MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 187: Materiale fra udvalgets besøg hos Roskilde Forsyning den 6. februar 2013

Høringssvar til udkast til afgørelse om prisloft for 2013 for Roskilde Spildevand A / SVi fremsender på vegne af Roskilde Spildevand A/S CVR. nr. 32 83 78 32 høringssvar om udkastet tilafgørelse om prisloft for 2012 og prisloft for 2013, der blev fremsendt til Roskilde Spildevand A/S vedmail af 12. oktober 2012.Særlige forhold i benchmarkingForsyningssekretariatet mener, at Roskilde Spildevand A/S ikke har særlige forhold, som kræver kor-rektion i FADO til brug for gennemførelse af benchmarkingen. Roskilde Spildevand A/S er ikke enigheri. Et renseanlæg er unikt og er pålagt forskellige krav og dermed etableret til "løsning" af de stilledekrav under de givne forudsætninger om tilløb, udledning og restproduktion. En benchmarking der ta-ger udgangspunkt i PE og tons tørstof tager ikke hensyn til det enkelte renseanlægs individuelle for-hold og særlige karakteristika.De særlige forhold, som er gældende for Roskilde Spildevand A/S, er fremsendt til Forsyningssekreta-riatet som høringssvar til resultatorienteret benchmarking 2013 den 13. juli 2012, orienteringsbrev den29. juni 2012 i forlængelse af konkurrenceankenævnets kendelse samt mailkorrespondancer i forbin-delse med Forsyningssekretariatets behandling af prislofter. Vi forstår, at Forsyningssekretariatetsudkast til afgørelse bl.a. skal ses i lyset af, at det fremsendte materiale ikke tilfredsstillende har doku-menteret de særlige forhold.Vi har i dette høringssvar tilvejebragt yderligere dokumentation til at understøtte tidligere fremsendteoplysninger. De særlige forhold er fortsat gældende.Forsyningssekretariatet anmodes om at tage hensyn hertil i fastlæggelsen af effektiviseringskravet.Selskabets placering på SjællandGeografisk prisdifferentiering i entreprenørbranchen er almindelig kendt. Konkurrencestyrelsen har iforbindelse med etablering af grundlaget for opgørelse af POLKA anerkendt, at der er forskel på lønni-veauet mellem Øst og Vest Danmark. DANVA og COWI udarbejdede i forbindelse med tilblivelsen afPOLKA en række notater og anbefalinger, som tager udgangspunkt i lønstatistikker og andet offentligttilgængeligt materiale i vurderingen af lønforskellene.I denne forbindelse blev det konkluderet fra Konkurrencestyrelsen, at DA's lønstatistikker for almin-delige lønmodtagere i bygge- og anlægsvirksomheder viser et højere lønniveau på Sjælland i forhold tilresten af landet - en lønforskel på ca. 9 %.

pwcTilsvarende fremgår af Gad Jur Lovservice: Vandforsynings prisdata, driftsdata love mv., hvoraf detfremgår at løn- og omkostningsniveau er ca. 15% højere i Nord- og Midtsjælland end "normalniveau-et".Endvidere har COWI i forbindelse med kvalitetssikringen af datagrundlaget til POLKA vurderet, atomkostningerne ved ledningsarbejder i Øst dvs. Sjælland er 10%større end i resten af landet.Lønforskellen er således dokumenteret og accepteret i forskellige sammenhænge - også i forbindelsemed fastlæggelse af de åbningsbalancer, der bliver den referenceramme branchen kommer til at agereud fra i fremtiden. Roskilde Spildevand A/S finder imidlertid, at det er uden saglig begrundelse på denene side at acceptere prisforskellen på anlægssiden uden tilsvarende at tage hensyn til den på driftssi-den, idet de udførende medarbejdere får samme løn, uanset om de udfører anlægs- eller driftsopgaver.Forsyningssekretariatet anmodes om at korrigere for disse lønforskelle i benchmarkingen. Dette kanf.eks. ske efter samme princip som ved opgørelse af POLKA nemlig ved brug af regionstillægget. Til-lægget bør evt. være større på drift, idet lønindhold i driftsopgaverne normalt er noget større end vedanlægsopgaver.RenseanlægBjergmarkensplaceringRoskilde Spildevand A/S er ikke