der må en større erkendelse af EU og andre rigelandes ansvar til, og deraf følgende forpligtelser til at iværksætte konkrete tiltag.Gøre det klart, at EU vil etablere effektive mekanismer til at øge sammenhængen på tværs af demange politikker, der påvirker udviklingslandenes rammevilkår for at løfte sig selv ud af fattigdom(PCD). PCD er rigtigt placeret under ”gennemførelse” af rammen (s. 13f), men begrebet gives enansvarsfralæggende betydning, som ikke stemmer overens med EU’s juridiske forpligtigelse om, atEuropas egne politikker ikke må underminere udviklingspolitikkens mål. Meddelelsens giverfejlagtigt det indtryk, at det er udviklingslandenes politikker, der er det primære gentandsfelt forPCD, hvilket skader EU’s troværdighed på området alvorligt. Man skal ikke kaste med sten, hvisman selv bor i et glashus.Mens vi glæder os over at meddelelse fremhæver ulighed og retfærdighed under afsnittet”prioriterede indsatsområder” (s. 11), er det stærkt beklageligt at menneskerettighederne og denrettighedsbaserede tilgang står alt for svagt under ”principafsnittet” (5.2), hvor de underordnes”lighed og retfærdighed” (s. 13). Menneskerettighederne bør efter vores opfattelse fastslås som enukrænkelig forudsætning for retfærdighed, ligesom de underliggende årsager til fattigdom ogmarginalisering ikke adresseres. Kvinder rammes i langt højere grad end mænd af fattigdom og ofteer det de fattigste kvinder, som oplever størst ulighed og krænkelse af rettigheder. Ligeledes er deringen refleksioner over, hvordan den nye udviklingsramme skal håndtere den lige ret for alleverdens indbyggere til et miljømæssigt råderum inden for planetens bæreevne, hvilket også er etgrundlæggende element i den menneskerettighedsbaserede tilgang. Det er ikke muligt at udryddefattigdom eller skabe bæredygtig udvikling for alle, uden at sætte mennesker og deres rettigheder icentrum af både analyse og løsninger.Fastholde de rige landes forpligtigelse til at give minimum 0,7 % af BNI i ’ren’ udviklingsbistandog innovativ finansiering. Meddelelsen er her alt for begrænset idet der kun henvises til denkommende meddelelse om ”en integrerende EU-tilgang til finansiering og andregennemførelsesmidler”, som forventes fremsat midt 2013 (s. 14). Det er nødvendigt, at EU i langthøjere grad går foran og presser på for at sikre den nødvendige finansiering til at skabe en globalbæredygtig udvikling. Det gælder både ift. sikring af den nødvendige ”rene” udviklingsbistand ogift. nye væsentlige finansieringskilder, som bl.a. kan omfatte beskatning af finansielle transaktioner,

afskaffelse af skattely og stop for transnationale firmaers skatteunddragelse, omstilling til grønøkonomi herunder afgifter på forurening (CO2) og stop for ikke-bæredygtige subsidier.”9. ForhandlingssituationenDer forventes generel opbakning til linjen i Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for enEU-linje i sagen, som uden at være detaljeret indeholder generelle retningslinjer for EU’s ageren ide kommende internationale processer. Der forventes blandt medlemsstaterne forskellig betoning afde for dem særlige prioritetsområder, ligesom der f.eks. i forhold til spørgsmålet om at omtalebehovet for at styrke kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, kan ventesforskellige opfattelser medlemsstaterne i mellem, idet emnet af visse medlemsstater opfattes somkontroversielt.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker op om arbejdet med at sikre sammenhæng og samtænkning mellem opfølgningpå Rio+20-konferencen og formuleringen af en ny udviklingsramme efter 2015, herunder at énsamlet post-2015-ramme integrerer og balancerer alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling(økonomisk, social og miljømæssig). Regeringen støtter en pragmatisk linjeføring med vægt på atskabe international konsensus om det fremtidige bæredygtige udviklingsparadigme. Regeringen vilarbejde for, at den globale udviklingsdagsorden efter 2015 tager afsæt i FN’s 2015-mål og harbæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom som ultimative mål og sikrer at integration afbæredygtig udvikling tager afsæt i de Bæredygtighedsmål, som skal formuleres i opfølgningen påRio+20 konferencen om bæredygtig udvikling. Regeringen støtter, at EU fastlægger sinoverordnede holdning på en måde, som tillader fleksibilitet og lydhørhed i lyset af udviklingen i deinternationale forhandlinger om sagen.Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2012,samt den 17. maj 2013 forud for Rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 28. maj 2013.Folketingets Europaudvalg har desuden den 2. april 2013 modtaget grund- og nærhedsnotat ommeddelelse fra Kommissionen om Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtigudvikling i verden.

ResumeForslagets vigtigste element er nedtrapningen af mængden af HFC-gasser, der lovligt kanmarkedsføres. Producenter og importører vil fremover kunne søge om at få tildelt kvoter af dennefaldende mængde. For at sikre at HFC-gasser i importerede produkter og udstyr også er omfattet afnedtrapningen, foreslås det, at køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr ikke må påfyldesmed HFC-gasser, før det installeres. Forslaget indfører derudover markedsføringsforbud mod firenye typer af udstyr. Kommissionen ønsker desuden med forslaget at få tillagt beføjelser til atvedtage delegerede retsakter på ti områder. På fem områder foreslår Kommissionen, at den skalhave gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forslaget.Forordningen er direkte virkende i Danmark. Danmark har siden 2002 haft skærpede nationaleregler om f-gasser, som forventes fortsat at kunne opretholdes, da forslaget indførerminimumsregler. Der er minimale statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget. Der vilvære visse øgede administrative byrder som følge af forslaget. Forslaget forventes at påvirkebeskyttelsesniveauet i Danmark og EU positivt. Det irske formandskab har sat sagen på rådsmødet(miljø) den 18. juni 2013 til fremskridtsrapport.BaggrundKommissionen sendte den 7. november 2012 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeretflertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Kommissionen præsenterede forslaget den 29. november 2012. Rådet har afsluttet andengennemlæsning af forslaget i slutningen af marts. Litauen, som overtager formandskabet i andenhalvdel af 2013, har signaleret, at man går efter at opnå en førstebehandlingsenighed med Europa-Parlamentet.2. Formål og indholdFluorholdige gasser (herefter f-gasser) er kraftige drivhusgasser. Deres globaleopvarmningspotentiale (herefter GWP) er op til 23.000 gange stærkere end CO2. F-gasser brugesbl.a. i køle- og luftkonditioneringsudstyr, i isoleringsskum og i brandbekæmpelsessystemer.Udledning sker hovedsaglig under brug, eller på grund af lækage under drift og bortskaffelse afudstyr, der indeholder f-gasser. Kommissionens forudgående undersøgelser peger på, at f-gasser imange tilfælde vil kunne erstattes med alternativer eller teknologier, der er mere sikre og mindstlige så energieffektive, og som medfører en meget mindre påvirkning af klimaet.Kommissionen har tre hovedmål med forslaget. Det første er få reduceret udslippet af f-gasser i EUmed 79 % i 2030 i forhold til i dag. Det andet hovedmål er at stimulere innovation og grøn vækstved at opfordre til brug af grøn teknologi baseret på kølemidler, der er mere klimavenlige end f-

gasser. Det tredje hovedmål er at bane vejen for en global aftale om nedtrapning af brugen af f-gasser.Kommissionens forslag går i hovedtræk ud på trinvist at begrænse udbuddet af de vigtigste f-gasser(HFC-gasserne) på det indre marked, sådan at den tilgængelige mængde i 2030 er nede på enfemtedel, sammenlignet med mængden, der er tilgængelig i dag. Samtidig indføres der forbud modny markedsføring af fire typer produkter og udstyr, der indeholder f-gasser. Endelig skal forslagetforhindre udslip fra eksisterende udstyr ved, at der indføres yderligere kontrol med udstyret, samtkrav om bedre servicering og genvinding af gasserne, før udstyret bliver til affald. Forslaget byggerpå den eksisterende forordning og opretholder langt størstedelen af dens bestemmelser. Mange afbestemmelserne er blevet omformuleret, og strukturen er også anderledes for at forenkle ogtydeliggøre de eksisterende regler.Nye krav i forslaget sammenlignet med den gældende forordningNedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af de nye krav, som Kommissionens forslagindeholder.KvoteordningDen vigtigste ændring er indførelsen af en nedtrapning af udbuddet af HFC-gasser i EU.Nedtrapningen begynder i 2015. Målet er, at EU i 2030 skal være nede på 21 % af den mængde, derblev solgt i perioden 2008-2011. Der foreslås etableret et kvotesystem til uddeling af dentilgængelige mængde af HFC-gasser. 100 virksomheder i EU forventes at anmode om en kvote.Kommissionen mener, at kvoteordningen vil få producenter til at skifte til alternative teknologier.Stoffer, produkter og udstyrEn anden central nyhed er de fire nye markedsføringsforbud, beskrevet i tabellen nedenfor. Detforeslås at forbyde markedsføring af brandsikringssystemer og brandslukkere, der indeholder HFC-23 samt markedsføringen af husholdningskøle- og fryseskabe med HFC med GWP på 150 ellerderover fra 1. januar 2015. Det foreslås endvidere at forbyde markedsføringen af køleskabe ogfrysere til kommerciel brug (hermetisk lukkede systemer), hvis de indeholder HFC med GWP på2500 eller derover fra 1. januar 2017, og fra 1. januar 2020 at udvide forbuddet til også at gældekøleskabe og frysere med HFC med GWP på 150 eller derover. Endelig foreslås det at forbydemarkedsføringen af mobile lokale klimaanlæg (hermetisk lukkede systemer) med HFC med GWPpå 150 eller derover fra 1. januar 2020.Overblik over nye markedsføringsrestriktionerProdukter og udstyrDato for markesdføringsforbudBrandsikringssystemer og brandslukkere,1. januar 2015som indeholder HFC-23Husholdningskøle- og fryseskabe med1. januar 2015HFC medGWP på 150 eller deroverKøleskabe og frysere til kommerciel brug1. januar 2017 for HFC med GWP på 2 500(hermetisk lukkede systemer)eller derover1. januar 2020 for HFC med GWP på 150eller deroverMobile lokale klimaanlæg (hermetisk1. januar 2020lukkede

