Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 187
Offentligt
Prisloft og benchmarking i vand- ogspildevandssektoren
z
Hensyn til miljø og økonomi skal gåhånd i hånd. Det kræver merenuanceret benchmarking.
1
Program•••1. Velkommen til Roskilde Forsyning2. Spildevandsbranchens overordnede problemstilling3. Roskilde Forsynings udfordringer– 3.1 Historik: Vi kan ikke ændre renseanlæggets placering– 3.2 Geografi: Tæt bymæssig bebyggelse og udledning til fjorden– 3.3 Processer: Vi behandler slam ved hjælp af tørring– 3.4 Miljø- og servicemål: Ingen godtgørelse for tiltag før 20064. Konsekvenser af den nuværende model5. Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd6. Tak for i dag
•••
2
1. Velkommen til Roskilde Forsyning
4
2. Spildevandsbranchens overordnede problemstilling
Modellen for benchmarking og prisloft leverikke op til vandsektorlovens intentioner•Roskilde Forsyning er grundlæggende enige i, at der indføresbenchmarking og prisloft.§1: Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning afhøj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn tilforsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der ergennemsigtig for forbrugerne.En samlet spildevandsbranche oplever imidlertid at reglerneadministreres med ensidigt fokus på økonomi, og uden hensyntagen tilmiljø.Vi har brug for en mere nuanceret model, hvor der tages hensyn til miljøog lokale forhold.
•
•
•
5
2. Spildevandsbranchens overordnede problemstilling
Modellen for benchmarking og prisloft leverikke op til vandsektorlovens intentioner•Generelt oplever spildevandsbranchen blandt andet at:–Der ikke tages hensyn til lokale forhold•som eksempelvis geografi, måden at behandle slam på samt historiske beslutninger, som ikke kan ændres.Forsyningssekretariatets dokumentationskrav er umulige at leve op til.
–
Selskaber, der tidligt vedtog høje miljø og servicemål straffes,•idet deres omkostninger til opfyldelse af målene betragtes som driftsomkostninger, mens selskaber, der senerevedtog ambitiøse mål umiddel kan indregne det i prisen uden effektiviseringskrav.
–
Der er risiko for, at der investeres uhensigtsmæssigt meget for at reduceredriftsomkostninger.•Investeringer indgår ikke i benchmarkingen. Forsyningssekretariatet vurderer p.t. at 80 % af spildevandsselskabernehar særligt stort effektiviseringspotentiale.
–
Vi ikke bliver involveret i benchmarking-processen og at datamateriale ikke ertilgængeligt og kontrolleres.
•
For Roskilde Forsyning medfører problemstillingerne en række udfordringer, og atvi inden for få år må tilsidesætte miljøhensyn, for at leve op til reglerne ibenchmarkingen.
6
2. Spildevandsbranchens overordnede problemstilling
Ensidigt fokus på driftsomkostninger medførerunødvendige investeringer•Benchmarkingen medfører at forsyningerne ensidigt fokuserer på atopnå lave driftsomkostninger.–Det nås ved stadigt stigende investeringer og dermed forhøjet prisloft og takst. Borgerenfår ikke nødvendigvis en lavere pris, og der er risiko for overinvestering.
Investeringer og afdragMiljø- og servicemålRenter1:1 omkostninger (Afgifter)Driftsomkostninger -Benchmarking
Takst:Forbrugerenssamlede pris
7
2. Spildevandsbranchens overordnede problemstilling
Halvering af driftsomkostningerne?Roskilde havde i2011 drifts-omkostninger for57.1 mkr.Vi har budgetteretmed 57,6 mkr. for2013.Forsynings-sekretariatet harberegnet effektivedriftsomkostninger til30 mkr.Ud af 17spildevandsforsyninger på midt- ogSydsjællandvurderes 16 at haveeffektiviseringspotentiale.
8
3.1 Historik:
Historiske beslutninger sætterrammerne••Rekreativ havn• Politisk beslutning, fra 1991, at nedlægge det gamle renseanlæg vedhavnen for at udnytte området rekreativt.
Tørreanlæg• Lovkrav om lagerplads til 9 måneders slamproduktion.• Politisk ønske om lokal håndtering af slam
••
Kildesporing• Meget slam bliver renset ved ’kilden’. Dermed kan slammet anvendespå landbrugsjord.
Spildevand udledes til Roskilde Fjord – en ’følsom recipient’• Særligt skærpede krav både næringsstoffer og aflastninger frafællessystemet.• Det skal sikre plante- og dyreliv samt forhindre iltsvind.
9
3.1 & 3.2 Historik og geografi kan ikke ændres
Netvolumen i benchmark-modellen tildeles unuanceret.Ikke med afsæt i reelle omkostninger•Placeringen blev vedtaget i 1992 ud fra et ønske om at udnytte havnenrekreativt.
