Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg

efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Spørgsmål KHvilke initiativer agter ministeren at tage for atundgå, at tøj, der indeholderhormonforstyrrende stoffer som NP og NPE,lovligt kan sælges i henholdsvis Danmark ogEU?Spørgsmål LVil ministeren redegøre for, om det erdetailbutikkernes, producenternes ellerimportørernes ansvar at kontrollere, om det tøj,der bliver solgt til danske forbrugere, indeholderhormonforstyrrende stoffer som NP og NPE?SvarJeg er glad for at blive indkaldt til dette samrådom hormonforstyrrende stoffer i tøj. Kemikalieri tøj er et emne, jeg er meget optaget af, ogderfor er det positivt for mig at få dennemulighed for at uddybe og forklare, hvad jeg gørpå området, og hvad situationen er omkring dekonkrete kemikalier, der bliver spurgt til.Da spørgsmålene har tæt tilknytning tilhinanden vil jeg besvare demsammenhængende.

Kemikalier i tøj har været i fokus i medierneflere gange blandt andet i forbindelse med, atGreenpeace offentliggjorde en undersøgelse inovember sidste år. Jeg vil gerne indledningsvistslå fast, at kemikalie-rester, der udgør en risikofor forbrugerne, ikke hører hjemme i tøj. Derforhar Miljøstyrelsen lavet en undersøgelse om desåkaldte NP og NPE kemikalier, altsånonylphenoler og nonylphenol-ethoxylater i tøj.Miljøstyrelsen har ikke undersøgt alt tøj på detdanske marked. Det er simpelthen ikke muligt,men resultaterne i undersøgelsen slår dog fast,at det testede tøj med rester af disse kemikalierIKKE giver grund til bekymring for forbrugernessundhed.Undersøgelsen bekræftede også, at hovedpartenaf kemikalierne forsvinder fra tøjet allerede efteren enkelt tøjvask.Når det gælder vandmiljøet, har vi i Danmarkeffektive renseanlæg, der tilbageholder detmeste af disse kemikalier.Der er dog stadig brug for mere viden i forholdtil miljø. Derfor har vi et andet projekt på vej,hvor betydningen for miljøet undersøgesnærmere.Men selv om der ikke er grund til bekymring, erdet alligevel en god ide at begrænse brugen afNP og NPE i tekstiler. Primært for at skånemiljøet i de lande, hvor en stor del afproduktionen af vores tøj foregår.2

Det er allerede nu forbudt at anvende dennegruppe kemikalier i produktion af tekstilerinden for EU, medmindre det foregår i lukkedesystemer eller i meget lave koncentrationer.Men kemikalierne er ikke forbudt at bruge itekstilproduktion uden for EU. Og vi ved, athovedparten af det tøj, vi finder på deteuropæiske marked, bliver produceret uden forEU, typisk i Asien. Det betyder, at tøj der erimporteret til EU lovligt kan indeholde NP ogNPE forbindelser. Det betyder også, atkemikalierne udledes til miljøet – både der, hvortøjet produceres og der, hvor det vaskes iforbindelse med almindeligt brug.Hvis vi i EU kan stille krav til, at importeret tøjikke må indeholde disse kemikalier, kan viderfor mindske udledningen til miljøet fleresteder i verden.Det kunne måske for nogen være fristende atoverveje et nationalt forbud – som Enhedslistenog Dansk Folkeparti tidligere har været inde på– men det er vanskeligt at se en begrundelse fordette. Vi har i Danmark effektive renseanlæg,som begrænser udledningen af denne typekemikalier til miljøet væsentligt. Og da derheller ikke er bekymring for forbrugernessikkerhed, er det vanskeligt at få øje på formåletmed et nationalt forbud.Til gengæld synes jeg, at det er helt oplagt atarbejde på EU-plan med at mindske denne typekemikalier i tekstiler. Det vil ikke kun gavnevores EU-medborgeres miljø, men også miljøet i3

den del af verden, hvor vi får produceret en stordel af vores tøj.Derfor glæder det mig, at der allerede er tagethul på diskussionen i EU på initiativ fra Sverige.Jeg støtter selvfølgelig, at vi i EU ser på, hvordanvi bedst kan håndtere disse kemikalier iimporteret tøj. Og jeg vil sikre, at Miljøstyrelsenaktivt spiller den nye viden fra rapporten ind idiskussionen i EU.Med hensyn til hvem der har ansvaret for atkontrollere indholdet af NP og NPE i tøj, gælderdet helt generelt, at den, der importerer ellerproducerer tøj til det danske marked, haransvaret for at sikre, at tøjet ikke udgør en risikofor forbrugerne, dvs. at der ikke findessundhedsskadelige rester af kemikalier i tøjet.Detailhandlen har dette ansvar i denudstrækning, at de selv importerer.Da en stor del af produktionen foregår uden forEU, er det ofte importørerne, der har ansvaretfor at tøjet er sikkert for forbrugerne.Men selv om det er virksomhedernes ansvar, atderes produkter er sikre, skal vi også sørge forgode rammer for, at de kan løfte dette ansvar.Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen undersøge,om vi kan etablere et partnerskab mellem deberørte virksomheder, myndigheder ogeksperter på området. Fokus for dettepartnerskab skal være substitution af kemikalieri tekstilproduktion, herunder også denproduktion, der finder sted uden for EU.4

Samtidig har vi igangsat en rækkekortlægninger, der ser på forskellige grupper afkemikalier i tekstiler. Det er projekter, der ”tagerpulsen” på kemikalier i tøj, dvs. giver et billedeaf, hvad der anvendes, og om der er brug foryderligere regulering eller anden håndtering.Fra Miljøstyrelsens undersøgelse ved vi, at defleste af de store importører allerede nu stillerkrav om maksimalt indhold af NP og NPE tilderes leverandører. Det ser jeg som et positivtsignal om, at industrien er opmærksom påproblematikken og indstillet på at begrænsemængderne af disse kemikalier i importeret tøj.Jeg håber hermed, at jeg har givet spørger svarpå spørgsmålene, og at udvalget er blevetoverbevist om at kemikalier i tøj er enproblematik, der optager mig meget, og at derderfor også er blevet igangsat en rækkeinitiativer på området.Tak.