PUNKT 1Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv2011/92/EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet –KOM(2012) 628 endelig- Politisk debat- Revideret notatResumeDet overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivetsregler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiskeudvikling.Hovedelementerne i forslaget er som følger: Ansvaret for udarbejdelsen af VVM-redegørelsenflyttes fra myndighederne over på bygherren. Screeningsafgørelser og VVM-redegørelsenkvalificeres gennem krav til indhold. Dette understøttes med krav om ekspertbistand til entenbygherrens udarbejdelse af redegørelsen eller til myndighedens kontrol af VVM-redegørelsen.Proceduremæssigt foreslås der konkrete tidsfrister for myndighedernes behandling på de enkeltetrin i processen, og der foreslås en såkaldt ”one stop shop” hos én VVM myndighed med henblik påat lette og forkorte sagsgangen for bygherren ved at koordinere andre myndigheders EU-relevantevurderinger/tilladelser. Der gives desuden mulighed for at kræve monitering af visse tilladteprojekters gennemførelse. Endelig opdateres direktivets miljøbegreb til samfundsudviklingen meden række parametre, der skal lægges til grund for VVM-redegørelsen, herunder hensyn tilmenneskers sundhed, biodiversitet og klimatilpasning. Den nuværende danske implementering afVVM-direktivet har i forvejen indarbejdet en række af forslagets elementer.Direktivforslagets overgangsbestemmelse forudsætter, at anmeldelser som er indgivet før direktiveter implementeret men ikke færdigbehandlet på datoen for implementering, færdigbehandles efterdet nye direktiv.Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af eksisterende danske miljøbeskyttelsesniveaui forhold til de eksisterende regler, da forslaget vil gøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet,menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning i vurderingen af projektets miljømæssigekonsekvenser.1. StatusKommissionen sendte den 26. oktober 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter procedurenom den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt tiludvalget den 30. november 2012.Det irske formandskab har sat forslaget på dagsordenen med henblik på en politisk debat på detkommende miljørådsmøde den 21. marts 2013.2. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivetsregler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiskeudvikling. Kommissionens forslag er blevet til på baggrund af mere end 10 års forarbejde fraKommissionens side.Forslagets hovedelementer:Kvalifikation af indholdet og begrundelsen af screeningsafgørelsen for bilag II-projekterBilag II-projekter er projekttyper som ikke er obligatorisk VVM-pligtige. Projekterne skalindledningsvis screenes med henblik på at vurdere, om projektet i det konkrete tilfælde vil have envæsentlig påvirkning af miljøet. Kan der være en væsentlig påvirkning, er der VVM-pligt forprojektet/anlægget. Kommissionens forslag lægger op til, at indholdet og begrundelsen afscreeningsafgørelsen for projekttyper omfattet af bilag II skal kvalificeres. Det foreslås således, atder indføres krav til de oplysninger, som bygherren skal oplyse i forbindelse med anmeldelsen afprojektet, og der opstilles krav til de forhold, som myndigheden skal vurdere projektet ud fra.Hermed stilles der også krav til indholdet af myndighedens begrundelse for afgørelsen.Myndigheden får en pligt til at begrunde afgørelsen, svarende til de danske forvaltningsregler.Fastsættelse af tidsfrister for behandling af screeningsafgørelse og VVM-tilladelseKommissionens forslag indfører tidsfrister for myndighedsbehandlingen på de forskelligeprocestrin. En screeningsafgørelse skal træffes inden for 3 måneder efter at anmodningen omtilladelse er indgivet, forudsat at bygherren har forelagt alle de krævede oplysninger. De 3 månederkan forlænges under særlige omstændigheder. I forhold til VVM-redegørelsen foreslås der rimeligetidsrammer til høring af myndigheder og den berørte offentlighed. For sidstnævnte gælder, attidsfristen ikke må være kortere end 30 dage eller længere end 60 dage. Fristen kan efteromstændighederne forlænges med yderligere 3 måneder. I forhold til den endelige VVM-tilladelseforeslås det, at myndigheden skal afslutte sagsbehandlingen inden for 3 måneder efter alleoplysninger og høringer er afsluttet i forhold til VVM-redegørelsen. Fristen vil efteromstændighederne kunne forlænges med yderligere 3 måneder. Det betyder i praksis, atmyndigheden har op til 3 måneder til at udstede eller nægte en VVM-tilladelse, som tillige skalomfatte alle miljøgodkendelser/tilladelser.Kvalificering af VVM-redegørelsen ved krav til indhold og begrundelseIndholdet og begrundelsen af VVM-redegørelsen foreslås kvalificeret ved indførelsen afobligatorisk scoping, obligatorisk vurdering af alternativer og krav om afsluttende sammenfattenderedegørelse. Scoping indebærer, at myndigheden skal definere hvilke områder bygherren skalvurdere i forbindelse med VVM-redegørelsen. Dette med henblik på at sikre, at opgaven medVVM-redegørelsen fra start fokuseres på de relevante elementer. Forslaget gør scoping obligatoriski modsætning til det gældende direktiv, hvor det er frivilligt at gennemføre scoping formyndigheden. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bygherren pålægges at udarbejde VVM-redegørelsen. Obligatorisk scoping indebærer, at såvel bygherre som myndighed kan fokuserehenholdsvis undersøgelsen og vurderingen af de relevante områder inden for VVM-redegørelsen.Dermed sikres bygherren bedre mod at skulle foretage unødvendige og bekostelige supplerendeundersøgelser. Praksis fra de medlemsstater, som allerede anvender obligatorisk scoping har vist, atdet har en gavnlig effekt på indholdet af VVM-redegørelsen.Forslaget gør vurdering af alternativer og muligheden for en sammenfattende redegørelseobligatorisk. Det gældende direktiv opererer med disse elementer på frivillig basis. Ved at gøre

anvendelsen obligatorisk kan det medvirke til at sikre, at bygherrens undersøgelser tilgodeser derimelige alternativer, der måtte være for projektet, og myndigheden kan træffe en afgørelse på etoplyst grundlag. Den sammenfattende redegørelse er her med til at sikre et klart og gennemskueligtgrundlag for afgørelsen, hvilket såvel myndigheden som offentligheden kan nyde godt af.Bygherren pålægges at udarbejde VVM-redegørelsen i stedet for den ansvarlige myndighedMed forslaget lægges der op til, at det er bygherren der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Detgældende direktiv giver i dag mulighed for at lade enten myndigheden elle bygherren udarbejdeVVM-redegørelsen. Selv i de tilfælde, hvor det i dag er myndigheden, som udarbejder VVM-redegørelsen, vil bygherren under alle omstændigheder bidrage væsentligt med undersøgelser oganalyser, da det alt andet lige er bygherren, der har det mest dybtgående kendskab til projektet.Sikring af kvaliteten af VVM-redegørelsen gennem ekspertbistandI forlængelse af forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen foreslås det, at deroprettes en akkrediteringsordning for konsulenter. Den kompetente myndighed vil have valgetmellem akkrediterede konsulenter eller alternativt et nationalt sagkyndigt råd vedrørende VVM.Forslaget om at kræve inddragelsen af eksperter i udarbejdelsen og gennemgangen af den færdigeVVM-redegørelsen er begrundet i et ønske om at sikre kvaliteten af VVM-redegørelsen. Pånuværende tidspunkt findes der flere forskellige akkrediteringsordninger i medlemsstaterne.Indførelse af en ’one stop shop’ hos en VVM-myndighedDet foreslås at lade VVM-tilladelsen være en ”paraply-tilladelse” ved at indføre en ’one stop shop’for en fælles koordineret behandling af andre nødvendige miljøgodkendelser og tilladelser efter EU-retlig lovgivning. Der er i dag en række tilladelser, som hver især varetager hensyn i relation tilbeskyttelse af miljøretlige forhold inden for EU-retten, og som alle kan spille ind i forhold til VVM-processen. Kommissionen foreslår, at det fremover er VVM-myndigheden eller en andenmyndighed, der i forbindelse med VVM processen skal stå for at samle alle miljørelevantetilladelser, der hører ind under EU-retten. I dag hviler denne opgave på bygherren.Sikring af monitering af tilladte projekter som har væsentlig skadelig indvirkning på miljøetMonitering af tilladte projekter giver i forslagets nuværende udformning mulighed for at krævemonitering af effekter, som i VVM-redegørelsen er vurderet til at have en væsentlig skadeligvirkning på miljøet. Moniteringen kan stilles som vilkår i tilladelsen, men det fremgår ikke afforslaget, hvilken konsekvens konstateringen af en anden miljømæssig udvikling end forventet kanhave i forhold til VVM-tilladelsen.Opdatering af miljøbegrebet til nuværende og fremtidige miljømæssige udfordringerMiljømæssige fokuspunkter flytter sig og udvides i takt med samfundsudviklingen. Kommissionenforeslår derfor en opdatering af direktivets miljøbegreb med miljømæssige problemstillinger, somvurderes også i fremtiden at ville spille en fremtrædende rolle ved afgørelsen om VVM-pligt ogudarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Således inddrages bl.a. menneskers sundhed, biodiversitet ogklimatilpasning i grundlaget for VVM-redegørelsen.Delegerede kompetencer til sikring af hurtig tilpasning af screenings- og scopinggrundlagetDet foreslås, at delegere kompetencen til tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget (bilag IIIog IV) til Kommissionen. Bilagene indeholder oplysninger af teknisk faglig karakter. Bilag IIIanvendes som en detaljeret oversigt over de udvælgelseskriterier, som myndigheden skal anvende

ved screening af bilag II-projekter, og bilag IV udgør en detaljeret oversigt over de oplysninger,som VVM-redegørelsen skal indeholde.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Der er planlagt afstemning i Parlamentetsmiljøkomite den 19. juni 2013 og afstemningen i Parlamentet er planlagt til den 10. september2013.4. NærhedsprincippetKommissionens vurderingVVM-direktivet (2011/92/EF) sikrer en stillingtagen til de miljømæssige påvirkninger i forhold tilprojekter, som gennemføres indenfor den enkelte medlemsstat, men også for projekter medgrænseoverskridende påvirkninger. Dette ændrer forslaget ikke på. Da en stringent og ensartetimplementering af direktivet i højere grad vil sikre ensartede konkurrencevilkår miljømæssigt set,vil den foreslåede regulering skulle ske på EU niveau.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkForslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:I Danmark er VVM-direktivet, for så vidt angår projekter på land, generelt implementeret iplanloven med tilhørende bekendtgørelse. Herudover er VVM-regelsættet særskilt implementeret ienkelte sektorlove, herunder husdyrbruggodkendelsesloven og råstofloven. Det forventes, atforslaget vil medføre behov for ændringer i alle disse love.Derudover er der for projekter på havet inden for Transportministeriets og Klima-, Energi- ogBygningsministeriets ressort foretaget en særskilt implementering. Det må forventes, at forslaget vilnødvendiggøre en ændring af VVM-relateret lovgivning og afledte restforskrifter også påTransportministeriets, Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområder.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens vurdering:Kommissionen har til brug for vurdering af omkostningerne af forslaget (SWD(2012)355)) i tillæg8 udarbejdet en metode til at fastlægge omkostningerne for henholdsvis myndigheder og bygherrersomkostninger ved direktivforslaget. For myndigheder vil der samlet set for EU være tale omomkostninger i størrelsesordenen ca. 35,8 -50,7 mio.kr. (€4,8-6,8 mio.) samt moderate til højeomkostninger, dvs. ca. 10-15 %, forbundet med supplering af miljømæssige emner. Besparelsen formyndigheder vil være ca. 32,1-39,5 mio.kr. (€4,3-5,3 mio.). Kommissionen vurderer, atetableringen ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idet der underscopingprocessen vil blive brugt ekstra tid på bl.a. at afklare overlap mellem tilladelser, men at detteekstra tidsforbrug vil blive opvejet af besparelse i den senere proces. Kommissionen finder det ikkemuligt økonomisk at vurdere besparelserne.

For bygherrerne vil der samlet set for EU være tale om omkostninger på ca. 490 -768,2 mio.kr.(€65,7-103 mio.) samt moderate til høje omkostninger, dvs. 10-15 %, forbundet med supplering afmiljømæssige emner. Besparelsen for bygherrer vil for denne model være ca. 159 mio.kr. (€21,4mio.) samt moderate besparelser relateret til etableringen af one stop shop. Kommissionen vurderer,at etableringen af ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idetbygherren ikke skal udarbejde flere redegørelser, men kan nøjes med VVM-redegørelsen.Kommissionen vurderer, at besparelsen navnlig vil kunne hentes inden for projekter, som involverermiljøgodkendelser (IE-direktivet), og projekter vedrørende infrastrukturanlæg, landbrugsprojekter,projekter vedrørende turisme og forlystelsesparker. Kommissionen finder det ikke muligtøkonomisk at vurdere besparelserne.De nationale økonomiske og administrative konsekvenserGenereltForslaget vil indebære administrative ændringer inden for dansk lovgivning og afledteretsforskrifter på Miljøministeriets, Transportministeriets og Klima-, Energi- ogBygningsministeriets ressortområder som fx lov om planlægning og VVM-bekendtgørelsen,husdyrgodkendelseslovgivningen, bekendtgørelse om råstofindvinding på havet og bekendtgørelseom havbrug.Overordnet vurderes forslaget at ville have en positiv samfundsøkonomisk gevinst – som følge affaste sagsbehandlingstider og administrative lettelser. Erhvervslivets mulighed for en hurtigereproduktionsudvidelse forventes at have en positiv effekt på væksten gennem øget beskæftigelse ogøget mulighed for eksport. Forslagets ændringer vurderes at have statsfinansielle omkostninger,hvilket er under nærmere vurdering.Forslagets bestemmelser om brug af akkrediterede eksperter/oprettelsen af et nationalt råd afsagkyndige eksperter lader det i vidt omfang være op til medlemsstaterne at udarbejde en ordning,eventuelt en differentieret ordning, med mulighed for at kæde den eller de valgte ordninger sammenmed eksisterende nationale reguleringer. Det vil derfor afhænge af den senerekonkrete ordning, hvem der vil bære omkostningerne ved ordningen.Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse, der indebærer, at projekter hvor der er indgivetanmodning om tilladelse, men hvor VVM-redegørelsen ikke er afsluttet før fristen for direktivetsnationale implementering, skal færdigbehandles efter reglerne i det ændrede direktiv. Hvis denforeslåede overgangsregel bliver vedtaget, kan det få økonomisk betydning for såvel statslige somprivate projekter, idet de udvidede krav til VVM-redegørelsen (biodiversitet, klimaændringer mv.)kan betyde, at VVM-redegørelsen skal udbygges og eventuelt revurderes, ligesom et eventuelt kravom monitering af projekter med væsentlig skadelig påvirkning vil kunne stilles. Det er p.t. uklart,hvilken retlig konsekvens de ændrede procedure regler (’one stop shop’, maksimalesagsbehandlingsfrister mv.) vil kunne få i forhold til igangværende sagsbehandling/høring af VVM-redegørelsen.I forhold til ’one stop shop’ kan det ikke udelukkes, at indførelsen af en sådan kan have denutilsigtede konsekvens, at der i sagsbehandlingen indgår en række koordineringstransaktioner, somhelt eller delvist opvejer gevinsterne ved ordningen for bygherren.Statsfinansielle konsekvenser:

For staten og kommunerne vil forslaget få betydning i de tilfælde, hvor staten eller kommunen stårsom VVM-kompetent myndighed eller som bygherre.Hvor staten er VVM-kompetent myndighed, vil forslaget om overførslen af ansvaret forudarbejdelse af VVM-redegørelsen til bygherren kunne medføre en besparelse - afhængig afomfanget og indholdet af de nuværende ordninger. Denne forventede besparelse skal holdes opimod forslagets krav om, at den kompetente VVM-myndighed skal udarbejde et scoping dokument,som fastlægger rammen for de forhold, som bygherren skal belyse i VVM-redegørelsen.Scopingdokumentet udformes på grundlag af myndighedens høring af berørte myndigheder iforhold til det ansøgte projekt.Indførelsen af en ”one stop shop” vil betyde en mindre merudgift, idet der vil skulle brugesressourcer på at koordinere input fra flere myndigheder. Også forslaget om fastesagsbehandlingsfrister kan indebære merudgifter.I de tilfælde hvor staten er VVM-kompetent myndighed og samtidig står som bygherre, vil ansvaretfor udarbejdelse af VVM-redegørelsen som udgangspunkt ikke få den store betydning.Udarbejdelsen af en sammenfattende redegørelse i forbindelse med VVM-redegørelsen vil kun ibegrænset omfang medføre en ekstraudgift for staten som bygherre. Til gengæld vil anvendelsen afakkrediterede eksperter mv. kunne medføre en ekstraudgift, såfremt staten som bygherre eller somgodkendende myndighed ikke allerede gør brug heraf som fx Transportministeriet gør i dag.På de områder, hvor staten efter forslaget som myndighed har generelle indberetningsopgaver iforhold til EU hvert 6. år (den danske oversættelse af forslaget indeholder en oversættelsesfejl,hvorefter det er hver 6. måned) samt indberetning ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelsenvedrørende anlægslove, vurderes de økonomiske konsekvenser at være stort set uændrede, daforslaget ikke lægger op til en markant ændring af den eksisterende forpligtelse eller indførelsen afnye udgiftstunge indberetningsopgaver. Der kan dog være øgede omkostninger til indsamling afdata til opfyldelse af forpligtelsen.Såfremt overgangsreglen i forslaget – omtalt under Generelt – bliver vedtaget, vil det navnlig forstatslige projekter, som typisk er meget omfangsrige, udgiftstunge og i enkelte tilfælde også medgrænseoverskridende påvirkninger, betyde, at der kan være væsentlige omkostninger forbundet medat ændre VVM-redegørelsen i forhold til indhold og i forhold til tilrettelæggelse af proces, herunderhøring af nabostater over de grænseoverskridende påvirkninger.RegionerneForslaget forventes ikke at få økonomisk/administrative konsekvenser for regionerne.KommunerneGenerelt vurderes det forhold, at kommunerne ikke længere skal udarbejde VVM-redegørelsen atudgøre en besparelse for kommunerne. Til gengæld skal kommunerne udarbejde scoping-dokumentet til brug for bygherres projekt VVM-pligtig sag. Udarbejdelsen af scopingdokumentetvil samtidig betyde en mere præcis dialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen ogdermed grundlæggende spare tid og ressourcer for såvel bygherren som myndigheden.Udarbejdelsen af en afsluttende sammenfattende redegørelse samt den koordinerende ’one stopshop’ medfører en mindre meropgave. De foreslåede sagsbehandlingstider kan potentielt havestatsfinansielle konsekvenser, hvilket er under nærmere vurdering.

Erhvervsadministrative konsekvenser:Hvis der indføres en akkrediteringsordning, må dette forventes at medføre udgifter forerhvervslivet, idet prisen for, eller omfanget af konsulentydelserne må forventes at stige. Efter etforsigtigt skøn vurderes det, at en akkrediteringsordning for konsulenter vil medføre engennemsnitlig stigning i konsulentomkostningerne ved udarbejdelsen af en VVM på 10 pct.Vurderingen må dog alt andet lige antages at påvirke konsulentvirksomhederne forskelligt, herundernavnlig henset til deres kompetencemæssige dækningsgrad og erfaring med VVM-projekter.Det vurderes, at når bygherrens omkostninger ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen indregnesmed de omkostninger, som erhvervslivet allerede bærer efter gældende regler, hvor bygherrenpålægges at fremskaffe oplysninger og foretage beregninger til brug for VVM-undersøgelsen, vilder økonomisk set ikke være den store forskel ved at kræve VVM-redegørelsen udarbejdet afbygherren. Tværtimod giver det bygherren bedre tidsmæssig rådighed over processen, der joforetages på grundlag af scopingdokumentet. Samtidig nedlægges denne administrative opgave imyndighedens regi. Myndighedens udarbejdelse af scopingdokumentet vil betyde en mere præcisdialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen og dermed grundlæggende spare tid ogressourcer for såvel bygherren som myndigheden.Hertil kommer den økonomiske fordel bygherren opnår ved selv at styre udarbejdelsen af VVM-redegørelsen tidsmæssigt, samt den fastsatte tidsramme for henholdsvis screening og høring aftilladelse. Hertil skal også lægges den økonomiske fordel for bygherren ved one stop shop’en ved atkunne igangsætte projektet inden for et år i modsætning til tidligere og ved kun at skulle henvendesig ét sted. Dette gør sig ikke gældende i samme omfang på husdyrgodkendelsesområdet, daoplysningerne allerede i dag er samlet et sted. Omfanget af bygherrens besparelse vil såledesafhænge af det konkrete projekt og den produktion, som bygherren har. Samlet set må forslagetderfor forventes at give erhvervslivet en besparelse i forhold til gældende regler.Samfundsøkonomiske konsekvenser:Det vurderes, at en kortere sagsbehandlingstid vil have en positiv samfundsøkonomisk gevinst.Erhvervets mulighed for en hurtigere produktionsudvidelse må have en positiv effekt på vækstengennem øget beskæftigelse og øget mulighed for eksport. Det har ikke været muligt økonomisk atvurdere gevinsten. En analyse fra Landbrug & Fødevarer af offentlige sagsbehandlingstider viser, at½ års forsinket sagsbehandling i gennemsnit giver en reduktion i beskæftigelsen på 1300 personer (ikødbranchen), et tab på knap 0,6 mia. kr. i indtægter for erhvervet, og en nedgang i eksporten pågodt 0,6 mia. kr.Beskyttelsesniveau:Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet, da forslaget vilgøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet, menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning ivurderingen af projektets miljømæssige konsekvenser.6. HøringRammenotat om forslaget blev den 28. november 2012 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varingen bemærkninger.

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 15. november 2012 med frist til den 17. december2012. Forslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer samtoffentliggjort på Høringsportalen. Naturstyrelsen har modtaget i alt 20 høringssvar, hvoraf 2organisationer, FRS - Danske Revisorer og Forbrugerrådet, oplyser, at man ikke har bemærkningertil forslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til forslaget:Advokatrådet, DI - Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, DOF - Dansk OrnitologiskForening, Dansk Skovforening, DN - Danmarks Naturfredningsforening, FRI - Foreningen afRådgivende Ingeniører, KL - Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer ogÅbenhedstinget. Høringen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.Høringssvarene har især berørt følgende punkter:a) Genereltb) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og IIIc) Obligatorisk scopingd) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapportene) Inddragelse af rimelige alternativerf) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelseg) ’One stop shop’ (kvikskranke)h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringeri) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperterj) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenserk) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Ønskes derdetaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.a) GenereltDN, DI, Dansk Land- og Strandjagt og Landbrug & Fødevarerfinder, at forslaget indeholder flerepositive tiltag.KLfinder, at forslaget lægger op til en mere teknisk præget tilladelsesproces end den nuværendedemokratiske planproces, som i en dansk kontekst efter KL’ s vurdering vil betyde en forringelse afkommunernes og borgernes mulighed for at påvirke kommende projekter med potentiel påvirkningaf miljøet. KL finder heller ikke, at forslaget bidrager til en afbureaukratisering af VVM-området iforhold til hvilke projekter, der er omfattet af direktivet. KL har taget forbehold for de økonomiskekonsekvenser af forslaget.b) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og IIIAdvokatrådet, DI, DN, DOF, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarerfinder detpositivt, at ændringerne i screeningsproceduren sker med henblik på at skabe større klarhedomkring kravene til såvel screeningen som afgørelsen i medfør af screeningen, således at mindreprojekter ikke gennemgår en unødvendig konsekvensvurdering.KLfinder, at forslagets krav til omfanget og detaljeringsgraden af bygherrens oplysninger vilmedføre en omfattende vejledningsindsats overfor bygherre samt udarbejdelse af flere forskellige

standardiserede anmeldelsesskemaer. KL vurderer, at det er forbundet med stor usikkerhed,hvorvidt bygherre vil blive i stand til at oparbejde den nødvendige viden til sikre dette.c) Obligatorisk scopingAdvokatrådet, DI, DOF, Dansk Skovforening, FRIogKLfinder det positivt, at der fastsættes kravtil bygherrens VVM-redegørelse, idet reglerne ofte opleves som bureaukratiske. Ved scopingen kankvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten (VVM-redegørelsen) forbedres.d) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapportenDI, KLogLandbrug & Fødevarervurderer, at da bygherren allerede i dag bidrager i vidt omfang tilVVM-redegørelsen, vil forslaget alene betyde en mindre ændring.DIogLandbrug & Fødevarerpeger på, at alle relevante oplysninger (miljødata) om naturtilstand,miljøtilstand i omgivelser mv. baseret på alle hidtidige natur- og miljøovervågning skal væretilgængelige gennem offentlige databaser.KLanser det for usikkert, om og på hvilke vilkår den i dag omfattende dialog mellem bygherre,konsulent og myndighed om indhold og redigering af VVM-redegørelsen vil kunne fortsætte.DNønsker, at muligheden for at underkende VVM-redegørelsen i tilfælde af indholdsmæssigemangler, hvis der ikke er taget stilling til kommentarer fra den berørte offentlighed/offentligheden,eller der ikke er undersøgt reelle alternativer, opretholdes.e) Inddragelse af rimelige alternativerDI, DN, DOF, FRIfinder det positivt, at der stilles krav om rimelige alternativer. Herved styrkesmiljøet, samtidig med at kvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten forbedres.f) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelseAdvokatrådet, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarerfinder, at indførelsen af fastetidsrammer og -frister for offentlige høringer og myndighedernes sagsbehandling vil bidrage til, atprocesserne efter VVM-direktivet opleves som mere gennemskuelige og mindre bureaukratiske.DI, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer peger på, at kriterierne for en forlængelse affristen må administreres restriktivt, mensKLadvarer om, at den i forslaget almindelige tidsfrist forsagsbehandling vil være svær at overholde for projekter med stor politisk og/eller offentligbevågenhed.KLpeger også på, at der i svære sager vil være en hyppigere inddragelse af detpolitiske niveau i kommunerne end det, der er lagt op til med forslaget.g) ’One stop shop’ (kvikskranke)DI, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarerer generelt positiv stemt overforindførelsen af en VVM-kvikskranke med en koordinering af myndighedskompetencerne.DI og Landbrug & Fødevarerpeger på, at det bør klarlægges hvilke direktiver, ud over EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og IE-direktivet, der skal inddrages i miljøvurderingen,samt om der er direktivforpligtelser, der afhængig af projektet er relevante.DNkan ikke støtte indførelsen af en kvikskranke, hvis det indbefatter en parallel proces mellemVVM-processen og miljøgodkendelser, hvorved resultatet af VVM-processen foruddiskonteres til

en bestemt løsning. Dette vil efter foreningens opfattelse kortslutte forslaget om inddragelse afalternativer, fordi der med kvikskranken reelt kun gives mulighed for at behandle den løsning, sommiljøgodkendelsen forudsætter.KLvurderer, at forslaget vil få betydelige konsekvenser for den danske implementering, da VVM-opgaven i dag er fordelt på forskellige myndigheder.KLantager, at forslaget vil sætte uheldigebegrænsninger for de enkelte medlemsstaters mulighed for at implementere VVM-direktivet på denlokalt set mest hensigtsmæssige måde.h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringerDN, DI, DOFogFRIfinder det som udgangspunkt positivt, at miljøbegrebet opgraderes medinddragelsen af biodiversitet, naturressourcer, fragmentering, arealforbrug og klimaforandringer.DI, Dansk SkovforeningogLandbrug & Fødevarerbemærker, at det anvendte begreb ’jordarealer’bør uddybes og afklares, herunder i forhold til begrebet ’jordbund’.DNbemærker, at bestemmelsenalene favoriserer naturtyper og arter, der allerede er beskyttet af EU-lovgivning, hvilket kanresultere i en opdeling i A- og B-natur.Landbrug & Fødevarerfinder, at den foreslåede udvidelse med miljømæssige emner er heltunødvendig, da emnerne dækkes af anden EU-lovgivning. Det vil være virksomhederne, der skalbære disse unødvendige omkostninger, og Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at forslagetudgår.i) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperterDI, FRI, og Landbrug & Fødevarerfinder som udgangspunkt, at forslaget om anvendelse afakkrediterede eksperter bør udgå, da det kun vil skade konkurrencen, fordyre VVM-processen ogskabe usikkerhed på tværs af landegrænserne, når der oprettes 27 forskelligecertificeringsordninger.Landbrug & Fødevarerpeger begge på vanskelighederne ved at akkreditere eksperter nok til atdække alle områder inden for VVM-direktivet.DNfinder det vigtigt, at der er viden om VVM tæt på det politiske niveau, der træffer beslutning omgodkendelse af projektet.Dansk Skovforeningpeger på, at forslaget ikke tager højde for de tilfælde, hvor akkrediterede ogteknisk kompetente eksperter er uenige. Forslaget giver heller ikke svar på de videre konsekvenser,hvis fx en akkrediteret ekspert bliver underkendt af den kompetente myndighed flere gange.Hvis forslaget gennemføres, finderLandbrug & Fødevarer,at akkrediteringen af virksomheder børforegå på en måde, så konkurrencen mellem akkrediterede virksomheder opretholdes. Erhvervenebør her inddrages i forbindelse med fastsættelse af de enkelte medlemsstaters kvalifikationskrav tilakkrediteringen.j) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenserDN og DOFhilser forslaget om monitering velkomment.DI og Dansk Skovforeningfinder, atnationale overvågningsprogrammer må kunne anvendes i det omfang, de opfylder betingelserne, ogDIpåpeger, at regningen for overvågningen ikke skal væltes over på bygherren.DI og Dansk

