MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 273: Kommissionens grønbog om en europæisk strategi for plasticafald i miljøet

INDHOLDSFORTEGNELSEGRØNBOG om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet .............................................. 21.2.3.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.5.8.Plasticaffald - et voksende problem ............................................................................. 4Lovgivning om plasticaffald i Europa.......................................................................... 6Håndtering af plasticaffald og ressourceeffektivitet .................................................... 8Den internationale dimension ...................................................................................... 9Løsningsmodeller for bedre håndtering af plasticaffald i Europa.............................. 10Anvendelse af affaldshierarki ved håndtering af plasticaffald................................... 10Opnåelse af mål, genanvendelse af plastic og frivillige initiativer ............................ 11Fokus på forbrugeradfærd .......................................................................................... 13Fokus på mere bæredygtige plastictyper.................................................................... 14Holdbarhed af plastic og plasticprodukter ................................................................. 15Fremme af bionedbrydeligt og biobaseret plastic ...................................................... 16EU-initiativer vedrørende affald i havet, herunder plasticaffald ............................... 19International indsats ................................................................................................... 20

GRØNBOGom en europæisk strategi for plasticaffald i miljøetFormålet med denne grønbog er at starte en bred debat om de mulige svar på de udfordringerfor de offentlige politikker, som plasticaffald repræsenterer, og som på nuværende tidspunktikke specifikt er omhandlet i EU's affaldslovgivning. Opfølgningen på grønbogen vil indgå iden bredere revision af affaldslovgivningen, der afsluttes i 2014. I forbindelse med dennerevision undersøges de nuværende mål for nyttiggørelse og deponering af affald, og derforetages en efterfølgende evaluering af de fem direktiver, der omhandler forskelligeaffaldsstrømme.Plastics iboende karakteristika skaber særlige udfordringer i forbindelse medaffaldshåndtering. Plastic er et relativt billigt og fleksibelt materiale, der anvendes til mangeindustrielle formål, hvilket har skabt en eksponentiel vækst i det forgangne århundrede - entendens, der uvægerlig vil fortsætte. Dernæst er plastic et meget holdbart materiale, deroverlever de produkter, der fremstilles af det. Det betyder, at der verden over produceres mereog mere plasticaffald. Holdbarheden af plastic betyder også, at ukontrolleret bortskaffelse erproblematisk, da plastic kan bestå i miljøet i meget lang tid. Behovet for at fortsætte indsatsenfor at mindske forekomsten og indvirkningen af plastic i havmiljøet blev fremhævet påRio+20-topmødet.Dette indebærer ikke kun udfordringer, men også muligheder, der åbnes som følge af bedrehåndtering af plasticaffald. Selv om plastic er et 100 % genanvendeligt materiale,genanvendes i dag kun en lille brøkdel af plasticaffaldet. Forbedret genanvendelse vil bidragetil at opfylde målene i "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa", som blev vedtaget i 20111,og hjælpe med at reducere både drivhusgasemissioner og importen af råmaterialer og fossilebrændstoffer. Hensigtsmæssige foranstaltninger, der har til formål at genanvende plastic, kanogså forbedre konkurrenceevnen og skabe nye økonomiske aktiviteter og arbejdspladser.Denne grønbog bidrager til en revurdering af risikoen for miljøet og menneskers sundhed vedplastic i produkter, når de bliver til affald. Den omhandler miljømæssigt forsvarligt design afprodukter, både funktionelt og kemisk, og indleder en overvejelse af, hvordan problemet medukontrolleret bortskaffelse af plasticaffald og affald i havet kan løses. Den har også til formålat videreføre overvejelserne af, hvordan livscyklusindvirkninger fra udvinding af råmaterialertil bortskaffelse kan internaliseres i plasticprodukternes omkostninger.Kommissionen igangsætter denne høring for at indsamle fakta, vurdere den nødvendigeindsats og indsamle synspunkter fra alle berørte parter om dette fænomen, der har så mangedimensioner.Berørte parter opfordres til at fremsætte bemærkninger til alle eller nogle af de omhandledeaspekter. Specifikke spørgsmål er anført efter hvert afsnit om løsningsmodeller.Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogalle andre berørte parter opfordres til at tilkendegive deres mening om forslagene i dennegrønbog.Bidragenebedesfremsendttiladressenhttp://ec.europa.eu/environment/consultations/plastic_waste_en.htm.,så de modtages afKommissionen senest den 7. juni 2013,

Produktion af plasticPlastic er et relativt nyt materiale, der først begyndte at blive fremstillet industrielt i 19072.Det findes nu over alt i industri- og forbrugsvarer, og det moderne liv ville være utænkeligtuden plastic. De karakteristika, der gør plastic så nyttigt, f.eks. dets holdbarhed, lette vægt oglave omkostninger, gør dog samtidig dets bortskaffelse problematisk3.Den globale plasticproduktion er steget fra 1,5 mio. ton om året i 1950 til 245 mio. ton i 2008,heraf 60 mio. ton4i Europa alene. De sidste 10 års produktion har svaret til den samledeproduktion i hele det 20. århundrede5. Ved et business as usual-scenarium anslås det, at66,5 mio. ton6plastic vil blive bragt i omsætning på EU-markedet i 2020, og at den globaleplasticproduktion vil være tredoblet inden 20507.PlasticaffaldI Den Europæiske Union (EU-27) anslås det, at der blev genereret ca. 25 mio. tonplasticaffald i 2008. Af dette blev 12,1 mio. ton (48,7 %) deponeret, mens 12,8 mio. ton(51,3 %) gik til nyttiggørelse8, og kun 5,3 mio. ton (21,3 %) blev genanvendt9. Enfremskrivning til 2015 viser, at omfanget af mekanisk genanvendelse generelt vil stige med30 % (fra 5,3 mio. ton til 6,9 mio. ton), mens deponering og forbrænding medenergiudnyttelse10forventes at forblive de dominerede affaldshåndteringsløsninger11.Plasticproduktionen stiger samtidig med BNP12, og samtidig dannes der mere plasticaffald,som forventes at vokse med 5,7 mio. ton (23 %) fra 2008 til 201513. Dette skyldes navnlig enstigning på 24 % i emballagesektoren og er en del af den ubrudte tendens med stadig mereplasticaffald i Europa. Uden forbedret design af produkterne og uden forbedredeaffaldshåndteringsforanstaltninger vil mængden af plasticaffald vokse i EU, efterhånden somproduktionen stiger.De tendenser, der observeres i EU, vil sandsynligvis være endnu mere markante ivækstøkonomier, som f.eks. Indien, Kina, Brasilien og Indonesien, men også iudviklingslandene. Verdens befolkning vil i henhold til prognoserne vokse med 790 mio.hvert årti og muligvis nå op over 9 mia. inden 2050 med en ny middelklasse, der tæller ca.

Gerhard Pretting/Werner Boote,Plastic Planet,Ornage Press, Freiburg 2010, s. 8.Dybdegående rapport:Plastic Waste: Ecological and Human Health Impacts, Science for EnvironmentPolicy,november 2011, s. 1.(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), endelig rapport, Europa-Kommissionen, november 2010,http://ec.europa.eu/environment/waste/studies/pdf/plastics.pdf.KPMG International (2010).The future of the chemical industry.Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit, s. 163.Wurpel G.,Van den Akker J.,Pors J., Ten Wolde,Plastics do not belong in the ocean. Towards aroadmap for a clean North Sea.IMSA Amsterdam (2011), s. 39.Medlemsstaternes statistikker omhandler generelt kun plasticemballage. Den faktiske mængdeplasticaffald må derfor antages at være større. Se: FORWAST, 2010,Policy recommendations,s. 43.(http://forwast.brgm.fr/Documents/Deliverables/Forwast_D63.pdf).(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 73.R 1-nyttiggørelsesoperation, jf. bilag II til direktiv 2008/98/EF om affald.(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 123.(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 122 ff..(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 123.

