Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 143
Offentligt
1205970_0001.png

Notat

EU & Internationalt PolitiskSekretariatJ.nr. 2012-9273Ref. VIBEJDen 18. december 2012

Redegørelse til Folketinget for miljødelen af Miljørådsmøde den 17. december 2012

1. Rådskonklusioner om Kommissionens plan for beskyttelse af Europas vandressourcer

(Blueprint for Water)

Rådet vedtog rådskonklusioner. Der var generel støtte til rådskonklusionerne, og de blev vedtagetmed en tilføjelse foreslået af Kommissionen om, at ikke-bæredygtigt forbrug af vand kunnemedføre vandstress. Medlemslandende udtrykte generel tilfredshed med Kommissionens Blueprint,herunder fokus på implementering og anerkendelse af medlemslandenes forskellighed. Ligeledesblev vigtigheden af vandsamarbejde på tværs af grænser og konventioner fremhævet.

2. Kommissionens årlige vækstundersøgelse (AGS)

Rådet udvekslede synspunkter på baggrund af spørgsmål stillet af det cypriotiske formandskab.Der var stor tilslutning til vigtigheden at få grønne fodaftryk i det europæiske semester. Mangelande gav udtryk for, at man gerne så, at Miljørådets drøftelse af den årlige vækstundersøgelseblev en tilbagevendende begivenhed. Diskussionen i Miljørådet viste udbredt enighed om, atmindske skatten på arbejde og i stedet hæve niveauet af grønne skatter, udfasning afmiljøskadelige subsidier, investering i energieffektivitet, udnytte potentialet i grøn økonomi, bedrevandudnyttelse, fremme af nye grønne teknologier, en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne,behov for at fastsætte mål og indikatorer og sektorintegration.

3. Forslag til nyt 7. miljøhandlingsprogram

Rådet havde en politisk drøftelse med udgangspunkt i spørgsmål stillet af det cypriotiskeformandskab. Der var bred enighed om, at indholdet i rådskonklusionerne vedtaget under detdanske formandskab i juni 2012 var reflekteret i Kommissionens forslag, og der var bred støtte tilstrukturen og de overordnede prioriteter i udkastet til programmet. Der var stor støtte til fokus påøget implementering og behovet for sektorintegration. En del medlemsstater fokuserede desudenpå vigtigheden af ressourceeffektivitet, grøn teknologi og overgangen til en grøn økonomi,bæredygtige byer, at det var vigtigt med ambitiøse men realistiske mål, samt at det var vigtigt atsikre tilstrækkelig finansiering.