systemer) med HFC med GWP på 150ellerderoverI sammenhæng med kvoteordningen foreslås det, at visse typer af udstyr, som ikke er hermetisklukket, først må fyldes med HFC-gasser på installationsstedet. På den måde sikres det, atkvoteordningen ikke omgås ved at importere HFC-gasserne indeholdt i udstyr. Forbuddet modforudgående fyldning af udstyr foreslås at skulle træde i kraft 3 år efter forslagets ikrafttræden.Fra 1. januar 2020 foreslås det at forbyde genpåfyldning af eksisterende køleudstyr med en fyldningpå over 5 ton CO2-ækvivalenter med f-gasser, hvis GWP er på 2 500 eller derover. Et anlæg, derindeholder et kølemiddel med et GWP på 2500, må derfor kun genpåfyldes, hvis anlæggetindeholder under 2 kg af dette kølemiddel.Brug af SF6i magnesiumstøbning foreslås totalforbudt fra 1. januar 2015.Det foreslås, at producenter skal destruere HFC-23, hvis gassen produceres som et biprodukt iforbindelse med fremstillingsprocessen af andre gasser.Endelig foreslås to nye HFC-gasser omfattet af bilag I, dvs at de bliver omfattet af kravene omlækagekontrol, genvinding, mærkning og indberetning om produktion, import og destruktion.LækagekontrolEt eksisterende krav om lækagekontrol foreslås udvidet til også at omfatte kølelastbiler ogkølepåhængskøretøjer.Kommissionen har foreslået, at hyppigheden af lækagekontrollen skal afhænge af kølemidletsGWP, og ikke alene mængden af kølemidlet i udstyret. Det betyder, at operatører skal, som det ertilfældet i dag, vide hvor mange kg kølemiddel, der er i udstyret. Derefter skal mængdens GWPudregnes, hvilket varierer fra kølemiddel til kølemiddel.RegistreringForslaget indfører nye registreringskrav. Operatører af udstyr, der indeholder f-gasser, skal udoverde gældende registreringspligter fremover tillige registrere, hvorfor de har tilføjet f-gasser til deresudstyr, observerede lækagerater, samt hvem der har installeret, repareret eller demonteret udstyret.For demonteret udstyr skal det registreres, hvilke foranstaltninger der er truffet for at genvinde ogbortskaffe f-gasserne.Elektriske afbrydere, kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer, der indeholder SF6, foreslås omfattetaf registreringspligten.MærkningSkummaterialer foreslås omfattet af mærkningskravet. Derudover foreslås det, at mængden afdrivhusgasser, der er indeholdt i produkter eller udstyr, fra 1. januar 2017 både skal udtrykkes ivægt og i CO2-ækvivalent.Indberetning

Det foreslås at indføre indberetningspligt for yderligere 40 f-gasser, der ikke er omfattet af nogenrestriktioner i forordningen, med henblik på, at Kommissionen kan følge med i udviklingen påmarkedet. Gasserne har et betydeligt GWP eller vil kunne erstatte de f-gasser, der er omfattet af dengældende forordning. Indberetningspligten gælder for mængder, der importeres, destrueres, og somer indeholdt i produkter.Hvis en virksomhed skal indberette markedsføring af mere end 10.000 tons CO2ækvivalenter afHFC-gasser, skal virksomheden inden indberetningen sikre, at oplysningernes nøjagtighedkontrolleres af en uafhængig revisor. Virksomheden skal opbevare verifikationsrapporten i 5 år.Uddannelse og autorisationKommissionen foreslår, at uddannelsen i håndtering af kølemidler også skal indeholde informationom nye alternativer, og at persongruppen, der skal have en uddannelse, udvides til at omfattepersoner, som reparerer og demonterer udstyr. Autorisationer må kun have en gyldighed på 5 år,men kan forlænges, hvis personen deltager i en obligatorisk efteruddannelse.Personer, der installerer, servicerer, vedligeholder, reparerer og demonterer elektriske afbrydere, derindeholder SF6, skal være autoriserede. I dag er der kun krav om autorisation ved genvinding afSF6 fra højspændingsanlæg. Personer, der servicerer, vedligeholder, reparerer eller demonterermobile luftkonditioneringsanlæg, som indeholder f-gasser, skal også være autoriserede. Lige nu erder kun et krav om uddannelse for de personer, der genvinder f-gasser fra mobileluftkonditionerings anlæg. For begge typer udstyr vil uddannelsen komme på linje med denuddannelse, der allerede er etableret for arbejdet med stationære køleanlæg.Personer, der udfører lækagekontrol, installerer, servicerer, vedligeholder, reparerer og demontererkølelastbiler og kølepåhængskøretøjer, skal være autoriserede.DefinitionerKommissionen har foreslået fire nye definitioner. Derudover har de ændret lidt i nogle af deeksisterende definitioner og slettet nogle andre.Forholdet til Ecodesign-direktivetKommissionen foreslår at indføre en undtagelse til det markedsføringsforbud, der gælder for visseprodukter og udstyr, hvis det viser sig, at produktet eller udstyret i løbet af sin ”livs”-cyklus vilmedføre et lavere udslip af CO2emissioner på grund af højere energieffektivitet i driftsperioden,sammenlignet med udstyr, der opfylder de relevante krav til miljømæssigt design og ikkeindeholder f-gasser.Delegerede retsakterFor at tage hensyn til den teknologiske udvikling og udviklingen på markeder, som berøres afforslaget, og for at sikre overholdelsen af internationale aftaler, foreslår Kommissionen, at de skalhave mandat til at ændre forordningen på 10 forskellige områder ved delegerede retsakter.Delegerede retsakter indebærer, at Kommissionen forholdsvis hurtigt kan foretage ændringer iforordningen – dog selvfølgelig kun indenfor mandatets grænser. Kommissionen foreslår, at dedelegerede retsakter skal tillægges dem for en tidsubegrænset periode. Nedenfor følger en kortbeskrivelse af de 10 foreslåede beføjelser i den rækkefølge, de forekommer i forslaget.

1) Lækagekontrol. I artikel 3 beskrives, hvem der har pligten til at sikre, at der bliver foretagetlækagekontrol, hvem der må foretage lækagekontrol, hvilket udstyr der er omfattet af kontrollen,samt hvor ofte kontrollen skal foretages. Artiklen har ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvordankontrollen skal foretages. Dette foreslår Kommissionen, at den skal have beføjelse til, ligesom detforeslås, at Kommissionen skal have beføjelse til at udvide listen med udstyr, der er omfattet aflækagekontrollen, på baggrund af markedsudviklingen og det teknologiske fremskridt.2) Genvinding. Artikel 7 handler om genvinding, dvs. indsamling og opbevaring af f-gasser fraprodukter, udstyr eller beholdere i forbindelse med vedligeholdelse eller servicering eller indenbortskaffelse. I artiklen er der opregnet fire typer af udstyr, for hvilke kravet om obligatoriskgenvinding gælder. Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at udvide listen, i lyset afudstyrets voksende betydning på grund af den kommercielle eller teknologiske udvikling.3) Uddannelse og autorisation. Artikel 8 handler om uddannelse og autorisation. I artiklenbeskrives, hvem der skal have uddannelse og autorisation, hvad uddannelsesprogrammerneoverordnet skal omfatte, og hvor længe en autorisation er gyldig. Kommissionen foreslår, at de skalhave beføjelse til at fastsætte minimumskrav for uddannelse og autorisation, samt fastsætte denærmere vilkår for gensidig anerkendelse af autorisationer.4) Begrænsning i markedsføring af produkter og udstyr. Artikel 9 indeholder forbud modmarkedsføring af produkter og udstyr, der specifikt er nævnt i bilag III. Kommissionen foreslår, atde skal have beføjelse til at ændre bilaget til at omfatte andre produkter og andet udstyr, derindeholder f-gasser med et GWP på 150 eller derover, eller som er afhængige af disse gasser for atkunne fungere, hvis det er påvist, at der findes alternativer til anvendelsen af f-gasser eller tilanvendelsen af særlige typer f-gasser, og at anvendelsen af disse alternativer vil give lavere samlededrivhusgasemissioner. Ligeledes skal Kommissionen have beføjelser til, for en vis periode, atundtage visse produkt- eller udstyrskategorier, hvor alternative stoffer med et GWP under denangivne grænse ikke er tilgængelige af tekniske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige grunde.5) Mærkning og produktinformation. Artikel 10 opremser produkter og udstyr, som skal mærkes,før det markedsføres. Artiklen indeholder endvidere information om hvilke oplysninger, der skalfremgå af mærkningen samt andre krav til mærkningen. Kommissionen foreslår, at de skal havebeføjelse til at ændre kravene til mærkningen samt udvide listen over produkter og udstyr, hvis deter hensigtsmæssigt i betragtning af den kommercielle eller teknologiske udvikling.6) Reduceret markedsføring af HFC-gasser. I artikel 13 foreslår Kommissionen, at der skal ske enkvoteordning for markedsføringen af HFC-gasser ved, at der for bestemte år fastsættes en maksimalmængde af HFC-gasser, som må markedsføres. I bilag V til forslaget er der en oversigt over,hvordan den maksimale mængde skal beregnes. Producenter og importører kan søge om at få tildelten kvote af den maksimale mængde. Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændrede maksimale mængder, der er anført i bilag V, i lyset af udviklingen på markedet for HFC-gasserog de dermed forbundne emissioner. Endvidere foreslår Kommissionen, at de skal have beføjelse tilat undtage visse anvendelser fra kvoteordningen, hvis det er nødvendigt at anvende HFC-gasser afsundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager, og en tilstrækkelig forsyning ellers ikke vil være sikret.7) Tildeling af kvoter til markedsføring af HFC-gasser. I artikel 14 beskrives hvordanKommissionen vil beregne, hvor store kvoter producenter og importører kan få tildelt. Der vil forhver producent og importør, der anmoder om en kvote, blive fastsat en referenceværdi baseret på