enig i Forsyningssekretariatet konklusion om, at løftehøjden påBjergmarken ikke er et særligt forhold.Pumpestation PC 17 er placeret under havets overflade -5,04 meter jf. bilag 1. Oppumpningsbrøndenligger i bundkote 20,53, som det fremgår af bilag 2. Det betyder, at der er en geometrisk højdeforskelpå 25,57 mVs. De tekniske data fra etableringstidspunktet fremgår af bilag 3. Som det fremgår heraf,er løftehøjden på 35 mVs. Forskellen på de 25,57 og 35 mVs er overvindelse af friktionsmodstand i rør,som opstår under drift.Kort- og Matrikelstyrelsens oplysninger på 11,8 meter er således væsentlig forskellig fra de faktuellefysiske forhold. Dette skyldes dels at disse oplysninger ikke tager hensyn til pumpens placering underhavets overflade og dels at transporten af spildevandet i afløbssystemer møder modstand og skal pas-sere en højderyg.Forsyningssekretariatet oplyser, at en højdeforskel på ca. 12 meter ikke er unormal. Idet højdeforskel-len således er væsentligt over en "normal højdeforskel" er der tale om et særligt forhold, der skal korri-geres i benchmarkingen.En politisk beslutning i 1990'erne om etablering af Renseanlæg Bjergmarken synes vanskeligt at æn-dre, hvorfor Forsyningssekretariatet anbefaling om at placere renseanlægget et sted med minimalpumpning ikke kan imødekommes. Se bilag 4 fra Roskilde Kommune vedrørende beslutning om ud-bygning af Bjergmarkens Renseanlæg- og nedlæggelse af havnens renseanlæg.Pumpestation PC 17 har en kapacitet på 500 l/s. I 2011 udgør elforbruget 354.945 kWh for PC 17, hvil-ket svarer til en årlig udgift ekskl. afgifter på DKK 228.414 jf. bilag 5. Hertil kommer de løbende udgif-ter til drift og vedligeholdelse af pumpestationen.Roskilde Spildevand A/S har to store pumpestationer med denne løftehøjde og får således tildelt etnetvolumenmål på 2* DKK 102.864. Alene El-omkostningen for 2011 for drift af PC 17 udgør såledesmere end det tildelte netvolumenmål for begge pumper. Roskilde Spildevand A/S foretager løbendevedligeholdelse og renovering. En udskiftning af motoren vil ikke kunne reducere elforbruget væsent-ligt. De geometriske forhold betyder, at der ikke umiddelbart er optimeringsmuligheder for reduktionaf elforbruget i forbindelse med transport af spildevandet. Notat fra Hidrostal A/S er vedlagt som bilag6.

pwcForsyningssekretariatet anmodes om at foretage en korrektion, således at Roskilde Spildevand A/Skompenseres for løftehøjden i netvolumen. En normal løftehøjde på 12 meter skal medføre, at Roskil-de Spildevand A/S tildeles en faktor 2,9 i netvolumen henset til den faktiske løftehøjde.SlamhåndteringI 2000 valgte Roskilde Kommune at etablere et renseanlæg på Bjergmarken med et slamtørreanlæg.Dette valg er bl.a. sket ud fra miljømæssige overvejelser.Umiddelbart kan det opfattes således, at Forsyningssekretariatets tilsyn gennemføres på en sådan må-de, at det tilrådes Roskilde Spildevand A/S at investere sig ud af udfordringerne i stedet for at drive enspildevandsforsyning på en miljø- og samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Det er efter vores opfattel-se ikke intensionerne i vandsektorloven, at de økonomiske overvejelser skal gå forud for miljø, serviceog kvalitet.Det er ikke rimeligt, at Roskilde Spildevand A/S skal pålægges effektiviseringskrav som følge af et fraRoskilde Kommune valgt slamhåndteringsprincip tilbage i 2000.Etablering af slambede til at imødegå effektiviseringskrav synes ikke relevant af følgende årsager:1) Parcelgården kan kun anvendes til nødslamlager jf. bilag 72) Krævede landbrugsarealer til udlægning af slam er ikke umiddelbart tilstede i Roskilde Kom-mune og kræver ekspropriation3) Omgørelse af politisk beslutning fra 2000 medfølgende en meromkostning for forbrugerne4) Slambede er ikke den tekniske bedste løsning jf. bilag 8 refereret