MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 286: Redegørelse for eternitgrunden, fra miljøministeren

oplysninger hos kommunen, som har sendt Miljøstyrelsen en redegørelse, dateretden 10. april 2013, for sagen, samt supplerende materiale, som styrelsenefterfølgende har anmodet om.Endvidere har Miljøstyrelsen indhentet informationer hos regionen ogarbejdstilsynet. Regionen har del i sagen, da de efter jordforureningsloven skaludtale sig, før kommunen kan give en tilladelse til bygge- og anlægsarbejder.Arbejdstilsynet følger de byggerier, der sker på eternitgrunden, og har d. 8. april2013 meddelt et strakspåbud til entreprenøren, der blev påbudt at ”sikre, atpersoner på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for asbestholdigtstøv”.Miljøstyrelsen har i redegørelsen alene forholdt sig til det indhentede materialesamt supplerende oplysninger, som kommunen har meddelt telefonisk. Hertilkommer, at Miljøstyrelsen ikke har vurderet lovlighed og gyldighed af de trufneafgørelser, da det er et spørgsmål, som henhører under domstolene ogstatsforvaltningen. I den forbindelse bemærkes, at kommunens afgørelse ommiljøgodkendelse af nyttiggørelse af overskudsjord til trappeanlægget er påklagettil og stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet.Redegørelsen indeholder en beskrivelse af situationen på eternitgrunden, hvilkerisici der er ved asbestforurenet jord, hvad man gør for at imødegå disse risici, og

EternitgrundenPå den såkaldte eternitgrund i Aalborg har Dansk Eternitfabrik A/S i perioden1928 – 1987 fremstillet tag- og vægbeklædning på basis af cement, flyveaske ogasbestfibre. Herefter brugte man cellulosefibre i produktionen i stedet for asbest.Produktionen ophørte i 2004, og den 64.000 kvadratmeter store grund blev solgt tilet ejendomsselskab, der er i gang med at bygge boliger og bygninger til kontorerog detailhandel på grunden1.Kun ca. 2/3 af Eternitgrunden blev solgt fra starten. Den sidste 1/3 er først solgtfor nylig og for dette område foreligger der endnu ikke en lokalplan.Der blev vedtaget en lokalplan for området i maj 2009, der omfatter den sydlige ogøstlige del af eternitgrunden og tænkes anvendt til primært bolig og rekreativtareal.2En anden lokalplan omfatter den nordligste del af eternitgrunden, som tænkesanvendt til boliger, butikker, undervisning, kontorer, kulturelle funktioner ogservice som klinikker, restaurant, café, hotel samt fritids- og rekreative formål.Området omfatter desuden det udpegede bydelscenter på Eternitten.3Den resterende ca. 1/3 af eternitgrunden ligger stadig ubenyttet hen, dog erhallerne ud mod Søndre Alle udlejet til lager.Den tidligere produktion af eternitplader medfører, at jorden på grunden kan væreforurenet. Grunden er derfor kortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven.Det forventes, at regionen vil kortlægge området på vidensniveau 2, nårbyggearbejderne er tilendebragt. Kortlægning efter jordforureningsloven kan skepå enten på vidensniveau 1 – hvor man harmistankeom, at arealet kan væreforurenet – eller på vidensniveau 2, hvor der erkonkret videnom, at arealet erforurenet. Det er regionerne, der har ansvaret for kortlægning af forurenedearealer.I forbindelse med byggeriet er der ved analyse af jordprøver udtaget på grundenkonstateret asbestfibre i en del af prøverne4. Koncentrationsniveauet af asbestfibreer ikke bestemt. Der er tillige i nogle af prøverne konstateret indhold af andreforureningsstoffer som hydraulikolie og tungmetaller. Der er foretaget afgravningaf en del af den forurenede jord.På den sydlige del af grunden etableres der et trappeanlæg, der skal opbygges overen periode på 8 år af 65.000 m3jord fra grunden, hvoraf 15.000 m3forudsættesforurenet med asbest, samt 170.000 m3tilkørt jord fra andre steder. Etablering aftrappeanlægget er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. § 33. I april1Aalborg Kommune: Byomdannelsesstrategi. Redegørelse til kommuneplanrammer for Eternitten; www.eternitgrunden.dk;

