Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

M, N, O og P stillet af Folketingets

Miljøudvalg

Da de fire spørgsmål er tæt forbundne, vil jegbesvare dem under ét.

Regeringen arbejder hårdt for at skabe goderammevilkår for det danske erhvervsliv. Det ernetop det, vi fokuserer på i vækstplanen.

Billedet af afgifts- og gebyrniveauet påmiljøområdet det ændrer sig løbende, når viopdager uhensigtsmæssigheder, som den omkringspildevandsbetalingen. Jeg går ud fra at det er denspørgerne interesserer sig særligt for i dag.

Det er vigtigt, at når vi forbedrer rammevilkårenefor at skabe vækst og arbejdspladser, at vi tænker

os godt om. Det skal fortsat være sådan, at der eren incitamentsstruktur i betalingen, som sikrer enpassende sammenhæng mellem de overordnedehensyn til miljøet og afgifterne.

Der skal selvfølgelig rettes op på de skævheder,som har været kendt gennem mange år - og det erpræcis det, vi vil gøre gennem en ændring afbetalingsreglerne for spildevand.

Betalingsreglerne for spildevand hargrundlæggende været de samme under forskelligeregeringer. Det nuværende betalingsprincip blevindført af den borgerlige Firkløver-regering i 1987med bred tilslutning i Folketinget.

Princippet er enkelt og baserer sig hovedsageligtpå vandforbruget. Det er et solidariskbetalingsprincip, og det har haft den konsekvens,at der ikke altid er fuldstændig sammenhængmellem, hvad der betales, og hvad man somforbruger rent faktisk medfører af omkostninger.2

De store vandforbrugere har siden princippetsindførelse betalt mere for at aflede spildevand,end de giver anledning til. Og tilsvarende har desmå forbrugere betalt mindre.

Princippet har givet et stærkt incitament tilvandbesparelse – specielt for de store forbrugere.Mange store vandforbrugere har været nødt til attænke innovativt og udvikle nye og merevandeffektive løsninger - en udvikling som erkommet den danske vandindustri til gode.

I 2000 indførte SR-regeringen et fast bidrag ispildevandsbetalingen. Det gjorde den for at skabebedre sammenhæng mellem pris og faktiskeomkostninger.VKO har haft 10 år til at tage skridtet videre – oggennemføre endnu bedre overensstemmelsemellem priser og omkostninger. Men ingenting erder sket. Kun et analysearbejde er der blevet til,3

hvilket ærligt talt er lidt ironisk, når man i daghører V og K kræve løsninger på de problemer,man ikke selv har været i stand til at løse.

Man skal være opmærksom på, at rammen forbetalingsreglerne er et kompliceret område. Vi harher at gøre med én af samfundets mest vitaleinfrastrukturer. Der er mange faktorer, der skaltages i betragtning. Vi kan derfor ikke bare lavesnuptagsløsninger.

Vi har imidlertid som regering haft viljen til atgøre noget ved problemerne, så vanskeligt det ender.

Regeringen ser et klart behov for en model, derkommer tættere på ”forureneren betaler”-princippet, og som samtidig er med til at skabe etkonkurrencedygtigt erhvervsliv. Et stærkterhvervsliv er med til at sætte Danmark i stilling

til førerpositionen som en nation, hvor vi har rådtil velfærd og vækst er højsædet.

Netop derfor er trappemodellen blevet en del afregeringens vækstpakke. Lettelserne iomkostningerne for de store vandforbrugere eruden tvivl med til at skabe rammerne for en godog sund dansk økonomi.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at indførslenaf en trappemodel kan skabe op til 700 flere jobsog øge eksporten med 300 mio. kr. på sigt. Det ermange jobs, mange penge – og helt på linje medden udvikling og vækst vi som regering serfremadrettet.

Trappemodellen indebærer lettelser iomkostningerne for de store vandforbrugere på700 mio. kr. over en periode på 5 år. Det svarer tilen samlet lettelse på op til 50 pct. af de storevandforbrugeres omkostninger.

Det er regeringens målsætning, ateffektiviseringspotentialet i sektoren i videstmuligt omfang målrettes de store vandforbrugere.Lettelsen vil være størst for vandforbrugere, derhar et meget stort forbrug.

Regeringens målsætning er, at lettelserne for destore forbrugere skal opnås gennem en gradvistakstnedsættelse i takt med, at deteffektiviseringspotentiale, der findes i sektoren,indhentes.

Børsen bragte i slutningen af februar måned enartikel, hvor direktøren for Landbrug ogFødevarer gav ”uforbeholden ros” til regeringensvalg om at indføre en trappemodel ispildevandstaksten. Indførslen af trappemodellenrammer tydeligvis plet i forhold til erhvervslivetsønsker og behov, hvor vi endda har overgåetforventningerne.

Børsen har tidligere været ude med en artikel ijanuar måned, hvor Fødevareministeren udtalte, atslagterier ikke skal betale mere, end det koster atrense vandet.

Regeringens holdning til spildevandstaksterne harikke ændret sig – tværtimod har vi taget aktivtstilling til nødvendigheden af at se påsammenhængen i betalingsstrukturen. Som jeg harnævnt tidligere, har vi det sidste stykke tidarbejdet på at finde en løsning, der sikrer klareforbedringer for virksomhederneskonkurrenceevne.

Ved at indføre trappemodellen har vi etableret enholdbar løsning, som på sigt skaber en bedresammenhæng mellem pris og omkostninger forden enkelte forbruger.

Selvom lettelserne giver lavere takster til de storevandforbrugere, vil taksterne stadig være på etniveau, der giver et væsentligt incitament til7

vandbesparelse, og som fremmer udviklingen afinnovative vandeffektive løsninger fremadrettet.

Generelt er de store vandforbrugere omfattet afeuropæiske miljøkrav, som giver incitament tilvandbesparelse. Derudover gør det nye IndustrialEmissions Directive, at de europæiske miljøkrav iBREF-dokumenterne – som handler om branchensprocesser og muligheder for at anvende bl.a.renere teknologier - får mere bindende virkningfor virksomhederne.

Jeg er overbevist om, at vores arbejde medbetalingsreglerne vil skabe værdi for det danskesamfund fremadrettet. Jeg er slet ikke i tvivl om,at en ændring af reglerne bidrager til at vise, at visom regering ønsker at skabe de bedst muligerammer for det danske erhvervslivs trivsel ogvækst.