Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1213376_0001.png
1213376_0002.png
1213376_0003.png
1213376_0004.png
NOTAT
Direktion & KommunikationJ.nr. 001-08615Ref. Kanrl/anrbjDen 6. februar 2013
Orienteringsnotat om møde i UNEP (UN Environment Programme) Governing Council(styrelsesråd) og Global Ministerial Environment Forum i Nairobi den 18.-22. februar 2013
Den 27. samling i UNEP’s Styrelsesråd og GMEF (Det globale ministerforum for miljø) finder sted den 18.-22. februar 2013 i Nairobi, Kenya. Her mødes miljøministre fra FN’s medlemslande og diskuterer aktuellemiljørelaterede spørgsmål. Mødet i år vil primært omhandle opfølgning på en lang række emner fra Rio+20konferencen.Danmark repræsenteres af Miljøministeriet og Udenrigsministeriet.1. MinisterdrøftelserPå ministersegmentet er der lagt op til en række drøftelser, som ikke er af bindene karakter. Nedenfor erDanmarks holdning til emnerne beskrevet.Generelt om opgradering af UNEP ift. a) science-policy interface; b) nødvendige ressourcer; c) stakeholder-inddragelse samt d) ministerinvolvering..Ad a) Danmark lægger vægt på et stærkt science-policy interface og offentlig adgang til miljøinformation.Det er dog vigtigt, at der ikke etableres endnu et forum, som genererer en lang række møder og rejseaktivitet.Budgetkonsekvenserne må vurderes, ligesom det foreslås, at arbejdet i høj grad bygger på virtuelkommunikation og video-møder. Ad b) Danmark ønsker i højere grad at yde kernebidrag til UNEP. Detforventes, at det danske bidrag til UNEP vil øges indenfor den kommende tid, og at der på baggrund herafindgås en partnerskabsaftale med UNEP om fordelingen af danske midler til UNEP’s underprogrammer. Enstigning i det danske bidrag vil dog afhænge af en rimelig byrdefordeling mellem donorerne. Det er desudendansk holdning, at UNEP bør søge yderligere finansielle ressourcer gennem frivillige bidrag fra den privatesektor, borgere og NGO’er, alene eller ved samarbejde med andre FN-institutioner. UNEP bør have en klarstrategi for dette område samt i den forbindelse undersøge andre FN-institutioners finansieringsmetoder påområdet, eksempelvis UNICEF, der har udviklet en række succesfulde strategier. Ad c) Det er en stærkdansk holdning, at alle stakeholders - herunder civilsamfundet - bør inddrages i UNEP’s arbejde ogbeslutningsprocesser. Ad d) Danmark støtter, at ministerinvolvering hvert andet år kan bestå af et kort ”høj-niveau segment”, og i året imellem en global miljøtilstandskonference med stakeholders suppleret med etministersegment, som med baggrund i drøftelserne på konferencen vedtager en ministerdeklaration ellerlignende. Det er vigtigt for Danmark at sikre en aktiv ministerinvolvering og at den nye konstellation er såomkostnings- og ressourceeffektivt som muligt.Grøn økonomiGrøn økonomi er en væsentlig dansk miljø- og udviklingsmæssig prioritet. Danmark støtter en styrkelse afnationale og internationale rammer for grøn og inklusiv vækst. Fokus for den danske bistand på det grønneområde er bæredygtig fødevareproduktion, adgang til bæredygtig energi og rent drikkevand samt enintegreret tilgang til klimaudfordringerne. En anerkendelse af den tætte sammenhæng mellem vand,fødevareproduktion og energi er væsentlig for en effektiv fattigdomsbekæmpelse. Danmark støtter desudenen stærk dialog mellem myndigheder, borgere, civilsamfundet og den private sektor om grønne initiativer ogplaner. Som et eksempel på arbejdet for grøn omstilling kan nævnes Global Green Growth Forum (3GF).Den private sektor har en afgørende rolle, hvis de nødvendige økonomiske midler for at sætte fart på dengrønne omstilling skal tilvejebringes, hvilket er fokus for 3GF, som Danmark har lanceret i et samarbejdemed Sydkorea og Mexico, og som en række danske og internationale virksomheder og vidensinstitutioner
deltager i. Målet er at bidrage til og accelerere omstillingen til en grønnere global økonomi gennem fokus påvækstpotentialet og offentlige-private partnerskaber.Globale bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals = SDG’s)Det er den generelle danske holdning, at der skal etableres én samlet ramme for den globaleudviklingsdagsorden efter 2015, som med afsæt i FN’s 2015 mål har bæredygtig udvikling og bekæmpelse affattigdom som ultimative mål, og som integrerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling. Der bør væreen positiv understregning af, at der ikke er et modsætningsforhold mellem økonomisk vækst,fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed, men derimod muligheder for at skabe synergi. Der skal væresærlig fokus på vand, bæredygtig energi og inklusiv grøn økonomi, herunder ressourceeffektivitet.Bæredygtigt forbrug og produktion (Sustainable Consumption and