2013 er der til trappeanlægget tilkørt ca. 31.000 m3jord, heraf ca. 4.300 m3asbestforurenet jord.Derudover er der i 2009 - 2010 i bunden af trappeanlægget tilført ca. 50.000 m3jord blandet med eternitskærver.Eternitgrunden ligger midt i et boligområde, og de omkringboende har gentagnegange protesteret over planerne om et trappeanlæg, herunder håndteringen afasbestforurenet jord og risikoen for spredning af asbeststøv til boligområdet.I marts/ april 2013 har sagen været i pressen, herunder DR TV 1, som harforanlediget, at der er analyseret en støvprøve fra en terrasse på en nabogrund.Analysen viser indhold af asbestfibre. Der har efterfølgende været tofolketingsspørgsmål om sagen.Miljøstyrelsen vil i sin redegørelse fokusere på, hvorledes risici som følge afhåndtering af asbestforurenet jord er imødegået af kommunen, idet fokus vil værepå kommunens administration og tilsyn samt øvrige foranstaltninger for atimødegå støvproblemer.4. Risici i forbindelse med asbest i jordAsbest er naturligt forekommende silikatbaserede mineraler, der danner lange,tynde, fleksible fibre. På grund af asbestfibrenes særlige egenskaber har detidligere været anvendt i en lang række produkter, blandt andet tag-, loft- ogvægplader, bremsebelægninger og isoleringsmateriale. De sundhedsmæssige risicived indånding af asbestfibre har siden 1970’erne været i fokus, og i Danmark harder siden 1989 været total forbud mod anvendelse af asbestfibre, undtagen til heltsærlige formål. Der er dog en stadig stor pulje i omløb af asbestholdige materialerog produkter, og bortskaffelse af disse er forbundet med særlige krav til håndteringog slutdeponering for at undgå spredning af asbestfibrene.Den sundhedsmæssige risiko ved asbestfibre optræder først og fremmest vedindånding, hvor nogle af de særligt tynde og lange asbestfibre kan afsættes ilungevævet og give anledning til udvikling af asbestose, lungekræft oglungehindekræft. Forløbet fra eksponering for luftbårne asbestfibre til konstateringaf disse sygdomme er ofte langvarigt. Der vil være en risiko allerede vedindånding af én asbestfiber, men risikoen er her meget, meget lav. Asbestfibrefindes også i ikke-forurenet luft. Der er ikke oplysninger om det danskebaggrundsniveau for asbestfibre i luft, men hollandske og engelske undersøgelserhar vist et baggrundsniveau i byer på omkring 100 - 500 fibre pr. kubikmeter luft.Miljøstyrelsen har fastsat en B-værdi for asbest i luft på 400 fibre/m35.Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi for asbestfibre i luft i arbejdsmiljøet på100.000 fibre/m3.I 80’erne blev mange asbestlofter i daginstitutioner renoveret. Før og efterrenovering blev der udtaget luftprøver opsamlet på filter, antallet af asbestfibre pådet eksponerede filterareal blev talt op, omregnet til fiberkoncentration (fibre/m3)og holdt op mod officielle grænseværdier. Kvantificering af asbestindholdet i lufter således muligt, og der foreligger standardiserede metoder for såvel prøvetagningsom analyse.

