Resume

Direktivets overordnede formål er gennem sektorintegration at fremme en bæredygtigøkonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelseaf hav- og kystressourcerne. Dette skal ske ved gennemførelse af planlægning på havet,således som det kendes fra den fysiske planlægning på land, og ved udarbejdelsen afstrategier for integreret forvaltning af kystzoner. Planlægning på havet ogudarbejdelsen af strategier for forvaltning af kystzoner skal ske ud fra enøkosystembaseret tilgang.For Danmark vil en gennemførsel af forslaget medføre, at eksisterende sektorplaner og tilladelsertil aktiviteter på havet integreres og sammentænkes ved planlægning på tværs af sektorerne.Direktivets stiller krav om en planlægningsproces på havet, der kan forventes at medføre behovfor etablering af en egentlig fælles digital infrastruktur for geodata om det maritime rum og detsanvendelse, for derved at identificere og forebygge arealkonflikter på havet og sikre et optimaltinvesteringsklima for erhvervsaktører på havet. Det vurderes, at gennemførslen – især på havet -vil kunne bidrage positivt til vækst i den maritime økonomi samt påvirke beskyttelsesniveauet iDanmark positivt.En foreløbig vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser peger på, at en gennemførelse afforslaget i Danmark vil have statsfinansielle konsekvenser, der omfatter omkostninger tiletablering af fælles database og forøget årsværk, men at det ikke vil have væsentlige

erhvervsadministrative konsekvenser. Folketinget vil i et revideret grundnotat medio maj 2013blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.1. StatusKommissionen sendte den 12. marts 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 43, stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1 og 194, stk. 2. Forslaget skal derforvedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindeligebeslutningsprocedure i TEUF artikel 294.2. Formål og indholdForslagets overordnede formålHovedformålet med det foreslåede direktiv er at fremme bæredygtig økonomisk vækst ogudvikling af kyst- og havbaserede aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af kyst- oghavressourcerne ved at opstille en ramme for effektiv gennemførelse af maritim fysiskplanlægning (havplanlægning) i EU-farvandene og en eller flere strategier for integreretforvaltning af medlemsstaternes kystzoner.Ifølge forslaget nødvendiggør den intense og stærkt stigende efterspørgsel efter det maritime rumtil forskellige formål, som for eksempel anlæg til vedvarende energi, søfart, fiskeri,foranstaltninger til bevarelse af økosystemer, akvakulturanlæg og turistaktiviteter en integreretplanlægnings- og forvaltningsstrategi for medlemslandenes hav- og kystområder. For at sikre enhensigtsmæssig fordeling af det maritime rum på de relevante aktiviteter og en koordineretforvaltning af kystzonerne, forpligtes medlemsstaterne til at gennemføre maritim fysiskplanlægning og udarbejde en eller flere strategier for integreret kystzoneforvaltning. For at sikre, atde forskellige aktiviteter er bæredygtige og miljømæssigt forsvarlige, skal planlægningen ogudarbejdelsen af strategier ske ud fra en økosystembaseret1tilgang, der sikrer beskyttelsen af de

Etablering af en økosystembaseret tilgang i forvaltningen anbefales i biodiversitetskonventionen og ideklarationen fra den 5. Nordsøkonference og kan beskrives som følger: en helhedsorienteret forvaltningaf menneskelige aktiviteter som bygger på den bedste tilgængelige viden om økosystemet og detsdynamik, for derigennem at identificere og sætte ind overfor de påvirkninger, der er kritiske forøkosystemet med henblik på at opnå en bæredygtig udnyttelse af økosystemets ydelser og dets levenderessourcer, samt sikre opretholdelse af økosystemets funktioner.

