Landbrugsorganisationerne i Sønderjylland mener, at alle vandløb, der i dag ikke har god økologisktilstand, og som er stærkt modificerede ved udretning eller uddybning og dræning, eller som f.eks.tilføres store mængder overfladevand, kan og bør målsættes som stærkt modificerede i vandplanerne.Hvis Naturstyrelsen med de reviderede vandplaner holder fast i den udpegning af naturlige og stærktmodificerede vandløb, som var i høring i sidste runde, så er der brug for en kritisk politisk debat om deomkostninger, der er forbundet med det, og om det er den rigtige måde at bruge samfundetsbegrænsede ressourcer på.Fig. 1: Stærkt modificerede vandløb udgør 5% vandløbomfattet af vandplanerne. Kilde: Karakteriseringen afvandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet,Miljøministeriet, Naturstyrelsen, december 2011

Hvorfor har vi fokus på stærkt modificerede vandløb?Ca. 30 % procent af de sønderjyske vandløb er i statens (udskudte) forslag til vandplaner (Kruså-Vidå,Vadehavet og Lillebælt-Jylland) beskrevet som vandløb, der pt. ikke lever op til vandplanernes målsætningom god økologisk tilstand. I mange tilfælde er der tale om vandløb, der er okker-påvirkede og /eller harnogle fysiske forhold, der gør det vanskeligt for et naturligt vandløbsdyreliv at etablere sig. Disse vandløb erfor en stor del vandløb, der er udrettet og uddybet, og bliver vedligeholdt med årlig grødeskæring og til delsoprensning af aflejret sediment i vandløbene.Staten har valgt at bruge ændret vedligeholdelse som det væsentligste virkemiddel til at opnå godøkologisk tilstand i de vandløb, der i dag ikke opfylder miljømålet faunaklasse 5. I forbindelse med opstillingaf mulige virkemidler til gennemførelse af vandplanerne, har Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU)udarbejdet nogle scenarieberegninger vedr. forskellige virkemidler til at opfylde vandrammedirektivets mål(Kilde: Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementeringen af vandrammedirektivet,Finansministeriet Juni 2007).Her blev der taget udgangspunkt i, at en væsentlig andel af vandløbene blevtaget ud som stærkt modificerede, og at de, der blev tilbage, kunne opnå ”god økologisk tilstand” vedophør af vedligeholdelse. ”Ophør af vandløbsvedligeholdelse” blev beskrevet som en besparelse, med dentanke, at kommunerne ville kunne reducere deres udgifter til vandløbsvedligeholdelse, hvis de ikke skulleskære grøde længere, og indkomstkompensationen til lodsejere for forringede dyrkningsmuligheder langsmed vandløbene blev estimeret til 900-1700kr./ha. Samlet set opvejede besparelsen ved ”ophør afvedligeholdelse” til en vis grad udgiften til kompensation.Heri blev det desværre ikke taget med i betragtning, at grødeskæringen de fleste steder allerede udføres såbilligt som muligt, hvorved udgiften ikke kan reduceres yderligere, med mindre den helt ophører, og atgrødeskæring og oprensning af vandløb har en meget væsentligt funktion i forhold til at sikre afvandingen –ikke kun af vandløbsnære engarealer, men også af store landbrugsarealer i omdrift.Naturstyrelsen har senere omdefineret ”ophør af vedligeholdelse” til ”ændret vedligeholdelse”.Naturstyrelsen har stillet i udsigt, at der skal gennemføres en konsekvensberegning (udarbejdeskonsekvenskort) af, hvordan ændret vedligeholdelse i vandløbene påvirker de omkringliggende arealer, ogat de forringelser af dyrkningsforholdene, som den ændrede vedligeholdelse måtte medføre, kompenseresoverfor de landmænd, der lider tab. Kommunerne skal gennemføre disse konsekvensberegninger, og søgestaten om midler til kompensation, før de må ændre vedligeholdelsespraksis. Den endeligekompensationsmodel er endnu ikke offentliggjort, og det kan derfor ikke vurderes, om den giver etretvisende billede af de dyrkningsmæssige forringelser, der kan forventes, ligesom den samledeomkostning ved ændret vedligeholdelse ikke er kendt.Hvis ikke staten reviderer opfattelsen af hvad der udgør et stærkt modificeret vandløb, bringer vi os selv ien situation, hvor staten med vandplanerne forpligter sig til at forbedre de fysiske forhold i en væsentligandel af de offentlige vandløb, med ændret vedligeholdelse som det eneste virkemiddel, og uden enkonkret vurdering af hvad det vil komme til at koste, og hvorvidt de virkemidler, der er til rådighed, vilvirke.

