Høring af arbejdsprogram for vandplanerne 2015-2021

Naturstyrelsen har den 17. maj 2013 fremlagt forslag til arbejdsprogram forudarbejdelsen af de vandplaner, der skal gælde for perioden 2015-2021. Forslagettil arbejdsprogram er nu i 6 måneders offentlig høring.I arbejdsprogrammet kan alle orientere sig om det grundlag, som de næste planerskal bygge videre på, om de forskellige trin i arbejdsprocessen, om de høringer afoffentligheden, der vil blive foretaget og om videreudviklingen af det fagligegrundlag for de næste vandplaner og inddragelsen af alle relevante interessenter iden forbindelse.Som de helt overordnede pejlemærker for arbejdet med forberedelsen af de næstevandplaner, står fem vandveje og et fælles forståelsesgrundlag, som miljøministerIda Auken formulerede i efteråret 2012. De fem vandveje og det fællesforståelsesgrundlag er resultatet af et 24 timers vandtopmøde, som ministerenholdt med 26 repræsentanter for landbruget, de grønne organisationer og andrevandaktører i starten af september 2012.De fem vandveje er:

1. vandvej: Vidensgrundlaget

Der skal skabes fællesskab om fakta, og der skal opnås enighed om, hvor derer brug for mere ny viden. Det manglende vidensgrundlag bliver ofte nævntsom en undskyldning for ikke at gøre noget ved vandplanerne. Men vi harrigtig meget viden allerede. Udfordringen er snarere at sætte den videnbedst muligt i spil og få udredt, hvor den skal opdateres eller suppleres.

2. vandvej: Virkemidler

Indsatsen i de næste vandplaner skal målrettes de steder, hvor den harstørst effekt. Det kræver præcise data og en fælles stillingtagen til, hvordandet håndteres, at indsatsen bliver meget differentieret, og omkostningernemeget forskelligt fordelt. Den lokale mulighed for at vælge den optimalesammensætning af virkemidler tilpasset de lokale forhold skal være størstmulig. Vi har et fælles ansvar for at få afprøvet og dokumenteret dealternative virkemidler, som fx stenrev og minivådområder, så det kan bliveklart, om de kan indgå i det fælles virkemiddelkatalog. Vi har en fællesforpligtelse til at respektere forskningsresultaterne og de muligheder ogbegrænsninger ved virkemidlerne, som de løbende afdækker.Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København ØTlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk

3. vandvej: Finansiering

Det er en grundlæggende, fælles udfordring at finde alternativefinansieringskilder til skattekroner og EU-midler. Vi skal bruge de penge, vihar – og allerede bruger – mere intelligent, så vi får mere ud af dem. Et højtambitionsniveau koster penge, men i sidste ende kan det blive endnu dyrereat vente med at gøre noget.

4. vandvej: Folkelig forankring

Vandplanerne skal have en større lokal forankring, og der skal være et størrelokalt medejerskab inden for mål og rammer, som Miljøministerietfastsætter. Meningen med vandmiljøindsatsen skal formidles klart og bredt,og indsatserne i vandplanerne skal i videst muligt omfang tænkes ind i andresammenhænge, hvor der sker en bred inddragelse af offentligheden,mobilisering af frivillige mv.

5. vandvej: Samarbejdsproces og rollefordeling

Processen frem mod de næste vandplaner skal være præget af åbenhed,forpligtende dialog og fælles vilje til at skabe de bedste løsninger. Derfor skallokalt medejerskab og inddragelse af interessenter på alle niveaueropprioriteres. Hvis udlandet har gode erfaringer, skal vi lade os inspirere afdem. Rollefordelingen samt mål og sanktioner skal stå klart for alle.Som nævnt er de fem vandveje de helt overordnede pejlemærker for forberedelsenaf de næste vandplaner, og vandvejene vil – i et aktivt samspil med opfølgningenpå Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger - blive lagt til grund, når deopgaver, der fremgår af Naturstyrelsens udkast til arbejdsprogram, skal løses.Samtidig overvejes det i øjeblikket at ændre lovgivningen, bl.a. med henblik på atsikre øget lokal involvering, mere dialogbaseret interessentinddragelse og en mereenkel og smidig planlægningsproces.Jeg håber, at Naturstyrelsens forslag til arbejdsprogram for udarbejdelsen af denæste vandplaner vil give anledning til yderligere konstruktiv dialog mellemmyndigheder, interesseorganisationer og private om, hvordan vi bedsttilrettelægger vandplanlægningen og kommer videre i arbejdet for at nåmiljømålene for de danske vandområder.