MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 163: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning, lov om naturbeskyttelse, lov om råstoffer og lov om vandløb (Regelforenkling på natur- og miljøområdet), fra miljøministeren

ForslagtilLov om ændring af lov om vandforsyning og lov om vandløb og om ophævelse af lovom et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- ogmiljøområdet(Regelforenkling på natur- og miljøområdet)§1I lov om vandforsyning mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret ved § 10i lov nr. 1273 af 21. december 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 63, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indsendes efter stk. 1, og ihvilken form dette skal ske.«2.§ 72, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Underretning om afgørelsen meddeles samtidig skriftligt til berørte myndigheder.«3.§ 80, stk. 1,affattes således:»Kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser kan påklages af1) afgørelsens adressat og2) enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.«

§2I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret ved blandtandet § 3 i lov nr. 553 af 1. juni 2011 og senest ved § 17 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændringer:1.§ 12, stk. 4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 4.2.Efter § 42 indsættes:»§ 42 a.Vandløbsmyndighedens udgifter som nævnt i § 42 og udgifter i forbindelse medadministrationen af offentlige pumpelag betales af bidragyderne til laget i henhold til den fordeling,der er fastsat efter § 41.«§3Lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling pånatur- og miljøområdet ophæves.§4Loven træder i kraft den 1. juni 2013.

1. Formål og baggrundEfter regeringens aftale af 10. juni 2012 med KL om kommunernes økonomi for 2013 skal der skeen forenkling og afbureaukratisering af den gældende regulering på natur- og miljøområdet. Dersigtes på at lette den kommunale administration bl.a. på vand- og naturområdet inden for en rammepå i alt 60 mio. kr. i perioden indtil 2015.Regeringen har som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt en rækkeforenklingsinitiativer med KL. Lovforslagets formål er at udmønte de forenklingsinitiativer, derkræver lovændringer.Med lovforslaget foreslås følgende ændringer:Det foreslås, at kommunalbestyrelsernes forpligtelse til efter vandforsyningsloven at underrettemiljøministeren om deres tilsyn med vandforsyningerne forenkles. Der henvises til lovforslagets §1, nr. 1.Det foreslås, at kommunalbestyrelsernes og miljøministerens forpligtelse til at underretteSundhedsstyrelsen om afgørelser efter vandforsyningsloven forenkles, og at Sundhedsstyrelsensfaste klageadgang over afgørelser efter vandforsyningsloven ophæves. Der henvises til lovforslagets§ 1, nr. 2 og 3.Det foreslås, at bestemmelsen i vandløbsloven om miljøministerens godkendelse af regulativer forde tidligere amtsvandløb ophæves. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.Det foreslås, at udgifterne til administration af offentlige pumpelag fremover skal værebrugerfinansierede. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.Det foreslås, at lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetsstyringssystem for den kommunalesagsbehandling på natur- og miljøområdets ophæves. Der henvises til lovforslagets § 3.Herudover har regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt enrække særskilte ændringer af administrative forskrifter og praksisser med henblik påregelforenkling og afbureaukratisering.Lovforslaget og de planlagte ændringer af administrative forskrifter og praksisser er en del afregeringens samlede regelforenklingsindsats og understøtter regeringens ønske om enmoderniseringsreform af den offentlige sektor, hvor regler og kontrol erstattes af tillid og fokus påresultater. Regeringen ønsker en mere enkel statslig styring, der giver lokal frihed til at bestemme,hvordan man bedst tilrettelægger opgaveløsningen.2. Lovforslagets indhold