2 mia. mennesker14. Dette vil sandsynligvis øge efterspørgslen efter plastic og mængden afplasticaffald i hele verden.PlasticindustrienPlasticindustrien spiller en vigtig økonomisk rolle i Europa med i alt ca. 1,45 mio. ansatte imere end 59 000 virksomheder og en omsætning på omkring 300 mia. EUR om året.Produktionssektoren tæller 167 000 arbejdspladser, mens de plastforarbejdende industriertæller 1,23 mio. arbejdspladser (EU-27, 2005-2011, ESTAT), primært i små og mellemstorevirksomheder15.Med hensyn til affaldshåndtering findes de største jobmuligheder inden for indsamling ogsortering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og plastic, som skaber i althenholdsvis 40 og 15,6 arbejdspladser pr. 1 000 ton håndteret materiale. Alene genanvendelseaf plastic kan potentielt skabe 162 018 arbejdspladser i EU-27, hvis genanvendelsesprocentenforøges til 70 % inden 202016.Plastic bruges oftest til emballage som et billigt engangsprodukt, der ofte ikke kan genbrugeseller forventes genbrugt. Markedet for plasticforarbejdning domineres af plasticemballage(40,1 %) efterfulgt af bygge- og anlægssektoren (20,4 %). Plasticindustrien forventer enlangsigtet global vækst på 4 %, hvilket er en del mere end den forventede globale BNP-vækst17. Europa er stadig nettoeksportør af plasticprodukter med en værdi på 13 mia. EUR i2009, men den kinesiske produktion har siden 200818ligget på samme niveau.Skæbne i miljøetNår plasticaffald er overført til miljøet - især i havmiljøet - kan det bestå i flere hundrede år19.Skader på både kyst- og havmiljø samt vandlevende organismer følger af de 10 mio. tonaffald, primært plastic, der hvert år ender i verdens oceaner og have, så de omdannes tilverdens største plasticlosseplads. Affaldsøer i Atlanterhavet og Stillehavet anslås at bestå af100 mio. ton, hvoraf ca. 80 % er plastic. Fisk og andre havarter vikles ind eller kvæles iplasticaffald20. "Spøgelsesfiskeri"21med tabte fiskeredskaber har høje økonomiskeomkostninger og forårsager betydelig skade på miljøet. Invasive arter føres over storeafstande i havene med plasticaffaldet. Mere og mere plasticaffald ender til sidst påhavbunden22.Plastic er ikke inert. Konventionelt plastic indeholder et stort antal og nogle gange en storkoncentration af kemiske additiver, herunder hormonforstyrrende eller kræftfremkaldendestoffer eller stoffer, som kan fremkalde andre giftige reaktioner, og kan i princippet bliveoptaget i miljøet, om end i små mængder23. Persistente organiske miljøgifte, herunder14

WBCSD, Vision 2050, ttp://www.wbcsd.org/templates/TemplateWBCSD5/layout.asp?type=p&MenuId=MTYxNg&doOpe.Plastics Europe, plastics - the facts,2012, s. 5.Friends of the Earth, Report of September 2010,More jobs, less waste,s. 16 og 31.Plastics Europe, loc.cit., s. 5.Plastics Europe, loc.cit., s. 12.Wurpel G. et al, loc cit., s. 13.UNEP, 2009,Marine Litter: A global challenge,http://www.unep.org/pdf/unep_marine_litter-a_global_challenge.pdf.Fænomen, der skyldes meget store mængder af gamle fiskenet, der flyder i vandet og utilsigtet fangerstore mængder fisk.I nærheden af storbyer og fordybninger i havbunden når tætheden op på 100 000 stk. pr. km2. Se:Wurpel,G. loc.cit., s. 32, 35.De fleste additiver er fyldstoffer og forstærkninger, blødgørere, farvestoffer, stabilisatorer,hjælpestoffer, flammehæmmere, peroxider og anti-statiske midler, som hver især repræsenterer en helfamilie af kemikalier.

pesticider, som f.eks. DDT og polychlorerede biphenyler (PCB'er)24, frigives fra detomkringliggende vand til plasticfragmenter, hvilket kan være skadeligt25og trænge ind ifødekæden via havets fauna, som æder plasticaffaldet (som en trojansk hest)26. Dissepersistente organiske miljøgifte nedbrydes kun vanskeligt i naturen, men ophobes i kropsvæv,hvor de kan være kræftfremkaldende, mutagene eller på anden måde skadelige forsundheden27.Små og fine partikler (såkaldt mikroplastic), der skyldes årtiers fotonedbrydning og mekaniskbelastning, vækker særlig bekymring. De findes alle steder - selv i de fjerneste områder28- ihøjere koncentrationer i vandet end koncentrationen af plankton. Hvis dette mikroplastic ogde kemiske additiver, det indeholder, indtages i store mængder af havets fauna, kan detmedføre alvorlig forurening af fødekæden som følge af i samspillet mellem prædator og bytte.Utilstrækkelig affaldshåndtering på land, især kun marginal nyttiggørelse af plasticaffald,forværrer problemet med plasticforurening i havene, som er ved at udvikle sig til et af de mestpresserende miljøspørgsmål i verden29. Eksperter vurderer, at omkring 80 % af plasticaffaldeti havene kommer fra land30.De største landbaserede kilder til plasticaffald i havet er tilsyneladende vandudledning fraskybrud, kloakker, affald fra turisme, ulovlig dumping31, industrielle aktiviteter,uhensigtsmæssig transport, kosmetiske produkter, syntetiske sandblæsningsmedier ellerpolyester- og akrylfibre fra tøjvask32. Plastickugler findes i næsten alle verdens oceaner, selv iikke-industrialiserede områder, som f.eks. den sydvestlige del af Stillehavet33.2.LOVGIVNING OM PLASTICAFFALD IEUROPA

Mato Y., Isobe T., Takada H., Kanehiro H., Ohtake C. og Kaminuma T. (2001) "Plasticresin pellets asa transport medium for toxic chemicals in the marine environment"iEnvironmental Science andTechnology35(2): 318-324.Rios, L.M., Moore, C. og P.R. Jones (2007) "Persistentorganic pollutants carried by syntheticpolymers in the ocean environment"iMarine Pollution Bulletin54: 1230-1237.Rios, L.M., Jones, P.R., Moore, C. og U. Narayan (2010) "Quantificationof persistent organicpollutants adsorbed on plastic debris from the Northern Pacific Gyres’ "Eastern Garbage Patch"",optaget iJournal of Environment Monitoring.(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 117.(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 114.UNEP Yearbook;Emerging issues in global environment,Nairobi 2011; GESAMP(2010,IMO/FAO/UNESCO-IOC/UNIDO/WMO/IAEA/UN/UNEP Joint Group of Experts on theScientific Aspects of Marine Environmental Protection); Bowmer, T. og Kershaw, P.J., 2010 (Red.),Proceedings of the GESAMP International Workshop on plastic particles as a vector in transportingpersistent, bio-accumulating and toxic substances in the oceans. GESAMP Rep. Stud. No. 82, 68 sider,s. 8.UNEP (2005).Marine litter, an analytical overview:http://www.unep.org/regionalseas/marinelitter/publications/docs/anl_oview.pdf.Liffman M. og Boogaerts (1997) "Linkagesbetween land-based sources of pollution and marinedebris"i Marine Debris. Sources, Impacts, Solutions, s. 359-366.Browne, M.A., Crump, P., Niven, S.J., Teuten, E., Tonkin, A., Galloway, T., Thompson, R. (2011).Accumulation of microplastics on shorelines worldwide: sources and sinks.Environ Sci Technol,45(21), 9175-9179.Derraik J.G.B (2002) "Thepollution of the marine environment by plastic debris: a review"i MarinePollution Bulletin 44:842-852.