Med hensyn til asbest i jord er den væsentligste risiko, at asbestfibre ijordoverfladen i tørt vejr kan hvirvles op med vinden (re-suspendere) og derefterindåndes. Mekanisk bearbejdning af jorden kan også gøre, at asbestfibrene spalteri tyndere fibre og hvirvles op i luften.Der er ikke kendskab til baggrundsniveau af asbest i jord i Danmark generelt. Dentidligere udbredte anvendelse af asbest i blandt andet bremsebelægninger kan havemedført en generel stigning i mængden af asbestfibre i såvel overfladejord somluft. Baggrundsniveauet kan derfor være hævet især i bynære områder og omkringveje. Dette må formodes også at gælde nærområder til virksomheder, som harhåndteret asbest, såsom Eternitfabrikken6.Miljøstyrelsen har ikke fastsat et vejledende kvalitetskriterium for asbest i jord.Det er derfor op til de lokale myndigheder at foretage en konkret risikovurdering,ligesom det er tilfældet med andre stoffer, hvor der ikke er vejledendekvalitetskriterier. I Holland er der fastsat et slags afskæringskriterium for asbest ijord på 100 mg/kg, og der er udviklet en standardiseret analysemetode tilkvantificering af indholdet af asbest i en jordprøve.5. Hvad gør man for at imødegå de faktiske risici ved asbest

Når der er tale om et areal, der er kortlagt som forurenet (eller muligt forurenet),som det er tilfældet med eternitgrunden i Aalborg, skal der i mange tilfælde søgesom en § 8 tilladelse, når der sker en ændring på arealet. Det gælder blandt andet,når et areal ændrer anvendelse til følsom anvendelse, dvs. bolig, børneinstitution,offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave,sommerhus grund eller institution. Derudover skal der gives en § 8 tilladelse hvisdet kortlagte areal ligger i et vandforsyningsområde.§ 8 udløses, når der skal ske noget nyt på en ejendom, fx i form af bygge- oganlægsarbejde. Hensigten med at give en § 8 tilladelse er at sikre, atmyndighederne får mulighed for at afgøre, om det påtænkte projekt medfører enmiljømæssigt betydende ændring, som nødvendiggør, at myndigheden stillervilkår til projektet7. Det vil sige at kommunen stiller vilkår på baggrund af enfaglig vurdering af bygherrens projekt set i relation til den forurening, der er påarealet, dvs. en individuel risikovurdering.Der er begrænsninger for de vilkår, der lovligt kan stilles efter § 8, og en tilladelseefter § 8, stk. 2, kan, jf. § 8, stk. 4, gøres betinget af 4 typer vilkår:1. vilkår om gennemførelse af miljø- og sundhedsmæssigt nødvendigeforanstaltninger af hensyn til arealanvendelsen (der skal være tale omfølsom anvendelse)2. vilkår, der er nødvendige for at hindre en forøgelse af risikoen forgrundvandet

3. vilkår, der sikrer at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres ellerfordyres4. vilkår om en redegørelse med dokumentation for forureningsforholdene,når anlægsarbejdet er afsluttet.En § 8 tilladelse gives på baggrund af en konkret ansøgning, der typisk indeholderen beskrivelse af det konkrete projekt. Herunder baggrundsoplysninger omforureningsstatus, historik, tidligere undersøgelser, formål med projektet samtbeskrivelse af hvordan forureningen håndteres undervejs (gravearbejde ogjordhåndtering, dog ikke driftsvilkår)8. Derved får kommunen en afklaring af denrisiko for kontakt med forurenet jord på ejendommen, et projekt kan medføre.Ved terrænnær jordforurening på areal med følsom anvendelse skal der stillesvilkår, som sikrer, at brugere af arealet ikke kommer i kontakt med den forurenedejord. Disse vilkår vil typisk handle om:Udlægning af rene jordlag i en vis tykkelse ovenpå forurenet jordDokumentation for at dæklag er reneAdskillelse af forurenede og overliggende uforurenede jordlag medsignalnet/markeringsnet9.For at sikre at en § 8 tilladelse er udnyttet