MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 117: Talepapir fra samrådet den 19/12-12 om Natur- og Miljøklagenævnets ophævelse af vandplanerne og konsekvenserne heraf (samrådsspm. J), fra miljøministeren

Spørgsmål JMinisteren bedes redegøre for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om ophævelse afvandplanerne og konsekvenserne heraf, samt hvilke overvejelser ministeren gør sig medhensyn til udarbejdelse af nye vandplaner – herunder ny gennemgang af vandløbene, sikringaf korrekt klassificering af vandløbene, stillingtagen til hvilke vandløb der skal med i defremtidige vandplaner, og sikring af nyt juridisk holdbart grundlag for de nye vandplaner?

SvarNatur- og Miljøklagenævnet har jo som bekendt den 6. december 2012 ophævet afgørelsenom vedtagelse af samtlige 23 statslige vandplaner, og hjemvist sagerne til fornyet behandlingi Naturstyrelsen.

Begrundelsen er, at fristen på 8 dage i forbindelse med den supplerende høring var væsentligfor kort.

Der er tale om, at vandplanerne er blevet hjemvist, fordi den supplerende høring kun var på 8dage. Alle øvrige indsigelser mod vandplanernes tilblivelse blev afvist af nævnet. Nævnetfastslog således følgende:

at direktivets bestemmelser er korrekt implementeretat overskridelserne af fristerne i miljømålsloven ikke fører til, at planerne er ugyldigeat annonceringen af både høring og supplerende høring var i overensstemmelse medloven;

at ændringerne, der begrundede den supplerende høring, ikke var ’omfattende’,således at de burde have været genstand for en 6-måneders høring

at høringssystemet og vejledningen hertil i den supplerende høring var ioverensstemmelse med loven.

Kammeradvokaten har på den baggrund konkluderet, at det med nævnets afgørelse må ansesfor fastslået, at vandplanerne ikke lider af andre tilblivelsesmangler end høringsmanglen.

Den helt nødvendige indsats for at forbedre det danske vandmiljø skal forsinkes mindstmuligt, og derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer tilbage på sporet.

Det er fortsat en kendsgerning, at hovedparten af de danske vandområder ikke lever op tilmålet om god økologisk tilstand.

Det er jo ingen hemmelighed, at processen omkring 1. generations vandplaner var mildest taltkompliceret og dialogen stort set ikke-eksisterende, da den nye regering trådte til.

Det er lykkedes mig i løbet af det seneste års tid at få igangsat en rigtig god og konstruktivdialog om de næste vandplaner. Jeg tror på det fælles afsæt, vi fik skabt på Lykkesholm, og erfast besluttet på at forsætte åbenheden og den respektfulde inddragelse af de berørte. Så nu,hvor vi står i denne situation, ser jeg det som en mulighed for at føre den gode dialog ind iprocessen omkring de gamle vandplaner også. Men det kræver selvfølgelig medspil fra allesider.

Kampen om rent vand i Danmark er kommet til at dreje sig om juridiske spidsfindigheder ogvanvittige påstande om, hvad de statslige vandplaner vil betyde, hvis man tolker dem ud i detabsurde.

Vi vil hverken oversvømme værdifuld landbrugsjord eller spilde formuer på indsatser imiljømæssigt værdiløse vandløb.

De ændringer af vandplanforslagene, der var i supplerende høring i december 2011, vedrørtealle vandløbsindsatsen og ganske få søer. Der indgik ikke spørgsmål om indsatsen forkvælstof eller fosfor, dvs. miljøafgrøder, randzoner osv. var ikke genstand for densupplerende høring.

Jeg mener derfor heller ikke, at nævnets afgørelse giver anledning til, at første generation afvandplaner i deres helhed skal tages op til fornyet overvejelse.

Jeg sigter derfor mod at gennemføre en høring, som omfatter de ændringer afvandløbsindsatsen og søer, som vi i slutningen af 2011 foretog på baggrund af denforudgående 6 måneders offentlige høring.