det årlige gennemsnit af de mængder HFC-gasser, som producenten eller importøren har indberettetsom produceret eller importeret fra 2008 til 2011. Hvert tredje år foretager Kommissionen engenberegning af referenceværdien. Kommissionen tildeler kvoter til producenter og importører forhvert år fra og med 2015 ved hjælp af kvotetildelingsordningen, som er fastsat i bilag VI.Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre mekanismen til genberegning afreferenceværdierne samt ændre eller udbygge kvotetildelingsordningen i bilag VI.8) Indberetning af produktion, import, eksport og destruktion. I artikel 17 beskrives kravene tilindberetning af produktion, import, eksport og destruktion af f-gasser samt mængden afmarkedsførte f-gasser indeholdt i produkter og udstyr. For hver indberetningskategori er der ennedre tærskel for, hvornår indberetningskravet ikke gælder. Kommssionen foreslår, at de skal havebeføjelse til at ændre tærsklerne for, hvornår indberetingspligten indtræder, hvis det er relevant ilyset af udviklingen på markedet, for at undgå at betydelige mængder f-gasser ikke overvåges, ellerfor at mindske den administrative byrde i de tilfælde, hvor de indberettede mængder er ubetydelige.9) Indsamling af emissionsdata. Artikel 18 forpligter medlemsstaterne til at indføre systemer tilindsamling af emissionsdata. Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at fastlægge kravtil dataindsamlingssystemerne, og om der for specifikke sektorer skal oprettes et sådant system.10) Revision. Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre bilag I, der består af enliste over de f-gasser, som er omfattet af kravene om forebyggelse af udledninger, lækagekontrol,registrering, genvinding, begrænsning af markedsføring, mærkning og indberetning. Kommissionenønsker at kunne udvide listen med stoffer med et betydeligt GWP, der anvendes som erstatning forstoffer, der allerede er opført i bilaget, og som eksporteres, importeres, produceres ellermarkedsføres i betydelige mængder. Endvidere vil Kommissionen have beføjelse til at ajourførebilag I, II og IV på grundlag af ny videnskabelig viden, herunder navnlig vedrørende stoffernesGWP. Bilag II indeholder f-gasser, hvor der alene er tilknyttet en indberetningspligt om mængden,der produceres, importeres, eksporteres eller destueres, og som findes i markedsførte produkter ogudstyr. Stofferne er udvalgt, fordi de enten har et betydeligt GWP, eller fordi de vil kunne erstatte f-gasserne anført i bilag I. Bilag IV indeholder metoden til beregning af det samlede GWP for enblanding af f-gasser.GennemførelsesretsakterKommissionen foreslår, at de på fem områder skal have gennemførelsesbeføjelser med henblik påat sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forslaget. Ved gennemførelsesretsakterinvolveres medlemsstaterne og Europa-Parlamentet forudgående. Nedenfor følger en beskrivelse afindholdet af de foreslåede beføjelser. Alle gennemførelsesretsakter foreslås vedtaget efterundersøgelsesproceduren.1) Registrering. I artikel 5, stk. 3 foreslår Kommissionen, at formatet for de registreringer, somoperatørerne skal foretage, og en præcisering af, hvordan de bør etableres og opretholdes, kanfastlægges i en gennemførelsesretsakt.2) Uddannelse og autorisation. I henhold til artikel 8, stk. 6 skal medlemsstaterne giveKommissionen meddelelse om deres uddannelses- og autorisationsprogrammer. Kommissionenforeslår i artikel 8, stk. 8, at de kan fastlægge formatet af denne meddelelse ved hjælp afgennemførelsesretsakter

3) Mærkning og produktinformation. Kommissionen foreslår i artikel 10, stk. 6, at formatet formærkningen af produkter og udstyr kan fastlægges ved hjælp af gennemførelsesretsakter.4) Tildeling af kvoter til markedsføring af HFC-gasser. I artikel 14, stk. 1 og 3 forelsås følgende:Senest den 31. oktober 2014 fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesafgørelser forhver producent eller importør, som har indberettet data i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr.842/2006, en referenceværdi baseret på det årlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner,som producenten eller importøren har indberettet som produceret eller importeret fra 2008 til 2011.Ved beregningen af referenceværdien tages der ikke hensyn til mængder, som overstiger kvoten.Referenceværdierne beregnes i overensstemmelse med bilag V i forslaget.Senest den 31. oktober 2017, og hvert tredje år derefter, foretager Kommissionen en genberegningaf referenceværdierne for de i stk. 1 og 2 omhandlede producenter og importører på grundlag af detårlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, der er fremstillet eller importeret efter den 1.januar 2015, som indberettet i henhold til artikel 17. Referenceværdierne fastsættes ved hjælp afgennemførelsesretsakter.5) Indberetning af produktion, import, eksport og destruktion. I artikel 17, stk. 6, foreslårKommissionen, at de ved hjælp af gennemførelsesretsakter kan fastlægge formatet og metoden forindberetningen af produktion, import, eksport og destruktion.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Det er forventningen, at Europa-Parlamentetsmiljøkomité (ENVI) stemmer om forslaget den 19. juni 2013, mens Plenaren forventes at stemme iefteråret 2013.4. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget ermed til at bekæmpe klimaforandringer, der er et grænseoverskridende problem. De enkeltemedlemsstater kan ikke løse problemerne med klimaforandringer alene. Endvidere påpegerKommissionen, at forslaget er relevant for det indre markeds funktion, fordi det indeholderbestemmelser om forbud mod markedsføring og anvendelse af produkter og udstyr, der indeholderf-gasser. Forslaget bygger på gældende EU-regler og fokuserer bl.a. på at styrke nogle af dem, for atforbedre medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af forordningen.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forordninger har direkte virkning og skal ikke afspejles i hverken en lov eller bekendtgørelse.Forordningen indeholder dog pligter til medlemsstaterne, som de skal sørge for at gennemføre. Detdrejer sig om, at medlemsstaterne skal indføre et system til at indsamle data om emissioner, og at deskal opfylde de nye krav til uddannelse og autorisation. Danmark indsamler allerede, i henhold tilKyotoprotokollen, oplysninger om forbrug og emissioner af f-gasser.

Danmark har siden 2002 haft nationale regler om f-gasser, som også kunne opretholdes efter, at dengældende forordning trådte i kraft den 4. juli 2006. Bekendtgørelsen forventes fortsat at kunneopretholdes efter ikrafttrædelse af den reviderede forordning, da forordningen som foreslået afKommissionen kun fastsætter minimumsregler. Som forslaget ligger nu, vil der dog være behov forat revidere bekendtgørelsen, fordi der er overlap mellem den og forordningen.Når forslaget er færdigforhandlet, skal der udstedes en bekendtgørelse om tilsyn og kontrolvedrørende forordningen. Tilsyn og kontrol af forordningen vil blive henlagt til Miljøstyrelsen.Statsfinansielle konsekvenser.Der kan være minimale udgifter forbundet med at tilpasse det system, der allerede indsamleremissionsdata i henhold til Kyotoprotokollen. Eventuelle merudgifter afholdes jf.budgetvejledningen indenfor Miljøministeriets eksisterende ramme.Kommissionen vurderer, at forslaget ingen virkninger har på EU-budgettet.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen vurderer, at en nedtrapning af brugen af HFC-gasser, suppleret med visse nyerestriktioner for brugen af f-gasser, samt udvidelsen af pligten til indeslutning og genvinding, vilmedføre en effekt på BNP på mellem -0,006 % og + 0,009 %. Det fremgår af konsekvensanalysen,at der kun er taget hensyn til de erstatningsmuligheder, der findes i øjeblikket, og nutidigeomkostninger. Et sandsynligt fald i omkostningerne, som følge af den teknologiske udvikling ogstordriftsfordele, er ikke indregnet. Erfaringer fra den danske udfasning viser, at priserne påalternative teknologier vil falde kraftigt.Kommissionen vurderer endvidere, at effekterne på konsumentpriserne er marginale (fra 0,00 til -0,01 %). Kommissionen påpeger desuden, at der er positive effekter for innovative virksomheder,som sælger alternativt udstyr. Investeringer skal først finde sted, når udstyret alligevel skaludskiftes.En række danske kølefirmaer er langt fremme med udviklingen af køleanlæg, der anvendernaturlige alternativer til HFC-gasser. En vedtagelse af forslaget om nedtrapning af HFC-gasserforventes derfor at styrke deres markedsposition i Europa.Det er en almindelig forståelse, at det vil være væsentlig mere omkostningskrævende at imødegåklimaforandringer, når de er indtruffet, end ved forebyggelse. Miljøstyrelsen vurderer, ioverensstemmelse med Kommissionen, at en begrænsning i udledningen af f-gasser er en af de mestomkostningseffektive indsatser mod klimaforandringer.Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser:Nedtrapningen vil kun i meget ringe grad få betydning for danske virksomheder, idet de stort setallerede har udfaset brugen af HFC-gasser til fordel for naturlige kølemidler. I 2010 blev derimporteret 352,7 tons HFC gasser til brug i Danmark, fordelt på 11 virksomheder, 3,8 tons SF6fordelt på 6 virksomheder og ca. 600 kg. PFC fordelt på 2 virksomheder. Nedtrapningen vilmedføre, at prisen på HFC-gasser vil stige på grund af stigende efterspørgsel i forhold til udbuddet.Det vil være en ulempe for de virksomheder, der fortsat vil være afhængige af disse gasser, men enfordel for de virksomheder, der allerede har omstillet til alternativer. Danske virksomheder er i