i overensstemmelse med de fastsattevilkår, kan kommunen som vilkår kræve, at der ved afslutning af projektetfremsendes en redegørelse med dokumentation for forureningsforholdene.Det følger af jordforureningsloven, at kommunalbestyrelsens § 8 tilladelse skalvære i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionen.Miljøbeskyttelsesloven (MBL)Når der er givet en § 8 tilladelse kan det være nødvendigt med yderligeretilladelser bl.a. efter miljøbeskyttelsesloven. Oplag af forurenet jord kan kræve entilladelse efter enten § 19, stk. 4. i MBL eller en godkendelse efter kapitel 5 i MBLjf. lovens § 33.Natur- og Miljøklagenævnet har udtalt, at et projekt, der er omfattet af et aflistepunkterne i godkendelsesbekendtgørelsen (bilag 1 og 2), bør få engodkendelse efter MBL 33 og bør ikke meddeles en tilladelse efter lovens § 19. Engodkendelse efter § 33 kan eksempelvis gives til et nyttiggørelsesanlæg der eromfattet af listens pkt. K 20610.Som udgangspunkt er det kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med at de vilkår,der er fastsat i en godkendelse, overholdes, jf. MBL § 65, stk. 2.Det er tilsynsmyndigheden selv der tilrettelægger sit tilsyn, dog kan ministerenfastsætte regler om tilsyn jf. MBL § 73. Derudover er det muligt at fastsætteomfanget af tilsynsindsatsen i en nærmere afgrænset periode jf. MBL § 73, stk. 2.Miljøstyrelsen har fået delegeret ministerens beføjelser efter stk. 2.11

Nedenfor er Aalborg kommunens tilladelser og godkendelser i perioden 2008 til2013 opsummeret med fokus på håndteringen af risici ved asbestforurenet jord.Tilladelser jf. miljøbeskyttelseslovens § 19 og § 85Bygherre har den 8. juni 2009 ansøgt om tilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens § 19til indbygning af 15.000 m3asbestforurenet jord i bunden af det kommendetrappeanlæg.Embedslægen har den 3. november 2009 udtalt sig om projektet og anbefalerblandt andet, at jorden holdes fugtigt, overdækkes med 0,5 meter ren jord ovenpåsignalnet, samt at der udarbejdes en deklaration, som viser hvor denasbestforurenede jord ligger med angivelse om, at der ikke må ske opgravning.Kommunen har overfor Miljøstyrelsen oplyst, at en sådan deklaration ikke erudarbejdet, idet kommunen anser det for tilstrækkeligt, at placeringen af detasbestforurenede jord fremgår af miljøgodkendelsen.Arbejdstilsynet har ligeledes udtalt sig om projektet og anbefaler bl.a. vanding afjorden for at undgå støvproblemer.Kommunen har accepteret projektet med henvisning til miljøbeskyttelseslovens §85 (Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold som den anser for atvære af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen).Tilladelser jf. jordforureningslovens § 8Kommunen har i perioden 2010-2013 givet 8 tilladelser iht. jordforureningslovens§ 8 vedrørende opførelse af boliger og etablering af rekreative områder påforskellige delarealer på eternitgrunden. Der er ikke givet en § 8 tilladelse til detkommende trappeanlæg. Kommunen har d. 6. maj herom oplyst, at ”idettrappeanlægget er et indhegnet jorddepot uden offentlig adgang, er det først nårjordtilførslen er afsluttet, at området ændrer status til alment tilgængeligt rekreativtområde. Det er på den baggrund Aalborg Kommunes opfattelse at § 8 tilladelseførst skal søges og meddeles, når hegnet fjernes og arealet ændre status.”I § 8 tilladelserne har kommunen stillet krav om slutafdækning, med nogle steder0,25 m ren jord, andre steder 0,5 m ren jord, der skal lægges ovenpå et signalnet. Ien af tilladelserne er der specifikt stillet krav om, at der skal skebefugtning/vanding af jorden i forbindelse med opgravning, flytning ogindbygning. I de fleste af tilladelserne henvises til Arbejdstilsynets regler forarbejde med asbestforurenet jord.

