MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 200: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-427/12 vedrørende artikel 80, stk. 1, i biocidforordningen, fra miljøministeren

Emne: Domstolen: Intervention i sag C-427/12, Kommissionen mod Europa-Parlamentetog RådetBaggrundKommissionen har anlagt sag mod Rådet og Parlamentet med påstand om annullation af artikel80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgænge-liggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (herefter ”biocidforordnin-gen”). Kommissionens subsidiære påstand er annullation af hele biocidforordningen.Kommissionens anbringende er, at forordningens artikel 80, stk. 1, med urette hjemler vedta-gelse af en gennemførelsesretsakt, jf. TEUF artikel 291 (komitologi), i stedet for en delegeretretsakt, jf. TEUF artikel 290.Det fremgår blandt andet af Biocidforordningen artikel 80, stk. 1, at Kommissionen vedtager”en gennemførelsesforordning”, der præciserer (a) de gebyrer, der skal erlægges til Det Europæ-iske Kemikalieagentur for produkter, der er meddelt EU-godkendelse, og for ansøgninger omgensidig anerkendelse, (b) de regler, der blandt andet fastsætter betingelserne for nedsatte geby-rer og gebyrfritagelse, samt (c) betalingsbetingelserne.Efter Kommissionens opfattelse er der tale om et gebyr-system, der ”udbygger visse ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt”, jf. TEUF artikel 290.Det er Kommissionens opfattelse, at anvendelsesområderne for TEUF artikel 290 og 291 gen-sidigt udelukker hinanden. Hvis vedtagelsen af en retsakt kan ske med hjemmel i den ene be-stemmelse, er vedtagelse af en retsakt efter den anden bestemmelse således pr. definition ude-lukket.Videre anfører Kommissionen, at afgrænsningen mellem delegerede retsakter og gennemførel-sesretsakter skal ses i lyset af et regelhierarki, der er fastlagt i traktaten. Afgrænsningen baserersig på objektive elementer, der er fastslået i traktaten, og som kan gøres til genstand for juridiskprøvelse. Afgrænsningen kan således ikke overlades til lovgivers skøn. Mens den delegerederetsakt er objektivt defineret i traktaten, har gennemførelsesretsakten en residual-karakter, idetden alene er defineret i funktion af den rolle, der er tiltænkt Kommissionen i forbindelse medgennemførelsen af unionens juridisk bindende retsakter.

Rådet og Parlamentet fastholder derimod, at retsgrundlaget i biocidforordningen artikel 80, stk.1, bør være TEUF artikel 291. Rådet argumenterer – i modsætning til Kommissionen – for, atder mellem de to bestemmelsers anvendelsesområder eksisterer en gråzone, som ikke kan defi-neres abstrakt, og som (i nogle tilfælde) overlader EU-lovgiver et vist skøn med hensyn til val-get mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Det er Rådets opfattelse, at denmåde, som basisretsakten er udformet på, har betydning for valget af retsgrundlag. Jo mindredetaljeret basisretsakten er, des større bliver behovet for at udbygge den i form af en delegeretretsakt – og omvendt. I øvrigt forkaster Rådet Kommissionens opfattelse af, at der eksisterer etregelhierarki mellem de to bestemmelser.Omvendt deler Europa-Parlamentet Kommissionens juridiske analyse af, at de to bestemmel-sers anvendelsesområde gensidigt udelukker hinanden. Parlamentet finder imidlertid efter enkonkret vurdering, at TEUF artikel 291 bør anvendes i stedet for TEUF artikel 290 i biocidfor-ordningen art. 80, stk. 1.Følgende lande har interveneret til fordel for Rådet og Parlamentet: Finland, Frankrig, Neder-landene, Storbritannien og Tjekket.Der er frist for afgivelse af skriftligt indlæg i sagen den 18. marts 2013.Sagens betydning for DanmarkSiden indførelsen i 2006 af den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol, jf. Rådets komitologi-afgørelse af 17. juli 2006, har spørgsmålet om, hvad der udgør det rette valg af procedure i for-bindelse med delegation af beføjelser, været genstand for inter-institutionel uenighed (begrebet”delegation af beføjelser” anvendes i denne sammenhæng om adgangen til at vedtage såvel de-legerede retsakter som gennemførelsesretsakter). Sag C-427/12 er den første sag siden Lissa-bontraktatens ikrafttræden, hvor spørgsmålet gøres til genstand for retlig prøvelse. Sagen ersåledes af afgørende, principiel betydning og vil bidrage til afklaring af en række aktuelle og po-tentielle diskussioner i lovgivningsprocessen mellem Rådet, Europa-Parlamnetet og Kommissi-onen om valget mellem TEUF artikel 290 og 291. Valget af den ene fremfor den anden be-stemmelse er som bekendt afgørende for, om de delegerede beføjelser gøres til genstand for enkomitologiprocedure – og dermed en højere grad af medlemsstatsindflydelse – eller ej. Samtidiger det klart, at Europa-Parlamentet har en vis indflydelse i medfør af TEUF artikel 290, hvilketikke er tilfældet i medfør af TEUF artikel 291.Den danske regering deler Rådets opfattelse af, at retsgrundlaget i biocidforordningen artikel80, stk. 1, bør være TEUF artikel 291. Regeringen er endvidere af den generelle opfattelse, atdet i nogle tilfælde er klart, at TEUF artikel 290 skal (og artikel 291 ikke kan) anvendes somretsgrundlag for en delegeret beføjelse, mens det i andre tilfælde forholder sig omvendt. Formu-leringen af TEUF artikel 290 og 291 er dog så bred, at det i nogle tilfælde ikke er klart, om denene bestemmelse finder anvendelse frem for den anden. I disse tilfælde er det regeringens op-

NOTAT