sammenligning med resten af EU langt fremme i anvendelsen af alternativer, og det forventesderfor samlet set, at fordelene opvejer ulemperne.Miljøstyrelsen vurderer, at de nye markedsføringsforbud ikke vil have den store konsekvens iDanmark - og hvis nogen, kan den vise sig samlet set at være positiv. Husholdningskøleskabe ogfrysere med HFC er allerede forbudte i Danmark. Der findes ingen producenter af flytbareklimaanlæg i Danmark og stort set ingen brugere. Brandsikringssystemer med HFC er i Danmarkkun tilladt ombord på skibe og til militær anvendelse. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, atforbuddet mod at bruge HFC i køleskabe og frysere til kommerciel brug, kan give Danmark enmarkedsfordel, fordi danske virksomheder allerede producerer køleanlæg uden HFC, som nu vilblive efterspurgt i hele EU.I forbindelse med forbuddet mod at anvende HFC-gasser med et GWP over 2500 til servicering ogvedligeholdelse af køleanlæg, som indeholder kølemiddel svarende til 5 tons CO2ækvivalenter ellermere, har Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB) vurderet, at der er ca. 100.000 anlæg iDanmark, som bliver berørt af forbuddet, og at det vil koste ca. 10.000 kr. at udskifte kølemidlermed et GWP over 2500 med kølemidler, der har et GWP lavere end 2500. AKB vurderer endvidere,at anlæggene i 2020 har en restlevetid på ca. 25 %, og anslår den samlede udgift til at være 250millioner kroner, inkl. moms og kølemiddelafgift. AKB angiver, at der er stor usikkerhed, og atbeløbet er højt sat. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at Kommissionen under forhandlingerne haroplyst, at hensigten med denne bestemmelse hovedsagligt er at ramme større køleanlæg, som f.eks.dem der findes i supermarkeder, ligesom hensigten også er kun at ramme de køleanlæg, hvorkølemidlet kan udskiftes. For disse specifikke anlæg – som har en fyldning på omkring 40 tons CO2ækvivalenter eller mere - mener Kommissionen, at en sådan udskiftning vil kunne tjene sig ind på1-2 år på grund af en øget strømbesparelse. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at deerhvervsøkonomiske omkostninger vil blive væsentligt reduceret i forhold til AKB’s skøn. For detførste fordi langt de fleste af de 100.000 anlæg ikke vil blive berørt af reglerne i den endeligeforordning. For det andet fordi omkostningerne for de større anlæg, der vil blive omfattet afreglerne, vil have tjent sig ind i løbet af 1-2 år i sparede energiudgifter. Det skal dog bemærkes, atdet ikke er lovligt at udskifte drivhusgasser efter den danske bekendtgørelse, men det er et område,der er omfattet af Miljøstyrelsens kriterier for at give dispensationDe resterende forbud har ingen konsekvenser for Danmark.Kølebranchens Miljøordning (KMO), der administrerer de gældende regler for uddannelse ogautorisation, anslår, at udgifterne til både efteruddannelse og udvidelse af uddannelsen vil beløbesig til ca. 6,5 millioner kroner om året. De anslår endvidere, at omkostningerne i forbindelse medudstedelse af certifikater hvert 5. år, og registreringer i forbindelse med lækagekontrol, vil beløbesig på 1-2 millioner kr. årligt. Dansk Energi oplyser, at de nye autorisationskrav vil medføreomkostninger for netselskaberne på 1,5 millioner kroner som startudgift og derefter 160.000 årligt.Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivetKommissionen vurderer, at de administrative omkostninger kan holdes forholdsvis lave, og at densamlede administrative omkostning i forbindelse med nedtrapningen vil være på 2 millioner Euroom året.Forslaget vil medføre øgede administrative byrder i Danmark, f.eks. i forbindelse medlækagekontrol, registrering, mærkning og indberetning.

Forslaget ændrer på hyppigheden af lækagekontrollen, således at den kommer til at afhænge afkølemidlets GWP og ikke alene af mængden af kølemidlet i udstyret. Det betyder, at der skal skeomregning af det antal kg. f-gas, der er i udstyret, til mængdens GWP, hvilket varierer frakølemiddel til kølemiddel. Information om kølemidlers GWP er lettilgængelig, og udregningenburde derfor ikke tage lang tid eller være særlig byrdefuld.Forslaget indfører også nye registreringskrav. Operatører af udstyr, der indeholder f-gasser, skaludover de pligter, der gælder i dag, oplyse, hvorfor de har tilføjet f-gasser til deres udstyr,observerede lækagerater samt identifikation af hvem, der har installeret, repareret eller demonteretudstyret. Hvis udstyret er blevet demonteret, skal det registreres hvilke foranstaltninger, der ertruffet for at genvinde og bortskaffe f-gasserne. Alle, der ejer et køleanlæg og elektriskekoblingsanlæg (indgår i højspændingsanlæg), vil være omfattet. Ifølge Arbejdstilsynets regler er derallerede for anlæg med en fyldning større end 2,5 kg et krav om, at der skal føres en logbog meddisse oplysninger. Den større administrative byrde for danske kølemontører vil derfor væreminimal. Dansk Energi oplyser, at det samlet vil koste netselskaberne omkring 0,5 mio. kr. atoprette en registrering af udstyr med SF6, og at de årlige omkostninger derefter vil ligge på 5000 -8000 kr. pr. selskab.Skummaterialer omfattes af mærkningskravet. Skummaterialer med f-gasser er forbudt i Danmark,men det er tilladt at producere skum til eksport. Miljøstyrelsen vurderer, at omkostningerne tilmærkning vil være minimale.Der bliver indført indberetningspligt for yderligere 40 f-gasser, der ikke er omfattet af den gældendeforordning. Indberetningspligten gælder for mængder, der importeres, destrueres og som erindeholdt i produkter. I dag findes en lignende indberetningspligt for de stoffer, der er omfattet afden gældende forordning. Forudsat, at det er de samme virksomheder, som også vil bruge disse nyegasser, vil denne ekstra indberetning ikke medføre store byrder.Beskyttelsesniveau:Under forudsætning af, at de danske særregler kan opretholdes, vurderes forslaget at ville hævebeskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vil bidrage væsentligt til den samlede nedbringelse afudledning af f-gasser i EU, og den dertil knyttede positive effekt i forhold til de globaleklimaforandringer. F-gas salget i Danmark er allerede faldet kraftigt på grund af den danskebekendtgørelse, og forslaget forventes derfor ikke at få en væsentlig effekt på udledningen afklimagasser fra Danmark. Brugen af de omfattede HFC gasser er stort set allerede forbudt iDanmark, men der findes dog stadig anvendelser, som er undtaget i danske regler. Som følge afmarkedsudviklingen under nedtrapningen kan alternativer også blive mere rentable for disseanvendelser, og det forventes på sigt, at der som følge af nedtrapningen af HFC-gasserne vil værefærre danske virksomheder, der vil benytte sig af undtagelserne i den danske bekendtgørelse.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 7. november 2012 til 64 interessenter. Der er vedhøringsfristens udløb den 30. november 2012 modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:Kølebranchens Miljøordning (KMO), 3F, Danfoss A/S, Advansor, Autoriserede KølefirmaersBrancheforening (AKB), Dansk Energi, Dansk Køleforening, Erhvervsflyvningens Sammenslutningog Autoriserede Danske Flyværksteder, Brancheorganisation for værksteder (CAD),

Advokatsamfundet samt Danske Maritime. Høringssvar fra Greenpeace og Det Økologiske Råd erindkommet efter fristens udløb.Brancheorganisation for værksteder, Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Autoriserede DanskeFlyværksteder, Advokatsamfundet samt Danske Maritime mente ikke, at forslaget gav anledning tilkommentarer.Bemærkningerne fra høringsparterne er opdelt efter emne.KvoteordningenDanfoss A/Sbifalder nedtrapningen og bemærker, at den er ambitiøs, og at den kan realiseres vedat anvende den nyeste teknologi samt ved at fokusere på fortsat innovation.Advansormener, at nedtrapningen ikke er tilstrækkelig ambitiøs, og at den kan accelereres istartfasen, fordi der med de eksisterende alternativer ikke er et teknologisk behov for en blødindkøringsrampe.Advansormener, at en mere ambitiøs startfase sikrer de ønskede pionerfordelefor europæiske producenter og slutbrugere, der allerede har investeret og anvender naturligekølemidler. Advansor mener, at det både er teknologisk og økonomisk muligt at fremskyndenedtrapningsplanerne.3Fbemærker, at en nedtrapning af HFC-gasserne vil have en positiv arbejdsmiljømæssig effekt.GreenpeaceogDet Økologiske Rådmener, at nedtrapningen bør gøres hurtigere. De peger på, atde første trin tillader større mængder, end Kommissionen i konsekvensanalysen vurderer, der erbehov for. De anfører også, at der i de senere trin efter 2020 ikke er taget højde for det faldendebehov som følge af markedsføringsbegrænsningerne. Endelig bør udgangspunktet for beregningenaf kvoterne ikke være det faktiske forbrug, fordi det netop afspejler, at den gældende forordningikke har været efterlevet i tilstrækkelig grad. Dermed har forbruget været større, end det burde haveværet, og man bliver faktisk belønnet for ikke at have overholdt reglerne.Det Økologiske Rådmener endvidere, at der bør opkræves gebyr i forbindelse med tildeling afkvoter.Stoffer, produkter og udstyrSærligt om elektriske afbrydere, der indeholder SF6, foreslårDansk Energi,at ”elektriskeafbrydere” erstattes af ”elektriske koblingsanlæg”, fordi det begreb er mere dækkende for dehøjspændingskomponenter, som forordningen bør omhandle, idet der også findes SF6 i andre deleend afbryderne på elektriske koblingsanlæg.AKBroser forslaget for at modvirke brugen af f-gasser med store klimakonsekvenser og for atforbedre markedsmulighederne for f-gasser med ringe klimakonsekvenser samt for at begrænsebrugen af den mest relevante brug af f-gasser. Modsat menerAdvansor,at ambitionsniveauet er forlavt i forholdt til at stimulere nytænkning og fremme bæredygtig vækst, fordi målsætningerne påkort og mellemlang sigt beskriver de løsninger, som køleindustrien allerede anvender i dag.Advansorpåpeger, at forbuddet mod at sælge køleskabe og frysere til kommerciel brug, derindeholder kølemidler med et GWP på 2500 eller derover, er uden betydning, fordi der i daganvendes bedre løsninger med et GWP under 5.Advansormener endvidere, at køleanlæg isupermarkeder, der indeholder kølemidler med et GWP over 5, kan forbydes fra 2020.Advansor

