MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 147: Henvendelse af 22/1-13 fra Landbrugsgruppen om ny strategi

Behov for ny politisk strategi på vandmiljøområdetFolketinget har den 20. december 2012 fra miljøministeren modtaget rapporten "Vandmiljøog Natur 2011". Rapporten, der redaktionelt har været færdig siden oktober 2012, erudarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De NationaleGeologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen.Vandmiljø og Natur 2011 sammenfatter resultaterne af det nationale program forovervågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) for 2011. Rapporten omtaler ogsåresultater fra overvågningen af tilstanden og udviklingen i vandmiljøet og naturen i perioden1989-2011.Landbrugsgruppen vil henlede Folketingets opmærksomhed på rapporten og især siderne 17,73, 75, 77, 78 og 79. På disse sider fortæller rapporten, at der i perioden 1989-2011 er sketen halvering af kvælstofudledningen til vandmiljøet. Det konkluderes samtidigt, at dennemeget betydelige kvælstofreduktion ikke har haft en signifikant siker virkning i vandmiljøet,når det gælder:1. Sigtedybde (dvs. vandets klarhed)2. Iltindhold, og3. Ålegræssets udbredelse.Folketinget bør især hæfte sig ved følgende konklusioner i rapporten:Om kvælstofreduktionen (side 17 og 73 citater)”En statistisk analyse af udviklingen i kvælstofkoncentrationen viser, at der er sket etsignifikant fald siden 1990. Det samlede fald er estimeret til ca. 50 %. For de diffuseudledninger er der beregnet et fald på ca. 40 %”.Selv om rapporten måske blander begreberne ”koncentration” og ”udledninger”, siger dentydeligt, at kvælstofkoncentrationen er halveret siden den første vandmiljøplan så dagens lysi 1989.”Koncentrationenaf kvælstof i fjorde og de kystnære områder var i 2011 generelt lav.Kvælstofniveauet i 2011 er faldet 50-60 % i forhold til niveauet i årene 1989-2002 afhængigaf hvilken kvælstoffraktion, der analyseres for. Reduktionen i kvælstofindhold er især sketomkring og efter midten af 1990’erne og med et mindre fald siden ca. 2002. Reduktionenskyldes primært, at udvaskningen fra dyrkede arealer er mindsket”.Om den manglende miljøeffekt (side 75, 77, 78 og 79 citater)Om sigtedybde (side 75)”Der er siden 2000 sket et signifikant fald i sigtedybden, selv om der set over hele perioden1989-2011 ikke er nogen signifikant udvikling i sigtedybden. Samtidig er der over periodensket et signifikant fald i klorofylindholdet i fjordene, selv om koncentrationen i 2011 varbetydeligt højere end de forudgående par år.”Selv om formuleringen er noget uklar, slås det dog fast, at ”set over hele perioden 1989-2011 er der ikke sket nogen signifikant udvikling i sigtedybden". De opnåede resultater stårmed andre ord ikke mål med forventningerne.

Om iltforhold (side 77)”Iltkoncentrationen lå i 2011 på linje med de forudgående 8-10 år. Der er ingen tydeligudvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder i perioden 1981-2011. Middelværdien for2011 lå på niveauet for de seneste ca. 10 år.” Heller ikke her har man opnået de forventederesultater af indsatsen.Om ålegræsset (side 78 og 79)”En analyse af det samlede datamateriale viser for perioden 1989-2011, at der generelt ikkehar været en signifikant udvikling i ålegræssets maksimale udbredelse eller hoved-udbredelse”." Den væsentligste forklaring på den overvejende negative udvikling er, at lysforholdene, dvs.sigtdybden, ikke er forbedret gennem perioden 1989-2011".Behov for ny politisk strategi på vandmiljøområdetFor 25 år siden var det måske forståeligt, at man valgte en kvælstofstrategi påvandmiljøområdet. Det viser sig nu at være en udsigtsløs løsning!Den markante kvælstofreduktion, der har fundet sted siden 1989, har ikke signifikantbidraget til de forventede forbedringer af sigtedybde, iltforhold eller til udbredelsen afålegræs i vandområderne.Med den erkendelse, der i dag foreligger fra DCE/AU, bør Folketinget endegyldigt forlade denkostbare og virkningsløse kvælstofstrategi i form af foreliggende vandplaner og randzonelov.Kvælstofstrategien har ikke banet vejen for problemernes reelle løsning. Den ødelæggergrundlaget for Danmarks landbrugs- og fødevareproduktion. En udpint og uproduktivlandbrugsjord samt store tab for den danske befolkning er klare konsekvenser, hvis ikke dergribes ind.Folketinget opfordres til så hurtigt som muligt at erstatte vandplanerne og randzonerne meden ny politisk strategi, der bygger på fakta og dokumenteret effekt i vandmiljøet og somsamtidig fremmer vækst, beskæftigelse og produktivitet i erhvervet.