Regionen har ikke haft bemærkninger til § 8 tilladelserne for så vidt angårhåndteringen af asbestrisici.Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 af trappeanlæggetKommunen har givet miljøgodkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, tilnyttiggørelse af i alt 235.000 m3overskudsjord (heraf 15.000 m3asbestforurenet)fra byggeriet og 170.000 m3som hentes udenfor lokalplanområdet.Afgørelsen blev påklaget af beboerrepræsentanter til Natur- og Miljøklagenævnetsom stadfæstede kommunens afgørelse i december 2012. Styrelsens redegørelsekommenterer derfor ikke kommunens godkendelse af dette anlæg. Det bemærkes,at følgende punkter var påklaget:Beliggenhed af anlæggetKommunens klassificering af affaldStøv, herunder asbestfibreKontrol med overholdelse af vilkårNævnet supplerede med et nyt vilkår 19B med følgende ordlyd: ”Inden flytning afjord fra eternitgrunden skal virksomhedens vurdering som krævet i vilkår 19,fremsendes Aalborg Kommune med henblik på, at kommunen kan stille krav til ogføre tilsyn med, at flytning af jorden samt oplagringen sker uden, at dette medførerstøvgener i omgivelserne.”§ 33 godkendelsen løber over 8 år og indeholder vilkår om at begrænsestøvdannelsen ved at spraye med vand i tørre perioder. Det er endvidere angivet itilladelsen, at bygherre skal håndtere jorden i overensstemmelse medembedslægens udtalelse af 3. november 2009 vedrørende et andet projekt, nemlighåndtering af 15.000 m3 asbestforurenet jord, som blev opgravet fraeternitgrunden og indbygget i bunden, hvor trappeanlægget senere skulle etableres.Kommunen har d. 3. maj oplyst, at embedslægen har deltaget i dialogen omkringudformningen af vilkår i miljøgodkendelsen af trappeanlægget, samt atanmeldepligt omkring tilført jord i medfør af affaldsbekendtgørelsen er efterlevet.Trappeanlægget opføres på en grund, der er kortlagt som forurenet påvidensniveau 1. Ifølge lokalplanen er trappeanlægget en del af de rekreativeområder der etableres, og det er hensigten, at man i ro og mag skal sidde og nydeudsigten og solen. Det stiller krav om terrænregulering, og lokalplanenforudsætter, at der kan indplaceres overskudsjord, herunder forurenet jord12.Kommunen har givet en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 tilnyttiggørelse af jord i trappeanlæg. Kommunen har oplyst, at de planlægger atgive en § 8 tilladelse, når trappeanlægget er færdigt.Tilsyn med arbejdet på trappeanlæggetMed hensyn til tilsynet med trappeanlægget fremgår det af redegørelsen, atkommunen har været på tilsyn 7 gange i perioden 31. august 2011 til 4. april 2013.Kommunen siger i redegørelsen, at de vil ”fortsætte det intensive tilsyn i denkommende periode med det formål at bidrage til tryghed hos naboerne”.Kommunen har oplyst, at de primært har udført tilsyn på baggrund af klager franaboer til eternitgrunden.12

