MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 287: Redegørelse om "Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012", fra miljøministeren

Ministerens forordMiljøministeriet skal være en konstruktiv samarbejdspartner, der skaber forbindelser ogmuligheder – en katalysator, der sætter initiativer, projekter og partnerskaber i gang, som kanskabe vækst og arbejdspladser til gavn for danskerne.Derfor har regeringen aftalt med kommunerne, at en lang række geodata fra den 1. januar2013 stilles frit – gratis – til rådighed for alle. Herved er en af de væsentligste barrierer forudvikling af nye forretningsmuligheder baseret på geodata fjernet, og initiativet forventes atgive alene den private sektor en gevinst i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året. Hertilkommer de besparelser og effektiviseringsgevinster, som den offentlige sektor vil få med friegeodata.Udvikling og anvendelse af nye samfundsnyttige løsninger, der bygger på de frie geodata,sker bedst gennem et tæt samarbejde mellem den offentlige sektor, private virksomheder,foreninger, organisationer og borgere. Og de frie geodata har en meget bred anvendelse – altlige fra klimatilpasning, turisme, landbrugsstøtte og beredskab til etablering af cykelstier. Kunfantasien sætter grænsen.Geodata og økonomisk vækst går hånd i hånd. Ikke blot på miljøområdet, men for allesektorer. I de kommende år skal de offentlige og private sektorer høste frugterne mednytænkning, samarbejde og tæt dialog.I 2012 vandt Miljøministeriet årets digitaliseringspris i kategorien ”effektivisering” for projektet”Mobil Digital Forvaltning” – en løsning udviklet i et samarbejde mellem de offentlige ogprivate aktører. Projektet er et tankevækkende eksempel på de nye muligheder, som udnyttel-sen af de digitale teknologier giver for modernisering og effektivisering af den offentligeforvaltning. Projektet har vist, at Miljøministeriets medarbejdere med tablets kan erstatte papir,blyant og timevis af efterfølgende indtastninger i databaserne. Det foregår gennem direkteregistreringer i ministeriets databaser, som foretages med gummistøvlerne på ude i naturen.Det har både forbedret kvaliteten og aktualiteten af data, og det har betydet en arbejdstids-besparelse på op til 25 %.Effektivisering af den offentlige sektor gennem digitalisering vil kun kunne lade sig gøregennem innovativ anvendelse af de nye teknologiske muligheder og et pålideligt datagrund-lag. Etablering og distribution af fællesoffentlige grunddata som led i digitale forvaltningsløs-ninger, der bygger på geografiske grunddata er derfor centrale elementer i den nye strategisom Kort- og Matrikelstyrelsen udviklede gennem 2012. Det betyder nye måder at arbejdemed geodata på, og det har vi valgt at markere ved at gennemføre navneskiftet til Geodata-styrelsen – også fra 1. januar 2013.Jeg håber, at denne redegørelse om arbejdet med geodata i 2012 vil give inspiration til dekommende års indsats for at gøre geodata endnu mere anvendelig for alle.God fornøjelse.

IndledningDen geografiske infrastruktur har udviklet sig til atvære et centralt redskab i opgaveløsningen påtværs af den offentlige sektor. I løbet af de senereår har nye interessenter løbende meldt sig tilsamarbejdet om opbygning af infrastrukturen, oganvendelsen af geodata fortsætter med at stigemarkant fra det ene år til det næste.I 2012 er der sket en så betydelig fremgang ividereudviklingen af den geografiske infrastruktur,at året på mange måder kan kaldes for et nøgleår.I 2012 blev regeringen og kommunerne enige om,at det fællesoffentlige Grunddataprogram skullelanceres som en del af den FællesoffentligeDigitaliseringsstrategi for 2011 – 2015.Grunddataprogrammet indebærer blandt andet,at virksomheder og borgere får fri og åbenadgang til hovedparten af de geodata, som dengeografiske infrastruktur gør tilgængelige. Der harsåledes siden 1. januar 2013 været mulighed for attage geodata i endnu bredere anvendelse endnogensinde før. Grunddataprogrammet skaberdermed et fælles geodatagrundlag for løsninger iden offentlige sektor, i virksomheder og hosborgere – og derved talrige nye muligheder foreffektivisering og vækst i samfundet.Denne redegørelse har sin hovedfokus påudvikling i den geografiske infrastruktur i 2012. DaGrunddataprogrammet først gav fri adgang tilgeodata den 1. januar 2013 er de forventedeeffekter og gevinster beskrevet i afsnittet ”Perspek-tiver”. De øvrige afsnit omhandler de mangeresultater, som er nået i 2012, både i forberedelsenaf Grunddataprogrammet og i den fortsatteudvikling af den geografiske infrastruktur samt dedata, som infrastrukturen gør tilgængelige.Den geografiske redegørelse for 2012 har særligfokus på Geodatastyrelsens aktiviteter og demange perspektiver som fri adgang til data oggrunddataprogrammet åbner for styrelsensopgavevaretagelse og de elementer og arbejds-gange, der indgår i infrastrukturen.

