MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 115: Notat vedr. undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land (opfølgning på samrådet den 11. april 2012 om kloakering i det åbne land (samrådsspm. Q), fra miljøministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter

1. Indledning og baggrund .........................................................................................41.1 Problemets omfang ................................................................................................................ 52.Spildevandsrensning i det åbne land...................................................................62.1 Kloakering .............................................................................................................................. 62.2 Alternative renseløsninger .....................................................................................................72.3 Kontraktligt medlemskab af vandselskabet.......................................................................... 8Muligheder for at understøtte forbedret spildevandsrensning .......................... 103.1 Afhjælpningsmuligheder i Miljøministeriets lovgivning ....................................................103.1.1Henstand med betaling af tilslutningsbidrag .......................................................103.1.2Henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidrag viakommunale ejerbeføjelser ..................................................................................... 113.2 Afhjælpningsmuligheder i Økonomi- og Indenrigsministeriets lovgivning....................... 113.3 Afhjælpningsmuligheder i Skatteministeriets lovgivning...................................................13Nye muligheder for at understøtte forbedret rensning ...................................... 144.1 Muligheder på Miljøministeriets område ............................................................................144.1.1Undtagelse af specifikke grupper af grundejere fra krav om forbedretspildevandsrensning ..............................................................................................144.1.2Obligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling aftilslutningsbidrag ...................................................................................................154.1.3Henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidrag viakommunale ejerbeføjelser .....................................................................................164.1.4Obligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling af udgifter tilanlæg af kloak (ledning mv.) eller lokale renseløsninger ..................................... 174.2 Muligheder på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område ................................. 174.2.1Anvendelse af midler fra Ministeriet for By-, Bolig og LanddistriktersLAG-pulje ...............................................................................................................174.2.2Anvendelse af midler fra byfornyelseslovgivningen .............................................184.2.3Anvendelse af midler fra landdistriktspuljen .......................................................18

1. Indledning og baggrundMange vandløb og søer i Danmark lever ikke op til de miljømål, der er fastsat eftervandrammedirektivet, og forurening fra enkeltejendomme lokalt giver et betydeligtbidrag til forureningen af disse vandområder. Derfor er der behov for en øget rensningaf spildevandet i det åbne land.Indsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbne land blev besluttet afFolketinget i 1997. Indsatsen har ikke været gennemført i den forventede takt, og derkan nu konstateres et betydeligt efterslæb. Regeringen har derfor i vandplanerne fastsat,at der inden udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for ca. 38.000ejendomme enten ved, at rensningen forbedres på de enkelte ejendomme eller ved, at dekloakeres.For at sikre gennemførelsesmulighederne for de kommuner, der står over for den størsteudfordring, er der i vandplanerne besluttet et generelt niveau for spildevandsindsatsenpå 5 ejendomme per 1.000 indbyggere om året. Det betyder i praksis, at kommuner medstort efterslæb får længere tid til at gennemføre indsatsen, der således i nogle områderførst vil blive færdiggjort i anden og tredje vandplanperiode frem mod 2027. Regnes 2.og 3. vandplanperiode med, skal der gennemføres en indsats over for i alt 46.000ejendomme.Størrelsen af udgifter til forbedrede lokale renseløsninger eller kloakering afhænger afde lokale forhold og kan udgøre en betydelig engangsudgift for den enkelte husejer. Dereksisterer visse muligheder for at få udskudt udgifter til lokal rensning og kloakeringeller få skattefradrag herfor.Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har iværksat enundersøgelse, der skal afdække rækkevidden af og samspillet mellem de eksisterendeøkonomiske hjælpemuligheder samt muligheder for at understøtte etableringen afforbedret spildevandsrensning. Undersøgelsen skal endvidere afdække eksisterendealternativer til kloakering i det åbne land.Konkret skal undersøgelsen afdække følgende, jf. bilag 1 ”Ramme for en undersøgelse afhjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land”:Kortlægning af alternativer til kloakeringKortlægning af rækkevidden af Økonomi- og IndenrigsministerietsindefrysningsordningUndersøgelse af muligheden for at anvende landdistriktsmidler under By-, Bolig ogLanddistriktsministeriet til hjælpeordninger.Undersøgelse af muligheden for skattefradrag til anlægsaktiviteter i den nuværendeBolig JobordningUndersøgelse af muligheden for pålægge spildevandsforsyningerne at yde henstandog tilbyde afdragsordninger i forhold til tilslutningsbidrag.

Problemets omfangGuldborgsund Kommune, som er én af de kommuner, der ifølge vandplanerne har detstørste indsatsbehov over for ejendomme i den spredte bebyggelse (det åbne land),oplyser, at spildevandsforsyningen i kommunen har sendt opkrævning fortilslutningsbidrag til 600 ejendomme. Heraf er 48 opkrævninger (svarende til ca. 8 %)sendt til inddrivelse hos SKAT (som inddriver fordringer for staten), fordi alle andreforsøg på inddrivelse har været forgæves. Herudover har nogle fået enten lån eller enafdragsordning hos vandselskabet.Forud for dette havde selskabet været i dialog med både flertallet af disse 48 grundejereog en lang række andre grundejere, der havde vanskeligt ved at betale. De flestegrundejere fandt efter dialogen med selskabet selv en finansieringsløsning.Guldborgsund Kommune oplyser endvidere, at der har vist sig geografiske forskelle ikommunen, således at der i yderområder er op til ca. 10 % af grundejerne, der harproblemer med betalingen for kloakering, mens der i oplande tættere på motorveje ogkøbstæder er problemer hermed hos ca. 5 % af grundejerne.På baggrund af tallene fra Guldborgsund Kommune og fra oplysninger fra de øvrige 22kommuner med stort indsatsbehov over for ejendomme i den spredte bebyggelsevurderes det, at andelen af husejere med stærkt begrænset eller ingen betalingsevne pålandsbasis er en smule lavere, formentlig 5 %. I så fald er udgangspunktet 5 % af 38.000ejendomme i 1. planperiode svarende til 1900 husejere eller 5 % af 46.000 ejendomme ialt for alle tre planperioder svarende til 2300 husejere på landsplan.Når vandselskabet har etableret tilslutningsmulighed til kloak, giver GuldborgsundKommune ejeren af den pågældende ejendom 6 måneders frist ved påbud til at tilsluttesig. Domspraksis er en bøde på 5000 kr. og efterfølgende 2500 kr. pr. måned i dagbøderfor manglende tilslutning til kloak – efter en forlænget frist på typisk 4 måneder.

