MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 261: Henvendelse fra Det Økologiske Råd m.fl. om Kommissionens gennemgang af REACH

Kommissionens gennemgang af REACH mangler handlingDanmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd opfordrer danske politikere til atpresse på for, at EU-kommissionens evaluering af REACH følges op af handling.Kommissionens gennemgang af REACH mangler konkrete løsningsforslag på de problemstillinger, somde finder ved lovgivningen.Det virker som om, at Kommissionen i højere grad beskytter den europæiske industri frem for deeuropæiske borgere og miljøet.Der er behov for mere udspecificerede registreringsdossierer.Rapporten går ikke tilstrækkeligt i dybden med hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og de såkaldtecocktaileffekter og opstiller ingen løsningsforslag til en forsvarlig regulering af disse områder.Vi savner bl.a.:forslag til ændringer i bilag og guidelines.et forslag til en sidestillet lovgivning for nano.som minimum anført en tidshorisont for inkluderingen af de tre nævnte uløste problemområder.Der er behov for at øge tempoet for optagelsen af særligt farlige stoffer (SVHC) på Kandidatlisten for atKommissionen kan nå sin egen målsætning.Der er behov for en gennemgang af kriterierne for SVHC, for at sikre, at alle bekymrende stofferinkluderes.Kommissionen sidder mange tungtvejende rapporter, om konsekvenserne af manglende regulering,overhørige.

UddybningEU-Kommissionens rapport om gennemgangen af REACH erkender, at der er mangler ved lovgivningen, menmangler anbefalinger til, hvordan man lovgivningsmæssigt kan komme dette til livs. Og det endda på trods af, atKommissionen fik udskudt den endelige rapport i otte måneder.Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd er overordnet set enige medKommissionen, når den konkluderer, at brugen af kemikalier i EU er blevet mere sikker, siden REACH trådte ikraft. Der er dog langt endnu, hvis mennesker og miljø skal være tilstrækkeligt beskyttet mod skadelige effekterfra kemikalier. Vi kan derfor ikke støtte Kommissionens rapport og dens fremadrettede konklusioner.Kommissionen bør tvinges til at komme med forslag til konkrete handlinger.Kommissionen har identificeret visse behov for tilpasninger af lovgivningen samt, at der er brug for en størreindsats for at undgå sundhedsskadelige effekter på mennesker og miljø. F.eks. erkender Kommissionen, at de data,som virksomhederne, i henhold til REACH, skal indrapportere, er af for ringe kvalitet. Mange eksempler herpå erallerede påvist tidligere. Bl.a. påviste en undersøgelse for Center for Alternativer til Dyreforsøg ved University of

Konstanz i Tyskland, at virksomheder ikke lever op til EU's kemikalielov1. Senest har ECHA, i deres årligerapport om evaluering, selv rapporteret at ”A large part of those REACH registration dossiers that have beenchecked by ECHA still raise quality and, subsequently, compliance concerns, with substance identity the mostcommon problem”2.Kommissionen burde her komme med konkrete løsningsforslag, som f.eks. mere udspecificerederegistreringsdossierer. I gennemgangen konkluderer de blot: ´Visse behov for justeringer er blevet identificeret,men balanceret mod ønsket om at sikre lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed, vil ændringer i lovtekstenikke blive foreslået´. Det virker i vores øjne desværre som om, at Kommissionen i højere grad beskytter deneuropæiske industri frem for de europæiske borgere og miljøet.Rapporten går ikke tilstrækkeligt i dybden med hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og de såkaldtecocktaileffekter og opstiller ingen løsningsforslag til en forsvarlig regulering af disse områder. Ved vedtagelsen afREACH udskød man reguleringen for disse områder under henvisning til manglende viden. I dag har vi betydeligtstørre viden, end man havde i 2006, da REACH blev vedtaget.Vi er klar over, at man ikke ønsker at åbne selve REACH-teksten – idet dette meget vel kunne medføre flereforringelser end fremskridt pga. konjunkturerne. Men Kommissionen burde give konkrete forslag til, hvordan manpå anden vis kan løse de udestående problemer, f.eks. ved at lave en særlovgivning for nano ved siden af REACH,samt ved at ændre i bilag og guidelines, der knytter sig til REACH. Kommissionen burde i rapporten, somminimum, have anført en tidshorisont for inkluderingen af de tre nævnte uløste problemområder.En af de væsentlige målsætninger i REACH er, at alle særligt farlige kemikalier - de såkaldte SVHC - skaloptages på EU's liste inden 2020, så der kan blive taget stilling til, om de kan erstattes af mindre farlige stoffer.Ind til videre har man kun sat 138 stoffer på listen, selv om det skønnes, at der er op mod 1500 SVHC påmarkedet. Og Kommissionen lægger ikke op til at øge tempoet. Med det hidtidige tempo vil de særligt farligestoffer ikke være listet før 2060. Det er ikke acceptabelt.Desuden mangler der helt en gennemgang af kriterierne for SVHC:

Vi er bekymrede for om disse kriterier overhovedet er tilstrækkelige til at indfange alle de stoffer der rent faktiskhar sådanne effekter. Som eksempel kan nævnes det danske dossier for de fire ftalater; DEHP, BBP, DBP ogDIBP. Danmark påviser heri cocktaileffekter af fire ftalater og ender dermed med en RQ (Risk Quotient) på over1. Alligevel forkaster Kommissions ekspertudvalg (RAC og SEAC) det danske dossier; bl.a. på baggrund af en forlille RQ, da de antager, at værdien fremadrettet vil falde på baggrund af en løbende substitution af stofferne. Deter i høj grad bekymrende, at det ikke er tilstrækkeligt at påvise, at der er sandsynlighed for skadelige effekter påmennesker og miljø, og at videnskabeligt dokumenterede effekter kan blive fejet af bordet blot på baggrund afhypoteser. Her burde der i stedet være belæg for anvendelse af forsigtighedsprincippet. Ida Auken har turdet brugeprincippet på nationalt niveau ved at forbyde brugen af de fire ftalater i en række forbrugerprodukter. Et initiativ,som før har vist sig at medføre et øget beskyttelsesniveau for alle europæiske borgere. Et andet eksempel erbisphenol A, hvor Danmark, som det første EU-medlemsland, gennemførte et forbud mod dette stof i sutteflasker,

http://blogs.nature.com/news/2011/11/companies_failing_to_live_up_t_1.htmlhttp://echa.europa.eu/view-article/-/journal_content/title/reach-evaluation-report-2012-quality-information-required-for-reach-compliance3Dvs. kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadende. Kategori 1 og 2 betyder, at der anses for at være tilstrækkeligevidens på grundlag af enten dyreforsøg eller humane studier (epidemiologi)4Hhv. ”persistent-bioaccumulative-toxic” og ”very-persistent, very-bioaccumulative”

som senere blev omfattet til at gælde hele EU. Nu har Frankrig vedtaget et mere omfattende forbud, der bl.a. ogsåinkluderer fødevareemballage og vil beskytte borgerne mere generelt.Endvidere illustrerer den nyligt lancerede rapport fra Det Europæiske Miljøagentur ’Late lessons from earlywarnings’5, hvor skadelig og bekostelig en forsømmelse af brugen af forsigtighedsprincippet kan være. Rapportenbeskriver, hvordan forebyggende tiltag kan hjælpe med at styre de mange og hurtigt skiftende systemiskeudfordringer, som verden står over for i dag og hvordan man herigennem opnår størst mulig innovation samtidigmed at mulige skadevirkninger minimeres.Det er vigtigt at forstå begrænsningerne i den nuværende regulering af f.eks. hormonforstyrrende stoffer,nanomaterialer og cocktaileffekter. Senest har WHO og FN’s miljøprogram (UNEP) i deres fælles rapport omhormonforstyrrende stoffer; ’State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals – 2012’6fremført treoverordnede beviser for en velbegrundet øget bekymring for hormonforstyrrende stoffer. 1) Den høje forekomstog den stigende tendens til mange hormonrelaterede lidelser hos mennesker, 2) observationer af hormonrelateredesundhedseffekter i bestande af vilde dyr og 3) identifikationen af kemikalier med hormonforstyrrende egenskabersom viser sundhedsskadelige effekter i laboratorieforsøg.Det er af afgørende betydning, at der stilles forslag til reguleringsmuligheder, der bedst tackler de identificeredebegrænsninger. Hermed dannes udgangspunktet for en demokratisk og gennemsigtig debat og proces hen imod entilpasning af eksisterende love. Denne mulighed forpasser Kommissionen totalt.Vi er enige i, at det er vigtigt med lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed for virksomhederne. Menvirksomhederne har jo hele tiden vidst, at REACH skulle evalueres nu, og REACH-teksten åbner oven i købet opfor muligheden for en opstramning af reguleringen af hormonforstyrrende stoffer i 20137. Kravet om stabilitet måikke blive på bekostning af de europæiske borgeres sundhed og miljøet.

http://www.eea.europa.eu/publications/environmental_issue_report_2001_22http://unep.org/pdf/9789241505031_eng.pdf7Den nuværende viden giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte en grænseværdi, under hvilken negative virkninger ikkeforekommer, og hormonforstyrrende stoffer bør derfor betragtes som stoffer uden en nedre grænse på linje med f.eks.kræftfremkaldende stoffer (artikel 57 og 60.3 i REACH). Enhver udsættelse for disse stoffer kan indebære en risiko, medmindreproducenten kan fremlægge videnskabeligt bevis for, at en tærskel kan identificeres, idet der tages hensyn til øget følsomhed underkritiske udviklingsstadier og kombinationseffekter af stofferne.