10
3.2 Geografi kan ikke ændres
Costdrivere i benchmark-modellen tildeles unuanceret. Den tager ikkeskærpede krav i anden lovgivning i betragtning
•
Renseanlægget ligger i tæt bymæssig bebyggelse. Derfor gælder derskærpede krav om at modvirke lugtgener. Det koster 750.000 kr. attilfører den nødvendige ilt, og leve op til de skærpede krav.
12
3.2 Geografi kan ikke ændres
1:1 omkostninger tager ikke hensyn tilrammevilkår. Vi straffes for at rense godt•Der gælder særligt skærpede krav til spildevand, der udledes til ’følsommerecipienter’ – Roskilde FjordUdledningskravTotal kvælstof (TN)Total Fosfor (TP)Total Organisk Stof (BOD)1,71,61,51,41,31,21,110,90,80,70,60,50,40,30,20,10jan-10feb-10mar-10Skærpede krav(Bjergmarken)5 mg/l1,2 mg/l10 mg/lNationale krav8 mg/l1,5 mg/l15 mg/lSpildevandsafgift1.317.095
R/A Bjergmarken - Total Fosfor
1.053.676
mg stof per liter
Spildevandsafgiften kantrækkes som 1:1 omkostning.Omkostningerne til at rensespildevand kan ikke. Så for atblive godt placeret ibenchmarken gælder det om atramme udlederkravet præcist.
319.456319
apr-10
maj-10
jun-10
jul-10Tid
aug-10
sep-10
okt-10
nov-10
dec-10
13
3.1 & 3.3: Historik & processer
Tidligere beslutninger medfører klarerammer, der påvirker driftsøkonomien•Benchmarkingen sammenligner ikke processer men output.–Vores Tørreanlægget er væsentligt dyrere at drive end eksempelvis slambede, men er mere miljørigtigt.Samtidig bruger vi det til at udvinde fosfor.Det giver os en merudgift på mellem 5.500 og 7.700 kr. pr. ton behandlet slam, svarende til ca. 6,6millioner.Hvis vores slam var mere forurenet, blev vi tildelt flere penge i costdriveren. A-slam tildeles 3.965,4 kr./t.B-og C-slam 4.747,4 kr./t.
–
–
Papirmmfjernes
Sand&Fedtfjernes
Blandetank
Opformeringaf fosforbakterier
Fjernelse afKvælstof &Fosfor(0,5 % tør stof)
Sp.vand og slamsepareres
Polymer
Ca. 20 % slamomdannes tilBio-gas v/55 C(4% ts)
El50% afforbrug
2 % tør stof
Kemikalie
Fortykning af slam(6 % tør stof)
Polymer
SlambedArealkrav 4,5ha. Det svarertil 56parcelhuse
Fortykning af slam(28 % tør stof)
Slam laves
til piller
(90 % tør stof)
Slam brugessom gødningpå landbrugs-jord
3.4: Miljø og servicemål
Foregangsvirksomheder straffes formiljø- og servicemål•Selskaber som indførte miljø og servicemål efter 1.Januar 2006 får tillæg iprisloftet, som ikke indgår i benchmarkingen.Proaktive selskaber som har indført samme miljø og servicemål før 1. januar 2006kommer til at fremstå mindre effektive.Vores miljø- og servicemål stammer fra før 2006:––Vi er underlagt historisk betingede rammevilkårVi tørrer slammet•Her genanvender vi blandt andet fosfor, som er en vigtig strategisk ressource. Til sammenligning er afbrænding af slamgodkendt som miljø- og servicemål. Ved at gøre det mister man fosforen, og det er ikke mere miljørigtigt end tørring.
•
•
––
Vi renser spildevandet ved kilden.Vi reducerer mængden af slam
•
Vi foreslår en overgangsordning, hvor historiske miljø- og servicemål indregnes ibenchmarkingen på basis af en teknisk redegørelse. De nuværendedokumentationskrav fra Forsyningssekretariatet er umulige at opfylde.
16
4. Konsekvenser af den nuværende model
Konsekvenser af den nuværendemodel: Mere forurening. Mindre miljø• Der administreres ikke efter lovens intentioner.• Der er ingen sammenhæng mellem miljølovgivningenog vandsektorloven.• Ingen incitamenter for at reducere forureningsniveauetda selskabet straffes i benchmarkingen.• Foregangsselskaber på miljøområdet klarer sig dårligti benchmarkingen.• Danmarks status som førende inden for rensning afspildevand går tabt.
17
5. Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd
Hensyn til miljø og økonomi skal gåhånd i hånd• Ved revidering af loven bør der lægges vægt på:– At Forsyningssekretariatet sammensættes af kompetencerinden for både økonomi og miljø.– Personer med faglig indsigt involveres i processen.– En kritisk tilgang til datamaterialet.– Der laves en samlet koordineret indsats, så vandsektorlovenog miljøloven spiller med og ikke mod hinanden.– Særlige forhold tænkes ind – herunder historie.• Dokumentationskrav for historiske særlige forhold og rammebetingelserkan baseres på teknisk rapport.
18
