MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 188: Materiale fra udvalgets besøg hos Solrød Vandværk og Tune Skov den 6. februar 2013

MYTER OM DE PRIVATE FORBRUGER-EJEDE VANDFORSYNINGERMyte 1:Loven sikrer effektiviseringer og dermedlavere priserNej. De private forbrugerejede vandforsy-ninger drives af få mennesker og udlicitererde fleste opgaver til private. Det har sikretmeget lave priser – endda lavere en udvik-lingen i inflationen. Da de allerede er effek-tive, medfører loven blot mere bureaukratiog øgede omkostninger, der vil resulterer iprisstigninger.Myte 2:Forbrugerne bliver beskyttet af det nyeprisloftNej. Vandforsyningerne drives efter hvile-i-sig-selv princippet, og det er forbruger-ne, der ejer forsyningerne. Prisloftet bidra-ger kun til at skabe øget bureaukrati, somforbrugerne selv kommer til at finansiere.Loven tvinger blot forsyningerne til at tagedyre lån med renter i stedet for at spare op.Myte 3:Loven sikrer kontrol med forsyningernesmonopolJa, men der er tale om tredobbelt kontrol.Forsyningerne bliver allerede kontrolle-ret af forbrugerne, der ejer forsyningerne,og kommunen, der fører tilsyn og godken-der priser mm. Loven er unødvendig for deprivate forbrugerejede forsyninger og bety-der blot øget bureaukrati, som tilsidesætterejernes beslutninger. Kontrollen skete alle-rede effektivt inden vandsektorloven.

LØSNING: DE PRIVATE FORBRUGER-EJEDE VANDVÆRKER LØFTESUD AF VANDSEKTORLOVENDe private forbrugerejede vandforsyningervar allerede effektive, før vandsektorloventrådte i kraft. De havde lave priser, lave om-kostninger og blev kontrolleret af både kom-munerne og de forbrugere, der ejer den en-kelte forsyning.Hvis forsyningerne løftes ud af loven, vil detprimære resultat være, at forbrugerne vilundgå de stigende vandpriser, som er konse-kvensen af det bureaukrati, vandsektorlovenlægger ned over forsyningerne.Netop nu er det med evalueringen af vand-sektorloven muligt at løse de problemer,som blev skabt tilbage i 2009.

Vandsektorlovens konsekvenserET FVD-NOTAT OM DE PROBLEMER, LOVEN SKABER FORDE PRIVATE FORBRUGEREJEDE VANDFORSYNINGERVANDSEKTORLOVEN SKABER BUREAUKRATI OG STIGENDE PRISERVandforsyningen for ca. 800.000 danske-re er ved at drukne i tungt og unødven-digt bureaukrati, der vil koste forbrugernemillioner af kroner i de kommende år. År-sagen til problemerne er vandsektorlovenfra 2009. Derfor bør de private forbruge-rejede vandforsyninger løftes ud af loven.Loven har betydet:uuØgede omkostninger til revisorer ogadministration.Det gælder bl.a. for Greve Vandværk,hvor udgifterne til revisionsfirmaerog administration er steget med500.000 kr. om året.uuGældssætning til vedligeholdelse