Desuden vil vi naturligvis rette de fejl, som vi har fundet i det meget omfattende materialeefter vedtagelsen i 2011. Vi gennemgår også alle 22.000 km vandløb før den nye høring for atsikre, at karakteriseringen af vandløbene som enten naturlige eller kunstige er korrekt.

Hvordan høringen helt præcist kan tilrettelægges, er der endnu ikke fuld klarhed over. Jeg villægge vægt på, at processen tilrettelægges så enkelt og smidigt som muligt, og så den fuldt udlever op til miljømålslovens krav. Den nærmere plan vil blive fremlagt i januar.

Debatten om vandplaner har i offentligheden efterladt et indtryk af, at vandplanerne er noget,som EU og staten brutalt trækker ned over vores hoveder – uden hensyn til landbrug,økonomi og sund fornuft.

Den stemning har som sagt plaget planerne fra begyndelsen, og derfor satte jeg mig for atskabe en ny ånd omkring næste generation af vandplaner.

Med tæt og respektfuld inddragelse af interessenter. Og som jeg sagde i min indledning, viljeg nu benytte høringen til at forsøge at skabe lidt af samme gode ånd omkring de gamlevandplaner.

Det står klart, at indholdet i vandplanerne er grundlæggende i orden. Men mange hartilsyneladende overset de fleksible muligheder i den konkrete udmøntning, der sikrer, atplanerne gennemføres med sund fornuft.

Selv om staten har sat de nationale rammer, er det nemlig kommunerne, der skal gennemføreplanerne, så de giver mening lokalt.

At planerne giver mulighed for fleksibilitet i gennemførelsen er ikke noget nyt. Sådan har dethele tiden været. Sidst, jeg sad her i samråd om vandløbsindsatsen i vandplanerne – førafgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet - gav jeg udtryk for det samme. Til stor glæde forforsamlingen, vil jeg erindre om.

Men jeg medgiver, at der ud fra debatten måske ikke har været fuld klarhed overfleksibiliteten. Og der vil vi selvfølgelig også gerne påtage os vores del af ansvaret, hvis detikke har stået klart, at der selvfølgelig er mulighed for kommunale afgørelser, der tagerhensyn til både, om det har en miljømæssig effekt, og om det økonomisk giver mening. Jegvil derfor sikre, at den supplerende høring følges op af klar vejledning til kommunerne, så derkan komme en ny dialog om vandplanerne.

I vejledningen vil jeg fremhæve, at kommunerne har lov at prioritere, så de gavner de mestværdifulde vandløb først.

Det vil desuden fremgå, at hvis det viser sig, at en indsats vil skabe store oversvømmelserf.eks. på god landbrugsjord, vil staten ikke forlange, at den bliver gennemført.

Og jeg vil understrege, at hvis en kommune påviser, at en vandløbsindsats ikke vil gavnevandmiljøet, vil staten naturligvis heller ikke forlange, at den bliver gennemført.

Det er min klare forventning, at det vil indebære, at der ikke vil blive gennemført indsatser ismå flade vandløb, hvor kommunen vurderer, at det ikke giver fagligt mening at ændrevedligeholdelsen.

Og vi vil løbende være i dialog med kommunerne om de indsatser, som kommunerne ikkefinder giver mening.

Kommunernes oplysninger kommer på den måde til at indgå i grundlaget for bl.a.karakteriseringen af vandløbene i den næste vandplanperiode.

Jeg vil i øvrigt slå fast, at kommunerne også selv kan bestemme at bruge andre virkemidler,hvis der er dokumentation for, at de virker, og de kan finansiere dem.

Det voldsomme spektakel om vandplanerne har druknet alle de gode tiltag, der ligger i dem.Det vil jeg gerne rette op på med den klarere kommunikation og i den nye dialog medlandbruget og andre interessenter, som vi har fået påbegyndt på bedste vis i løbet af detseneste år.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J stillet af

Folketingets Miljøudvalg