KloakeringReguleringen af bidrag eller tilslutning til spildevandsanlæg går tilbage til 1949 og ergennem tiden ændret og konkretiseret talrige gange.I 1991 udformes grundejerens tilslutningspligt i miljøbeskyttelsesloven, som den ser ud idag, hvor det af § 28, stk. 4, fremgår, at hvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanenhar truffet beslutning om kloakering af et område, er der tilslutningspligt, nårkommunen har ført stik frem til grundgrænsen af en ejendom.Tilslutningsbidragets størrelse blev i 1997 i betalingsloven fastsat til 30.000 kr. ekskl.moms for både regnvands- og spildevandskloakering. Heraf udgørspildevandskloakering 18.000 kr. ekskl. moms. Beløbet er det samme i dag, dog medpristals indeksregulering, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2012om betalingsregler for spildevandsselskaber § 2, stk. 2 og 9. Beløbet udgør således i dagfor spildevandskloakering ca. 35.000 kr. inkl. moms.Det er kommunalbestyrelsen, som afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal væregennemført. I forvaltningsretten findes almindelige regler om proportionalitet, lighed oggod forvaltningsskik. Som følge heraf må det blandt andet antages at følge, at borgerneskal have en rimelig frist i forhold til at gennemføre et påbud om kloakering. Detafhænger af en konkret vurdering, hvad der må anses for at være rimeligt i den konkretesag.Grundejerens samlede anlægsudgift til kloakering vil typisk ligge på 50.000-80.000 kr.,hvoraf de 35.000 kr. udgøres af tilslutningsbidraget. Differencen udgøres afomkostninger på egen grund til at bortlede regnvand og føre kloakledning fra bolig tilskel – typisk i størrelsesordenen 15.000 til 45.000 kr. afhængig af afstanden til skellet.Hertil kommer tillige det løbende vandafledningsbidrag.Når de samlede anlægsudgifter og driftsudgifter vurderes under ét, vil kloakering forgrundejeren være økonomisk ligeværdig med de dyreste lokale renseløsninger, jf.nedenfor under afsnit 2.2.For at give det fulde samfundsøkonomiske billede kan det tilføjes, at vandselskabettypisk herudover betaler 100.000 til 125.000 kr. i kloakeringsomkostninger.

Ad i. Ved nedsivning afledes spildevandet til undergrunden (jord og grundvandog eventuelt videre til vandløb, søer eller havet) typisk via sivedræn. Anvendelsenaf nedsivningsanlæg forudsætter normalt, at jordbundsforholdene er egnede tilnedsivning (dvs. at jorden ikke er for leret), og at der er en tilstrækkelig dybde tilgrundvandsspejlet, jf. Miljøstyrelsens vejledning om nedsivningsanlæg op til 30PE (2000). Nedsivningsanlæg kan dog også anvendes, hvor grundvandsstandener høj. Her skal anlægget blot hæves. Nedsivning til undergrunden forudsætter entilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 3 ombeskyttelse af jord og grundvand som udmøntet i kap. 12 i bekendtgørelse nr.1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser mv. eftermiljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.Ad ii. Ved udledning kan spildevandet renses i et biologisk minirenseanlæg (etpræfabrikeret biologisk renseanlæg eller modulenheder), et biologisk sandfilter,hvor spildevandet ledes gennem et sandlag, et rodzoneanlæg, hvor spildevandetledes igennem planters rodzone, eller et beplantet filteranlæg pilerenseanlæg medafløb), hvor spildevandet både ledes gennem et sandlag og planters rodzone.Udledning til vandløb, sø eller hav forudsætter en tilladelse frakommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 4 om beskyttelse afoverfladevand som udmøntet i kap. 7 i bekendtgørelsen om spildevandstilladelserm.v. Desuden er der i bekendtgørelsen om typegodkendelsesordning forminirenseanlæg fastsat bestemmelser om sådanne anlæg.Ad iii. Ved opsamling eller fordampning sker der hverken udledning ellernedsivning. Spildevandet kan opsamles i en samletank og køres til et renseanlæg,eller spildevandet kan afledes til et pilerenseanlæg, hvor spildevandet opsamlesom vinteren, og fordampes via pilen om sommeren. Opsamlings- ogfordampningsløsningerne forudsætter en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf.miljøbeskyttelseslovens kap. 3 om beskyttelse af jord og grundvand somudmøntet i kap. 14 i bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v.Ved alle de nævnte renseløsninger ledes spildevandet normalt til anlægget via enbundfældningstank – dog ikke hvis spildevandet ledes til en samletank. Funktionskravtil bundfældningstanke har siden 1. januar 2011 været fastsat i kapitel 10 a ibekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v.Ad iv. Løsningen med en fælles kloakering også kan gennemføres ved hjælp af etsåkaldt tryksat system, der er et alternativ til en traditionel kloakering. Ved disseløsninger transporteres spildevandet i trykledninger med lille dimension fra småpumpestationer på de enkelte ejendomme.Ad v. Som alternativ til såvel rensning på den enkelte ejendom somkloakering/transport af spildevandet til store centrale renseanlæg findes der også