En chance til at revidere planerneLige nu har Staten dog en chance for at revidere planerne inden de bliver endeligt vedtagne. Natur- ogMiljøklagenævnet har sendt Vandplanerne tilbage til ny bearbejdning, fordi Natur- og Miljøklagenævnetvurderede, at den sidste høring inden vedtagelsen var for kort.Derfor må vi fra landbruget i Sønderjylland indtrængende opfordre til, at Staten bruger denne anledning tilat se på definitionerne af stærkt modificerede vandløb i EU-retningslinierne en gang til, og at vurdere omde danske vandløb, der ikke opfylder miljømålene på grund af deres fysiske tilstand, er så stærktmodificerede, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at bringe dem i en tilstand, så de kan opfyldemiljømålene.Uden en seriøs økonomisk konsekvensberegning af de nødvendige tiltag, kan man jf. EU's retningslinier ikketage stilling til, om et vandløb er stærkt modificeret.

Begrebet ”stærkt modificeret vandløb”I EU's guidance-dokument nr. 4 forklares det, at det overordnede mål med Vandrammedirektiv er at sikregod økologisk tilstand i alle vandområder, men at medlemslandene kan udpege stærkt modificeredevandområder, hvor vandområderne er væsentligt fysisk forandrede i forbindelse med menneskeligeaktiviteter, herunder dræning: Se uddrag af EU-guidance-dokument nr. 4 i figuren nedenfor.Begrebet ”stærkt modificeret vandløb” er opfundet for at muliggøre en fortsat menneskelig aktivitet oganvendelse af vandløb, søer, havne mv., som havne, til sejlads, til afvanding af dyrkede områder, tilvandkraft, kunstvanding osv., hvilket er aktiviteter, som er økonomisk og socialt værdifulde, samtidig medat man arbejder på at forbedre vandkvaliteten, og sigter på at opnå God kemisk tilstand og Godt økologiskpotentiale.Ved godt økologisk potentiale forstås, at der accepteres svage ændringer i værdierne for de relevantebiologiske kvalitetselementer i forhold til hvad der maksimalt ville kunne opnås i det pågældendevandområde med den aktuelle menneskeskabte fysiske udformning. (Kilde:Bek. af lov om miljømål mv. forvandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder; Miljøministeriet 2009, Bilag 2F).Kravet omgod kemisk tilstand indebærer de samme miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som stilles til vandløb,der skal opfylde ”god økologisk tilstand”.Det vil i praksis sige, at myndighederne ud fra en konkret vurdering af hvad der er fysisk muligt i detpågældende vandområde, skal sikre en så god tilstand for plante- og dyrelivet som muligt, men at der ikkeer krav om at vandområdet skal opfylde faunaklasse 5.Ud fra EU-retningslinierne, som også er skrevet ind i dansk lov (se uddrag af Miljømålsloven i figur 4nedenfor), kan vi konkludere, at alle vandløb, der i dag ikke har god økologisk tilstand, og som er stærktmodificerede ved udretning eller uddybning og dræning, eller som f.eks. tilfører store mængderoverfladevand, kan og bør målsættes som stærkt modificerede i vandplanerne.

Dette er i Miljømålslovens §15 omsat til:§ 15.Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiskeudformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på1) miljøet generelt,2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse ellerdræningeller5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniskevanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, sommiljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomsteraf vand inden for vanddistriktet.Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1, skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologiskpotentiale og en god kemisk tilstand.Fig. 4. Kilde: Bek. af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder; Miljøministeriet 2009