naturressourcer, der udgør grundlaget for de forskellige aktiviteter. Kommissionen understreger, atplanlægning skal ses som et neutralt arealforvaltende værktøj.Forholdet til andre EU reguleringer og politikkerKommissionen peger på, at det foreslåede direktiv skal lette en samordnet og bæredygtiggennemførelse af eksisterende EU reguleringer og politikker, som havstrategidirektivet2, direktivetom vedvarende energi3, initiativet ”Motorveje til søs”4, habitatdirektivet5og den fællesfiskeripolitik. I udkastet henvises der således til, at anvendelsen af EU-lovgivningen på enintegreret måde vil sikre medlemslandenes mulighed for at reducere den administrative byrde iforbindelse med udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime rum ogkystforvaltningsstrategier.Direktivforslaget har en tæt forbindelse til havstrategidirektivet, som er gennemført i dansk ret vedhavstrategiloven6. En række af direktivforslagets krav forudsættes således indfriet ved hjælp afeksisterende indsatser under havstrategidirektivet. Det gælder opnåelse af god miljøtilstand,dataindsamling for en række parametre og rapporteringskravene. Derudover henviserdirektivudkastets definitioner til etablerede begreber i medfør af havstrategidirektivet, foreksempel forudsættes forståelsen af begrebet ”god miljøtilstand” enslydende under beggedirektiver.2

Direktivets geografiske anvendelsesområdeDirektivforslaget omfatter alle de marine farvande og kystzoner. Marine farvande skal ifølgeforslaget defineres i overensstemmelse med havstrategidirektivet, dvs. områder fra basislinjen7ogudefter, som er under medlemslandenes overhøjhed eller jurisdiktion, herunder havbunden ogundergrunden.Kystzoner defineres som det område, der på havsiden slutter ved den yderste grænse formedlemsstaternes territorialfarvande (12 sømil eller ca. 20 km. fra basislinjen), og på landsidenved den grænse, som medlemsstaterne fastsætter i deres strategier for integreretkystzoneforvaltning. Grænsen for direktivets anvendelsesområde på landsiden i Danmark vilsåledes skulle fastsættes i forbindelse med udarbejdelsen af en kystforvaltningsstrategi.Fysiske planer for det maritime rum og kystforvaltningsstrategierDirektivudkastet etablerer en ramme for udarbejdelsen og gennemførslen af fysiske planer for detmaritime rum og kystforvaltningsstrategier gennem fastlæggelsen af en række procedurer ogminimumskrav. Selve planlægningen og beslutninger om fastlæggelsen af prioriteter overlades tilmedlemsstaterne.Ifølge direktivudkastet skal fysiske planer for det maritime rum og kystforvaltningsstategieranvende en økosystembaseret tilgang, der letter sameksistensen og hindrer konflikter mellemkonkurrerende sektoraktiviteter og som tager sigte på at forfølge følgende mål:a) sikre EU's energiforsyning ved at fremme udviklingen af havenergikilder og nye og vedvarendeformer for energi, sammenkoblingen af energinet og energieffektivitetb) fremme udviklingen af søtransport og tilvejebringe effektive og rentable skibsruter i heleEuropa, herunder adgang til havne og transportsikkerhedc) fremme en bæredygtig udvikling og vækst i fiskeri- og akvakultursektoren og fremmebeskæftigelsen i fiskeriet og de dermed forbundne sektorer7

d) sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og en fornuftig og rationel udnyttelse afnaturressourcerne, særlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand, standse tabet afbiodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne og reducere risikoen for forurening afhavmiljøete) sikre, at kyst- og havområderne er modstandsdygtige over for klimaændringer.Fysiske planer for det maritime rum og kystforvaltningsstrategier skal ifølge direktivudkastetopfylde en række minimumskrav. Fælles for de fysiske planer for det maritime rum ogkystforvaltningsstrategier gælder, at der skal etableres operationelle etaper (formentlig processer)med henblik på at opnå ovennævnte formål. Fysiske planer for det maritime rum ogkystforvaltningsstrategier skal også være koordineret indbyrdes og sikre et effektivtgrænseoverskridende samarbejde.Specifikt for fysiske planer for det maritime gælder, at planerne som minimum skal indeholde enkortlægning af medlemsstatens havareal, som fastlægger den faktiske og potentielle rumlige ogtidsmæssige fordeling af alle relevante maritime aktiviteter med henblik på at nå målene somnævnt ovenfor, jf. punkterne a) – e). Direktivudkastet nævner en række aktiviteter, sommedlemslandene som minimum skal tage i betragtning ved udarbejdelsen af fysiske planer for detmaritime. Det gælder anlæg til energiudvinding og produktion af vedvarende energi, anlæg oginfrastruktur til udvinding af olie og gas, skibsruter, kabler og rørledninger, fiskeområder samthavbrug, og naturbeskyttelsesområder.Specifikt for kystforvaltningsstrategier gælder, at disse skal beskrive eksisterende indsatser afrelevans for brug af kystzonerne, og en analyse af om der er behov for at yderligere tiltag for at nåmålene som nævnt ovenfor, jf. punkterne a) – e). Strategierne skal ifølge forslaget fastlægge enintegreret gennemførelse af de tværsektorielle politikker, og der skal tages højde for samspilletmellem land- og havbaserede aktiviteter. Også for kystforvaltningsstrategierne gælder, atmedlemslandene ifølge direktivudkastet som minimum skal tage en række specifikke aktiviteter ibetragtning. Det gælder udnyttelsen af specifikke naturressourcer, herunder anlæg til udvinding afenergi og produktion af vedvarende energi, udviklingen af infrastruktur, landbrug og industri,fiskeri og akvakultur, bevarelse, genopretning og forvaltning af kystøkosystemer,

økosystemtjenester og naturen, kystlandskaber og øer, og afbødning af og tilpasning tilklimaændringerne.Samarbejde med de øvrige medlemsstater og samarbejde med tredjelandeMedlemsstaterne skal ifølge forslaget samarbejde med andre medlemsstater, som grænser op tilderes havområder eller kystzoner med henblik på at sikre, at de fysiske planer for det maritime ogkystforvaltningsstrategierne er sammenhængende og koordineres på tværs af kystzonen ellerhavregionen. Dette samarbejde skal foregå igennem eksisterende samarbejdsstrukturer, der dækkerhavregionen eller kystzonen eller igennem et særligt netværk, der består af medlemsstaternesansvarlige myndigheder.Offentlig inddragelse, dataindsamling og udveksling af oplysninger samt overvågning ograpporteringDirektivudkastet indeholder krav om, at medlemslandene sikrer tidlig inddragelse af alleinteresserede parter i udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime ogkystzoneforvaltningsstrategier. Dette skal ske i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning.Forslaget indeholder også krav om indsamling af en række data, der er nødvendige forudarbejdelsen af fysiske planer for det maritime og kystzonestrategier. Det gælder miljømæssige,sociale og økonomiske data, der er indsamlet i henhold til eksisterende EU forpligtelser, og fysiskedata vedrørende havet samt geomorfologiske data vedrørende kystzonerne.Direktivudkastet foreskriver også en rapporteringsforpligtelse, der i et vist omfang kan indfries vedhenvisning til eksisterende rapportering i medfør af andre EU forpligtelser, herunderrapporteringsforpligtelserne i medfør af havstrategidirektivet.GennemførselsretsakterKommissionen kan efter forslaget vedtage nærmere bestemmelser om tekniske specifikationer forforvaltningen af data for så vidt angår udveksling af data og samkøring med eksisterendeprocedurer for dataforvaltning og –indsamling. Kommissionen kan efter forslaget også vedtagenærmere bestemmelser om sammenhængen mellem rapporteringsforpligtelserne i henhold tildirektivudkastet og anden relevant EU-lovgivning, overvågnings- og rapporteringscyklusser samt