Skovforeningpeger også på, at der i forslaget mangler en stillingtagen til håndhævelse afovervågningen.Landbrug & Fødevarerfinder, at forslaget som udgangspunkt bør udgå, da overvågningen er enmyndighedsopgave, og organisationen peger her på, at den naturlige opdeling mellem virksomhedog myndighed, hvor virksomheden fører egenkontrol med sit anlæg og sin emission, mensmyndigheden overvåger miljøet, ikke bør ændres. Ofte vil virksomheden slet ikke have adgang tilde dele af miljøet, der skal overvåges. Alternativt vil eksisterende nationale ordninger kunne findeanvendelse.Åbenhedstingetfinder, at ligesom miljøkonsekvensrapporter og baggrundsrapporter skal væreoffentlig tilgængelige, skal også overvågningsdata, som bygherren indhenter være offentligtilgængelige. Organisationen foreslår endvidere, at også VVM-myndighederne med regelmæssigemellemrum skal vurderer de afgørelser, de har truffet. Evalueringen af afgørelserne skaloffentliggøres.k) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.Landbrug & Fødevarerfinder, at overgangsbestemmelsen i forslagets artikel 3 og præamblensbetragtning nr. 24, hvorefter direktivet også vil få virkning for igangværende behandlinger af VVM-redegørelser, bør ændres, da det forekommer urimeligt og uhensigtsmæssigt, at en ansøgning, der erudarbejdet på ét grundlag, vil blive returneret til virksomheden med henblik på opstart på grundlagaf et nyt regelsæt.Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykte bekymring for, at konkrete miljøgodkendelserog VVM-sager ville blive lagt sammen. Idet man fandt, at miljøgodkendelser var konkretegodkendelser af projekter, hvor VVM -sager bærer præg af en åben proces med alternativeløsningsmodeller. DN spurgte til forståelsen af Kommissionens forslag til "One Stop Shop" ogdelegeret retsakter?Kommunernes Landsforening (KL) understregede, at VVM forslaget var af stor betydning forkommunerne, og man agtede at komme med bemærkninger efter sommerferien.7. ForhandlingssituationenRådets miljøarbejdsgruppe har drøftet forslaget både under det cypriotiske og det irskeformandskab, og forhandlingerne har indtil videre båret præg af en bred skepsis overforKommissionens forslag og flere medlemsstater er især bekymret for konsekvenserne herunder øgetadministrative byrder af forslaget.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er overordnet set positivt indstilletoverfor en række af de foreslåede ændringer af VVM-direktivet.Regeringen er enig i behovet for en tidssvarende opdatering af VVM-direktivet, der tager sigte på atkvalificere indholdet af VVM-processen og de afgørelser, som myndighederne træffer i denforbindelse men lægger også vægt på effekten af VVM-processen. I den forbindelse finder

regeringen det særligt væsentligt, at myndighedernes omkostninger som følge af forslagetminimeres under hensyntagen til, at der vil være en positiv effekt for erhvervslivet.Regeringen finder generelt, at VVM processen skal forløbe administrativt let og stå i forhold tilsagernes karakter. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at VVM processen i sager afensartet karakter og i mindre sager ikke bliver unødigt omfattende, herunder at det alene errelevante oplysninger der indgår i scoping og screeningsprocesserne.Regeringen kan som udgangspunkt støtte intentionen med at fastsætte tidsfrister forsagsbehandlingen, således at VVM-processen bliver smidig og hurtig af hensyn til erhvervslivet.Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen. I praksisadskiller forslaget sig ikke væsentligt fra den nuværende danske praksis, hvor bygherren som oftestbidrager væsentligt til den kompetente myndigheds udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Medforslaget sikres det, at bygherren får mulighed for at tilrettelægge processen på den for projektetmest hensigtsmæssige måde.Regeringen hilser forslaget om at tilpasse miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringervelkomment, således at vurderingen, der foretages under VVM-processerne til stadighed sker medfokus på de aktuelle miljømæssige udfordringer. Samtidig ser regeringen, at der i forslaget bør skeen opprioritering af nationale ordninger for beskyttet natur, således at natur ikke blot er den, sombeskyttes ved EU-lovgivning. Regeringen vil derfor arbejde for, at inddragelsen af nationaltbeskyttet natur kan inddrages på lige fod med anden beskyttet natur i vurderingen.Regeringen kan overordnet støtte forslaget om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen vedinddragelsen af rådgivere/eksperter, herunder navnlig at forslaget lægger op til valgfrihed medhensyn til hvilken ordning, medlemsstaterne kan vælge som fx anvendelse af eksisterendekonsulentordninger. Regeringen vil derfor arbejde for, at kravet om akkreditering fjernes, således atder alene lægges vægt på de faglige og erfaringsmæssige kompetencer.Regeringen er enig i intentionen bag ’one stop shop’ i en VVM-myndighed, da erhvervslivet her vilfå mulighed for en forenklet sagsbehandlingsproces og en forventet nedbringelse afsagsbehandlingstiden. Regeringen vil arbejde for en afklaring af hvilke regelsæt/direktiver, der errelevante i forbindelse med ’one stop shop’-processen.Regeringen anerkender et muligt behov for monitering af projekter, hvor der kan være en væsentligskadelig indvirkning på miljøet. Der er dog behov for at få præciseret rækkevidden af forpligtelsen.Regeringen vurderer, at udvidelsen af kredsen af de hensyn, der skal varetages i VVM-processen,ressourceeffektiviteten og jordarealers anvendelse, skærper behovet for, at terminologien i VVM-direktivets bestemmelser om affaldsanlæg og affaldshåndtering er i overensstemmelse medterminologien og definitioner i affaldsdirektivet. Regeringen vil arbejde for at sikre kongruensmellem terminologien i VVM-direktivet og i affaldsdirektivet, da det hidtil har givet anledning tilfortolkningstvivl i praksis.Regeringen vil endvidere arbejde for, at det præciseres i VVM-direktivets projektbegreb, i hvilketilfælde ændret arealanvendelse er omfattet af direktivets projektbegreb, da det hidtil har givetanledning til fortolkningstvivl i praksis.

Regeringen kan tilslutte sig forslaget til delegerede retsakter. Det drejer sig om at delegerekompetencen til at foretage en teknisk tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget. Regeringenarbejder dog for, at omfanget af kommissionens kompetencer afgrænses nærmere, herunder at derikke herved foretages yderligere indgreb i medlemsstaternes belutningskompetence mht.tilrettelæggelsen af VVM-processen, samt at processen kommer til at forløbe hurtigt og smidigt.Regeringen finder det særlig vigtigt, at overgangsbestemmelsen i forslagets artikel 3 ændres,således at anmeldelser, som er indgivet, før direktivet er implementeret men ikke færdigbehandletpå datoen for implementering, færdigbehandles efter det gældende direktiv og ikke efter det nye.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt tiludvalget den 30.11.12.

ResumeFormålet med forordningen er at gennemføre Nagoya Protokollen om Adgang til GenetiskeRessourcer og den Retfærdige og Ligelige Deling af Udbyttet ved deres Anvendelse tilKonventionen om den Biologiske Mangfoldighed, således, at EU kan tilslutte sig Protokollen.Protokollen skal sikre, at leverandørlandet herunder ulandene en fair og retfærdig andel af deteventuelle overskud, som brugen af de genetiske ressourcer kaster af sig. Protokollen opstiller enrække krav til den lovgivning, der i givet fald skal udmønte krav om forudgående tilladelse til aterhverve genetiske ressourcer i leverandørlandet, hvis et land vælger at kræve en sådan tilladelse.Protokollen stiller derudover krav til de lande, der huser brugere af genetiske ressourcer og tilbrugen af den traditionelle viden knyttet til genetiske ressourcer, som oprindelige og lokalesamfund er i besiddelse af.Kommissionens forslag indeholder ikke regler, der omhandler adgangen til genetiske ressourcer iEU området. Der skal fastlægges sanktioner, som i forordningen foreslås at kunne indeholde bøder,suspension af anvendelsen eller konfiskation ved overtrædelse af reglerne i forordningen.I december 2012 vedtog Folketinget lov om dansk gennemførelse af Nagoya Protokollen, sombygger på forbud mod anvendelse her i landet af genetiske ressourcer og traditionel viden, der ererhvervet i strid med lovgivningen i de lande, de kommer fra. Lovforslaget vil sikre, at der kanforetages beslaglæggelse og konfiskation, som er nogle af de sanktioner, som foreslås iforordningen, idet disse tiltag forudsætter, at anvendelsen er ulovlig. Kommissionens forslagindebærer en tilsynsvirksomhed i henhold til en tilsynsplan. Det må forventes, attilsynsvirksomheden vil være mere omkostningskrævende, end den der er forudset i det danskeforslag til lovgivning til gennemførelse af Nagoya Protokollen. Forslaget berører ikkebeskyttelsesniveauet i Danmark.Det irske EU formandskab sigter mod at forhandle teksten færdig, således at Litauen kan sigte meden første læsning med Europa Parlamentet i efteråret 2013.2. StatusKommissionen sendte den 4. oktober ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEUFartikel 192(1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget har ikke været behandlet af Parlamentet eller Rådet tidligere3. Formål og indholdFormålet med forordningen er at gennemføre Nagoya Protokollen om Adgang til Genetiske

Ressourcer og den Retfærdige og Ligelige Deling af Udbyttet ved deres Anvendelse tilKonventionen om den Biologiske Mangfoldighed således, at EU kan tilslutte sig Protokollen.Nagoya Protokollen udbygger reglerne i Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed (CBD),der bekræfter staternes ret til deres genetiske ressourcer, herunder til at kræve forudgående tilladelsetil adgangen til disse ressourcer og gensidigt aftalte vilkår, herunder om udbyttedeling for deresanvendelse. Protokollen opstiller en række krav til den lovgivning, der i givet fald skal udmøntekrav om forudgående tilladelse, hvis et land vælger at kræve en sådan tilladelse. Protokollen stillerderudover krav til de lande, der huser brugere af genetiske ressourcer og til brugen af dentraditionelle viden knyttet til genetiske ressourcer, som oprindelige og lokale samfund er ibesiddelse af. Efter Protokollen skal disse lande sørge for, at genetiske ressourcer, der anvendes tilforskning og udvikling, er erhvervet lovligt i de lande, ressourcerne kommer fra. De skal også sikre,at den traditionelle viden, der er af betydning for brugen af de genetiske ressourcer er erhvervetlovligt. De skal overvåge en overholdelse af disse regler og de skal give adgang til, at tvister omoverholdelse af de gensidigt aftalte vilkår kan efterprøves ved domstolene.Kommissionens forslag indeholder ikke regler, der omhandler adgangen til genetiske ressourcer iEU området. Kommissionen har vurderet, at der ikke er behov herfor, og dette overlades til deenkelte medlemsstater. For så vidt angår adgang til genetiske ressourcer i EU oprettes der eninformationsplatform, hvor der kan udveksles erfaringer på området.Kommissionens forslag til forordning pålægger brugerne ef de genetiske ressourcer en særligpåpasselighed (due diligence). Forslaget pålægger således brugere af genetiske ressourcer at:Søge, opbevare og videregive til efterfølgende brugere oplysninger omotid og sted for adgangen til de genetiske ressourcer og den traditionelle viden knyttettil disse ressourcer,obeskrivelse og identifikation af de genetiske ressourcer og den traditionelle videnofra hvilken kilde ressourcerne og den traditionelle viden stammer,orettigheder eller fravær af rettigheder i forhold til adgang og udbyttedeling ogoadgangstilladelser og gensidigt aftalte vilkår, hvor dette er relevant.Indhente yderligere oplysninger eller bevis, hvor der hersker tvivl om lovligheden afadgangen eller anvendelsen.Indhente en korrekt adgangstilladelse og etablere gensidigt aftalte vilkår, hvor det viser sig,at de ikke er givet i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

ved markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske ressourcer.Forslaget fastlægger regler for medlemsstaternes kompetente myndigheders tilsynsarbejde. Derforeslås regelmæssige tilsyn baseret på en tilsynsplan samt ekstraordinære tilsyn, når informationerom problemer gør det relevant. Ved tilsyn skal den kompetente myndighed kunne give påbud omforbedringer af procedurer, om indhentning af nødvendige tilladelser m.v. og skal kunnebeslaglægge ulovligt erhvervede ressourcer og påbyde standsning af anvendelsen.Der skal fastlægges sanktioner, som i forslaget til forordning kan være i form af bøder, suspensionaf anvendelsen eller konfiskation ved overtrædelse af reglerne i forordningen.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetDet er nødvendigt, at der fastsættes regler for hele EU's område for at EU kan tiltræde NagoyaProtokollen.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forslaget berører lov nr.1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af genetiskeressourcer. Loven forbyder anvendelse her i landet af genetiske ressourcer eller traditionel videntilknyttet genetiske ressourcer, når disse er erhvervet i strid med lovgivningen herom i det land dekommer fra. Forordningsforslaget vil være et supplement til den danske lov og vil i denforeliggende form ikke medføre behov for ændring af loven. Loven indeholder hjemmel til atudstede regler, der er nødvendige for at anvende forordningen i DanmarkForslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget indebærer en tilsynsvirksomhed i henhold til en tilsynsplan. Der er i forslaget lagt op til,at Kommissionen under en komite-procedure hvor medlemsstaterne vil blive hørt, kan vedtagegennemførelsesregler, der nøjere fastlægger denne tilsynsvirksomhed. Et nærmere skøn overomkostningerne afhænger af sådanne efterfølgende gennemførelsesregler. Det må imidlertidforventes, at tilsynsvirksomheden vil være mere omkostningskrævende, end den der er forudset idet danske forslag til lovgivning til gennemførelse af Nagoya Protokollen.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionen har ikke fremlagt præcise vurderinger af de økonomiske og administrativekonsekvenser for brugerne af genetiske ressourcer. Det må antages, at seriøse brugere af genetiskeressourcer allerede sikrer sig, at det anvendte materiale er erhvervet lovligt i leverandørlandet. Deekstra omkostninger til dokumentation som forslaget lægger op til må således forventes at være af

Formateret:

Kant: Venstre: (Enkelt,Automatisk, 0,5 pkt. Stregtykkelse)

mindre omfang. En række danske bioteknologiske, fødevare- og farmaceutiske virksomhederudvikler produkter baseret på udnyttelse af genetiske ressourcer. DI har i 2010 estimeret, at aleneden danske farmaceutiske industri årligt producerer produkter for samlet op mod 21 mia. kr. baseretpå genetiske ressourcer, hvilket svarer til knap halvdelen af den samlede farmaceutiskeproduktion. Visse kosmetikvirksomheder, planteforædlingsvirksomheder og f.eks.virksomheder som udvikler pesticider benytter også i nogle tilfælde genetiske ressourcer.Beskyttelsesniveau:Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark, men kan indirekte påvirkebeskyttelsesniveauet positivt i de lande der leverer genetiske ressourcer6. HøringForslaget har været sendt i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål med frist den 2. november2012. Der er indkommet svar fra 3F og Danmarks Naturfredningsforening.3F oplyser, at de kan støtte den foreslåede danske indstilling.Danmarks Naturfredningsforening finder, at udkast til forordning i højere grad skal tageudgangspunkt i leverandørlandenes behov for at udarbejde lovgivning og regulering i forbindelsemed implementering af Nagoya Protokollen.Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Greenpeace udtrykte støtte til den danske holdning, idet man læste det sådan, at elementet om duedilligence blev styrket i forhold til den danske lov, som indeholder et forbud. Greenpeace støtterforbud, og opfordrede til at Kommissionens tekst indeholdt en opstramning med hensyn tilsanktioner for overtrædelse af forordningen. Greenpeace spurgte herefter til, hvad straffen villevære, hvis erhvervet anskaffer sig genetisk materiale ulovligt? Man henviste til FLEGT-forordningen, hvor medlemslandene ikke har ens sanktioner for overtrædelser. Tilslut foreslogGreenpeace, at man kunne overveje - i henhold til Nayoga-protokollen artikel 10 om "globalmulitilateral benefit-sharing mechanism" - at foreslå en henvisning til en fond i forslaget, således atvirksomheder betaler til fonden, som senere kan bruges til at betale for genetisk materiale erhvervetuden en tilladelse.7. ForhandlingssituationenForslaget har siden november 2012 været forhandlet på 4 arbejdsgruppemøder i Rådetsmiljøarbejdsgruppe. Forhandlingstemaerne har indtil videre fokuseret på flg. elementer:Hvorvidt forslaget skal omhandle traditionel viden, hvor en række lande anser emnet foralene at være medlemsstatskompetence.Hvorvidt forslaget skal omfatte basal, ikke-kommerciel forskning i genetiske ressourcersbiokemiske sammensætning.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark bør forholde sig positivt til en gennemførelse af Nagoya Protokollens regler i EU ogdermed generelt støtte Kommissionens forslag.Gennemførelsen af protokollens krav til brugerlandene bør afspejles så nøjagtigt som muligt iforslaget, herunder protokollens krav om kontrolpunkter. Det bør derfor tilstræbes, at forordningensikrer leverandørlandenes stilling bedst muligt i tilfælde af overtrædelse af deres nationale regelsæt.Med henblik herpå er der i den danske lov om gennemførelse af Nagoya Protokollen indført etdecideret forbud mod anvendelsen af ulovligt erhvervet materiale eller traditionel viden.Kommissionens forslag indebærer i modsætning hertil alene en due diligence pligt. Danmark børderfor i forhandlingerne forsøge, at få præciseret de områder hvor medlemslandenes nationaleforpligtigelser er gældende idet en due diligence pligt ikke retter sig mod ressourcernes legalestatus, men kun mod de forholdsregler, der er taget. Forslaget bør desuden indeholde enfastlæggelse af, hvad der forstås ved ulovligt erhvervet materiale eller viden, idet det foreslås, atstraffen bl.a. kan indeholde beslaglæggelse eller konfiskation af dette materiale/denne viden.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt tiludvalget den 19.11.12.