Hvilke vandløb er så stærkt modificeret vandløb?Retningslinier for, hvornår et vandområde er så menneskepåvirket, at det kan betegnes som stærktmodificeret, er beskrevet i EU-Guidance-dokument nr. 4, som vist nedenfor. I retningslinien står det, atvandløb, der både er ændret morfologisk – altså i form – og hydrologisk – altså i vandføring, i mangetilfælde kan klassificeres som stærkt modificeret. Hvis et vandløb enten er ændret i form, eller i vandføring,vil det i nogle tilfælde ikke skulle defineres som stærkt modificerede. Dog vil varige, væsentlige fysiskeforandringer ofte medføre hydrologiske ændringer, som gør at vandløbet alligevel kan betragtes somstærkt modificerede (se uddrag af EU-retningslinien samt dansk oversættelse på næste side).I faglig rapport nr. 499 fra DMU fra 2004(Kilde: Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb,Faglig rapport fra DMU, nr. 499, Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 2004),kan man læse, atvandløb, der er fysisk påvirkede, men hvor det ikke vurderes samfundsøkonomisk muligt at genskabe denaturlige forhold, kan klassificeres som stærkt modificerede vandløb. DMU skriver, at det er vigtigt atbemærke, at kun ændringer i de fysiske forhold kan retfærdiggøre klassificeringen af et vandløb som stærktmodificeret.Ifølge DMU er mere end 90 % af de danske vandløb blevet kanaliserede, hovedsageligt i perioden 1920-1960, med det formål at sikre dræning af de vandløbsnære arealer. Mange vandløb bliver fortsatvedligeholdt med grødeskæring og oprensning af materiale, hvilket bevirker en fortsat ændring af defysiske og hydrologiske forhold.DMU knytter i rapporten en klar forbindelse mellem afvanding af landbrugsarealer og den mulighed, der erindbygget i vandrammedirektivet for at udpege vandløb som stærkt modificerede. DMU konkluderer, at detkan antages, at hovedparten af de danske vandløb kan klassificeres som stærkt modificerede, bortset frahvis de allerede opfylder miljømålene. DMU skriver, at der kunne være tale om ca. 7.000 km vandløb ud afde ca. 25.000 km vandløb, der var målsat i regionplanerne, der er fysisk modificerede i et eller andetomfang, og hvor kravet om god økologisk kvalitet ikke var opfyldt på det tidspunkt. DMU skønner, at enandel af disse vandløb kunne opnå god økologisk kvalitet gennem forbedring af de fysiske forhold, vedrestaurering eller ændret vedligeholdelse, dog uden at vurdere omkostningerne ved disse tiltag.Mange sønderjyske vandløb er i høj grad ændret morfologisk, idet de er udrettede og uddybede for atkunne aflede vand fra dyrkede arealer og sikre en afvanding ned til en roddybde, der muliggør dyrkning afkorn, majs, græs i omdrift osv. Det ses tydeligt på kortene vedhæftet som bilag til denne rapport, hvordanvandløb, der naturligt har været snoede og varierede, er rettet ud og gravet til lige kanaler.Sådanne vandløb, der samler vand fra store drænede eller grøftede områder, er også væsentligt ændrethydrologisk, fordi tilledningen af vand med dræn og grøfter er langt større og hurtigere, end den ville væreved en naturlig afstrømning fra oplandet.Præcis dette er brugt som eksempel på en stærkt modificeret vandløbsstrækning, i EU Guidance-dokumentnr. 2, hvor der er vist en lige vandløbsstrækning, som er påvirket af ”land drainage” (dræning aflandområder), og derfor udpeget som stærkt modificeret. Se illustration i fig. 6 nedenfor.

Dansk oversættelse:Der er klart at et vandområde kunne beskrivessom væsentligt forandret i karakter, hvis bådemorfologi og fysiske forhold er væsentligtforandret. Det er mindre klart, at etvandområde kan betragtes som væsentligtforandret, hvis alene morfologien (de fysiskeforhold) eller hydrologien er væsentligt ændret.Hvis de fysiske forhold i et vandområde ervæsentligt ændret, er det sandsynligt, atforandringerne er varige. Sådanne fysiskeforandringer vil højst sandsynligt medføreændret hydrologi, selv om disse forandringer ihydrologien ikke nødvendigvis er væsentlige.Ud fra en fornuftsmæssig betragtning vil detvære nærliggende at betragte sådanne vandløbsom væsentligt forandrede.Situationen er mere vanskelig ang.vandområder, der er væsentligt forandrede ihydrologi, da sådanne forandringer kan væremidlertidige eller kortvarige. Vandområdet kanvirke væsentligt forandret ved én lejlighed, ognormalt ved en anden lejlighed. I tilfælde afvæsentlige midlertidige forandringer, børvandområdet ikke betragtes som stærktmodificeret.Ikke desto mindre kan det forekomme i nogletilfælde, at væsentlige hydrologiske ændringerkan føre til varige forandringer og også tilvæsentlige fysiske forandringer. I sådannespecielle tilfælde, kan det være på sin plads atudpege vandområdet som stærkt modificeret.Der skal altid foreligge en begrundelse for enudpegning som stærkt modificeret eller kunstigtvandområde.På trods af den almindeligt accepterede tilgangsom beskrevet ovenfor, er der opnået enighedom, at en lidt anderledes tilgang kunneanvendes for begrænsede flodstrækningernedenfor dæmninger. Under disse forhold kanvæsentlige hydrologiske forandringer, på enstrækning, der ikke er væsentligt ændret fysisk,være tilstrækkeligt til at betragte vandområdetsom stærkt modificeret.