en mellemvej, hvor et boligområde, landsbysamfund eller et andet geografiskafgrænset område på typisk 200-5000 PE (personækvivalenter) kloakeres ogsamler deres spildevandsrensning i et mindre, decentralt renseanlæg. Der erifølge Dansk Miljøteknologi inden for dette segment nye, biologiskerenseløsninger med membranteknologi under udvikling med enautomatiseringsgrad, der gør det muligt at rense spildevandet til et niveau, dermindst er på højde med de store, centrale renseanlægs spildevandsrensning, ogsom kan drives fra mere centralt hold af de samme aktører, der driver de storekommunale renseanlæg, eller af private aktører. Anlæggene vil således kunne ejesog drives af vandselskaberne eller af grundejerne i en form for andelsselskab medbegrænset ansvar.For så vidt angår de konkrete muligheder og nærmere kriterier for, atkommunalbestyrelsen kan eller skal udstede en tilladelse efter de ovennævntebestemmelser, henvises der til nærmere oplysninger herom i MiljøministerietsVejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. eftermiljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, jf. vejledning nr. 11058 af 1. januar 1999.Kontrol af de nævnte anlæg varetages som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen.Dette fremgår af kap. 9 om tilsyn i miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med meddelelseaf ovennævnte tilladelser kan der fastsættes vilkår om egenkontrol.Kommunalbestyrelsen skal varetage håndhævelsen i overensstemmelse med blandtandet vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, jf. vejledning nr. 6 fra2005.Omkostninger til lokale løsninger afhænger af, hvilke renseløsninger der kan etableres.Den billigste løsning vil være at etablere etnedsivningsanlæg.Anlægsprisen hertilvurderes at være 35.000 – 45.000 kr. Hertil kommer alene udgifter til tømning af slam,samt drift og vedligeholdelse af pumpe samt spuling af fordeler-rør med varierendefrekvens, hvilket i alt beløber sig til ca. 1.500 kr. årligt. Dermed er driftsudgifterneendnu lavere, end hvad der fremgår af spændet nedenfor for de øvrige renseløsninger.Forandre renseløsningerer anlægsinvesteringen typisk på ca. 62.000 kr., jf.Naturstyrelsens virkemiddelkatalog, men kan også variere og således være højere ellerlavere. Dertil kommer driftsudgifter på 1.700-4.500 kr./år. Disse udgifter afhænger af,hvilken renseløsning der etableres.Det bemærkes, at nedsivningsanlæg, pileanlæg mv. forudsætter en velfungerendebundfældningstank. Anlægsudgifter til renovering af en bundfældningstank udgør typisk10-20.000 kr., som således skal lægges til ovenstående priser, hvis grundejeren ikke haren velfungerende tank.

Det etablerede anlæg er ejet af grundejeren, men grundejer er kontraktligt forpligtet tilat lade forsyningen forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægget. Aflovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at baggrunden for ordningen er, atetablering af renseforanstaltninger i det åbne land kan være såvel dyrere som billigereend at blive tilsluttet forsyningen ved almindelig kloakering. De grundejere, der selv kanetablere og drive rensning billigere, end et medlemskab koster, formodes derfor af afslåtilbuddet, mens de grundejere, der må formodes at skulle etablere et dyrere anlæg, kanvælge at lade spildevandsforsyningen forestå udførelsen mod at betalestandardtilslutningsbidrag mv. Derved stilles de dårligst stillede grundejere i det åbneland på lige fod med eller bedre end dem, der er tilsluttet spildevandsforsyningen påalmindelig vis (typisk i byerne).Såfremt grundejeren vælger at tage imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab, kanvandselskabet beslutte at give henstand med tilslutningsbidraget på linje medtilslutningsbidrag til kloakering.Dansk Miljøteknologi oplyser, at det efter foreningens vurdering typisk er under 5 % afgrundejerne, som i kommuner med vandafledningsbidrag på 35 kr./m3 eller derover(f.eks. Slagelse, Haderslev, Vejle og Skanderborg kommuner m.fl.) vælger kontraktligtmedlemskab af vandselskabet. I hovedparten af tilfældene vil det i kommuner som dissevære billigere at etablere egen renseløsning – også når det gælder de nævnte dyrerelokale renseløsninger, jf. afsnit 2.2. Samtidig er der ifølge Dansk Miljøteknologi engenerel forventning om, at vandafledningsbidraget stiger med stigende investeringer e.g.i det åbne land, hvilket yderligere kan motivere til at etablere egen renseløsning.

