Høring om forslag til lov om en brancheadministreret registreringsordning for

tatovører, udtalelse fra Dansk Dermatologisk Selskab

Det er Dansk Dermatologisk Selskabs vurdering, at det fremsatte lovforslag ikke er egnettil at regulere tatoveringsområdet og sikre, at de tatoverede ikke udsættes for unødig risiko.Selskabet finder ikke, at tatoveringsbranchen selv kan varetage opgaven og ser det som enopgave, der kræver involvering af en stærk central myndighed, særlig Sundhedsstyrelsen.Det er Selskabets forslag, at lovforslaget tages af bordet og at lovgiverne på ny tagerudgangspunkt i ministeriets eget baggrundsnotat om elementer til lovforslag af 22.6.2011(vedhæftet i kopi), se nedenfor.Der er ikke tillid til, at branchen, der er meget heterogen og uden tradition for regulering,selvdisciplin eller samarbejde med offentlige myndigheder, selv kan regulere forholdene.Usikkerheden omkring branchens struktur og ansvarlighed kan betyde, at de tatoveredegives falsk tryghed, og selskabet er bekymret for, at legitimering af branchen kanafstedkomme situationer, hvor de tatoveredes sikkerhed bliver forringet. Branchen er ikkeregistreret som erhverv men har status af momsfrie kunstnere.Forslaget afviger afgørende fra ministeriets eget forudgående interne notat ”Notatomelementer i lovforslag om registrering af tatovører og om tatovering” af 22.6.2011(sagsnr. 1011098, dok. nr. 559197),og forslaget er i modstrid med Folketingets vedtagelsenr. V 18 af 24.11.2009, som var baggrunden for udarbejdelsen af notatet ogigangsætningen af det videre arbejde med lovgivningen.I notatet om elementer i lovforslag er beskrevet som flg.:”Af Folketingets vedtagelsefremgår det, at der er behov for en regulering af tatovørerhvervet, der sikrer, at tatovørerer uddannede og kvalificerede til at udføre tatoveringer, samt at tatoveringsfarver ikkeindeholder sundhedsskadelige stoffer. Folketinget pålagde herefter regeringen vedfremsættelse af lovforslag at tage initiativ til at etablere en autorisationsordning fortatovører, hvor den enkelte gennemgår et kursus i hygiejne, sårpleje og brugen affarvestoffer samt lærer at tatovere som forudsætning for at arbejde. Autorisationerne, derskal være en forudsætning for at arbejde som tatovør, skal ifølge Folketinget udstedes afIndenrigs- og sundhedsministeren. Lovforslaget skal desuden sikre, at de anvendte