Geografisk infrastruktur omfatter ”de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der ernødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten” af geodata. (Global Spatial DataInfrastructure Association, GSDI Cookbook, 2009).I denne redegørelse fokuserer vi på det seneste års udvikling i forhold til indsamling, behandling, distribution ogbrugen af geodata. På de følgende sider findes beskrivelser af hvert af disse emner på venstre side og konkreteeksempler til højre. I afsnittet ”Anvendelse af data” har vi fokus på to eksempler, der viser, hvordan geodata kanøge værdien i forvaltningsprocesser.

Hvorfor geografiskinfrastruktur?Ligesom geodata gennem bl.a. gps’er letterhverdagen for den digitale borger, kan de sammedata gøre administration og forvaltning langt mereeffektiv i den offentlige sektor. Geodata er bleveten integreret del af mange forvaltningsområder –fra klimatilpasning over beredskab til fordeling aflandbrugsstøtte. Den fælles anvendelse af geodatagør det muligt for offentlige institutioner at skabestørre sammenhæng i deres opgavevaretagelse.Og når styrelser og deres samarbejdspartnerebenytter det samme datagrundlag, åbnes nyemuligheder for samarbejde og synergi. Detresulterer i billigere eller bedre service for befolk-ningen.For at de utallige brugere af geodata effektivt kanbenytte geodata – uanset om det er landkort,matrikeloplysninger, højdedata, dybdedata,stednavne eller adresser – er der behov for eninfrastruktur, der kan skabe let og hurtig adgang tilpålidelige, harmoniserede og opdaterede geodata.I Danmark har den digitale geografiske infrastruk-tur været under opbygning i over 10 år, og den erunder stadig udvikling i takt med, at efterspørgslenefter geodata stiger, og flere typer af geodataanvendes til fælles samfundsnyttige formål.Geodatastyrelsen har ansvaret for at koordinereudviklingen af den geografiske infrastruktur.Sammen med en række samarbejdspartnereindsamler, udvikler og vedligeholder Geodatasty-relsen flere af de geodata, der indgår som basaledata – eller ”grunddata” – i den fælles offentligeinfrastruktur.