ResumeKommissionens forslag til et generelt miljøhandlingsprogram ”Living well, within the limits of ourplanet” blev offentliggjort den 29. november 2012. Programmet fastlægger en vision for 2050 ogopsætter mål og initiativer frem mod 2020 inden for 9 prioritetsmål. Disse prioriteter omfatter EU'snaturkapital, ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, miljø og sundhed,bedre implementering, vidensopbygning, investering og finansiering ift. miljø- og klimapolitikken,bedre integration af miljø i andre politikområder, bæredygtige byer samt regionale og globalemiljøudfordringer. En stor del af målene fokuserer på implementering og gennemførelse af alleredevedtagen EU miljøpolitik og EU-regulering. Nye elementer centrerer sig særligt omkring en grøn,ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Da der er tale om et overordnet politisk program, har detikke i sig selv konsekvenser for Danmark. Ikke allerede vedtagne initiativer vil, når de fremlægges,blive underkastet konkrete og grundige konsekvensvurderinger. Det forventes dog samlet set, at enomstilling til en grønnere økonomi for hele EU vil have positive konsekvenser for Danmark. Detirske formandskab lægger op til 1. læsningsenighed med Europa Parlamentet.1. StatusMiljøhandlingsprogrammer har været ledetraden for EU's miljøpolitik siden begyndelsen af1970'erne. Det 6. miljøhandlingsprogram udløb den 22. juli 2012. Kommissionen fremlagde den 29.november 2012 sit forslag til et generelt miljøhandlingsprogram for EU”Living well, within thelimits of our planet”.Forslaget skal behandles efter den fælles beslutningsprocedure iLissabontraktatens artikel 192, stk. 3, hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentet og Radet efter denalmindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget vedtager generelle handlingsprogrammer for prioriterede mal.Kommissionen har fremsat sit forslag til et generelt miljøhandlingsprogram efter anmodning fraRådet bl.a. i rådskonklusioner vedtaget i juni 2012 under dansk formandskab. Det irskeformandskab sigter efter opnåelse af 1. læsningsenighed med Europa Parlamentet.2. Formål og indholdDet 7. miljøhandlingsprogram skal løbe frem til den 31. december 2020. Selve programmet erindeholdt i bilaget til Kommissionens forslag til beslutning.Formålet med gennemførelse af programmet er følgende:1) at beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital2) at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtiglavemissionsøkonomi3) at beskytte EU's borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for sundhed og trivsel4) at få størst mulig gavn af fordelene ved Unionens miljølovgivning5) at forbedre det evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag6) at sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og sikre en korrekt værdifastsættelsen

7) at forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng mellem politikker8) at forbedre bæredygtigheden af Unionens byer9) at øge Unionens effektivitet ved at bekæmpelsen af regionale og globale miljøudfordringerProgrammet er baseret på forureneren betaler princippet, forsigtighedsprincippet, princippet omforebyggende handlinger og princippet om, at forurening skal håndteres ved kilden. Alle midler,handlinger og mål, der er fastsat i programmet, skal implementeres i overensstemmelse medprincippet om smart regulering og skal forud herfor gøres til genstand for grundigekonsekvensvurderinger i det omfang, det er relevant.Unionen og medlemslandene er ansvarlige for at sikre opnåelse af de prioritetsmål (priorityobjectives), der er fastlagt i programmet. Der skal sikres en sammenhængende tilgang til håndteringaf de udfordringer, der er identificeret. Handlinger skal udføres i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet og på det niveau, der er bedst egnet til at opnå målene i programmet.Offentlige myndigheder - på alle niveauer - skal samarbejde med erhvervet og aktører på det socialeområde, det civile samfund og borgere for at sikre en implementering af det 7.miljøhandlingsprogram.Indholdet i programmetProgrammet gennemgår indledningsvist status på miljøområdet i EU efter 40 års miljølovgivning.De forbedringer, der er opnået inden for bl.a. forurening af luft, vand og jord, drivhusgasser,regulering af kemikalieområdet, nævnes, herunder at EU har verdens bedste vandkvalitet, at der erudpeget naturbeskyttelsesområder både på land og i havet, og at det i en vis udstrækning erlykkedes at integrere miljøhensyn i andre politikområder.Det vurderes i programudkastet dog samtidigt, at der stadigvæk er en del miljøudfordringer ikkemindst på grund af mangelfuld implementering af den eksisterende EU miljøregulering. Der pegesbl.a. på habitatdirektivet og tab af naturkapital og økosystemer. Der henvises til, atressourceforbruget ikke er bæredygtigt og ineffektivt, og at affald ikke er håndterethensigtsmæssigt.Der er i programmet udviklet en 2050-vision, der skal angive retningen for handlinger op til og efter2020. 2050-visionen har følgende ordlyd: ”I 2050 har vi et godt liv inden for planetens økologiskegrænser. Vores velstand og sunde miljø kommer af en innovativ cirkulær økonomi, hvor intet går tilspilde, og hvor naturressourcerne er håndteret på en måde, der styrker vores samfunds robusthed.Vores lavemissions vækst har længe været afkoblet fra ressourceforbruget i en global bæredygtigøkonomi.”Alle foranstaltninger, aktioner og mål, der er fastsat i programmet, gennemføres i henhold tilprincipperne om bedre regulering og gøres til genstand for omfattende konsekvensanalyse, hvor deter relevant.Programmet skal bidrage til at virkeliggøre de miljømål, der allerede er aftalt i Unionen, dvs.herunder- at mindske Unionens drivhusgasemissioner med mindst 20 % frem til 2020, at sikre, at 20 %af energiforbruget dækkes af vedvarende energi i 2020, og at skære 20 % i det primæreenergiforbrug i forhold til det forventede niveau;

at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangenaf 2020 og, for så vidt det kan gennemføres, genetablere demat opnå en god tilstand for alle Unionens vande, herunder ferskvand (floder og søer,grundvand), overgangsvande (flodmundinger/deltaer) og kystfarvande inden for én sømil frakysten inden udgangen af 2015at opnå en god miljøtilstand for alle EU-havområder inden udgangen af 2020at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici formenneskers sundhed og miljøetat opnå, at kemikalier anvendes og fremstilles på en måde, der minimerer de signifikanteskadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøetat beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negativefølger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger afressourceanvendelsenat tilstræbe en fuldstændig afkobling af den økonomiske vækst fra miljøforringelse ogat tilstræbe global neutralitet for så vidt angår jordforringelse

Kommissionen angiver, at det 7. miljøhandlingsprogram skal komplementere de tiltag, der alleredeer i gang, som f.eks. langsigtede strategier inden for biodiversitet, ressourceeffektivitet og etlavemissionssamfund, samt tiltag inden for energi, transport, landbrug og landdistriktsudvikling,fiskeri og sammenhængskraft. Herudover nævnes de internationale aftaler på miljø- ogklimaområdet, herunder ikke mindst udkommet af Rio+20 topmødet, hvor en inkluderende grønøkonomi er en central del af en bredere strategi for bæredygtig udvikling.Kommissionen understreger, at det primært er på nationalt, regionalt og lokalt niveau, der er behovfor tiltag for at indfri prioritetsmålene under henvisning til subsidiaritetsprincippet. Der kan dogvære behov for ydereligere tiltag på EU niveau. Miljøområdet er delt kompetence i EU. Formåletmed programmet er derfor at skabe et fælles ejerskab til de fælles mål og sikre et ensartet grundlagfor erhvervet og offentlige myndigheder.Kommissionen vil sikre, at implementering af miljøhandlingsprogrammet bliver målt via EU2020’snormale overvågningsproces. Evaluering af programmet vil blive gennemført før 2020 bl.a. på basisaf Det Europæiske Miljø Agenturs (EEA) rapport om miljøets tilstand.Programmet definerer 9 prioritetsmål, som EU skal opnå i perioden frem til 2020.Prioritetsmål 1) At beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapitalKommissionen konstaterer udfordringer med bl.a. at nå målene i biodiversitetsstrategien,implementeringen af fugle- og habitatdirektiverne samt målene i vandrammedirektivet for ”godøkologisk status” i 2015. Det fremhæves ligeledes, at det vil være vanskeligt at nå målene ihavstrategidirektivet i 2020. Hovedelementerne i programmet frem til 2020 fokuserer påimplementering af allerede vedtagen EU-politik og lovgivning herunder Biodiversitetsstrategien,”Blueprint to Safeguard Europe´s water Resources”, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet,overholdelse af EU´s luftkvalitetsregulering og definering af strategiske mål og handlinger efter2020, samt som nye elementer fokus på bæredygtig arealanvendelse og beskyttelse af jorden,håndtering af næringsstoffer (nitrogen og fosfor) og endelig beskyttelse af skove.Prioritetsmål 2) At omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtiglavemissionsøkonomi

Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtiglavemissionsøkonomi er afsættet for programmets prioritetsmål 2. Programmet fremhæver, atinnovation der kan forbedre ressourceeffektiviteten, er påkrævet i hele økonomien for at forbedrekonkurrenceevnen i lyset af stigende ressourcepriser, knapheds- og forsyningsproblemer. Detanføres, at der er behov for ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål, som giver offentlige ogprivate beslutningstagere den fornødne vejledning ved omstillingen af økonomien. Centraleelementer i programmet frem til 2020 er fokuseret på implementering af Klima- og Energipakkenog enighed om EU´s klima- og energipolitiske ramme for perioden efter 2020, implementering afdirektivet om industrielle emissioner, implementering af affaldslovgivningen, efterlevelse afaffaldshierarkiet, herunder udfasning af anvendelsen af deponering, nedbringelse afaffaldsproduktionen pr. person i absolutte tal, begrænsning af energiudnyttelsen tilikkegenanvendelige materialer, sikring af genanvendelse af høj kvalitet og udvikle markeder forsekundære råmaterialer. Dernæst fokuseres på forbedring af vandeffektiviteten ved at fastsætte målpå vandløbsoplandsniveau og ved at bruge markedsmekanismer, såsom fastsættelse af vandpriser.Som nye elementer fokuseres på etablering af en sammenhængende ramme for bæredygtig forbrugog produktion, fastlæggelse af mål for den overordnede påvirkning fra forbruget, samtunderstøttelse af offentlig og privat forskning samt innovationstiltag.Prioritetsmål 3) At beskytte EU's borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for sundhed ogtrivselHovedelementerne på dette område frem til 2020 er fokuseret på implementering afdrikkevandsdirektivet og badevandsdirektivet, implementering af en opdateret EU-politik omluftkvalitet baseret på den seneste videnskabelige viden, midler til at håndtere luftforurening vedkilden, samt mål om et markant fald i støjforureningen. Kombinationseffekter fra kemikalier ogsikkerhedshensyn i forhold til hormonforstyrrende stoffer og sikkerheden i forbindelse mednanomaterialer er adresseret i programmet. Der lægges op til, at der skal foretages en vurdering ogminimering af risikoen for miljø og sundhed ved brug af farlige stoffer, herunder kemikalier iprodukter. Programmet indeholder en EU strategi for et non-toxic miljø, som skal understøttes af enomfattende videnbase om kemikaliepåvirkningen og toxiciteten og promovering af bæredygtigsubstitution, samt mål om en aftale og implementering af en EU klimatilpasningsstrategi medintegration af klimatilpasning og katastrofehåndtering i væsentlige EU politikker, initiativer ogsektorer.Prioritetsmål 4) At få størst mulig gavn af fordelene ved Unionens miljølovgivningProgrammet har på dette område særligt fokus på etablering af systemer på nationalt niveau, deraktivt formidler information om, hvordan EU's miljølovgivning er implementeret, sammenholdtmed et overblik på EU niveau over udviklingen i de enkelte medlemslande. Derudover fokuseres påpartnerskabsimplementeringsaftaler mellem medlemslandene og Kommissionen, samt bindendekriterier for medlemslandenes effektive tilsyn og håndhævelse af EU miljølovgivningen, ogudvikling af en tilsvarende kapacitet på EU niveau. Programmet fokuserer også på etablering afkonsistente og effektive mekanismer på nationalt niveau med henblik på håndtering af klager overimplementeringen af EU's miljølovgivning, at nationale bestemmelser om domstols- ogklageadgang reflekterer EU domstolens domspraksis samt promovering af ikke-retligekonflikthåndteringssystemer på miljøområdet.Prioritetsmål 5) At forbedre det evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltagProgrammet fokuserer på behovet for at forbedre evidensgrundlaget for EU's miljøpolitik, herundermiljøovervågning, data, indikatorer og vurderinger, der er knyttet til gennemførelsen af EU-

lovgivning, samt formel videnskabelig forskning og videnskabelige initiativer, som inddragerborgerne (citizen science). Programmet fokuserer særligt på behovet for vidensopbygning medhenblik på at udfylde huller i viden og data og passende modelværktøjer for bedre at kunne forståkomplicerede miljøsammenhænge såsom klimaforandringer og katastrofers virkninger, ogkonsekvenserne af artstab for økosystemtjenester, miljøtærskelværdier og økologiske tippepunkter.Det angives ligeledes, at der er brug for en viden og forskning ift. overgangen til en inklusiv grønøkonomi, herunder en bedre forståelse af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og hvordander mere præcist kan tages højde for omkostninger forbundet med handling eller manglendehandling, viden om, sundhed og miljømæssige implikationer af hormonforstyrrende stoffer, cocktaileffekter, kemikalier i produkter og nano-materialer, samt overblik over drivhusgasmålinger,overvågning og monitering. Programmet peger behovet for en fokusering af forskningsindsatsen påEU- og medlemsstatsniveau for at udfylde de væsentligste huller i vores viden på miljøområdet,behovet for en systematisk tilgang til risikostyring, samt behovet for forenkling, strømlining ogmodernisering af data vedrørende miljø- og klimaforandringer og indsamling, forvaltning og delingaf data.Prioritetsmål 6) At sikre investeringer il miljø- og klimapolitikken og sikre korrekt en korrektværdifastsættelsenProgrammet fokuserer særligt på progressiv udfasning af miljøskadelige subsidier, øget brug afmarkedsbaserede instrumenter, herunder skat, prisfastsættelse samt udvidelse af markedet formiljømæssige varer og tjenester med rimelig justering i forhold til uheldige sociale implikationer.Programmet fokuserer også på facilitering af adgang til innovative finansielle instrumenter ogøkonomisk støtte til miljøteknologi, tilstrækkelig reflektering af miljø- og klimaprioriteringer ipolitikker, der skal støtte økonomisk, social og territorial sammenhæng, samt brug af tilgængeligeEU midler til miljøområdet, herunder markant forbedring af brugen af EU's Multiannual FinancialFramework 2014-2020 og fastlæggelse af 20 % af budgettet til klimaforandringer gennemintegration af klimahandlinger, benchmarking, målsætning, monitering og rapportering.Programmet fokuserer også på udvikling og anvendelse af et system til rapportering og sporing afmiljørelaterede udgifter i EU budgettet, særligt klima og biodiversitet. Programmet fokusererendvidere på integration af miljø- og klimarelaterede overvejelser i processen for det europæiskesemester, når det er relevant for de enkelte medlemslandes muligheder for at udvikle en bæredygtigvækst, samt fortsat udvikling og anvendelse af alternative indikatorer, som går ud over BNP, for atovervåge, hvor bæredygtig udviklingen er. I den forbindelse skal arbejdet med at integrere deøkonomiske indikatorer med miljømæssige og sociale indikatorer, herunder naturkapitalregnskaber,fortsat udvikles.Prioritetsmål 7) Forbedre miljøintegrationen og sammenhæng i EU's politikområderProgrammet angiver, at der frem til 2020 forudsættes integration af miljø- og klimarelateredeforhold og incitamenter i politiske initiativer, herunder ved revurderinger og reformering afeksisterende politikker på både EU og nationalt niveau. Programmet fokuserer ligeledes på, at derskal ske en systematisk gennemførelse af forudgående vurderinger af de miljømæssige, sociale ogøkonomiske virkninger af politiske initiativer på EU- og medlemsstatsniveau for at sikre denindbyrdes sammenhæng og effektivitet.Prioritetsmål 8) At forbedre bæredygtigheden af Unionens byerEU er tætbefolket, og i 2020 vil 80 % af EU 's befolkning sandsynligvis bo i byer eller bynæreområder. Samtidig er det EU's byer, der er normgivende, når det gælder byers bæredygtighed, ogsom ofte iværksætter banebrydende innovative løsninger på miljøproblemer. Programmet