Procesforløbet frem mod udpegning af stærkt modificerede vandløb

Processen frem mod udpegning af stærkt modificerede vandløb er beskrevet i EU's guidance dokumenter.Et vandløb kan ikke udpeges som stærkt modificeret, hvis det kan opnå god økologisk tilstand ved alene atreducere udledning af stoffer. Der skal tages stilling til, om et vandløb kan restaureres til god økologisktilstand ved f.eks. genslyngning, dobbeltprofil, udlægning af gydegrus, ændret grødeskæring osv. Hviskonklusionen er, at der ikke findes alternative løsninger, eller at de er uforholdsmæssigt dyre, kanvandløbet herefter endeligt udpeges som værende stærkt modificeret.Denne ovenstående trinvise proces og især vurderingen af, hvilke foranstaltninger, der ville kunneanvendes på forskellige strækninger, set i relation til de økonomiske interesser, er ikke helt ukompliceret.Derfor bliver der i guideline lagt vægt på, at denne proces sker med involvering af interessenter, ekspert-grupper mv. Dette med henvisning til direktivteksten om en involverende planlægningsproces.Denne involverende planlægningsproces har ikke fundet sted i Danmark. Naturstyrelsen har med

Stærkt modificerede vandløb i TysklandI Tyskland har man også arbejdet med at omsætte vandrammedirektivet til konkrete vandplaner. Der ergennemført talrige pilotprojekter for at skabe grundlag for planerne og samle erfaringer. De tyske delstaterhar været involveret og har arbejdet intensivt sammen med offentligheden både via internettet oginformationsmateriale og via arbejdsgrupper og møder. Dette har haft stor betydning forgennemsigtigheden og accepten af de tiltag, man er nået frem til.(Kilde: Bundesminister für Umwelt,Naturschutz und Reaktorsicherheit, Dr. Norbert Röttgen i: Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zuguten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit,2010)Tyskland grænser til mange andre lande, og har mange grænseoverskridende vandløb. Tyskland har derforværet en aktiv medspiller, der har haft en stor samarbejdsflade i forhold til andre europæiske lande og harderfor haft stor mulighed og stort behov for at koordinere og sammenligne deres indsats med deresnabolande.(Kilde: Bundesminister für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, Dr. Norbert Röttgen i:Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministeriumfür Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit maj 2010)I Tyskland har man for længst gennemført udpegningen af stærkt modificerede vandløb. Her har man ilokale arbejdsgrupper med repræsentation fra lodsejerudvalg, landboforeninger, naturbeskyttelses-foreninger og delstatsmyndighederne udarbejdet en køreplan for udpegning af stærkt modificeredevandløb og gennemført udpegningen.Resultatet af denne udpegning er, at man har valgt at lade 82 % af vandområderne (vandløb og søer) i heleTyskland være omfattet af undtagelser jf. direktivets artikel 4 – altså enten udpeget som stærktmodificerede eller kunstige vandområder, eller omfattet af undtagelser mht. udskydelse af målopfyldelse.9,5% af de tyske overfladevandområder opfylder vandplanernes mål, og for 8,5% af vandområderne er derplanlagt målopfyldelse i 2015.Undtagelserne begrundes med naturgivne forhold, med manglende teknisk gennemførlighed, og til delsmed uforholdsmæssigt store omkostninger.

den største andel af stærkt modificerede vandområder er.Det skal her siges, at sammenligning af procentvise fordelinger mellem Danmark og Tyskland er behæftetmed en vis usikkerhed, fordi man i Tyskland opgør ”antal vandløb” i den ene eller den anden kategori, mensman i Danmark opgør antal kilometer vandløb. Uanset denne usikkerhed er der dog så væsentlig forskel påudpegningerne i Danmark og Nordtyskland, som usikkerhed på opgørelsesmetoderne ikke kan overskygge.Som det ses af figuren nedenfor, er det ”Landentwässeruung” eller afvanding af landområder, der er årsagtil langt størsteparten af de vandområder, der er betegnet som stærkt modificerede. Dernæst kommerbymæssig anvendelse og infrastruktur, og dernæst igen landbrug.

