MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 289: Forslag til arbejdsprogram for tilvejebringelsen af 2. generations vandplaner for perioden 2015

ForordIfølge vandrammedirektivet skal EU-medlemslande-ne forud for hver ny vandplanperiode fremlæggeet arbejdsprogram for forberedelsen af de næstevandplaner.De næste vandplaner skal være endeligt vedtagetsenest den 22. december 2015. I dette arbejdspro-gram orienterer Naturstyrelsen om de forskelligeelementer, der vil komme til at indgå i forberedel-sen af vandplanerne.Miljøministeren lægger stor vægt på, at de næstevandplaner bliver til i en åben proces med størst mu-lig dialog, og arbejdsprocessen er tilrettelagt herefter.Det fremgår af arbejdsprogrammet, hvordan oghvornår interessenter og offentligheden vil bliveinddraget i forberedelsesarbejdet. I den forbindelseer det vigtigt at være opmærksom på, at kom-munerne efterfølgende kommer til at spille enstor rolle i forbindelse med realiseringen af man-ge af de indsatser, der vil blive fastsat i vandplan-ernes indsatsprogrammer.Arbejdsprogrammet er opdelt i to overordnede dele.I del 1 redegøres der for det grundlag, som de næstevandplaner skal bygge videre på. I del 2 orienteresder om det fremadrettede arbejde og om den ind-dragelse af offentligheden og interessenterne, somvil ske.Arbejdsprogrammet fremlægges i offentlig høringi 6 måneder.Bemærkninger til program-met skal være Naturstyrel-sen i hænde senest den 18.november 2013.Sendes til: [email protected]med titlen ’Bemærkninger tilarbejdsprogram’Bemærkninger kan ogsåsendes med post til:NaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø.

Del 1Udgangspunktet og detder skal bygges videre påVandplanlægningens overordnede målEU’s medlemslande vedtog i 2000 vandrammedi-rektivet, der har til formål at sikre, at alt vand får ’godtilstand’. Derfor skal Danmark og de øvrige medlems-lande gennemføre en målrettet vandplanlægningfor grundvand, vandløb, søer og den kystnære delaf havet.Direktivet fastsætter en række konkrete miljømål:• Forringelser af overfladevandet og grundvandetstilstand skal forebygges. Hvor tilstanden allerede erforringet, skal der foretages forbedringer.• Vandøkosystemernes tilstand skal forbedres. Detgenerelle mål er, at alle vandforekomster senesti december 2015 skal have opnået mindst ”godtilstand”, dog med mulighed for at anvende undta-gelsesbestemmelser.• Visse overfladevandområder, der har undergåetvæsentlige fysiske forandringer, kan under særligeomstændigheder udpeges som ”stærkt modifice-rede”. Miljømålet for sådanne vandområder er et”godt økologisk potentiale”.• Indsatsen mod forurening skal styrkes. Udlednin-ger, emissioner og tab af farlige stoffer skal stand-ses eller udfases efter reglerne i ny EU-lovgivning.• Enhver væsentlig og vedvarende opadgåendetendens i koncentrationen af et hvilket som helstforurenende stof i grundvandet skal vendes.• En bæredygtig vandanvendelse baseret på langsig-tet beskyttelse af de tilgængelige vandressourcerskal fremmes.Det helt centrale ”instrument” til at nå miljømålenefor vandløbene, søerne, kystvandene og grundvan-det er vandplanen.Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lov-givning med miljømålsloven. Miljømålsloven opdelerDanmark i fire vanddistrikter. For hvert af disse di-strikter skal der udarbejdes og vedtages vandplanermed tilhørende indsatsprogrammer.Miljømålsloven pålægger endvidere miljøministerenansvaret for, at vandplanlægningen gennemføres. Ipraksis betyder dette, at Naturstyrelsen har bemyn-digelse til at forestå udarbejdelsen af vandplaner,indsatsprogrammer, dataindsamling samt overvåg-ningen af vandmiljøet.Tre vandplanperioderVandrammedirektivet opererer med tre vandplanpe-rioder på hver 6 år. De første vandplaner gælder forperioden 2010-2015. De næste to vandplanperiodergår fra 2015-2021 og 2021-2027.Med udgangspunkt i de indsatser, der bliver iværk-sat efter de første vandplaner, skal medlemslandenevurdere status for opnåelse af målene i 2015 ogrevidere vandplanerne med yderligere nødvendigeindsatser.