2.1. Forenklet underretning om tilsyn med vandforsyninger2.1.1. Gældende retI vandforsyningsloven er det blandt andet fastlagt, at kommunalbestyrelserne fører tilsyn medlandets cirka 2500 vandforsyninger. Kommunerne skal i dag underrette miljøministeren, i praksisNaturstyrelsen, jf. bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, omsamtlige resultater af kommunernes tilsyn med vandforsyningerne og om de foranstaltninger, somtilsynet har givet anledning til, jf. vandforsyningslovens § 63, stk. 1. Miljøministeren kan fastsætteregler om, i hvilken form oplysningerne efter § 63, stk. 1, skal indsendes, jf. § 63, stk. 3.Efter bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skalkommunalbestyrelsen føre tilsyn med blandt andet det tekniske vandforsyningsanlæg, jf.bekendtgørelsens § 25, jf. vandforsyningslovens § 57, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sende kopiaf resultaterne af tilsynet med det tekniske anlæg til ejeren af vandforsyningsanlægget og tilNaturstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.Et tilsyn med det tekniske anlæg er et tilsyn med vandforsyningsanlæggenes fysiske forhold.Tilsynsrapporterne indeholder således oplysninger om forsyningsanlæggets indretning, funktion,vedligeholdelses- og renholdelsestilstand, dvs. hvordan de helt lokale forhold på forsyningen er.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om hyppigheden af tilsynet med det tekniske anlæg. Detantages, at kommunerne oftere fører tilsyn med det tekniske anlæg ved de store forsyninger end vedde små, og det skønnes, at tilsyn med det tekniske anlæg hos store forsyninger foretages årligt,hvorimod tilsyn med det tekniske anlæg hos små forsyninger foretages med en minimumsfrekvenspå cirka 5 år.Kommunalbestyrelsernes tilsyn med det tekniske anlæg omfatter ikke kommunernes løbendeforpligtelse til at overvåge vandkvaliteten, og kommunalbestyrelserne har pligt til at underretteNaturstyrelsen om de dispensationer, der udstedes ved overskridelse af kravene til vandkvaliteten.2.1.2. LovforslagetDet foreslås, at vandforsyningslovens § 63, stk. 3, ændres, således at miljøministeren bemyndigestil at fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal indsende til Naturstyrelsen,jf. § 63, stk. 1. Miljøministeren kan som hidtil fastsætte regler om, i hvilken form dette skal ske.Lovændringen har til formål at forenkle kommunalbestyrelsens underretningspligt.Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes fastsat nærmere regler om, hvilkekonkrete oplysninger, der skal indsendes til Naturstyrelsen i forbindelse medkommunalbestyrelsernes tilsyn med vandforsyningerne. Bemyndigelsen skal således give mulighedfor at konkretisere og forenkle kommunernes underretningspligt, da det må anses for bureaukratiskog unødigt ressourcekrævende, at der skal ske underretning til Naturstyrelsen af samtlige foretagnetilsyn.Dette gør sig især gældende i forhold til kommunernes tilsyn med de tekniske anlæg, jf. § 25 ibekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Regeringen har tillid til, at

