Afrapportering af forhandlingerne om en ny kviksølvkonvention, Geneve den 13.-19.

januar 2013

Forhandlingerne om en ny kviksølvkonvention blev sat i gang af UNEP’s styrelsesråd i 2009, bl.a.på foranledning af et stærkt pres fra EU, herunder Danmark. Der har i den mellemliggende periodeværet afholdt 5 forhandlingsmøder.Det afsluttende forhandlingsmøde fandt sted i Geneve fra d. 13.-19. januar 2013. Der blev på mødetopnået enighed om teksten til en ny kviksølvkonvention På mødet var der repræsentanter fra 137regeringer, 57 ikke-statslige organisationer (NGO’er) – industri såvel som grønne NGO’er – og 14mellemstatslige organisationer.Den nye konventionstekst skal formelt vedtages på en diplomatisk konference, der vil blive afholdt iMinamata, Japan fra den 7.-11. oktober 2013. Der vil ved samme lejlighed blive mulighed for atunderskrive konventionen. Konventionen skal opkaldes efter byen Minamata, som i løbet af50’erne var udsat for omfattende industriel kviksølvforurening, der medførte store alvorlige skaderpå såvel befolkningens helbred som på miljøet.De mest centrale elementer i Minamatakonventionen er:forbud mod at åbne nye kviksølvminer og udfasning af eksisterendekontrolprocedurer i forhold til industriel udledning af kviksølvregulering af brug af kviksølv i små guldminermulighed for at stramme reguleringer fremover.Konventionen regulerer desuden en række andre vigtige områder, herunder anvendelsen afkviksølv i visse produkter og processer, handel med kviksølv, opbevaring, affaldshåndtering,kontrol og overholdelse af konventionen samt støtte til kapacitetsopbygning og finansiel støtte tilimplementering af konventionen i u-lande.Konventionen træder i kraft, når 50 lande har ratificeret aftalen.

Kort gennemgang af elementerne i konventionen:

Minamatakonventionen forbyder etablering af nye kviksølvminer og en udfasning af alleredeeksisterende kviksølvminer i løbet af de næste 15 år. Desuden fastlægges det, at kviksølv fraeksisterende miner kun må benyttes til anvendelser tilladt i henhold til konventionen.I forhold til industriel udledning af kviksølv fra bl.a. kulkraftværker, cementproduktion og termiskbehandling af forskellige metaller, er der sat krav om, at nye anlæg skal benytte bedst tilgængeligteknik (BAT). For eksisterende anlæg skal der udvikles planer for kontrol og reduktion afudledningen af kviksølv over tid. Disse planer bør indeholde mindst én af fire i konventionenanførte foranstaltninger til kontrol og reduktion, herunder BAT og emissionsgrænseværdier.Der er stillet krav til lande med små-skala guldminedrift om at udarbejde strategier for at mindskeforureningen med kviksølv i processen og hvor muligt at eliminere brugen af kviksølv. Det skal iden sammenhæng nævnes, at aktiviteten fra denne type guldminedrift tegner sig for omkring en1

tredjedel af den menneskeskabte udledning af kviksølv samtidig med, at denne aktivitet udgørlevegrundlaget for flere end 100.000 mennesker på verdensplan.Minamatakonventionen forbyder produktion og handel med en række produkter indeholdendekviksølv fra 2020. Disse produkter inkluderer kontakter, kosmetik og ikke-elektronisk målein-strumenter såsom termometre og barometre. Desuden omfattes de fleste batterier, dog med en 2%grænse for tilladt indhold af kviksølv i knapcelle batterier, der benyttes i medicinsk udstyr. Des-uden er der sat grænser for det maksimale indhold i de hyppigst anvendte sparepærer. Amalgam tiltandlægebrug er omfattet af et krav til reduktion af brugen mest muligt ved hjælp af en række fast-satte tiltag.Handel med kviksølv søges styret og overvåget ved hjælp at et anmeldelsessystem, ligesom handelkun må foregå til en brug tilladt i henhold til konventionen.Midlertidig opbevaring af metallisk kviksølv – forud for en eventuel tilladt anvendelse i henhold tilkonventionen – skal foregå miljømæssigt forsvarligt. Retningslinjer og eventuelle krav til denmiljømæssige opbevaring skal på et senere tidspunkt fastsættes af parterne til konventionen.For så vidt angår kviksølv, der bliver til affald, så er der i konventionen lavet en direkte reference tilBaselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald, således atdennes bestemmelser vedrørende grænseoverskridende transport og miljømæssig forsvarlig be-handling af farligt affald skal følges. Parterne til Minamatakonventionen skal desuden fastlæggespecifikke krav til den endelige miljømæssige forsvarlige behandling af kviksølvaffald.Konventionen indeholder også en finansieringsmekanisme, som skal støtte udviklingslandene ideres implementering af konventionen. Det skal især i starten ske gennem finansielle ressourcer fraden globale miljøfacilitet (GEF) og gennem et program for kapacitetsopbygning og teknisk bistand.På længere sigt skal der arbejdes for at sikre de nødvendige ressourcer gennem national lovgivningog budgettering samt ansvarliggørelse og involvering af erhvervslivet. Desuden indeholderkonventionen en ”overholdelsesmekanisme”, der skal sikre en effektiv overholdelse afkonventionens bestemmelser, gennem identifikation af manglende overholdelse og vejledning m.m.til de lande der har problemer. Parterne skal på deres første møde vælge repræsentanter til over-holdelseskomiteen.Afslutningsvist indeholder konventionen en række bestemmelser om fremtidig rapportering,kommunikation, overvågning af miljøet, forskning, effektivitetsvurderinger og de institutionellerammer.