Fig 9: Den økologiske tilstand af overfladevandområder i Tyskland. Kilde: Die Wasserrahmenrichtlinie. Aufdem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz undReaktorsicherheit, 2010)I Schleswig-Holstein har landboforeningen Bauernverband Schleswig-Holstein e.V. været inddraget iarbejdet med kategoriseringen af vandløb. Man har anvendt EU's retningslinier, der også angiver dræningsom mulig grund for udpegning af stærkt modificerede vandløb, og man har taget en overordnet vurderingaf hvilke virkemidler, man var indstillet på at tage i anvendelse, og hvad der var økonomisk realistisk atgennemføre. Bauernverband SH fortæller, at kategoriseringen af vandløb i Schleswig-Holstein ergennemført og besluttet enstemmigt af en arbejdsgruppe bestående af både lodsejere, landboforening,naturbeskyttelsesforeninger og delstatsmyndigheder.(Kilde, Gersteuer, S. Bauernverband Schleswig-

Holstein E. V., Pers. medd. 2013).Opgjort i antal vandløb er 35 % af vandløb kategoriseret som naturlige,mens 47 % er stærkt modificerede og 18 % er kunstige.(Kilde: Infobrief Wasserrahmenrichtlinie –Zwischenbilanz 2012 über die Umsetzung der Massnahmenprogramme, Ministerium für Energiewende,Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein).De naturlige vandløb er typisk mindre vandløb, hvilket betyder, at opgjort i km vandløb vil andelen, derbetragtes som naturlige, være langt mindre end 35 %. Se figuren nedenfor, hvor godt 60% afoverfladevandområderne (vandløb og søer) i Schleswig-Holstein er angivet som enten stærkt modificeredeeller kunstige. Størsteparten af de stærkt modificerede og kunstige vandområder er vandløb, da søernetypisk ikke er ændret så meget.

Fig 10. Klassificering af overfladevandområder i Schleswig-Holstein. Kilde: Zusammenfassung derwesentlichen Informationen der Anhörungsdokumente für die Umsetzung der Wasserrahmenrichtlinie,Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, 2008Ved henvendelse til Bauernverband Schleswig-Holstein har vi fået bekræftet ud fra en række eksempler, atden danske vurdering af, hvad der er naturlige vandløb og hvad der er stærkt modificeret, er væsentligtanderledes, end den ville have været , hvis de samme områder var blevet vurderet ud fra den tyskebetragtning. Bauernverband SH kommenterer i øvrigt, at det, at nogle stater fraviger EU's retningslinier,vanskeliggør koordineringen over grænserne. De eksempler, vi har forelagt kolleger ved BauernverbandSchleswig-Holstein, fremgår af bilag bagerst i notatet.I Schleswig-Holstein har man vurderet, at i praksis vil oversvømmelse og brinkerosion som følge af etvandløbs frie dynamik indenfor et potentielt udviklingsområde forringe anvendelsesmulighederne afområdet. Dette kan for eksempel beskadige byggeri og veje, og indskrænke de landbrugsmæssige

anvendelsesmuligheder. Det vurderes i de fleste tilfælde, at omkostningerne vil være så store, at det ikkeer muligt at gennemføre, og man vælger af denne grund at udpege størsteparten af de vandløb, der erudrettede og omdannede, som stærkt modificerede.De signifikante påvirkninger, man tager i betragtning ved vurdering af de mulige konsekvenser, er beskrevetsom at de skal være mærkbare, de skal have væsentlig negativ indvirkning på den konkrete anvendelse afarealerne, og de skal reducere områdets anvendelighed til den konkrete anvendelse på lang sigt, ikke kunpå kort sigt, dvs. ligesom normale vejrmæssige udsving.(Kilde: ”Erläuterungen zur Umsetzung derWasserrahmenrichtlinie in Schleswig-Holstein”, udgivet af Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt undländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein i 2004 og opdateret i 2009)