Indsamling af dataLandkortdata, hydrografiske data, højdedata,matrikulære data, landinddelinger og stednavnefungerer alle som basale data, grunddata, der kananvendes i mange sammenhænge og til mangeformål. Det er afgørende, at disse data holdesløbende ajour, og at nye datasæt kan etableres forat opfylde nye behov. Derfor indsamles nye dataved brug af forskellige teknologier og metoder, ioverensstemmelse med en række nationale oginternationale aftaler og standarder. De nye rådatabruges til at sikre kvaliteten og aktualiteten ieksisterende geodatasæt og i nogle tilfælde til atetablere helt nye datasæt.Indsamling fra luften, til søs og på landHvert år bliver en del af landet flyfotograferet meddet formål at udvikle og opdatere landkortdata. I2012 blev Fyn, størstedelen af Sjælland, Nordjyllandsamt dele af Sønderjylland flyfotograferet gennemFOTdanmark samarbejdet, der består af 97kommuner og staten. De resulterende flyfotoshjælper med til at sikre, at både kommunerne ogstaten har adgang til et ensartet og opdateretlandkortgrundlag, som de kan bruge i deresarbejde.I 2012 blev der også indkøbt satellitbilleder og nyelandsdækkende sommerortofotos til fællesoffentligbrug. Billedmaterialet hjælper med vedligeholdel-sen af data, der indgår i den geografiske infrastruk-tur. Satellitbilleder og ortofotos kan anvendesdirekte til f.eks. analyseformål, men er ogsåalmindelig kendt som bl.a. baggrundsbilleder idigitale kortvisere.Til vedligehold af marine geodata foregår der enløbende dataindsamling på havet, og hvert åropmåles en del af de danske farvande i samar-bejde mellem Forsvaret og Geodatastyrelsen.Opmålingsskibene indsamler data om de danskehavområders dybder og bundforhold. I 2012 varsøopmålingen koncentreret om sejlruter i Lange-landsbæltet, Flensborg Fjord, fra Skagen tilHirtshals, ved Falsterbo og syd for Møn. Søopmå-ling er grundlaget for at søkortene kan ajourføresog er dermed en forudsætning for sikker sejlads ide relativt lavvandede områder i de danskefarvande; derfor er det hovedsageligt de storeskibes sejlruter, der opmåles. Her er kvaliteten afdybdedata særlig vigtigt.Opdateringer af matrikelkortet og de tilhørenderegistre tager udgangspunkt i de opmålinger, somprivatpraktiserende landinspektører, som led ikonkrete matrikulære sager, fremsender tilGeodatastyrelsen. I 2012 har Geodatastyrelsen

Mobil DigitalForvaltning sparer tidMiljøministeriet vandt Digitaliseringsprisen 2012 ikategorien ”effektivisering” for projektet ”Mobil DigitalForvaltning”.”Vi har med Mobil Digital Forvaltning søsat en it·løsningtil det 21. århundrede. Med tablets kan vores medarbej·dere foretage analyser, målinger og anden miljøforvalt·ning ”on the fly” stående lige netop i den natur, som dethele handler om. Det gør arbejdet både sjovere, bedreog nemmere. Til gavn for både pengepungen, miljøetog naturen.”· Områdechef Peter Pouplier, Geodatastyrelsen.Projektet førte til effektiviseringer på op til 25 %,samtidig med at kvaliteten blev forøget.

færdigbehandlet ca. 7.700 matrikulære sager ogrettet matrikelkortet herefter. Gennem systemetminiMAKS, der blev lanceret i 2008, er sags-gangen mellem landinspektørerne og Geodata-styrelsen fuldt ud digital.Indsamlingen af geodata om landjorden, havet ogejendomme kræver alle et referencegrundlag, derbygger på fikspunkter i landskabet. Præciskortlægning kræver nemlig en langt størrenøjagtighed, end hvad der kan aflæses direkte påen normal GPS modtager. Fikspunkter i reference-grundlaget skal løbende vedligeholdes, og deresnøjagtige placering løbende opdateres, eftersomlandet flytter sig, horisontalt og vertikalt, oglandskabet forandrer sig – et arbejde, der ogsåforegik i 2012.

Data fra brugere og andre kilderI 2012 blev der udviklet flere nye systemer, hvorbrugere kan foreslå rettelser til de geodata, deanvender. Disse indberetningssystemer gør detmuligt for brugere, der ofte har indgåendelokalkendskab, at bidrage til geodataenes kvalitet,aktualitet og værdi. Den i 2012 nylancerede FællesIndberetningsportal for Geodata gør det såledesmuligt at foreslå rettelser til flere typer af geodata.Dataindsamling kan også foregå ved at transfor-mere andre typer af information, der alleredefindes, til geodata. Byggesagsbehandlingen ikommunerne giver data om bygninger, der kanbruges i kortlægning. Denne indsamlingsformforventes i de kommende år at udgøre en stadigstørre del af dataindsamlingen.