nedenfor.Videncenter for Jordforurening har i 2011 i teknik og administration nr. 1 udarbejdet en branchebe-skrivelse for slambede. Det fremgår af side 13, at etablering af slambede siden 1980'erne er reduceretkraftigt. Erfaringerne ved oprensning af slambede viser, at afvandingen ikke slår fuldt ud igennem, ogdermed bliver oprensning af slambede en dyr økonomisk løsning. Vi henviser til bilag 8.Vi skal gøre opmærksom på, at slutdisponeringen af slamtørstoffet fra Roskilde Spildevand A/S rentfaktisk anvendes til landbrugsjord. Ca. 88%af tørstoffet i 2011 er anvendt til landbrugsjord. Den re-sterende del 12%går til Skovbrug. Slutdisponering sker til Lolland Kommune og Herning Kommune.Vi henviser til bilag 9: Indberetningsskema til Miljøstyrelsen.I bilag 10 er vedlagt indstillingsark af 24. marts 1998: Oplæg til fornyelse af Slamplanen samt Beslut-ningsark af 6. april 1998. Det fremgår heraf, at Teknisk Forvaltning ud fra en samlet vurdering fandten tørringsløsning uden kraft-/varmeproduktion som den mest økonomiske fordelagtige løsning. Enmetode, hvor driftssikkerhed samtidig er fremtidssikret og mængden af slam reduceres ved en hæv-ning af tørstofprocenten i restproduktet. Den biologiske sambehandling blev således fravalgt.Det er tale om et særligt forhold.12011 er afholdt DKK 7.498.461 til slamhåndtering, som bl.a. omfatter fortykning, udrådningsproces,slutafvanding, slamtørring og bortskaffelse. Roskilde Spildevand A/S har således en udgift på 8.192 kr.pr. tons tørstof A-slam (2010: 6.718 kr. pr. tons tørstof A-slam). Omkostningsækvivalenten udgør3.965,40 kr. pr. tons tørstof A-slam i netvolumenen. Omkostningsækvivalenten for slamhåndteringskelner ikke mellem biologisk slambehandling og tørring.Den løbende driftsomkostning til slamhåndtering i Roskilde Spildevand A/S er væsentligt højere endden bortskaffelsesomkostning en spildevandsforsyning har ved afv anding på en centrifuge med laveretørstofprocent og transport til slambede. Roskilde Spildevand A/S ' bortskaffelsesomkostning udgør422 kr. pr. tons vådt slam. Roskilde Spildevand A/S har således en merudgift ved anvendelse af tørringi stedet for slambede på ca.5.500 - 7.700 kr. pr. tons tørstof A-slam.

pwcBenchmarkingmodellen synes umiddelbart at forfordele spildevandselskaber med slambede, idet bl.a.transportomkostninger af slammen til slambedet er væsentligt lavere end de driftsomkostninger, derskal afholdes til tørring, pelletering og bortskaffelse. Til gengæld har spildevandselskaber atypiskeomkostninger til oprensning af slambede, som disse selskaber via særskilt ansøgning om atypiske om-kostninger kan få et tillæg til. Sådanne tillæg er af Forsyningssekretariatet godkendt som miljø- og ser-vicemål. Manglende kompensation i benchmarkingen medfører således, at Roskilde Spildevand A/Sstilles ringere end spildevandsforsyninger, der anvender slambede, hvilket savner en saglig begrundel-se.Forsyningssekretariatet anmodes om at sikre, at Roskilde Spildevand A/S ikke stilles dårligere endspildevandsforsyninger, der anvender slambede til afvanding. Dette bør ske ved at tildele RoskildeSpildevand A/S en højere netvolumen en faktor 2 Roskilde Spildevand A/S arbejder kontinuerligt medoptimering af processer på renseanlægget Bjergmarken. Henset til muligheden for omkostningseffek-tivitet skal Roskilde Spildevand tildeles en faktor 1,75 i netvolumen.LugtgenerRoskilde Spildevand er uenig med Forsyningssekretariatet - skærpede krav om lugtgrænseværdier eret særligt forhold, der medfører meromkostninger til den løbende drift.Stofbelastningen i den biologiske renseproces øges betydeligt ved nedlæggelse af forklaringstanke.Dette skyldes bl.a. at der ikke sker forrensning af spildevandet, idet bundfældelige stoffer dvs. alt "tykt-flydende slam" ikke udskilles i bunden af forklaringstanken men overføres