genanvendelse af plasticemballage. Rammedirektiv 2008/98/EF om affald fastsætter etgenerelt genanvendelsesmål for husholdningsaffald, som blandt andre materialer omfatterplasticaffald. Rammedirektivet om affald er relevant i visse andre henseender. Direktivetintroducerer f.eks. det udvidede producentansvar som et grundlæggende princip iaffaldshåndtering. Det fastlægger også affaldshierarkiet, som sætter forebyggelse, genbrug oggenanvendelse af affald højere end nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse, og bortskaffelse.Der er dog stadig en skarp kontrast mellem lovgivningskravene og selve affaldshåndteringen ipraksis.Rammedirektivet om affald opfordrer Kommissionen til at gennemgå sine mål og overvejeyderligere mål for andre affaldsstrømme, når det er begrundet. Kommissionen er desudenblevet anmodet om at revidere målene i direktivet om affaldsdeponering med henblik på atreducere deponeringen af bionedbrydeligt affald og målene for genanvendelse ognyttiggørelse i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald for flere kategorier afemballageaffald.Kommissionen har besluttet, at den vil foretage en omfattende gennemgang af deneksisterende affaldslovgivning og de forskellige mål, som forventes afsluttet i 2014. Dennegennemgang omfatter også en efterfølgende evaluering ("kvalitetskontrol") af femeksisterende direktiver om affaldsstrømme34, som omhandler deres effektivitet, sammenhængog relevans. Opfølgningen af denne grønbog vil indgå i denne omfattende revision afaffaldslovgivningen.KemikalielovgivningenREACH-forordning nr. 1907/2006/EF er i en vis grad relevant for genanvendelse af plastic.Forordningen indeholder specifikke bestemmelser35, der gør det lettere at bringe genanvendtematerialer i omsætning, men anvendelsen af additiver i plastic kan i nogle tilfælde hindreoverholdelsen af REACH, hvis disse additiver ikke er tilladt i nye produkter. Nogle REACH-processer er også relevante med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten af plastic,herunder dets genanvendelighed, og risiciene i forbindelse med plastic i miljøet.Begrænsninger er f.eks. centrale værktøjer for at reducere risiciene i forbindelse med visseformer for plastic. Godkendelse kan bruges til at sikre progressiv substitution af de additiver iEU-produceret plastic, der vækker størst bekymring.Forordning nr. 1272/2008/EF om klassificering, mærkning og emballering af stoffer ogblandinger gør det muligt at identificere farlige kemikalier og informere brugerne om disserisici ved hjælp af standardsymboler og -sætninger på etiketter og sikkerhedsdatablade. Disseoplysninger er vigtige for at stimulere produktionen af mindre farligt plastic i Europa ogdermed for at forøge genanvendelsen af plastic i Europa.Farerne ved plasticaffald i miljøet ville være betydeligt mindre, hvis den nuværendeeuropæiske affaldslovgivning blev gennemført korrekt. Deponering er stadig dendominerende bortskaffelsesrute for plasticaffald36i mange medlemsstater. Ulovlig dumping erdesuden ikke helt udryddet, og mange deponeringsanlæg er ulovlige eller forvaltes34

ineffektivt37. Endnu mere bekymrende er antallet af husholdninger, der ikke er tilsluttet enoffentlig affaldsindsamlingsordning38. Det skaber en situation, hvor plasticaffald ikke er undernogen form for kontrol, og det øger risikoen for, at let plastic ender i vandområder og derefterfinder vej til havet.Gennemførelse af affaldslovgivningOverholdelse af affaldslovgivningen kan i høj grad medvirke til at skabe økonomisk vækst ogarbejdspladser. I henhold til en nylig undersøgelse kan fuld gennemførelse af EU'saffaldslovgivning sikre besparelser på 72 mia. EUR om året, øge den årlige omsætning i EU'ssektor for affaldshåndtering og -genanvendelse med 42 mia. EUR og skabe mere end 400 000arbejdspladser inden 202039.Eftersom plasticaffald er kategoriseret som ikke-farligt, kan det eksporteres til lande uden forOECD ved at benytte proceduren i affaldstransportforordningen, såfremt import heraf ikke erforbudt af bestemmelseslandet. Den samlede eksport af plasticaffald fra EU's medlemsstatervoksede med en faktor på fem i perioden 1999-2011. Størstedelen af eksporten gik til Asien40.Utilstrækkelig håndhævelse af affaldstransportforordningen fører til ulovlig transport af storemængder affald uden for EU41. En af de mest almindelige typer affald er e-affald, som er rigtpå plastic. Sådan eksport belaster miljøet, især i lande med utilstrækkelige affaldshåndterings-systemer. Ulovlig transport af plasticaffald repræsenterer desuden et vigtigt tab af potentielleressourcer og mistede muligheder for genanvendelse i Europa.Kommissionen har for nylig offentliggjort en meddelelse42, hvori den understreger behovetfor på nationalt, regionalt og lokalt niveau at intensivere indsatsen for at gennemføremiljølovgivningen. I meddelelsen anerkendes det, at der kan opnås forbedringer ved atopgradere den eksisterende ramme for inspektioner og overvågning.3.HÅNDTERING AF PLASTICAFFALD OG RESSOURCEEFFEKTIVITET

Mere bæredygtige mønstre for plasticproduktion og bedre håndtering af plasticaffald - isærhøjere genanvendelsesprocenter - rummer et betydeligt potentiale for forbedring afressourceeffektiviteten. Samtidig vil det hjælpe med at reducere importen af råmaterialer ogudledningen af drivhusgasser. Ressourcebesparelserne kan være betydelige. Plasticproduceres næsten udelukkende af olie, og i dag lægger plasticproduktionen beslag på ca. 8 %af verdens olieproduktion, heraf 4 % som råmateriale og 3-4 % som energi til produktions-processer43.Hvad angår ressourceeffektivitet, er det især vigtigt at forhindre deponering af plasticaffald.Enhver form for deponering af plastic er et klart spild af ressourcer, som bør undgås til fordel37

Opfølgende undersøgelse vedrørende gennemførelsen af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald iEU-25, COWI Consultants, juni 2007, s. 79.COWI-undersøgelse, loc. cit., s. 5. I nogle EU-10-medlemsstater omfatter det 50 % af husholdningerne.(BIOIS),Implementing EU waste legislation for green growth,endelig rapport (2011) s. 11-13, 88.EEA-rapport, nr. 7/2012, København 2012, "Movementsof waste across the EU’s internal and externalborders",s. 20.BiPRO/Umweltbundesamt, "Servicesto support the IMPEL network in connection with jointenforcement actions on waste shipment inspections and to co-ordinate such actions",endelig rapport,15. juli 2009."Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden og aktivhandling" (KOM (2012) 95 endelig af 7. marts 2012.Hopewell, Dvorak, R. & Kosior, E. (2009).Plastics recycling: challenges and opportunities.Philosophical transactions of the Royal Society N 364: 2115-2126.