Dyrkningsmæssige konsekvenser af vandplanernes indsatskrav om ændretvedligeholdelseMan må forvente, at de danske planer om reduceret / ændret vandløbsvedligeholdelse i store vandløb medringe fald, vil have en væsentlig, langvarig indflydelse på de omkringliggende arealers anvendelighed somlandbrugsjord, og at en tiltagende forsumpning af landbrugsarealerne vil være en varig skade, og ikke bareen påvirkning, der kan sidestilles med en våd sommer i ny og næ.Vandafledningen i mange af de vandløbsstrækninger, der har indsatskravet ”ændret vedligeholdelse” erafgørende for afvandingen fra meget store oplande, og selv en let reduceret vandføringsevne kan fåafgørende betydning for meget store dele af det dyrkede areal i Sønderjylland.Ifølge Videncentret for Landbrug er der stor risiko for at udbyttet af planteproduktionen bliver mindre, nårafvandingen ikke fungerer optimalt. Vandoverskuddets negative påvirkning af afgrøderne indtræffer langttidligere end vandet ses på overfladen som en oversvømmelse i marken. Hvis grundvandsspejlet hævesmed 40 cm fra 100 cm til 60 cm, kan man forvente udbyttereduktioner på 20-25 % i hvede, byg og havre.Hvis grundvandet står højere end 120 cm under terræn i mere end 5 dage i perioden maj-august, vil detvære kritisk i forhold til færdsel i markerne og i forhold til høst.Hvis man f.eks. anvender højdekort til at simulere en øget vandstand i vandløbet, og her får et billede af,hvor langt vandet vil brede sig væk fra vandløbet, så er det kun en lille del af sandheden omkring detpåvirkede areals størrelse. Det skyldes bl.a. at planternes rodudvikling begrænses af en højere vandstand ijorden(Kilde: Planteavlsorientering nr. 143, Janne Aalborg Nielsen, Planteproduktion, Videncentret forLandbrug).

disse vandløb har engang været naturlige, men de ligger i dag i et uddybet og udrettet profil, der ervæsentligt ændret, både fysisk og hydrologisk i forhold til det oprindelige forløb. Nogle afvandløbsstrækningerne er gravede kanaler gennem moser, som er afvandet for at få landbrugsjord. Der harsikkert været en vandbevægelse gennem sådanne moser, men både det fysiske forløb og hydrologien erhelt grundlæggende forandret.Det ses også af kortene, at arealerne, der ligger ned til disse vandløb, hovedsageligt er arealer i omdrift. Deter arealer, hvor afvandingsdybden er afgørende for udbyttet, og hvor en god afvanding er vigtig for atkunne køre på arealerne i forbindelse med markarbejdet.En ændret vandløbsvedligeholdelse, der medfører forringet afvanding af sådanne arealer, vil betyde atarealerne ikke kan give så høje udbytter, og at de med tiden vil gå ud af omdrift, fordi de bliver så våde, atde er vanskeligt at køre på.Det kan ikke ud fra udkast til vandplaner vurderes, præcist hvor store arealer, der vil blive påvirket af hævetvandstand, og hvor meget vandstanden vil stige. Ændret vedligeholdelse vil dog let føre til en hævning afgrundvandsspejlet, som vil medføre dyrkningsmæssige forringelser. Der er en væsentligt risiko for, atforringelserne ikke bliver kompenseret fuldt ud, da ændringerne vil vise sig over længere tid, og da desamlede omkostninger må formodes at blive meget store.Hvis Folketinget ønsker at gennemføre en storstilet forbedring af de fysiske forhold i vores vandløb, er detet politisk valg. Men retningslinierne, som er besluttet i EU, kan ikke stå alene som begrundelse for krav omen storstilet indsats for at opnå god økologisk tilstand eller højere i alle disse vandløb. Det vil være fuldt ioverensstemmelse med EU-retningslinierne at sigte på at opnå ”godt økologisk potentiale” og ”god kemisktilstand”, hvilket vil kunne opnås ved en indsats, der ikke indebærer, at vandafledningen ændres medforringelse af store dyrkede arealer til følge.