påpeger også, at disse anlæg udgør et af de største områder for emission af kraftige drivhusgasser,og at der i dag allerede findes en lang række løsninger med et GWP under 5.Danfoss A/Sforeslår, at forbuddet mod forudgående påfyldning af udstyr fjernes fra forslaget, fordianlæggets fyldmængde har betydning for anlæggets energieffektivitet, og et fabriksfyldt anlæg haren betydelig mere præcis fyldning, end et manuelt fyldt anlæg vil have.Danfoss A/Smener, atforbuddet vil indebære en stor risiko for at reducere energieffektiviteten over en bred kam.Advansorbemærker, at den GWP-grænse (under 2500), der er sat for f-gasser, der må bruges tilservicering efter 2020, er uden betydning, fordi der allerede i dag findes bedre løsninger med f-gasser, der har et GWP under 1500.Dansk Køleforeningbemærker, at det bliver et voldsomttabelmateriale, der skal udregnes og følges for at bestemme, om et givet køleanlæg med en giventype kølemiddel må genfyldes efter 2020.Dansk Køleforeningpåpeger, at fyldningsgrænserne vilvære forskellige for de respektive kølemidler med et GWP på 2500 eller derover. De mener, at detvil være mere hensigtsmæssigt at fastlægge en faktuel grænse i kg for kølemidler med et GWP over2500, idet man så kan lave en liste med de kølemidler, som har et GWP på 2500 kg og så sætte enfælles fyldningsgrænse for denne gruppe af kølemidler og ikke en forskellig grænse for hvertkølemiddel.Greenpeace og Det Økologiske Rådmener, at det er muligt at udvidemarkedsføringsbegrænsningerne i forslaget til at omfatte flere typer udstyr. De peger på, at det iKommissionens baggrundsrapport er anført, at der eksisterer anvendelige alternativer for en rækkeanvendelser, som ikke er omfattet i Kommissionens endelige forslag. Det drejer sig blandt andet omskum, aerosoler og industrielle køleanlæg.Dansk Køleforeningbemærker om Kommissionens forslag om at kunne undtage (ved delegerederetsakter) visse produkt- eller udstyrskategorier fra markedsførings-begrænsningen, at fremtidensdispensationer bør gives restriktivt.Dansk Køleforeningoplyser, at branchen i et vist omfangoplever, at det er nemt at få dispensationer i forhold til den danske bekendtgørelse på grund afbeskrivelser, som ikke er helt fyldestgørende, rent teknisk. De foreslår, at der indføres en form forfagteknisk støtte til dem, der giver dispensationer, i form af et udvalg med teknisk indsigt.LækagekontrolKMOudtrykker bekymring over, at hyppigheden for lækagekontrol af udstyr afgøres af f-gassernesGWP og ikke kun den mængde af f-gasser, der findes i udstyret.KMOmener, at det vil giveanledning til diskussioner mellem de parter, der skal afgøre, om der skal foretages kontrol, og/ellerhvor omfattende kontrollen skal være.KMOmener, at det er en forstyrrende faktor, som medsikkerhed ikke vil forhindre udslip men snarere forøge udslip, da der vil blive foretaget et antalforkerte beslutninger.Dansk Køleforeninger enig medKMOog bemærker, at denne form for grænser for lækagekontrolabsolut ikke er operationelt, og at det ikke forenkler håndteringen af forordningen, som er et afformålene med forslaget.Dansk Køleforeningmener, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholdeet system som i den gældende forordning, da dette er operationelt.Dansk Køleforeninger dogåben for at en enkelt eller to gradueringer med GWP påvirkning i intervaller, så de kraftige GWP-stoffer kontrolleres lidt oftere, og de foreslår, at et GWP på 2500 anvendes som grænse.

Det Økologiske Rådmener at kravene til lækagekontrol og sikkerhed bør styrkes. De peger blandtandet på, at der, ligesom det allerede er tilfældet i en række EU-lande, bør indføres krav tilmaksimale lækage rater. Der bør endvidere indføres regler for hyppighed og udførelse afmyndighedernes tilsyn og kontrol.RegistreringDansk Energiforeslår, at der for elektriske koblingsanlæg med instrumenter til visning af trykketaf SF6 ikke skal stilles obligatoriske krav om, at det skal være autoriserede personer, som skalverificere, at en reparation har været effektiv.Dansk Energimener, at det er tilstrækkeligt, at enuautoriseret person aflæser trykket på koblingsanlægget en måned efter reparationen ogsammenligner det med trykket lige efter reparationen, og registrerer det.Dansk Energiefterspørger, hvad det konkrete formål er med at registrere hvert stykke udstyr, derindeholder f-gasser, og foreslår en omformulering af artikel 5, for ikke at bruge unødvendigeressourcer på et register, som ikke har noget formål. Dette vil lette den administrative byrde fornetselskaberne. Dansk Energi vurderer dog samtidig, at dette krav vil kunne bibringe langt størregevinst for miljøet, end de nye krav til autorisation.MærkningDanfoss A/Sforeslår, at der i bestemmelsen om hvilken type udstyr, der skal mærkes, indføres enbagatelgrænse for hermetisk lukkede beholdere, sådan at disse kun skal mærkes, hvis de har enfyldning på mere end 0,1 ton CO2ækvivalent. Dette vil undtage termostatiske fyldninger ireguleringsventiler, som kun udgør omkring 1 promille eller mindre af anlæggets totale fyldning.Danfoss A/Sønsker denne bagatelgrænse af to årsager: Den ene er, at fyldningens komposition erfortrolig information, der af konkurrencemæssige årsager ønskes hemmeligholdt. Med etmærkningskrav vil den specifikke komposition af fyldningen kunne aflæses af konkurrerendevirksomheder. Den anden årsag er, at mærkningen vil udgøre en direkte omkostning, somDanfossA/Svurderer til ikke at være ubetydelig.IndberetningUddannelse og autorisationDansk Energipåpeger, at det kun giver mening at sætte krav til autorisation til den del af arbejdetpå SF6-holdige elektriske afbrydere, hvor der kan forekomme risiko for kontakt med selve SF6gassen, og dermed risiko for udslip.Dansk Energipointerer, at eftersom forordningens hensigt erat nedbringe udledningen af f-gasser, herunder SF6, er det væsentligt, at forordningen reelt kunomhandler opgaver med konkret risiko for udslip af disse gasser. Dansk Energi har endvidere denholdning, at de udvidede krav til autorisation har en minimal miljøeffekt, om overhovedet nogen.Advansormener, at efteruddannelse hvert 5. år er utilstrækkeligt i forhold til teknologiudviklingenshastighed. Frekvensen bør som minimum være hvert 2. år for at opnå momentum for alternativerneog for at stimulere essentiel erfaringsudveksling på personligt plan.Advansormener, at der børindføres obligatorisk prøve i forbindelse med efteruddannelse.Dansk Køleforeningmener, at det er en god ide med obligatorisk efteruddannelse, men påpeger, atdet giver branchen væsentlige ekstraomkostninger ved efteruddannelse. De bemærker, at detsamtidig giver en stor administrativ byrde til dem, der skal sikre sig, at efteruddannelserne rentfaktisk er gennemført.

KMOmener, at der i forordningen bør fremgå, hvor omfattende efteruddannelserne skal være og erusikre på, om kravet om efteruddannelse også gælder for autobranchen.KMOpåpeger, at det er helt afgørende, at alle virksomheder, som erhverver sig HFC, er godkendttil netop den opgave, de har kompetence til, og at det ville være en fordel, kontrolmæssigt set, hviskun firmaer kunne købe HFC.Kommissionen foreslår, at enhver person, der tildeler opgaven med installering m.m. til en andenpart, sikrer, at den anden part har de fornødne autorisationer.Dansk Køleforeningbemærker, atdette må betyde, at en slutbruger, som beder et kølefirma om at servicere et køleanlæg, skal kendedisse regler og sikre sig, at kølefirmaet og montøren er autoriseret.Dansk Køleforeningmener, atdette bliver vanskeligt at få udført i praksis, da slutbrugeren af anlægget i høj grad støtter sig til detkølefirma, som de ringer til. De mener, at det vil være hensigtsmæssigt med en formulering om, atkølefirmaet skal sørge for at overholde gældende regler ved udførelse af arbejde på køleanlæg forslutbrugere.DefinitionerKMOmener, at begrebet ”operatør”, som det er formuleret i forordningen, ikke har nogen mening.KMOmener endvidere, at definitionen af ”genanvendelse” er blevet skærpet på enuhensigtsmæssig måde, fordi den hindrer, at et aftappet kølemiddel kan aftappes og genanvendes påsamme anlæg, medmindre det er blevet renset.I definitionen af et ”hermetisk lukket system” er et af kravene, at kølemiddelkredsløbet ikkebehøver at blive åbnet.KMOvil gerne vide, hvad der skal forstås ved ”åbnet”.Danfoss A/Svilgerne vide, om den nye definition omfatter ventiler med ”hat” eller ”cap”, og hvis ikke, mener de, atdefinitionen skal være uændret i forhold til ordlyden i dag.Danfoss A/Svil også gerne have endefinition af ”produkter” og ”udstyr”.Forholdet til Ecodesign-direktivetDansk Køleforeningbemærker, at beskrivelsen bør formuleres mere læsevenlig, så det fremgårklart, hvad formålet er. De anfører endvidere, at undtagelsen sandsynligvis er overflødig, idet etanlæg uden HFC kan være det bedste under alle omstændigheder.Danfoss A/Sbemærker, at det er vigtigt, at man ikke slækker kravene til energieffektivitet, til anlægog systemer under Ecodesign-direktivet, på vegne af valg af kølemidler med lille GWP. Det erteknisk unødvendigt, og komplicerer forståelsen af love og forordninger. F-gas forordningen børvære det eneste instrument, som bruges for at fremme nedtrapningen af HFC-gasser.Sagen blev den 22. maj 2013 behandlet i miljøspecialudvalget, hvor der fremkom følgendebemærkninger:Det Økologiske Råd (DØR) var enig i, at forslaget ikke bør have dobbelthjemmel og at forbuddetmod forudgående fyldning skal fastholdes. DØR mente også, at auktionering er et vigtigt element,og at der bør fastsættes en minimumspris for kvoterne for at sikre, at der er et vist grundleje. DØRvar enig i regeringens linje i forhold til at søge bestemmelsen om ecodesign-direktivet slettet, idetecodesign-direktivet ikke er så klart, som det er lagt op til af Kommissionen.

