MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 139: Tilmelding til indenlandsk studietur den 6. februar 2013 til Furesø Vand og Roskilde forsyning

Overordnet tidsplan for besøg til Roskilde Forsyning og FuresøVandforsyning 6. februar 2013 kl. 09 – 12.•Kl. 09.00: Ankomst til Roskilde Forsyning, Bjergmarkens Renseanlæg,Boserupvej 25, 4000 Roskilde.•Kl. 09.05: Vandsektorloven og benchmarking-modellens indvirkning påspildevandssektoren.•V. Roskilde Forsyning

•Kl. 10.10: Afslutning af besøg hos Roskilde Forsyning og afgang til FuresøVandforsyning.•10.45: Ankomst til Furesø Vandforsyning, Rugmarken 38, 3520 Farum•10.50: Vandsektorloven og benchmarking i forhold til de private vandværker.•V. Furesø Vandforsyning og Foreningen af Vandværker i Danmark.

Udkast til program for besøg hos Roskilde Forsyning•Velkommen – Kort præsentation af Roskilde Forsyning og evt. rundvisning•Overordnet dilemma: Krav til økonomi undergraver miljøhensyn•Benchmarking-modellen er uigennemsigtig og tager ikke højde for spildevandsselskabers geografiske rammebetingelser oghistorik. For eksempel forskelsbehandles selskabers udøvelse af den samme aktivitet således, at selskaber, der for nylig opsattemål for en given aktivitet stilles bedre i benchmarkingen end selskaber, der længe har haft en tilsvarende målsætning og aktivitet.•På sigt medfører vedtagelsen af ’L 149 Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold’og den afledte ’Bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål’ (i høring) – på trods afintentionerne – at vand- og spildevandsselskaber må prioritere økonomi frem for miljø.

•Problemstilling: Geografiske rammebetingelser og historik kan ikke ændres•Geografi: Byrådet i Roskilde besluttede i 1990erne at nedlægge byens daværende renseanlæg, der lå ved havnen. I stedetskulle området udnyttes rekreativt – blandt andet med vikingeskibsmuseet og en park i tæt forbindelse med centrum. Det nyerenseanlæg blev placeret på Bjergmarken, der ligger bag en højderyg, som det er dyrt at pumpe spildevand over. Dette tagerbenchmarking-modellen ikke hensyn til.•Lugtgener: Renseanlæg Bjergmarken ligger i tæt bymæssig bebyggelse, hvilket stiller skærpede krav til at lugtgener reduceres.Det er en proces, der kræver ekstra ressourcer i forhold til renseanlæg, der er placeret uden for byzone, og som der ikke tageshøjde for i benchmarking-modellen.•Slambehandling: Roskilde byråd besluttede i 2000 at behandle slammet fra byens renseanlæg ved hjælp af tørring. Metoden,som er mere miljørigtig end at for eksempel at benytte slambede, blev valgt fordi den gav meget miljø for pengene. Ibenchmarking-modellen er det alene økonomi der afgør metoden til bortskaffelse af slam. Det peger mod slambede, hvilket ikke erden optimale løsning for Roskilde.

•Problemstilling: Miljøkrav honoreres ikke•Skærpedeudledningskrav:Renseanlæg Bjergmarken udleder spildevand til Roskilde Fjord, og er derfor underlagt skærpedeudledningskrav. Manglende kompensation i benchmarkingen medfører at spildevandsforsyninger med skærpede udledningskravstilles ringere end spildevandsforsyninger, der ikke har skærpede krav. Sammensætningen af prisloftet betyder, atspildevandsafgifter ikke længere har en adfærdsregulerende effekt. Det kan således bedre betale sig for spildevandsselskaberneat betale spildevandsafgiften end at bruge driftsomkostninger på at rense spildevandet korrekt.