kommunerne kan føre tilsyn med de tekniske anlæg på en fagligt tilfredsstillende måde, og at derikke er behov for, at miljøministeren underrettes udtrykkeligt om kommunernes resultater af dissetilsyn. Den foreslåede hjemmelbestemmelse i vandforsyningslovens § 63, stk. 3, forventes på denbaggrund anvendt til at ophæve kommunalbestyrelsens underretningspligt over for Naturstyrelsen irelation til tilsynet med de tekniske anlæg, jf. § 26, stk. 2, i bekendtgørelse om vandkvalitet ogtilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeren kan fortsat føre tilsyn med kommunernes tilsynmed de tekniske vandforsyningsanlæg i kraft af ministerens sektoransvar, hvorefter ministeren kanforlange oplysninger og dokumenter om forhold i kommunen og inden for tilsynets virkeområde,ligesom ministeren kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf.kommunestyrelseslovens §§ 63 og 63 a.Med lovforslaget og den efterfølgende ændring af bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg lettes kommunernes administrative byrde.Tilsynsrapporterne for de tekniske anlæg vedrører ikke f.eks. drikkevandkvalitet, somkommunalbestyrelserne uforandret skal underrette Naturstyrelsen om.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.2.2. Forenklet underretning om vandforsyningsafgørelser og ophævelse af Sundhedsstyrelsensklageadgang2.2.1. Gældende retSundhedsstyrelsen har adgang til at klage over alle afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen ellermiljøministeren efter vandforsyningsloven, jf. vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2.Som en konsekvens af Sundhedsstyrelsens klageadgang skal kommunalbestyrelserne henholdsvismiljøministeren underrette Sundhedsstyrelsen om alle afgørelser truffet inden forvandforsyningslovens område, jf. vandforsyningslovens § 72, stk. 2.Forpligtelsen til at underrette Sundhedsstyrelsen om trufne afgørelser fremgår ligeledes afbekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4.2.2.2. LovforslagetMed henblik på at forenkle kommunalbestyrelsens underretningspligt for så vidt angår trufneafgørelser foreslås det at ophæve kommunalbestyrelsernes og miljøministerens forpligtelse til atunderrette Sundhedsstyrelsen om alle afgørelser truffet inden for vandforsyningslovens område, jf.§ 72, stk. 2. Som følge af gældende regler har Sundhedsstyrelsens opgavevaretagelse fået karakteraf et ulovbestemt tilsyn med kommunerne, der ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens primæreopgaver efter sundhedsloven. Med lovforslaget vil det løbende tilsyn med kommunerne aleneforestås af miljøministeren, dvs. i praksis Naturstyrelsen.Som følge af lovforslaget vil bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning blive ændret,således at kommunalbestyrelserne fremover alene skal underrette Sundhedsstyrelsen om afgørelser isager, hvor Sundhedsstyrelsen har udtalt sig i den konkrete sag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.I sammenhæng med ovennævnte forslag om forenklet underretningspligt over forSundhedsstyrelsen foreslås det, at vandforsyningsloven ændres således, at Sundhedsstyrelsens fasteklageadgang i vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2, ophæves. Sundhedsstyrelsen vil herefter kunhave klageadgang, hvis Sundhedsstyrelsen har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf.vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 3. Hermed kan Sundhedsstyrelsen koncentrere sine ressourcerom primært at give sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.2.3. Ophævelse af miljøministerens godkendelse af regulativer for de tidligere amtsvandløb2.3.1. Gældende retRegulativer og ændringer af regulativer for visse offentlige vandløb kan først vedtages endeligt afvandløbsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen, med miljøministerens godkendelse, jf.vandløbslovens § 12, stk. 4. Det drejer sig om de offentlige vandløb, der før kommunalreformen i2007 var klassificeret som amtsvandløb.2.3.2. LovforslagetVandløbslovens § 12, stk. 4, om vedtagelse af regulativer for de tidligere amtsvandløb blev indført iforbindelse med følgelovgivningen som konsekvens af kommunalreformen pr. 1. januar 2007.De tidligere amtsvandløb er navnlig landets store vandløb, som gennemløber flere kommuner.Bestemmelsen var begrundet i et ønske om at sikre at sammenhængen i regulativudarbejdelsen fordisse vandløb bibeholdes, og at regulativerne indeholder den afvejning af afvandingsinteresser ognatur- og miljøinteresser, som kræves ifølge vandløbslovens formålsbestemmelse.Der er dog også mange andre vandløb end tidligere amtsvandløb, der passerer kommunegrænser.Kommunerne har derfor erfaring med tværkommunalt samarbejde om både vandløbsregulativer ogvandløbsrestaureringer. Kommunerne har etableret navnlig uformelle fora, der håndterer disseudfordringer. Det vurderes, at kravet om statslig godkendelse af visse regulativer er en unødigadministrativ byrde for både kommunerne og staten. Bestemmelsen i vandløbslovens § 12, stk. 4,foreslås derfor ophævet.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.2.4. Indførelse af brugerfinansieret administration af pumpelag2.4.1. Gældende retUdgifter til administration af offentlige pumpelag afholdes i dag af vandløbsmyndighederne, dvs.kommunerne. Der er blandt andet tale om administration i forbindelse med revision af"afvandingsinteresser i pumpelagsområde", når der sker ejendomsmæssige ændringer, samtopkrævning af bidrag, regnskabsrevision, vedtægtsændringer mv.

Med hensyn til driftsudgifter for offentlige pumpelag afholder vandløbsmyndighederne, dvs.kommunerne, forskudsvis disse. Interessenternes bidrag opkræves sammen med ejendomsskatterne.Kommunerne afholder ikke udgifter til administration af private pumpelag.2.4.2. LovforslagetDet forhold, at vandløbsmyndighederne afholder udgifterne til administrationen af offentligepumpelag hænger historisk sammen med, at det offentlige havde en interesse i de offentligepumpelag, blandt andet fordi der var givet lån til de private lodsejere til etablering af pumpelagene.Lånene er imidlertid for længst tilbagebetalt, hvorfor der ikke længere er nogen særlig offentliginteresse i disse pumpelag.Det foreslås derfor, at administrationsudgifterne i lighed med driftsudgifterne fremover skalbrugerbetales. Dette vil sikre en ligebehandling af lodsejere i henholdsvis private og offentligepumpelag.De administrationsudgifter, der er tale om, er blandt andet udgifter til opkrævning af bidrag, tilregnskabsrevision, til matrikulære berigtigelser og til vedtægtsændringer.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.2.5. Ophævelse af kvalitetsstyringsloven2.5.1. Gældende retLov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling pånatur- og miljøområdet (kvalitetsstyringsloven) blev vedtaget som led i kommunalreformen (se L211, FT 2004-05), hvor de fleste borger- og virksomhedsrettede opgaver på natur- og miljøområdetblev samlet i kommunerne.Formålet med loven var at styrke de kommunale natur- og miljøadministrationer i forbindelse medovertagelsen af de nye opgaver og dermed bidrage til at sikre borgere og virksomheder en korrekt,effektiv og ensartet administration gennem et krav om etablering af kvalitetsstyringssystemer pånatur- og miljøområdet. Loven trådte i kraft den 1. juli 2006.Kvalitetsstyringssystemet stiller krav om udarbejdelse af sagsbehandlingsprocedurer og en rækketværgående procedurer, der blandt andet skal sikre ansvarsfordeling, tilstedeværelse og inddragelseaf de rette og tilstrækkelige kompetencer, koordinering mellem myndigheder, gennemførelse afintern måling af systemets effektivitet og egnethed til at nå fastsatte mål samt opfølgning herpå,offentlighed om kommunernes indsats og resultater som følge af deres kvalitetsstyringssystem ogårlige audits.Det er endvidere et krav, at kommunerne opnår og vedligeholder certificering af de kommunalekvalitetsstyringssystemer. Certificeringen udgør en uvildig kontrol af, at systemet anvendes ipraksis og er i overensstemmelse med kravene i loven og den tilhørende bekendtgørelse nr. 1258 af15. december 2011 om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling pånatur- og miljøområdet.