Tæt samarbejde omsøopmåling ogsøkortlægningEt af de væsentligste elementer i sikker navigation tilsøs er kendskab til, hvor dybt der er under skibets kølog langs den rute, skibet skal sejle.I 2012 blev der større sammenhæng mellem søopmålin·gen og søkortlægningen af vores farvande. Den 1.januar 2012 blev Forsvarets Søopmålingsenhed såledesen integreret del af Kort· og Matrikelstyrelsen som følgeaf ressortændringer i staten pr. 3. okt. 2011.Søopmåling og søkortlægning er derfor i løbet af 2012blevet knyttet tæt sammen, og via nye arbejdsgange erdet blevet muligt for de to enheder at dele både videnog data i langt højere grad. Dette smidiggør beggeenheders arbejdsgange. Det har også betydet, atdybdedata lettere kan blive en integreret del af dengeografiske infrastruktur.Sammenlægningen af søopmålingen og søkortlægnin·gen styrker også et tæt samarbejde i undersøgelsen afnye opmålingsteknikker. Gennem EU·projektet BLASTfik de mulighed for at afprøve en ny måde at indsamledybdedata ved brug af flymonteret laser teknologi. Påsigt forventes det, at denne teknologi vil gøre det muligtat indsamle mere nøjagtige dybdedata for områder,hvor traditionelle opmålingsskibe har svært ved at sejle.

Behandling af dataIndsamling af geodata, hvad enten det sker viaflyopmåling eller opmåling fra et skib, resulterer iekstremt store mængder af data. For at kunneskabe færdige geodata, der er kvalitetssikrede,ajourførte og anvendelige i flere sammenhænge,skal der en omfattende behandlingsproces til.Forenkling og kvalitetssikringBehandling af geodata foregår i flere trin, både nårder skabes nye datasæt, og når de eksisterendeajourføres. Gennem generalisering bliver de storedatamængder reduceret til et detaljeringsniveau,der gør dem mere overskuelige ved brug ibestemte skalaer. Kartografisk bearbejdningtilpasser data, så de kan vises i form af bl.a. digitalekort, hvor indholdet intuitivt kan forstås. Kvalitets-sikring af de afledte geodatasæt sikrer deresfuldstændighed, nøjagtighed og anvendelighed,inden de distribueres til brugerne.I 2012 er nyindsamlede data fra mange kilderblevet behandlet, og nye og opdaterede geodatagjort klar til anvendelse i både eksisterende og nyeløsninger.Datalagring og adgang til rådataNår data er blevet efterbehandlet skal de lagres påen måde, der gør det effektivt og hurtigt atdistribuere dem. Der kommer løbende nyeteknologier, som gør det nemmere at lagre storedatamængder. I 2012 er den geografiske infrastruk-tur blevet udbygget med nye databaser, hvor bådeajourførte geodata og rådata lagres.Der er for eksempel i 2012 sket en videreudviklingaf en database for søopmåling, der gør det muligtat få bedre overblik over og adgang til de dybde-data, der er blevet indsamlet over flere årtier.Dybdedatabasen vil gøre det nemmere at udviklenye afledte geodatasæt, der kan bruges både isøkortlægning og i andre marine sammenhænge.

Klimatilpasningkræver tætsamarbejdeKlimaforandringer forventes at medføre kraftigereblæst, mere nedbør og hyppigere stormflod og generelthøjere vandstand i havene. Disse udfordringer gør detvigtigt for kommuner og staten at kunne foretageovervågning, analyser og konsekvensvurderinger på etpålideligt, fælles datagrundlag, der går på tværs af deadministrative grænser.I 2012 fokuserede Miljøministeriet på etableringen af etfælles offentligt højdedatagrundlag til klimatilpasning.Højdedata er et værdifuldt redskab i kystsikring,planlægning af fremtidige byggerier og anlæg, for·stærkning af eksisterende anlæg og udpegning afrisikoområder. En nøjagtig højdemodel er afgørendefor at kunne følge kystens udvikling og derigennembestemme proaktive tiltag til sikring af de udsattekyststrækninger.I 2012 har Naturstyrelsen anvendt Danmarks Højde·model til etableringen af flere værktøjer på Klima·tilpasningsportalen (klimatilpasning.dk). Portalen giveroffentlige og private brugere mulighed for at analysererisici i deres nærområde og for at finde konkreteeksempler på tilpasningstiltag.AjourføringDet kan forventes, at ændringer i landskabet, som følgeaf for eksempel bygge· og anlægsprojekter og naturligeændringer i eksempelvis kystzonen, vil gøre detnødvendigt, at højdedata løbende ajourføres, såklimaplanlægningen kan ske på et opdateret grundlag.>>> fortsættes side 13