indeholder et hovedmål for 2020, hvor en overvægt af byerne i EU implementerer politikker forbæredygtig byplanlægning og design, hvilket særligt forudsætter kriterier til vurdering af byersmiljømæssige adfærd, herunder økonomiske og sociale virkninger, samt at byerne har informationom og adgang til finansiering til at støtte bymæssig bæredygtighed.Prioritetsmål 9) At øge Unionens effektivitet ved at bekæmpelsen af regionale og globalemiljøudfordringerMiljømæssig bæredygtighed er nøglen til at bekæmpe fattigdom, sikre livskvaliteten og økonomiskvækst. Hovedelementerne i programmet er integration af resultatet af Rio+20 i EU´s eksternepolitikker, og at sikre at EU implementerer de aftalte mål. Et mål i programmet er, at EU givereffektiv støtte til nationale, regionale og internationale indsatser målrettet miljø- ogklimaudfordringerne og en bæredygtig udvikling. Programmet har et mål om, at belastningen fraEU's forbrug på miljøet uden for EU's grænser er reduceret. Dette forudsætter bl.a. vedtagelse afbæredygtige udviklingsmål, styrkelse af UNEP, styrkelse af finansiering, indgåelse af strategiskelandepartnerskaber, engagement i globale miljøkonventioner, og vurdering af miljøpåvirkningen ien global kontekst af EU's forbrug af madvarer og andre varer.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet drøfter forslaget den 26. februar 2013. Der er afstemning i Parlamentetsmiljøgruppe den 24. april. Parlamentets endelige udtalelse forventes at foreligge til juli 2013.Europa Parlamentet vedtog den 20. april 2012 en resolution om evaluering af det 6.miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteterne for det 7. miljøhandlingsprogram – ”Et bedremiljø for et bedre liv” (2011/2194(INI)). Resolutionen indeholder følgende hovedoverskrifter forindholdet i det 7. miljøhandlingsprogram: 1) implementering og styrkelse, 2) klima, 3) effektiv ogbæredygtig brug af ressourcer, 4) biodiversitet og skove, 5) miljøkvalitet og sundhed, 6)håndhævelse, 7) integration og 8) den internationale dimension.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da programmet indebærer en overordnetpolitisk ramme for de miljøpolitiske prioritetsmål for EU.5. Konsekvenser for DanmarkEU’s miljøhandlingsprogram har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, idetmiljøhandlingsprogrammet er en overordnet politisk ramme for den europæiske miljøpolitik og foromstillingen til en grøn, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi i EU, baseret på det eksisterendemiljø acquis samt EU’s 2020 strategi for bæredygtig vækst og dets flagskibe.For så vidt angår de dele af programmet, som sammenfatter eksisterede EU politik, herundereksisterende lovgivning og den eksisterende EU 2020 strategi for bæredygtig vækst og detsflagskibe, vil en implementering af programmets elementer ikke have yderligere konsekvenser endallerede forudsat i forbindelse med dansk tiltrædelse af disse politikker.For så vidt angår nye målsætninger og initiativer i programmet, vil en fremtidig implementering afdisse kunne medføre konkrete statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.Konsekvenserne vil afhænge af det konkrete indhold af de konkrete forslag, som Kommissionenfremlægger i forbindelse med udmøntningen af programmet. I forbindelse med, at Kommissionenfremlægger forslag til den konkrete udmøntning af de forskellige initiativer i programmet vil der

blive foretaget konkrete vurderinger af konsekvenserne for Danmark, inden der tages konkretstilling til dem.Programmet fokuserer i vid udstrækning på gennemførelse og implementering af EU’smiljøpolitiske målsætninger og initiativer i alle medlemsstater. Det vurderes, at det samlet set vilhave positive konsekvenser for Danmark, at der på EU niveau er en samlet strategisk ramme foromstillingen til en grøn, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi.Det vurderes ligeledes, at en fremtidig gennemførelse af miljøhandlingsprogrammets fokus påeffektiv implementering af miljøpolitikken vil bidrage til mere lige konkurrencevilkår for danskevirksomheder, samt at implementeringen af programmet vil bidrage til udviklingen af markeder forgrønne produkter og teknologier. Danske virksomheder har allerede en betydelig andel af dettemarked og det må forventes, at markedet for grønne produkter og teknologier vil blive øget ved enimplementering af programmets målsætninger og initiativer.Kommissionen har i forbindelse med sit forslag til det 7. miljøhandlingsprogram foretaget en samletkonsekvensanalyse af forslaget, herunder af statsfinansielle konsekvenser.Kommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget bibringer EU merværdi ved at: 1) udstikke enstrategisk ramme for miljøpolitikken i EU, 2) sikre komplementaritet og sammenhæng, 3) sikreforudsigelighed og lige vilkår og 4) fremme foranstaltninger på alle forvaltningsniveauer.EU's miljøpolitik yder tre indbyrdes forstærkende bidrag i forhold til at bevæge sig hurtigt i retningaf en inklusiv grøn økonomi: A) Den sikrer, at Europas naturkapital er tilstrækkeligtmodstandsdygtig over for pres og forandringer. B) Den sikrer, at økonomien er megetressourceeffektiv og har en lav drivhusgasudledning. C) Den sikrer, at en høj grad afmiljøbeskyttelse fortsat vil komme EU-borgernes sundhed og trivsel til gode.Kommissionen vurderer ligeledes, at ud over at skabe miljømæssige forbedringer, forventes detforeslåede miljøhandlingsprogram, som er bygget på principperne om mere intelligent regulering ogfremmer sammenhæng, også at ville styrke konkurrenceevnen ved at styrke ressourceeffektiviteten.6. HøringI forbindelse med udarbejdelse af kommenteret dagsorden forud for rådsmødet 17. december 2012blev rammenotat sendt i høring i Miljøspecialudvalget.Der indkom i den forbindelse to høringssvar.Danmarks naturfredningsforening bød programmet velkommen, at Kommissionens forslag til et 7.Miljøhandlingsprogram endelig er fremlagt. DN fremførte herunder, at de ni prioriteter overordnetdækker hovedudfordringerne, men at der mangler konkrete kvantitative målsætninger ogforpligtende initiativer. Rådskonklusionerne fra juni 2012 bør fastholdes og udbygges.DI anførte, at mange af handlingerne og målene i de prioriterede temaer er meget løst beskrevet, erdet ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere konsekvenserne heraf. DI følger arbejdet i Rådetog Kommissionen vil derfor i en senere høringsproces komme med bemærkninger til de merespecifikke forslag.Miljøstyrelsen har sendt selve forslaget til miljøhandlingsprogram i generel høring fra den 4.december 2012 til den 7. januar 2013. Der er i alt modtaget 19 høringssvar, hvoraf følgende erkommet med indholdsmæssige bemærkninger: Dansk Industri, Det økologiske Råd/Danmarks

Det Økologiske Råd (DØR) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser programmet,herunder prioritetsmål 1-3 velkommen, men understreger behovet for en mere markant og konkretretning for EU´s natur, miljø og andre politiker. Det påpeges, at der er behov for konkrete mål ogtidsfastsatte delmål samt beskrivelse af konkrete virkemidler. Der efterlyses styrkede målsætningerfor natur, ressourceområdet og konkrete initiativer inden for miljø og sundhed, konkretemålsætninger for kemikalier i miljøet og cocktaileffekter, samt reel gennemførelse af REACH. Derbør endvidere rettes op på indholdsmæssige brister i EU-lovgivningen. Ligesom der bør fokuseresmere på, hvordan EU's sektorpolitikker bedst muligt kan understøtte miljøpolitikken.Dansk Industri (DI) er positivt indstillet overfor programmet - særligt prioriteterne om fuldstændigog ensartet implementering og håndhævelse af EU´s miljølovgivning, samt retvisendeværdiansættelser. Herudover nævnes vigtigheden af, at medlemslandene ratificerer alle vigtigemultilaterale miljøaftalerLandbrug & Fødevarer støtter det foreslåede program og påpeger særligt vigtigheden af delsimplementering og dels sammenhæng til og integration af sektorpolitikker. Bedre implementeringaf den eksisterende lovgivning vil kunne give det største bidrag til at styrke miljøbeskyttelsen, sikresammenhæng i lovgivningen, forudsigelighed og lige vilkår for virksomhederne. Der bør være storvægt på virksomheders konkurrencevilkår på såvel EU- som det globale marked.HORESTA (Hotel, restaurant og turisterhvervet) mener, at EU i højere grad bør motivere frem forat regulere. Der bør være fokus på de brancher og medlemslande, der ikke prioriterer miljøet fremfor at overregulere brancher, der allerede gør en stor indsats. Grønne indkøb bør fremmes og enmere optimal og ensartet affaldshåndtering bør fremmes på tværs af medlemslandene.3F påpeger, at der generelt bør ses på effekter for beskæftigelsen, herunder hvilkeuddannelsesmæssige kompetencer, der er nødvendige. Der bør ses på den sociale dimension iforhold til bæredygtighed herunder arbejdsmiljø, sundhedsskadelige påvirkninger og lignende. Derbør anvendes cost-benefit analyser ift. beregninger af investeringsomkostninger f.eks. i forhold tilbeskæftigelse.Fonden Teknologirådet påpeger, at der mangler fokus på bredere samfundsmæssig integration afmiljøforskningen og miljøstrategierne. Der mangler mål og handling, der relaterer sig til borgernesindsigt, indflydelse og miljømæssige handlemuligheder, herunder borgeren som miljø-agent.Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi støtter programmet og mener, at der bør lægges vægt påeffektiv brug af ressourcerne, øko-innovation og mere forudsigelige politiske rammer. Potentialet iden eksisterende miljøteknologi bør udnyttes fuldt ud, og de bedste tilgængelige teknikker børudbredes. Der bør lægges vægt på miljøteknologisk udvikling for at sikre opfyldelsen af deprioriterede mål sammen med en skærpet håndhævelse af EU´ regler.Kommentarer til de foreslåede prioritetsmål:

Prioritetsmål 1DI påpeger, at dansk industris styrkeposition fremmes ved økonomiske incitamenter f.eks. vedprisfastsættelse af vand, og at der bør sikres en sammenhængende vandpolitik på tværs afeksisterende sektorpolitikker. Ift. luft påpeges vigtigheden af at forene det stigende behov formobilitet med målet om at sikre en endnu mere bæredygtig transport. Dette skal understøttes af nyemiljøteknologier og styrkelse af samspillet mellem nationale og internationale programmer forforskning, udvikling og demonstration. DØR/DN foreslår, at der inden 2015 laves en opgørelse afværdien af EU´s naturkapital og vurdering af cost of inaction ved tab af naturkapital, og at detimplementeres i EU´s politikker inden 2020. Der foreslås progressive mål for etablering af grøninfrastruktur, og for reetablering af skadede økosystemer. Der er fokus på fuld cross compliance foralle EU politikker. Der bør sættes en kvalitativ grænse for graden af fragmentering af naturområder.Endelig er der behov for en opstramning af mål og tidsfrister med henblik på opfyldelse afvandrammedirektivet.Forbrugerrådet lægger vægt på incitamenter til at bruge offentlig transport, at huse isoleres, atlevetiden for bygninger og byggematerialer forlænges, og at bygninger designes med henblik pågenanvendelse.Prioritetsmål 2DI understreger, at det skal kunne betale sig at være grøn, hvorfor der skal fokus på borgeres såvelsom det offentliges efterspørgsel. Barrierer for udvikling og innovation skal fjernes, og krav skalbygge på fælles EU-kriterier og implementeres ensartet i EU. Vægtningen mellem genanvendelseog energiudnyttelse af affald bør ske ud fra en miljø- og samfundsøkonomisk afvejning mellemkvaliteten af det genanvendte produkt i forhold til affaldets energiindhold, således at den samlet setbedste løsning prioriteres. Landbrug og Fødevarer mener, at målsætningen om belastningen afvandressourcerne i par. 41 (e) er for ambitiøs. DØR/DN vil have opstillet mål for nedbringelse afden samlede forbrugsvirkning, og inden 2014 have fastsat konkrete mål for ressourcer i hhv. 2020,2030 og 2040, herunder et faktor 4-mål for ressourceforbrug i 2040. Der foreslås anvendelse afmiljøkriterier for alle offentlige udbud i 2020, og at 50 %-målet for anvendelse af miljøkriterier foralle offentlige udbud er opfyldt i 2015. Der bør fastsættes minimumsgrænser for produkters”reparerbarhed”, genbrug og genanvendelse inden 2020. BAT bør udvikles, så det sikres, atkonceptet bliver mere åbent for reel innovation. Forbrugerrådet foreslår, at Kommissionen pålæggesat udarbejde strategier for, hvordan priserne på de bæredygtige varer kan sænkes eller i det mindstevære på samme niveau, som deres ikke bæredygtige konkurrenter. Det bæredygtige valg bør gøresnemmest og billigst. Produkter bør være eco-designet med henblik på optimering afressourceforbrug og materialeforbrug, herunder håndtering af farlige kemikalier i produkter,materiale og energiforbrug i produktionsfasen, energiforbrug ved anvendelse, genanvendelighed ogholdbarhed. Ressourceforbrug bør reguleres ved at sætte krav til levetiden for produkter.Prioritetsmål 3DI lægger vægt på, at kemikalier reguleres horisontalt på EU-niveau, og at medlemslandenes tolkerEU-reguleringen ens. DØR/DN foreslår, at der indføres fuld implementering af ”no data – nomarket” for alle kemikalier senest i 2018, dvs. at producenterne skal dokumentere, at produkterneikke er skadelige for miljøet, før de må sælges. De nødvendige opstramninger i implementeringenaf REACH gennemføres med henblik på at nå målene for 2020. Der opstilles konkrete mål ogvirkemidler for at sikre en regulering af kombinationsvirkningerne af kemikalier, hormon-forstyrrende stoffer og nanomaterialer. Forbrugerrådet foreslår, at der etableres en horisontalkemikalielovgivning med et særligt fokus på hormonforstyrrende stoffer og nanoteknologi. Enkommende strategi bør indeholde konkrete tiltag, der kan begrænse påvirkningerne fra

