MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 272: Kommissionens forslag til direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning

Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 272
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.3.2013COM(2013) 133 final2013/0074 (COD)

Forslag tilEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIVom rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning{SWD(2013) 64 final}{SWD(2013) 65 final}

BEGRUNDELSE1.1.1.BAGGRUND FOR FORSLAGETGenerel baggrund

Den Europæiske Union har sat sig det mål at opnå en intelligent, bæredygtig og inklusivøkonomi senest i 2020. Den maritime sektor byder på muligheder for innovation, bæredygtigvækst og beskæftigelse og bør derfor bidrage til dette mål. I oktober 2012 vedtog EU'sministre med ansvar for maritime anliggender "Limassolerklæringen", som skal understøtteEuropa 2020-strategien1med en robust maritim søjle. Som Kommissionen påpegede i sinmeddelelse "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi"2spillernærværende lovforslag en afgørende rolle, når det gælder om at realisere denne ambition omat udvikle Europas blå økonomi.Den stadig mere intensive udnyttelse af kyst- og havområderne, konsekvenserne afklimaændringerne, de naturlige risici og erosion lægger imidlertid også pres hav- ogkystressourcerne. Disse ressourcer bør forvaltes på en integreret og sammenhængende måde,hvis vi skal opnå en bæredygtig vækst og bevare økosystemerne langs kysten og i havet tilglæde for kommende generationer.Maritim fysisk planlægning opfattes generelt som en offentlig procedure, der omfatter analyseog planlægning af den rumlige og tidsmæssige fordeling af menneskelige aktiviteter ihavområderne med det formål at realisere økonomiske, miljømæssige og sociale mål. Detoverordnede formål med maritim fysisk planlægning er at udarbejde planer, der kortlæggerudnyttelsen af det maritime rum til de forskellige havbaserede aktiviteter. I 2008offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen "Køreplan for maritim fysiskplanlægning: Opstilling af fælles principper i EU"3efterfulgt i 2010 af en meddelelse medtitlen "Maritim fysisk planlægning i EU – Resultater og fremtidig udvikling"4, som har banetvejen for nærværende forslag.Integreret kystzoneforvaltning er et værktøj til integreret forvaltning af alle politiskeprocedurer, der berører kystzonerne, og som har til formål at styre og koordinere samspilletmellem land- og havbaserede aktiviteter i kystzonerne henblik på at sikre en bæredygtigudvikling af kyst- og havområderne. Integreret kystzoneforvaltning sikrer, at der ersammenhæng på tværs af sektorerne mellem de forskellige forvaltnings- ogudviklingsbeslutninger. I Rådets henstilling fra 2002 om integreret kystzoneforvaltningdefineres principperne for forsvarlig kystplanlægning og –forvaltning, og det beskrives,hvordan disse principper bedst kan gennemføres. EU er ligeledes kontraherende part iBarcelonakonventionen, hvorved der er oprettet en protokol om integreretkystzoneforvaltning, som trådte i kraft i marts 2011. I henhold til denne protokol har demedlemsstater, der grænser op til Middelhavet, pligt til at indføre integreretkystzoneforvaltning.Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning er gensidigt supplerendeværktøjer. Deres geografiske anvendelsesområde overlapper hinanden i medlemsstaterneskyst- og territorialfarvande, hvor de fysiske planer for det maritime rum kortlæggereksisterende menneskelige aktiviteter og fastlægger den mest effektive fysiske udvikling af1234

KOM(2010) 2020 endelig.COM(2012) 494 final.KOM(2008) 791 endelig.KOM(2010) 771 endelig.

disse, samtidig med at strategierne for integreret kystzoneforvaltning sikrer en integreretforvaltning af disse menneskelige aktiviteter. Tilsammen forbedrer de planlægningen ogforvaltningen af samspillet mellem hav- og landbaserede aktiviteter.1.2.Begrundelse og formålHovedformålet med det foreslåede direktiv er at fremme en bæredygtig udvikling af kyst- oghavbaserede aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af kyst- og havressourcerne ved atopstille en ramme for effektiv gennemførelse af maritim fysisk planlægning i EU-farvandeneog integreret forvaltning af medlemsstaternes kystzoner.Den stadig mere intenst og ukoordinerede udnyttelse af kyst- og havområderne betyder, at derer konkurrence om pladsen i disse områder, og at kyst- og havressourcerne udnyttes på enineffektiv og ikke-bæredygtig måde. Usikkerhed og manglende forudsigelighed, når detgælder adgangen til det maritime rum, har resulteret i et ikke-optimalt erhvervsklima forinvestorerne med et deraf følgende potentielt tab af arbejdspladser.Hvis vi skal gøre det muligt for flere aktiviteter at realisere deres fulde potentiale side omside, skal vi sørge for en optimal fordeling af det maritime rum på de relevante interessenterog koordinere forvaltningen af kystzonerne. En sådan tilgang har vist sig at reducereomkostningerne til forberedende forskning, transaktion, administration og drift og at øgeretssikkerheden, navnlig for små og mellemstore virksomheder.For at sikre, at de forskellige aktiviteter er bæredygtige og miljømæssigt forsvarlige, er detnødvendigt at basere den maritime fysiske planlægning og integrerede kystzoneforvaltning påen økosystembaseret strategi, der sikrer beskyttelsen af de naturressourcer, der udgørgrundlaget for de forskellige aktiviteter.Det foreslåede tiltag er derfor ikke sektorspecifikt, men dækker alle de politikområder itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der har indvirkning på kyst- oghavområderne. Det er tanken, at tiltaget skal støtte den videre gennemførelse af havrelateredepolitikker i medlemsstaterne ved hjælp af en mere effektiv koordinering og størregennemsigtighed. Med fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreretkystzoneforvaltning er det også muligt på et tidligt tidspunkt at skabe større balance ogdermed reducere konflikterne mellem de økonomiske mål og miljølovgivningen.Direktivets operationelle mål er af proceduremæssig karakter. Medlemsstaterne vil væreforpligtet til at udarbejde og gennemføre sammenhængende procedurer for planlægningen afmenneskets udnyttelse af det maritime rum, sikre en bæredygtig forvaltning af kystzonerne ogetablere et hensigtsmæssigt samarbejde på tværs af grænserne. En vigtig gevinst ved forslageter støtten til samspillet mellem hav- og kystzonerne i form af kravet om, at der skal væresammenhæng mellem den maritime fysiske planlægning og den integrerede kystforvaltning.Selve planlægningen og fastlæggelsen af forvaltningsmål overlades til medlemsstaterne. EUdeltager ikke i disse procedurer. Forslaget berører ikke medlemsstaternes beføjelser inden forfysisk planlægning.1.3.Sammenhæng med andre politikkerEU-lovgiverne har vedtaget ambitiøse politiske initiativer vedrørende havene og kysterne,som skal gennemføres i de kommende 10-20 år. Blandt disse initiativer tællerhavstrategirammedirektivet5, direktivet om vedvarende energi6, initiativet "Motorveje til søs"7567

Direktiv 2008/56/EF (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).Direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).Beslutning 884/2004/EF (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1).

og habitatdirektivet8. EU forventes at vedtage ny fælles fiskeripolitik i 2013 og inden forrammerne af de nye finansielle overslag at foretage en revision af strukturfondene (den fællesstrategiske ramme). Det vigtigste formål med dette forslag er at lette en samordnet ogbæredygtig gennemførelse af disse initiativer ved hjælp af en eller flere integreredeprocedurer. Forslaget indebærer hverken en ændring eller tilpasning af gældende EU-lovgivning på de områder, der er omfattet af TEUF.Ved at anvende EU-lovgivningen på en integreret måde har medlemsstaterne navnligmulighed for at reducere den administrative byrde i forbindelse med og effektiviseregennemførelsen af de fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreretkystzoneforvaltning.Vurderingen af den miljømæssige virkning af de fysiske planer for det maritime rum ogstrategierne for integreret kystzoneforvaltning skal foretages i overensstemmelse med direktiv2001/42/EF9. En sådan strategisk miljøvurdering vil sikre en holistisk vurdering afvirkningerne (også kumulative) af de forskellige menneskelige aktiviteter på et tidligttidspunkt og således lette gennemførelsen af fremtidige projekter. Hvis det senere blivernødvendigt at foretage miljøvurderinger af de enkelte projekter, vil man i forbindelse med denindividuelle miljøvurdering kunne trække på de analyser, der allerede er foretaget som led iden strategiske miljøplanlægning og således undgå dobbeltvurderinger og den dermedforbundne administrative byrde.2.2.1.RESULTAT AF HØRINGERKONSEKVENSANALYSEOffentlig høringAFINTERESSEREDEPARTEROG