Sammenkædning af eksisterende dataNår eksisterende datasæt kombineres, kan detvære med til at forøge deres nytteværdi – og til atskabe helt nye geodata og viden. I 2012 er præcisehøjdemålinger, vandstandsdata og landhævnings-data for et testområde i Thyborøn indgået i nyeberegninger af, hvor fremtidens regnvand løberhen, og hvordan forandringer i terrænet kanpåvirke kloakkernes afledningsevne. Processen hartydeligt vist, hvordan landhævningsdata kan fåmeget stor betydning for arbejdet med denkommunale klimatilpasning – især i kystnære oglavt beliggende områder, hvor landskabet – målt icentimeter – sætter sig betydeligt hvert år.Kvalitetsforbedring af grunddataI 2012 fik en række myndigheder ansvar forat gennemføre kvalitetssikring og tilpasning afde grunddata, der indgår i Grunddataprogrammet.Grunddata er de fundamentale oplysninger, somindgår i myndighedernes daglige sagsbehand-ling - fx oplysninger om personer, virksomheder,adresser, ejendomme og geodata.

>>> fortsat fra side 11Dette emne var på dagsorden på den højdemodel·konference, der blev afholdt i 2012. Konferencens 200deltagere, der havde arbejde med klimatilpasning ellerklimaberedskab til fælles, satte fuld fokus på anvendel·sen af højdedata i klimasammenhænge. Under konfe·rencen pegede deltagerne især på behovet for enajourføring af Danmarks Højdemodel, etablering af enfælles version af højdemodellen til brug for hydrologiskmodellering, og bedre og mere nøjagtige højdemålin·ger til brug for en landsdækkende kortlægning afterrænændringer over tid.Derfor har Geodatastyrelsen sammen med en rækkesamarbejdspartnere i 2012 arbejdet med administrativeog tekniske redskaber med henblik på at kunne holdeDanmarks Højdemodel ved lige.Kortlægning af strømningsvejeEn hydrologisk højdemodel anvendes til at beregnevands strømningsveje på overfladen af jorden og til atudpege områder, som kan være i fare for at bliveoversvømmet ved skybrud eller stormflod. Den erligeledes et af de grundlæggende datasæt for kommu·nerne og spildevandsforsyningsselskaberne i deresarbejde med sikring af kapacitet i forhold til spildevandeller kloakvand.En række offentlige og private samarbejdspartnere har i2012 besluttet, at der skal indkøbes et hydrologisktilpasningslag til Danmarks Højdemodel. En arbejds·gruppe med medlemmer fra Miljøministeriet, Forsikring& Pension og Erhvervs· og Vækstministeriet vil i 2013arbejde på løsningsforslag til effektiv benyttelse af denhydrologiske højdemodel.

Distribution af dataGeodata får først værdi, når de tages i brug. Forat brugeren nemt kan få fat i de ønskede geodata,skal der et distributionssystem til, som både kanhåndtere store datamængder og sikre, at det altider de mest opdaterede informationer, sombrugeren har let og hurtig adgang til.Før i tiden kunne brugeren kun modtage sinegeodata på faste medier eller som fremsendte filer.Denne form for distribution gjorde det megetbesværligt for brugeren at holde sine geodata vedlige, når der kom opdateringer eller ændringer tildet oprindelige datasæt.Gennem den digitale geografiske infrastruktur fårbrugeren adgang til geodata ved kilden, således atder altid kan arbejdes med de nyeste og mestopdaterede versioner. Det sikrer, at forskelligeløsninger kan ”snakke sammen”, så længe de erbygget ovenpå tilsvarende data og fælles standar-der. Den moderne distribution af geodata erderved med til at understøtte mere effektivearbejdsgange og produkter. Distributionssystemettilpasses og videreudvikles løbende for at kunneimødekomme nye krav.

