Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 184
Offentligt
Til medlemmer af Folketinget
23. november 2012
Nyt administrationsgrundlag for vandindvinding til markvandingDer er behov for et nyt administrationsgrundlag for indvinding af grundvand til markvanding.Et nyt administrationsgrundlag skal langt bedre og mere intelligent end det nuværenderegelsæt forene miljø- og naturhensyn med behovet for grundvand til markvanding.AdministrationsgrundlagetGod tilstand i grundvandsforekomster forudsætter blandet andet en tilstrækkelig kvantitativtilstand, der ikke hindrer at vandløb og vandafhængige naturtyper kan opnå den målsatteøkologiske tilstand. Den økologiske tilstand i vandløb afhænger af et samspil mellem treafhovedfaktorer, nemlig vandføring, vandkvalitet og de fysiske forhold.I de danske vandplaner indgår faste kravværdier til vandføringen i vandløbene. KravværdKravværdi-erne er fastsat i forhold til den upåvirkede medianminimumsvandføring. Minimumsvandfø-Minimumsvandfringen er den mindste vandføring på døgnbasis i løbet af et år. Den indtræffer typisk i julieller august. Medianminimumsvandføringen er den midterste af 30 års minimumsvandfminimumsvandfø-ringer. Indvinding af grundvand er reguleret på grundlag af faste kr avværdier til maksimalkravværdierpåvirkning af medianminimumsvandføringen. Størrelsen af kravværdierne afhænger bl.a. afmiljømålsætningen og størrelsen af vandløbet, jf. tabel 1.Tabel 1.Faste kravværdier til maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen iastevandløb fra vandindvinding.MålsætningType vandløbKravværdiHøj økologisk tilstandAlle vandløb5%God økologisk tilstand Små vandløb < 2 m bredde10 %Vandløb > 2 m bredde (gyde(gyde-og yngelvækstvand10 %for laksefisk eller beskyttede arter/natur)Øvrige vandløb > 2 m bredde15 – 25 %For alle vandindvindinger i et opland modelberegnes påvirkningen af medianminimummedianminimums-vandføringen. Hvis den samlede vandføringspåvirkning fra alle vandindvindinger i oplandetoverstiger den faste kravværdi, skal vandføvandføringspåvirkningen reduceres. Markvanding erlavere prioriteret end indvindinger til andre formål. For indvinding til markvanding er de todervirkemidler, nemlig flytning af boringer og reduktion i indvindingstilladelser. Før 1. vanvand-planperiode blev beregnet, at der var behov for ophør med markvanding på 55.000 ha.
Uhensigtsmæssigheder ved det nuværende administrationsgrundlagKravværdierne er ens for alle vandløb i hele Danmark med samme målsætning og størrel-se, uanset om nettonedbøren er lav (f.eks. 200 mm) eller høj (f.eks. 700 mm). Kravværdi-erne tager ikke højde for, at vandløb og afstrømningerne i vandløb er meget forskellige.Regelsættet for anvendelse af kravværdierne er således, at selv om der er opnået denønskede økologiske tilstand for de biologiske kvalitetsparametre (typisk god økologisk til-stand), skal vandløbspåvirkningen fra vandindvinding til markvanding reduceres, hvis krav-værdierne til vandføring er overskredet.Vandløbspåvirkningen fra vandindvinding til markvanding skal også reduceres, selv om deter de fysiske forhold i vandløbet, der reelt hindrer opnåelse af den ønskede økologisketilstand for de biologiske kvalitetsparametre. Der foretages ingen vurdering af, om en reduk-tion i vandføringspåvirkningen vil få nogen reel effekt for biologien i vandløbet.Regelsættet er endvidere således, at hvis et vandløb får en bedre tilstand og bliver vurderettil høj økologisk tilstand, så ændres kravværdien til maksimal påvirkning af vandføringen ivandløb automatisk til 5 pct., selv om vandløbet har opnået den høje tilstand med en vand-føringspåvirkning på 10 pct. eller mere. Da vandindvinding til markvanding er prioriteretlavere end vandindvindinger til andre formål, så vil en forbedring for de biologiske kvalitets-parametre fra god til høj økologisk tilstand kunne lukke for al markvanding i et område.Ovennævnte uhensigtsmæssigheder er en konsekvens af, at kravværdierne er faste og atder er en automatisk sammenkobling med målsætningerne for vandløbene.Kritik af det eksisterende administrationsgrundlagKravværdierne til maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen er stort setuændrede i forhold til de vejledende kravværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning ivandforsyningsplanlægning fra 1979. Kravværdierne er ikke funderet på et solidt fagligtgrundlag. Den ny viden på området er ikke udnyttet.Kravværdierne, der er specifikke danske krav, er meget begrænsende for udnyttelsen afgrundvandsressourcen i Danmark. GEUS har opgjort den udnyttelige grundvandsressourcepå grundlag af bæredygtighedskriterier til ca. 6 % af nettonedbøren (Henriksen, 2007).