Greenpeace (GP) udtrykte forundring over formuleringen ”forventes fortsat at kunne opretholdesefter ikrafttrædelse af den reviderede forordning” (afsnit 5. Konsekvenser for Danmark (Gældendedansk ret og forslaget s lovgivningsmæssige konsekvenser)), eftersom Danmark i Kommissionensbeslutning af 11. juni 2012 har fået tilsagn om, at de nationale F-gasregler kan opretholdes tidsube-grænset. GP støttede den danske holdning på stort set alle punkter, men fandt forslaget foruambitiøst og fremhævede, at Danmark har illustreret, hvordan der er alternativer til F-gasser, og atdisse er billige at indføre. GP udtrykte endvidere tilfredshed med, at Danmark lægger afgørendevægt på, at de skrappe nationale regler skal bevares, hvis ikke EU-reglerne kommer op på sammeniveau.7. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne har været i gang siden januar 2013. På baggrund af kommentarer og forslag framedlemsstater har formandskabet udsendt et revideret forslag. Ændringerne i forhold tilKommissionens oprindelige forslag er især, at der er indføjet en række definitioner; attidsbegrænsningen for certifikater er slettet; at grænsen for servicering med kølemidler med enGWP over 2500 er hævet fra 5 tons til 40 tons CO2ækvivalenter. Det er desuden foreslået, at detfrem til 2025 skal være tilladt at bruge genvundne f-gasser med et GWP på 2500 eller mere tilservicering af eksisterende køleanlæg. Endeligt er artiklen om indsamling af emissionsdata slettet,og der er tilføjet nye forbud i bilag III mod hhv. stationært og mobilt køleudstyr, der indeholderHFC-gasser med en GWP over 2500. Generelt er der sket en tilnærmelse til Danmarks ønsker.Danmark står indtil videre alene med ønsket om en hurtigere nedtrapning. Et par medlemsstatermener, at Kommissionens nedtrapningsplan under kvoteordningen er for ambitiøs, et par har udtryktstøtte, og resten har endnu ikke taget endelig stilling. Danmark, støttet af en anden medlemsstat, erligeledes ene om ønsket om, at kvoterne ikke skal være gratis.Der er opbakning til de nye markedsføringsforbud - både dem, der er foreslået af Kommissionen ogdem, der er tilføjet af formandskabet. Flere medlemsstater bakker også op om yderligere forbud,såsom visse aerosoler, skum og køleudstyr indeholdende HFC-gasser med GWP på 2500 eller mere.Danmark har desuden også foreslået, at visse stationære airconditionanlæg og industriellekøleanlæg skal forbydes, men det forslag er ikke blevet bakket op af andre medlemsstater endnu.Der er bred opbakning til, at forbuddet mod servicering og genpåfyldning af eksisterendekøleudstyr, hvis GWP er på 2500 eller derover, kun skal gælde for anlæg med en fyldning svarendetil 40 tons CO2eller derover. Der er ligeså opbakning til at bruge genvundne f-gasser med et GWPover 2500 til servicering.Mange medlemsstater er skeptiske overfor forbuddet mod forudgående påfyldning af udstyr, ogflere mener, at det ville være bedre, hvis HFC-gasser i importeret udstyr blev omfattet afkvoteordningen.Der er fuld opbakning til at slette bestemmelsen om at uddannelsescertifikater kun skal have engyldighed på 5 år.Et flertal af medlemsstaterne har udtrykt negativt forbehold for de mange delegerede retsakter.Nogle mener, at retsakterne udgør en væsentlig ændring, og dermed er i strid med TEUF artikel290. Andre stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at kunne tilpasse

forordningen til den teknologiske udvikling, fordi markedet ikke vil ændre sig hurtigere, end at detgodt vil kunne nås efter den almindelige lovgivningsprocedure.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Overordnet set er formålet medforordningen at reducere klimaforandringerne, hvor begrænsning i udledning af f-gasser er en af demest omkostningseffektive indsatser mod klimaforandringerne. Den eksisterende forordningbegrænser udledningen af f-gasser, men der er et potentiale for at nedbringe udledningen yderligere.Regeringen støtter derfor en stramning af f-gas reguleringen. Med udgangspunkt i den skærpededanske regulering af f-gasser, er det samtidig regeringens vurdering, at Kommissionens forslagvisse steder kan gøres mere ambitiøst, idet der allerede på mange områder findes anvendeligealternativer til f-gasser.Regeringen finder det positivt, at forslaget giver mulighed for at stimulere grøn vækst, ognedtrapningen af HFC-gasser forventes at styrke danske kølefirmaers markedsposition i Europa.En samlet reduktion i EU’s udslip af f-gasser vil også have en positiv effekt i Danmark, ogregeringen anser det som en fordel, hvis EU-reglerne kommer op på niveau med det danske. I denforbindelse finder regeringen det væsentligt, at det høje danske beskyttelsesniveau ikke bliversvækket som følge af forslaget. Regeringen støtter derfor, at forordningen alene har hjemmel iTEUF artikel 192, stk.1, eftersom formålet med reguleringen først og fremmest er miljøbeskyttelse.Denne hjemmel giver Danmark mulighed for at opretholde den danske f-gas bekendtgørelsen, hvisde kommende EU regler samlet set måtte vise sig ikke at være på niveau med det nuværende danskebeskyttelsesniveau.Nedenfor redegøres for regeringens holdning til centrale emner i forslaget.KvoteordningRegeringen støtter en kvoteordning, men mener nedtrapningen godt kan ske hurtigere. Da dendanske f-gas bekendtgørelse trådte i kraft i 2002, skete der et større fald i brugen af HFC-gasser,end det fald, som den foreslåede nedtrapning vil medføre. En væsentlig forskel på dengang og nu,er, at teknikken til at anvende andre kølemidler end HFC-gasser er væsentlig mere udbredt i dag.Regeringen mener derfor, at nedtrapningen skal være mere ambitiøs og ske hurtigere. En mereambitiøs nedtrapning vil også betyde en større stimulering af grøn vækst. Hvis der fortsat eropbakning fra andre medlemsstater til at tillade brugen af genvundne f-gasser, hvis GWP er på 2500eller derover til servicering og genpåfyldning af eksisterende køleudstyr, mener regeringen atnedtrapningen skal justeres derefter, fordi sådan en bestemmelse vil betyde, at behovet for nye f-gasser med GWP over 2500 vil falde tilsvarende.I Kommissionens forslag kan der gratis ansøges om HFC-kvoter, og i udgangspunktet tildeles 95 %af kvoterne gratis til private selskaber efter deres andel af det samlede forbrug i 2008-2011.Regeringen vil gerne skabe et incitament til, at der kun søges om den mængde HFC, somvirksomhederne har brug for. Samtidig vil regeringen søge at sikre, at de prisstigninger,kvotesystemet vil medføre på f-gasser, tilfalder medlemsstaterne frem for private selskaber. Deprivate selskaber har med Kommissionens forslag adgang til at overvælte kvoteværdien iproduktprisen, selvom de har fået tildelt kvoten gratis. Derfor vil regeringen i forhandlingernefremsætte forslag om at indføre fuld auktionering af kvoterne, og at provenuet fordeles tilmedlemsstaterne efter deres andel af f-gas udledningerne 2008-11. Et foreløbigt og meget usikkert

skøn over Danmarks mulige indtægter ved fuld auktionering af f-gaskvoter viser, at der maksimaltkan opnås et provenu på omkring 110 mio. kr. pr. år i 2015, faldende til ca. 74 mio. pr. år i 2030,baseret på Kommissionens foreløbige tal for et muligt kvoteloft for HFCer, salget af SF6 i 2008-10og en kvotepris beregnet ud fra de af Kommissionen forventede, marginale reduktionsomkostningeri 2030. Erfaringsmæssigt medfører introduktion af kvotesystemer dog, at kvotepriserne blivervæsentlig lavere end oprindeligt forudsagt, fordi aktørerne har, eller udvikler, billigerereduktionsmetoder. Derfor vil det danske auktionsprovenu formentlig blive mindre.I forlængelse heraf, og for at reducere eventuelle problemer med substituerende f-gasser (som ikkeallerede er omfattet af EU's kvotedirektiv), bør dækningsområdet for den foreslåede kvoteordningudvides. Regeringen foreslår således, at også SF6omfattes af kvoterne. Der vil være en begrænsetomkostning for elkunderne herved. Energistyrelsen har beregnet omkostningen til maks. 5 mio. kr. i2015, stigende til maks. 16 mio. kr. i 2030, som ved et elforbrug på 2010-niveau vil svarer til enomkostning i 2015 på ca. 0,0001 kr. pr. kWh. En væsentlig del af denne omkostning vil ved brug afauktionering kunne tilbageføres til medlemsstaterne og videre til afskaffelse af særskilt dansk afgiftpå SF6. Kvoteordningen bør derudover også omfatte PFC’er, som ikke allerede er omfattet af EU'sKvotedirektiv. Baggrunden er, at der ellers mangler incitamenter til at reducere brugen af dissegasser, og at PFCer vil kunne erstatte HFCer mv. Brugen af PFC er stort set forbudt i Danmark, ogder vil derfor ikke være omkostninger for Danmark forbundet med dette forslag.Stoffer, produkter og udstyrRegeringen støtter både Kommissionens forbud og de to, der er foreslået af formandskabet. Denbedste måde at undgå udslip af f-gasser på, er ved helt at ophøre med at bruge dem. Regeringenfinder det derfor positivt, hvis den endelige forordning indeholder flere forbud end dem, der indtilvidere er foreslået, og at forbuddene træder i kraft så tidligt som muligt.Det er vigtigt, at kvotesystemet ikke kan omgås ved at introducere stoffer med et højt GWP, derikke er omfattet af kvotesystemet, som erstatning for stofferne omfattet af kvoteordningen. Denvæsentligste risiko vil være, at PFC- og HFE-gasser i fremtiden vil blive anvendt i køleudstyr.Regeringen vil derfor foreslå, at det forbydes at anvende PFC- og HFE-gasser i nyt køleudstyr somerstatning for HFC-gasser. Stofferne bruges meget lidt i Danmark. Der vil derfor ikke være negativeøkonomiske konsekvenser af et sådant forbud.Regeringen støtter forbuddet mod forudgående fyldning af visse typer af udstyr, som ikke erhermetisk lukkede. Forbuddet er centralt i forhold til at kunne høste potentialet for yderligerereduktion af udledning af f-gasser. Regeringen mener, at det sikrer en korrekt fyldningsmængde, nårfyldningen sker på installationsstedet, og modvirker udslip ved, at det er en autoriseret person, derforetager installationen. Derudover forhindrer forbuddet en omgåelse af nedtrapningen ved atforhindre import af HFC-gasser til EU i ikke-hermetisk lukket udstyr. Kvoteordningen vedrørernemlig kun gasser solgt ”alene”, og ikke gasser indeholdt i produkter.Regeringen støtter et forbud mod servicering og genpåfyldning af eksisterende køleudstyr, derindeholder f-gasser, hvis GWP er på 2500 eller derover. Kommissionens forslag om, at det skalgælde for udstyr med en fyldning startende ved 5 tons CO2ækvivalenter vil dog medføre betydeligeomkostninger for erhvervslivet. Miljøstyrelsen har vurderet, at hvis grænsen sættes ved 40 tonsCO2 ækvivalenter, vil det for Danmarks vedkommende, som følge af den danske f-gasbekendtgørelse, kun berøre udstyr, der blev solgt før 2006. En sådan grænse vil dermed berøre langt