til den biologiske rensning.Dette medfører et væsentligt forøget iltningsbehov. Iltning sker ved beluftning, hvorfor elforbrugetøges betydelig i en renseproces uden forklaringstanke. Vi henviser til bilag 11, hvori Envidan redegørfor merforbruget ved anvendelse af et anlæg UDEN forklaringstanke.Renseeffekten af forklaringsanlæg med kemikalier udgør 50 - 65 96 COD. Dette fremgår bl.a. af hånd-bogen for drift af renseanlæg jf. bilag 12.Mindst 40%af det samlede elforbrug på renseanlæg Bjergmarken, svarende til 1.900 MWh, anvendestil beluftning. Dertil merudgifter til fældningskemikalier.Manglende anvendelse af forklaringsstanke påfører således Roskilde Spildevand A/S en meromkost-ning til elforbrug på 532.000 kr. pr. år samt meromkostning til fældningskemikalier på 225.000 kr. pr.år sammenlignet med forsyninger, der har lavere udledningskrav og dermed anvender forklaringstan-ke.Forsyningssekretariatet anmodes om at reducere de samlede faktiske omkostninger i 2011 med757.000 kr., som følge af de særlige procesforhold.RecipientforholdSkærpede udledningskrav kræver høj grad af overvågning og styring. Online målerudstyret sikrer etdatagrundlag til brug for vurdering af, at de skærpede udledningskrav er overholdt. Dette udstyr er ennødvendighed på renseanlæg Bjergmarken, idet alternative løsninger til at gennemføre en sådan over-vågning ikke eksisterer. Online kontrolsystemet kræver udvidet vedligehold, hjælpekemikalier og pas-ning jf. bilag nr. 11 fra Envidan om berigtigelse af procesmæssige driftsomkostninger på Bjergmarkenrenseanlæg.Manglende kompensation i benchmarkingen medfører således, at spildevandsforsyninger med skær-pede udledningskrav stilles ringere end spildevandsforsyninger, der ikke har skærpede krav, hvilketsavner en saglig begrundelse.

Ji.pwcDe 10 spildevandsforsyninger, der har skærpede udledningskrav, skal sikres en rimelig behandling ibenchmarkingen. En mulighed er at udskille og sammenligne disse 10 spildevandsforsyninger i ensærskilt benchmarking. Se bilag 13 med udledningskrav for renseanlæg i Danmark.Alternativt at reducere faktiske driftsomkostninger for disse spildevandsforsyninger med meromkost-ningerne i relation til de skærpede udledningskrav. Disse omkostninger er for Roskilde SpildevandA/S opgjort til i alt 1.180.000 kr. i 2011.Forsyningssekretariatet anmodes om at reducere de samlede faktiske omkostninger i 2011 med1.180.000 kr., som er de meromkostninger Roskilde Spildevand A/S afholder som følge af de særligeudledningskrav.Driften afoverløbsbygværkeri RoskildemidtbyDe etablerede overløbsbygværker i Roskilde midtby er kendetegnet ved at være dybe bassiner, der erudstyret med tømmepumpesystemer og rensepumpesystemer. I bilag 14 er vedlagt en opgørelse overdisse bassinanlæg, der indeholder mekanisk udstyr som bl.a. anvendes i forbindelse med tømning ogrensning ved regnskyld.I benchmarkingmodellen tildeles disse bassiner et netvolumenmål, som efter Roskilde Spildevand A/S'opfattelsen ikke tager hensyn til det mekaniske udstyr, der er i disse bassiner i forhold til et traditioneltsparebassin. Det mekaniske udstyr er reelt set pumpestationer.Omkostninger til driften af overløbsbyværker i Roskilde midtby består af el-forbrug, græsslåning ogvedligehold af arealet over bassinet, reparation og vedligeholdelse af pumper, ventilationsanlæg, el-tavler samt gennemførelse af flowmålinger. Sdr. Ringvej har et elforbrug årligt på ca. 39.511 kWh. (bi-lag 15), svarende til en omkostning på 27.658 kr. i 2011. Ca. 50%af det tildelte netvolumenmål på Sdr.Ringvej går alene til dækning af afholdte el-omkostninger i 2011. De resterende 50%af netvolumen-målet skal således dække de omkostninger, der afholdes til øvrig drift og vedligehold. Et traditioneltsparebassin har ikke en el-omkostning svarende til 50%af netvolumenmålet.En mulig måde at imødekomme ovenstående uhensigtsmæssigheder er, at indberette disse bassinersom pumper. Roskilde Spildevand A/S har følgende pumpestationer, som er monteret i bassinerne:PumpestationAntal stk.Omkostningsækv.Netvolumenmål