Alle kommuner har i dag etableret et certificeret kvalitetsstyringssystem i henhold til loven.2.5.2. LovforslagetDet foreslås at ophæve kvalitetsstyringsloven. Forslaget indebærer, at det bliver frivilligt forkommunerne, om de ønsker at opretholde et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet,herunder hvordan de vil indrette systemet.Regeringen har således tillid til, at kommunerne vil løse deres opgaver på natur- og miljøområdetfagligt tilfredsstillende og finder, at det fremadrettet bør overlades til kommunerne at sikre detteinden for rammerne af det kommunale selvstyre.Som en konsekvens af ophævelsen af loven mister eksisterende certifikater udstedt i medfør afloven deres gyldighed. Kommunerne kan fortsat vælge at lade deres kvalitetsstyringssystemcertificere efter internationale standarder for kvalitetsledelse og -styring.Der henvises til lovforslagets § 3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe enkelte forslag i lovforslaget er forhandlet med KL. Der er opnået enighed om, at de enkeltelovændringer samlet vil betyde lettelser for kommunernes opgavevaretagelse på 7,7 mio.kr. iperioden 2013 – 2015.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.Lovforslaget har i mindre omfang økonomiske og administrative konsekvenser for staten, bl.a. vedforslaget om bortfald af statslig godkendelse af visse vandløbsregulativer.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om at ændre vandløbsloven med hensyn til opkrævning af udgifter til administration afoffentlige pumpelag vil indebære øgede udgifter for erhvervslivet, fortrinsvis landbruget, på cirka0,1 mio. kr. i perioden 2013-2015.Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser.Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.5. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatrådet/Advokatsamfundet, Biologiforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,Bæredygtigt Landbrug, COWI A/S, Danmarks Naturfredningsforening, DanmarksSportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening,Dansk Entomologisk Forening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, DanskGartneri, Dansk Journalistforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR),Dansk Standard, Dansk Træforening, Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening,Danske Advokater, Danske Revisorer, Danske Specialmedier, Danske Svineproducenter, DanskeTræindustrier, Danske Vandløb, DELTA, Den Danske Landinspektørforening, Det NationaleInstitut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KORA, Det Ny Public Serviceråd,Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DILEM (Danske Idebaserede LokaleElektroniske Medier), DK4, DR, Dyrenes Beskyttelse, EnviNa, Erhvervsstyrelsens Team EffektivRegulering, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen afBioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af DanskeBrøndborere, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Fredningsnævnsformænd iDanmark og disses suppleanter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker iDanmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen Ugeaviserne, Godkendt Teknologisk Service– GTS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, HedeDanmark, Hedeselskabet,Ingeniørforeningen IDA, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KL, Kommunalteknisk Chefforening,Konpa, Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Landsbyrådet, Landsforeningen afLandsbysamfund, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Miljøbevægelsen NOAH,Miljøpartiet de Grønne, Miljøteknisk Brancheforening, MTG A/S, Nationalt Center for Miljø ogEnergi, Nordicom, NSOC-D, Praktiserende Landinspektørers Forening, Pressens Fællesindkøb,Rambøll Danmark, SAML - Sammenslutning Af Medier i Lokalsamfundet, Sammenslutningen afDanske Småøer, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark,Spildevandsteknisk Forening, Videnscenter for Landbrug, Økologisk Landsforening, EllenMargrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Peter Pagh,Københavns Universitet.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/Negative konsekvenser/MindreudgiftermerudgifterDe enkelte forslag i lovforslaget erforhandlet med KL. Der er opnået enighedom, at de enkelte lovændringer samlet vilbetyde lettelser for kommunernesopgavevaretagelse på 7,7 mio. kr. i periodenIngen2013 – 2015.Lovforslaget har ikke økonomiskekonsekvenser for regioner, og kun i mindregrad for staten.De enkelte forslag i lovforslaget erIngenforhandlet med KL. Der er opnået enighed