færre virksomheder og regeringen støtter derfor formandskabets forslag om at sætte grænsen ved 40tons CO2 ækvivalenter.Uddannelse og autorisationRegeringen finder, at Kommissionens forslag går unødigt langt i forhold til kravet om uddannelseog autorisation. Det eksisterende danske uddannelsesniveau sikrer et tilstrækkeligt niveau. IDanmark bliver kølemontører allerede uddannede til at kunne håndtere alle slags kølemidler,hvilket er væsentligt, da det kan bidrage til en hurtigere omskiftning til alternativerne. Denbegrænsede gyldighedsperiode på fem år for certificeringer af kølemontører virker uhensigtsmæssigog unødigt byrdefuld, og regeringen støtter derfor formandskabets forslag om at slettebestemmelsen.LækagekontrolRegeringen støtter, at hyppigheden af lækagekontrollen skal afhænge af kølemidlets GWP ogdermed dets klimabelastning. Anlæg over en vis størrelse i kg bør dog kontrolleres uanset indholdetberegnet i CO2ækvivalenter.RegistreringRegeringen er opmærksom på, at de nye registreringskrav giver en øget administrativ byrde, menvurderer, at oplysningerne vil være til gavn for overvågningen af området.MærkningRegeringen støtter, at skummaterialer skal mærkes. Det er med til at synliggøre overfor forbrugerne,at produktet udgør en klimabelastning. Regeringen støtter også, at udstyr og produkter mærkes medCO2 ækvivalenter, idet det gør det nemmere at forholde sig til deres klimabelastning. Det bør dogikke være et krav, at mærkningen er så detaljeret, at den afslører hemmelige oplysninger omsammensætningen af gasserne.IndberetningRegeringen støtter, at der indføres indberetningspligt for yderligere 40 f-gasser, så Kommissionenderved får mulighed for at følge udviklingen på markedet. Begrænsning af import og produktion aff-gasser er et meget vigtigt element i forslaget. Det virker derfor rimeligt, at indberetning ommarkedsføring af mere end 10.000 tons CO2ækvivalenter skal kontrolleres af en uafhængig revisor.Administrative byrderFor så vidt angår de nye administrative byrder der er forbundet med forslaget, herunder i forhold tiluddannelse og autorisation, lækagekontrol, registrering og indberetning finder regeringen, at desamlet set er relativt begrænsede, og at de administrative opgaver, som foreslås, er centrale for atsikre overblik og kontrol med f-gasserne.Forholdet til Ecodesign-direktivetRegeringen mener, at det i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives tilladelse til atanvende f-gasser, er fornuftigt at kigge på det samlede udslip af CO2fra produkter og udstyr i løbetaf deres livscyklus. Eftersom det er klimabelastningen, der skal reduceres, virker det logisk attillade brugen af f-gasser til udstyr og produkter, hvis det samlet set vil medføre en mindreklimabelastning, end hvis udstyret eller produktet ikke bruger f-gasser. Regeringen er dog skeptisk iforhold til, om det altid vil være muligt at sammenligne to forskellige typer udstyr/produkter, hvor

den ene bruger f-gas, og den anden ikke gør. Regeringen vil derfor foreslå, at bestemmelsen bliverslettet.Delegerede retsakterDelegerede retsakter giver Kommissionen mulighed for at ændre og supplere specifikke dele af dennye forordning. Regeringen kan overordnet set støtte dette, hvis retsakterne udbygger eller ændrervisse ikke-væsentlige elementer i forordningen.Generelt for de delegerede retsakter, der berører tilpasningen af forordningen til den tekniskeudvikling - dvs. beslutninger om at flere produkter skal forbydes, ændring inedtrapningshastigheden, beslutning om hvilke stoffer der skal være omfattet m.m. - vedrører dealle sammen forordningens anvendelsesområde – og er derfor som udgangspunkt væsentligeelementer i forordningen. Derfor kan regeringen ikke støtte dem, i den form, de har iKommissionens forslag. Det drejer sig især om bestemmelserne om nr. 1) lækagekontrol (art. 3(4));nr. 2) genvinding (art. 7(2)); nr. 4) begrænsning i markedsføring af produkter og udstyr (art. 9(3));nr. 5) mærkning og produktinformation (art. 10(7,2.led)); nr. 6) reduceret markedsføring af HFC-gasser (art. 13(5)); nr. 9) indsamling af emissionsdata (art. 18) og nr. 10 revision (art. 19(1)).Regeringen vil derfor arbejde for, at væsentlige elementer ikke kan ændres ved delegation tilKommissionen, men skal ændres efter den almindelige lovgivningsprocedure. Regeringen vilalternativt arbejde for, at bestemmelserne formuleres som implementerende retsakter, såfremt det ermuligt inden for rammerne af TEUF art. 291, para 2., dvs. den implementerende retsakt skal sikreensartet gennemførelse i medlemslandene.Regeringen vil samtidig arbejde for, at de delegationsbeføjelser Kommissionen bliver tillagt, bliverpræciseret således, at det politiske opdrag i bestemmelsen er tydeligt og Kommissionens råderumog eget skøn er tilsvarende afgrænset til ikke-væsentlige elementer.Regeringen finder, at bestemmelserne om nr. 3) uddannelse og autorisation (art. 8(7)); nr. 5)mærkning og produktinformation (art. 10(7,1.led)); nr. 7) tildeling af kvoter til markedsføring afHFC-gasser (art. 14(6)); nr. 8) indberetning af produktion, import, eksport og destruktion (art.17(5)) og nr. 10 revision (art. 19(2)) vedrører ikke-væsentlige elementer i forordningen, og derforgodt kan være genstand for delegerede retsakter.Kommissionen foreslår generelt, at de delegerede retsakter skal tillægges dem for en ubegrænsetperiode. Det kan regeringen ikke støtte. Perioden bør være begrænset men med mulighed forautomatisk fornyelse, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen.Regeringen mener samtidigt, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen bliver pålagt atrapportere om de delegerede beføjelser efter en vis periode. Regeringen mener endvidere, atindsigelsesfristen mod en delegeret retsakt skal forlænges fra to til tre måneder.Endelig mener regeringen, at ændringer til forordningen i form af delegerede retsakter skal vedtagesenkeltvis, og ikke i en pakke.GennemførelsesretsakterDe af Kommissionen foreslåede gennemførelsesretsakter omhandler fastlæggelse af forskelligeformater samt fastsættelse af referenceværdier til brug ved tildeling af kvoter. Regeringen kan støttealle de foreslåede gennemførelsesretsakter.

ResumeFormålet med forordningen er at gennemføre FN’s Nagoya Protokol om Adgang til GenetiskeRessourcer og den Retfærdige og Ligelige Deling af Udbyttet ved deres Anvendelse således, at EUkan tilslutte sig Protokollen. Forordningen skal sikre, at EU lever op til Protokollens krav.Protokollen skal sikre, at leverandørlandet herunder ulandene en fair og retfærdig andel af deteventuelle overskud, som brugen af de genetiske ressourcer kaster af sig. Protokollen opstiller enrække krav til den lovgivning, der i givet fald skal udmønte krav om forudgående tilladelse til aterhverve genetiske ressourcer i leverandørlandet, hvis et land vælger at kræve en sådan tilladelse.Protokollen stiller derudover krav til de lande, der huser brugere af genetiske ressourcer og tilbrugen af den traditionelle viden knyttet til genetiske ressourcer, som oprindelige og lokalesamfund er i besiddelse af. I forordningen foreslås sanktioner i form af bøder, suspension afanvendelsen eller konfiskation ved overtrædelse af reglerne i forordningen.I december 2012 vedtog Folketinget lov om dansk gennemførelse af Nagoya Protokollen, sombygger på forbud mod anvendelse her i landet af genetiske ressourcer og traditionel viden, der ererhvervet i strid med lovgivningen i de lande, de kommer fra. Loven vil sikre, at der kan foretagesbeslaglæggelse og konfiskation, som er nogle af de sanktioner, som foreslås i forordningen, idetdisse tiltag forudsætter, at anvendelsen er ulovlig. Kommissionens forslag indebærer entilsynsvirksomhed i henhold til en risikobaseret tilsynsplan. Det må forventes, attilsynsvirksomheden vil være mere omkostningskrævende, end den der er forudset i den danskegennemførelse af Nagoya Protokollen. Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.Det irske EU formandskab agter at færdigforhandle teksten, således at Litauen kan sigte mod enførste læsningsenighed med Europa Parlamentet i sensommeren/efteråret 2013.1. StatusKommissionen sendte den 4. oktober 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192(1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget var til politisk debat på rådsmødet miljø den 21. marts 2013.2. Formål og indholdFormålet med forordningen er at gennemføre Nagoya Protokollen om Adgang til GenetiskeRessourcer og den Retfærdige og Ligelige Deling af Udbyttet ved deres Anvendelse tilKonventionen om den Biologiske Mangfoldighed således, at EU kan tilslutte sig Protokollen.Nagoya Protokollen udbygger reglerne i Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed (CBD),