DANSK DERMATOLOGISK SELSKABtatoveringsfarver følger loven om kemiske produkter, samt at myndighederne løbendeholder opsyn med eller foretager stikprøvekontrol af farverne, ligesom der skal stilles kravom ordentlig hygiejne i tatoveringslokaler og tatoveringsredskaber”.Notatet om elementeri en ny lov indeholdt konkretiserede forslag til obligatorisk lovpligtig registrering,titelbeskyttelse, forbeholdt virksomhedsområde, hygiejneregler, uddannelsens indhold,uddannelsens gennemførelse, tilsyn, forbrugerinformation, registrering af udenlandsketatovører, EU-/EØS-tatovørers virke i Danmark, tatoveringsfarver, forbrugerklager,ansvarsforsikring, fjernelse af tatoveringer, dispensationsadgang, straffebestemmelser ogikrafttræden og overgangsbestemmelser. Området skulle iflg. notatet varetages afMinisteriet for Sundhed og Forebyggelseudenat forhold omkring sikring af de tatoveredessikkerhed blev overladt til branchen.Minister for Sundhed og Forebyggelse Bertel Hårder udtalte på DR1 den 31.5.2011 iudsendelsen ”kontant” kategorisk, at branchen ikke er egnet til at indgå i en ordning tilsikring af de tatoverede.Ved tatovering injiceres ukendt og urent kemisk stof i huden, og tatovering adskiller sigdermed vedr. risiko afgørende fra andre områder som zoneterapi, kinesiologi oghomøopati, hvor brancheadministrerede ordninger er indført, og hvor der i brancherne er etiboende formål om at undgå skade og fremme personernes sundhed. Tradition,organisation, metode og praksis hos disse er en helt anden og i udgangspunktet forsigtig ogsundhedssøgende, helt forskelligt fra tatoveringsbranchen.Nærmere gennemgang af og kommentar til det fremsatte lovforslag.I §1 angives lovens formål at være at oplyse og beskytte forbrugerne mod risici, menoplysningsformålet belyses eller uddybes overhovedet ikke hverken i lovforslaget eller ibemærkningerne selvom information før tatovering vil være et vigtigt profylaktisk tiltag.På linje med andre områder herunder kosmetisk kirurgi bør der være pligt til skriftlig ogmundtlig information om risiko og begrænset mulighed for fjernelse senere i livet, medbetænkningstid fra information til udførelse. Oplysning bør i øvrigt indskærpe at kvindermed graviditetsønske, gravide og personer med nedsat immunforsvar herunderorgantransplanterede og personer med HIV ikke bør lade sig tatovere. Det bør direkte stå iloven og være et krav til information. Det bør også være et krav til tatovørerne, at alkohol-og medicinpåvirkede personer, der åbenlyst ikke kan tage kvalificeret beslutning, ikke måtatoveres. Det svarer til lovbestemmelsen, at mindreårige ikke må tatoveres.I §2 samles alle beføjelser omkring uddannelse, udformning af regelsæt for god praksis,tildeling og fratagelse af registrering og behandling af klager fra de tatoverede hosbrancheforeninger med en udstrakt uddelegering og uden at myndigheden, der erSundhedsstyrelsen, har nogen praktisk rolle at spille eller synlighed i branchen.Sundhedsstyrelsens rolle er rent administrativ, at godkende indsendte papirer omuddannelse m.v.Forslaget indeholder meget bemærkelsesværdigt ingen pligt eller hjemmelfor Sundhedsstyrelsen til at udføre tilsyn og sikre sig, at det aftalte stemmer overens medpraksis.Sundhedsstyrelsen stiller krav til foreningernes formålsparagraf, at den somvæsentligste formål skal have at repræsentere tatovørerne i faglige spørgsmål. De toforeninger, der indgår i høringen, Dansk Tatovørlaug (med 58 personlige medlemmer iflg.hjemmeside) og Danske Professionelle Tatovører (med 8 medlemmer iflg. hjemmeside),