Til § 1Til nr. 1Med den foreslåede bestemmelse til vandforsyningslovens § 63, stk. 3, bemyndiges ministeren til atfastsætte regler om, hvilke oplysninger om resultater af tilsyn m.v. kommunalbestyrelserne skalindsende til miljøministeren, i praksis Naturstyrelsen, efter stk. 1, og i hvilken form dette skal ske.Hjemlen forventes anvendt til at ophæve kommunalbestyrelsens underretningspligt over forNaturstyrelsen i relation til tilsynet med tekniske anlæg, jf. § 26, stk. 2, i bekendtgørelse omvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Med lovforslaget og den efterfølgende ændring af bekendtgørelsen lettes kommunernesadministrative byrde, idet der ikke længere skal ske underretning af Naturstyrelsen om resultaterneaf tilsynet med tekniske anlæg.En ophævelse af kommunernes underretningspligt over for Naturstyrelsen om resultaterne aftilsynet med det tekniske anlæg medfører ikke en risiko for forringelse af drikkevandkvaliteten, somkommunalbestyrelsen uforandret skal underrette Naturstyrelsen om.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 2I den gældende lov om vandforsyning skal kommunalbestyrelsen og miljøministeren underretteSundhedsstyrelsen om afgørelser inden for vandforsyningslovens område, jf. lovens § 72, stk. 2, jf.stk. 1. I sammenhæng med den foreslåede ophævelse af Sundhedsstyrelsens faste klageadgang, jf.lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås den generelle underretningspligt over for Sundhedsstyrelsenophævet. Kommunalbestyrelserne og miljøministeren vil således ikke løbende skulle underretteSundhedsstyrelsen om alle afgørelser.Som opfølgning på lovforslaget vil bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning bliveændret, således at kommunerne fremover kun skal underrette Sundhedsstyrelsen om afgørelser isager, hvor Sundhedsstyrelsen har udtalt sig i den konkrete sag, jf. vandforsyningslovens § 62, stk.5.Lovforslaget ændrer ikke i øvrigt ved Sundhedsstyrelsens kompetencer i henhold tilvandforsyningsloven. Kommunerne har derfor f.eks. stadig en forpligtelse til at inddrageSundhedsstyrelsen i en drøftelse, hvor det er nødvendigt i sager vedrørende sundhedsfarligt vand, jf.vandforsyningslovens § 62, stk. 5.Sundhedsstyrelsens centrale opgaver i vandforsyningssager vil efter den foreslåede ændring primærtbestå i at give sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne i overensstemmelse med sundhedslovens§ 214 om Sundhedsstyrelsens opgaver.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 1Med forslaget ophæves kravet om miljøministerens godkendelse af vandløbsmyndighedernesvedtagelse af regulativer og ændringer af regulativer for de vandløb, der indtil den 1. januar 2007var klassificeret som amtsvandløb.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 2Med forslaget bliver udgifterne til administration af offentlige pumpelag brugerfinansierede.De administrationsudgifter, der er tale om, er for eksempel udgifter til opkrævning af bidrag,regnskabsrevision, matrikulære berigtigelser og vedtægtsændring.Administrationsudgifterne vil ligesom driftsudgifterne efter vandløbslovens § 65 have sammefortrinsret som kommunale ejendomsskatter og opkræves sammen med disse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

§ 72.Kommunalbestyrelsens ogmiljøministerens afgørelser meddeles skriftligttil den pågældende. Når særlige grundeforeligger, kan påbud og forbud foreløbigt3.§ 72, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:meddeles mundtligt.”Stk.2.Underretning om afgørelsen meddelesStk. 2.Underretning om afgørelsen meddelessamtidig skriftligt til berørte myndigheder.”samtidig skriftligt til Sundhedsstyrelsen ogandre berørte myndigheder. Endvidereunderrettes skriftligt privatpersoner, som måantages at have en individuel, væsentliginteresse i at få kundskab om beslutningen, samtorganisationer, som må antages at væreklageberettigede efter § 80, stk. 2. Underretningtil de nævnte privatpersoner og organisationerkan eventuelt finde sted ved offentligannoncering. I tilfælde af offentlig annonceringkan det ske udelukkende digitalt.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt.,skal organisationer, som må antages at væreklageberettiget efter § 80, stk. 2, have skriftligunderretning om kommunalbestyrelsens ogmiljøministerens afgørelser.