VANDSEKTORLOVENS KONSEKVENSER FOR DE PRIVATEFORBRUGEREJEDE VANDFORSYNINGER1.Øgede omkostninger til revisorer ogadministrationpå op til 500.000 kr. omåret for hver enkelt vandforsyning. Alleprivate forbrugerejede vandforsyningerbetaler 32.000 kr. til drift af Forsynings-sekretariatet – uanset størrelsen afden enkelte forsyning. Dertil kommer,at kravet om indberetninger medførerøgede administrative arbejdsbyrder ogdermed øgede omkostninger, som pres-ser prisen i vejret for forbrugerne. Deforbrugerejede vandforsyninger drivesaf få mennesker – nogle steder uløn-nede bestyrelsesmedlemmer, så denye krav om dokumentation resultereri øgede omkostninger, som løber op i30 million kr. årligt.Gæld. Forsyningerne skal optage dyrebanklån med renter til vedligeholdelseaf forsyningen.Loven tvinger de privateforbrugerejede vandforsyninger til at af-vikle de midler, forbrugerne har sparetop til eksempelvis omlægning af vand-ledninger, nye ledninger og installationaf elektroniske vandmålere. I stedet tvin-ges de til at optage lån og dermed gæld-sætte sig. Det betyder også, at forbru-gerne muligvis får nedslag i vandprisenher og nu, men på længere sigt stiger pri-sen markant, da renteudgifter og admi-nistrationsomkostningerne vokser. Derer også risiko for, at forsyningerne ikkekan skaffe lånefinansiering til de nød-vendige investeringer, når kassen er tom.Urealistiske sparekrav,der er baseretpå potentialet i de kommunale forsy-ninger og hverken tager hensyn til denfaktiske effektivitet eller de lokale for-hold. Tværtimod underlægger loven deprivate forbrugerejede vandforsynin-ger de samme sparekrav som de kom-munalt ejede vandforsyninger. Det-te afspejler ikke den dokumenteredehøje effektivitet i de forbrugerejede pri-vate vandforsyninger, som skyldes enmeget omkostningsbevidst drift medfå ansatte og høj grad af udlicitering.

Marielyst Vandværk– Loven koster 400.000 kr. om åretDe samlede omkostninger på baggrund afloven til administration og revision løber opi ca. 400.000 kr. om året, selvom vandfor-syningen effektiviserer. Forbrugerne havdebesluttet at udskifte de analoge vandmåle-re med 5.300 nye elektroniske målere. Pla-nen var at effektivisere driften gennem let-tere administration og aflæsning.Men effektiviseringen bliver ”spist” af øgetbureaukrati. På grund af vandsektorlovenskal udskiftningen af målere behandles somen investering, og forsyningen må ikke bru-ge de midler, forbrugerne havde sparet optil formålet. Det skaber øgede administra-tions- og revisionsomkostninger til regn-skaber og projektstyring for en forholds-vis lille opgave. Desuden betyder loven,at opgaven skal i EU-udbud. Det medførerudover øgede omkostninger til administra-tion også en forsinkelse på 1,5 år.Solrød Vandværk– Vandprisen stiger med 30-50 procentBanedanmark anlægger ny jernbane til Ring-sted. Det betyder, at forsyningen i Solrødskal flytte vandledninger. Forbrugerne hav-de sparet op til opgaven, men loven betyder,at vedligeholdelse og anlæg skal lånefinan-sieres. Hvis forsyningen alligevel bruger mid-lerne, bliver den straffet og skal i stedet lå-nefinansiere den almindelige drift.

Uanset hvad ender forsyningen – og dermedforbrugerne – med at sætte sig i gæld. For-brugerne kommer til at betale renterne overvandprisen. Egenkapitalen er væk til sommer.Greve Vandværk– Loven bremser grundvandsbeskyttelseFor at sikre drikkevandet er forsyningenmed i I/S Vandsamarbejdet, der sikrer skov-rejsning og overvågning af grundvandskvali-tet og – dannelse. Men det er snart slut pga.vandsektorloven.Loven betyder, at forbrugernes beslutningom at deltage i samarbejdet må stoppe omfå år pga. prisloft og forbud mod at spare optil finansieringen. Ingen overvågning bety-der, at der er risiko for, at kildepladser ikkelukkes i tide. Samtidig gør loven det vanske-ligt at købe jord til skovrejsning. Forsynings-sekretariatet skal godkende køb af grundepå forhånd, hvilket koster mange ressour-cer og tid til administration. Typisk vil grun-dene være solgt, når og hvis godkendelsenkommer.Grundvandsreserverne er overudnyttet iområdet, og fire kildepladser er allerede luk-ket pga. saltforurening. Generelt har GreveVandværk oplevet øgede udgifter på over500.000 kr. om året til bureaukrati.