for genanvendelse eller energiudnyttelse som den næstbedste mulighed. Deponerings-procenten for plastic er dog stadig høj i flere medlemsstater, fordi de mangler egnedealternativer og ikke i tilstrækkelig grad udnytter økonomiske instrumenter, der har vist sig atvære effektive.Behovet for at spare naturressourcer og forbedre ressourceeffektiviteten kan være etincitament til at gøre plasticproduktionen mere bæredygtig. Ideelt set bør alle plasticprodukterkunne genanvendes fuldt ud med rimelige omkostninger til følge.Genanvendelse starter allerede i produktets designfase. Produktdesign kan derfor blive et afde grundlæggende redskaber til at gennemføre køreplanen til et ressourceeffektivt Europa,som netop er blevet vedtaget44.Lave genanvendelsesprocenter og eksport af plasticaffald til oparbejdning i tredjelande er etvigtigt tab af ikke-vedvarende ressourcer og arbejdspladser i Europa. Potentialet forgenanvendelse af plastic er stadig betydeligt under-udnyttet. Det irske markedsudviklings-program for affaldsressourcer har bl.a. konstateret, at plastic rummer det største potentialeinden for genanvendelsesaktiviteter i Irland45. I Tyskland, hvor 60 % af plasticaffaldet i dagforbrændes, er der også store muligheder for at øge genanvendelsesprocenten for plastic46.I henhold til en nylig undersøgelse kan genanvendelse af plastic og materialebesparelser ydedet største bidrag til at modvirke klimaændringer, abiotisk ressourceudtømning og akvatiskøkotoksicitet i ferskvand. Bedre materialeproduktivitet inden for plastic kan yde det størstebidrag til mindskede miljøindvirkninger. I forhold til drivhusgasser repræsenterer plasticsammen med biomasse og metaller det største potentiale for reduktioner47.4.DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Plastic er en væsentlig kilde til forurening af havene i hele verden. Plasticaffald føres på tværsaf grænser, og der skal ydes en international indsats mod plasticaffald i havene for at løseproblemet effektivt. Dette blev klart anerkendt på FN's konference om bæredygtig udvikling"Rio+20" i juni 2012.Nylige FN-resolutioner, globale miljøaftaler og internationale organers beslutninger har skabtopmærksomhed omkring problemet. Den femte internationale "Marine Debris Conference" iHonolulu, som blev afholdt af UNEP og NOAA48i fællesskab i marts 2011, kan være detførste skridt hen imod en global strategi og globale handlingsplaner mod plasticforurening ihavene. Den udpegede dårligt forvaltede affaldshåndteringssystemer i store dele af verdensom det overordnede problem, fordi de i væsentlig grad påvirker overførslen af landbaseretplasticaffald til havmiljøet. Kapacitetsopbygning inden for affaldshåndtering er et område,hvor indsatsen skal styrkes49.

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte gælder også for plastic, idet denbegrænser brugen af kommercielle flammehæmmere, såsom penta- og octabromo-diphenylether. Konventionen forbyder også genanvendelse af materialer, der indeholderpersistente organiske miljøgifte, herunder f.eks. visse bromerede flammehæmmere.Regionale havkonventioner, som f.eks. OSPAR, Barcelona, Helcom og Sortehavet, kan ogsåmedvirke til at løse problemet med havaffald. Konferencen mellem parterne tilBarcelonakonventionen vedtog f.eks. i 2012 et politikdokument og en tilknyttet strategiskramme for håndtering af havaffald. Indsatsen under de regionale havaftaler vil også hjælpemedlemsstaterne med mere effektivt at overholde deres forpligtelser i henhold tilhavstrategirammedirektivet med henblik på at opnå eller opretholde god miljøtilstand ihavmiljøet inden 2020.5.LØSNINGSMODELLER FOR BEDRE HÅNDTERING AF PLASTICAFFALD IEUROPA

Direktiv 2008/98/EF om affald har allerede banet vejen for nye tiltag inden foraffaldshåndtering. Det indfører udvidet producentansvar (artikel 8) og beskriver stærke oginnovative drivkræfter for bæredygtig produktion, der tager hensyn til produkternes samledelivscyklus. Medlemsstaterne opfordres til at vedtage lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at styrke genbrug og operationer iforbindelse med forebyggelse, genanvendelse og anden nyttiggørelse af affald. Producenterbør opfordres til at deltage i etableringen af steder, hvor udtjente produkter kan indleveres. Dekan også deltage i håndteringen af affaldet og det finansielle ansvar for sådanne aktiviteter.De skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang et produkt kan genbruges oggenanvendes. Der skal træffes passende foranstaltninger til at fremme et produktdesign, dermindsker miljøpåvirkningerne og produktionen af affald under fremstillingen og denefterfølgende anvendelse af produkterne. Sådanne foranstaltninger kan fremme udvikling,fremstilling og markedsføring af produkter med flere anvendelser, der er teknisk holdbare, ogsom er egnet til reel og forsvarlig nyttiggørelse og miljøvenlig bortskaffelse.De løsningsmodeller, der præsenteres i dette afsnit, er baseret på en livscyklustilgang, derstarter ved plasticdesign. Det er klart, at design af plastic og plasticprodukter spiller en vigtigrolle for bæredygtigheden og afgør de videre faser i livscyklussen for plastic. Genanvendelseaf plastic afhænger f.eks. i vid udstrækning af plasticmaterialernes sammensætning ogplasticprodukternes design.5.1.Anvendelse af affaldshierarki ved håndtering af plasticaffald

Principielt er genanvendelse af plasticaffald bedre end energiudnyttelse eller deponering. Selvom ikke alt plasticaffald fra et livscyklusperspektiv er egnet til genanvendelse, er der ingenteknisk begrundelse for at deponere plastic i stedet for at genanvende det eller udnytte det tilenergiformål. Dette kan ske ved en gradvis udfasning af eller et forbud mod deponering afplasticaffald ved en ændring af direktiv 1999/31/EF om affaldsdeponering. Begge modellerbruges allerede i forbindelse med bioaffald (udfasning) og dæk, væsker og sprængstoffer(forbud).Medlemsstater med deponeringsprocenter under 5 %, f.eks. Tyskland, Nederlandene, Sverige,Danmark, Belgien og Østrig, nyttiggør mellem 80 og 100 % af deres plasticaffald, herundergenanvendelse. Alle disse lande har ved lov indført foranstaltninger, der effektivt har flyttetbrændbart affald fra deponeringsanlæg, hvilket svarer til et deponeringsforbud. De fleste af demedlemsstater, der klarer sig mindre godt, anvender ikke sådanne foranstaltninger, og afgiftenved indlevering af affald på deponeringsanlæg er ofte så lav som 7 EUR pr. ton.

Nogle medlemsstater med høje nyttiggørelsesgrader og deponeringsforbud opnår dog stadigen beskeden genanvendelsesprocent for plastic på ca. 28 % i gennemsnit50. Det nuværendeforhold mellem genanvendelse af plastic og energiudnyttelse af plasticaffald kan forbedresved hjælp af foranstaltninger på områderne for separat indsamling, sortering og nyttiggørelseaf materiale. Et deponeringsforbud, der medfører en automatisk overgang til energiudnyttelsefrem for genanvendelse, er ikke i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Det kan værenyttigt at overveje, hvordan økonomiske instrumenter kan bruges til at styre affaldsstrømmengennem affaldshierarkiet, så der undgås en "støvsugereffekt" til fordel for affald til energi.I gennemsnit deponeres næsten 50 % af alt plastic EU, hvoraf det meste kommer fraemballage. Den ringe udbredelse af separat affaldsindsamling og manglen på andrealternativer i mange medlemsstater forklarer delvist den høje deponeringsprocent for plastic51.Deponeret plastic yder intet bidrag til nyttiggørelse af materialer og energiudnyttelse og erderfor ressourcemæssigt meget ineffektivt. En undersøgelse vedrørende prognoser for deneuropæiske affaldsproduktion frem til 2035 har vurderet indførelsen af stærke politikkervedrørende udvidelse af genanvendelse og fandt, at plastic rummede det største potentiale forreduktion af miljøvirkningerne af affald52.Spørgsmål:1)2)3)Kan plastic håndteres effektivt inden for den nuværende lovgivningsramme foraffaldshåndtering, eller skal den eksisterende lovgivning tilpasses?Hvordan kan foranstaltninger til fremme af øget genanvendelse af plastic bedstudformes, så de bliver til gavn for både konkurrenceevne og vækst?Vil fuld og effektiv gennemførelse af kravene til affaldshåndtering i deneksisterende lovgivning om affaldsdeponering i tilstrækkelig grad reducere detnuværende omfang af deponering af plasticaffald?Hvilke foranstaltninger er relevante og effektive med henblik på at fremmegenbrug og nyttiggørelse af plasticaffald frem for deponering? Vil et forbudmod deponering af plastic være en forholdsmæssig løsning, eller vil enforhøjelse af deponeringsafgifterne og indførelse af mål for omdirigering værenok?Hvilke yderligere foranstaltninger er hensigtsmæssige for at flytte nyttiggørelseaf plasticaffald længere op i affaldshierarkiet, således at energiudnyttelse afaffald begrænses til fordel for mekanisk genanvendelse? Er en afgift påenergiudnyttelse en nyttig foranstaltning?Bør separat indsamling af alt plasticaffald hos den enkelte husholdningkombineret med pay as you throw-ordninger for restaffald fremmes i Europaeller endda gøres obligatoriske?Opnåelse af mål, genanvendelse af plastic og frivillige initiativer