Europa-Kommissionen tilrettelagde en offentlig høring, som fandt sted i perioden marts-maj2011, for at få input fra de berørte parter om, hvilke fremskridt der er gjort inden for maritimfysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning i Den Europæiske Union, og hvad derskal gøres på disse områder i fremtiden.Resultaterne bekræftede, at der stadig oftere opstår konflikter om udnyttelsen af det maritimerum, og der blev givet udtryk for støtte til en fælles strategi for gennemførelsen af maritimfysisk planlægning i EU's farvande under hensyntagen til de særlige forhold, der gør siggældende i de enkelte regioner. De berørte parter finder det vigtigt, at procedurerne formaritim fysisk planlægning koordineres ordentligt med strategierne for integreretkystzoneforvaltning. Selvom de berørte parter mener, at det er særlig nyttigt med EU-tiltag iforbindelse med spørgsmål af grænseoverskridende karakter, var der ikke noget klart svar om,hvilket instrument ville være det bedste.2.2.KonsekvensanalyseKonsekvensanalysen vurderede de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger affølgende tre løsningsmodeller: 1) retningslinjer og udvikling af bedste praksis, 2) ikke-bindende foranstaltninger og 3) juridisk bindende foranstaltninger, herunder et rammedirektiveller en rammeforordning.Det konkluderes i konsekvensanalysen, at selvom ikke-bindende foranstaltninger giver vissefordele, vil juridisk bindende foranstaltninger i form af et direktiv være det mest egnedeinstrument til at sikre forudsigelighed, stabilitet og gennemsigtighed i den maritime fysiske89

Rådets direktiv 92/43/EØF (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).EUT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

planlægning og den integrerede kystzoneforvaltning, fordi det samtidig værner omproportionalitets- og nærhedsprincippet, i og med at medlemsstaterne overlades fleksibilitet iforbindelse med gennemførelsen, og forslaget ikke griber ind i medlemsstaterneskompetencer. Et direktiv er også det bedste instrument til at sikre, at gennemførelsesfristerneer i overensstemmelse med fristerne i de øvrige relevante EU-retsakter og politiske initiativer(f.eks. direktivet om vedvarende energikilder, havstrategirammedirektivet, Europa 2020—målene osv.), og til at fremme væksten i den maritime økonomi i en situation, hvor der erstadig større konkurrence om pladsen.Udvalget for Konsekvensanalyse afgav endelig udtalelse om konsekvensanalysen den30. april 2012. Rapporten om konsekvensanalysen, resuméet af konsekvensanalysen ogudvalgets udtalelse offentliggøres samtidig med dette forslag.3.3.1.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGETResumé af forslaget

Med dette forslag etableres der en ramme for maritim fysisk planlægning og integreretkystzoneforvaltning i form af en systematisk, koordineret, inklusiv og grænseoverskridendestrategi for integreret havforvaltning. Det forpligter medlemsstaterne til at udarbejde fysiskeplaner for det maritime rum og forvalte kystzonerne på en integreret måde i overensstemmelsemed national og international ret. Formålet med foranstaltningen er, at medlemsstaterne skalfastlægge en eller flere procedurer, der dækker hele cyklussen fra problemformulering,indsamling af oplysninger, planlægning, beslutningstagning, forvaltning, overvågning,gennemførelse og inddragelse af de berørte parter.De fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltningkommer ikke til at fastsætte nye sektorpolitiske mål. De har til formål at afspejle, integrere ogskabe forbindelse mellem de mål, der er fastsat inden for rammerne af nationale ellerregionale sektorpolitikker, at udpege tiltag til at hindre eller mindske konflikter mellem deforskellige sektorer og at bidrage til realiseringen af de mål, Unionen har fastsat inden forrammerne af hav- og kystrelaterede sektorpolitikker. Og – allervigtigst - forpligter forslagetmedlemsstaterne til at skabe sammenhæng i forvaltningen på tværs af havområderne ved atarbejde sammen på tværs af grænserne i disse havregioner eller subregioner og sørge forhensigtsmæssig indsamling og udveksling af oplysninger.Der vil blive vedtaget gennemførelsesretsakter for at sikre, at direktivet gennemføres ensarteti hele EU, og for at lette medlemsstaternes rapportering til Kommissionen og, hvor det errelevant, udveksling af data mellem medlemsstaterne og med Kommissionen.3.2.RetsgrundlagForslaget støtter gennemførelsen af EU's integrerede havpolitik (IMP) herunder ogsåmiljøsøjlen, dvs. havstrategirammedirektivet. Den integrerede havpolitik har til formål atsikre, at de sektorpolitikker i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),som har indflydelse på det maritime rum, gennemføres på en sammenhængende måde, såledesat man kan realisere flere sideløbende økonomiske, sociale og miljømæssig mål samtidig.Forslaget er baseret på artikel 43, stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 194,stk. 2, i TEUF. De aktiviteter, der er omfattet af disse politikker, konkurrerer om pladsen i detmaritime rum og om udnyttelsen af kystressourcerne. De procedurer, der etableres, bør derforsikre, at de påtænkte aktiviteter i hver sektor, kan gennemføres uden at være til skade forandre aktiviteter, således at de når deres mål hver især og tilsammen bidrager til enbæredygtig vækst i den maritime økonomi og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse afhav- og kystressourcerne.

3.3.

Nærhedsprincippet og merværdi

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om DenEuropæiske Union (TEU). Beslutninger som f.eks., hvilke områder der skal udvikles, hvorinvesteringerne skal foretages, fastlæggelse af prioriteringer og valg af løsninger træffes pånationalt eller lokalt plan. Selve planlægningen bør foretages af medlemsstaternesmyndigheder i overensstemmelse med de nationale forvaltnings- og forfatningsmæssigestrukturer og nationale sektorprioriteringer og bør i videst muligt omfang bygge påeksisterende mekanismer og politikker.Et tiltag på EU-niveau giver gevinst, fordi det: 1) sikrer, at medlemsstaterne træfferforanstaltninger med henblik på maritim fysisk planlægning og integreret forvaltning afkystzonerne, og strømliner disse foranstaltninger, således at gennemførelsen bliversammenhængende i hele EU, og 2) fastlægger rammerne for medlemsstaternes samarbejdeom maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning i fælles havregioner ogsubregioner. Samarbejde på tværs af grænserne om maritim fysisk planlægning og integreretkystzoneforvaltning i EU's havregioner og subregioner er af afgørende betydning, eftersom demarine økosystemer, fiskepladserne, de beskyttede havområder og maritime infrastrukturersom f.eks. kabler, rør, sejlruter, olie-, gas- og vindkraftanlæg osv. går på tværs af de nationalegrænser.3.4.ProportionalitetsprincippetForslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU.Forslaget er begrænset til at forpligte medlemsstaterne til at etablere eller opretholde en ellerflere procedurer for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. Detfastlægger en række minimumskrav til disse procedurer, idet det bygger på medlemsstaternestidligere erfaringer og gør det muligt at indarbejde og videreføre disse procedurer inden for enfælles EU-ramme.Rapporteringskravene er holdt på det minimum, der er nødvendigt for gennemførelsen afforslaget. Kommissionen sørger for, at de gældende rapporteringskrav udnyttes bedst muligt.Kommissionen vil gøre brug af de oplysninger, der er indberettet af medlemsstaterne, og alleandre relevante oplysninger, der er tilgængelige i henhold til EU-lovgivningen, herunderartikel 19, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF, med henblik på at underrette Europa-Parlamentet ogRådet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af nærværende direktiv.Kommissionen har i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring framedlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter10undersøgt, om det ernødvendigt med forklarende dokumenter, for at den kan varetage tilsynet medgennemførelsen af direktivet. Kommissionen har i forbindelse hermed taget behørigt hensyntil, hvilken slags direktiv der er tale om, proportionalitetsprincippet og den potentielleyderligere administrative byrde. Eftersom direktivet kun omfatter et begrænset antal juridiskeforpligtelser, mener Kommissionen ikke, at det vil blive vanskeligt at føre tilsyn meddirektivets gennemførelse. Kommissionen anmoder derfor ikke medlemsstaterne om at lademeddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af dokumenter, der forklarer forholdetmellem direktivets bestanddele og de tilsvarende dele af de nationalegennemførelsesinstrumenter.

