Klima-, energi- og bygningsminister Martin LidegaardMiljøminister Ida AukenSkatteminister Holger K. NielsenErhvervs-, Vækst- og EksportudvalgetKlima-, Energi- og BygningsudvalgetMiljøudvalgetSkatteudvalget

El-varme i planøkonomisk cirkus

Samfundsøkonomisk synes det problematisk først at give tilskud til konvertering fra et varme system til etandet og derefter give tilskud / begunstigelser for tilbagevenden til det oprindelige.Men det er nu tilfældet.Denne gang med begunstigelser for at få samme forbruger tilbage til brug af el-varme og dermed øgeforbruget af den stigende produktion fra vind og sol.

El-varme

I årene omkring 1980 anbefalede indﬂydelsesrige politikere og el-sektorens aktører til størst muliganvendelse af el-varme.Ganske fornuftigt for i lighed med vore nabolande var el-varme både en anbefalet, velrenommeret ogudbredt opvarmningsform.Ikke mindst på grund af rimelige etableringsomkostninger, en enkel og nøjagtig temperaturregulering ogsmå transmissionstab.Den kunne nemt klare sig i konkurrencen med andre opvarmningsformer.Især private andelsboliger og almennyttige boligforeningers byggerier udstyredes med el-varme.De begrænsede rammebeløb (totalpris for opførelse af støttet byggeri) var så begrænsede, at muligebesparelser udnyttedes.Installation af el-varme var så meget billigere end vandbårne anlæg, at det blev foretrukket til såvelerhvervs- som privat boligbyggeri.

Fremme af Naturgas

Sidst i 1980’erne og i 90’erne udbyggedes det danske naturgasnet og dermed opførelse af mangenaturgasfyrede el- og varmeværker.Med stort energitab sendtes dengang og nu varmeproduktion gennem lange rør til forsyning af varme tilerhvervsbygninger og private boliger.Miljøfantasten Svend Auken, som må betegnes som den i historisk tid dyreste minister, ønskedebrændende at udbrede anvendelsen af naturgas.Der måtte ﬁksfakserier til.

El-afgiften

Derfor blev el-afgiften indført, ligesom nyinstallation af elvarme blev forbudt.Til trods for, at det er ulogisk i forhold til vindmølleenergi, som også skulle fremmes.Så kunne man kaste sig over bygning af kraftvarmeværker, hvor alle kender de ulykkelige dyrekonsekvenser forbrugerne af de decentrale såkaldte barmarksværker.Med Svend Aukens nærmest diktatoriske indførelse af en el-afgift uden logisk grundlag, men i miljøetshellige og misbrugte navn, var elvarmeforbrugernes situation drastisk forværret.Med yderligere tilkomne ﬁfﬁge tillæg som 1) offentlige forpligtelser, 2) transportbetaling, 3) CO2-afgift,4) el-distributionsafgift og 5) selvfølgelig moms af disse, blev resultatet en mere end fordobling afforbrugerens udgifter til opvarmning.Det var et valg på ulige vilkår.

Konvertering fra el-varme

For at øge brug af naturgas og dermed tilslutning til vandbåren varmeforsyning vedtog beslutnings-tagerne, at der skulle gives tilskud/begunstigelser for konvertering af el-varme for tilslutning og forsyningaf varme fra naturgasfyrede fjernvarmeværker.Især tilslutning til såkaldte ”barmarksværker” blev lovet og givet med fordel samt lave priser forfremtidig brug af varme til erhverv og husholdning.Denne konvertering af el-varme til vandbåren varmeforsyning kostede i mange tilfælde beløb ihundredtusind kroners klassen og store gener ved gennembrud af gulve, vægge, lofter m.m.Sloganet blev:El til varmebrug, nej – nej fy – fy skamme sig, ikke grise med elektricitet.

Energi i overﬂod

Tiden er nu en anden, hvor vi har el-energi i overﬂod.Idealister og vindmølleentusiaster har nu bragt Danmark i en hel anden situation.Vores snart ﬁredobbelte kapacitet for energiproduktion i forhold til forbrug kræver, at el-forbruget øges.I modsat fald stiger problemerne med bortskaffelse af overﬂødig energi som især opstår i tider med godeforhold for landets store vindmøller eller solceller, hvilket ofte resulterer i lave, nul eller negativemarkedspriser.El-varmeforbrugere har hidtil modtaget en reduktion i el-afgiften på 14,75 øre / kWh for det årligeforbrug over 4.000 kWh, der betragtes som gennemsnitsforbrug i danske husholdninger i énfamilieboliger i villaer, kæde-, række- og dobbelthuse til andet end varmebrug.For at fremme el-forbruget skal el-varmekunder fremover gives afgiftsnedsættelser på 51,375 øre / kWhfor ovennævnte forbrug til husholdning.Mange el-varmebrugere, som én gang tidligere har fået tilskud til konvertering fra el-varme til vandbårenvarmeforsyning, kan nu eller har fået støtte, tilskud eller andre begunstigelser for igen at anvende el tilvarmebrug.Især vil støtten til anvendelse af varmepumper med luft/luft-, luft/vand- eller jordvarme/vandsystemergive store fordele for alle parter.

Besparelser

Med planstyring forsøger danske beslutningstagere med tilskud/begunstigelser, som eksempelvisreduktion af afgifter på el anvendt til varmebrug, at styrke og støtte energibesparende foranstaltninger tileksempelvis opførelse af lavenergi forbrugende bygninger, isolering/renovering af stærktenergiforbrugende bestående boliger, erhvervs- og offentligt ejede ejendomme, kirker og andre lokaliteter,der ikke har behov for vandbåren varmeforsyning i alle årets timer, men kan nøjes med varme i henholdtil ønske og behov.Nu gives økonomisk støtte eller kompensation til minimering af energiforbrug eller fremstilling af el fravarmeværker og VE-anlæg.

Alt sammen godt nok.

Blot der er rimelig balance mellem omkostninger og udbytte.Mange danske el-forbrugere føler, at de betaler snesevis af milliarder kroner, som går til afgifter/tilskud tilfordeling mellem tvivlsomme aktiviteter, som f.eks. store løn/gavecheck til ansatte, bonus eller andenordning for fratrådte personer, polstring af VE-producenters pengetanke m.m.Mange el-forbrugere ønsker mere gennemskuelighed og reelle oplysninger om beslutningstagernes planerfor udvikling af priser og forsyningssikkerhed for el-energi.Med venlig hilsenFrie Elforbrugere03.02.2013