hormonforstyrrende stoffer af bl.a. forbrugere. Hormonforstyrrende stoffer bør håndteres iproduktregulering herunder særligt ift. legetøj og tekstiler. Det bør endvidere fremgå afprogrammet, hvordan en bæredygtig og sikker håndtering af nanomaterialer opnås. Nanomaterialerbør omfattes af REACH.Prioritetsmål 4DI påpeger vigtigheden af en ensartet administration og fortolkning af regulering i hele EU. Dettebør ske ved at fokusere på bedre implementering, på uddannelse i EU-ret og samarbejde på tværs afgrænser, samt ved oprettelse af en ny eller supplerende klageinstans. DØR/DN foreslår en styrkelseaf organisationers og borgeres adgang til klage over manglende implementering, samt mulighedenfor at klage over manglende implementering tidligere i processen. Myndighederne bør forpligtes tiltidligt at redegøre for, hvordan miljølovgivningen tænkes gennemført. Redegørelsen tilKommissionen skal være offentlig. Der skal ske en styrkelse af konfliktløsningsmodeller, således atmedlemsstaterne har mulighed for vejledning i korrekt implementering tidligt i processen.Prioritetsmål 5DI bemærker ift. par. 71(a), at det er vigtigt med en sammenhængende tilgang til nanomaterialer ognanoteknologier mellem EU-landene, samt at sikre uddannelse af offentligheden. DØR/DN foreslåren konsekvent anvendelse af forsigtighedsprincippet, og at ”forureneren betaler”-princippetanvendes konsekvent i forbindelse med udformning af miljøreguleringen. Der bør udvikles en slags”omvendt bevisbyrde” således, at der er videnskabeligt belæg for, at processer/produkter ikke erskadelige for miljøet, før disse kan tillades.Prioritetsmål 6DI påpeger, at virksomheder kun skal offentliggøre yderligere miljøoplysninger, hvis det giver godmening for dem selv og deres interessenter. Der bør indføres et EU minimumsbeskatningsdirektivsåledes at grønne skatter og afgifter sker på tværs af EU. Endvidere påpeges vigtigheden af atmetoden for udvikling af indikatorer if. ressource effektivitet er fleksibel og anvendelig forvirksomheder. Landbrug & Fødevarer fastslår, at det ikke må være et mål at pålægge det privateerhvervsliv øgede udgifter. DØR/DN foreslår, at det beskrives, hvordan den private sektors bidragtil miljørelaterede udgifter kan stige; at værdien af økosystemer reelt skal medtages ibeslutningsgrundlaget for alle instanser; at forureneren konsekvent altid betaler omkostningerne forsamfundet. Endelig foreslås det, at der opstilles konkrete mål, delmål og tidsfrister for udfasning afmiljøskadelige subsidier og omlægning af skatter, afgifter etc. for at fremme den grønne omstillingaf økonomien.Prioritetsmål 7DI mener, at EU´s miljø og sektorpolitik skal fremme innovation og udvikling af ny teknologi medhenblik på eksport. DØR/DN foreslår, at der for potentielle tiltag laves analyser af henholdsvislangsigtede konsekvenser og eventuelle fremtidige udgifter til at genoprette skader på økosystemer.Der bør gennemføres grundige omkostningsanalyser af miljøskader for sektorpolitikker, samt ”costof inaction” – udgifterne ved ikke at gøre noget. Cross compliance bør håndhæves konsekvent, ogder bør ved tildeling af subsidier være krav om tilbagebetaling ved manglende overholdelse.Prioritetsmål 8DI lægger vægt på vedtagelse af kriterier til vurdering af byers miljøpræstationer, men understreger,at der bør udvikles en urbaniseringsstrategi, der indeholder en samlet tilgang ift. miljø, socialeforhold, økonomi, sundhed, ressourcer, transport, forsyningsindustri. DØR/DN finder det væsentligt

at se på arealbeslaglæggelse i forbindelse med byvækst og begrænsning heraf. Det foreslås, at deropstilles mål for maksimal miljøbelastning pr. indbygger for en række relevante kriterier i 2020.Prioritetsmål 9DI er enig i, at der skal udvikles indikatorer, som kan benchmarke miljøparametre og bidrage til atinternalisere eksternaliteterne, og at det skal ske i samarbejde med interessepartnerne. DI erbekymret for, at det bliver en administrativ belastning for virksomhederne og ikke gavner miljøet.DØR/DN foreslår, at der opstilles mål for EU’s maksimale globale miljøbelastning i 2020.OvervågningDØR/DN vurderer, at der er behov for en lang mere målrettet løbende overvågningsproces ogevaluering af miljøhandlingsprogrammets resultater end den foreslåede almindeligeovervågningsproces for EU 2020-strategien. Det foreslås, at der opstilles specifikke indikatorer foralle prioriterede mål, der rapporteres hvert andet år. Miljøprogrammets fremdrift vurderes afKommissionen og EU ministerrådet hvert andet år med henblik på evt. forstærkede indsatser.Sagen blev den 27. februar 2013 behandler i Møljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening tilkendegav, at det bør være en overordnet dansk interesse, atmiljøhandlingsprogrammet opstiller konkrete initiativer og klare kvantitative målsætninger.Herudover fandt DN, at selv om man støttede en hurtig vedtagelse af programmet, så burde enførste læsningsenighed med Europa Parlamentet ikke være en målsætning i sig selv, hvis det gik udover kvaliteten i programmet.Greenpeace bemærkede til prioritetsmål 7 om miljømæssig integration, at regeringen bør arbejdefor at styrke denne målsætning. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at sektorpolitikerne "støtter" demiljømæssige målsætninger. De bør i praksis efterleve de af EU opstillede miljø- og klimamål. Iforhold til prioritetsmål 9 om EU's håndtering af globale miljø- og klimaudfordringer finderGreenpeace, at der bør opstilles mål for EU’s maksimale globale miljøbelastning baseret påsystematiske opgørelser af konsekvenserne af EU's forbrug af natur og miljø uden for EU’s egnegrænser.

7. ForhandlingssituationenKommissionens forslag blev drøftet på et overordnet politisk niveau på Rådsmødet den 17.december 2012. Forslaget blev generelt positivt modtaget. Der var tilslutning til den foreslåedestruktur i programmet, og der var generelt enighed om, at forslaget i det store hele afspejlerrådskonklusionerne fra juni 2012 om 7. miljøhandlingsprogram. Der var stor støtte til fokus på øgetimplementering og behovet for sektorintegration. En del medlemsstater fokuserede desuden påvigtigheden af ressourceeffektivitet, grøn teknologi og overgangen til en grøn økonomi,bæredygtige byer, at det var vigtigt med ambitiøse men realistiske mål, samt at det var vigtigt, atsikre tilstrækkelig finansiering. Nogle medlemsstater fokuserede også på, at tidsrammen (2020) varfor kort, at det var vigtigt at huske at forholdene i MS var forskellige, at nærhedsprincippet blevoverholdt, samt at man ikke ønskede yderligere lovgivning.Forslaget har siden januar været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe. Der er godfremdrift i forhandlingerne og Formandskabet sigter mod opnåelse af første læsningsenighed med

Europa Parlamentet. Særligt kan fremhæves følgende forhandlingstemaer: Ift. prioritetsmål 1 er dernogle lande som ønsker at nedtone ambitionerne ift. biodiversitetstrategien og water blueprintet,mens andre ønsker fastholdelse af niveauet. Nogle medlemslande kan ikke støtte op om ambitiøsemål ift. jord. Ift. prioritetsmål 2 ønsker en række lande at øge ambitionerne ift. klimadagsordenenfrem mod 2030, mens en gruppe medlemsstater vil nedtone det foreslåede ambitionsniveau. Fleremedlemslande ønsker at øge ambitionsniveauet i forhold til ressource effektivitet og produkter. Påprioritetsmål 3 ønsker nogle medlemsstater at øge ambitionsniveauet på linje medrådskonklusionerne. En række medlemslande er tøvende ift. ambitionerne på prioritetsmål 4 bl.a.ift. inspektioner og implementeringsaftaler.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter Kommissionens forslag til 7. Miljøhandlingsprogram. Kommissionens forslagbygger på hovedelementerne i Rådskonklusionerne om det 7. miljøhandlingsprogram fra juni 2012,som blev udarbejdet under det danske EU-formandskab.Regeringen lægger vægt på, at der under irsk EU-formandskab opnås 1. læsningsenighed medEuropa Parlamentet om et 7. miljøhandlingsprogram indeholdende hovedelementerne frarådskonklusionerne af 11. juni 2012. Det er væsentligt at opnå en 1. læsningsenighed for at sikre, atprogrammet træder i kraft så hurtigt som muligt.Regeringen støtter Kommissionens forslag til en vision for 2050, der indebærer, at EU arbejder henimod en innovativ og cirkulær økonomi, baseret på en afkobling mellem ressourceforbrug ogøkonomisk aktivitet. Regeringen støtter programmets struktur, herunder at det er baseret på 9prioritetsmålsætninger for EU’s miljøpolitik frem mod 2020, samt at programmet bygger påforureneren betaler princippet, forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggelse samt princippetom at forurening skal stoppes ved kilden.Regeringen lægger vægt på, at der sikres sammenhæng mellem mål, midler og finansiering af det 7.miljøhandlingsprogram, hvilket dog ikke præjudicerer et behov for at afsætte yderligere finansiellemidler til implementering at et 7. miljøhandlingsprogram. Regeringen støtter endvidere, somforudsat i programmet, at der skal gennemføres grundige analyser af økonomiske konsekvenser afkonkrete tiltag og evt. målsætninger, der fremlægges som en følge af programmet.Regeringen er overordnet set enig i, at EU’s miljølovgivning indenfor en lang rækkereguleringsområder er på plads, og at der således på de fleste områder ikke er et videre behov fornye reguleringer, men derimod for styrket implementering. Regeringen kan derfor også støtteprogrammets fokus på en styrket implementering af eksisterende miljølovgivning og miljøpolitiskestrategier, hvilket er i overensstemmelse med Rådets efterspørgsel i rådskonklusionerne underdansk formandskab.Regeringen finder det centralt, at der i programmet er et betydeligt fokus på omstilling til enressourceeffektiv, grøn lavemissionsøkonomi, herunder at der fokuseres på at udvikling af enstærkere ramme for bæredygtig produktion og forbrug, miljøteknologisk innovation, korrektværdifastættelse af naturkapitalen, samt fortsat udvikling og anvendelse af alternative indikatorer,som går ud over BNP, for at overvåge, hvor bæredygtig udviklingen er, og fortsættelse af arbejdetmed at integrere de økonomiske indikatorer med miljømæssige og sociale indikatorer, herundernaturkapitalregnskaber.

Regeringen vil arbejde for, at der på følgende områder bør ske en styrkelse af Kommissionensforslag.--Programmet skal indeholde initiativer ift. udarbejdelse af realistiske kvantitative målsætninger,herunder for ressourceeffektvitetProgrammets skal i forbindelse med EU’s biodiversitetsstrategi tydeliggøre behovet for en EUevaluering af fremdriften i forhold til målene i strategien, samt for sammenhæng mellem mål,midler og finansieringProgrammet skal i højere grad bidrage til at styrke fremdriften i fastlæggelsen af EU'sfremtidige klimapolitik.Programmets initiativer for miljø- og sundhed skal styrkes, særligt ift. horisontale og retsligeinitiativer, hormonforstyrrende stoffer, cocktail effekter samt nano-materialerProgrammet skal adressere sikkerhed og sundhed ift. kemikalier i produkterProgrammets initiativer om bæredygtig produktion og forbrug skal styrkes, herunder i forholdtil indsatsen for miljøteknologisk innovation og ift. en ramme for en grøn produktpolitik.Programmets initiativer om bæredygtige byer gøres mere forpligtende.

PUNKT 4Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophugning af skibeKOM(2012)118 ogforslag til Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om i den Europæiske Unionsinteresse at ratificere eller tiltræde Hong Kong konventionen om sikker og miljømæssigtforsvarlig ophugning af skibe af 2009.KOM (2012)120Tidlig forelæggelseRevideret notat.ResumeForslaget udgør EU’s implementering af Hong Kong konventionen om sikker og forsvarligophugning af skibe, vedtaget 15. maj 2009 af den Internationale Maritime Organisation (IMO).Forslaget har til formål at begrænse brug af farlige stoffer ved konstruktionen af skibe og at sikreen sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe. Forslaget omfatter ikke-statsejedekommercielle skibe over 500 brutto tons, der sejler under en EU medlemsstats flag. Forslagetbygger på en livscyklus-tilgang, og regulerer alle faser af et skibs liv: design, konstruktion, drift ogvedligeholdelse, forberedelse af skibe m.h.p. ophugning, samt krav til ophugningsfaciliteter ogefterfølgende behandling af affald opstået i forbindelse med ophugningen. De økonomiske ogerhvervsadministrative konsekvenser af forslaget forventes at beløbe sig til omkring ca. 75 mio. kr. ialt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse. De statslige økonomiske og administrativekonsekvenser forventes at være begrænsede. Da det forventes, at de danske ophugnings faciliteterlever op til forordningens krav, vil forslaget have en neutral påvirkning af det miljømæssigebeskyttelsesniveau i Danmark. Globalt set forventes forslaget at kunne bidrage til en forbedring afmiljø og arbejdsmiljøet i ophugningsnationer udenfor EU. Forslaget ledsages af et forslag tilRådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om at ratificere eller tiltræde Hong Kongkonventionen når EU’s implementering af konventionen er tilendebragt. (KOM (2012)120).1. StatusKommissionen sendte den 23. marts 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Folketingets Europa Udvalg fik oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den. 25. april.2012 og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. maj 2012. Sagen blev endvidere forelagt påsamråd i FEU den 10. oktober 2012 forud for miljørådsmødet den 25. oktober 2012, hvor sagen varsat på dagsordenen til politisk debat.Europa Parlamentets ordfører og formandskabet arbejder pt. på at afdække mulighederne for atopnå en aftale om forslaget i 1. læsning under det irske formandskab. Det forventes, at EuropaParlamentets miljøkomite vil stemme om forslaget ultimo marts, formentlig 22. marts 2013.2. Formål og indhold

Forslaget til forordning udgør EU’s implementering af Hong Kong konventionen om sikker ogforsvarlig ophugning af skibe, vedtaget 15. maj 2009 af den Internationale Maritime Organisation(IMO).Eksport af skibe som affald til ophugning er i dag omfattet af såvel Basel konventionen om kontrolmed grænseoverskridende transporter af affald og EU’s tilsvarende regulering, forordning1013/2006 om overførsler af affald. Da det har vist sig, at disse reguleringer kun meget vanskeligtkan håndhæves i forhold til skibe som affald, konkluderede parterne til Basel konvention og EU’smiljøministre i h.h.v. 2004 og 2005, at en ny international sær-regulering, som tager højde for desærlige forhold, der gør sig gældende indenfor skibsfarten, skulle udarbejdes i regi af IMO.Da EU ikke kan blive part i Hong Kong konventionen, da den er forbeholdt stater, der er medlem afIMO, er forslaget ledsaget af et forslag til Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om i denEuropæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde Hong Kong konventionen om sikker ogmiljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe af 2009 når EU’s implementering af konventionen ertilendebragt (KOM (2012)120).Forslaget har til formål at begrænse brug af specifikke farlige stoffer ved konstruktionen af skibe ogat sikre en sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe.Forslaget omfatter ikke-statsejede kommercielle skibe over 500 bruttotons, der sejler under en EUmedlemsstats flag.Forslaget bygger på en livscyklus-tilgang, og regulerer således alle faser af et skibs liv: design,konstruktion, drift og vedligeholdelse, forberedelse af skibe m.h.p. ophugning samt krav tilophugningsfaciliteter og efterfølgende behandling af affald opstået i forbindelse med ophugningen.De mest centrale elementer i forslaget er følgende:1. At nymontering af materialer, der indeholder specifikke farlige materialer som PCB,ozonlagsnedbrydende stoffer, HCB og asbest forbydesogat medlemsstaterne forbyder ellerbegrænser monteringen eller brugen af disse materialer på skibe, der sejler deres flag ellerligger i havn, på værft eller i offshore-terminal indenfor deres område.2. At alle skibe skal oprette en fortegnelse over de farlige materialer, der findes om bord, ihvilke mængder og hvor. Den skal løbende opdateres og den skal omfatte alle materialer ombord – dvs. dem der findes i konstruktion og udstyr. De materialer der opstår ved drift ogdem der findes i lasten skal omfattes af fortegnelsen, når skibet sendes til ophugning.Fortegnelsen skal etableres for alle skibe senest 5 år efter forordningens ikrafttræden. Hertilkommer, at kravet om fortegnelse også indtræder ved ophugning samt ved anmodning omovergang til EU-flag, og altså evt. før 5 års-fristen. Fortegnelsen indgår i den plan, der skaludarbejdes forud for ophugningen af skibet.3. At skibe, der sejler under en EU medlemsstats flag kun kan ophugges på anlæg, der opfylderen række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige kriterier og som er optaget påden såkaldte ”europæiske liste”. Listen offentliggøres 36 måneder efter forordningensikrafttræden, der er 1 år efter offentliggørelse. Indtil listen er udarbejdet, skalmedlemsstaterne konkret vurdere og påse, at ophugning kun foregår på anlæg, deroverholder de opregnede kriterier.4. Den ”europæiske liste” er udarbejdet på baggrund af miljø-, sikkerheds- ogsundhedsmæssige kriterier opstillet i Hong Kong konventionen samt supplerende EU