udrangerede køretøjer, emballage, batterier og affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Dettetal viser, at der er endnu ca. 9 mio. ton plasticaffald (ud af de 24,9 mio. ton i alt), som ikke erspecifikt omfattet af obligatoriske mål for genanvendelse/nyttiggørelse, og som primært beståraf plastic i møbler og andet udstyr end elektrisk og elektronisk udstyr53. Emballagedirektiveter den eneste EU-retsakt, der indeholder et specifikt mål for genanvendelse afplasticemballage. Det kunne overvejes at fastlægge yderligere specifikke mål forgenanvendelse af andet plasticaffald end plasticemballageaffald.Genanvendelsesmål i europæisk affaldslovgivning har muligvis medvirket til at forøgeforsyningen af genanvendeligt affald, som EEA konkluderer54. Dette har sammen med de højepriser, som den ekspanderende asiatiske økonomi fået plasticeksporten til Asien til at stigeeksponentielt i de sidste 10 år. Dette er ikke i sig selv forkasteligt, men det kan hævdes, atgenanvendelse af plasticaffald i Europa miljømæssigt er en bedre løsning, og at plasticaffald,der eksporteres til tredjelande, burde genanvendes i anlæg, der overholder samme standardersom anlæg i EU. Eksport af plasticaffald, som ender på substandardanlæg eller deponeres, kanvære i strid med miljømålet om ressourcebevaring, som er anført i rammedirektivet om affald.7)Skal der indføres specifikke mål for genanvendelse af plasticaffald for at øgegenanvendelsen af plasticaffald? Hvilke andre typer foranstaltninger kan derindføres?Skal der indføres foranstaltninger for at undgå genanvendelse påsubstandardanlæg eller dumping af genanvendeligt plasticaffald, som ereksporteret til tredjelande?

Frivillig indsatsEn frivillig indsats kan også i væsentlig grad medvirke til at løse problemet med plasticaffald imiljøet og minimere ressourceforbruget. Et område, der umiddelbart kan forbedres, erplasticemballageaffald, der tegner sig for 63 % af det samlede plasticaffald. Fastlæggelse af"bæredygtigeemballageretningslinjer",som producenter og detailhandlende forpligter sig til,kan være et skridt i den rigtige retning. Et sådant initiativ kan gøre det vanskeligt at fastlæggeaf parametre for måling af emballagens bæredygtighed, de bedste tilgængelige teknikker forproducenter af plasticemballage, et uafhængigt mærkningssystem for måling af forbrugernesindividuelle miljøaftryk, oplysningskampagner, som forøger forbrugernes bevidsthed omrisici ved plastic og bortskaffelse af plastic, og separate indsamlingsordninger. Eksisterendeinitiativer, som f.eks. European Retail Forum, EUROPEN, platformen for PET-flasker ogVinyl 2010+, kunne koncentrere deres initiativer omkring mere bæredygtig plasticproduktionog -bortskaffelse. Lignende ordninger kunne etableres for indsamling og nyttiggørelse afandet plasticaffald fra landbrugssektoren end emballage, som er nemt at genanvende på grundaf det ensartede kemiske sammensætning. Det britiske program"Agricultural Waste PlasticsCollection and Recovery Programme"kan bruges som eksempel55. Lignende initiativer kanfokusere på affald af elektrisk og elektronisk udstyr og plastic i udtjente køretøjer, som tegnersig for 10 % af Europas plasticaffald. Producenters investeringer i forbedret produktdesign vilogså være en vigtig drivkraft, når det drejer sig om at reducere mængden af plasticaffald.

Værdiansættelse af plasticPlastic opfattes som et materiale uden værdi i sig selv. Denne opfattelse betyder, at megetplastic blot kasseres. Plastic er dog højteknologiske og komplekse materialer, som børværdiansættes over for forbrugerne for at skabe incitament til genbrug og genanvendelse.Nogle plasticprodukter (f.eks. PET-sodavandsflasker) kan indgå i et pant- og retursystem, dermotiverer indehaveren af bortskaffelsesproduktet til at returnere det til et opsamlingssted forat få sin pant retur, samtidig med at begrænsning af konkurrencen eller monopolstrukturerundgås. For nogle plasticprodukter kan nye forretningsmodeller, f.eks. leasingsystemer, hvorproducenten forbliver ejer af produktet, bruges til at sikre, at produktet indsamles ogbehandles på en miljøvenlig måde.Spørgsmål:10)Er der mulighed for at udvikle pant- og retursystemer eller leasingsystemer forbestemte kategorier af plasticprodukter? Hvordan kan negative virkninger påkonkurrencen i så fald undgås?

Lad forbrugerne vide, hvad de køberInformerede forbrugere kan spille en afgørende rolle, når det gælder om at fremme merebæredygtige produktionsmønstre for plastic og plasticprodukter, der også forbedrerressourceeffektiviteten. Ved at fokusere på forbrugernes adfærd kan klare, simple og præciseoplysninger hjælpe med at oplyse forbrugerne om et produkts plasticindhold og dets potentieltskadelige additiver/farvestoffer, deres betydning for genanvendeligheden og nødvendigeforholdsregler ved anvendelsen af produkterne.Sådanne oplysninger kan også omfatte indikatorer for miljømæssig ydeevne, som f.eks.plasticprodukters genanvendelighed, komposterbarhed og ressourceeffektivitet. For visseplasticprodukter kan oplysninger om genanvendt indhold, genanvendelighed og mulighed forreparation også være relevante.Udførlige produktoplysninger til forbrugerne om plastictypen og dens genanvendelighed kanogså gives ud over de eksisterende ordninger med henblik på at sætte forbrugerne i stand til attræffe et informeret valg, når de køber et plasticprodukt. Simpel og effektiv genanvendelighedkan afspejles i produktprisen og kan bruges som markedsføringsstrategi. Oplysninger baseretpå miljøaftryk eller miljømærker kan også bruges til at hjælpe med at træffe et informeret valgmed hensyn til produktets miljømæssige ydeevne i hele dets livscyklus.Spørgsmål:11)Hvilke typer oplysninger er nødvendige for at sætte forbrugerne i stand til atyde et direkte bidrag til ressourceeffektiviteten, når de vælger etplasticprodukt?