Afhjælpningsmuligheder i Miljøministeriets lovgivningHenstand med betaling af tilslutningsbidragDer kan være mulighed for at få henstand med betaling af tilslutningsbidraget, der i dagudgør ca. 35.000 kr. incl. moms. Henstandsreglen i betalingsloven har siden 1987 væretuforandret bortset fra, at kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende henstand i2009 med vandsektorloven blev overført fra kommunerne til vandselskaberne. Dengældende henstandsbestemmelse findes i dag i § 4 i lovbekendtgørelse 633 af 7. juni2012 om betalingsregler for spildevandsselskaber:”§ 4.Spildevandsforsyningsselskabet kan yde henstand med betalingen aftilslutningsbidrag.”Ifølge pkt. 3.10 i vejledning nr. 12414 af 1. januar 2001 til betalingsloven kan derforekomme situationer, hvor det – uanset at tilslutningsmulighed foreligger – vil værerimeligt, at kommunalbestyrelsen (i dag vandselskabet) yder henstand med betalingenaf tilslutningsbidrag. Det fremgår videre, at vandselskabet selv kan definere vilkårene forafviklingsordningen, men at den valgte afviklingsordning bør beskrives ibetalingsvedtægten, og at henstandsordningen skal kunne benyttes af alle ejendomme,der ønsker at gøre brug af ordningen. Vilkårene, herunder betalingstidspunktet ellertidspunkterne, skal være nærmere defineret i den konkrete aftale om henstand.Henstandsordningen giver således mulighed for, at spildevandsselskabet kan beslutte atyde henstand med betaling af tilslutningsbidraget, f.eks. ved at fastlægge enafdragsordning. Hvis tilslutningsbidraget afvikles over 5 år ved brug afhenstandsordningen, svarer det til 7.000 kr. pr. år i fem år. Hertil skal lægges renter.Henstandsordningen kan for pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere,hvis betingelserne i afsnit 3.3 i øvrigt er opfyldt, kombineres med indefrysning afanlægsudgifter mv.Det er Miljøministeriets erfaring, at vandselskabernes praksis for henstand kan varierefra selskab til selskab. Forbrugere tilknyttet et bestemt vandselskab behandles såledesens, mens forbrugere tilknyttet hvert sit selskab kan opleve forskellige vilkår selskaberneimellem. Den enkelte spildevandsforbruger kan ikke vælge, hvilket vandselskabvedkommende tilknyttes.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) oplyser, at der, så vidt foreningen erbekendt, ikke er foretaget en egentlig undersøgelse af vandselskabernes praksis forhenstand. DANVA har dog spurgt nogle vandselskaber hertil, og kun et enkeltvandselskab oplyste i den forbindelse, at det giver henstand. Det sker i form af enordning med løbende afdrag over en 3-årig periode, og selskabet har udelukkendeindført denne ordning ud fra en betragtning om, at det er den bedste måde at få pengenehjem fra dårlige betalere på.3.1.2Henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidrag viakommunale ejerbeføjelserSpildevandsforsyningsselskaberne er med vandsektorloven fra 2009 udskilt fra denkommunale forvaltning til selvstændige aktieselskaber. Herved erkommunalbestyrelsernes styringsmuligheder ændret fra anvendelse af det almindeligeover-/underordnelsesforhold til de styringsmuligheder, som en kapitalejer har i forholdtil det selskab, som han besidder kapitalinteresser i.Selskabslovens § 76 fastslår, at kapitalejernes, herunder kommunernes, ret til at træffebeslutninger i kapitalselskabet skal udøves på generalforsamlingen. Kommunen kansåledes ikke instruere selskabets bestyrelse, direktion eller øvrige ansatte, men måbenytte de i selskabsloven foreskrevne ejerbeføjelser på generalforsamlinger i selskabet.I et kapitalselskab besluttes kapitalselskabetsvedtægterpå en generalforsamling, det vilsige, at det er kapitalejerne (aktionærerne), der fastsætter spildevandsselskabernesvedtægter. Inden for selskabslovens rammer er det muligt at skrive ganske detaljerederammer for selskabets virksomhed ind i vedtægterne, f.eks. at grundejere skal giveshenstand med betaling af tilslutningsbidrag, når specifikke kriterier er opfyldt, uanset atbestemmelsen om henstand i betalingsloven ikke forpligter vandselskaberne til at givehenstand.Såfremt en kommune er kapitalejer i et spildevandsselskab, kan kommunen desudenvedtage enejerstrategifor selskabet, hvori fastsættes overordnede retningslinjer forselskabets virke, herunder om kommunens mål og forventninger til forsyningsselskabet.Ejerstrategien kan vedrørende en række forhold angive, hvor kommunen ønsker, atkapitalselskabet skal bevæge sig hen, f.eks. opstille kriterier for, i hvilke situationervandselskabet skal give henstand med tilslutningsbidrag. Ejerstrategien er dog hverkenbindende for selskabets bestyrelse eller ledelse.

Afhjælpningsmuligheder i Økonomi- og IndenrigsministerietslovgivningØkonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at pensionister, førtidspensionister ogefterlønsmodtagere, hvis de har friværdi i den ejendom, der skal kloakeres, kan få etkommunalt lån til betaling af tilslutningsbidraget. Det følger af Økonomi- ogIndenrigsministeriets regler om såkaldt indefrysning af udgifter til blandt andettilslutning til kloak, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2009 om lån tilbetaling af ejendomsskatter. Denne ordning omfatter lån i parcel- og rækkehuse,ejerlejligheder, to- og flerfamiliershuse, stuehuse til landbrugsejendomme,beboelseslejligheder i erhvervsejendomme og fritidshuse, jf. § 1, stk. 4, nr. 2. Detkommunale lån skal efter reglerne i lovens § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev ellerejerpantebrev på ejendommen.

Det følger af lovens § 4, stk. 5 og 6, at når tinglysning er sket, kan lånet ydes, indtillånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets ellerejerpantebrevets pålydende. Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senerepåløbne renter ejeren i forbindelse med opkrævningen af kommunale ejendomsskatter.Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen skifter ejer.Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lånetfortsat ydes, hvis ejendommen overtages af en ægtefælle ved ejerens død eller iforbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgåendefysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution.Det fremgår af § 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen udover tilslutningsudgifter også omfatter vej- og kloakudgifter og lignende, der påhvilerejendommene. Det betyder som udgangspunkt, at bl.a. kloakbidrag og kloakafgifter(herunder renovationsudgift samt bidrag og afgifter til rensningsanlæg) er omfattet afordningen. Udtrykket omfatter endvidere som udgangspunkt den enkelte ejers andel ianlægsudgifter til kloak og kommunal vand-, el- og varmeforsyning i tilfælde, hvorsådanne udgifter straks i deres helhed afkræves af ejerne.Kommunalbestyrelsen har dog i forbindelse med den ovennævnte beslutning mulighedfor at foretage en snævrere afgrænsning af, hvilke afgifter, bidrag og engangsudgifter derskal være omfattet af låneordningen i kommunen. Kommunalbestyrelsen er ligeledesberettiget til i forbindelse med beslutningen at fastsætte en nedre beløbsgrænse for lån,som kan ydes til enkelte ejere.Indefrysningsordningen gælder tillige tilslutning til spildevandsanlæg ved kontraktligtmedlemskab af spildevandsforsyningen, jf. ovenfor i afsnit 2.3. Det følger af lov nr. 424af 1. juni 1994 om ændring af lov om betaling af ejendomsskatter, hvormed der indførtesen pligt i § 1, stk. 1, nr. 2, for kommunerne til at yde lån til udgifter til tilslutning tilkollektive anlæg, hvortil der er tilslutningspligt. Efter lovens forarbejder kan det f.eks.være tilslutning til spildevandsanlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Afhjælpningsmuligheder i Skatteministeriets lovgivningSkatteministeriet oplyser, at BoligJobordningen – i daglig tale ”servicefradraget” eller”håndværkerfradraget” – blev indført i juni 2011 som en midlertidig forsøgsordning medskattemæssigt fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.Efter ordningen kan der fradrages op til 15.000 kr. pr. person over 18 år i en husstand ihvert af årene 2011 og 2012. Da skatten i en gennemsnitskommune er ca. 33,7 procent,vil grundejeren typisk kunne spare ca. 5.000 kroner i skat, hvis der gives et fradrag på15.000 kroner.De omfattede ydelser er dels visse serviceydelser i hjemmet, dels visse vedligeholdelses-og reparationsarbejder på eksisterende helårsboliger, hvor den skattepligtige har fastbopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse. Der kan tages fradrag for lønudgifter tilkloakarbejder på egen grund samt til anlæg af lokale renseløsninger som bl.a.nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, minirensningsanlæg og rodzoneanlæg.Ordningen gælder for arbejde udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 og til og medden 31. december 2012.