Indholdet i 1. generations vandplanerUdkastet til 1. generations vandplaner blev sendt ioffentlig høring med frist for afgivelse af bemærk-ninger i april 2011. I forbindelse med gennemgangenaf de indkomne høringssvar foretog Naturstyrelsenændringer i udkastet. Ændringerne blev efterfølgen-de blev sendt i 8 dages supplerende høring.I december 2012 kendte Natur- og Miljøklagenæv-net de statslige vandplaner ugyldige og hjemvisteplanerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen medden begrundelse, at den supplerende høring varvæsentlig for kort. Nævnet fandt ikke andre tilblivel-sesmangler ved planerne.Naturstyrelsen har vurderet, at den fornyede høringbør omfatte vandplanforslagene i deres helhed.Styrelsen har derfor besluttet, at der skal gennemfø-res en ny teknisk forhøring af kommunale, regionaleog statslige myndigheder samt efterfølgende 6måneders høring af offentligheden over forslagenetil vandplaner med tilhørende miljørapporter, jf. miljø-målslovens § 28, stk. 2 og § 29, stk. 1 og 3.Formålet med vandplanerne er at igangsætte en ud-vikling mod god tilstand for vandløb, søer, kystvande,fjorde og grundvand i Danmark. Indsatsen retter sigmod de enkelte vandområder og oplandene til disse.Den samlede indsats strækker sig fra meget målret-tede indsatser på specifikke vandløbstrækninger,punktkilder og vådområder til indsatstyper af meregenerel karakter som randzoner, regler om jordbear-bejdning og miljøafgrøder.På vandløbsområdet skal der primært gennemføresændret vedligeholdelse og fjernelse af spærringer.Indsatsen overfor punktkilder omfatter renseanlæg,regnvandsbetingede overløb, spredt bebyggelseog dambrug. Denne indsats retter sig særligt modtilstanden i vandløb, men vil også have en gavnligeffekt på søer og kystvande.For op til 60 søer er der planlagt fosforvådområder itilknytning til vandløb opstrøms søerne. Herudoverer ca. 20 søer omfattet af sørestaurering. Samletskal fosforudledningen reduceres med op til 160tons.For at reducere kvælstofudledningen til kystvande erder i første vandplanperiode forudsat gennemført envirkemiddelindsats med en effekt på ca. 9.000 tonskvælstof fordelt på fjorde og kystvande.

Kvælstofvirkemidlerne i vandplanerne består dels afgenerelle virkemidler (randzoner m.v.) og dels af mål-rettede virkemidler (supplerende efterafgrøder ogpermanente vådområder). Dertil kommer synergief-fekter fra øvrige indsatser, herunder skovrejsning oggennemførelse af Natura 2000-planerne.Som en del af kvælstofreduktionsindsatsen forkystvande og fjorde blev den oprindeligt planlagtevådområdeindsats for første planperiode i 2012 sup-pleret med yderligere ca. 180 tons kvælstof gennemudlæg af supplerende storskala statslige vådområ-der.Udskydelse af indsatser i vandløb,søer og kystvandeI vandplan 2010-2015 er der i nogle tilfælde anvendtundtagelser for opfyldelse af miljømålene i 2015. År-sagen til udskydelse af indsatser i første planperiodekan findes indenfor følgende tre hovedbegrundelser:1. Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysnin-ger om årsagen til problemet, og der kan følgeligikke peges på en løsningsmodel.2. Der vil være uforholdsmæssige store omkostnin-ger forbundet med en færdiggørelse inden fortidsplanen.3. De naturlige forhold muliggør ikke en rettidigforbedring af vandforekomstens tilstand.For visse kommuner rækker dele af indsatsen forforbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelseud over den første planperiode, ligesom der for denøvrige spildevandsindsats også er tale om, at ind-satsen rækker ud over planperioden. Derfor vil derkunne forekomme vandløbsstrækninger og søer,hvor dette får betydning for målopfyldelsen i førsteplanperiode.I forbindelse med sikring af kontinuiteten i vandlø-bene er der foretaget en prioritering af indsatsen.Udskydelse af indsatsen anvendes i den første plan-periode ved nogle spærringer, da der vil være ufor-holdsmæssigt store omkostninger forbundet meden indsats i indeværende planperiode. Indsatsenmht. sikring af kontinuiteten er prioriteret således,at de fleste spærringer beliggende i vandløb medstørst naturpotentiale fjernes i første planperiode,mens fjernelse af de øvrige spærringer udskydes tilnæste planperiode. Desuden er anvendt udsky-delse af tidspunktet for opfyldelse af målsætningeni nogle vandløb, hvor det er vurderet, at der erbehov for både ændret vedligeholdelse og restau-rering.