Plasticdesign, der sikrer nem og økonomisk vugge til vugge-genanvendelse56Et vigtigt element for at forbedre bæredygtigheden inden for plasticproduktion er selveplasticdesignet. Der er relativt få former for basisplastic (polymerer), men de mangeforskellige additiver, der bruges i plasticproduktionen, kan være en betydelig hindring forgenanvendelsen af plastic eller føre til mere "down-cycling" end vugge til vugge-genanvendelse.Hvis mængden af farlige stoffer i plastic reduceres, vil det forøge dets genanvendelighed.Gradvis udfasning af disse stoffer i både nye og genanvendte produkter vil også reducererisiciene i forbindelse med deres anvendelse. I henhold til "Køreplan til et ressourceeffektivtEuropa" skal alle relevante, særligt problematiske stoffer i 2020 være blevet placeret påREACH's kandidatliste, og det vil omfatte relevante plasticadditiver.En hensigtsmæssig informationsstrøm fra producenter til genanvendelsesvirksomheder erogså vigtig. Klare sikkerhedsdatablade for plastickugler, der anvendes i de plastforarbejdendeindustrier, kan sikre genanvendelse af høj kvalitet. Mærkning af og information omkemikalieindholdet i plastic, der leveres til plastforarbejdende industrier, herunder alleadditiver, kan også spille en nyttig rolle.Spørgsmål:12)13)Hvilke ændringergenanvendelighed?afplasticskemiskedesignkanforbedrederes

Nye udfordringer gennem innovative materialerNye risici kan opstå som følge af brugen af innovative materialer, som f.eks. nanomaterialer,f.eks. i flasker fremstillet af polyethylenterephthalat (PET)57eller emballage generelt, brugenaf selektivgaspenetration i fødevareemballage eller brugen afnanosensorertil sporing affordærvede fødevarer58.EU har valgt at vurdere risiciene ved de enkelte nanomaterialer frasag til sag.Det er dog vanskeligt at vurdere potentielle risici for miljøet og menneskerssundhed på grund af knapheden af data på miljø- og toksikologiområdet. En nu eksisterendefælles europæisk definition af nanomaterialer kan gøre det lettere at producere og indsamlesådanne relevante data59.

Plasticaffald og genanvendelse er omhandlet i det offentlig-private partnerskab SPIRE (SustainableProcess Industry), som er under udarbejdelse.Sehttp://www.suschem.org/documents/document/20120124124146-sustainable_process_industry_1209c(1).pdffor flere oplysninger.Centre for Technology Assessment.Dinner is served! Nanotechnology in the kitchen and in theshopping basket - Abstract of the TA-SWISS study "Nanotechnology in the food sector".2009:www.ta-swiss.ch/a/nano_nafo/KF_Nano_im_Lebensmittelbereich.pdf.Busch L.Nanotechnologies, food, and agriculture: next big thing or flash in the pan?Agric HumValues. 2008;25:215-218; Sozer N., Kokini JL. Nanotechnology and its applications in the food sector.Trends Biotechnol. 2009;27(2): 82-9.Kommissionens henstilling 2011/696/EU af 18. oktober 2011 om definitionen af nanomaterialer:http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:275:0038:0040:DA:PDF.

Mange udfordringer på området for håndtering af plasticaffald, f.eks. stigende mængder ogplastic i havet, skyldes plasticmaterialernes ekstreme holdbarhed, som betyder, at de ofteoverlever de produkter, de indgår i. Problemerne forværres, når produkter specifikt er designettil engangsbrug eller en kort levetid, eller når deres levetid bevidst forkortes.Produktdesign med henblik på længere levetid, genbrug og reparationFor at sikre bæredygtigheden i produktionen og forbruget af plasticprodukter og for at undgåtab af ikke-vedvarende naturressourcer bør plasticprodukter designes med henblik påmaksimal holdbarhed. Der er flere uhensigtsmæssige funktioner, der gør det vanskeligt at nådette mål, f.eks. planlagt eller teknisk forældelse60, og design, der gør det uøkonomisk ellerendda teknisk umuligt at reparere plasticprodukter.Plasticprodukter, f.eks. elektrisk og elektronisk udstyr, er ofte ikke designet til at kunne blivegenbrugt. Fordi design også er et markedsføringsredskab, bruges selv små skridt i dentekniske innovation til at markedsføre et helt nyt produkt i stedet for at vælge etmodulopbygget system, hvor innovative komponenter nemt og billigt kan udskiftes. Det erf.eks. almindeligt at sælge en helt ny plasticcomputer, selv om udstyret egentlig kunneopdateres ved blot at udskifte en enkelt CPU-chip.Ethvert design, der bevidst gør det umuligt at reparere plasticprodukter, bør undgås61.Udvikling af krav om eller retningslinjer for, at plasticprodukter skal kunne genbruges ogrepareres, er en løsningsmodel, der skal undersøges. Arbejdet for at udvikle metoder til atmåle mulighederne for at genbruge produkter er allerede indledt62. En løsning kunne væreudviklingen af regler for miljøvenligt design, som omfatter konkrete kriterier for mulighed forgenbrug, holdbarhed, mulighed for reparation og modulopbygget konstruktion, som alleredefastsat i artikel 9, stk. 1, i rammedirektivet om affald.15)Bør regler om produktdesign omhandle planlagt forældelse af plasticprodukterog søge at forbedre genbrug og modulopbygget design for at minimereplasticaffaldet?Kan nye regler om miljøvenligt design hjælpe med at forbedre mulighederne forgenbrug og holdbarheden af plasticprodukter?Planlagt forældelse er en forretningsstrategi, hvor forældelsen (processen, hvor et produkt bliverforældet, dvs. gammeldags eller uanvendeligt) af et produkt er planlagt og indbygget helt fra starten. Se:Slade, G., "Madeto Break: Technology and Obsolescence in America",Harvard University Press, 2006.Utallige elapparater, f.eks. mobiltelefonopladere, er forseglet hermetisk og kan ikke åbnes med henblikpå reparation.Af Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) og Kommissionens tjenestegrene. Se: JRC-undersøgelse og -rapporter: "Integrationof resource efficiency and waste management criteria inEuropean product policies":http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/projects#d.

Plasticprodukter til engangsbrug og med kort levetidMed hensyn til affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet bør der træffes foranstaltningerfor at undgå udbredelsen af engangsprodukter med kort levetid (f.eks. plasticposer), hvis debaseres på en livscyklusvurdering og en analyse af produktets miljøaftryk63.Billige plastic-gadgets, der pakkes sammen med forbrugerprodukter, overflødige artikler,legetøj med kort levetid og lignende produkter fås ofte til priser, der ikke afspejler deressamlede miljøomkostninger, herunder omkostninger til affaldshåndtering. Det samme gælderfor engangsprodukter, som f.eks. plasticbæreposer til engangsbrug.Plasticbæreposer er typisk for det moderne forbrugersamfund. De er lette, praktiske, udenværdi og smides ofte væk, når de er brugt én gang. Alligevel er plasticbæreposerne en alvorligbelastning for miljøet. I 2010 blev 95,5 mia. plasticbæreposer (1,42 mio. ton) bragt påmarkedet i EU, hvoraf de fleste (92 %) var engangsposer. Det er endnu mere bekymrende, atplasticposer unødigt forværrer mængden af plasticaffald i havet, hvor de har samme skadeligevirkning som andet plasticaffald. Det er f.eks. slående, at plasticposer udgjorde 73 % af affald,som trawlere opsamlede langs kysten i Toscana64. Efter den offentlige høring omplasticbæreposer i sommeren 2011 vurderer Kommissionen (som et separat initiativ)mulighederne for at reducere anvendelsen af engangsbæreposer i plastic.Udviklingen af markedsbaserede instrumenter, der er baseret på miljøindikatorer, kan være enmulighed for at styre produktionen og forbruget væk fra engangsplasticprodukter med kortlevetid. Dette ville i sidste ende kunne begrundes af princippet om, at forureneren betaler.Mere generelt kan priserne være fordrejede og modvirke miljømæssigt forsvarlig praksis65. Etsystem, der afspejler de reelle miljøomkostninger fra udvinding af råmaterialer til produktion,distribution og bortskaffelse, vil motivere til mere bæredygtig produktion og kompensere formarkedssvigt. Grønne offentlige indkøb og finansielle instrumenter, som f.eks. miljøafgifter,kan også hjælpe med at forbedre situationen.Spørgsmål:17)18)5.6.Bør markedsbaserede instrumenter indføres for mere nøjagtigt at afspejlemiljøomkostningerne fra plasticproduktion til endelig bortskaffelse?Hvordan kan affaldsbyrden fra plasticprodukter til engangsbrug og med kortlevetid bedst lettes?Fremme af bionedbrydeligt og biobaseret plastic