DANSK DERMATOLOGISK SELSKABhar mere karakter af grupper af tatovører i løst netværk. De to foreninger repræsentererkun en lille del af tatovørerne i Danmark. Foreningerne har ingen faglig baggrund for i detpraktiske at stå som garant for hygiejne og medicinsk risikosikring. Det betvivles, atforeninger i branchen gennem formaliseret styring vil kunne bringes i stand til at løfteopgaven, som de tiltænkes i lovforslaget.Klagebehandlingen med sammenblandingen ilovforslaget af foreningernes udførelse af tatovering, kontrol af registrering af tatovørerog hånd om klagebehandlingen er uacceptabel.Der er klart behov for involvering af enuafhængig myndighed i klagesager. Det er ingen sikkerhed i sagsbehandlingen, athalvdelen af klageorganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentanter (nævnt inoterne), da tatovørerne og deres nærmeste næsten altid selv er tatoverede og altsåforbrugere, der kan indgå i bedømmelsen.Lovforslaget er i øvrigt for snævert i formål og for lidt ambitiøst til at påvirke risikoen vedtatovering afgørende, og det mangler at tage stilling til væsentlige forhold som-Fjernelse af tatoveringer med laser er i dag ikke reguleret og udøves af tatovører og andreuden krav til nogen sundhedsfaglig uddannelse eller noget kursus. Der bør indføres enregulering af fjernelse af tatoveringer med potente Q-switched lasere og andre metoder pålinje med, hvad der gælder for kosmetisk laserbehandling, hvor der krævesspeciallægeuddannelse, særligt kursus og registrering i Sundhedsstyrelsen. Enhver danskborger må laserfjerne tatoveringer. Der er heller ikke noget informationskrav indenbehandlingen. Det bør være med i en ny lov.-Hygiejnekrav detaljeret herunder sikring af sterilitet af blæk til tatovering (10% af 58nyindkøbte blæk havde iflg. et nyligt dansk studie indhold af humanpatogene bakterier) ogpligt til brug af sterilt vand til fortynding af blæk ved skyggetatovering er uomtalt.-Tatovørens pligt til altid skriftligt at oplyse den tatoverede om, hvilken blæk der eranvendt,en væsentlig information i tilfælde af komplikation og forebyggelse af andrekomplikation hos andre, er uomtalt.-Der mangler en pligt for Sundhedsstyrelsen som ansvarlig myndighed til at oprette etregister, hvortil komplikationer og identificerede blæk skyldige i observerede komplikationkan indberettes, så ophobede tilfælde med spredning i grupper af infektioner som hepatitisB, HIV, stafylokokinfektioner, colibakterier m.v. kan detekteres og håndteres på et tidligttidspunkt. Blæk er en potentielt meget farlig vektor for spredning af aggressiv infektion.Der kan også være tale om indberetning af blæk med særligt risikabelt kemisk indhold –f.eks. nyt blæk fra fjernøsten.-Kontrol af blækket er de facto højst usikker. Den kemiske sikkerhed er tillagtMiljøstyrelsen, mens risiko for infektion gennem inficeret blæk naturligt ligger iSundhedsstyrelsens regi på linje med registrering af epidemier. En i 2012 publiceret(udført 2011) ekspertrapport fra Miljøstyrelsen over 65 undersøgte blæk konkluderede iflg.eksperternes klare udsagn, at der ikke ud fra kemisk analyse kan udpeges hverken ”farlige”eller ”sikre” blæk, altså at kemisk analyse ikke tillader sortering af blæk på markedet i deto nævnte kategorier på et kvalificeret grundlag relevant for mennesker og fortatoveringssituationen, som den er i praksis. Et forsøg i mus rækker ikke. Der findes ingenvalid ”negativliste” eller ”positivliste” for tatoveringsblæk, og der findes ingen ”lovlige”blæk. Alle blæk er under mistanke i et ukendt omfang og potentielt farlige. Somsituationen er nu, kan farlige blæk kun indkredses gennem praktisk observation ogsystematisk registrering af tilfælde med komplikation. Markedet er i bevægelse, og nye

DANSK DERMATOLOGISK SELSKABblæk kommer hele tiden til. Dette understreger, at der er brug for, at de tatoveredelovpligtigt oplyses om den anvendte blæks navn, og at Sundhedsstyrelsen, ligeledeslovpligtigt, sættes til at varetage indberetninger af komplikationer til tatovering herunderoprette et register, hvor risikoen løbende kan overvåges med mulighed for tidlig aktivindgriben.Dermatologisk afdeling D ved Bispebjerg Hospital har som formentlig den eneste afdelingi Europa gennem de sidste år drevet en specialklinik for tatoveringskomplikationer, hvortilde sværere tilfælde fra optageområdet henvises, specialudredes og behandles. Afdelingenforsker i området og har opnået et særlig indblik i tatoveringskomplikationer og et indblik ide tatoveredes situation og branchens forhold. Specialklinikken ledes af ovl. dr.med.Jørgen Serup, som Dansk Dermatologisk Selskab har bedt om at rapportere til LVS ogMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse, dersom han har yderligere oplysning at føje tilsagens belysning og til lovarbejdet, herunder forhold om branchen.