Kommunen har supplerende oplyst følgende:-Idet bygherre som drifter trappeanlægget er kategori 1 virksomhed, og asbestrisikoen er vurderet som væsentlig, er de fysiske samlede tilsyn påtrappeanlægget planlagt til at ske 2 gange årligt, jf minimumskrav om 1 gangårligt.-Kommunalt regulativ omkring midlertidig aktiviteter, som kræver anmeldelseaf jordhåndtering med henblik på godkendelse af den i anmeldelsen beskrevnehåndtering. Dette er den måde kommunen har foretaget egenkontrol tilsyn, idetdet anmeldte var i overensstemmelse med krav i regulativ og embedslægenskrav.Arbejdstilsynet har den 9. april 2013 midlertidigt meddelt et strakspåbud, fordi dehavde observeret støvdannelse fra jord fra lastbilernes dæk, hvorfor kørevejene nuogså skal holdes fugtige. Jorden fra lastbilernes dæk kan indeholde asbest, fordilastbilerne har kørt over steder med asbestforurenet jord.7. VurderingSom det fremgår, er der omfattende regler, når det drejer sig om håndtering afforurenet jord, herunder asbestforurenet jord. Der er ikke fundet tegn på, atreglerne ikke skulle være tilstrækkelige til at sikre mod støvudvikling fraasbestforurenet jord.Kommunen har den 10. april 2013 udarbejdet en redegørelse til Miljøstyrelsen omsin regulering af forholdene på eternitgrunden. Af kommunens redegørelsefremgår, hvilke krav kommunen har stillet for at undgå problemer med spredningaf asbeststøv. Det fremgår, at når der tilkøres asbestholdig jord til trappeanlægget,skal der ske overrisling af jorden med vand i tørre perioder. Endvidere skal der skedaglig afdækning med 5-10 cm ren jord, og hvis jorden indeholder asbeststykker,skal der udlægges markeringsnet, inden den rene jord lægges ud. Endviderefremgår det, at kommunen skal adviceres forud for udlægning af asbestholdig jordmed henblik på, at kommunen kan stille krav til og føre tilsyn med, at flytningenaf jorden samt oplagringen sker uden, at dette medfører støvgener i omgivelserne.Det fremgår endvidere, at jord med muligt asbestindhold først er blevet tilkørt tiltrappeanlægget fra medio marts 2013.Til trods for de kommunale tiltag er der en række forhold, der kunne værebehandlet anderledes. Kommunen har således fastsat en række krav til bygherreshåndtering af den asbest forurenede jord, men Miljøstyrelsen konstaterer samtidig,at der mangler deklarationer (som anbefalet af embedslægen) for desteder, hvor asbestforurenet jord er blevet nyttiggjort, og at det derfor kanvære vanskeligt at identificere, hvor den ligger i fremtiden.at kommunen endnu ikke har meddelt den nødvendige § 8 tilladelse til denændrede anvendelse af arealet med trappeanlægget til rekreativt område.at der ikke er indhentet en udtalelse fra embedslægen konkret tiltrappeanlægget. Her tænkes på, at embedslægens udtalelse fra 2009 tilnyttiggørelse af 15.000 m3jord genbruges igen i 2011 til § 33 anlægget,der skal modtage 235.000 m3jord over 8 år.

dialog med embedslægen, og der er i april måned foretaget ca. 80 luftmålingerindendørs og på svalegang i byggeri på eternitgrunden.På den baggrund vil Miljøstyrelsen anbefale:at kommunen i samarbejde med grundejer udvirker, at der bliverudarbejdet deklarationer for de steder, hvor der er nyttiggjortasbestforurenet jord.at kommunen udarbejder en § 8 tilladelse til trappeanlægget.at kommunen intensiverer tilsynet med trappeanlægget, som kommunenhar foreslået i sin redegørelse. Tilsynet bør planlægges med udgangspunkti det nye vilkår 19B i miljøgodkendelsen om, at kommunen skalunderrettes, når der tilkøres asbestforurenet jord til anlægget.at kommunen indkalder til møde med de relevante myndigheder medhenblik på at diskutere kommunens nye risikovurdering, når denforeligger, og hvad den betyder for håndteringen af den asbestforurenedejord fremadrettet. Miljøstyrelsen står til rådighed for deltagelse i et sådantmøde.