Muligheder på Miljøministeriets områdeUndtagelse af specifikke grupper af grundejere fra krav om forbedretspildevandsrensningEn hjælpemulighed, som retter sig mod kommunen frem for den enkelte grundejer, eradgangen til at undtage enkelte ejendomme i et spildevandsområde fra krav omforbedret spildevandsrensning i tilfælde, hvor påbud herom synes udsigtsløst. Someksempler herpå kan nævnes tilfælde, hvor der f.eks. ikke er indlagt vand og afløb påejendommen, hvor ejendommen er kondemneret efter kapitel 9 i lov om byfornyelse ogudvikling af byer, eller hvor ejendommen efter kommunens opfattelse fremstår i sådårlig stand, at den er nedrivningstruet.Det er her afgørende, at muligheden for at undtage visse ejendomme fra forbedretspildevandsrensning ikke må tilsidesætte de overordnede krav i vandrammedirektivetom forbedring af vandmiljøet. Hvis kommunen iagttager disse overordnede krav, er detMiljøministeriets vurdering, at sådanne undtagelser er mulige i tilfælde, hvor det kanske inden for rammerne af den gældende spildevandsplan for området, eller hvorspildevandsplanen ændres, således at det klart fremgår, at de nævnte typer afejendomme fremadrettet ikke er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning,så længe der ikke udledes spildevand fra dem.Dette forudsætter dog, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med de til grundliggende vandplaner for det pågældende spildevandsområde/vandopland, jf. § 5, stk. 1,nr. 1, i spildevandsbekendtgørelsen. Dette vurderes umiddelbart ikke at væreproblematisk i forhold til ejendomme uden vandforsyning eller egen brønd samtkondemnerede ejendomme, som dermed må formodes ikke at have nogen betydendeudledning af spildevand.For så vidt angår spørgsmålet om ejendomme, der er i så dårlig stand, at de ernedrivningstruede, kan disse undtages gennem en omprioritering inden forvandplanernes indsatsrammer. Får en undtagelse af ejendomme, der er i dårlig standderimod betydning for den samlede indsats, forudsætter det anvendelse afvandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, hvorefter indsatser kan udskydes pågrund af tekniske eller økonomiske forhold, jf. direktivets art. 4.Miljøministeriet anbefaler, at kommunens afgrænsning af begrebet ” nedrivningstruedeejendomme” i spildevandsøjemed beror på en faktuelt funderetproportionalitetsvurdering, hvor kloakkens værdi vejes i forhold til værdien af denbygning, der påtænkes kloakeret, frem for f.eks. en konkret vurdering af betalingsevnenhos den enkelte grundejer. Sigtet hermed er at undgå, at kommunensspildevandsindsats kommer til at hvile på en vurdering af socialpolitiske forhold.Det er Miljøministeriets vurdering, at en simplere løsning og en måde at undgåstillingtagen til grundejernes øvrige forhold kan være i spildevandsplanen udelukkende

at undtage kondemnerede ejendomme samt ubeboede ejendomme, der er i så dårligstand, at de er nedrivningstruede.Når man udtager ejendomme af kloakoplande, gælder det generelt, at der vedundtagelsen ikke må ske en væsentlig forringelse af kloakforsyningens samledeøkonomi, og at kloakforsyningen fortsat skal kunne fungere teknisk forsvarligt, jf. detlignende krav i spildevandsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 3-4, om udtræden afspildevandsforsyningen. Det er dog Miljøministeriets vurdering, at der ikke er risikoherfor ved undtagelse af enkelte ejendomme, der er i så dårlig stand, at de ernedrivningstruede.Kommunen skal herudover være i stand til at følge op over for de undtagne ejendomme itilfælde af ændringer i spildevandsforholdene, f.eks. hvis kondemneringen ophæves,ejendommen renoveres, ved ejerskifte eller anden ændring i beboerforholdene. Enløsning herpå kunne eventuelt være at gøre undtagelsen tidsbegrænset, så kommunenskal revurdere undtagelsen efter nogle år eller ved begyndelsen af en nyspildevandsplan- eller vandplanperiode. Med en tidsbegrænsning kan kommunenendvidere undgå uhensigtsmæssigheder i spildevandsplanlægningen på længere sigtsom følge af, at der ved undtagelse af konkrete ejendomme fra spildevandsrensning kanopstå ”huller” i det lokale kloakledningsnet.I de tilfælde, hvor kommunerne anvender muligheden for at undtage ejendomme i deresspildevandsplan, og hvor spildevandsplanen om nødvendigt ændres inden for deovenfor skitserede rammer, er det Miljøministeriets vurdering, at allerede udstedtepåbud om forbedret spildevandsrensning for de undtagne ejendomme bortfalder i detilfælde, hvor påbuddet endnu ikke er efterkommet af grundejeren. Dette skyldes, atgrundlaget for de udstedte påbud er bortfaldet med ændringen af spildevandsplanen.

Obligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling aftilslutningsbidragSom nævnt i afsnit 3.1.1 giver betalingsloven i dag vandselskaberne mulighed for at ydehenstand med betalingen for udgifter til tilslutning til kloak (tilslutningsbidraget). Det erMiljøministeriets erfaring, at vandselskabernes praksis på området varierer, hvorvedgrundejere, der skal betale for tilslutningsbidrag, og som i øvrigt har sammenligneligeøkonomiske forhold, risikerer at blive stillet forskelligt i forhold til at opnå hjælp tilfinansiering afhængig af, hvor i landet de bor, og hvilket vandselskab de er tilknyttet.Miljøministeriet vurderer, at en måde, hvorpå grundejere kunne få en mere ensartetadgang til henstand med betaling af tilslutningsbidrag, kunne være ved en ændring af §4 i lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2012 om betalingsregler for spildevandsselskaberat give kommunalbestyrelsen adgang til at pålægge vandselskaberne at yde henstand,når specifikke vilkår er opfyldt. Der kunne f.eks. være tale om tilbagebetaling i faste, ligestore rater over mindst 5 år i tilfælde, hvor grundejeren hverken har likvider, friværdi iegen bolig eller andet og dermed ikke har mulighed for at stille sikkerhed for lån iboligen til betaling af tilslutningsbidraget.De renteomkostninger, som vandselskabet måtte få som følge af hver konkret henstand,kunne f.eks. indregnes i henstandsordningen for den pågældende grundejer. Hervedbetaler den respektive grundejer selv løbende for de renteudgifter, der er en følge afdennes egen henstandsordning. I modsat fald ville vandselskabets renteudgift skulleovervæltes på de øvrige forbrugere via taksterne for afledning af spildevand, hvilket,

Miljøministeriet vurderer, vil være i strid med princippet i betalingslovens § 1, stk. 1, om,at forureneren betaler.I forhold til prisloftsreglerne i lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorensorganisering og økonomiske forhold (vandsektorloven), finansieres investeringer – fx tiludbygning af kloaknettet – normalt ved lån med mulighed for kommunegaranti, da detbl.a. har været hensigten, at vandselskaberne ikke skulle spare op for forbrugernespenge. Grundejernes betaling af tilslutningsbidrag bliver modregnet i det tillæg, som etvandselskab får til finansiering af investeringerne i prisloftet. Hvis tilslutningsbidragetbetales i rater, modregnes det i tilsvarende rater.Det er Miljøministeriets vurdering, at ratebetaling (henstand) derfor almindeligvis vilvære uproblematisk for vandselskabernes finansieringsmuligheder, og at reglerne omprisloftet ej heller er en hindring herfor. Kun hvis et vandselskab ønsker at finansiereden pågældende udbygning fuldt ud uden lånefinansiering, kan en henstandsordningvirke som en barriere for selskabet, f.eks. hvor tilslutningsbidragene anvendes tiludbygning samme år, som de opkræves, og vandselskabet ikke ønsker at lånefinansiereudbygningen. Alternativt har vandselskabet dog mulighed for at tilpasse investeringen,så der alene planlægges for en del af de forventede indtægter, i stedet for at planlæggefuld udnyttelse af de forventede indtægter fra tilskudsbidrag.Manglende betaling af tilslutningsbidrag samt løbende driftsbidrag overgår i dag tilopkrævning i SKAT, der opkræver fordringer for offentlige myndigheder. Hvis et kravikke kan inddrives, afskrives fordringen. Afskrivningen indregnes fuldt ud ivandselskabets prisloft som en 1:1-omkostning, og betales dermed af vandselskabetsøvrige forbrugere over taksterne. En udjævning af denne forhøjelse af taksterne over enlængere periode kan opnås via prisloftets regler om lånefinansiering af investeringer (tiludbygning af kloaknettet), så forbrugerne i praksis ikke oplever markante, pludseligetakststigninger.4.1.3Henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidrag viakommunale ejerbeføjelserSom nævnt i afsnit 3.1.2 er kommunalbestyrelsernes styringsmuligheder medvandsektorloven ændret fra anvendelse af det almindelige over-/underordnelsesforholdtil de styringsmuligheder, som en kapitalejer har i forhold til det selskab, som dennebesidder kapitalinteresser i.Anvendelse af selskabsretlige ejerbeføjelser og vedtagelse af en ejerstrategi forudsætter- hvis disse styringsværktøjer skal kunne anvendes til at give grundejere henstand medtilslutningsbidrag til kloakering eller kontraktligt medlemskab af vandselskabet - atkommunen har et flertal på selskabets generalforsamling og - hvis der er tale om envedtægtsændring - et kvalificeret flertal på 2/3.Imidlertid kan ejerstrategien ikke fuldt ud binde bestyrelsen i vandselskabet, idetbestyrelsen ifølge selskabslovgivningen alene skal varetage selskabets interesser. Såledesskal ejerstrategien respektere armslængdeprincippet og rollefordelingen mellemspildevandsforsyningsselskabet og dets kapitalejer(e). Gør selskabets bestyrelse ogdirektion ikke det, og lider selskabet herved tab, kan de efter omstændighederne bliveerstatningsansvarlige overfor selskabet. Omvendt har kapitalejer(e) pågeneralforsamlingen afsætte bestyrelsen for selskabet, hvis ejerstrategien ikke følges.

Obligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling af udgifter tilanlæg af kloak (ledning mv.) eller lokale renseløsningerEfter gældende regler falder anlægsarbejder og renseløsninger på grundejeresejendomme uden for vandselskabets hovedvirksomhed og kan ikke finansieres afvandselskabet. Der er her endvidere tale om anlægsarbejde, der som udgangspunktudføres af private vvs-virksomheder mv., som fungerer på markedsvilkår og ikke kanforpligtes via en eventuel henstandsordning som den netop skitserede forvandselskaberne.Hertil kommer, at hvis der kunne være tale om, at et vandselskab skulle drive finansielvirksomhed i forhold til private virksomheders anlægsarbejder på privat grund, finderMiljøministeriet det tvivlsomt, om finansiel virksomhed har en sådan tæt relation tilspildevandsforsyning, at det kan begrundes ud fra vandsektorloven.