pwcVedlagt i bilag 17 fremgår tilløb til Bjergmarken i COD og PE i perioden for Roskilde festivalens afhol-delse fra den 27. juni til 4. juli 2011. Tilsvarende niveau af COD og PE ved tilløb til Bjergmarken er væ-sentligt lavere i den øvrige periode. Dette er illustreret i bilag 18, der viser mængden af ilt tilført pr.døgn. Stigningen i sommerperioden skyldes stigende temperaturer, der hæmmer iltoverførslen tilvandfasen. I festivalperioden 27. juni til 4. juli 2011 stiger iltningen ekstremt som følge af den ekstrabelastning af ammonium og kulstof fra festivalgæsterne.De meromkostninger som Roskilde Spildevand A/S påføres som følge af Roskilde Festivalen bør derforudgå af faktiske driftsomkostninger til brug for benchmarkingen. De samlede omkostninger udgør645.630,35kr. jf. bilag 19.Forsyningssekretariatet anmodes om at reducere de samlede faktiske omkostninger i 2011 med645.630,35 kr., som følge af det særlige forhold omkring Roskilde Festival.BenchmarkingForsyningssekretariatet har valgt ikke at forbedre den resultatorienterede benchmarking med de kon-krete forslag, der bl.a. er blevet fremført på benchmarking-konferencen 30. maj 2012 arrangeret afNaturstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om, at netvolumenmålet er overaggregeret, at der ikke er lavet enSFA-model, selvom en sådan er mulig, at der ikke anvendes repræsentative frontselskaber, og at skala-antagelserne er uforsigtige.Professor Peter Bogetoft fra CBS har udarbejdet en redegørelse for DANVA i forbindelse med denprincipielle klage over prisloft 2012. Denne bemærker, at forsigtighedshensyn ikke kan træde i stedetfor en god benchmarking model. Vi konstaterer således, at Forsyningssekretariatet blankt har afvistanbefalinger, der ifølge en internationalt førende ekspert, Peter Bogetoft, kunne forbedre modellenvæsentligt.Roskilde Forsyning A/S anbefaler, at udmøntningen af det individuelle, økonomiske effektiviserings-krav udsættes indtil der foreligger en retvisende model. Den nuværende model fokuserer ensidigt påøkonomiske forhold i strid med lovens intentioner. Herudover bygger den på et unøjagtigt datagrund-lag, den er ikke tilstrækkeligt kvalitetssikret og flere centrale antagelser strider mod udarbejdelsen afden mest nøjagtige model. Roskilde Spildevand A/S finder ikke at modellen er retvisende.Benchmarkmodellen sikrer ikke en ensartet behandling af selskaberne. Modellen dikterer (fortsat)dels investering i anlægsaktiver frem for reparation og vedligeholde af ledningsnettet, dels at ejerska-bet til administrative bygninger, it, biler mv. skal placeres i vand- og spildevandsselskaberne i stedetfor stordriftsfordele via serviceselskaber. Dette er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt. Årsagen er,at selskaberne ikke benchmarkes på afskrivninger, men kun på afholdte driftsomkostninger. Dette eruhensigtsmæssigt og er ikke i overensstemmelse med intensionerne i lovgivningen.Vandsektorloven gør det vanskeligt at opretholde en koncernstruktur, hvor et service selskab forudenmedarbejdere har ejerskabet til administrative bygninger, driftsmateriel og it. Et vand- eller spilde-vandsselskab bliver i en sådan koncernstruktur hårdere ramt i benchmarkingen end selskaber der ejeraktiver. Det bør medføre, at modellen tilpasses. Inddragelse af afskrivninger i benchmarkingen er enmulighed, således at selskaberne uanset organisering kan sammenlignes. Udmøntningen af det indi-viduelle effektiviseringskrav skal udsættes indtil der sker ligestilling af vand- og spildevandsselskabermed forskellig organisering af serviceaktiviteter.