Miljøportalen giveradgang til metadataDanmarks Miljøportal er indgangen til fællesoffentligedata på natur· og miljøområdet, og er en vigtig del afdistributionskanalen for den geografiske infrastruktur.På www.miljoeportal.dk kan borgere og professionellehente relevante og opdaterede data om Danmarksnatur og miljø.I 2012 besluttede Danmarks Miljøportal at gøre allemetadata i portalen tilgængelige via Geodata·info.dk.Geodata·info.dk gør det muligt at søge efter geodata·sæt og geodatatjenester. Den fungerer også somDanmarks søgetjeneste i henhold til INSPIRE·direktivet.I Geodata·info.dk findes beskrivelser af geodatasæt oggeodatatjenester, der indgår i den geografiske infra·struktur. Disse beskrivelser oprettes og vedligeholdesaf de enkelte dataansvarlige, som for størstedelensvedkommende er de dataansvarlige offentlige myndig·heder.Danmarks Miljøportal anvender på denne måde enfunktionalitet til visning af data, der allerede er finansie·ret og udviklet i forbindelse med implementering af lovom infrastruktur for geografisk information og INSPIRE·direktivet. Det betyder også, at metadata om natur ogmiljø nu findes samme sted som metadata om mangeandre sektorers geodata.

Tæt knyttet til Kortforsyningen er en rækketjenester, der gør det muligt for brugeren at tagegeodata i brug med det samme. Blandt disse erVisStedet, som er en værktøjskasse bygget påOpen Source software, der gør det muligt at søgeog vise kort i flere formater. I 2012 blev VisStedetvidereudviklet med nye funktionaliteter, som foreksempel muligheden for at lave GPS tracking påmobilen, at vise terrænformer i kortet og at lavesimpel fonetisk søgning i databaserne. Det betyder,at endnu flere brugere kan få gavn af geodata ogkan videreudvikle endnu mere komplekseløsninger, der er tilpasset netop deres behov.

Harmoniserede datatilgængelige påGeodata-info.dkEU’s INSPIRE·direktiv sætter standarder for, hvordangeodata, der har særlig betydning for planlægning,administration og overvågning af miljørelateredeforhold, kan anvendes på tværs af grænser og sektorer.De data, som er omfattet af direktivet, skal gørestilgængelige via standardiseret søgning, visning,download og transformation. Direktivet udmøntes iDanmark gennem lov om infrastruktur for geografiskinformation.I 2012 er en række geodata gjort tilgængelige på etfælles europæisk format, der sikrer at disse data kansammenstilles på tværs af landegrænser uden yder·ligere tilpasning. De harmoniserede datasæt kan tilgåsvia Geodata·info.dk og via EU’s INSPIRE geoportalinspire·geoportal.ec.europa.eu.Der er tale om data omfattet af direktivets bilag 1, som idenne sammenhæng kaldes referencedata. Det er foreksempel: administrative enheder, matrikulære parcel·ler, transportnetværk (veje og jernbaner), geografiskenavne og hydrografi. I udvælgelsen af geografiskegrunddata er der taget afsæt i INSPIRE bilag 1 data.Næste trin i implementering af INSPIRE indebærer, at enrække tematiske data under direktivets bilag 2 og 3harmoniseres og gøres tilgængelige via Geodata·info.dk. Det drejer sig f.eks. om data relateret til temaer somhøjde/dybde, natur· og miljø, landbrug og sundhed.I løbet af 2013 vil Samordningsudvalget deltage iprocessen med identifikation af de myndigheder iDanmark, der er ansvarlige for at harmonisere og gøredisse data tilgængelige.

Anvendelse af geodataNår data i den geografiske infrastruktur tages ianvendelse, kan de være med til at lette arbejds-gange og bidrage til effektivisering. Geodata kanogså hjælpe til at vise sammenhænge, der ikketidligere var synlige og derved understøtte nyeløsninger. Samtidig kan et fælles overblik overgeografien sikre en effektiv håndtering af hændel-ser på tværs af forvaltningsniveauer.I de to følgende eksempler beskrives disse effekterinden for to sektorer – nemlig beredskab ogEU-landbrugsstøtte – hvor sammenstilling afgeodata fra forskellige kilder understøtter enforbedret opgaveløsning på tværs.