reglerne for samarbejdet på tværs af grænserne. Dette skal ske som gennemførselsretsakter, dervedtages i et udvalg8, som bistår Kommissionen.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Der er udpeget en rapporteur.4. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingI direktivudkastets afsnit om nærhedsprincippet og merværdi peger Kommissionen på, at tiltag påEU-niveau giver gevinst, fordi det sikrer, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger mhp. maritimfysisk planlægning og kystforvaltning og strømliner disse foranstaltninger, således atgennemførslen bliver sammenhængende i hele EU. Desuden peger Kommissionen på, atmedlemslandenes samarbejde om maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning påtværs af grænserne, som direktivet vil blive en ramme for, er af afgørende betydning på grund afhavets grænseoverskridende natur, og idet de maritime infrastrukturer som f.eks. kabler, rør,sejlruter og energianlæg går på tværs af landegrænser.Samtidig peger Kommissionen på, at beslutninger om for eksempel, hvilke områder der skaludvikles, hvor investeringerne skal foretages, fastlæggelse af prioriteringer og valg af løsningertræffes på nationalt eller lokalt plan. Selve planlægningen foretages af nationale myndigheder ioverensstemmelse med de nationale forvaltnings- og forfatningsmæssige strukturer og nationalesektorprioriteringer og bør i videst muligt omfang bygge på eksisterende mekanismer ogpolitikker.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan overordnet tilslutte sig Kommissionens nærhedsvurdering. Regeringen lægger iden forbindelse vægt på, at direktivforslaget udelukkende udgør en processuel ramme for

udarbejdelsen og gennemførslen af fysiske planer for det maritime og kystforvaltningsstrategier.Indholdet af de fysiske planer for det maritime og kystforvaltningsstrategier, herunder eventuellemål og prioriteringer bør til fulde overlades til medlemsstaterne.5. Konsekvenser for DanmarkNedenstående konsekvensbeskrivelse udgør en foreløbig vurdering. Folketinget vil i et revideretgrundnotat snarest blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagetskonsekvenser.Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:I gældende ret findes der ikke regler om udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime ogkystforvaltningsstrategier. Administrationen af menneskelige aktiviteter på havet styreshovedsageligt af konkrete tilladelser og behovsstyret sektorplanlægning, som typisk udspringer afpolitiske beslutninger for eller udviklingen i en enkelt sektor.På en række sektorområder administreres højhedsretten gennem en række særlovgivninger forspecifikke aktiviteter på det samlede havområde (op til indenfor 200 sømil fra kysten) og disseregler administreres af en række forskellige statslige myndigheder, fx udnyttelsen af olie- og gas iundergrunden, udnyttelsen af vedvarende energi på havet, etablering af elforsyningsnet påsøterritoriet, indvinding af råstoffer, udøvelse af fiskeri og forsvarsaktiviteter, regulering af sejlads,samt beskyttelse af miljø, natur og kulturhistoriske interesser.Endvidere indeholder kystbeskyttelsesloven regler om inddæmninger eller opfyldninger, udførelseaf anlæg eller anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande, anbringelse affartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads og om uddybninger eller gravninger. Desudenregulerer havneloven anlæg af havne og havneinfrastruktur. Endelig er kommunalbestyrelsernetillagt kompetence til at behandle ansøgninger om visse bade- og bådebroer.Gennemførelse af kystforvaltningsstrategier må forventes at medføre større gennemsigtighed ogkoordinering af aktiviteter i kystzonen generelt, samt åbne for flere muligheder end deneksisterende lovgivning.

Gennemførslen af maritim fysisk planlægning må overordnet set forventes at medføre enhensigtsmæssig fordeling af havrummet til alle relevante aktiviteter. Derudover må maritim fysiskplanlægning forventes at medføre forudsigelighed for investorer når det gælder adgangen til detmarine rum, sektorintegration, forenklede beslutningsprocedurer og dermed regelforenklinger.Endelig må maritim fysisk planlægning forventes at medføre større tilgængelighed af data omhavet, og de havbaserede aktiviteter.En væsentlig forudsætning for maritim fysisk planlægning er således etableringen af et fællesdatagrundlag, som kan stilles til rådighed og bruges af alle parter under planlægningsprocessen. Idag findes relevante informationer hos en række forskellige myndigheder og institutioner, og ertilgængelige på flere måder, så de ikke nødvendigvis kan sammenstilles på en måde, der giver etsikkert eller overskueligt overblik over givne aktiviteter og forhold på havet. En konsekvens afmaritim fysisk planlægning vil være, at de relevante myndigheder og institutioner i fremtidenarbejder målrettet for tilvejebringelsen af et fælles datagrundlag, der omfatter både havetsgeografiske og miljømæssige forhold samt eksisterende anvendelser af marine ressourcer oghavområder. Grundet havets grænseoverskridende natur må dette ske i tæt samarbejde med lande,som Danmark deler havområder med. Geodatastyrelsen har i de seneste år, bl.a. gennemimplementering af INSPIRE direktivet9arbejdet med etableringen af et sådant datagrundlag i formaf en fælles digital infrastruktur for geodata. Denne infrastrukturtilgang vil kunne anvendes til atetablere det fælles datagrundlag for havplanlægningen.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget. Konsekvensvurderingensoverordnede begrundelse for forslaget er at sikre ressourceeffektivitet og vækst gennem enintegreret og sammenhængende beslutningsproces frem for en sektorbaseret tilgang til forvaltningaf havarealer og kystzoner. Vurderingen peger på en række positive økonomiske virkninger, somfølger af gennemførslen af maritim fysisk planlægning og – i kystzoneforvaltning, navnlig:

Lavere transaktionsomkostninger for maritime virksomheder i kraft af hurtigere og merestrømlinet beslutningstagning og øget gennemsigtighed.Øget sikkerhed for private investeringer, herunder øget sikkerhed, når det gælderfinansiering til offshore-investeringer.Bedre udnyttelse af havarealerne og optimal, kombineret udnyttelse af kyst- oghavområder.Mere attraktive kystregioner som følge af bevaring af naturområder og rekreative områder.Lavere koordinationsomkostninger for offentlige myndigheder som følge af øgeteffektivitet og gennemsigtighed.Innovation og forskning: behov for data om maritim fysisk planlægning og kystforvaltningkan bidrage til forbedret dataindsamling og analyse af planlægningen samt et bedrevidensgrundlag om samspillet og komplementariteten mellem anvendelsesformer oghavmiljø.

Kommissionens overordnede vurdering af forslagets økonomiske og erhvervsadministrativekonsekvenser vurderes at kunne benyttes som udgangspunkt for en vurdering af konsekvenserne iforhold til danske forhold.Statsfinansielle konsekvenser:En forudsætning for implementering af direktivet er tilvejebringelse af et tilstrækkeligtdatagrundlag. En stor del af de relevante data findes allerede i de enkelte styrelser og ministerier,men en konkret vurdering af udgifterne er ikke mulig, før der er skabt et tilstrækkeligt overblik.Omkostningerne ved etableringen af et fælles datagrundlag for maritim fysisk planlægning kanillustreres ved henvisning til en business case udarbejdet af Geodatastyrelsen i 2012 i samarbejdemed seks centrale maritime myndigheder (Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Energistyrelsen,Søfartsstyrelsen, Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen) og en ekstern konsulent. Business casentager udgangspunkt i etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata, der dækker basalekrav i forbindelse med de syv myndigheders sagsbehandling af maritime forhold. Business casenpeger på, at der ved etablering af en fælles digital infrastruktur for maritime geodata skønnes atvære en årlig nettoudgift på 2,6 mio. kr. over en 2 årig periode.

Det skal understreges, at business casens beregninger ikke omfatter det fulde omfang af detdatagrundlag, som skal etableres til brug for maritim fysisk planlægning. Derfor kan det forventes,at implementering af det foreslåede direktiv vil komme til at koste mere.Kravene, herunder detaljeringsgrad og beslutningsprocedurer knyttet til maritim fysiskplanlægning er ikke defineret i direktivet, men bestemmes af medlemslandene i forbindelse medgennemførslen af planlægningsprocessen. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet hvordanmaritim fysisk planlægning kan eller skal gennemføres i Danmark. Det er således ikke muligt pånuværende tidspunkt at angive nøjagtigt, hvor store de administrative omkostninger vil blive.Merudgifter afholdes jf. budgetvejledningen indenfor eksisterende bevillinger.Uvikling af en kystforvaltningsstrategi, strategisk miljøvurdering, inddragelse af offentligheden,opbygning af samarbejde og netværk mellem nationale myndigheder og med andre lande,indsamling af data, opbygning af f.eks. hjemmesider mv., vurderes at ville omfatte tilføjelsen afydereligere årsværk i opbygningsperioden, driften, løbende afrapportering, samt udgifter til IT ogdata.Forslaget har som udgangspunkt ikke negative økonomiske konsekvenser for kommuner ellerregioner.Regeringen afdækker pt. konsekvenserne af forslaget. Resultatet vil blive beskrevet i etsupplerende grund- og nærhedsnotat.Erhvervsadministrative konsekvenser:Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser. Tværtimodvurderes gennemførslen af et maritimt fysisk planlægningssystem at medføre størreinvesteringssikkerhed for virksomhederne.Samfundsøkonomiske konsekvenser:Et konsulentarbejde (Policy Research Corporation, 2010), som er bestilt af EU-Kommissionen,opregner 4 væsentlig gevinster ved maritim fysisk planlægning: (1) bedre samordning og enklere

beslutningsprocesser, (2) bedre retssikkerhed for alle interessenter på havet, (3) styrket samarbejdeover grænserne, og (4) bedre sammenhæng til andre plansystemer, fx på land. Dette vil, efterkonsulenternes opfattelse, føre til klare samfundsøkonomiske fordele, når projektet er fuldtgennemført, på, i det mindste, følgende områder: (1) gevinster ved samordning mellemmyndighederne, (2) lavere omkostninger ved sagsbehandlingen, (3) lave omkostninger formaritime virksomheder, (4) mere forudsigelighed giver bedre investeringsklima for de maritimesektorer. Konsulentrapporten forsøger at kvantificere disse gevinster. Under en rækkeforudsætninger om udviklingen i de maritime erhverv og den offentlige regulering, bedømmesgevinsterne på EU plan til mellem € 230 mio. og € 1,9 mia. i 2020, og til mellem € 665 mio. og €3,4 mia. i 2030. Størstedelen af gevinsterne menes at opstå ved, at fremtidige konflikter ogfejlinvesteringer undgås. Til sammenligning vurderes de maritime erhvervs værdiskabelse på EU-plan i 2010 at være € 104 mia., hvoraf olie- og gasudvinding står for omkring 90 %. Beløbene erikke fordelt på medlemslandene, men eftersom Danmarks havareal er relativt stort og de danskemaritime sektorer er relativt tunge, er der grund til at tro, at Danmark vil kunne høste sinforholdsmæssige del af gevinsterne ved en overordnet maritim fysisk planlægning.En kystforvaltningsstrategi med særlig fokus på yderligere koordinering må forventes at givestørre sammenhæng i administrationen mellem myndigheder, mere gennemsigtighed ogforudsigelighed for borgerne samt sammenhæng mellem planlægning for havet og for land.En nærmere analyse vil blive beskrevet i det supplerende grund- og nærhedsnotat.6. HøringForslaget er udsendt i almindelig høring den 13. marts 2013 med frist til den 17. april 2013. Sagenhar endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et supplerende grund- ognærhedsnotat snarest blive orienteret om resultatet af den almindelige høring samt afspecialudvalgshøringen.7. ForhandlingssituationenForslaget er under forhandling i en ad hoc gruppe i Rådsregi, ”Friends of the Presidency group”.Forhandlingerne af forslaget er på nuværende tidspunkt på et meget tidligt stadie, ogmedlemslandenes positioner er endnu ikke fastlagt.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er umiddelbart enig i, at derkan være positive virkninger af at skabe en ramme for bæredygtig vækst samt integration ogsammentænkning ved planlægning på tværs af sektorerne og integreret kystzoneforvaltning.Regeringen vil, efter høring af de af forslaget berørte parter, fremlægge sine mere konsolideredevurderinger af forslaget i et supplerende grund- og nærhedsnotat til Folketinget.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.