Miljøstyrelsen har meldt ud, at den kommende kemikalieind-sats vil skulle flugte med regeringsgrundlagets vægt på grønomstilling med stort fokus på ressourcer, vækst og miljø. Mil-jøstyrelsen har søgt dialog med interessenterne på et tidligttidspunkt i forberedelsen af planen. Miljøstyrelsen og Folke-tingets Miljøudvalg afholder blandt andet en workshop den 6.– 7. maj med aktørerne på området.En bred kreds af erhvervsorganisationer1med interesse forkemikalier og kemikalieregulering har drøftet ønskerne til enkommende kemikalieindsats. Ønskerne er beskrevet i dette pa-pir.

Vi har identificeret tre principper, som vi finder, bør være sty-rende for den fremtidige indsats på kemikalieområdet.Kemiens muligheder i det moderne samfund skal udnyt-tesKemidebatten skal være nuanceretKemikaliereguleringen skal være internationalt og fag-ligt/videnskabeligt baseretI det følgende vil vi uddybe principperne og komme med for-slag til temaer, som vi foreslår, bliver omfattet af den kom-mende kemikalieindsats.

2.1Kemiens muligheder i det moderne samfund skal ud-nyttesDet er i erhvervslivet store interesse, at den kommende kemi-kalieindsats støtter op om en ansvarlig og bæredygtig anven-delse af kemikalier. En indsats, der effektivt udnytter de øko-nomiske og administrative ressourcer og desuden reelt er tilgavn for vækst og konkurrenceevne samtidig med, at den bi-drager til at forbedre sundhed og miljø.Udfordring

I den eksisterende regulering lægges ikke tilstrækkelig vægt pånytteeffekter, på væsentlighed og på, hvordan reguleringen p å-virker konkurrenceevnen.Der er behov for at udvide begrebsapparatet omkring kemika-lier til at indeholde vurderingskriterier som konkurrenceevne,vækst, nytteværdi, innovation og grønne løsninger. Der er be-hov for at se på anvendelsen af kemi i et helhedsperspektiv,som supplerer opmærksomheden på miljø- og sundhedsrisici.2.2Krav om en nuanceret kemikaliedebat

Kemikaliedebatten i det offentlige og politiske rum domineresaf en kritisk og unuanceret tilgang til brugen af kemikalier.Debatten er reduceret til ensidige og forenklede budskaber omfarlighed, forsigtighed og kemiens unødvendighed uden pladstil nuancerede argumenter om eksponeringsrisiko, nytte ogkemiens betydning i et moderne samfund.I debatten misbruges forsigtighedsprincippet ofte som argu-ment for et krav om politisk indgriben mod specifikke kemika-lier eller nye teknologier, hvilket kan medvirke til at bremse enmåske miljø- og sundhedsmæssig gavnlig udvikling.Brug af kemikalier handler langt fra udelukkende om uønskedestoffer i importerede forbrugerprodukter. Danske virksomhe-der anvender hver dag kemikalier i fremstillingen af en langrække produkter til gavn for vores samfund. Vi har behov foren ny kemikaliedebat, der understøtter virksomhedernes an-svarlige anvendelse af kemikalier og deres arbejde med udvik-ling af nye miljøvenlige produkter og ressourceeffektive løs-ninger som bidrag til væksten.

Kemikalieindsats 2014-2017 skal have fokus på at fremme ennuanceret, afbalanceret og faktuel kemikaliedebat. Målet er, atkemikaliedebatten og formidling af viden om kemikalier skermed udgangspunkt i en balanceret risikotilgang, der læggervægt på vurderingerne i EU’s sagkyndige og videnskabelige or-ganer.Det er i forbrugernes, myndighedernes og industriens interes-se, at kemikaliedebatten afspejler et nuanceret syn på brugenaf kemikalier og kemikaliers nytte- og skadevirkning. Myndig-

En løsning kan være at stille krav om, at informationskampag-ner og organisationer, der finansieres af offentlige midler, byg-ger sin formidling på afbalancerede og saglige argumenter ogvidenskabeligt anerkendte risikovurderinger. Forbrugerinfor-mation i Miljøstyrelsen skal styrkes.Der skal endvidere sikres, at forsigtighedsprincippet anvendesi en saglig kontekst og ikke til at begrunde indgreb på grund affrygt, der ikke kan underbygges videnskabeligt og hvor risici erminimale. Således bør Miljøstyrelsen tage initiativ til en konfe-rence om anvendelse af forsigtighedsprincippet.

2.3Kemikaliereguleringen skal være internationalt ogfaglig/videnskabelig baseretMed den europæiske kemikalielovgivning i REACH har vi fåeten meget ambitiøs og ressourcekrævende lovgivning, både forvirksomheder og myndigheder. Virksomhederne bruger mangekræfter på at tilvejebringe den nødvendige dokumentation forstoffernes virkninger og formidling af information op og ned iværdikæden. Og for myndighederne er der behov for at læggeressourcer i det internationale arbejde med at implementere ogevaluere samt opstille fælles vilkår og begrænsninger for deproblematiske stoffer.Udfordring

Men REACH er også netop den lovgivning, som kan give bety-delige resultater for sundhed og miljø og for virksomhederneskonkurrenceevne på længere sigt. Hvis bare den får lov at vir-ke. Og hvis børnesygdommene overstås. Der er imidlertid des-værre den indbyggede svaghed i REACH i forhold til de politi-ske systemer i EU og medlemslandene, at implementeringenstrækker sig over lang tid, og at resultaterne ikke kommer såhurtigt som kravet om politisk markering. Derfor fristes politi-kerne til at lave national særlovgivning. Det skaber som regelen masse besvær uden at sætte sig mærkbare aftryk på sund-hed og miljø.Et andet udfordrende element er tendensen til at tilsidesættevidenskabeligt baserede vurderinger fra fx EU’s videnskabeligefora. Det sker både på EU-niveau og nationalt. Det er selvfølge-lig mest generende i forbindelse med national særlovgivning ogskaber også problemer for virksomheder på tværs af landene,fordi der vil være en række forskellige regelsæt, som gør siggældende, frem for ét fælles regelsæt, som er hele formåletmed REACH.

I den kommende kemikalieindsats skal der afsættes tilstrække-lige ressourcer til at give REACH og CLP høj prioritet, herun-der særligt arbejdet i de forskellige kommitter og udvalg iECHA og Kommissionen. Dansk viden skal styrkes og spillesind i de internationale processer, herunder især OECD, ISO ogEU. Myndighederne skal endvidere have ressourcer og mod tilat forsvare fagligheden og imødegå fejl og myter offentligt.

3.1.1. Forbedret håndhævelsesindsats

Det er vigtigt med en ensartet håndhævelsesindsats ud fra enfælles forståelse af REACH. Uensartede håndhævelsesindsat-ser, herunder forskellige fortolkninger, giver usikkerhed omgældende ret, administrativt bøvl og konkurrenceforvridning.Koordineringen af medlemslandenes håndhævelsesindsatserskal forbedres, bl.a. igennem en styrkelse af arbejdet i Forum.For danske virksomheder, der handler med det internationalemarked, både EU og 3. lande, er det afgørende, at EU-Kommissionens fortolkninger respekteres.

3.1.2. Krav til kvalitet af registreringer

Kvaliteten af registreringerne er en udfordring for både virk-somheder og myndigheder. Hvis der ikke fås tilstrækkeligt go-de registreringer, bliver hele REACH-systemets troværdighedsat på spil. Der er desuden en uhensigtsmæssig uklarhed ommulighederne for at forkaste en registrering i evalueringsfasen.Danmark bør i de forskellige REACH-fora arbejde for, at dersættes tiltag i værk for at forbedre registreringerne, herunderudarbejdes værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne. På na-tionalt plan vil forberedelse af hjælp til de virksomheder, derskal registrere i 2018, være hensigtsmæssigt. Evalueringen afregistreringer og stofvurderinger skal styrkes, ligesom de dan-ske myndigheders involvering i stofvurderinger skal styrkes.

3.1.3. Undgå konkurrenceforvridende import af artik-

ler

Artikler med indhold af godkendelsespligtige stoffer vil fortsatlovligt kunne importeres til EU (hvis der ikke er supplerendebegrænsningsregler). Det giver konkurrenceforvridning for eu-ropæiske producenter og forhindrer ikke eksponering af men-nesker og miljø i EU.For at fastholde europæisk produktion og styrke den forebyg-gende indsats, bør der ske en ligestilling imellem de europæiskproducerede artikler med de ikke-europæisk producerede ar-

tikler. Det er vigtigt, at der er et aktivt samarbejde mellemmyndigheder og organisationer med henblik på udfasning afsærlig problematiske stoffer. Allerede i en tidlig fase bør detanalyseres, hvilke tiltag (godkendelse, begrænsning, mærkningog klassificering eller anden lovgivning), der er de mest hen-sigtsmæssige.

3.1.4. National særlovgivning skal undgås

Udgangspunktet for den europæiske kemikalieregulering viaforordninger er, at nationale særlove skal undgås. Det er afgø-rende, at dette respekteres af hensyn til EU’s indre marked ogvirksomhedernes konkurrenceevne. Det må imidlertid konsta-teres, at flere medlemslande, herunder Danmark, på trods her-af gennemfører nationale særlove, der desuden kan være i stridmed forordningerne.Den kommende kemikalieindsats skal derfor fokusere på atopnå maksimal indflydelse på de europæiske regler og politik-formulering. Her er det især vigtigt at samarbejde på tværs afministerier, og at der er en accept hos alle myndigheder af deneuropæiske lovgivning.

Uønskede kemiske stoffer i materialer og produkter mindskermuligheden for genanvendelse af affald. Øget affaldsgenanven-delse uden uønskede stoffer kan ske igennem styrkelse af dan-ske virksomheders muligheder for at substituere til mere grøneller bæredygtig kemi i forbindelse med udvikling af nye mate-rialer/produkter. Den nye kemikalieindsats 2014-2017 bør ha-ve dette som målsætning.Samfundet har brug for en indsats, der skaber mere bæredygti-ge løsninger, som målrettet fjerner uønskede stoffer fra voresanvendte materialer og produkter, men som også sigter på atmuliggøre øget genanvendelsen af affaldet. I dag har virksom-heder fokus på substitution af uønskede stoffer, men mest meddet formål at overholde f.eks. kommende REACH krav og for atsikre sundheds- og miljømæssigt bedre materialer/produkter.Skal virksomheder udvide deres fokus med substitution til ogsåat tage hensyn til øget affaldsgenanvendelse kræver det langtmere samarbejde i værdikæden og i højere grad i et livscyklus-sammenhæng.

Overordnet set er substitution en udfordring for mange danskevirksomheder, især de mindre importerende virksomheder.Gennemførelse af substitutionsprojekter er meget omkost-ningstungt og udføres typisk af store producenter. Det er der-for nødvendigt at støtte virksomheder med rådgivning og øko-nomi. Indsatsen bør også anerkende, at hovedparten af de ke-miske produkter importeres, hvilket gør substitution vanskeli-

Kemikalieindsatsen 2014-2017 skal drive innovative substituti-onsprojekter, som kan beskrives som inspirerende forret-ningsmodeller, som andre virksomheder og markeder kan in-spireres af.Der skal udvikles innovative substitutionsprojekter, som sigterpå at skabe nye materialer/produkter, der ikke hindrer affalds-genanvendelse og samtidig styrker erhvervslivet forretnings-mæssigt.Målrettede substitutionsprojekter skal afgrænses til udvalgtemateriale/produkter og affaldstyper med et vist volumen ogmarkedsøkonomisk værdi. Dette er væsentligt for at producen-ter og affaldsvirksomheder ønsker at samarbejde i projekter oginvestere i nye løsninger. Ligeledes er det vigtigt at projekternefokuserer på en affaldstype inden for et markedsområde, hvorder er danske producenter, gerne med tradition med produkt-udvikling. Markedsområder kan f.eks. være emballage og teks-tilindustrien.

3.3 Ressourceeffektivitet

Det bliver en udfordring at skulle vægte kemikalieregulerin-gens mål om beskyttelse af miljø og sundhed i forhold til visio-nen om et ressourceeffektivt samfund med fokus på øget gen-anvendelse og ressourceudnyttelse.Der findes flere eksempler på, at national miljøreguleringmodarbejder kravet om ressourceudnyttelse og genanvendelseaf materialer. Det gælder fx forbud mod bly i PVC og phthalat-forbuddet.Håndtering af historisk affald med indhold af stoffer, som i dagbetragtes som uønskede, er ligeledes en udfordring i forhold tilmålet om øget genanvendelse og ressourceudnyttelse.Øgede krav om genanvendelse, ressourceudnyttelse og brug affornybare ressourcer er nye kriterier i vurderingen af kemikali-er og det bliver en udfordring at sikre, at kriterierne fremmergrøn omstilling og vækst og ikke kommer til at stå i vejen forinnovation og udnyttelsen af de kemiske stoffers potentialer.Kemikalieindsatsen 2014-2017 skal sikre en vægtning af hen-synet til ressourceeffektivitet i forhold til hensynet til beskyt-telse af miljø og sundhed.Nationale særregler, der bremser innovation i genanvendelsenaf stoffer og materialer skal fjernes.Det vil være væsentligt at se på de kemiske stoffers og materia-lernes funktionalitet i et livscyklusperspektiv. Det kan ikke i sigselv være et mål at undgå stoffer og materialer, som ikke er

Kemikalieindsatsen skal gives plads til innovative løsningerinden for grøn kemi, hvor der skabes efterspørgsel efter nyeløsninger og materialer.Endelig er der også behov for at se på anden lovgivning, isærtransportforordningen for affald. Det skal være lettere at flyttegenanvendeligt spild/affald mellem virksomheder og overgrænser. Når nye tekniske anvendelsesmuligheder dukker op,skal affaldet kunne bruges som en genanvendelig ressource.

3.4 SamarbejdeEn meget væsentlig forudsætning og helt afgørende betingelsefor, at en kommende kemikalieindsats kan føre til målene, ersamarbejde. Det gælder samarbejde internationalt og mellemlandene, samarbejde mellem de forskellige aktører, samarbejdemellem ministerier, såsom Miljøministeriet, Fødevareministe-riet, Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Vækst-og Erhvervsministeriet. Dertil kommer også et stærkere sam-arbejde mellem de enkelte kontorer i Miljøstyrelsen. Og ende-lig er det helt uomgængeligt, at der gøres et betydelig indsatsfor at styrke og effektivisere samarbejdet i værdikæden. Her vilvi gerne fra erhvervslivet side give udtryk for, at vi vil gøre vo-res bedste, for at det skal kunne lykkes.