Roskilde Spildevand A/S mener ikke, at individuelle effektiviseringskrav i et sådant omfang er i over-ensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse i sagen " DANVA på vegne af 11 selskaber" ellerlovgivningen. I kendelsen fandt Konkurrenceankenævnet, at individuelle effektiviseringskrav for 80 %af vandforsyningsselskaberne og 90%af spildevandsselskaberne ikke var i overensstemmelse medudtalelsen i lovforarbejderne til Vandsektorloven om, at individuelle effektiviseringskrav alene vartænkt anvendt i de tilfælde, hvor benchmarkingmodellen påviser særligt store effektiviseringsbehov.Konkurrenceankenævnet hjemviste med henblik på, at Forsyningssekretariatet kunne gennemgåfremgangsmåden ved fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav, således at det blev sikret, at ale-ne selskaber med særligt store effektiviseringsbehov blev udvalgt. Disse forudsætninger ses ikke op-fyldt i det modtagne udkast til prisloftsafgørelse.Overskridelseaf fristerRoskilde Spildevand A/S ønsker at protestere imod Forsyningssekretariatets overskridelse af prislofts-bekendtgørelsens § 19. Roskilde Spildevand A/S mener, at man på baggrund heraf burde have fundeten løsning efter drøftelse med branchen, hvilket der i øvrigt er lagt op til i lovbemærkningerne underpkt. 2.4.2.2. For at resultatet af benchmarkingen kan anvendes må det være et krav, at dette kan skeindenfor de fastsatte rammer.ForsyningssekretariatetsvejledningspligtKonkurrenceankenævnet har i kendelse vedr. " DANVA på vegne af 11 selskaber" udtrykkeligt fastslået,at Forsyningssekretariatet har en vejledningspligt i henhold til Forvaltningslovens § 7, og at denne om-fatter en pligt til at yde individuel vejledning, hvis der er konkret grund hertil.Roskilde Spildevand A/S har selvfølgelig afgivet så fyldestgørende et høringssvar som muligt indenforden givne høringsfrist. Men under henvisning til Forsyningssekretariatets vejledningspligt skal vi gøreudtrykkeligt opmærksom på, at vi forventer, at Forsyningssekretariatet kontakter os, hvis det mangleroplysninger eller har spørgsmål til det indsendte. Ligesom vi skal bede Forsyningssekretariatet kontak-te os, hvis de af os eller andre selskaber indgiver oplysninger, giver anledning til at tro, at et forholdkunne være relevant for os, herunder hvis Forsyningssekretariatet mangler oplysninger til vurderingheraf.

Bilag i : Bundkote for pumpestation PC17Bilag 2: Bundkote for oppumpningsbrøndenBilag 3: Hoveddata for pumpestation PC17Bilag 4: Roskilde Kommunes beslutning om udbygning af Bjergmarkens Renseanlæg og nedlæggelse afhavnens renseanlægBilag 5: Faktura fra SEAS-NVE Strømmen og SEAS-NVE Net A/S vedr. el-forbrug PC17bilag 6: Notat fra Hidrostal A/SBilag 7: Miljøgodkendelse vedr. Roskilde Kommunes slamdepot ved ParcelgårdenBilag 8:Branchebeskrivelse for slambede fra Videncenter for Jordforurening 2011Bilag 9: Indberetningsskema til MiljøstyrelsenBilag 10: Indstillingsark af 24. marts I998:0plæg til fornyelse af SlamplanenBilag 11: Berigtigelse af procesmæssige driftsomkostninger på Bjergmarken renseanlæg af EvidanBilag 12: Uddrag af håndbog for drift af renseanlæg side 122 og 123Bilag 13: Oversigt over udlederkrav til TN på renseanlæg i DanmarkBilag 14: Opgørelse over disse bassinanlæg med mekanisk udstyrBilag 15: Faktura fra SEAS-NVE Strømmen og SEAS-NVE Net A/S vedr. el-forbrug Sdr. RingvejBilag 16: Prøvetagningsskema for Renseanlæg BjergmarkenBilag 17: Tilløb t i l Bjergmarken i COD og PE under Roskilde festivalens afholdelseBilag 18: Mængden af ilt tilført pr. døgn på renseanlæg BjergmarkenBilag 19: Udgifter pga. Roskilde Festival 2011