kriterier (krav om adgang for nødhjælpsudstyr, forhindring af udslip af farlige materialer tilmiljøet og kontrol med lækage - navnlig i tidevandsområder, krav om uigennemtrængeligegulve og effektive afløbssystemer samt krav om miljømæssig forsvarlig og sikkerbehandling af affald frembragt ved ophugningen).5. At der forud for ophugning udarbejdes en ophugningsplan, der bl.a. skal redegøre for,hvorledes de farlige stoffer ombord, jf. optegnelsen, skal håndteres ved ophugning.Ophugningsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem ophugningsfaciliteten og skibsejeren.6. At ophugningsplanen skal godkendes af ophugningsstaten forud for ophugning.7. Forud for ophugning, skal der udstedes et ophugningscertifikat, der skal bidrage til at sikre,at ophugningen kun sker på anlæg, som er optaget på den ”europæiske liste”.8. At ophugningscertifikatet udstedes af flagstaten forud for ophugning.9. At der gennemføres en række certificerede syn til verificering af dels at fortegnelse overfarlige stoffer lever op til kravene i forordningen (overensstemmelsescertifikat) og dels atophugningsplanen lever op til kravene i forordningen og herunder, at det anlæg, hvor skibetskal ophugges er på den europæiske liste over anlæg, der er godkendt til ophugning(ophugningscertifikat).10. At overholdelse af de centrale krav i forordningen skal fremgå af en kontrakt mellemskibsejeren og skibsophugningsanlægget. (Kravene vedrører fortegnelse over farlige stoffer,pligt til kun at anvende anlæg, der optræder på ”den europæiske liste”, tilbage-tagning afskib, udarbejdelse af ophugningsplan, meddelelse om start- og sluttidspunkt forophugningen og sikring af ”down-stream” affaldsbehandling).11. At sanktioner overfor skibsrederen såfremt et skib er sendt til ophugning på et anlæg, derikke er optaget på den ”europæiske liste”, skal svare til den pris, som skibsrederen harmodtaget for det pågældende skib.12. At såfremt et skib sælges og inden for seks måneder efter salg sendes til ophugning på etskibsophugningsanlæg, der ikke er optaget på ”den europæiske liste”, skal de anvendtesanktioner pålægges den sidste og næstsidste ejer af skibet, hvis skibet stadig sejler under enEU-medlemsstats flag eller kun pålægges den næstsidste ejer af skibet, hvis skibet ikkelængere sejler under en EU-medlemsstats flag - den såkaldte ”cash-buyer1-regel”.13. At fysiske eller juridiske personer, der er berørt af eller har interesse i overtrædelser afforordningen eller rettighedskrænkelse, herunder miljø NGO’er har ret til at kræve, at dekompetente myndigheder træffer foranstaltninger efter forordningen.Vedtagelser af forslaget betyder at skibe, dereromfattet af forordningen undtages fraanvendelsesområdet for forordning 1013/2006 om overførsel af affald og at skibe, derikkeeromfattet af forslaget, fortsat er omfattet af anvendelsesområdet for forordning 1013/2006 omoverførsel af affald.Kommissionen tillægges en række delegationsbeføjelser. Bl.a. vedrørende yderligere opdatering aflisten over farlige materialer i fortegnelsen, der er udlagt til delegerede retsakter og vedrørendeetablering og opdatering af den ”europæiske liste”, der er udlagt til udvalgsprocedure.Der er samlet set tale om et forslag, der lægger op til en konventions-nær implementering. Kunvedrørende følgende fire forhold foreslås en egentlig skrappere regulering fra Kommissionens side:1) kravet om, at EU- flagede skibe kun må ophugges på anlæg, der optræder på den såkaldte1

”europæiske liste” og som opfylder en række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssigekriterier, der går videre end de kriterier, der er etableret i konventionen,2) kravet om, at overholdelse af de centrale krav i forordningen skal fremgå af en kontrakt mellemskibsejeren og skibsophugningsanlægget,4) kravet om at skibsejeren – såfremt muligt - skal tage sit skib tilbage såfremt fortegnelsen overfarlige materialer ikke svarer til den faktiske forekomst af farlige materialer samt5) sanktionsbestemmelserne, herunder ”cash-buyer-reglen”.3. Europa Parlamentets udtalelserForslaget bliver behandlet i Europa Parlamentets Miljøkomite.Ordfører Carl Schlyter (De Grønne) har fremlagt sit første udkast til betænkning. På baggrund afdenne vurderes det, at der i Parlamentet er en generel tilslutning til Kommissionens forslag ogtilgang herunder til ratifikation af Hong Kong Konventionen. Der er blevet fremlagtændringsforslag til betænkningen.Det forventes pt., at Parlamentets Miljøkomite vil stemme om forslaget den 22. marts 2013.I forslaget til betænkning, introduceres der et nyt aspekt i form af en finansiel mekanisme (en fond),der skal skabe incitamentet til at EU-skibe ophugges sikkert og på miljømæssig forsvarlig vis.Princippet i forslaget er, at alle skibe, der går i en EU havn vil skulle betale et gebyr på 0,03 EURpr. Bruttotonnage til fonden. Når et europæisk skib skal ophugges, udbetaler fonden en præmie påminimum 30 EUR pr. Lightweight displacement tonnage til ophugningsfaciliteten, forudsat atdenne er optaget på den europæiske liste over faciliteter, der kan ophugge EU-skibe.Ud fra de indkomne ændringsforslag samt diskussion i Miljøkomiteen er det forventningen, at dervil være flertal i Parlamentet for en eller anden form for incitament skabende finansiel mekanisme,der forestår udbetaling til enten ophugger eller reder. Det fremgår af ændringsforslagene, atpræmien der udbetales ved ophugning af et europæisk skib, vil kunne gå til de europæiske redere istedet for ophugningsfacilietterne.4. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse og henviser til:- at skibsophugning allerede er omfattet af europæisk lovgivning, nemlig forordning 1013/2006 omoverførsel af affald- at individuel indsats fra medlemsstaternes side ikke er tilstrækkelig, da ikke alle medlemsstaterbetragter ratificeringen af Hongkongkonventionen som en prioritet- at der er en klar risiko for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, der vil medføre udflagningog ulige konkurrence- at fælles liste vil hindre dobbeltarbejde mellem medlemsstaterne og lette deres håndhævelse- at fælles gennemførelse af Hong Kong konventionen vil fremme ratifikationen af konventionen- at en tidlig implementering fra EU's side vil påvirke tredjelandes implementering og ratifikationlangt mere end en indsats fra enkelte medlemsstaters side.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurderinger og finder, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forordninger er umiddelbart bindende og skal derfor ikke omsættes til dansk ret. For så vidt angårde mere proceduremæssige og administrative aspekter af den foreslåede forordning, vil disseformentlig kræve mindre justeringer af de supplerende administrative bestemmelser i deneksisterende bekendtgørelse om import og eksport af affald samt i affaldsbekendtgørelsen. For såvidt angår kravene til ophugningsfaciliteterne vil der formentlig også kræves mindre ændringer afmiljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om listevirksomheder. For så vidt angår reguleringenvedrørende syn af skibe og udstedelse af certifikater herfor – både ved nybygning og drift – vil derskulle udarbejdes en bekendtgørelse, der giver Erhvervs- og Vækstsministeriet kompetence til atdelegere denne opgave til de af EU anerkendte organisationer (klassifikationsselskaberne).Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Til grundlag for vurderingen af den økonomiske og erhvervsadministrative konsekvens og denøkonomiske og administrative konsekvens for staten, er der anvendt en rapport, som Miljøstyrelsenfik udarbejdet ved forhandlingerne af Hong Kong konventionen fra 2009.Rapporten gør op, at der vil være lidt over 400 skibe på over 500 brutto tonnage (BT) som sejlerunder dansk flag og som dermed vil være omfattet af forordningen. Det bliver samtidig gjort op, atder i Danmark er 3 potentielle ophugningsfaciliteter. Det er dog begrænset, hvor mange skibe påover 500 BT, som vil blive hugget op på de danske ophugningsfaciliteter.1) Omkostninger for danske skibsredere:Drift af skibe:a) Fortegnelse over farlige materialer i konstruktion og udstyr (del I)Det er vurderet, at fortegnelsen over farlige materialer vil afføde en meromkostning på omkring13.500 kr. for et nybygget skib under dansk flag i forhold til, hvis der skulle udarbejdes et såkaldt”Green Passport”, som nogle købere frivilligt får udarbejdet i dag, da oplysninger i større ellermindre grad allerede indgår heri. De oplysninger, der skal indgå i fortegnelsen over farligematerialer, er let-tilgængelige oplysninger fra f.eks. sikkerhedsdatablade på de anvendte materialer.For eksisterende skibe vurderes indhentningen af oplysningerne til fortegnelse at ville tage mellem10 og 25 arbejdsdage og at det dertil vil koste fra 50.000 kr. og op mod 150.000 kr. i analyse-omkostninger afhængig af valg af konsulent. Springet i antallet af dage til kortlægning af skibetafgøres af, om det er tale om et såkaldt ”hoved-skib” (dvs. et skib, der bygges første gang somprototype) eller et ”søster-skib” (identisk med prototype).b) Syn og certificering af skibe – overensstemmelsescertifikatDet vurderes, at det for nye skibe koster ca. 40.000 kr. at få synet og certificeret et ”hoved-skib” ogca. 4.000 kr. for et ”søster-skib”. For eksisterende skibe vurderes det at koste ca. 25.000 kr. for”hoved-skibet” og 18.750 kr. for et ”søster-skib”. Skibe vil skulle re-certificeres efter 5 år og detvurderes at vil koste ca. 12.500 kr. per skib.Den samlede konklusion for så vidt angår driften af skibene er, at forslaget vurderes at koste dedanske skibsredere ca. 41,9 mio. kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.Forberedelse af skibe til ophugning:a) Fortegnelse over farlige materialer om bord på skibet, herunder affald samt lasten (del II og delIII)

Det vurderes, at opdateringen af fortegnelsen over farlige materialer i konstruktion og udstyr (del I),der skal tilvejebringes forud for skibets ophugning koster 1 arbejdsdag per skib. Udarbejdelse affortegnelse over farlige stoffer om bord på skibet og i lasten (del II og del III) vurderes at ville kosteomkring 45 arbejdsdage per skib og hertil ca. 100.000 kr. til analyser. Det forventes, at der vil væremeget få skibe under dansk flag, som går ud af drift og til ophugning indenfor den 20-årige periodeanalysen vedrører.b) Syn og certificering af skibe i forbindelse med ophugning - ophugningscertifikatDet vurderes, at det koster 25.000 kr. at få synet og certificeret et skib.Orientering om ophugning:Det vurderes, at skibsrederens orientering til myndighederne om, at et skib skal ophugges og erblevet ophugget kan opgøres til ca. 0,5 timer per skibDen samlede konklusion for så vidt angår forberedelse af skibe til ophugning er, at forslagetvurderes at koste de danske skibsredere ca. 32,8 mio kr. i alt for en 20-årig periode efterikrafttrædelse.2) Omkostninger for ophugningsfaciliteter:Krav til faciliteterne:Det vurderes, at udarbejdelse af den dokumentation som forslaget lægger op til for så vidt angårkrav til ophugningsfaciliteter beløber sig til 3 arbejdsdage per facilitet.Ophugningsplan:Det vurderes, at udarbejdelse af ophugningsplanen tager 15 arbejdsdage for første plan per skib og0,5 manddage per modifikation, der er foretaget på skibet efter konstruktionen.Orientering om ophugning:Det vurderes, at ophugningsfacilitetens orientering til skibsrederen om den overståede ophugningløber op i ca. 2 timer for det første skib og dernæst 0,5 timer per skib.Den samlede konklusion for så vidt angår ophugningsfaciliteterne er, at forslaget vurderes at kostede danske ophugningsfaciliteter ca. 750.000 kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.De samlede økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser af forslaget forventes at beløbesig til omkring ca. 75 mio. kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten:Det vurderes, at forslaget vil have meget begrænsede statsfinancielle konsekvenser. Den danskestats forventes at skulle bruge 0,5 mandår per år på havnestatskontrol af skibe under fremmede flag.Kontrollen vil være et led i den kontrol, som Søfartsstyrelsen allerede i dag udfører. Ved kontrollenaf danske passagerskibe og auditering af klassifikationsselskaber vurderes det, at den danske statskal bruge 0,5 mandår per år. Kontrollen af ophugningsplanerne vurderes til at være 0,5 timer perplan.Samlet set vurderes det, at forslaget vil koste den danske stat lidt over et årsværk pr år, der skalafholdes indenfor ressortministeriets egen ramme.

Indtil den europæiske liste over godkendte ophugningsfaciliteter er udarbejdet, kanmedlemsstaterne konkret autorisere, at ophugning kun foregår på anlæg, der overholder deopregnede kriterier. Denne autorisation vil være baseret på oplysninger og en redegørelse afholdt ogleveret af skibsrederen og/eller ophugningsfaciliteten. Det skønnes, at en konsulent vil skulle bruge1-2 uger på at lave redegørelsen af ophugningsfaciliteten. Det vil være skibsreder ellerophugningsfaciliteten, der afholder denne omkostning. Ressortministeriet vil skulle vurdereredegørelsen og herefter evt. udstede en autorisation på baggrund heraf. En sådan vurderingskønnes til at tage en uge. Det er erfaringen, at der vil kunne blive tale om ophugning af 0-2 skibeom året. Der vil dog være økonomisk og administrativt incitament for skibsrederne til at vente medat ophugge skibene til efter den europæiske liste er udarbejdet.Statens omkostning til at vurdere skibsrederens redegørelse af ophugningsfaciliteten skønnes atkunne løbe op i 0-2 uger om året og vil skulle afholdes indenfor ressortministeriets egen ramme.Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne:Forslaget vurderes ikke at medføre omkostninger for kommunerne eller regionerne.Miljømæssige beskyttelsesniveauI den forstand at der med forslaget opstilles regulering på et hidtil ureguleret område er der tale omen skærpelse af det danske beskyttelsesniveau. Den miljømæssige effekt af forslaget i Danmarkforventes dog at være neutral fordi de danske ophugningsfaciliteter allerede i dag i høj grad lever optil kravene i forslaget. Dette er dog ikke blevet endeligt verificeret.Globalt set vil forslaget bidrage til en forbedring af miljøet i form af sparet udledning af farligematerialer i visse ophugningsnationer udenfor EU Også arbejdsmiljøet i ophugningsnationerne vilblive positivt påvirket.6. HøringAlmindelig høringForslaget har den 27. marts væres sendt i høring til alle kommuner, KL, Danske Martime(værfterne), Danmarks Rederiforening (skibejerne), Greenpeace, Verdensnaturfonden, DanmarksNaturfredningsforening og 3F.Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Rederiforening. Bemærkningerne er gengivetnedenfor.Randers Kommune, og 3F, har meddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.Danmarks Rederiforening har kommenteret, at det er uklart, når forslaget både kræver, at der skaletableres fortegnelse over farlige materialer for alle skibe senest 5 år efter forordningensikrafttræden og samtidigt, at der skal etableres en fortegnelse når forordningen træder i kraft for allenye skibe og for skibe, der går til ophugning. De stiller endvidere spørgsmålstegn ved mulighedernefor at gennemføre inspektion på anlæg beliggende i tredje lande, selvom det er gjort til enforudsætning for optagelsepå”den europæiske liste” og mener, at disse tredje-landes egenverifikation må respekteres. Foreningen vurderer, at ”cash-buyer-reglen” vil have begrænset reeleffekt, da ophugningen blot vil foregå efter udløbet af 6-måneders fristen og skibe i øvrigt hyppigtskifter ejer. I stedet foreslår de, at der etableres en forpligtelse til, at skibe ved salg skal indeholdeen fortegnelse over farlige materialer. Endelig spørger Rederiforeningen til, om adgangen til at