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

3.5.

Reguleringsmiddel/-form

Kommissionen foreslår et direktiv, der forpligter medlemsstaterne til at udarbejde fysiskeplaner for det maritime rum og strategier for integreret kystzoneforvaltning, og somrespekterer medlemsstaternes beføjelser til at tilpasse indholdet af disse planer og strategier tilderes egne individuelle økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteringer og nationalesektorpolitiske mål og juridiske traditioner. Overvejelserne vedrørende nærhed ogproportionalitet mundede ud i den konklusion, at en forordning ikke ville værehensigtsmæssig. Instrumentets proceduremæssige karakter kommer også bedst til udtryk i etrammedirektiv. Et ikke-bindende instrument ville til gengæld ikke være hensigtsmæssigt,fordi det ikke muliggør en realisering af samtlige politiske mål. Det vil f.eks. ikke gøre detmuligt at gennemføre kravet om, at alle kystmedlemsstaterne skal indføre maritim fysiskplanlægning og integreret kystzoneforvaltning, eller at sikre at der etableres et samarbejde påtværs af grænserne. Et lovgivningstiltag vil desuden sikre, at ovennævnte procedurergennemføres inden for de fastsatte frister.3.6.3.6.1.Nærmere redegørelse for forslagetDirektivetForslaget har to dele, nemlig selve direktivet og et bilag.Artikel 1præciserer direktivets genstand.Artikel 2beskriver direktivets anvendelsesområde.Artikel 3definerer de udtryk, der anvendes i direktivet.Artikel 4omhandler udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime rum og strategier forintegreret kystzoneforvaltning på medlemsstatsniveau.Artikel 5omhandler målene for de fysiske planer for det maritime rum og strategierne forintegreret kystzoneforvaltning på medlemsstatsniveau.Artikel 6fastsætter de fælles minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum ogstrategierne for integreret kystzoneforvaltning.Artikel 7fastsætter minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum.Artikel 8fastsætter minimumskrav til strategierne for integreret kystzoneforvaltning.Artikel 9fastsætter krav om offentlig deltagelse i udarbejdelsen af de fysiske planer for detmaritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.Artikel 10omhandler dataindsamling og udveksling af oplysninger til støtte for de fysiskeplaner for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.Artikel 11fastsætter krav om en vurdering af de miljømæssige virkninger af de fysiske planerfor det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.Artikel 12 omhandler bilateralt og multilateralt samarbejde medlemsstaterne imellem for atsikre konsekvent gennemførelse på tværs af kyst- og havregioner og subregioner.Artikel 13vedrører samarbejde med tredjelande.Artikel 14indeholder bestemmelser om udpegning af de myndigheder, der er ansvarlige forgennemførelsen af direktivet.Artikel 15indeholder krav om, at medlemsstaterne skal rapportere til Kommissionen omgennemførelsen, og at Kommissionen skal rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om defremskridt, der er gjort med gennemførelsen af direktivet.

Artikel 16omhandler de operationelle specifikationer og etaper i gennemførelsen afdirektivet, som Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter til.Artikel 17fastsætter mekanismerne for medlemsstaternes kontrol med Kommissionensudøvelse af gennemførelsesbeføjelser.Artikel 18indeholder reglerne for gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne.Artikel 19fastsætter, at direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i DenEuropæiske Unions Tidende.Artikel 20viser, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.3.6.2.BilagetBilag I indeholder en liste over de oplysninger om de ansvarlige myndigheder, sommedlemsstaterne skal sende Kommissionen.

2013/0074 (COD)Forslag tilEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIVom rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionenefter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg11,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget12,efter den almindelige lovgivningsprocedure ogog ud fra følgende betragtninger:(1)Den intense og stærkt stigende efterspørgsel efter det maritime rum til forskelligeformål som f.eks. anlæg til vedvarende energi, søfart, fiskeri, foranstaltninger tilbevarelse af økosystemer, turistaktiviteter og akvakulturanlæg og presset påkystressourcerne som følge af disse aktiviteter nødvendiggør en integreretplanlægnings- og forvaltningsstrategi.Der er netop opstillet en sådan strategi for havforvaltning i den integrerede EU-havpolitik13, der understøttes af en miljøsøjle i form af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger14. Formålet med den integrerede havpolitik er atstøtte en bæredygtig udvikling af havbaserede aktiviteter og at udarbejde enkoordineret, sammenhængende og gennemsigtig beslutningsprocedure for de EU-sektorpolitikker, der har indflydelse på hav-, kyst- og øområderne samt regionerne ogøerne i EU's yderste periferi, bl.a. i form af havområdestrategier og makroregionalestrategier.I den integrerede havpolitik udpeges maritim fysisk planlægning og integreretkystzoneforvaltning som horisontale politiske værktøjer, der giver de offentligemyndigheder og de berørte parter mulighed for at anvende en koordineret og integreretstrategi. En økosystembaseret tilgang vil bidrage til at fremme en bæredygtig vækst ide maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse af hav- ogkystressourcerne.

(2)

(3)

11121314

EUT C af , s. .EUT C af , s. .KOM(2007) 575 endelig.EUT L 164 af 25.6.2008.

(4)

Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning støtter og lettergennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusivvækst15, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i juni 201016, og som har til formål atfremme en høj beskæftigelse, produktivitet og social sammenhæng samt en merekonkurrencedygtig, ressourceeffektiv og grøn økonomi. De kystbaserede og maritimeerhverv byder på væsentlige muligheder for bæredygtig vækst og spiller en nøglerollei gennemførelse af denne strategi.I sin nylige meddelelse "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i denmaritime økonomi"17har Kommissionen udpeget en række igangværende EU-initiativer, som har til formål at gennemføre Europa 2020-strategien for intelligent,bæredygtig og inklusiv vækst. I samme meddelelse udpeges der ligeledes en rækkesektorspecifikke aktiviteter, som initiativerne om blå vækst skal sætte fokus på ifremtiden, og som den maritime fysiske planlægning og strategierne for integreretkystzoneforvaltning skal yde den fornødne støtte til.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 om et program forstøtte til videreudvikling af en integreret havpolitik støtter og letter gennemførelsen afmaritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. I henhold til denneforordning ydes der passende finansiel støtte til projekter vedrørende maritim fysiskplanlægning og integreret kystzoneforvaltning i perioden 2011-2013. I henhold tilEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXXX/XX om Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond ydes der passende finansiel støtte til sådanne projekter i perioden2014-202018.I De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS) anføres det i præamblen, atspørgsmål vedrørende udnyttelsen af havområder er indbyrdes tæt forbundne og skalbetragtes som en helhed. Opstilling af planer for det maritime rum og udarbejdelsen afen struktur for udnyttelsen de rettigheder, der indrømmes i henhold til UNCLOS, erden logiske følge heraf og et praktisk redskab, der kan hjælpe medlemsstaterne med atopfylde deres forpligtelser.For at sikre en hensigtsmæssig fordeling af det maritime rum på de relevanteaktiviteter og en koordineret forvaltning af kystzonerne bør der opstilles en ramme,der som et minimum består i, at medlemsstaterne indfører og gennemfører maritimfysisk planlægning og strategier for integreret kystzoneforvaltning.Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning vil resultere i en bedrekoordinering af hav- og kystbaserede aktiviteter, hvilket kan give betydeligeøkonomiske fordele, fordi der opnås gennemsigtighed, forudsigelighed og stabilitet tilfordel for investorerne, og fordi koordinations- og transaktionsomkostningerne vilkunne reduceres.For at sikre konsekvens og juridisk klarhed bør det geografiske anvendelsesområde forden maritime fysiske planlægning og strategierne for integreret kystzoneforvaltningdefineres i overensstemmelse med Unionens gældende retsinstrumenter og deninternationale søret.