Bilag 1Oversigt over eternitgrunden i Aalborg (fortrinsvist baseret på materialefremsendt af kommunen)1896 – 1980: Cementfabrik med kridtbrud1828 – 2005: Eternitfabrik15.01.2004: Grunden kortlægges som forurenet på vidensniveau 1 efterjordforureningsloven af regionen5.11.2007: Kommunen meddeler tilladelse efter Bekg. nr. 1517 af 14.12.2006 omregulering af visse aktiviteter – til bygningsnedrivning og nedknusning afbyggeaffaldTilsyn31.08.11: Kommunen på uanmeldt tilsyn – konstateret at pladsen ikke er bemandet– overvejer indskærpelse03.09.11: Tilsyn13.09.11: Tilsyn – vandpost til at spule med ikke placeret18.10.11: Tilsyn25.01.12: Tilsyn – porten står åben03.11.08: Kommunen giver accept til midlertidig karteringsplads på en del afeternitgrunden. Hjemmel er MBL § 85 hvor tilsynsmyndigheden kan undlade atbehandle et forhold som er af bagatelagtig karakter for miljøbeskyttelsen.2008 - : Beskrivelse af flere projekter hvor der sker nyttiggørelse af jord fraeternitgrunden – bl.a. bliver der anmeldt flere projekter hvor der sker indbygningaf asbestholdigt jord blandt andet bag en støttemur (2011).§ 8 tilladelser25.06.10: § 8 tilladelse til rekreativt areal i tilknytning til dagligvarehus (I/SByggefelt M)15.09.10: § 8 tilladelse til boliger på den sydlige del af grunden, Østre Allé 95 (I/SByggefelt B)02.03.11: § 8 tilladelse til boligbyggeri på Ditlev Bergs Vej15.04.11: § 8 tilladelse til boligbyggeri på Alexander Foss Gade03.01.12: § 8 tilladelse til boligbyggeri Kridtsløjfen 5012.04.12: § 8 tilladelse til alment tilgængeligt areal Visionsvej01.06.12: § 8 tilladelse til Ditlev Bergs Vej (ungdomsboliger)19.03.13: udkast til § 8 tilladelse til kontorbyggeri og alment tilgængeligt arealGodkendelser efter MBL05.11.09: Kommunen giver accept til nyttiggørelse af 15.000 m3 jord medasbestholdt materiale (eternitstykker) der flyttes til Trappeanlægget. Kommunenbruger MBL § 85 som hjemmel hvor tilsynsmyndigheden kan undlade at behandleet forhold som er af bagatelagtig karakter for miljøbeskyttelsen.Kommunen har spurgt Arbejdstilsynet og embedslægen om deres bemærkningertil dette projekt.03.11.09: Embedslægen udtager sig om genanvendelse af de 15.000 m3 jord fraeternit grunden14.10.09: Arbejdstilsynet kommer med en udtalelse om håndtering af 15.000 m3asbestholdigt materiale10

29.06.10: Kommunen giver accept til nyttiggørelse af 33.000 m3 jord hvor der kanforekomme asbestholdt materiale (eternitstykker) der flyttes til Trappeanlægget(C3). Kommunen bruger MBL § 85 som hjemmel hvor tilsynsmyndigheden kanundlade at behandle et forhold som er af bagatelagtig karakter formiljøbeskyttelsen. Der henvises til de tidligere udtalelser fra 2009 fraArbejdstilsynet og Embedslægen.01.06.11: Kommunen giver godkendelse efter MBL § 33 til nyttiggørelse af jord itrappeanlæg04.07.11: Kommunens godkendelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet afBeboerforeningen Gymnasiekvarteret13.12.12: Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster kommunens afgørelse med denændring, at der indsættes et nyt vilkår 19 B:”Indenflytning af jord fra eternitgrunden skal virksomhedens vurdering, somkrævet i vilkår 19, fremsendes til Aalborg Kommune med henblik på at kommunenkan stille krav til og føre tilsyn med, at flytningen af jorden samt oplagen skeruden, at dette medfører støvgener i omgivelserne.”