MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 18/12-12 fra Bornholm mod Atomaffald m.fl. vedr. opfordring om at nedsætte en atomaffaldskommission

Opfordring til beslutning om at nedsætte en atomaffaldskommissionTorsdag d. 29. november sendte vi – repræsentanter for borgergrupperne imod atomaffald fra Bornholm,Kerteminde, Lolland, Skive og Struer - et brev til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag,med en opfordring om at nedsætteen bredt sammensat kommission eller i det mindste enekspertgruppe med international repræsentation. Vi foreslog, at den skulle foretage en kritiskrevision af den planlagte danske atomaffaldshåndtering og analysere de sikkerhedsmæssige,miljømæssige og økonomiske aspekter af de scenarier, der foreligger.

Vi foreslog endvidere, at en sådan kommission udover repræsentanter for de relevante myndighederf.eks. kunne indeholde repræsentanter for de berørte kommuner, borgergrupper, miljøorganisationerog uafhængige internationale ekspertorganisationer.Vores opfordring til ministeren skal ses i lyset af, at mange af de politiske partier og alle depotentielle værtskommuner for atomaffaldsdepotet har rejst tvivl om bæredygtigheden af denplanlagte atomaffaldshåndtering. Det danske slutdepotkoncept er tillige blevet underkendt afinternationale atomaffaldseksperter som f.eks. direktøren forMiljöorganisationernaskärnavfallsgranskning,MKG, den tidligere direktør forStatens stråleverni Norge og leder af detudvalg, der har stået for håndteringen af det norske atomaffald, samt en repræsentant forKärnavfallsrådet,der rådgiver den svenske regering i spørgsmål om atomaffald.Allerede samme dag afviste ministeren imidlertid vores forslag.Dette finder vi forstemmende, al den stund man i USA, Storbritannien og Tyskland i situationer, dertil forveksling minder om den danske, har nedsat uafhængige kommissioner eller ekspertgrupper,der skal vurdere og revidere den eksisterende atomaffaldshåndtering og komme med anbefalingerom, hvordan den kan forbedres.I USA skrinlagde man i 2010 sine planer om at bygge et slutdepot til landets radioaktive affald ognedsatte en kommission,The Blue Ribbon Commission (BRC),der skal bidrage med anbefalinger tilen langsigtet løsning på håndtering og bortskaffelse af USA’s anvendte atombrændsel oghøjradioaktive affald.I Storbritannien nedsatte man i 2003 enCommitteee on Radioactive Waste Management (CoRWM),hvis opgave er at rådgive myndighederne om håndteringen af det højradioaktive affald for atbeskytte mennesker og miljø. CoRWM er en uafhængig kontrolmyndighed, der rådgiver regeringenbåde med hensyn til sikker mellemlagring og slutdeponering i dybe geologiske eller andre depoter.

Kommissionen skal sikre, at gennemgangen af valgmuligheder sker på en åben, gennemsigtig oginkluderende måde, der engagerer offentligheden og giver dem mulighed for at udtrykke deressynspunkter. I CoRWM sidder 13 uafhængige eksperter inden for forskellige områder foratomaffaldshåndtering, kernefysikere, civilingeniører, miljøeksperter, etc.I Tyskland oprettede Forbundsministeriet forMiljø, Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhedi 1999 enuafhængig arbejdsgruppe,AkEnd,der sluttede sit arbejde 3 år senere. Alle tidligere beslutningervedrørende undersøgelser eller opstart af et slutdepot for radioaktivt affald var blevet mødt medpolitisk modstand. AkEnds medlemmer var specialister fra forskellige geovidenskabeligediscipliner såsom kemi, fysik, matematik, mineindustri, deponeringsteknologi, ingeniørvidenskabog offentlige anlæg.Også i Sverige har man i modsætning til i Danmark uafhængige institutioner, der kontrollerer ogkritiserer myndighedernes planer på atomaffaldsområdet. I 2004 oprettedes MKG som etsamarbejde mellemNaturskyddsföreningen(den svenske naturfredningsforening) ogFältbiologerne.MKG er finansieret af Kärnavfallsfonden, som forvalter afgifter fraatomkraftindustrien. Samme fond støtter tilligeMiljörörelsens kärnavfallssekretariat, Milkas,derhar eksisteret siden 2004. Milkas er opstået som et samarbejde mellemFolkkampanjen motkärnkraft-kärnvapenogJordens Vänner.

Selv efter uforbeholden kritik fra anerkendte internationale eksperter, der utvetydigt og udenreservationer har forkastet det danske slutforvaringskoncept for atomaffald, afvisersundhedsministeren imidlertid blankt tanken om at nedsætte en uafhængig ekspertinstans, der kanvurdere og kontrollere Dansk Dekommissionerings planer for et slutdepot.Vores bekymring er, at uden nedsættelse af en atomaffaldskommission eller ekspertgruppe medinternational repræsentation får vi ikke den faglige second opinion, der er nødvendig for at kunnevurdere, om den danske atomaffaldsproces er blevet håndtereret forkert. En strategiskmiljøundersøgelse eller en VVM-redegørelse – der under alle omstændigheder er obligatoriske – vilikke kunne levere det nødvendige grundlag for en sådan second opinion, eftersom man må forvente,at det materiale og de oplysninger, der allerede er lagt frem på Dansk Dekommissioneringshjemmeside, blot vil blive præsenteret i form, der tager sigte på at tilfredsstille de formelle krav,som stilles i forbindelse hermed.

opfordrer vi de politiske partier i Folketinget til at pålægge regeringen at nedsætte en bredtsammensat kommission eller i det mindste en ekspertgruppe med international repræsentation,der kan foretage en kritisk revision af den planlagte danske atomaffaldshåndtering og analyserede sikkerhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske aspekter af de scenarier, der foreligger. Ensådan kommission kunne udover repræsentanter for de relevante myndigheder f.eks. indeholderepræsentanter for de berørte kommuner, borgergrupper, miljøorganisationer og uafhængigeinternationale ekspertorganisationer.