målestok, og produktionen forventes at stige i Europa fra 0,23 mio. ton om året 2007 til0,93 mio. ton om året i 201167.Selve udtrykket "bionedbrydeligt" kan misforstås af kunderne. De fortolker måskemærkningen "bionedbrydeligt" som komposterbart. Men størstedelen af det bionedbrydeligeplastic kan kun nedbrydes biologisk under ganske særlige forhold ved konstant høj temperaturog fugtighed i industrielle komposteringsanlæg, og det kan hverken komposteres ihjemmeanlæg eller komposteres inden for en rimelig periode efter bortskaffelse68. Der skalevt. skelnes klart mellem komposterbart i små anlæg og komposterbart i industrianlæg, ogforbrugerne bør oplyses om korrekte bortskaffelseskanaler. Denne forvirring kan betyde, atforbrugerne ikke er tilstrækkeligt omhyggelige ved bortskaffelsen, fordi de fejlagtigt tror, atprodukter, der er mærket som bionedbrydelige, på kort tid vil blive nedbrudt i naturen.Der er også påstande om bionedbrydelighed, der bør undersøges nærmere. Hvis plastic, der erbehandlet med et oxiderende stof (normalt metalsalt), fragmenteres under iltholdige forholdmed varme og UV-lys, skabes der mikroskopiske plasticfragmenter med tilsvarendeegenskaber. Virkningerne af reststofferne fra oxo-nedbrydning af plasticmasse ikke erentydige69. Der er risiko for, at oxo-nedbrydeligt plastic bidrager til mikroplasticforureningenaf havmiljøet, således at dyrenes risiko for forstoppelse øges betydeligt70. Tilstedeværelsen afoxiderende stoffer i plasticaffaldsstrømmene kan også vanskeliggøre genanvendelsen afplastic71. Det bør vurderes, om brugen af udtrykket "bionedbrydeligt" overhovedet bør væretilladt i dette tilfælde.Et andet åbent spørgsmål er, hvorvidt bionedbrydeligt plastic kan løse problemet medplasticforurening i havene. Nedbrydning i havmiljøet afhænger af mange faktorer, f.eks.produkttypen, tilstrækkelig tilstedeværelse af relevante mikroorganismer, vandtemperaturenog tætheden af produktet. I nogle Plastral Fidene-forsøg blev det konstateret, at en PCL72-stivelsesblanding blev nedbrudt på 20-30 uger i australske havområder, mens den blevnedbrudt på 20-30 dage i kompost73. Mange former for bionedbrydeligt plastic kan desudenikke nedbrydes i tarmene på marine arter, og skader på disse vil sandsynligvis stadig være etproblem.Der er flere hindringer for hurtig markedsindtrængning for bionedbrydeligt plastic. Udenyderligere tekniske fremskridt med hensyn til funktionelle egenskaber kan det ikke anvendestil visse former for emballage, f.eks. ferske fødevarer74. Eksisterende produktionskæder, somer vant til råoliebaseret plastic, skal muligvis foretage dyr tilpasning for at kunne fungere medbionedbrydeligt plastic75. Den præcise indvirkning af bionedbrydeligt plastic på vandmiljøetog toksiciteten ved kompostering skal undersøges nærmere76. De eksisterende67

(BIOIS) (2012),Options to improve the biodegradability requirements in the packaging Directive(Muligheder for at skærpe kravene til bionedbrydelighed i henhold til emballagedirektivet), s. 30.(BIOIS) (2012), Options to improve…, loc.cit., s. 21 og 34.(BIOIS) (2012), Options to improve …, loc.cit., s. 15, 16, 23 og 37.Gregory,M.R., & Andrady, A.L.(2003) Plastics in the marine environment, i: A.L.Andrady (Ed.),Plastics in the Environment, Hoboken, N.J.:Wiley-Interscience, s. 379-402.STAP (2011). Marine Debris as a Global Environmental Problem. Global Environmental Facility,Washington, DC. 2011, s. 21.Polycaprolacton (PCL).Nolan-ITUPty, Ltd, 2002, Report on Biodegradable Plastics - Developments and EnvironmentalImpacts.(BIOIS)Plastic waste in the Environment(Plasticaffald i miljøet), loc.cit., s. 61.(BIOIS) (2012), Options to improve…, loc.cit., s. 47 og 48.Yderligere information findes på: BIOIS (2012), Options to improve…, loc.cit., s. 43.

affaldshåndteringssystemer kan endnu ikke effektivt sortere bionedbrydeligt plastic frakonventionelt plastic, og det kan være en trussel mod genanvendelsesprocesserne. Teknisktilpasning kan forøge omkostningerne til sortering, fordi der sandsynligvis kræves mereavanceret udstyr.Hvad angår kompostering af bionedbrydeligt plastic, skal der investeres i komposterings-anlæg, der omfatter forbehandling og tilstrækkelig kompostering.19)20)Til hvilke formål bør bionedbrydeligt plastic fremmes, og hvilke ramme-betingelser skal anvendes?Vil det være hensigtsmæssigt at skærpe de eksisterende retlige krav ved klart atsondre mellem naturligt komposterbart og teknisk nedbrydeligt plastic, og børdet være obligatorisk at oplyse om denne sondring?Kræver brugen af oxo-nedbrydeligt plastic nogen form for intervention medhenblik på at beskytte genanvendelsesprocesser? Hvis ja, i hvilket omfang?

Biobaseret plasticMarkedet domineres af mere end 99 % råoliebaseret plastic77, men der er et nyt og voksendemarked for biobaseret plastic fremstillet af vedvarende ressourcer78. De nuværende former forbiobaseret plastic er fremstillet af stivelse udtrukket af majs, ris, sukkerrør eller kartofler.Præfikset "biobaseret" er klart defineret af Den Europæiske Standardiseringsorganisation(CEN)79. Forbrugerne skal dog oplyses om, at dette vedrører ressourcens oprindelige og ikkehåndteringen ved bortskaffelse. Størstedelen af det bionedbrydelige plastic er i dag biobaseretplastic, men bionedbrydeligt plastic kan også produceres af råolie eller en kombination afråolie og biobaserede ressourcer. Nogle biobaserede polymerer, f.eks. polyethylen (PE) frabioethanol, er desuden ikke biologisk nedbrydelige. Konkurrence med fødevareproduktion,som allerede diskuteres i forbindelse med biobrændsler, er problematisk og er etkontroversielt emne i forbindelse med biobaseret plastic. Hvis produktionen af biobaseretplastic forøges til et niveau, der svarer til niveauet for konventionelt plastic, kan det havenegativ betydning for produktionen af de fødevareafgrøder, der anvendes til fremstillingen afbiobaseret plastic. Dette kan have negative følger for udviklingsøkonomier ogovergangsøkonomier. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem stigninger i majsprisenefter stigningen i ethanolproduktion i 2008 i USA80. Det kan medføre øget arealanvendelse ogstigende råmaterialepriser samt tab af biodiversitet som følge af omlægning af brakjord ogskove til mærker, hvilket også vil forøge landbrugets vand- og gødningsforbrug. Vissebekymringer er ikke relevante for biobaseret plastic fremstillet af affalds- og biprodukter fralandbrugsproduktionen eller saltvandsalger.Spørgsmål:22)Hvordan bør biobaseret plastic betragtes i forhold til håndtering af plasticaffaldog ressourcebevaring? Bør brugen af biobaseret plastic fremmes?