Konklusion – udpeg mange flere vandløb som stærkt modificeredeUd fra EU-retningslinierne, som også er skrevet ind i dansk lov, kan vi konkludere, at alle vandløb, der i dagikke har god økologisk tilstand, og som er stærkt modificerede ved udretning eller uddybning og dræning,eller som f.eks. tilføres store mængder overfladevand, kan og bør målsættes som stærkt modificerede ivandplanerne. Disse vandløb bør ikke være omfattet af krav om ”god økologisk tilstand”, men kun om godkemisk tilstand / godt økologisk potentiale.Ved at gøre dette vil man ligge langt mere på linie med praksis i Schleswig-Holstein, og man vil sætte sig etmål, der kan tilpasses det, der er praktisk og økonomisk opnåeligt i de enkelte vandløb.At henvise til, at vi som stat er nødt til at lægge et så højt ambitionsniveau, uden at vi kender deøkonomiske konsekvenser, på grund af krav fra EU, er ikke sagligt. Kanaliserede vandløb, der afvanderdrænede arealer med henblik på fortsat landbrugsmæssig anvendelse kan med en legitim begrundelsetages ud af vandplanerne. Hvis Naturstyrelsen med de reviderede vandplaner holder fast i den udpegningaf naturlige og stærkt modificerede vandløb, som var i høring i sidste runde, så er der brug for en kritisk

På ortofoto fra 2012 ses det, at markerne ned til vandløbene er dyrkes i omdrift. Det anes af luftfotoet, at arealerne er afhængig afen velfungerende afvanding, idet nogle af markerne ser lidt ”skjoldede” ud på luftfoto.På de preussiske kort fra 1880 (kilde: Historisk Atlas) er arealerne vist med mosesignatur/ engsignatur. Arealerne er grøftede, mender er ikke nogen gennemgående eller naturlige vandløb igennem området.Også på lavkantskort fra 1945 og på 4cm kort fra 1985 ses det, at der er tale om grøfter på kryds og tværs, der har forbindelse tilSlogs Å, men som helt klart har et gravet forløb.Af Miljøministeriets vandplan-gis fremgår det, at disse tilløb til Slogs Å har en moderat tilstand. Det vil sige, at de ligger 1faunaklasse fra at opfylde god økologisk tilstand. Ifølge de forkastede vandplaner skulle dette ske ved ændret vedligeholdelse.Hvilken form for ændret vedligeholdelse er der ikke taget stilling til – det er kommunens beslutning. En hyppig og skånsomvedligeholdelse, som sikrer, at vandafledningen ikke forringes, kan kræve flere vedligeholdelsesindgreb i løbet af sæsonen, og vilformodentlig være dyrere end den nuværende vedligeholdelse. En nedsat vedligeholdelse vil betyde en mindre vandafledning,hvilket vil gøre arealerne mere våde, og vil påvirke udbytter og dyrkningssikkerhed. I løbet af en kort årrække kan man forvente, aten mindsket afvanding af arealerne vil betyde, at de må tages ud af omdrift, da det ikke kan lade sig gøre at køre på arealerne.Konsekvensen heraf vil let blive, at landmanden mister muligheden for at søge enkeltbetalingstilskud til arealerne, fordi de ikkeopfylder kravet til plantedække.Ved at kalde disse vandløb det, de er, nemlig kunstige eller stærkt modificerede, vil man undgå krav om at grøfterne skal opfyldeFaunaklasse 5. Dermed er Danmark mere frit stillet til at prioritere indsatsen med hensyn til at forbedre vandløbenes tilstand, iforhold til de midler, der er til rådighed og i forhold til det biologiske potentiale, der er i vandområdet.

Eksempel 3: Hvirlå nord for Fogderup:Hvirlåen er et af de store vandløb i Sønderjylland. På nogle strækninger af Hvirlåen var der i de udskudte vandplaner indsatskravom ændret vedligeholdelse, som det ses af kortet nedenfor. Der er tale om et vandløb, der før i tiden har haft et forløb igennemnogle store moseområder. På det preussiske kort fra 1880 kan det anes, at vandløbet har haft et bugtet hovedforløb igennemmosen, men at mosen allerede den gang var gennemgravet af kanaler og grøfter, og at der er flere kanaler, der løber igennemmosen og samles nedenfor mosen. Dette er særligt tydeligt på kortet fra 1945. Vandløbets skikkelse er væsentligt ændret som følgeaf at mosen er drænet og forvandlet til arealer i omdrift siden 1945. Vandløbsstrækningen kunne således udpeges som stærktmodificeret, eftersom vandløbet både er fysisk forandret og har en ændret hydrologi i forhold til det naturlige udgangspunkt.Kort 3.1: Udsnit af Miljøministeriets oversigt over vandplaner, med angivelse af indsatskrav