der bekræfter staternes ret til deres genetiske ressourcer, herunder til at kræve forudgående tilladelsetil adgangen til disse ressourcer og gensidigt aftalte vilkår, herunder om udbyttedeling for deresanvendelse. Protokollen opstiller en række krav til den lovgivning, der i givet fald skal udmøntekrav om forudgående tilladelse, hvis et land vælger at kræve en sådan tilladelse. Protokollen stillerderudover krav til de lande, der huser brugere af genetiske ressourcer og til brugen af dentraditionelle viden knyttet til genetiske ressourcer, som oprindelige og lokale samfund er ibesiddelse af. Efter Protokollen skal disse lande sørge for, at genetiske ressourcer, der anvendes tilforskning og udvikling, er erhvervet lovligt i de lande, ressourcerne kommer fra. De skal også sikre,at den traditionelle viden, der er af betydning for brugen af de genetiske ressourcer er erhvervetlovligt. De skal overvåge en overholdelse af disse regler og de skal give adgang til, at tvister omoverholdelse af de gensidigt aftalte vilkår kan efterprøves ved domstolene.Kommissionens forslag indeholder ikke regler, der omhandler adgangen til genetiske ressourcer iEU området. Kommissionen har vurderet, at der ikke er behov herfor, og dette overlades til deenkelte medlemsstater. For så vidt angår adgang til genetiske ressourcer i EU oprettes der eninformationsplatform, hvor der kan udveksles erfaringer på området.Kommissionens forslag til forordning pålægger brugerne af de genetiske ressourcer en særligpåpasselighed (due diligence). Forslaget pålægger således brugere af genetiske ressourcer at:Søge, opbevare og videregive til efterfølgende brugere oplysninger omotid og sted for adgangen til de genetiske ressourcer og den traditionelle viden knyttettil disse ressourcer,obeskrivelse og identifikation af de genetiske ressourcer og den traditionelle videnofra hvilken kilde ressourcerne og den traditionelle viden stammer,orettigheder eller fravær af rettigheder i forhold til adgang og udbyttedeling ogoadgangstilladelser og gensidigt aftalte vilkår, hvor dette er relevant.Indhente yderligere oplysninger eller bevis, hvor der hersker tvivl om lovligheden afadgangen eller anvendelsen.Indhente en korrekt adgangstilladelse og etablere gensidigt aftalte vilkår, hvor det viser sig,at de ikke er givet i overensstemmelse med den relevante lovgivning.Oplysningerne skal opbevares i 20 år efter ophøret af anvendelsen af ressourcerne.Forslaget indeholder regler om certificering for samlinger, der indsamler, opbevarer ogvidereformidler genetiske ressourcer. Sådanne samlinger kan ved en certificering få status af ”sikresamlinger/leverandører” (”trusted collections”). Det indebærer, at brugere af genetiske ressourcereller traditionel viden anses for at have opfyldt deres påpasselighedspligt, hvis de erhververressourcerne eller den traditionelle viden fra en certificeret samling.Det foreslås, at brugere af genetiske ressourcer skal erklære, at de opfylder påpasselighedspligten iforbindelse med ansøgning om offentlige forskningsmidler, ansøgning om produktgodkendelse ellerved markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske ressourcer.Forslaget fastlægger regler for medlemsstaternes kompetente myndigheders tilsynsarbejde. Derforeslås regelmæssige tilsyn baseret på en risikobaseret tilsynsplan samt ekstraordinære tilsyn, nårinformationer om problemer gør det relevant. Ved tilsyn foreslås den kompetente myndighed atkunne give påbud om forbedringer af procedurer, om indhentning af nødvendige tilladelser m.v., ogat kunne beslaglægge ulovligt erhvervede ressourcer og påbyde standsning af anvendelsen.

Der skal fastlægges sanktioner, som i forslaget til forordning kan være i form af bøder, suspensionaf anvendelsen eller konfiskation ved overtrædelse af reglerne i forordningen.3. Europa Parlamentets udtalelserRapporteuren Sandrine Bélier (De Grønne) præsenterede sin rapport den 24. april, og det forventesat Parlamentets Miljøkomité (ENVI) stemmer om rapporten den 10. juli. Parlamentets endeligeudtalelse forventes at foreligge den 22. oktober.Den foreliggende rapport foreslår en række ændringer i forordningsforslaget, som har til hensigt atsikre fuldstændig efterlevelse af Nagoya-protokollen, og som på visse punkter i særlig gradimødekommer synspunkter fremsat af udviklingslandene i de internationale forhandlinger omNagoya-protokollen.4. NærhedsprincippetDet er nødvendigt, at der fastsættes regler for hele EU's område for at EU kan tiltræde NagoyaProtokollen.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Kommissionens forordningsforslag berører lov nr.1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling vedanvendelse af genetiske ressourcer. Loven forbyder anvendelse her i landet af genetiske ressourcereller traditionel viden tilknyttet genetiske ressourcer, når disse er erhvervet i strid med lovgivningenherom i det land de kommer fra. Forordningsforslaget vil være et supplement til den danske lov ogvil i den foreliggende form ikke medføre behov for ændring af loven. Loven indeholder hjemmel tilat udstede regler, der er nødvendige for at anvende forordningen i Danmark.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget indebærer en tilsynsvirksomhed med danske virksomheder og forskningsmiljøer i henholdtil en tilsynsplan. Der er i forslaget lagt op til, at Kommissionen under en komite-procedure hvormedlemsstaterne vil blive hørt, kan vedtage gennemførelsesregler, der nøjere fastlægger dennetilsynsvirksomhed. Et nærmere skøn over omkostningerne afhænger af den nærmere udformning afsådanne efterfølgende gennemførelsesregler. Det må imidlertid forventes, at tilsynsvirksomhedenvil være mere omkostningskrævende, foreløbigt skønnet i størrelsesordenen 1-2 årsværk udover,hvad der er forudset i forbindelse med implementeringen af den danske lov til gennemførelse afNagoya Protokollen.Merudgifter afholdes jf. budgetvejledningen indenfor Miljøministeriets eksisterende bevillinger.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionen har ikke fremlagt præcise vurderinger af de økonomiske og administrativekonsekvenser for brugerne af genetiske ressourcer. Det må antages, at seriøse brugere af genetiskeressourcer allerede sikrer sig, at det anvendte materiale er erhvervet lovligt i leverandørlandet. Deekstra omkostninger til dokumentation som forslaget lægger op til må således forventes at være afmindre omfang. En række danske bioteknologiske, fødevare- og farmaceutiske virksomhederudvikler produkter baseret på udnyttelse af genetiske ressourcer. Dansk Industri har i 2010estimeret, at alene den danske farmaceutiske industri årligt producerer produkter baseret pågenetiske ressourcer for samlet op mod 21 mia. kr., hvilket svarer til knap halvdelen af den samlede

farmaceutiske produktion. Visse kosmetikvirksomheder, planteforædlingsvirksomheder og f.eks.virksomheder som udvikler pesticider benytter også i nogle tilfælde genetiske ressourcer.Beskyttelsesniveau:Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark, men kan indirekte påvirkebeskyttelsesniveauet positivt i de lande der leverer genetiske ressourcer6. HøringForslaget har været sendt i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål med frist den 2. november2012. Der er indkommet svar fra 3F og Danmarks Naturfredningsforening.3F oplyser, at de kan støtte den foreslåede danske indstilling.Danmarks Naturfredningsforening finder, at udkast til forordning i højere grad skal tageudgangspunkt i leverandørlandenes behov for at udarbejde lovgivning og regulering i forbindelsemed implementering af Nagoya Protokollen.Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Greenpeace udtrykte støtte til den danske holdning om, at der i forordningen indføres et klart forbudmod ulovlig anvendelse af genetiske ressourcer og traditionel viden, og opfordrede tilat Kommissionens tekst indeholdt en opstramning med hensyn til sanktioner for overtrædelse afforordningen. Greenpeace spurgte herefter til, hvad straffen ville være, hvis erhvervet anskaffer siggenetisk materiale ulovligt? Man henviste til FLEGT-forordningen, hvor medlemslandene ikke harens sanktioner for overtrædelser. Desuden foreslog Greenpeace, at man kunne overveje - i henholdtil Nayoga-protokollen artikel 10 om "global mulitilateral benefit-sharing mechanism" -at foreslå en henvisning til en fond i forslaget, således at virksomheder betaler til fonden, somsenere kan bruges til at betale for genetisk materiale erhvervet uden en tilladelse.Sagen blev den 22. maj 2013 behandlet i miljøspecialudvalget, hvor der fremkom følgendebemærkninger:Greenpeace udtrykte støtte, men ønsket en afklaring for baggrunden for formuleringen ”Danmarkfinder desuden, at forordningen også bør omfatte basal ikke-kommerciel forskning af genetiskeressourcers biokemiske sammensætning, idet en undtagelse heraf vil være i strid med Nagoya-protokollen”.92-gruppen tilkendegav interesse i en vurdering af, hvor mange medlemslande, der var imod enstram fortolkning af Nagoya Protokollen.7. ForhandlingssituationenForslaget har siden november 2012 været forhandlet på 6 arbejdsgruppemøder i Rådetsmiljøarbejdsgruppe. Forhandlingstemaerne har indtil videre fokuseret på flg. elementer:Hvorvidt forslaget skal omhandle traditionel viden, hvor en række lande anser emnet foralene at være medlemsstatskompetence.Hvorvidt forslaget skal omfatte basal, ikke-kommerciel forskning i genetiske ressourcersbiokemiske sammensætning.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark bør forholde sig positivt til en gennemførelse af Nagoya Protokollens regler i EU ogdermed generelt støtte Kommissionens forslag.Gennemførelsen af protokollens krav til brugerlandene bør afspejles så nøjagtigt som muligt iforslaget, herunder protokollens krav om kontrolpunkter. Det bør derfor tilstræbes, at forordningensikrer leverandørlandenes stilling bedst muligt i tilfælde af overtrædelse af deres nationale regelsæt.Med henblik herpå er der i den danske lov om gennemførelse af Nagoya Protokollen indført etdecideret forbud mod anvendelsen af ulovligt erhvervet materiale eller traditionel viden.Kommissionens forslag indebærer i modsætning hertil alene en due diligence pligt. Danmark børderfor i forhandlingerne forsøge, at få præciseret de områder hvor medlemslandenes nationaleforpligtigelser er gældende idet en due diligence pligt ikke retter sig mod ressourcernes legalestatus, men kun mod de forholdsregler, der er taget. Forslaget bør desuden indeholde enfastlæggelse af, hvad der forstås ved ulovligt erhvervet materiale eller viden, idet det foreslås, atsanktionen bl.a. kan indeholde beslaglæggelse eller konfiskation af dette materiale/denne viden.Danmark finder desuden, at forordningen også bør omfatte basal ikke-kommerciel forskning afgenetiske ressourcers biokemiske sammensætning, idet en undtagelse heraf vil være i strid medNagoya-protokollen.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt tiludvalget den 19.november 2012.