Havstrategirammedirektivet 2008/56/EFsøger at opnå god miljøtilstand for allehavområder inden 2020. Direktivet udpeger affald i havet som en af de kvalitativedeskriptorer til beskrivelse af en god miljøtilstand, som anfører, at "egenskaberne ved ogmængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet". Affald i havet omfatter alletyper affald. Undersøgelser har dog vist, at størstedelen af affaldet i vores have og oceaner erplastic.I 2010 fastlagde Kommissionen kriterierne for medlemsstaternes vurdering af dereshavområders miljøstilstand inden for rammerne havstrategirammedirektivet81. Flere af dissekriterier vedrører affald i havet. En arbejdsgruppe om affald i havet har udviklet en oversigtover eksisterende data og metoder til overvågning af affald i havet, jf. havstrategi-rammedirektivet. Den har understreget både alvoren af problemet og det presserende behovfor yderligere koordineret forskning for at sikre en fælles tilgang til overvågning ogskadesbegrænsning. Gruppen arbejder fortsat med bl.a. harmonisering af overvågning,vurdering af de involverede omkostninger og vurdering af de skader, som affald i havetforårsager82.Parallelt hermed har Kommissionen indledt en dialog med berørte parter (plasticproducenter,genanvendelsesvirksomheder, detailhandlende, emballageindustrien, havne- og skibsfarts-myndigheder og ngo'er) med henblik på at etablere partnerskaber og frivillige foranstaltningervedrørende affald i havet. Der gennemføres desuden i øjeblikket en række projekter oginitiativer med henblik på at tilvejebringe mere viden om kilderne til og virkningerne af affaldi havet og de mulige løsninger. En oversigt over alle initiativer og mulige foranstaltningervedrørende dette problem findes i et separat arbejdsdokument fra Kommissionenstjenestegrene (SWD(2012) 365).Vellykket gennemførelse af affaldspolitik er en forudsætning for at undgå, at plasticaffaldender i havmiljøet. Det drøftes, om der skal fastlægges mål, der kan styre den politiske indsatsog sikre overvågning af deres effektivitet (f.eks. i den endelige version af ministererklæringenfra OSPAR 2010). En basislinje for EU bør kunne udvikles i 2013 på baggrund af denkommende rapport i henhold til havstrategirammedirektivet og de igangværende projekter, ogdenne basislinje kan bruges til at fastlægge benchmarks, milepæle og mål for politikken.Inden for nogle regionale havkonventioner er handlingsplaner vedrørende affald i havet underudvikling. For Middelhavet blev strategien for affald i havet godkendt i februar 201283. Fordet nordøstlige Atlanterhav gennemføres "Fishing for Litter" i tillæg til marinehandlings-planen i flere områder af konventionen. Der er desuden mange initiativer på EU-plan,herunder politiske tiltag, som i stigende grad omhandler konsekvenserne af affald i havet,f.eks. revisionen af direktivet om modtagefaciliteter i havne (se CSWD for en mere udførliggennemgang). EU's affaldspolitik indeholder allerede mange bestemmelser, der vil reducereproblemet med affald i havet betydeligt, hvis de gennemføres fuldt ud. Denne grønbogfastlægger en række yderligere løsningsmodeller, der kan hjælpe med at løse problemet medaffald i havet. Der er dog mange andre foranstaltninger uden for rammerne af denne grønbog,der skal iværksættes, f.eks. gennemførelse af adfærdsundersøgelse for at få mere viden om,hvordan vi bedst kan øge forbrugernes bevidsthed om problemet.

En sådan foranstaltning er bevidstgørelse af forbrugerne, som flere medlemsstater, regionerog lokalsamfund f.eks. har opnået ved at afholde såkaldte "kystrensningsdage". Der findesmange initiativer, og de gennemføres på forskellige niveauer på forskellige dage. Der er dogingen koordinering af alle de igangværende aktiviteter på EU-plan, herunder oplysnings-aktiviteterne.Spørgsmål:23)Hvilke andre foranstaltninger end dem, der er beskrevet i denne grønbog, kanmedvirke til at reducere mængden af affald i havet? Bør foranstaltningervedrørende affald i havet koordineres på EU-plan (f.eks. ved at etablere enkoordineret europæisk kystrensningsdag)?I sit forslag til et nyt miljøhandlingsprogram forslår Kommissionen, at derfastlægges et kvantitativt mål for reduktion af mængden af affald i havet forhele EU. Hvordan kan fastlæggelsen af et sådant mål skabe merværdi forforanstaltninger, der generelt reducerer mængden af plasticaffald? Hvordankan et sådant mål udvikles?International indsats

Artikel 4 i Baselkonventionen forpligter parterne til at sikre, at der etableres passendebortskaffelsesanlæg, som, i det omfang det er muligt, placeres inden for landets grænser, forsåledes at opnå en rationel økologisk forvaltning af farligt affald eller andet affald, uansethvor det bortskaffes. Dette generelle krav gælder også for plasticaffald.Dennye strategiske rammefor 2012-2021, som blev vedtaget på Baselkonventionens 10.partskonference i 2011, inkluderer rationel økologisk forvaltning i forbindelse medaffaldsforebyggelse og -minimering i de strategiske mål. Partskonferencen besluttede også atudpege en teknisk ekspertgruppe til at udvikle en ramme for rationel økologisk forvaltning afaffald på internationalt plan84.Senest har GPWM (Global Partnership on Waste Management), som UNEP IETC85etablerede i 2010, arbejdet for internationalt at fremme en helhedsorienteret tilgang tilaffaldshåndtering, der kan være en platform for styrkelsen af det internationale samarbejdemellem interessenter. Der udvikles arbejdsplaner for sponsorerede fokusområder, f.eks.håndtering af fast affald, affald i havet og minimering af affald, som alle er af afgørendebetydning for den internationale håndtering af plasticaffald. Et fokusområde for plasticaffaldkunne være en mulighed.EU's"nye naboskabspolitik"(ENP) og førtiltrædelsespolitik kan spille en nyttig rolle ibestræbelserne på at forbedre håndteringen af plasticaffald og løse de nuværende problemer.Det er f.eks. vigtigt at involvere nabolande i det sydlige Middelhavsområde ogSortehavsområdet for at opnå den gode miljøtilstand "plasticfri" for Middelhavet ogSortehavet86.Plasticaffald i havet bør også drøftes i bilaterale og regionale fora/handlingsplaner osv.(ENP). Der er desuden et klart behov for at kæde disse politiske rammer og foranstaltningersammen med de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af UNEP, f.eks. FN's

aktionsprogram for Middelhavet, med henblik på at styrke gennemførelsen af Barcelona-konventionen og minimere virkningen af plasticaffald i havet.Rio+20-topmødet gav mulighed for at drøfte spørgsmålet om affald i havet på globalt plan.Slutdokumentet anerkendte behovet for at fortsætte indsatsen for at mindske forekomsten ogvirkningen af havforurening, herunder affald i havet, især plastic, fra en række hav- oglandbaserede kilder, herunder skibsfart og afløb fra land. Man forpligtede sig til at yde enkonkret indsats inden 2025 baseret på videnskabelige data med det formål at opnå betydeligereduktioner i mængden af affald i havet for at forhindre skade på kyst- og havmiljøet.Spørgsmål:25)Bør EU prioritere plasticaffald højere inden for rammerne af Unionens nyenaboskabspolitik, især for at reducere mængden af plasticaffald i Middelhavetog Sortehavet?Hvordan kan EU mere effektivt fremme den internationale indsats for atforbedre håndteringen af plasticaffald i hele verden?