Production = SCP)Det er den generelle danske holdning, at det er glædeligt, at man i Rio enedes om at vedtage 10-års rammenaf programmer for bæredygtigt forbrug og produktion. Rammen af programmerne bør nu gives høj prioritet,og det er oplagt, at de indikatorer, som udvikles som del af 10YFP SCP også integreres i SDG diskussionen.Mere specifikt er Danmark meget enig i, at bæredygtige offentlige indkøb er et centralt værktøj med et stortuudnyttet potentiale. Danmark er ligeledes enig i, at det er afgørende, at den private sektor spiller en centralrolle i en omstilling til en grøn økonomi. Konkret bør der lægges stor vægt på at fremme obligatoriske ogfrivillige værktøjer for virksomheders bæredygtighedsrapportering.UNEP’s regionale tilstedeværelseDanmark støtter en styrkelse af UNEP’s regionale tilstedeværelse under hensyn til UNEP’s fortsattenormative og katalyserende rolle. Det er derfor indstillingen, at Danmark skal indtage en forsigtigt positivposition overfor UNEP’s forslag til fremtidige regionale engagementer. Det er vigtigt, at UNEP er aktiv ipromoveringen af grøn omstilling på nationalt og regionalt plan bl.a. via teknisk bistand. Dette medfører ikkepr. automatik en implementerende rolle for UNEP.2. Beslutningsforslag på Styrelsesrådet2.1. Grøn økonomiKina har fremsat et beslutningsforslag, der anerkender og bekræfter paragraf 62 i Rio+20-slutdokumentet,der tilskynder landene til at implementere politikker mht. grøn økonomi. Beslutningsforslaget understreger,at der er forskellige tilgange, visioner, modeller og værktøjer til rådighed for hvert land i overensstemmelsemed deres nationale forhold og prioriteter. UNEP anmodes desuden om at indsamle og dele ideer, koncepter,praksisser og erfaringer, som kan styrke konceptet grøn økonomi. Danmark kan ikke støtte forslaget i detsnuværende udformning og er særligt skeptisk overfor introduktionen af begrebet ”ecological civilisation”,samt det ensidige fokus på adgang til teknologi og den gentagne understregning af hensynet til nationaleforhold og prioriteter.2.2. Miljøets tilstand og hjælp til UNEP’s arbejde med at løse store miljøudfordringerOmrådet vedrører de centrale videnskabelige og politiske (policy) spørgsmål, der stammer fra UNEP’saktiviteter i forhold til vurderinger af miljøets tilstand og tidlig varsel. Det er en central del af UNEP’smandat løbende at vurdere miljøets tilstand. Det sker gennem en række rapporter - herunder flagskibs-rapportserien Global Environmental Outlook (GEO). Beslutningsforslaget lægger op til fortsat støtte afrapportskrivning/processer, men påpeger også, at der på en række områder er mangel på data og passendeindikatorer, især på kemikalieområdet. Danmark kan generelt støtte forslaget.2.3. Konsulterende proces om finansieringsmuligheder for kemikalier og affaldDer foreligger en rapport og et forslag til beslutning om en integreret tilgang til finansiering af kemikalie- ogaffaldsområdet, som er resultat af en længere proces om finansieringsmuligheder for kemikalier og affald.Finansieringen retter sig primært mod implementering i u-landene af forpligtelser under internationalemiljøaftaler. Danmark mener, at det er vigtigt for implementering af de internationale kemikalie- ogaffaldskonventioner, og også for implementering af den globale kemikaliestrategi SAICM, at der vedtages en
2
integreret tilgang for finansiering af området. Danmark vil arbejde for, at de øvrige to aspekter af denintegrerede tilgang - integration i nationale udviklingsstrategier og politikker samtinddragelse/ansvarliggørelse af den private sektor/industrien - får større vægt i beslutningen, end der er lagtop til.2.4. Kemikalieforvaltning inkl. kviksølvDel I om bly og cadmiumBeslutningsforslaget tager udgangspunkt i UNEP’s eksisterende arbejde om bly og cadmium og opfordrereksekutivdirektøren til at forsætte og styrke sin indsats på området. Desuden fremhæves, at der er behov foryderligere regional, national og lokal opmærksomhed og handling på området, og opfordrer regeringer ogandre til at reducere risici for miljø og sundhed fra bly og cadmium i hele deres livscyklus. Danmark bakkerop om fortsat handling på regional og lokalt plan. Derimod kan Danmark ikke støtte, at UNEP skal styrke sinegen indsats på området yderligere, da der er andre indsatsområder, som har højere prioritet i forhold tilglobal handling såsom kviksølv og implementeringen af SAICM (den globale kemikaliestrategi).Del II om kviksølvI januar 2013 blev der opnået enighed om en ny kviksølvkonvention. Beslutningsforslaget hilser resultatetvelkommen og anmoder eksekutivdirektøren om at indkalde til en diplomatisk konference i oktober 2013 iJapan, hvor konventionen skal vedtages og åbnes for