MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 257: EU-note om Grønbog om plasticaffald, fra EU-konsulenten

Plasticaffald udgør et stort miljømæssigt problem globalt – ikke mindst i have-ne. Der blev i 2008 genereret 25 mio. ton plasticaffald i EU, hvoraf kun 21,3pct. blev genanvendt, mens 48,7 pct. blev deponeret. En del heraf ender ihavene.Kommissionen har den 7. marts 2013 indledt en høring om plasticaffald med1grønbogenEn europæisk strategi for plasticaffald i miljøet.Frist for svar pågrønbogen erden 7. juni 2013.Opfølgning på grønbogen vil indgå i den bre-dere revision af affaldslovgivningen, der afsluttes i 2014.

Plastic og miljøDe egenskaber, der gør plastic meget nyttigt, fx holdbarhed, lethed og laveomkostninger, gør også bortskaffelse problematisk. Plastic er svært nedbry-deligt og kan bestå over 100 år i havmiljøet. Fisk og fugle kvæles i plasticaf-fald og store mængder ender på havbunden.Plastic indeholder mange og ofte store koncentrationer af kemiske tilsæt-ningsstoffer, der kan være giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkalden-de. Giftige stoffer som fx pesticider optages af plasticfragmenter i havene ogtrænger via havets fauna ind i fødekæden, hvor det ophobes i kropsvæv tilskade for sundheden. Helt små partikler (såkaldt mikroplastic), der skyldesårtiers nedbrydning, findes alle steder i havene i større koncentrationer endplankton. Plasticfragmenter findes i alle oceaner selv langt fra industrialisere-de områder.De største kilder til plasticaffald er vand fra skybrud, kloaker, turistaffald, ulov-lig dumping, industrielle aktiviteter, polyester- og akrylfibre fra tøjvask.

Plastic og økonomiPlasticindustrien (produktion og forarbejdning) spiller en vigtig økonomisk rollei Europa med i alt ca. 1,45 mio. ansatte i mere end 59.000 virksomheder ogen omsætning på omkring 300 mia. EUR om året. Europa er nettoeksportør afplasticprodukter for en værdi af 13 mia. EUR i 2009. Plasticindustrien forven-ter en global vækst på 4 pct., hvilket er mere end den forventede globaleBNP-vækst.Der er imidlertid også jobs i affaldshåndtering. Indsamling og sortering af af-fald af elektrisk og elektronisk udstyr samt plastic skaber ifølge Kommissioneni alt henholdsvis 40 og 15,6 arbejdspladser pr. 1000 ton håndteret materiale.Genanvendelse af plastic kan potentielt skabe 162.018 arbejdspladser i EU-27, hvis genanvendelsesprocenten forøges til 70 pct. inden 2020.

ter et generelt genanvendelsesmål for husholdningsaffald, herunder plasticaf-4fald.REACH-forordningener relevant fordi den indeholder bestemmelser,der gør det lettere at bringe genanvendte materialer (herunder også plastic) iomsætning, men anvendelsen visse af kemiske tilsætningsstoffer i plasticbetyder, at ikke al plastic i henhold til REACH kan genanvendes, fordi vissetilsætningsstoffer ikke er tilladt i nye produkter.Forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og5blandingergør det muligt at identificere farlige kemikalier og informere bru-gerne om risici ved hjælp af symboler på etiketter. Dermed kan produktionenaf mindre farligt plastic og genanvendelsen af plastic stimuleres i Europa.Farerne ved plasticaffald i miljøet ville ifølge Kommissionen være betydeligtmindre, hvis den nuværende europæiske affaldslovgivning blev gennemførtkorrekt. I mange medlemsstater bliver størsteparten af plasticaffald stadigdeponeret. Ulovlig dumping er ikke udryddet, og mange deponeringsanlæg erulovlige. Antallet af husholdninger, der ikke er tilsluttet en offentlig affaldsind-samlingsordning, er stadig for højt og betyder, at plasticaffald ikke er undernogen form for kontrol. Det øger risikoen for, at let plastic ender i vandområ-der og derefter finder vej til havet.IHavstrategirammedirektiveter affald i havene blandt kriterierne forgod/dårlig miljøtilstand. Kommissionen arbejder med overvågning og med atskabe mere viden om affald i havene.Med henblik på at etablere partnerskaber og frivillige foranstaltninger harKommissionen indledt en dialog med alle berørte parter (producenter, grønneorganisationer, genanvendelsesvirksomheder, havne m.fl.) vedrørende affald ihavene.6

Mulige løsninger på plasticproblemerneAnvendelse af affaldshierarkiIfølge Kommissionen er genanvendelse (selvom ikke alt plastic kan genan-vendes) bedre end energiudnyttelse, som igen er bedre end deponering.Kommissionen foreslår derfor en gradvis udfasning eller forbud mod depone-ring med henvisning til medlemsstater som Danmark, Sverige, Tyskland Hol-land, Belgien og Østrig, der har deponeringsprocenter på under 5 pct. pågrund af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der svarer til forbud.

Mål for genanvendelse og reduktionEmballagedirektivet er den eneste EU-retsakt, der indeholder et specifikt målfor genanvendelse af plasticemballage. Kommissionen spørger derfor om,man bør fastlægge yderligere specifikke mål for genanvendelse af andet pla-sticaffald end det, der kommer fra emballage.Kommissionen foreslår i et nyt miljøhandlingsprogram et kvantitativt mål forreduktion af mængden af affald i havene for hele EU og spørger, hvordan etsådant mål kan udvikles.Eksport af plasticaffaldEftersom plasticaffald er kategoriseret som ikke-farligt, kan det eksporteres tillande uden for OECD ved at benytte proceduren i affaldstransportforordnin-gen. Den samlede eksport af plasticaffald fra EU's medlemsstater til primærtAsien voksede med en faktor på fem i perioden 1999-2011. Ifølge Kommissi-onen er genanvendelse af plasticaffald i Europa miljømæssigt en bedre løs-ning. Eksporteret plasticaffald genanvendes i anlæg, der ikke overholdersamme standarder som anlæg i EU. Kommissionen spørger derfor om derskal indføres regler for at undgå, at eksporteret affald dumpes og/eller genan-vendes på anlæg, der ikke lever op til EU-standarder i tredjelande.Frivillig indsatsKommissionen rejser spørgsmålet om en frivillig indsats blandt producenter ogdetailhandlende kan være med til at løse problemer. Eksempelvis ved at op-stille ”bæredygtige emballageretningslinjer”, som producenter og detailhand-lende frivilligt forpligter sig til.ForbrugeradfærdIfølge Kommissionen opfattes plastic som et materiale uden værdi i sig selvog kasseres derfor nemt. Kommissionen spørger om pant og retursystemer

eller leasingsystemer for bestemte produktkategorier er en vej frem og i givetfald, hvordan negative virkninger på konkurrencen kan undgås.Kommissionen rejser videre debatten om, hvordan forbrugerne bedst oplysesom de negative implikationer af plasticaffald, således at de kan bidrage til atnedbringe plasticaffald og styrke genanvendelse. Kommissionen foreslårblandt andet enfælles koordineret europæisk kystrensningsdag.Bæredygtige plastictyperHvis mængden affarlige stoffer i plastic reduceres,vil det genanvendelig-hed forøges. Kommissionen spørger derfor, hvordan plastics kemiske designkan forbedres og hvordan information om kemikalier stilles til rådighed for allei affaldsgenbrugskæden.Kommissionen rejser også spørgsmålet, hvordan man imødekommer udfor-dringer franye, innovative materialersom fx nanomaterialer, hvis miljø- ogsundhedsmæssige risici man endnu ved meget lidt om, og nyt mikroplastic fx iskrubbecreme og brusegele, som kan ende direkte i havet, fordi spildevands-systemet ikke er designet til at opfange disse.Bionedbrydeligt plasticvinder frem, men Kommissionen minder om, at detikke er lig med komposterbart materiale. Der er behov for yderligere informati-on og regler for bionedbrydeligt plastic og der er blandt andet problemer foraffaldssorteringssystemer med at skelne mellem bionedbrydelige og konventi-nel plastic. Kommissionen spørger om eksisterende krav skal sondre mellembiobnedbrydelig og komposterbart plastic, om oxonedbrydelig plastic overho-vedet må kaldes bionedbrydeligt og til hvilke formål bionedbrydeligt plastic børfremmes.Biobaseret plasticfremstilles af majs, ris, sukkerrør eller kartofler, og er der-for i konkurrence med fødevareproduktion og derfor problematisk – ikkemindst i lande med fødevareknaphed og i forbindelse med øget arealanven-delse til produktion af disse afgrøder med negative effekter for klimaet og bio-diversitet. Kommissionen spørger derfor, hvorvidt brugen af biobaseret plasticbør fremmes.Plasticprodukter, fx elektronisk udstyr, er ofte ikke designet til at blive gen-brugt. Mange produkter har planlagt eller teknisk forældelse, og design, dergør det uøkonomisk eller endda teknisk umuligt at reparere plasticprodukter.Kommissionen spørger om en løsning kunne være at udvikleregler for mil-jøvenligt design,som omfatter konkrete kriterier for mulighed for genbrug,holdbarhed, mulighed for reparation og modulopbygget konstruktion.

Billige plastic-gadgets, der pakkes sammen med forbrugerprodukter, legetøjmed kort levetid, plasticbæreposer til engangsbrug og lignende fås ofte tilpriser, der ikke afspejler deres samlede miljøomkostninger, herunder udgiftertil affaldshåndtering. Kommissionen overvejer et separat initiativ for at reduce-re engangsbæreposer i plastic og lufter muligheden for at udviklemarkeds-baserede instrumenterbaseret på miljøindikatorer til at styre produktionenog forbruget væk fra plasticprodukter med kort levetid. Argumentet er princip-pet om, at forureneren betaler.Den internationale dimension7Baselkonventionen forpligter landene til at etablere bortskaffelsesanlæg forbåde farligt affald og andet affald (herunder plastic) – primært inden for egnegrænser og initiativer herunder omfatter også platicaffaldsproblemet globalt.På Rio+20-topmødet i juni 2012 forpligtede landene sig til at gøre en indsatsfor at mindske forekomst og virkning af forurening og affald i havene.Kommissionen spørger, hvordan EU kan fremme den internationale indsatsfor at modvirke affald i havene.Kommissionen foreslår samtidig, at EU bør prioritere plasticaffald højere iEU’s naboskabspolitik og førtiltrædelsespolitik og dermed bidrage til at løseproblemer – bl.a. i Middelhavet og Sortehavet. Kommissionen ser et potentialebl.a. fordi 56 pct. af husholdningsaffaldet i Tyrkiet deponeres ukontrolleret.