kræve, at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger efter forordningen betyder, atskibsejere kan blive erstatningsansvarlige i forhold til krav fra NGO’er.Grønland og FærøerneForslaget er sendt i høring hos Grønlandske Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre, der ikke har haftbemærkninger.MiljøspecialudvalgshøringForslaget har den 9. maj 2012 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist til den11. maj 2012 kl. 12. Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Rederiforening, Danske Maritimeog LO. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.Danmarks Rederiforening oplyser indledningsvist, at der i dag er 469 skibe under dansk flag og atgennemsnitsalderen er 8,2 år. Desuden anfører de, at omkostningerne for udarbejdelse affortegnelse over farlige materialer ved nybygning er højere end de estimerede 13.500 kr. Derhenvises til, at det virker som om, at der er mangel på procedurer og systemer til at opfange dissedata, ligesom de forventer, at det koster ekstra at teste nogle af komponenternes renhed, særligt iforhold til asbest, som er et kendt problem. De vurderer også, at omkostningsniveauet i forhold tileksisterende skibe er højere end det estimerede 50.000 kr. og vurderer niveauet til at være i områdetaf 20.000 euro – dvs. 150.000 kr.For så vidt angår den danske holdning om at salg – ligesom overgang til EU-flag - skal udløse kravom udarbejdelse af fortegnelse over farlige stoffer, anfører Rederiforeningen, at det vil væreulogisk, såfremt et 5 år gammelt skib sælges og skifter flag til ikke EU flag, at der i dette tilfældeskulle udarbejdes en liste såfremt Liberia ikke er part til Hong Kong konventionen.Danske Maritime anfører generelt, at IMO konventioner bør gennemføres ens på globalt plan, menstøtter, at Hong Kong konventionen implementeres i EU. De støtter, at implementeringen foretagesmiljømæssigt ambitiøst, men finder at en ambition om en implementering, der er ”så miljømæssigtambitiøst som muligt”, kan risikere at føre til et lavere beskyttelsesniveau. Danske Maritimehenviser til, at forslaget vil kunne medføre, at skibsrederne venter med at ophugge skibene indtilden europæiske liste er udarbejdet, hvilket kan føre til, at færre skibe ophugges. Disse skibe viltypisk udgøre en sikkerhedsmæssig og miljømæssig risiko der er større end den for nyere skibe.Danske Maritime er enig i, at ”cash-buyer-reglen” som foreslået vil have begrænset reel effekt.Danske Maritime er glade for, at der lægges op til en forøget havnestatskontrol, men mener at dermå afsættes ressourcer hertil, hvis ikke andre elementer i havnestatskontrollen skal lide under dettenye krav. Det henvises til, at Danmark selv har en flåde af høj kvalitet, men at de danske farvandegennemsejles af skibe på langt lavere niveau, og der bør derfor ikke slækkes på denhavnestatskontrol, der udføres i Danmark.LO bemærker, at det bør præciseres eksplicit (f.eks. i præambeltekst), at forordningen ikke berøreranvendelsen af EU arbejdsmiljølovgivning negativt. LO undrer sig over, at forslaget ikke omfatterstatsejede kommercielle skibe over 500 brutto tons og foreslår en lavere grænse f.eks. 400 tons.Desuden anføres det, at skibene er lige miljøfarlige uanset om de er statsejede og kommercielle ellerej.

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget 26. september 2012, hvor der fremkom følgendebemærkninger.:I forhold til, at en europæisk liste vil blive mødt med argumenter om konkurrenceforvridning ogudflagning, foreslår det Økologiske Råd, at det overvejes at stille krav via de offentlige indkøb tiltransportørerne om at benytte den europæiske liste, således at staten kun ville kunne entrere medrederier, der benytter den europæiske liste.Rederiforeningen ønsker en én til én implementering af Hong Kong Konventionen og er skeptiske iforhold til etableringen af en europæisk liste, da de ikke tror på, at Kommissionen vil kunne kommeud og inspicere ophugningsfaciliteterne.Danske Maritime finder, at skibsfarten skal reguleres globalt og støtter op om Hong KongKonventionen og dens gennemførelse i EU. Danske Maritime finder, at en europæisk liste kanskabe problemer i forhold til omgåelse af reglerne, og at "Cash-buyer-reglen" kan have begræsneteffekt.Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Danmarks Rederiforening støtter kommissionens og den danske tilgang. Kun ca. 10 danske skibeophugges årligt. DR støtter dansk holdning om at modsætte sig et forslag fra Europa Parlamentetom indførelse af en finansiel mekanisme til at fremme miljømæssigt forsvarlig skibsophugning bl.a.pga. financieringsdelen i forslaget, hvorefter danske reddere kan forudses at komme til at yde etoverproportionalt nettobidrag til mekanismen. Konkret spørger DR, om det er realistisk med enførstelæsningsenighed.

7. ForhandlingssituationenForslaget blev fremsat under dansk formandskab, og der har indtil videre været afholdt 10 møderom forslaget Fokus har været på at ændre forslaget, således at terminologi og procedure kommertættere på Hong Kong konventionen.Ved overgangen fra det cypriotiske formandskab til det irske formandskab udtalte Rådets ogParlamentets Juridiske Tjenester sig om, hvorvidt skibe som affald kan tages ud af forordning1013/2006 om overførsel af affald og stadig være i overensstemmelse med Basel konventionen.Begge juridiske tjenester konkluderede, at hvis forslaget tilføjes bestemmelser om varsling af transitlande, så vil forslaget umiddelbart have samme beskyttelsesniveau, som krævet iBaselkonventionen.Forslag til et muligt varslingssystem har på nuværende tidspunkt kun været forelagt i etdiskussionspapir, og ikke som egentlig lovtekst.En mindre gruppe af medlemslande støtter forsat ønsket om et mere ambitiøst forslag end en renHong Kong implementering, mens en anden mindre gruppe af medlemslande ikke ønsker at gåvidere end Hong Kong Konventionen, og ønsker at forslaget først træder i kraft ved konventionensikrafttrædelse

Alle medlemslandene vurderes at støtte etableringen af en ”europæisk liste” – dvs. en positiv-listeover navngivne skibsophugningsanlæg, der kan benytte af skibe, der sejler under en EUmedlemsstats flag.Som følge af den overvejende stemning i Rådets miljøarbejdsgruppe er kravet om en direktekontrakt mellem rederen og ophugningsfaciliteten erstattet af forpligtelser for rederen, og krav tilophugningsfaciliteten, forud for optagelse på den europæiske liste.Ligeledes er en kvalificering af håndhævelsesbestemmelserne og etableringen af en såkaldt ”cash-buyer-regel” reduceret til en kort standard tekst om, at medlemslandene skal indføre sanktioner forovertrædelse af forordningen, og at sanktionerne skal være effektive, proportionale ogafskrækkende.Samtidig er bestemmelserne om ”request for action” og ”access to justice”, der kommer fra Århuskonventionen helt udgået.Bestemmelserne om havnestatskontrol er blevet konkretiseret og finder alene anvendelse på EUskibe. Således vil ikke-EU skibe ikke blive underkastet havnestatskontrol. Der er endvidere indførtbestemmelser om anløbsforbud, der for EU skibes vedkommende træder i kraft samtidig medforordningen, medens ikke-EU skibe først bliver omfattet 5 år efter forordningens ikrafttræden.Bestemmelserne om certificering er blevet konkretiseretIkrafttrædelsesbestemmelsen er ændret, således at der er krav om, at der skal væreophugningskapacitet til stede på den europæiske liste, for at forslaget kan træde i kraft. Derforhandles forsat om, hvor stor en kapacitet, der i givet fald skal være udslagsgivende.På Rådsmødet i oktober 2012 havde ministrene en politisk debat om forslaget, der viste, at dermellem medlemslandene er enighed om behovet for regler for ophugning af skibe. Der var dog ogsåen række lande, der gav udtryk for, at de helst så, at reglerne først træder i kraft, når Hong KongKonventionen træder i kraft.Parlamentets udkast til betænkning har endnu ikke været diskuteret i arbejdsgruppen.Det irske formandskab arbejder på at opnå en 1. læsnings enighed med Europa Parlamentet omforslaget.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er et behov forsærlig regulering af ophugning af skibe og i, at implementering af Hong Kong konventionen omophugning af skibe foretages på EU niveau.Regeringen støtter også, at implementeringen foretages så der opnås størst muligt miljøeffekt påglobalt plan og processen med ratifikation og ikrafttræden af konventionen globalt fremmes mestmuligt.Regeringen foretrækker, at EU-flagede skibe - i overensstemmelse med reglerne itransportforordningen/Basel konventionen – ophugges på faciliteter inden for OECD landene, men

erkender også, at det p.g.a. den almindelige globale økonomiske udvikling er fordelagtigt atophugge skibe i Asien, og at markedet derfor er flyttet fra Europa til Asien for 10-25 år siden.Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at der for EU-flagede skibe etableres et system, dermuliggør ophugning på faciliteter uden for OECD-landene, som lever op til skrappe krav tilbeskyttelse af miljø- og sundhed.I forlængelse heraf støtter Regeringen også Rådets afgørelse om ratifikation af Hong Kongkonventionen, når EU’s implementering af konventionen er tilendebragt.I forhold til en livs-cyklus tilgang er det vigtigt så tidligt og så fyldestgørende som muligt, at fåidentificeret og udfaset de farlige materialer, der findes om bord på et skib. I EU er det forbudt atinstallere nye installationer indeholdende PFOS, asbest, PCB og ozonlagsnedbrydende stoffer.Regeringen støtter Kommissionens forslag om at forbyde montering og brug af PFOS, asbest, PCBog ozonlagsnedbrydende stoffer på EU-skibe. Med henblik på at sikre udfasning af stofferne støtterRegeringen endvidere forslag om, at dette forbud også gælder ikke-EU skibe, hvis installationen ogbrug sker i EU-havn. Regeringen vil dog søge afklaret, om forbuddet for ikke-EU skibe også kanomfatte PFOS, da dette ikke er globalt reguleretRegeringen støtter, at der skal etableres en fortegnelse over farlige materialer for alle skibe senest 5år efter forordningens ikrafttræden. Regeringen støtter også krav om, at der indenfor 5-års fristenskal etableres en fortegnelse, når et skib går til ophugning, eller der anmodes om EU-flag.Regeringen så endvidere gerne, at også salg af ældre skibe udløser krav om udarbejdelse af enfortegnelse tidligere.Regeringen finder det væsentligt, at der etableres en ”europæisk liste” over anlæg, der kan benyttestil ophugning af EU-flagede skibe og støtter i den forbindelse, at kriterierne sikrer miljømæssigforsvarlig behandling, svarende til standarder som beskrevet i Kommissionens forslag. Regeringenforetrækker, at listen bliver etableret hurtigere end der lægges op til med forslaget, og atovergangsreglerne bliver mere præcise. Det skal samtidig sikres, at ophugningskapaciteten er tilstede. I forhold til den kontekst, hvori konventionen og dermed implementeringen skal ses – nemligBasel konventionen om grænseoverskridende kontrol med farlig affald – er det helt centralt, at EUikke bidrager til ”hvidvaskning” af sundheds- og miljømæssigt dårlige skibsophugninger i ikke-OECD lande. Tilsvarende er det vigtigt for Regeringen, at kravene til affaldshåndteringen down-stream – dvs. efter ophugningen – sikrer miljømæssig forsvarlig behandling svarende til standarder,som beskrevet i Kommissionens forslag.Regeringen støtter også en proceduremæssig ramme, der lægger sig så tæt op ad Hong Kongkonventionen og Kommissionens forslag som muligt. Dvs. Regeringen støtter krav om udarbejdelseaf en ophugningsplan, der skal godkendes af ophugningsstaten forud for ophugningen og reguleringaf skibsejerens tilbagetagning af et skib, såfremt fortegnelsen over farlige stoffer ikke er korrekt ogdermed ikke bidrager til en miljø- og sundhedsmæssigt optimale ophugning er minimumskrav.Regeringen så gerne, at disse krav blev suppleret med bl.a. krav om underretning af flagstaten.Regeringen finder endvidere, at en privat kontraktuel forpligtelse mellem skibsejeren ogophugningsanlægget vedrørende de centrale krav i forordningen og konventionen, vil fremmeimplementeringen af forordningens krav og finder derfor denne tilgang nyttig.

Regeringen støtter forslagets krav om, at anvendte sanktioner skal stå i forhold til den pris, somskibsrederen har modtaget for det pågældende skib. Det vil bidrage til et koordineretsanktionsniveau og have præventiv effekt.Regeringen støtter også den såkaldte ”cash-buyer-regel”, såfremt der ikke er tale om et objektivtansvar. Forslaget adresserer to relevante bekymringer. Dels at ophugning på anlæg, der ikkeoptræder på ”den europæiske liste” med stor sikkerhed vil resultere i miljø- og arbejdsskader, ogdels at salg til ”cash-buyers” rummer stor risiko for omgåelse af forordningens regler. Regeringenvil søge afklaret, den nærmere rækkevidde af bestemmelsen, herunder om sanktionen må anses forat være administrativ eller er af strafferetlig karakter og i hvilket omfang, der er tale om objektivtansvar.Regeringen finder Kommissionens overvejelser i forhold til delegationsbeføjelser velbegrundede ogstøtter det snit, der er lagt af Kommissionen mellem delegeret retsakter oggennemførelsesbestemmelser. Regeringen er dog fleksibel. Regeringen kan støtte evt. forslag om, atbilag 1 om farlige materialer opdateres via den almindelige lovgivningsprocedure, da der kan væretale om væsentlige ændringer.Regeringen støtter, at definitionerne så vidt muligt bringes i overensstemmelse med definitionerne iHong Kong konventionen, og at Harmonized System of Survey and Certification i IMO A.1053(27)følges i forhold til reguleringen af syn i det omfang, det kan lade sig gøre.Det er Regeringens opfattelse og holdning, at forslaget ikke må berøre det sikkerheds- ogsundhedsmæssige beskyttelsesniveau i national lovgivning og i EU negativt. Det er således centralt,at det af forordningen fremgår, at forordningen ikke negativt berører anvendelsen af nationalarbejdsmiljølovgivning samt EU’s arbejdsmiljølovgivning, som reguleres ved minimumsdirektiver,herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.Regeringen støtter, som anbefalet af Rådet og Parlamentets juridiske tjenester, at der tilføjesbestemmelser om transitlande. Således at der med forslaget sikres et beskyttelsesniveau svarende tilBasel-konventionen. Bestemmelserne om transitlande er udelukkende relevant, når et EU-skib skalpå den endelige rejse til ophugning på en godkendt ophugningsfacilitet. Forslaget bør ioverensstemmelse med regerings overordnede politik undlade at pålægge erhvervet administrativebyrder. Ligesom der skal arbejdes for en praktisk gennemførlig ordning.Regeringen støtter ikke Parlamentets forslag om en finansiel mekanisme, da forslaget vil pålæggeredere og havne store administrative og økonomiske byrder. Forslaget vil samtidig føre til en risikofor, at EU-skibe vil kunne blive mødt med regionale afgifter, når de anløber havn uden for EU.Såfremt enighed med Parlamentet fordrer accept af en finansiel mekanisme, vil det være afgørendefor Danmark, at denne mekanisme har et klart miljømæssigt sigte og ikke pålægger redere og havnevæsentlige økonomiske og administrative omkostninger.Det er regeringens opfattelse, at en evt. indbetaling til en finansiel mekanisme bør differentieres,afhængig af skibenes alder, jf. livscyklus tankegangen i Hong Kong Konventionen.Regeringen finder, at havnestatskontrolbestemmelserne bør tilpasses, således at der bliver fuldoverensstemmelse med i forvejen eksisterende internationale instrumenter herom, herunder også