EU-kommissionens rapport om gennem-førelse af vandramme direktivet i DanmarkEU-kommissionen offentliggjorde den 14. november2012 en rapport om gennemførelse af vandramme-direktivet og forelagde den for Europa-Parlamentetog Rådet som fastsat i direktivets artikel 18. Rappor-ten består dels af en overordnet rapport, som giveret generelt overblik over, hvordan medlemslandenehar gennemført direktivet, dels af en særskilt rapportfor hvert medlemsland. De særskilte ”landerappor-ter” er udarbejdet efter en vurdering af medlemslan-denes vandplaner, en elektronisk datarapportering,som landene har indsendt, og på baggrund afdrøftelser mellem Kommissionen og de enkeltemedlemslande.Arbejdsrapporten om Danmarks nu underkendtevandplaner indeholder et indledende afsnit, hvoriKommissionen opregner, hvad de ser som planer-nes væsentligste styrker og svagheder. Derefterfølger en række afsnit, hvori Kommissionen beskri-ver planlægningsprocessen i Danmark, karakterise-ringen af vanddistrikter, overvågningsprogrammer,vurdering af den økologiske tilstand i overfladevand,udpegning af stærkt modificerede vandområder,vurdering af kemisk tilstand, vurdering af grundvand-stilstand, miljømål og brug af undtagelsesbestem-melser, indsatsprogrammer samt håndtering afvandmangel og tørke, risikoen for oversvømmelserog klimatilpasning. Til sidst følger et afsnit med an-befalinger til det videre arbejde i første planperiodefrem til udgangen af 2015 og til forberedelserne afnæste planperiode.

Af særlige styrker fremhæver Kommissionen:• At de danske vandplaner er velstrukturerede ogafspejler kravene i vandrammedirektivet• At den økonomiske analyse af vandanvendelsen eromfattende.• At indsatsprogrammerne er detaljerede og inde-holder relevante oplysninger om virkemidlernesarealmæssige omfang, omkostninger og effekt, ogat de bygger på analyser af omkostningseffektivitet.• At høringsprocessen var omfattende og transpa-rent med et meget højt antal høringssvar, som ergjort offentligt tilgængelige.Blandt svagheder i vandplanerne nævner Kommis-sionen:• At klassifikationssystemet til vurdering af økolo-gisk tilstand ikke er tilstrækkeligt udviklet, idet dermangler metoder for en række biologiske kvalitets-elementer, og der indgår ikke hydromorfologiskekvalitetselementer.• At planerne ikke indeholder væsentlighedskriterierfor påvirkninger fra punktkilder og diffuse kilder, ogat der mangler oplysninger om vurderingsmetodefor hydromorfologiske påvirkninger.• At overvågningsprogrammet ikke lever fuldt ud optil bestemmelserne i vandrammedirektivet, idet dermangler overvågning af flere kvalitetselementer foroverfladevand, og idet ovevågningen af grundvander utilstrækkelig både i forhold til kvalitative ogkvantitative påvirkninger.

Til det videre arbejde i første planperiode frem tiludgangen af 2015 og til forberedelserne af næsteplanperiode anbefaler Kommissionen bl.a. følgende:• Væsentlige usikkerheder i karakterisering af vand-distrikter, identifikation af påvirkninger og vurderingaf tilstand bør afklares inden for den nuværendeplanperiode for at sikre, at tilstrækkelige virkemidlerkan være på plads inden næste planperiode.• Typologier for vandområder, der er testet mod bio-logiske data, bør videreudvikles, og der bør udviklesog oplyses om referenceforhold for alle typer afvandområder. Passende metoder til vurdering afalle potentielle påvirkninger bør udvikles.• Vurderingsmetoder for biologiske kvalitetselemen-ter bør videreudvikles.• Klassifikationssystemerne for søer og kystvandebør udvides til også at omfatte hydromorfologiskekvalitetselementer. For vandløb bør der fastsættesgrænser mellem kvalitetsklasser i forhold til konti-nuitet, flow og bredmorfologi.• Identifikationen af væsentlige påvirkninger børforbedres, metoder, grænser og værktøjer børbeskrives bedre i planerne, og der bør rapporteresmere detaljerede oplysninger for de enkelte vand-områder. Det gælder også for hydromorfologiskepåvirkninger og kemisk forurening.• Sikkerheden på vurdering af økologisk tilstand børøges.• Fastsættelse af godt økologisk potentiale bør skekorrekt og beskrives tydeligt i planerne.• Planerne bør indeholde mere detaljerede oplys-ninger om forekomsten af forurenende stoffer,herunder oplysninger om relevans, overvågning ogoverskridelser af miljøkvalitetskrav.• Oplysninger om kemisk tilstand bør tilvejebringesfor en langt større andel af vandområderne, omnødvendigt gennem yderligere overvågning. Detbør fremgå præcist, hvilke industrielle forurenendestoffer der hindrer opfyldelse af målet om godkemisk tilstand.• Grundvandsovervågningen bør bringes i over-ensstemmelse med vandrammedirektivet. Derbør etableres virkemidler til sikring af god kemisktilstand for grundvand under hensyntagen tilalle aspekter, ikke kun af hensyn til drikkevand.

Tendenser i koncentrationer af forurenende stofferi grundvand bør vurderes og om nødvendigt ven-des inden for næste planperiode.• Anvendelsen af undtagelser skal være mere gen-nemsigtig og bør begrundes klart i planerne. Antal-let af undtagelser bør nedbringes.• Mål og frister i vandplanlægningen bør angivestydeligt og gennemsigtigt for at sikre opfyldelse afmålet om god tilstand i vandområderne inden foren rimelig tidshorisont.• Relevante oplysninger om virkemidlernes anven-delsesområde, timing og finansiering bør fremgå afindsatsprogrammerne. Alle relevante oplysningerom grundlæggende og supplerende virkemidlerbør indgå i resumé af indsatsprogrammer af hen-syn til gennemsigtighed om den planlagte indsats.• Hvor det er relevant, bør hydromorfologiske virke-midler gennemføres allerede i første planperiode.Naturstyrelsen vil tage disse vurderinger og anbe-falinger med i betragtning i det videre arbejde medvandplanlægningen.

Del 2Forberedelsen af denæste vandplanerElementerne i processen for udarbejdelsenaf de næste vandplanerForberedelsen af de næste vandplaner, der skalvedtages senest den 22. december 2015, kommer tilat bestå af følgende lovbundne elementer:1. Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilveje-bringelse af vandplanen med tilhørende tidsplanog en redegørelse for høringsprocessen. Arbejds-programmet skal være i høring i 6 måneder. Nær-værende arbejdsprogram er i overensstemmelsehermed offentliggjort i 6 måneders høring den 17.maj 2013.2. Udarbejdelse af basisanalyse.3. Udpegning af særlige beskyttelsesområder somgrundvandsforekomster og skaldyrvande.4. Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndig-heder, organisationer og private med 6 månedersfrist.5. Udarbejdelse af en oversigt over væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder.6. Udarbejdelse af udkast til vandplaner medtilhørende indsatsprogrammer og udsendelse afforslagene i offentlig høring i 6 måneder.7. Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vand-planer med indsatsprogrammer.Fristerne for de forskellige elementer i vandplanlæg-ningen fremgår nedenfor.Det overvejes i øjeblikket at ændre lovgivningenbl.a. med henblik på at gøre interessentinddragelsenmere dialogbaseret og tilpasse de elementer, derikke er direktivbundne, fx idefasen, hertil.Nærmere om den konkrete tilblivelseaf de næste vandplanerDer vil i det videre arbejde med vandplanerne blivelagt stor vægt på at sikre koordination og samspil tilopfølgningen på Natur- og Landbrugskommissio-nens anbefalinger.

Mål og rammer for vandmiljøindsatsen vil blivefastlagt ud fra EU’s vandrammedirektiv, EU-kom-missionens anbefalinger og faglige input fra bl.a.opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissio-nens anbefalinger.Grundlaget for de kommende vandplaner består afflere forskellige delelementer, herunder afgrænsningog karakterisering af vandforekomster, dataindsam-ling, tilstandsvurdering, målfastsættelse og vurderingaf indsatsbehov for de vandforekomster, hvor måletikke er opfyldt i dag.DataindsamlingEt væsentligt bidrag til de kommende vandplanerer dataindsamlingen, der primært foregår via detnationale overvågningsprogram, der omfatter alletyper af vandforekomster i Danmark: Vandløb, søer,kystvande og grundvand.Dataindsamlingen er tilrettelagt således, at det blivermuligt at beskrive den overordnede, nationale ud-vikling i vandforekomsternes økologiske og kemisketilstand og for grundvand tillige den kvantitativetilstand. Samtidig skal de indsamlede data indgå iden konkrete vurdering af de enkelte vandforekom-sters tilstand, i modelberegninger til fremskrivningaf tilstanden samt efterfølgende i fastlæggelse af eteventuelt indsatsbehov.

OvervågningNaturstyrelsens naturforvaltningsenheder haransvaret for overvågningen af vandmiljøet. For atkunne beskrive den økologiske og kemiske tilstandi vandforekomsterne, tilrettelægges overvågningensåledes, at de kvalitetselementer, der kræves i vand-rammedirektivet, indgår. For alle vandforekomstergælder det, at der i de næste vandplaner skal inddra-ges flere kvalitetselementer til en vurdering af, ommålet er opfyldt. Det kan fx. dreje sig om fiskesam-mensætningen i en sø, forskellige kemiske stofferi grundvand, smådyr i vandløb eller planktonalgeri kystvande og fjorde. Naturstyrelsen vil løbendetilpasse overvågningen til de nye kvalitetselementerog i den forbindelse også inddrage EU-kommissio-nens anbefalinger til overvågningen.BasisanalyseBasisanalysen udføres forud for udarbejdelsen afvandplanen og er et vigtigt grundlag, da analysenbeskriver de enkelte vandforekomsters karakteristikaved at opdele dem i forskellige, afgrænsede typer.Basisanalysen skal desuden give en beskrivelse afden påvirkning, vandforekomsterne er udsat for somfølge af menneskelig aktivitet. Påvirkningerne kanfor eksempel være tilledning af forurenende stofferved udledning af spildevand fra husholdninger ogvirksomheder, ved udsivning fra landbrugsarealereller ved nedfald af luftbårne stoffer. Andre eksem-pler på påvirkninger er indvinding af grundvand tildrikkevandsformål eller markvanding, samt fysiskereguleringer som rørlægning og vedligeholdelse afvandløb eller opstemning af søer.I basisanalysen skal vandressourcernes beliggen-hed, størrelse og kvalitet kortlægges, og der skalgennemføres undersøgelser og beregninger af devandmængder, som vil være til rådighed for vand-indvinding. Herunder skal de vandressourcer, der ersærligt følsomme over for forurening identificeres.Endelig skal der som en del af basisanalysen gen-nemføres en økonomisk analyse af vandanvendel-sen i Danmark. Analysen er en generel beskrivelse afvandanvendelsen i vanddistrikterne. Basisanalysernfor den kommende vandplanperiode skal værefærdiggjort ultimo 2013.Tildeling af miljømålOverfladevandforekomster skal i den næstevandplan have tildelt et mål for den økologisketilstand, der skal opnås inden udgangen af 2021. I 1.generation af vandplaner er disse mål alene baseretpå et enkelt kvalitetselement, hvor der i den næste

generation af vandplaner skal inddrages yderligereelementer til beskrivelsen af krav til målopfyldelse.På baggrund af vedtagelsen af nye interkalibreredemiljømål, der vil betyde, at flere miljøparametre skalopfyldes i danske vandområder, har Danmark overfor EU-kommissionen tilkendegivet, at Danmarkforbeholder sig retten til at gøre yderligere brug afdirektivets undtagelsesbestemmelser for at undgåuforholdsmæssige merudgifter til implementering afvandrammedirektivet.IndsatsprogramI indsatsprogrammet skal det fastsættes, hvilkesupplerende foranstaltninger der er nødvendigefor at de konkrete vandløb, søer, kystvande oggrundvandsforekomster kan opfylde deres miljømål.Det kan for eksempel dreje sig om at forebyggeeller begrænse udledning af forurenende stoffer tilgrundvand eller overfladevand. Endelig skal indsats-programmerne indeholde en økonomisk analyse af,hvilken kombination af virkemidler, der er den mestomkostningseffektive.Det internationale vanddistriktI Sønderjylland på grænsen til Tyskland er der flerevandløb, der både løber på grænsen og frem ogtilbage over grænsen. Der er således tale om etinternationalt vanddistrikt, da vandoplandet rækkerind over Danmark og Tyskland. Det internationalevanddistrikt omfatter de grænseoverskridendedeloplande til vandløbene Vidå, Kruså, Meden Å ogJardelund Grøft samt kystområdet syd for Vidåsudmunding i Vadehavet.

Vandrammedirektivet forpligter Danmark og Tysk-land til at samarbejde omkring vandplanen for detinternationale vanddistrikt. I Tyskland er det Slesvig-Holstens ministerium for landbrug, miljø og åbentland, der har ansvaret for udarbejdelse af vandpla-nen for det internationale vanddistrikt. I Danmarker det Miljøministeriet, der har ansvaret, såvel somfor de øvrige danske vanddistrikter. Rammernefor samarbejdet er fastlagt via en bekendtgørelseom samarbejde mellem Danmark og Tyskland ombeskyttelse af overfladevand og grundvand i detinternationale vanddistrikt.Samarbejdet om vandplanlægning i internationalevanddistrikter kan principielt foregå på to forskel-lige måder. Enten kan der udarbejdes én fællesvandplan, eller der kan udarbejdes en vandplan forhver side af grænsen, hvor indholdet er koordineretlandene imellem, således at klassifikation og målsæt-ning af vandområderne er harmoniseret.Da der er tale om et relativt geografisk ”mindre”internationalt vanddistrikt i europæisk målestok, blevdet allerede i 2003 af Miljøministeriet og Slesvig-Hol-stens ministerium vurderet, at det ikke var hensigts-mæssigt at udarbejde en fælles vandplan. I stedetblev det aftalt, at etablere et samarbejdsforum meddet formål at sikre en løbende koordinering landeneimellem inden for det internationale vanddistrikt. Derer fortsat løbende dialog mellem Miljøministerietog Slesvig-Holstens ministerium for at koordinerearbejdet og i videst muligt omfang harmonisere klas-sificering og miljømål for grænsevandløbene.I det kommende arbejde frem mod vedtagelse afden næste vandplan vil samarbejdet og koordinerin-gen forsætte. Som led i ajourføringen af basisanaly-sen, vil en eventuel revurdering af klassifikation ogmiljømålsætning for grænsevandløbene blive drøfteti det dansk-tyske samarbejde om vanddistriktet.Øget interessentinddragelse i udviklingen af2. generations vandplanerMiljøministeren ønsker, at opgaven med at udformenæste generation vandplaner skal løses i samar-bejde mellem interessenter og Miljøministeriet. Hvisplanerne skal komme godt fra start, er det vigtigtmed en tæt inddragelse af alle, der måtte væreinteresserede i at have indflydelse på, hvad de kom-mende vandplaner skal indeholde.Som de helt overordnede pejlemærker for Natur-styrelsens arbejde med forberedelsen af de næstevandplaner, står fem vandveje og et fælles forstå-

elsesgrundlag, som miljøministeren formulerede iefteråret 2012. Der er henvist hertil i ministerens brev,der initierer høringen af dette arbejdsprogram.I forlængelse af miljøministerens fem vandveje harNaturstyrelsen ved indgangen til 2013 igangsatfølgende initiativer:• Et Blåt Fremdriftsforum, bestående af væsentligeinteressenter på vandplanområdet, der skal følgegennemførelsen af de første vandplaner og drøftegrundlaget for de næste planer. Miljøministeren kanbede Blåt Fremdriftsforum drøfte særlige problem-stillinger, ligesom medlemsorganisationerne kanforeslå emner drøftet.• Vandløbsforum, der skal videreudvikle det fagligegrundlag for vandplanerne på vandløbsområdet. Idette forum skal de væsentlige interessenter kunnegøre deres synspunkter gældende. Vandløbsforumskal bl.a. udarbejde et prioriteret oplæg til, hvilkevandløb, der har stor samfundsmæssig værdi, ogsom derfor bør være omfattet af vandplanerne.• En Faglig Referencegruppe bestående af udvalgteforskningsinstitutioner, rådgivende konsulentvirk-somheder og interesseorganisationer, der skalstyrke inddragelsen af relevant viden i forberedel-sen af de næste vandplaner. Den Faglige Refe-rencegruppe skal rådgive i faglige spørgsmål afrelevans for vandplanerne på et tidligt stadium, oginden linjen på disse områder fastlægges politisk.• Arbejdsgruppe om ålegræs og marine kvalitets-elementer, der har til formål at undersøge, omder frem mod næste generation vandplaner kanudvikles et planlægningsværktøj, der indeholdersåvel ålegræs som et eller flere nye kvalitetsele-menter. Desuden skal arbejdsgruppen redegøre forandre landes marine værktøjer til fastlæggelse afmiljømål, vurdering af miljøtilstand samt opgørelseaf indsatsbehov. Arbejdsgruppen har rapporteret,og anbefalingerne indgår i arbejdet med modelud-vikling, jf. nedenfor.• Naturstyrelsens projekt ”Implementering af model-værktøjer til brug for vandplanlægningen” omfatterudvikling af en række sammenhængende modellerunder inddragelse af den nyeste forskningsvidenpå området. Udviklingen af modeller er igangsat i etpartnerskab af forskellige forskningsinstitutioner, ogder forventes inddraget eksterne konsulenter m.v.som underleverandører. Der er inddraget interes-senter i såvel styregruppen for projektet, som i pro-jektets faglige følgegruppe, ligesom interessenter er

tilbudt aktiv deltagelse i projektets arbejdsgrupper.De modelværktøjer, der skal udvikles, omfatter 3modelkomplekser, henholdsvis oplandsmodellertil beskrivelse af vand- og næringsstoftilførsler tilvandområderne, samt vandkvalitetsmodeller forsøer, fjorde og kystvande. Følgende myndighe-der og organisationer er indbudt som deltagere istyregruppe, følgegruppe og projektgrupper: DMI,Kystdirektoratet, Danske Regioner, KommunernesLandsforening, herunder Kommunalteknisk Chef-forening, Landbrug & Fødevarer, Videncentret forLandbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-marks Sportsfiskerforbund, DANVA, Foreningen afvandværker i Danmark, Foreningen af rådgivendeingeniører, Dansk Akvakultur og Danmarks Fiskeri-forening.• Arbejdsgruppen om balance mellem vandforekom-ster og vandindvinding til markvanding blev nedsati sommeren 2012 og har nu afrapporteret sit ar-bejde. Gruppens rapport ligger på Naturstyrelsenshjemmeside. I arbejdsgruppen deltog repræsen-tanter fra NaturErhvervstyrelsen, KommunernesLandsforening, Videncentret for Landbrug, Land-brug & Fødevarer, DANVA, Danmarks Naturfred-ningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund ogNaturstyrelsen. Arbejdsgruppen fungerer nu somfølgegruppe for det videre arbejde med opfølgningpå arbejdsgruppens anbefalinger, ligesom arbejdetforventes at kunne indgå i ovennævnte modelud-vikling.Videreudvikling af det fagligegrundlag for vandplanerneSom det fremgår af oversigten over de nedsattearbejdsgrupper og samarbejdsfora ovenfor, arbejdesder for, at der i aktivt samarbejde med inddragelseaf vandplaninteressenterne og forskningsverdenensker en styrkelse og videreudvikling af det fagligegrundlag for vandplanerne. Videreudviklingen af detfaglige grundlag uddybes nedenfor.

Udvikling af model og planlægningsværktøjerMed henblik på at forbedre det faglige grundlagfor vandplanerne og reducere usikkerhederne erdet besluttet, at der til brug for udarbejdelsen af denæste generationer af vandplaner, skal udvikles enrække modelværktøjer under inddragelse af dennyeste forskningsviden på området.De modelværktøjer, der skal udvikles, omfatter 3modelkomplekser, henholdsvis oplandsmodeller tilbeskrivelse af vand- og næringsstoftilførsler til vand-områderne, samt vandkvalitetsmodeller for søer,fjorde og kystvande.Modelværktøjerne skal i samspil med overvåg-ningsresultaterne anvendes til vurderinger afvandområdernes miljøtilstand, samt til vurderingeraf påvirkninger og indsatsbehov. Værktøjerne skalogså anvendes som et redskab til omkostningsef-fektive placeringer af virkemidler for specifikkevandområder med udgangspunkt i et på forhånddefineret virkemiddelkatalog. Modelværktøjerne skalom muligt inddrage relevante miljøkvalitetsparame-tre til karakterisering af vandområdernes tilstand(fx. indholdet af planteplankton i søer og kystvande)samt relevante påvirkninger, fx. belastning af søer ogkystvande med næringsstoffer og fysiske påvirknin-ger af vandområderne fra eksempelvis vandindvin-ding (vandløbene) og fiskeri (kystvandene).Frem mod ikrafttrædelsen af 2. generations vand-planer i 2015 skal værktøjerne gøres operationelle iforhold til overvågnings- og vandplanlægningsopga-verne.VandløbDer skal laves et prioriteret oplæg til, hvilke vandløb,der har så bred samfundsmæssig og naturmæssigværdi, at de bør være omfattet af vandplanerne. Etforskningsbaseret oplæg om de danske vandløbsnaturværdi med objektive og transparente natur-

faglige kriterier for prioritering af vandløbsindsatsenvil danne baggrund for arbejdet. Ligeledes skal etforskningsbaseret oplæg danne baggrunden forudarbejdelsen af et sæt kriterier for udpegning afstærkt modificerede vandløb i anden planperiode.Det skal også belyses, om der kan være samspil mel-lem vandplanindsatser relateret til vandløb og sikringmod oversvømmelser pga. klimaforandringer.Videreudvikling af det faglige grundlag forgrundvandetHen mod de næste generationer af vandplanerigangsættes og fortsættes udredningsarbejde indenfor flere delelementer med henblik på at kvalificerearbejdet med fastlæggelse af grundvandsforekom-sternes udstrækning samt deres kvantitative ogkvalitative tilstand.Der er opmærksomhed på, at udpegningen af degrundvandsforekomster, der var grundlaget for deførste vandplaner, bør vurderes nærmere med hen-blik på en eventuel revision. Vurderingen skal blandtandet sikre, at grundvandsforekomsternes udstræk-ning og beliggenhed opdateres med ny viden fraden statslige, afgiftsfinansierede grundvandskortlæg-ning. Samtidig skal udpegningen harmoniseres pålandsplan, således at tidligere administrative grænserudviskes.Indsatser over for grundvandets kvantitative tilstandkan være nødvendig for at sikre tilstrækkelig vand-føring i vandløbene, så god økologisk tilstand kanopnås. Fastlæggelsen af de nødvendige indsatseri forhold til vandløb er foretaget for Sjælland vedhjælp af GEUS’ DK-model. Modellen videreudviklesmed henblik på tilsvarende beregninger for øvrigedele af landet til brug for næste generationer afvandplaner.KlimaKlimaforandringer påvirker vandmiljøet i søer, åer,kystvandene og grundvandet.I de vandplaner, som blev offentliggjort ved udgan-gen af 2011, indgik effekten af klimaforandringer kuni lille omfang. Det blev dengang vurderet, at der ikkevar et tilstrækkelig sikkert fagligt grundlag til at laveen klimatilpasset indsats for vandmiljøet. Det skyldesdels de faglige usikkerheder, dels at EU-kommissi-onen i deres vejledning fra 2009 lægger op til, atmedlemslandene skal søge at integrere klimaforan-dringer i de vandplaner, der skal dække perioden2015-2021.