Geodata understøtterberedskabet og civilsikkerhedKrisesituationer skal håndteres på tværs af myndighe·der og kan nemt overskride landegrænser såvel somgrænsen mellem land og hav. Beredskabet skal kunnefungere på tværs af alle disse grænser. Det er derforafgørende, at alle beredskabsmyndigheder brugersamme geografiske grundlag. For at sikre tilgang til etsådant fælles geografisk situationsbillede skal alleinvolverede beredskabsmyndigheder have adgang til étBeredskabskort. Samtidig skal der fastlægges symbolerfor hændelser eller tilstande, der gør det nemmere foralle partnere at skabe et hurtigt overblik og planlæggeen virkningsfuld indsats.Alt efter en beredskabssituations karakter kan der værebehov for adgang til en bred vifte af data, der skal haveen høj aktualitet. Behovet for data med høj aktualitet iberedskabssammenhænge kræver, at der er let tilgangtil data. Derfor arbejdes der i regi af Geodataforum forBeredskab på løsninger, der baserer sig på princippetom, at data skal tilgås direkte ved kilden, hvor deajourføres, og at det skal være let at sammenstille data.I Geodataforum for Beredskab arbejder de mestcentrale myndigheder på beredskabsområdet med atsikre let adgang til geografiske informationer både før,under og efter opståede krise· og beredskabssituatio·ner. I forummet indgår Beredskabsstyrelsen, Forsvaret,Rigspolitiet (herunder Center for Beredskabskommuni·kation), Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Forenin·gen af Kommunale Beredskabschefer samt Geodata·styrelsen.For at imødekomme disse behov, såvel de forudsigeligesom de, der pludseligt kan opstå i en krisesituation, harGeodataforum for Beredskab i 2012 skærpet sin fokuspå den fælles anvendelse af geodata i krisesituationer.Nye samarbejder, praktiske løsninger og forpligtendeaftaler skal alle bidrage til ét fælles geografiske grund·lag, der kan bruges som baggrund for koordinering af ethurtigt og effektivt beredskab bl.a. gennem etableringaf en funktion til visning af et fælles geografisk situa·tionsbillede for involverede aktører.

Geodata som led ilandbrugsstøttenHvert år udbetales ca. 10 mia. kr. i forskellige former forlandbrugsstøtte til landmænd over hele Danmark.NaturErhvervstyrelsen administrerer støtteordninger·ne, der blandt andet omfatter enkeltbetaling, miljøven·lig jordbrugsdrift, landdistriktsprogram, økologistøtteog Grøn Omstilling. Geodata spiller en central rolle forbåde landmænd og sagsbehandlere i NaturErhverv·styrelsen, når landmænd søger om arealstøtte og fården tildelt i forhold til for eksempel markernes størrelse.I 2012 lancerede NaturErhvervstyrelsen InternetMarkkort 2.0, som giver landmænd mulighed for nemtat indtegne de arealer, de søger om tilskud til, og fåoverblik over arealernes offentlige registreringer. Isystemet kan den enkelte landmand indtegne sinemarker og indsende forslag til ændring af markblokke.Internet Markkort 2.0 indebærer fuld digital sagsbe·handling af hele forløbet fra indsendelse af ansøgningerom arealstøtte, over behandling af ansøgningen, tiludbetaling af støtten.Da langt hovedparten af de udbetalinger, NaturErhverv·styrelsen foretager, er EU·finansieret, er styrelsen op tilflere gange årligt underlagt EU·revision. Revisionenlægger stor vægt på nøjagtighed og kvalitet af degeodata, der ligger til grund for fordelingen af land·brugsstøtten.

Større nøjagtighedgennem lokal videnOgså i 2012 har der været stor interesse for de digitalekort, der bruges i administrationen af landbruget. Detvar især tydeligt i forbindelse med udmøntningen afrandzoneloven. Randzoneloven fastsætter, at der i en10·meter zone omkring åbne vandløb og søer over 100m2 ikke må gødskes, sprøjtes eller dyrkes afgrøder. Imarsken gælder randzoneloven kun for vandløb, derhar et miljømål efter vandplanerne.Landmænd har mulighed for at søge om kompensationfor randzonerne. Tildeling af kompensationen krævermeget nøjagtige geodata om vandløbenes placeringer,søernes størrelser, mv. I denne sammenhæng er detblevet tydeligt, at der findes forskellige opfattelser afbegrebet ”vandløb” i lovmæssige og topografiskesammenhænge. Det har resulteret i flere administrativeudfordringer.I 2012 har NaturErhvervstyrelsen derfor bedt landmæn·dene, der har indgående kendskab til deres egen bedriftom selv at indberette uoverensstemmelser mellemrandzone·kompensationskortet og de lokale forhold.Det har bidraget til at skabe et fælles grundlag foradministrationen af randzonekompensation.