Muligheder på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områdeAnvendelse af midler fra Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikters LAG-puljeMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter har undersøgt tilskudsmuligheden forgrundejere ved spildevandsrensning i det åbne land i forbindelse medtilskudsordningerne via lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder.Tilskudsmidlerne er målrettet udviklingsprojekter i landdistrikter og fiskeriområdermed henblik på at skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.Der er således efter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters vurdering ikke mulighedinden for rammerne af rådsforordningerne og den nationale udmøntning at yde tilskudtil grundejere for at opfylde nye krav til spildevandsrensning i det åbne land.Formålet med tilskudsordningerne er at fremme projekter, der skaber nyearbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter involverer lokale kræfter i arbejdet med atudvikle landdistrikter og fiskeriområder gennem de EU-medfinansieredeLanddistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogram. Det sker via 57 lokaleaktionsgrupper (LAG) fordelt over hele landet.De lokale aktionsgrupper arbejder efter LEADER-metoden. Metoden sikrer, at lokaleborgere har indflydelse på udviklingen, og skaber sammenhæng mellem de mange lokaleudviklingstiltag. De lokale aktionsgrupper fordeler tilskud til lokale projekter, der skalskabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder.Aktionsgrupperne kan støtte en bred vifte af projekter - fra fritids/kulturtilbud til tilskudtil mikrovirksomheder, turisme, fornyelse af landsbyer mv. Tilskud kan søges afforeninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, almennyttigesammenslutninger og offentlige myndigheder.For at et projekt kan opnå tilskud, skal formålet med projektet ligge inden for rammerneaf den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi. Det er en forudsætning for tilskud, atprojektet bidrager til at opfylde aktionsgruppens kvantitative mål.

Der er tale om dansk udmøntning af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20.september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne (EL-FUL) med senere ændringer ogRådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond.4.2.2Anvendelse af midler fra byfornyelseslovgivningenLov om byfornyelse og udvikling af byer fastsætter i § 6 bestemmelser om, hvilkeaktiviteter der kan støttes som områdefornyelse. Der er alene tale om kommunaleopgaver på offentlig grund.Konkret drejer det sig om:Udgifter til programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter iforbindelse med beslutningen om områdefornyelse,Foranstaltninger som etablering og forbedring af torve, pladser ogopholdsarealer,Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunderetablering af lokaler samt -etablering af særlige trafikale foranstaltninger.Beslutninger om områdefornyelse giver derfor efter Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters vurdering ikke mulighed for at yde støtte til udgifter, der er forbundetmed tilslutning til fælles kloak.Byfornyelseslovens §§ 8 og 21 om bygningsfornyelse fastsætter regler for støtte tilprivate ejere for henholdsvis private udlejningsboliger og ejer- og andelsboliger. Lovensbestemmelser er nærmere uddybet i bekendtgørelse om statsrefusion af kommunaleudgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer samt i bekendtgørelse omstøtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejderefter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Loven og de nævnte bekendtgørelseromhandler ikke muligheder for at støtte udgifter, der er forbundet med tilslutning tilfælles kloak.4.2.3Anvendelse af midler fra landdistriktspuljenMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje (Pulje tilforsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små ø-samfund) sigter på at skabe nyaktivitet gennem forsøg, information og forskning, og at give inspiration til lignendeprojekter og aktiviteter andre steder i landet.Puljen yder støtte til tre forskellige projekttyper:a. Forsøgsprojekter i landdistrikterneb. Projekter på de små øer samtc. Forsknings- og informationsprojekter.Det overordnede mål med Landdistriktspuljen er at forbedre landdistrikternesudviklingsmuligheder. På den baggrund gælder følgende delmål for forsøgsprojekter ilanddistrikterne:At skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser i landdistrikterne -herunder nicheproduktion - eventuelt som en kombination af privat ogoffentligt arbejdeAt styrke bosætningen i landdistrikterneAt styrke integrationen af nye landdistriktsborgere - såvel danskere somnydanskere

5. SammenfatningMiljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i overensstemmelsemed ”Ramme for en undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere vedspildevandsrensning i det åbne land”, som blev oversendt til Folketinget den 16. april2012 gennemført en undersøgelse af rækkevidden af og samspillet mellem deeksisterende økonomiske hjælpemuligheder samt mulige alternative finansieringskilder.Undersøgelsen afdækker endvidere eksisterende alternativer til kloakering i det åbneland. Undersøgelsen fremkommer på denne baggrund ikke med anbefalinger om valg afspecifikke hjælpemuligheder.Størrelsen af udgifter til forbedret spildevandsrensning kan udgøre en betydeligengangsudgift for den enkelte grundejer. Betalingsreglerne har imidlertidgrundlæggende været de samme gennem mange år, og grundejere har igennem årtierbetalt et tilslutningsbidrag til kloakfællesskabet og for kloakarbejdet på sin egen grund.Det vil sige, at de tilsvarende udgifter over årene er blevet betalt af alle de ejendomme,der i dag er tilsluttet kloaknettet, mens de ejendomme, hvor spildevandsrensningen nuskal forbedres, indtil nu haft meget lave omkostninger til spildevandsrensningsammenlignet med andre.Dette til trods er det Miljøministeriets opfattelse, at udgangspunktet for forbedretspildevandsrensning i dag må være, at de bedste og mest effektive teknologier bør tages ianvendelse. Ligesom det er vigtigt, at kommuner og vandselskaber ikke arbejder for atkloakere for enhver pris, hvis der eksisterer miljømæssigt og samfundsøkonomisk bedreløsningsmuligheder. Dette er en linje, der støttes af bl.a. Dansk Industri.Undersøgelsen viser, at størrelsen af udgifter til forbedrede lokalespildevandsrenseløsninger eller kloakering afhænger af de lokale forhold.Isoleret set vil lokale renseløsninger ofte være billigere end kloakering, men i de tilfælde,hvor grundejeren ikke har en velfungerende bundfældningstank, kan kloakering væreden billigste løsning for grundejeren, når dette sker ved kontraktligt medlemskab hosvandselskabet, og når vandafledningsbidraget er fastsat til under 35 kr./m3 spildevand.Samtidig findes der visse muligheder for at få udskudt udgifter til lokal rensning ogkloakering eller få skattefradrag herfor, som grundejeren tillige skal tage højde for vedvalg af spildevandsløsning. Det drejer sig om:vandselskabernes mulighed for at give grundejere henstand med betalingen aftilslutningsbidrag til offentlig kloak,indefrysning af ejendomsskatter mv., herunder tilslutningsbidrag oganlægsudgifter til kloak, samtBoligJob-ordningen, der giver fradrag for lønudgifter til bl.a. anlæg af kloakeller andre spildevandsrenseløsninger. Ordningen udløber dog ved årsskiftet.