Der er stadig usikkerheder og videnshuller i detfaglige grundlag. Miljøministeriet vil derfor frem modnæste vandplan tage skridt til at gøre de kommendevandplaner mere klimarobuste. Første skridt varafholdelse af en temadag om klimaforandringer ogvandmiljø den 12. december 2012. Miljøministeriet vilaktivt bruge resultaterne fra denne temadag samtEU-kommissionens vejledning fra 2009 i det viderearbejdet med at vurdere mulighederne for at inddra-ge effekten af klimaforandringerne i vandplanerne.Økonomisk vidensgrundlagI forbindelse med 1. generations vandplaner er derudarbejdet en økonomisk analyse af vandanven-delsen både i forbindelse med basisanalyserne og iforbindelse med selve vandplanerne.I forbindelse med basisanalyserne for 2. generationsvandplaner skal der udarbejdes en opdatering afden økonomiske analyse af vandanvendelsen.I de endelige vandplaner skal der desuden foreliggeet resume af den økonomiske analyse af vandan-vendelsen, samt - som i de foreliggende vandplaner- udarbejdes en vurdering af de samfundsøkonomi-ske konsekvenser af indsatsprogrammet.Udvikling og afprøvning af alternativevirkemidlerNaturstyrelsen ser det som et fælles ansvar formyndigheder og interessenter at få afprøvet og do-kumenteret de såkaldte alternative virkemidler, somfx stenrev og minivådområder, så det kan blive klart,om de kan indgå i det fælles virkemiddelkatalog.Fælles for en række af de alternative virkemidler er,at deres effekt og omkostningseffektivitet kun er un-derbygget teoretisk eller gennem mindre pilotforsøg.For flere af disse alternative virkemidler er der dogigangsat en række forskningsprojekter og forsøgmed henblik på at afdække deres potentiale ogomkostningseffektivitet. Miljøministeriet indgår aktivti flere af disse projekter. Det gælder især projektervedrørende stenrev, minivådområder og intelligenterandzoner, men ministeriet er også involveret iprojekter om reetablering, udplantning og såning afålegræs.Miljøministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen afde kommende vandplaner følge udviklingen af de al-ternative virkemidler med henblik på at vurdere, omvirkemidlerne kan operationaliseres til anvendelse inæste vandplanperiode.

Redegørelse for høringsprocessenMiljøministerens forslag til vandplaner offentliggøres senest den 22. december 2014. Derefter skal pla-nerne i en 6 måneders offentlig høring. De endelige vandplaner offentliggøres den 22. december 2015.Efter vedtagelsen af 2. generations vandplaner, udarbejder hver kommune efter den gældende lovgiv-ning en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet indenforkommunens geografiske område.Det overvejes i øjeblikket, at ændre lovgivningen bl.a. med henblik på at gøre interessentinddragelsenmere dialogbaseret og planlægningen mere enkel. Det kan få betydning for formen for kommunernesarbejde med realisering af vandplanindsatserne.Skema med tidsplan for vandplanprocessen efter den gældende miljømålslovArbejdsprogram og tidsplan for processenmed udarbejdelse af vandplanerneBasisanalyseEndeligt arbejdsprogramIdefasen indledesOversigt over væsentlige vandforvaltnings-mæssige opgaverUdpegning eller revidering af særligebeskyttelsesområderForhøring af udkast til vandplaner hos myndigheder-ne, herunder kommunerneForslag til vandplanerEndelige vandplaner offentliggøresForslag til kommunale handleplanerEndelige kommunale handleplanerIværksættelse af foranstaltninger i indsats-programmerneUltimativ frist for opfyldelse af miljømål efter2 x 6 års fristforlængelseSendt i høring den17. maj 2013Færdiggøres senest22. december 2013Offentliggøres senest22. december 2013Offentliggøres senest22. december 2013Offentliggøres senest22. december 2013Ingen fastsat datoMellem december 2013og december 2014Offentliggøres senest22. december 2014Senest 22. december 2015Senest 22. juni 2016Senest 22. december 2016Senest 22. december 20182027Høringsfrist:8 ugerHøringsfrist:6 månederHøringsfrist:6 månederHøringsfrist:8 ugerHøringsfrist: 8 ugerHøringsfrist:6 månederHøringsfrist:6 måneder