PerspektiverI 2012 blev fundamentet lagt til, at geodata i dekommende år bliver gjort tilgængelig for langt flerebrugere, og i langt højere grad vil kunne fremmeeffektivisering og vækst i samfundet. Det skergennem Grunddataprogrammet. Programmet blevaftalt i oktober 2012 som en del af den Fælles-offentlige Digitaliseringsstrategi for 2011–2015.Under Grunddataprogrammet er identificeret enlang række informationer, der bruges igen og igenpå tværs af hele den offentlige sektor. Heriblandter landkort, matriklen, stednavne, DanmarksHøjdemodel og Danmarks Administrative Geogra-fiske Inddeling. Gennem fri adgang til disse”grunddata” får den offentlige sektor, virksomhederog borgere nye muligheder for at sætte gang idatabaseret innovation og udvikling.Derfor er grunddata fra 1. januar 2013 blevet gjortfrit tilgængelige, således at alle kan hente dem ogtage dem i brug. Udover de data, der blev tilgæn-gelige den 1. januar 2013, forventes flere dataregi-stre at blive gjort til grunddata og at blive stillet frittil rådighed allerede i løbet af 2013. Det drejer sigom bl.a. vejdata og hydrologiske data, der vil kunnebidrage til en bred skare af nye løsninger baseretpå fælles geografisk information.Fælles adgang til grunddata åbner op for mangenye perspektiver for både effektivisering og vækstgennem nye, tværgående løsninger. På ejendoms-området samles registrering af al fast ejendom– uanset ejendomstype – i matriklen, som viludgøre det autoritative register for fast ejendom.Herved bliver det muligt at koble den fremtidigeejerfortegnelse direkte til matriklens ejendomsregi-strering og koble bygninger og ejerlejlighederentydigt til den respektive grund. Dette gør detmuligt at fjerne dobbeltarbejde, hvor flere myndig-heder i dag fører hver deres skyggeregister.Grunddataprogrammet afspejler på mange måderden tilgang, som i mange år har været bærendefor arbejdet med geografisk infrastruktur. Desamme grundlæggende principper er gældende,herunder at data skal være veldefinerede og af højkvalitet, at de skal distribueres effektivt og pålide-ligt, og at de skal opdateres ét sted og kunne tilgåsved denne kilde, være lette at sammenstille ogkunne anvendes af alle.Adgang til grunddataUdover at det er blevet fastlagt, hvilke grunddatader indgår i Grunddataprogrammet, er der ogsåindgået aftale om, hvordan disse data bliver gjorttilgængelige for borgere, virksomheder ogoffentlige institutioner. Det er således en del afprogrammet, at der bygges en fællesoffentlig”Datafordeler”, der gør det muligt at få fat i demange grunddata på ét sted.Som fælles distributionsløsning vil Datafordelerenimødekomme brugernes behov for at kunne hentedata nemt, hurtigt og pålideligt og med færrestmulige omkostninger. Og for dataejerne vil detspare mange resurser, specielt hos de registeran-svarlige myndigheder, der ikke længere skalmodernisere forskellige distributionsløsninger hverfor sig.

Grunddata kan lette købog salg af ejendommeEffektiv anvendelse af fælles grunddata om ejendommevil gøre det langt nemmere at sammenholde oplysnin·ger fra de forskellige registre når faste ejendommekøbes og sælges.Det vil kunne erstatte flere manuelle processer ogarbejdsgange, som i dag er påkrævet for at skabe ethelhedsbillede om den pågældende ejendom. Det vilogså gælde for nybyggeri, hvor en entydig identifika·tion af den faste ejendom allerede fra projektstadiet vilkunne give en øget sikkerhed i de mange transaktioner,der finder sted, inden ejendommen er solgt, belånt ogbebygget.