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

15161718

KOM(2010) 2020 endelig.Rådets konklusioner af 17. juni 2010.COM(2012) 494 final.Forslag KOM(2011) 804 endelig.

(11)

De marine farvande og kystzonerne overlapper hinanden geografisk imedlemsstaternes kyst- og territorialfarvande. Maritim fysisk planlægning ogintegreret kystzoneforvaltning supplerer hinanden, fordi de fokuserer på henholdsviskortlægning af eksisterende og potentielle menneskelige aktiviteter med henblik påudarbejdelsen af fysiske planer for de marine farvande, henholdsvis identifikation afforanstaltninger, der tager sigte på en integreret forvaltning af disse menneskeligeaktiviteter i kystzonerne. Fælles og samordnet anvendelse af maritim fysiskplanlægning og strategier for integreret kystzoneforvaltning vil forbedreplanlægningen og forvaltningen af samspillet mellem land- og havbaserede aktiviteter.Selvom det er hensigtsmæssigt, at det er Unionen, der fastsætter reglerne for denmaritime fysiske planlægning og strategierne for integreret kystzoneforvaltning, er detmedlemsstaterne og deres ansvarlige myndigheder, der for deres farvande ogkystzoner har ansvaret for at udarbejde og fastlægge indholdet af sådanne planer ogstrategier, herunder fordelingen af det maritime rum på de forskellige sektoraktiviteter.For at efterleve proportionalitets- og nærhedsprincippet og holde yderligereadministration på et minimum bør gennemførelsen af dette direktiv i videst muligtomfang bygge på eksisterende nationale regler og mekanismer. Strategierne forintegreret kystzoneforvaltning bør bygge på de principper og elementer, der er fastsat iRådets henstilling 2002/413/EF og Rådets afgørelse 2010/631/EU.Økosystemerne og hav- og kystressourcerne er under stærkt pres i de marine farvandeog kystzonerne. Ikke kun menneskelige aktiviteter, men også virkningerne afklimaændringerne, naturkatastrofer og kystens morfodynamik så som erosion ogsedimentomfordeling kan have alvorlige konsekvenser for den økonomiske udviklingog vækst i kystområderne og for økosystemerne langs kysten og i havet, hvilket førertil en forringelse af miljøtilstanden, tab af biodiversitet og en forringelse aføkosystemtjenesterne. Der bør tages behørigt hensyn til presset fra disse forskelligeelementer, når der udarbejdes fysiske planer for det maritime rum og strategier forintegreret kystzoneforvaltning. Sunde økosystemer både langs kysten og i havet og demange ydelser, der er forbundet hermed, kan desuden, hvis de integreres iplanlægningsbeslutningerne, give væsentlige fordele i form af fødevareproduktion,rekreation og turisme, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne, kystsikringog katastrofeforebyggelse.Der bør i forbindelse med den maritime fysiske planlægning og den integreredekystzoneforvaltning anvendes en økosystembaseret tilgang som omhandlet i artikel 1,stk. 3, i direktiv 2008/56/EF, således at det sikres, at det samlede pres fra alleaktiviteter holdes inden for niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en godmiljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabteforandringer ikke bringes i fare, samtidig med at nuværende og kommendegenerationer kan udnytte havets goder og ydelser bæredygtigt.Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning vil bl.a. bidrage til atrealisere målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,19Rådetsforordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtigudnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik20, Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring afEUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.EUT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

1920

beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af dettranseuropæiske transportnet21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger,EU's biodiversitetsstrategi frem til 202022, Køreplanen til et ressourceeffektivtEuropa23og EU-strategien for tilpasning til klimaændringer24samt i givet fald de mål,der er fastsat inden for rammerne af EU's regionalpolitik, herunderhavområdestrategierne og de makroregionale strategier.(17)Hav- og kystbaserede aktiviteter er ofte indbyrdes tæt forbundne. Planerne for detmaritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning bør derfor koordineresindbyrdes eller integreres med hinanden for at sikre en bæredygtig udnyttelse af detmaritime rum og forvaltning af kystzonerne, som tager hensyn til sociale, økonomiskeog miljømæssige faktorer.For at kunne realisere de mål, der er fastsat i dette direktiv, bør de fysiske planer ogstrategierne for integreret kystzoneforvaltning omfatte hele cyklussen lige fraproblemformulering, indsamling af oplysninger, planlægning og beslutningstagning tilgennemførelse og overvågning af gennemførelsen, og de bør baseres på den bedstetilgængelige videnskabelige dokumentation. Der bør i videst muligt omfang gøresbrug af de mekanismer, der er indført ved gældende eller kommende lovgivning,bl.a. afgørelse 2010/477/EU om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstandi havområder eller Kommissionens initiativ "Viden om havene 2020"25.Det vigtigste formål med maritim fysisk planlægning er at kortlægge og forvalteanvendelsen af det maritime rum og identificere konflikter på det maritime område.For at nå dette mål skal medlemsstaterne som et minimum sikre, atplanlægningsprocessen resulterer i en detaljeret kortlægning af de forskellige formerfor anvendelse af det maritime rum, idet der tages højde for langsigtede ændringer somfølge af klimaændringerne.Medlemsstaterne bør ikke blot høre, men også koordinere deres planer og strategiermed myndighederne i de relevante medlemsstater eller tredjelande i den pågældendehavregion, subregion eller kystzone i overensstemmelse med disse medlemsstaters ogtredjelandes rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen ellerinternational ret. Et effektivt samarbejde på tværs af grænserne medlemsstaterneimellem og med tilstødende tredjelande kræver, at der udpeges ansvarligemyndigheder i hver medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor udpege en eller fleremyndigheder, der skal være ansvarlige for samarbejdet med de øvrige medlemsstaterog tredjelande. Eftersom der er stor forskel på de forskellige havregioner, subregionerog kystzoner, er det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte detaljerede bestemmelser fordisse samarbejdsmekanismer i dette direktiv.Der er en lang række foranstaltninger henhørende under forskellige politikområder,der gælder for kystzonerne. For at nå målene i dette direktiv bør medlemsstaterneudarbejde en liste over disse foranstaltninger og undersøge behovet for yderligereEUT L 167 af 30.4.2004, s. 1.KOM(2011) 244 endelig.KOM(2011) 571 endelig.COM(2013) XXX.KOM(2010) 461 endelig.

(18)

(19)

(20)

(21)

2122232425

tiltag, som f.eks. foranstaltninger til hindring af erosion og forvaltning afsedimentomfordeling, tilpasning til følgerne af klimaændringerne, bekæmpelse afaffald langs kysterne og i havet, udvikling af grønne infrastrukturer og forebyggelse afnaturkatastrofer. Disse bør anvendes på en koordineret og integreret måde. I denneforbindelse bør medlemsstaterne tage alle kystbaserede aktiviteter i betragtning ogvære særlig opmærksomme på de tværsektorielle vekselvirkninger mellem disseaktiviteter og samspillet mellem land- og havbaserede aktiviteter.(22)Forvaltningen af hav- og kystzoner er en kompleks opgave, som inddragermyndighederne, de erhvervsdrivende og de øvrige interessenter på forskelligeniveauer. Hvis der skal opnås en bæredygtig udvikling på en effektiv måde, er detvigtigt, at de berørte parter, myndighederne og offentligheden høres ioverensstemmelse med den relevante EU-lovgivning på et hensigtsmæssigt stadium iforberedelsen af de fysiske planer for det maritime rum og de strategier for integreretkystzoneforvaltning, der skal udarbejdes i henhold til dette direktiv. Artikel 2, stk. 2, idirektiv 2003/35/EF er et godt eksempel på bestemmelser om offentlige høringer.Med fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreretkystzoneforvaltning har medlemsstaterne mulighed for at reducere den administrativebyrde og de omkostninger, der er forbundet med tiltag til gennemførelsen af andrerelevante EU-retsforskrifter. Fristerne vedrørende den fysiske planlægning ogkystzonestrategierne bør derfor være i overensstemmelse med de tidsplaner, der erfastsat i den øvrige relevante lovgivning, særlig: direktiv 2009/28/EF, hvorimedlemsstaterne forpligtes til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilderi 2020 udgør mindst 20 % af det udvidede endelige energiforbrug, og hvorikoordinering af godkendelses-, certificerings- og planlægningsprocedurer, også iforbindelse med fysisk planlægning, fremhæves som et vigtigt bidrag til at nå EU'smål for vedvarende energi; direktiv 2008/56/EF og del A, punkt 6, i bilaget tilafgørelse 2010/477/EU, hvori medlemsstaterne forpligtes til at træffe de fornødneforanstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havet senest i 2020,og hvori maritim fysisk planlægning udpeges som et værktøj, der kan støtte denøkosystembaserede tilgang til forvaltningen af de menneskelige aktiviteter medhenblik på at opnå en god miljøtilstand; Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.884/2004/EF om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabetsretningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, hvori det kræves, at detranseuropæiske net skal være etableret senest i 2020 ved at integrere EU's forskelligeinfrastrukturnet for land-, sø- og lufttransport med hinanden.Miljøvurderinger er et vigtigt og etableret værktøj til at indarbejde miljøhensyn iforberedelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Eftersom fysiske planer for detmaritime rum og strategier for integreret kystzoneforvaltning sandsynligvis får envæsentlig indvirkning på miljøet, bør de være omfattet af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers ogprogrammers indvirkning på miljøet26. Når disse planer og strategier omfatter Natura2000-lokaliteter, kan miljøvurderingen kombineres med kravene i artikel 6 i direktiv92/43/EØF for at undgå dobbeltarbejde.For at sikre, at planerne og strategierne udarbejdes på grundlag af pålideligeoplysninger og for at undgå yderligere administration er det meget vigtigt, atmedlemsstaterne indsamler de bedste tilgængelige oplysninger ved at gøre brug afEFT L 197 af 21.7.2001.

(23)

(24)

(25)

eksisterende instrumenter og værktøjer til dataindsamling, så som dem, der er udvikletsom led i initiativet "Viden om havene 2020".(26)Medlemsstaterne bør udarbejde nationale rapporter til Kommissionen med henblik påovervågning af direktivs gennemførelse. For at begrænse den administrative byrde børmedlemsstaterne kunne anvende den rapportering, der er foretaget i henhold tilrelevant lovgivning, f.eks. i henhold til direktiv 2008/56/EF. Kommissionen vil gørebrug af de oplysninger, der er indberettet af medlemsstaterne, og alle andre relevanteoplysninger, der er tilgængelige i henhold til EU-lovgivningen, med henblik på atunderrette Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort medgennemførelsen af dette direktiv.Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre en ensartetgennemførelse af dette direktiv, navnlig når det gælder dataforvaltningen og deoperationelle etaper i udarbejdelsen og gennemførelsen af de fysiske planer for detmaritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning og rapporteringendesangående, herunder det tekniske format for dataudveksling. Disse beføjelser børudøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordanmedlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelses-beføjelser27.Det er yderst vigtigt, at direktivets bestemmelser gennemføres rettidigt, eftersom EUhar vedtaget en række politiske initiativer, der skal gennemføres senest i 2020, og somdette direktiv har til formål at støtte. Der bør derfor vedtages en kortest mulig frist forgennemførelsen af dette direktiv —

(27)

(28)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:KAPITEL IGENERELLE BESTEMMELSERArtikel 1Genstand1.Ved dette direktiv fastlægges der en ramme for maritim fysisk planlægning ogintegreret kystzoneforvaltning, som har til formål at fremme en bæredygtigøkonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtigudnyttelse af hav- og kystressourcerne.Inden for rammerne af EU's havpolitik forpligtes medlemsstaterne i henhold til denneramme til at udarbejde og gennemføre fysiske planer for det maritime rum ogstrategier for integreret kystzoneforvaltning med det sigte at nå de mål, der er fastsati artikel 5.

EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

Artikel 2Anvendelsesområde1.2.Bestemmelserne i dette direktiv anvendes på marine farvande og kystzoner.Dette direktiv finder ikke anvendelse på aktiviteter, der alene tjener forsvarsformåleller den nationale sikkerhed. Medlemsstaterne bestræber sig ikke desto mindre på atsikre, at sådanne aktiviteter udføres på en sådan måde, at de er forenelige medmålene i dette direktiv.Bestemmelserne i dette direktiv griber ikke ind i medlemsstaternes kompetencerinden for fysisk planlægning.Artikel 3DefinitionerI dette direktiv forstås der ved:1."Kystzone": det geomorfologiske område på begge sider af kystlinjen, der påhavsiden slutter ved den yderste grænse for medlemsstaternes territorialfarvande ogpå landsiden ved den grænse, som medlemsstaterne fastsætter i deres strategier forintegreret kystzoneforvaltning."Integreret havpolitik": en EU-politik, som har til formål at fremme en koordineretog sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere denbæredygtige udvikling, økonomiske vækst og sociale samhørighed imedlemsstaterne, navnlig Unionens kystområder, øområder og regioner i den ydersteperiferi, samt maritime sektorer, gennem sammenhængende og koordineredehavrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde."Havregion eller subregion": havregioner og subregioner som omhandlet i artikel 4 idirektiv 2008/56/EF."Marine farvande": farvande, havbund og undergrund som omhandlet i artikel 3,stk. 1, i direktiv 2008/56/EF."Offentlighed": deltagelse af en eller flere fysiske eller juridiske personer og ihenhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer ellergrupper."Sektoraktiviteter": aktiviteter henhørende under de EU-politikker, der er omhandleti tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som harindvirkning på de marine farvande og kystområderne."God miljøtilstand": miljøtilstand som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i direktiv2008/56/EF.

3.4.5.

KAPITEL IIFysiske planer for det maritime rum og strategier for integreret kystzoneforvaltningArtikel 4Udarbejdelse og gennemførelse af fysiske planer for det maritime rum og strategier forintegreret kystzoneforvaltning1.Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører en eller flere fysiske planer for detmaritime rum og en eller flere strategier for integreret kystzoneforvaltning. Disse kanudarbejdes i særskilte dokumenter.Planerne og strategierne skal tage sigte på realiseringen af de mål, der er omhandlet iartikel 5, og opfylde de minimumskrav, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8.Ved udarbejdelsen af planerne og strategierne skal medlemsstaterne tage behørigthensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de forskellige havregioner ogsubregioner, de respektive sektoraktiviteter, de berørte marine farvande og kystzonerog potentielle virkninger af klimaændringerne.Planerne og strategierne kan omfatte eller bygge på mekanismer, der allerede er ellerer ved at blive oprettet før dette direktivs ikrafttræden, forudsat at indholdet af disseer i overensstemmelse med de minimumskrav, der er fastsat i artikel 6, 7 og 8.Artikel 5Målene for de fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreretkystzoneforvaltningDe fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning skalbygge på en økosystembaseret tilgang, der letter sameksistensen og hindrer konflikter mellemkonkurrerende sektoraktiviteter i de marine farvande og kystzonerne, og som tager sigte på atbidrage til at:a)b)c)d)sikre EU's energiforsyning ved at fremme udviklingen af havenergikilder og nye ogvedvarende former for energi, sammenkoblingen af energinet og energieffektivitetfremme udviklingen af søtransport og tilvejebringe effektive og rentable skibsruter ihele Europa, herunder adgang til havne og transportsikkerhedfremme en bæredygtig udvikling og vækst i fiskeri- og akvakultursektoren ogfremme beskæftigelsen i fiskeriet og de dermed forbundne sektorersikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og en fornuftig og rationeludnyttelse af naturressourcerne, særlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand,standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne og reducererisikoen for forurening af havmiljøetsikre, at kyst- og havområderne er modstandsdygtige over for klimaændringer.

2.3.

Artikel 6Fælles minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum og strategierne forintegreret kystzoneforvaltning1.De fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreretkystzoneforvaltning skal indeholde de operationelle etaper, der skal gennemføres forat nå målene i artikel 5, idet der tages hensyn til alle de relevante aktiviteter ogforanstaltninger, der finder anvendelse på dem.Planerne og strategierne skal som et minimum:koordineres indbyrdes, hvis de ikke allerede er integreret med hinandensikre et effektivt grænseoverskridende samarbejde medlemsstaterne imellem ogmellem de nationale myndigheder og de interessenter, der er berørt af de relevantesektorpolitikkeridentificere planernes og strategiernes grænseoverskridende virkninger på de marinefarvande og kystzoner, der henhører under tredjelandes højhedsområde ellerjurisdiktion i samme havregion eller subregion og berørte kystzoner og håndteredisse virkninger i samarbejde med disse landes ansvarlige myndigheder, jf. artikel 12og 13.Planerne og strategierne skal mindst tages op til revision hvert 6. år.Artikel 7Specifikke minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum1.De fysiske planer for det maritime rum skal som et minimum indeholde enkortlægning af de marine farvande, som fastlægger den faktiske og potentiellerumlige og tidsmæssige fordeling af alle relevante maritime aktiviteter med henblikpå at nå målene i artikel 5.Ved udarbejdelsen af de fysiske planer for det maritime rum skal medlemsstaternemindst tage følgende aktiviteter i betragtning:anlæg til udvinding af energi og produktion af vedvarende energianlæg til udvinding af olie og gas og infrastrukturer i forbindelse hermedskibsruterundersøiske kabel- og rørforbindelserfiskepladserhavbrugnaturbeskyttelsesområder.Artikel 8Specifikke minimumskrav til strategierne for integreret kystzoneforvaltning1.Strategierne for integreret kystzoneforvaltning skal som et minimum indeholde enliste over eksisterende foranstaltninger, der anvendes på kystzoner, og en analyse af,

2.a)b)

2.a)b)c)d)e)f)g)

om der er behov for yderligere tiltag for at nå målene i artikel 5. Der skal iforbindelse med disse strategier fastlægges en integreret gennemførelse af detværsektorielle politikker, og der skal tages højde for samspillet mellem land- oghavbaserede aktiviteter.2.a)b)c)d)e)f)Ved udarbejdelsen af strategierne for integreret kystzoneforvaltning skalmedlemsstaterne mindst tage følgende aktiviteter i betragtning:udnyttelsen af specifikke naturressourcer, herunder anlæg til udvinding af energi ogproduktion af vedvarende energiudviklingen af infrastruktur, energifaciliteter, transport, havne, maritime anlæg ogandre strukturer, også grøn infrastrukturlandbrug og industrifiskeri og akvakulturbevarelse, genopretning og forvaltning af kystøkosystemer, økosystemtjenester ognaturen, kystlandskaber og øerafbødning af og tilpasning til klimaændringerne.Artikel 9Offentlig deltagelse1.Medlemsstaterne indfører metoder til at inddrage alle interesserede parter på et tidligttidspunkt i udarbejdelsen af de fysiske planer for det maritime rum og strategiernefor integreret kystzoneforvaltning.Det skal sikres, at alle relevante berørte parter og myndigheder og den berørteoffentlighed høres om udkastet til planerne og strategierne og har adgang tilresultaterne, så snart de foreligger.Ved udarbejdelsen af de metoder, der skal sikre den offentlige deltagelse, skalmedlemsstaterne handle i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.Artikel 10Dataindsamling og udveksling af oplysninger1.Medlemsstaterne tilrettelægger indsamling af de bedste tilgængelige data ogudveksling af de oplysninger, der er nødvendige for den maritime fysiskeplanlægning og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.Dataene i stk. 1 skal omfatte:miljømæssige, sociale og økonomiske data, der er indsamlet i henhold til debestemmelser i EU-lovgivningen, der vedrører aktiviteterne i artikel 7 og 8fysiske data vedrørende de marine farvande og geomorfologiske data vedrørendekystzonerne.Ved tilrettelæggelsen af dataindsamlingen og udvekslingen af oplysninger somomhandlet i stk. 1 skal medlemsstaterne i videst muligt omfang gøre brug af de

2.a)b)3.

instrumenter og værktøjer, der er udviklet inden for rammerne af den integreredehavpolitik.Artikel 11Vurdering af miljøvirkningerPlanerne for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning er omfattet afbestemmelserne i direktiv 2001/42/EF.Artikel 12Samarbejde med de øvrige medlemsstater1.De medlemsstater, der grænser op til en kystzone eller et havområde henhørendeunder en anden medlemsstat, samarbejder med denne anden medlemsstat for at sikre,at planerne for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning ersammenhængende og koordineres på tværs af kystzonen eller den pågældendehavregion og/eller subregion. I dette samarbejde skal der navnlig tages højde fortværnationale spørgsmål, som f.eks. grænseoverskridende infrastruktur.Samarbejdet i stk. 1 skal foregå igennem:regionale institutionelle samarbejdsstrukturer, der dækker den berørte kystzone,havregion eller subregion, elleret særligt netværk, der består af medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, og somdækker den berørte havregion og/eller subregion.Artikel 13Samarbejde med tredjelandeMedlemsstater, der grænser op til en kystzone eller et havområde henhørende under ettredjeland, bestræber sig på at koordinere deres planer for det maritime rum og strategiernefor integreret kystzoneforvaltning med det pågældende tredjeland i den berørte havregion,subregion eller kystzone.KAPITEL IIIGENNEMFØRELSEArtikel 14Ansvarlige myndigheder1.Hver medlemsstat udpeger for hver kystzone og havregion eller subregion den ellerde myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv, herunder forat sikre samarbejdet med andre medlemsstater som omhandlet i artikel 12 ogsamarbejdet med tredjelande som omhandlet i artikel 13.

2.a)b)

2.3.

Hver medlemsstat sender Kommissionen en liste over de ansvarlige myndighedersammen med de oplysninger, der er anført i bilag I til dette direktiv.Samtidig sender hver medlemsstat Kommissionen en liste over deres ansvarligemyndigheder i de internationale organer, som de deltager i, og som er relevante forgennemførelsen af dette direktiv.Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger,der er meddelt i henhold til stk. 1, senest seks måneder efter at en sådan ændring ertrådt i kraft.Artikel 15Overvågning og rapportering

Hver medlemsstat sender en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dettedirektiv, idet de anvender og i givet fald henviser til de rapporter, oplysninger ogdata, der foreligger i henhold til anden relevant EU-lovgivning.Rapporten skal som et minimum indeholde oplysninger om gennemførelsen af artikel6-13.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den gørrede for de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af direktivet.Artikel 16Gennemførelsesretsakter

2.3.

1.a)

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser om:de operationelle specifikationer for forvaltningen af oplysningerne i artikel 10,forudsat at sådanne specifikationer ikke er fastsat ved anden EU-lovgivning, somf.eks. direktiv 2007/2/EF eller 2008/56/EF, for så vidt angår–udveksling af data og samkøring med eksisterende procedurer fordataforvaltning og -indsamling og

de operationelle skridt i udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime rum ogstrategier for integreret kystzoneforvaltning og rapporteringen herom, for så vidtangår:––––sammenhængen mellem rapporteringsforpligtelserne i henhold til dettedirektiv og anden relevant EU-lovgivningovervågnings og rapporteringscyklusserreglerne for samarbejdet på tværs af grænserneoffentlig høring.

Gennemførelsesretsakterne i stk. 1 skal vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 17Udvalgsprocedure1.2.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som fastlagt iforordning (EU) nr. 182/201128.Når der henvises til stk. 1, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011anvendelse.KAPITEL IVAFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18Gennemførelse1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraftfor at efterkomme dette direktiv, senest 18 måneder efter at det er trådt i kraft. Demeddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal deindeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages afen sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes afmedlemsstaterne.Den eller de myndigheder, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, skal udpeges senest18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.De fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreretkystzoneforvaltning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, skal fastlægges inden for enperiode på 36 måneder fra dette direktivs ikrafttræden.De rapporter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, skal forelægges senest 42 månederefter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert 6. år.De statusrapporter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, skal forelægges senest 6måneder efter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert 6. år.Artikel 19IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske UnionsTidende.

3.4.

5.6.

EUT L 55 af 28.2.2011.

Artikel 20AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den[…].

På Europa-Parlamentets vegneFormand

På Rådets vegneFormand

BILAG IAnsvarlige myndigheder1)2)3)Den eller de ansvarlige myndigheders navn og adresse — den eller de udpegedeansvarlige myndigheders officielle navn og adresse.Den eller de ansvarlige myndigheders juridiske status — en kort beskrivelse af deneller de ansvarlige myndigheders juridiske status.Ansvarsområde — en kort beskrivelse af den eller de ansvarlige myndighedersjuridiske og administrative ansvar og dens/deres rolle i de pågældende marinefarvande.Medlemskab — når den eller de ansvarlige myndigheder fungerer somkoordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over dissesammen med en sammenfatning af de institutionelle forbindelser, der er etableret forat sikre koordineringen.Regional eller subregional koordinering — der kræves en sammenfatning af demekanismer, der er oprettet for at sikre koordineringen mellem de medlemsstater,hvis farvande er omfattet af dette direktiv og ligger inden for samme havregion ellersubregion.

FINANSIERINGSOVERSIGT1.1.1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMMEForslagets/initiativets betegnelseEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysiskplanlægning og integreret kystzoneforvaltning.1.2.Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen29Maritime Anliggender og FiskeriMiljø.1.3.Forslagets/initiativets art⌧Forslaget/initiativet drejer sig om enny foranstaltningForslaget/initiativet drejer sig om enny foranstaltning som opfølgning på etpilotprojekt/en forberedende foranstaltning30

Forslaget/initiativet drejer sig omforlængelse af en eksisterende foranstaltningForslaget/initiativet drejer sig omomlægning af en foranstaltning til en nyforanstaltning

1.4.1.4.1.

MålDet eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativetvedrørerAt støtte en bæredygtig økonomisk vækst i de marine farvande og kystzoner i EU.

1.4.2.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteterSpecifikt mål:MARE-aktivitet 11.09: at fremme en bæredygtig vækst ved hjælp af politiskeinitiativer, der sætter skub i den blå økonomi, udvikler effektive ordninger forsamarbejde og informationsudveksling mellem lovgiverne og de berørte parter, ogsom sikrer en effektiv forvaltning af havene og kysterne.Resultatindikator: omfanget af samarbejdet på tværs af grænserne om maritim fysiskplanlægning (MFP); målbar reduktion den tid, der medgår til og omkostningerne iforbindelse med projektplanlægning i EU's havområder. Mål: etablering af entransparent, forudsigelig og stabil ramme for planlægning og forvaltning af deforskellige former for udnyttelse af havet i EU, som skal resultere i en væsentligeffektivitetsforøgelse.ENV-aktivitet 587-D2: at støtte og videreudvikle EU's politik for integreretkystzoneforvaltning (ICZM) med det formål at fremme en rationel og fornuftigudnyttelse af kystressourcerne og gøre kystzonerne mere modstandsdygtige over forforskellige risici og virkningerne af klimaændringerne.

ABM: Activity Based Mangement (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting(aktivitetsbaseret budgetlægning).Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

Resultatindikator: gennemførelsesniveauet for de nationale ICZM-strategier, der erudviklet som følge af EU's henstilling vedrørende integreret kystzoneforvaltning(ICZM-indikator).Mål: Kommissionens fremlæggelse af et forslag i 2012 om en effektiv langsigtetstrategi til støtte for gennemførelsen af ICZM i EU.1.4.3.Forventede resultater og virkningerAngiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Det overordnede formål med forslaget er at sikre en bæredygtig økonomisk vækst ide maritime erhverv og kystsamfundene og samtidig muliggøre forskellige formerfor bæredygtig udnyttelse af havets og kysternes ressourcer ved i tråd med denøkosystembaserede tilgang at tage hensyn til bæredygtighedens søjler, dvs. denøkonomiske, sociale og miljømæssige søjle.Dette sikrer bl.a.:- en bæredygtig, ressourceeffektiv og integreret udvikling af de maritime ogkystbaserede aktiviteter- et sundere investeringsklima- bedre tilpasning til miljørisici, f.eks. klimaændringer og forebyggelse og/ellermindskelse af følgerne af naturkatastrofer.1.4.4.Virknings- og resultatindikatorerAngiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Outputindikatorer: opstilling af en styringsramme for maritim fysisk planlægning ogstrategier for integreret kystzoneforvaltning; omfanget af samarbejdet på tværs afgrænserneResultatindikatorer: arealudviklingsmønstre, mindskelse af konflikter og retstvistervedrørende infrastrukturudvikling, bæredygtig udnyttelse af havets og kysternesressourcer, koordineret maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltningog samarbejde på tværs af grænserne- Virkningsindikatorer: opretholdelse/genoprettelse af biodiversiteten eller potentialetfor økosystemtjenester i kystzonerne og de marine farvande, øget merværdi og færresæsonudsving i de maritime erhverv og kystsamfundene, større modstandsdygtighedover for klimaændringer, vækst i økonomiske nøglesektorer og økonomiskeaktiviteters sameksistens.1.5.1.5.1.Forslagets/initiativets begrundelseBehov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt- at indføre en integreret planlægningsprocedure for maritime aktiviteter og enintegreret forvaltningsprocedure for kystzonerne ved at etablere et samarbejdemellem de nationale myndigheder og de berørte parter inden for de relevantesektorpolitikker- at sikre et effektivt samarbejde medlemsstaterne imellem, når der træffesforanstaltninger vedrørende maritim fysisk planlægning og integreretkystzoneforvaltning

- at sikre, at procedurerne for maritim fysisk planlægning og strategierne forintegreret kystzoneforvaltning koordineres indbyrdes og integreres med hinanden.1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's sideKyst- og havbaserede aktiviteter og økosystemer går på tværs af de nationalegrænser. Det foreslåede tiltag giver merværdi, i og med at det sikrer sammenhængmellem foranstaltningerne på dette område. En indsats fra EU's side vil navnlig gøredet muligt at undgå, at medlemsstaterne anvender forskellige strategier og gørfremskridt i forskelligt tempo.1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltningerDet konkluderes i en evaluering af medlemsstaternes statusrapporter om ICZM pågrundlag af Rådets henstilling om integreret kystzoneforvaltning (2002/413/EF), aten denne strategi giver en klar merværdi, fordi den koordinerer de tværsektoriellepolitikker med indvirkning på kystzonerne med det formål at sikre en bæredygtigudnyttelse af kystressourcerne. Maritim fysisk planlægning anerkendes bredt som etværktøj, der kan sikre en sammenhængende planlægning af det maritime rum.1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkningMFP og ICZM anerkendes begge i forbindelse med den integrerede havpolitik(blåbogen fra 2007) som integrerede forvaltningsværktøjer. De bidrager til en mereintegreret beslutningsprocedure, idet de koordinerer potentielt konkurrerendesektorpolitikker. Maritim fysisk planlægning og strategier for integreretkystzoneforvaltning vil derfor bidrage til at realisere og koordinere mål ogforanstaltninger inden for de relevante politikker, f.eks. energi, miljø, søtransport ogfiskeri.1.6.Varighed og finansielle virkningerForslag/initiativ afbegrænset varighed––Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅFinansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

⌧Forslag/initiativ afubegrænset varighed– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.1.7.Påtænkte forvaltningsmetoder31Direkte central forvaltningved KommissionenIndirekte central forvaltningved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:–––forvaltningsorganerorganer oprettet af Fællesskaberne32nationaleoffentligretligetjenesteydelsesopgaverorganer/organermedoffentlige

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og referencer ti finansforordningen findes på webstedetBudgWeb:http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

–

personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold tilafsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i denrelevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49Decentral forvaltningi samarbejde med tredjelandeFælles forvaltningmed internationale organisationer (angivesnærmere)

⌧Delt forvaltningmed medlemsstaterne

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGERBestemmelser om kontrol og rapporteringAngiv hyppighed og betingelser.

Senest den 31. marts 2016 og derefter hvert sjette år forelægger medlemsstaterne enrapport for Kommissionen om gennemførelsen af direktivets bestemmelser.Rapporterne vil være baseret på medlemsstaternes overvågning af gennemførelsen.2.2.2.2.1.Forvaltnings- og kontrolsystemKonstaterede risiciIkke relevant - Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)Ikke relevant - Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder som under punkt2.2.Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Ikke relevant - Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger3.3.1.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGERBerørt (e) udgiftspost (er) på budgettet og udgiftsområde (r) i den flerårigefinansielle rammeI samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme ogbudgetposterne.Udgifts-område idenflerårigefinansielleramme

Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Budgetpost

UdgiftensartOB/IOBfraEFTA-lande34frakandidat-lande35

Bidragiht.finansforordning�ens artikel 18,stk. 1, litra aa)

Nummer[Betegnelse …...….]

(33)

fra tredje-lande

11.0101 — Udgifter vedrørendetjenestegørende personale inden forpolitikområdet "Maritime anliggenderog fiskeri"07 01 01 — Udgifter vedrørendetjenestegørende personale inden forpolitikområdet"Miljøog

IOB

NEJ

333435

OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

klimaindsats"

Nye budgetposter, som der er søgt omI samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.Udgifts-område idenflerårigefinansiellerammeUdgiftensartfraEFTA-landefrakandidatlande

BudgetpostNummer[Udgiftsområde ….…..]

Bidragfra tredje-landeiht.finansforordning�ens artikel 18,stk. 1, litra aa)

OB/IOB

3.2.3.2.1.

Anslåede virkninger for udgifterneSammenfatning af den anslåede virkning for udgifternei mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielleramme:

Nummer

GD: <…….>AktionsbevillingerBudgetpostens nummerBudgetpostens nummerForpligtelserBetalingerForpligtelserBetalinger(1)(2)(1a)(2a)

År36N

ÅrN+1

ÅrN+2

ÅrN+3

… der indsættes flere år, hvisvirkningen varer længere(jf. punkt 1.6)

I ALT

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen forsærprogrammer37

Budgetpostens nummerForpligtelser

(3)=1+1a+3=2+2a

Bevillinger I ALTtil GD<….>

Betalinger

3637

År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,direkte forskning.

Aktionsbevillinger I ALT

ForpligtelserBetalinger

(4)(5)

Administrationsbevillingerfinansieretbevillingsrammen for særprogrammer I ALT

over

(6)

Bevillinger I ALTunder UDGIFTSOMRÅDE <….>i den flerårige finansielle ramme

ForpligtelserBetalinger

=4+ 6

=5+ 6

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:Aktionsbevillinger I ALTForpligtelserBetalinger(4)(5)

Administrationsbevillingerfinansieretbevillingsrammen for særprogrammer I ALT

over

(6)

Bevillinger I ALTunder UDGIFTSOMRÅDE 1-4i den flerårige finansielle ramme(referencebeløb)

Forpligtelser

=4+ 6

Betalinger

=5+ 6

Udgiftsområde i den flerårige finansielleramme:

Administrationi mio. EUR (tre decimaler)År2014 ogder-efter

UBEGRÆNSET LØBETID

I ALT

GD: <ENV/MARE>Menneskelige ressourcerAndre administrationsudgifterI ALT GDENV/MAREBevillinger

0,5080,0540,0220,584

Bevillinger I ALTunder UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelseri= betalinger i alt)

alt

0,584

i mio. EUR (tre decimaler)År2014 ogder-efter… der indsættes flere år, hvisvirkningen varer længere (jf.punkt 1.6)

I ALT

Bevillinger I ALTunder UDGIFTSOMRÅDE 1-5i den flerårige finansielle ramme

ForpligtelserBetalinger

0,5840,584

3.2.2.

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne–⌧Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger–Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)ÅrNÅrN+1ÅrN+2ÅrN+3RESULTATER… der indsættes flere år, hvis virkningen varerlængere (jf. punkt 1.6)I ALT

Der angivesResultaternemål ogresultaters art38

Resultaternesgnsntl.omkostningerResultater(antal)

OmkostningerResultater(l)Resultater(antal)

OmkostningerResultater(antal)

OmkostningerResultater

OmkostningerResultater(antal)

Omkostninger

Samlederesultater(antal)

I altSamledeomkost-ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 139…

ResultatResultatResultatSubtotal for specifikt mål nr. 1SPECIFIKT MÅL NR. 2…Resultat3839

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...".

Subtotal for specifikt mål nr. 2OMKOSTNINGER I ALT

3.2.3.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne–Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

3.2.3.1. Resumé–⌧Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger somanført herunder:i mio. EUR (tre decimaler)År2014 ogderefterÅrN+1ÅrN+2ÅrN+3… der indsættes flere år, hvisvirkningen varer længere (jf. punkt1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårigefinansielle ramme

MenneskeligeressourcerAndreadministrations-udgifterSubtotalUDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårigefinansielle ramme

0,508

0,076

Uden forUDGIFTSOMRÅDE540i den flerårigefinansielle ramme

MenneskeligeressourcerAndreadministrations-udgifterSubtotaluden forUDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårigefinansielle ramme

I ALT

0,584

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmerog/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer––Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcerForslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer somanført herunder:Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)År2014 ogder-efter11 01 01 01 + 07 01 01 01 (i hovedsædet og iKommissionens repræsentationskontorer)XX 01 01 02 (i delegationerne)XX 01 05 01 (indirekte forskning)10 01 05 01 (direkte forskning)Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)4111 01 02 01 (KA, V, UNE under den samledebevillingsramme)XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE idelegationerne)XX01 04 yy42

ÅrN+1

ÅrN+2

ÅrN+3

… der indsættes flere år,hvis virkningen varerlængere (jf. punkt 1.6)

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)4

i hovedsædet43i delegationerne

XX01 05 02 (KA, V, UNE – indirekteforskning)10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning)Andre budgetposter (skal angives)I ALT4

XXangiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsattil forvaltning af aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret medyderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årligetildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.Opgavebeskrivelse:Tjenestemænd og midlertidigt ansatteEksternt personaleOvervåge direktivets gennemførelse i medlemsstaterne

4243

KA = kontraktansat, V= vikarer, UED= unge eksperter ved delegationerne, LA = lokalt ansatte UNE:udstationerede nationale eksperter.Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne(ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

3.2.4.

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme–⌧ramme–Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle

Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i denflerårige finansielle rammeForslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at denflerårige finansielle ramme revideres44.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

–

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenesstørrelse.

3.2.5.

Tredjemands bidrag til finansieringen–⌧Forslaget/initiativetindeholder ikke bestemmelser om samfinansiering medtredjemand.– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgendeoverslag:i mio. EUR (tre decimaler)ÅrNÅrN+1ÅrN+2ÅrN+3… der indsættes flere år, hvisvirkningen varer længere(jf. punkt 1.6)

I alt

Organ, som deltager isamfinansieringen(angives)Samfinansieredebevillinger I ALT

Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne–⌧Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.–Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:––for egne indtægterfor diverse indtægteri mio. EUR (tre decimaler)Forslagets/initiativets virkninger45Bevillinger tilrådighed iindeværenderegnskabsår

Indtægtspost på budgettet

ÅrN

ÅrN+1

ÅrN+2

ÅrN+3

... der indsættes flere år, hvisvirkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel ….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter derpåvirkes.Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.