være samfundsmæssige hensyn, der taler for kloakering, f.eks. hensynet til etsammenhængende kloaksystem og rentabilitet i rørføringen, selv om vandselskabet påden anden side for hver kloakering typisk betaler 100.000 til 125.000 kr. ikloakeringsomkostninger.Fremadrettet har undersøgelsen endvidere set på alternative finansieringsmuligheder.Det drejer sig om:Undtagelse af specifikke grupper af grundejere fra krav om forbedretspildevandsrensningObligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidragHenstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidrag viakommunale ejerbeføjelserObligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling af udgifter til anlæg afkloak (ledning mv.) eller lokale renseløsningerMidler fra By-, Bolig og Landdistriktsministeriets LAG-puljeMidler fra byfornyelseslovgivningenMidler fra landdistriktspuljen

En gennemgang heraf viser efter de respektive ministeriers vurdering af eget ressort, atde tre førstnævnte muligheder (alle på Miljøministeriets område) vedrørende undtagelseaf specifikke grupper af grundejere fra krav om forbedret spildevandsrensning,vedrørende obligatorisk henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidragog vedrørende henstand via kommunale ejerbeføjelser i vandselskaberne vil være muligeat arbejde videre med under henvisning til formålet om at opnå forbedretspildevandsrensning i det åbne land.Det er Miljøministeriets vurdering, at initiativet om obligatorisk henstand fra vandselskabernemed betaling af tilslutningsbidrag vil kræve en ændring af § 4 i lovbekendtgørelse nr. 633 af 7.juni 2012 om betalingsregler for spildevandsselskaber, mens initiativet om undtagelse afspecifikke grupper af grundejere fra krav om forbedret spildevandsrensning og initiativet omhenstand via kommunale ejerbeføjelser i vandselskaberne vil kunne gennemføres afkommunerne på det foreliggende lovgrundlag.

Ramme for undersøgelse af hjælpemuligheder forgrundejere i forhold til spildevandsrensning i det åbnelandMange vandløb og søer i Danmark lever ikke op til de miljømål, der er fastsat eftervandrammedirektivet, og forurening fra enkeltejendomme lokalt giver et betydeligt bidrag tilforureningen af disse vandområder. Derfor er der behov for en øget rensning af spildevandet i detåbne land.Indsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbne land blev besluttet af Folketinget i 1997.Indsatsen har ikke været gennemført i den forventede takt, og der kan nu konstateres et stortefterslæb. Regeringen har derfor i vandplanerne fastsat, at der inden udgangen af 2015 skalgennemføres en indsats over for knap 40.000 ejendomme, enten ved at rensningen forbedres på deenkelte ejendomme, eller ved at de kloakeres.For at sikre gennemførelsesmulighederne for de kommuner, der står over for den størsteudfordring, er der i vandplanerne besluttet et generelt niveau for gennemførelse afspildevandsindsatsen på ejendomme opgjort per 1.000 indbyggere om året. Det betyder i praksis, atkommuner med stort efterslæb får længere tid til at gennemføre indsatsen, der således i nogleområder først vil blive færdiggjort i anden og tredje planperiode frem mod 2027.Størrelsen af udgifter til forbedrede lokale renseløsninger eller kloakering afhænger af de lokaleforhold og kan udgøre en væsentlig engangsudgift for den enkelte husejer. Der eksisterer vissemuligheder for at få nedsat udgifter til lokal rensning og kloakering, men det vurderes i lyset af deøkonomiske konjunkturer og de seneste års ændringer i huspriserne nødvendigt at undersøgeeksisterende og eventuelt supplerende hjælpemuligheder nærmere.Rammerne for undersøgelseUndersøgelsen skal afdække rækkevidden af og samspillet mellem de eksisterende økonomiskehjælpemuligheder samt mulige alternative finansieringskilder. Undersøgelsen skal endvidereafdække eksisterende alternativer til kloakering i det åbne land.Konkret vil undersøgelsen afdække følgende forhold:Kortlægning af alternativer til kloakering. Hvad er de nyeste teknologiske løsninger til rensningaf spildevand i det åbne land (nedsivningsanlæg, rodzoneanlæg, minirenseanlæg etc.), hvad eromkostningerne til etablering af disse løsninger, og hvilke økonomiske hjælpemulighederfinder anvendelse (Dansk Miljøteknologi inddrages i dette arbejde).Kortlægning af rækkevidden af Økonomi- og Indenrigsministeriets indefrysningsordning,herunder hvorvidt denne også kan dække anlægsudgifter til kloak og lokalspildevandsrensning.Undersøgelse af muligheden i Økonomi- og Indenrigsministeriets lovgivning for at tinglyseanlægsudgifter til kloakering og lokale renseløsninger på en ejendom og derved udskydebetalingen heraf til ejerskifte.Undersøgelse af muligheden for at anvende midler under Ministeriet for By-, Bolig ogLanddistrikter til hjælpeordninger, herunder sammenhængen til by- og områdefornyelse.Undersøgelse af muligheden for skattefradrag til anlægsaktiviteter i den nuværendeBoligJobordning og i den forventede Energirenoveringspulje.Undersøgelse af muligheden for pålægge forsyningerne at yde henstand og tilbydeafdragsordninger i forhold til tilslutningsbidrag.Det er en central præmis for undersøgelsen, at der ikke sker forskydning af ansvar mellemmyndighedsniveauer. Det vil således fortsat være de enkelte sektorministerier, kommuner, erhvervog private, der er ansvarlige for at gennemføre de relevante initiativer.OrganiseringUndersøgelsen iværksattes af Miljøministeriet (Naturstyrelsen) i samarbejde med Ministeriet forBy- Bolig og Landdistrikter.Tidsplan og procesUndersøgelsen forelægges for Folketingets Miljøudvalg i oktober 2012.