underskrivelse. Eksekutivdirektøren anmodes desudenom, under UNEP, at etablere et midlertidigt sekretariat, som skal fungere indtil konventionen træder i kraft.Alle regeringer opfordres til at underskrive og ratificere konventionen, så hurtigt som muligt. Danmark kanstøtte forslaget, herunder etableringen af et midlertidigt sekretariat, der så vidt muligt skal samarbejde ogkoordinere med fælles-sekretariat under de eksisterende kemikalie- og affaldskonventionerne.Del III om implementering af den globale kemikaliestrategi SAICM.Beslutningsudkastet understreger vigtigheden af, at sikker kemikaliehåndtering integreres i landes nationalepolitikker (mainstreaming), og at omkostningerne ved ikke at gøre noget tages med i betragtning. Desudenopfordres alle parter til yderligere implementering af SAICM med sikker kemikaliehåndtering i hele detslivscyklus og opfordrer til at alle, inkl. den private sektor, bidrager finansielt til implementeringen afSAICM. Danmark kan generelt støtte forslaget.Del IV om affaldshåndteringBeslutningsforslaget anmoder eksekutivdirektøren om at udvikle en UNEP strategi for affald omhandlendebl.a. forebyggelse, minimering, miljømæssige forsvarlig håndtering af affald samt om at facilitere indsamlingaf viden ift. at fremskaffe et værktøj som skal kunne respondere på nøgleudfordringer i fremtiden. Danmarkkan generelt støtte forslaget.Del V om Persistente giftige forureningsstoffer (POPs)Beslutningsudkastet anmoder eksekutivdirektøren om at yde støtte til koordineringen af arbejdet i to netværksom er nedsat under Stockholmkonvention om PCB og DDT. Danmark kan støtte forslaget.2.5. Udvidelse af samarbejde og koordination inden for kemikalie- og affaldsområdetPå Governing Council i 2011 blev UNEP bedt om at fremme en konsultativ proces om udfordringer ogmuligheder for samarbejde og koordination på kemikalie- og affaldsområdet på langt sigt. Den proces erendnu ikke kommet i gang, og det er dét beslutningsforslaget vil ændre på. Danmark kan støtte forslaget.2.6. UNEP’s arbejde med bærerdygtig forbrug og produktion (SCP)Formålet med beslutningsforslaget er at tage beslutning om UNEP’s fremtidige arbejde om bæredygtigtforbrug og produktion, herunder særligt igangsættelsen af arbejdet under 10-års rammen af programmer forbæredygtigt forbrug og produktion (10 YFP – SCP), som blev vedtaget med Rio+20 teksten. Danmark kanstøtte forslaget med få ændringer.
3
2.7. Ret, forvaltning og lovgivning for miljømæssig bæredygtighedDer foreligger et udkast til beslutning, som støtter op om de initiativer, der er taget for at forbedre lovgivningpå miljøområdet og dens håndhævelse og anmoder UNEP om at tage en række yderligere initiativer.Danmark kan støtte forslaget med få ændringer.2.8. International vejledning om vandkvalitet i økosystemerMed beslutningen opfordres eksekutivdirektøren til sammen med regeringer, videnskabelige institutioner,FN-organer og relevante interessenter at udarbejde en international vejledning om vandkvalitet iøkosystemer til brug for udvikling af standarder, politikker og rammer for vandforvaltning på nationaltniveau. Danmark kan støtte forslaget.2.9. IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services)På sit første plenarmøde som blev afholdt i Bonn 21.-26. januar 2013, vedtog IPBES en opfordring til UNEPom at bidrage administrativt til IPBES sekretariat i samarbejde med FAO, UNDP og UNESCO. Danmarkstøtter, at IPBES sekretariatet skal have et institutionel og administrativ tilknytning til de fire ovennævnte FNorganisationer og programmer med UNEP i førerrollen.2.10. Koordinering på tværs af FN-systemet herunder Environment Management Group (EMG)Beslutningen anerkender EMG’s arbejde med koordinering og samarbejde på tværs af FN-systemet,mainstreaming af miljøhensyn i FN’s arbejde samt gruppens fokus på at bidrage til implementeringen afRio+20-slutdokumentet. Danmark kan støtte forslaget.2.11. Medium-term strategi for perioden 2014-2017 og toårigt program for 2014-2015Beslutningsforslaget vedrører godkendelse af UNEP’s medium-term strategi for 2014-2017 samtarbejdsprogram og budget for 2014-2015. Danmark kan støtte forslaget.2.12. Management af trustfunds og øremærkede bidragBeslutningen er primært af teknisk karakter og vedrører oprettelsen og videreførelsen af en række fonde tilhåndteringen af bl.a. øremærkede midler til dele af UNEP’s arbejde. Danmark kan støtte forslaget.2.13. Climate Technology Center and NetworkBeslutningsforslaget omhandler etableringen af Climate Technology Center and Network (CTCN) underUNEP’s ledelse. Danmark kan støtte forslaget, hvis det ikke omhandler den konkrete fysiske placering afCTCN, da det derved vil være ødelæggende for planerne om at placere CTCN i FN-byen i København.
4