Årsagen til, at den udnyttelige ressource er så ekstrem lav, er primært kravværdierne tilmaksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen.Kravværdierne er faste. Der foretages ikke nogen helhedsvurdering, der inkluderer vand-kvaliteten og de fysiske forhold. Det er fagligt set forkert, da det er samspillet mellem vand-føring, vandkvalitet og de fysiske forhold, der er afgørende for tilstanden for de biologiskekvalitetsparametre.Det rigide og fagligt unuancerede administrationsgrundlag vil kunne medføre, at der iværk-sættes indsatser uden reel virkning i næste vandplanperiode.Vandindvinding til markvanding foregår over en begrænset periode af året og størrelsen afvandindvindingen varierer meget fra år til år. I forhold til miljøtilstanden i vandløb er det
2/2
vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløbene, når den er lavest om somme-ren, der er relevant. Det er derfor nødvendigt at kende den tidslige fordeling af vandindvin-dingens påvirkning af vandføringen for at kunne vurdere den miljømæssige betydning. Mo-delberegning af den tidslige fordeling af vandføringspåvirkningen er imidlertid behæftet medstor usikkerhed. Der findes ingen målinger, der viser den faktiske påvirkning af sommer-vandføringen i vandløb fra vandindvinding til markvanding. Der er således ingen målte da-ta, som modelberegningerne kan kalibreres i forhold til.Anbefalinger til et nyt grundlag for den statslige administrationEt nyt administrationsgrundlag bør baseres på dokumenteret, faglig viden. Den nyeste vi-den på området bør inddrages.Krav til vandføring bør fastsættes ud fra en helhedsvurdering, der også inkluderer de fysi-ske forhold og vandkvaliteten i vandløbene. Krav til vandføring bør fastsættes specifikt fordet enkelte vandløb afhængig af forholdene der. Der bør tages hensyn til den store geogra-fiske variation i nettonedbør og afstrømningsforhold. Derfor bør der ikke være faste krav tilvandføring, der alene er bestemt af vandløbets målsætning og størrelse.Der bør iværksættes undersøgelser, hvor markvandingens påvirkning af vandføringen må-les. Modelberegninger bør kalibreres i forhold til måledata.Måledata og feltundersøgelser er endvidere nødvendige for at belyse markvandingensreelle betydning for vandløbenes fauna mv. Der foreligger ingen dokumentation for de på-ståede skadelige virkninger af markvanding.Et nyt administrationsgrundlag skal endvidere give mulighed for, at alternative og omkost-ningseffektive virkemidler kan anvendes i videst muligt omfang, hvor der er behov for enreduceret vandføringspåvirkning. Alternative virkemidler kan f.eks. være forbedring af defysiske forhold i og omkring vandløbene, flytning af boringer, dybere boringer, etablering afvådområder, kunstig infiltration af overskudsnedbør eller kompensationspumpning.Det kommunale administrationsgrundlag skal også opdateresBehovet for markvanding varierer meget fra år til år afhængig af vejrforholdene. Tilladelsertil vandindvinding til markvanding er baseret på afgrødernes gennemsnitlige vandingsbehovset over en lang årrække. Udviklingen går i retning af en skærpet administrationspraksis ikommunerne, hvor man f.eks. ikke tillader at vandforbruget til markvanding kan opgøressom et gennemsnit over en årrække. Det betyder, at afgrøderne ofte ikke kan vandes øko-nomisk optimalt. Der er behov for et nyt kommunalt administrationsgrundlag, der tager høj-de for den naturgivne variation i vandingsbehov.Task Force Gruppe Markvanding,Landbrug & Fødevarer samt Videncentret for LandbrugTask Force Gruppe Markvanding repræsenterer Vestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Sydvest-jysk Landboforening, Hedens Landboforening, Holstebro-Struer Landboforening, Ikast-Bording Land-boforening, Familielandbruget Vestjylland, Sønderjysk Familielandbrug, Familielandbruget Sydvest ogSønderjysk Landboforening.
3/3