Mere specifikt kunne en ekspertgruppe eller en bredt sammensat kommission analysere og fremsætteanbefalinger i forbindelse med de flg. temaer:1.Etablering af et moderne mellemlager for atomaffaldmed tilstrækkelig fysisk beskyttelse, derskal holde i ca. hundrede år. I løbet af denne periode bør atomaffaldet kortlægges ogdokumenteres bedst muligt – hvad der ikke hidtil er sket - og sideløbende hermed får manmulighed for at trække på de bedste internationale erfaringer på atomaffaldsområdet medhenblik på arbejdet med at undersøge mulighederne for at deponere det resterende langlivedemellemradioaktive affald.2.Etablering af en atomaffaldsfond efter svensk forbilledemed det formål at finansieredeponeringen af det radioaktive affald, så fremtidige generationer ikke bliver belastet, selvom etslutdepot måske først skal bygges på et senere tidspunkt. Her bør man undersøge muligheden forat hensætte midlerne til en fond, der er øremærket til finansieringen af depotet, således atfinansieringen er på plads på det tidspunkt, hvor det oprindeligt var meningen, slutdepotet skullestå færdigt. Desuden bør man undersøge muligheden for gennem fonden at finansieremedinddragelsen af de berørte kommuner samt miljøorganisationer i atomaffaldsprogrammet.3.En nærmere fastlæggelse af de langsigtede sikkerhedskriterier for slutdepotet.DanskDekommissionering har tidligere henvist til Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA’skriterier, men de er sat så lavt, at alle lande - selv de med meget lave miljøambitioner - kan væremed. Danmark bør i stedet opstille mindst lige så strenge krav som de bedste udenlandskeatomaffaldsprogrammer. Her giver det mening at sammenligne de danske planer med detmangeårige svenske arbejde med slutdeponering. I Sverige er der nemlig i de forskelligenuklearforskningsanlæg produceret samme type radioaktivt affald som på Risø.

4.Afklaring af atomaffaldets farlighedsgrad.Dansk Dekommissionerings slutdeponeringskoncept eraf Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning, MKG, som er en udløber af den svenskenaturfredningsforening, Naturskyddsföreningen, blevet kritiseret for at bygge på forkerteforudsætninger, fordi det ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem kortlivet og langlivetmellemradioaktivt affald. Det planlagte danske slutdepot skal være sikkert i op til 500 år, men iså fald kan kun det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald placeres i depotet. Slutdepotetlever heller ikke op til de svenske sikkerhedsstandarder, først og fremmest fordisikkerhedsanalysen ikke er grundig nok.5.Eksport af det højradioaktive affald.På Risø ligger der for tiden ca. 230 kg bestrålet brændsel,som skal deponeres. Dette er højradioaktivt affald, der skal holdes adskilt fra alt det andet affald,men for hvilket der endnu ikke er fundet en løsning. Imidlertid findes der i forstudierne tilFolketingets beslutningsgrundlag indikationer for, at det højradioaktive affald skal placeressamme sted som det lav- og mellemaktive atomaffald. I lyset af de svenske erfaringer er detteuacceptabelt.6.Valg af deponimetode.Valget af den korrekte slutdeponimetode – et valg, der endnu ikke ertruffet i Danmark - må komme før pladsvalget. Et depotprojekt må først fastslå, hvor sikkert detskal være og derefter vise det ved hjælp af et detaljeret koncept. Til dette koncept kan derderefter kobles krav til geologiske og hydrologiske forhold, som herefter vil være grundlaget foren dialog med de kommuner, der råder over egnede forhold.7.Afklaring af spørgsmålet om reversibilitet.Hensynet til fremtidige generationer samt efterlevelseaf forsigtighedsprincippet er vigtigt, hvilket taler for mellemlagring efterfulgt af et reversibeltslutdepot. Det er lettere at få accept af metodevalg samt indgå samarbejde med en kommune omdeponeringslokalitet, hvis det er muligt at hente affaldet op igen, såfremt noget går galt, ellerhvis bedre håndteringsmuligheder dukker op. Samtidig skal et slutdepot kunne forsegles, hvisder tages beslutning om det, og uden overvågning være fuldstændig sikkert på langt sigt.Kommende generationer må ikke blive udsat for risiko på grund af et ringe depotprogram medhenvisning til, at det er vores generation, som må tage ansvaret på sig.8.Undersøgelse af muligheden for at indlede et nordisk samarbejde om atomaffaldsdeponeringen.Sverige og Finland har langt mere erfaring på dette område, end vi har, og i Norge har manlignende problemer som i Danmark.

For nærmere oplysninger, kontakt: