MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 110: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier, fra miljøministeren

1.I§ 23, stk. 1,indsættes som sidste punktum:»Der kan herunder fastsættes regler om opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg til forbrugere.«2.§§ 38 bog38 cophæves, og i stedet indsættes:»§38 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisation som betingelse for at forhandle,erhvervsmæssigt anvende eller rådgive om anvendelse af bekæmpelsesmidler, og om at forhandlereskal have ansatte, der er autoriserede.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder om:1) at autorisation forudsætter bevis for at have modtaget undervisning i eller på anden vis athave fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse afbekæmpelsesmidler,2) kravene til undervisningens indhold m.v. og om opnåelse og fornyelse af beviset,3) at uddannelsesinstitutioner m.v., som udsteder beviser, straks efter udstedelsen skal foretagedigital indberetning til miljøministeren om personer, der har opnået bevis, og4) at en autorisation kan nægtes, hvis den pågældende er straffet efter kemikalielovens § 59,stk. 2, efter bestemmelser i regler, udstedt i medfør af lovens § 59, stk. 4, 2. pkt. eller efterbestemmelser i regler, udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse forovertrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler i kemikalieloven eller regler omsprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler udstedt imedfør af lov om miljøbeskyttelse.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt tilprofessionel brug, kun må ske til personer, der er autoriserede efter regler udstedt i medfør af stk. 2.Stk. 4.Der kan opkræves betaling til dækning af kursusudgifterne ved undervisningen, i det omfangudgifterne ikke dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning.1

Stk. 5.Miljøministeren fører et offentligt tilgængeligt elektronisk register over autoriserede.Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne til etablering ogdrift af det elektroniske register.Stk. 6.Uddannelsesinstitutioner, som tilbyder undervisning og udstedelse af beviser ioverensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 3, skal tillige give andre, der ikke erunderlagt krav om autorisation, adgang hertil.§ 38 c.Den, der ved dom straffes efter kemikalielovens § 59, stk. 2, efter bestemmelser i regler,udstedt i medfør af lovens § 59, stk. 4, 2. pkt. eller efter bestemmelser i regler, udstedt i medfør af §110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse for overtrædelse af reglerne omplantebeskyttelsesmidler i kemikalieloven, henholdsvis regler om sprøjteudstyr og indretning afvaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, kan veddommen frakendes en autorisation, der er meddelt efter regler udstedt i medfør af § 38 b, for etnærmere fastsat tidsrum af mellem 1 og 5 år.Stk. 2.I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende undersagens behandling ikke må udøve den virksomhed, som kræver autorisation. Det kan i kendelsenbestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til frakendelse afautorisation en frifindende dom i sagen, bortfalder frakendelsen, selv om dommen ankes.Stk. 3.Har en autorisation efter stk. 1 været frakendt, er opnåelse af autorisation efterfrakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende på ny opnår autorisation efter regler, udstedti medfør af § 38 b, stk. 1 og 2.«3.§ 38 eophæves og i stedet indsættes ikapitel 7:»§38 e.Ministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå dererhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre journal over brugen af disse midler.Stk. 2.Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indgå iden i stk. 1 nævnte journal.«4.Efter § 38 e indsættes ikapitel 8:»§38 f.Enhver producent eller importør af et stof, en blanding eller en anden vare skal være ibesiddelse af dokumentation for, at stoffet, blandingen eller varen opfylder de krav, der er fastsat idenne lov, i regler fastsat i medfør heraf og i EU-forordninger om de stoffer, blandinger og varer,der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene tildokumentationen.Stk. 2.Enhver producent, der sælger et stof eller en blanding, og enhver importør af et stof eller enblanding skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller blandingen:1) Handelsnavn eller navne,2) kemisk navn,3) mængden, som importeres eller sælges, og4) for blandinger: kemisk navn for indholdsstofferne og vægtprocent for de indholdsstoffer, der erklassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret.Stk. 3.Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er dettilstrækkeligt, hvis oplysningerne er indsendt til det fælles register for Beskæftigelsesministeriet ogMiljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret) og importøren har fået enbekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, § 10, stk. 1, og § 19.Stk. 4.Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til miljøministeren ellertilsynsmyndighederne.«

5.Efter § 51 c indsættes ikapitel 10:»§51 d.Den, der fører et register over tjenesteydere, der er tilgængeligt for danskemiljømyndigheder, skal stille dette til rådighed for myndigheder i andre EU/EØS-lande på sammevilkår.«6.§ 59, stk. 1, nr. 6, ophæves.Nr. 7-12 bliver herefter nr. 6-11.7.I§ 59, stk. 1, nr. 7,der bliver nr. 6, ændres »§ 38 e, stk. 4,« til: »§ 38 f, stk. 4,«.8.§ 59, stk. 4,affattes således:»Stk.4.I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10 a, §15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, §30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33, stk. 3 og 8, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 3, § 38 a, §38 b, stk. 1-3, § 38 d, § 38 e, § 39, § 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a, og § 47 a, stk. 2, kan derfastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år underomstændigheder som beskrevet i stk. 2.«9.I§ 59indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Ved markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel28 og 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF, udmåles en skærpet straf, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen aferhverv. Det samme gælder ved overtrædelse af reglerne om besiddelse af ikke godkendteplantebeskyttelsesmidler fastsat i medfør af lovens § 4 a.«Stk. 6 bliver herefter stk. 7.10.I§ 59indsættes somstk. 8:»Stk.8.Anklagemyndigheden indberetter til miljøministeren oplysninger om personer, der erfrakendt autorisation, jf. § 38 c, eller ved dom eller bødevedtagelse er straffet efter lovens § 59, stk.2, eller efter bestemmelser i regler, udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt. eller i medfør af § 110,stk. 3, 2. pkt. i miljøbeskyttelsesloven, for overtrædelse af reglerne om bekæmpelsesmidler ikemikalieloven, henholdsvis regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. tilplantebeskyttelsesmidler.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget sigter mod at skærpe straffene i sager om erhvervsmæssig markedsføring oganvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler herunder eksempelvis plantebeskyttelsesmidler, derikke er godkendt i EU, kopiprodukter og produkter, der indeholder et tilsvarende aktivstof, der ergodkendt i Danmark.Herudover foreslås der på to områder indført bemyndigelsesbestemmelser for miljøministeren.Det drejer sig om bemyndigelse til at fastsætte regler om autorisation af erhvervsmæssige brugereaf bekæmpelsesmidler, rådgivere, forhandlere og ansatte hos forhandlere, herunder om nægtelse afautorisationer. Bestemmelsen vil i første omgang alene blive brugt til at fastsætteautorisationsordninger vedrørende plantebeskyttelsesmidler for erhvervsmæssige brugere og ansattehos forhandlere. Derudover indsættes i loven en bestemmelse om adgang til frakendelse af sådanneautorisationer ved dom. Bestemmelserne er i et vist omfang nødvendige med henblik påimplementering af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009om en ramme for fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.Derudover indsættes i loven en bemyndigelse til at fastsætte regler om opbevaring afbekæmpelsesmidler ved salg til forbrugere.2. Generelt om plantebeskyttelsesmidlerReglerne om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler findes i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidlerog om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (herefterplantebeskyttelsesmiddelforordningen). Forordningen regulerer markedsføring og anvendelse afplantebeskyttelsesmidler. Et plantebeskyttelsesmiddel skal være godkendt i Danmark, før det måmarkedsføres og anvendes i Danmark.Kemikalieloven indeholder herudover i kapitel 7, jf. §§ 38 a-d, forskellige bemyndigelser,hvorefter der kan fastsættes diverse regler om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.Supplerende regler om plantebeskyttelsesmidler findes i bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011om bekæmpelsesmidler med senere ændringer, som blandt andet regulerer den lovlige besiddelse.Salg af plantebeskyttelsesmidler er belagt med afgift. Reglerne om opkrævning af afgift af solgteplantebeskyttelsesmidler findes i lov om afgift af bekæmpelsesmidler (herefter afgiftsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008 med senere ændringer.Der er derudover fastsat regler om plantebeskyttelsesmidler i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtiganvendelse af pesticider (herefter rammedirektivet). Rammedirektivet er altovervejendeimplementeret ved lov nr. 294 af 11. april 2011 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkterog forskellige andre love samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.Rammedirektivet indeholder i artikel 5 bl.a. krav til uddannelse eller viden for alle professionellebrugere, distributører og rådgivere vedrørende pesticider og anvendelsen heraf mv. Af bilag 1 irammedirektivet fremgår en række krav og betingelser til uddannelsen. Her er blandt andet nævntrelevant lovgivning om pesticider og anvendelse heraf, eksistensen og risiciene ved ulovligepesticider og metoder til at identificere sådanne produkter, de farer og risici, der er forbundet medpesticider, og hvordan de kan identificeres og begrænses.

Der skal være adgang til grundlæggende samt supplerende uddannelse. Senest den 26. november2013 skal medlemsstaterne indføre certifikatsordninger, der kan dokumentere, at de professionellebrugere, distributører og rådgivere har erhvervet fyldestgørende viden om plantebeskyttelsesmidlerog anvendelsen heraf m.v. Certifikatsordningerne skal indeholde krav og procedurer for tildeling,fornyelse og inddragelse af certifikater. Herudover stiller direktivet i artikel 6, stk. 1, krav om, atforhandlere skal have tilstrækkeligt mange ansatte, som har et certifikat, med henblik på rådgivningaf kunder i salgsøjeblikket.3. Hovedpunkterne i lovforslaget3.1. Skærpelse og ensretning af bødeniveauet3.1.1. Gældende ret3.1.1.1. Strafudmålingen efter afgiftslovenDet fremgår af § 1, stk. 1 i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, at der skal betales afgift afplantebeskyttelsesmidler, der er godkendelsespligtige efter kemikalieloven.SKAT beregner afgiften som en værdiafgift med differentierede afgiftssatser for tre hovedtyper afbekæmpelsesmidler. Afgiftsgrundlaget for beregningen vil normalt være engrosprisen på detulovlige plantebeskyttelsesmiddel, som f.eks. vil fremgå af en faktura.For varer, der modtages fra udlandet, og som ikke gøres til genstand for omsætning, fastsættesden afgiftspligtige værdi af SKAT på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger ogden avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.Manglende afgiftsbetaling straffes i dag efter § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 6 i afgiftsloven. På baggrundaf afgiftsunddragelsen fastsættes en bøde. Ved bødefastsættelsen skelnes der mellem, omovertrædelsen af afgiftsloven er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller omovertrædelsen er begået med forsæt til afgiftsunddragelse. I sager, hvor overtrædelsen afafgiftsloven er begået forsætligt, og hvor afgiftsunddragelsen er på 100.000 kr. eller derunder,beregnes bøden som et beløb svarende til ½ af den del af afgiften, der ligger under 30.000 kr. samt100 % af den del, der ligger over 30.000 kr. Det betyder, at en afgiftsunddragelse på 50.000 kr. vilkunne straffes med en bøde på ((30.000 kr. x ½) + (50.000 kr.-30.000 kr. x 1)) = 35.000 kr. I sager,hvor overtrædelsen af afgiftsloven er begået med forsæt til afgiftsunddragelse, og hvorafgiftsunddragelsen overstiger 100.000 kr., vil der kunne idømmes frihedsstraf samt en tillægsbøde,som beregnes som et beløb svarende til ½ af afgiftsunddragelsen.I sager, hvor overtrædelse af afgiftsloven er begået ved grov uagtsomhed, og uanset størrelsen påafgiftsunddragelsen, beregnes bøden som et beløb svarende til � af den del af afgiften, der liggerunder 30.000 kr. samt ½ af den del, der ligger over 30.000 kr. Det betyder, at en afgiftsunddragelsepå 50.000 kr. vil kunne straffes med en bøde på ((30.000 kr. x �) + (50.000 kr. – 30.000 kr. x ½)) =17.500 kr.Udover bøden vil SKAT også opkræve den unddragne afgift. Hertil kommer, at der i sager omulovlige bekæmpelsesmidler ofte samtidig med straffen for afgiftsunddragelsen efter afgiftslovenvil blive fastsat en straf for overtrædelse af kemikalielovens regler.Som nærmere omtalt nedenfor medfører den seneste – og endnu ikke ikrafttrådte - ændring afafgiftsloven, at SKAT fremover ikke ved markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler kanberegne og opkræve afgiften, ligesom der ikke kan idømmes en bøde efter afgiftsloven forafgiftsunddragelsen. Der henvises herom til afsnit 3.1.2 nedenfor.3.1.1.2. Strafbestemmelserne og strafudmålingen efter kemikalielovenDet følger af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv79/117/EØF og 91/414 (herefter plantebeskyttelsesmiddelforordningen), at et

plantebeskyttelsesmiddel med visse undtagelser ikke må markedsføres eller anvendes, medmindredet er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til forordningen.Markedsføring eller anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendt ioverensstemmelse med plantebeskyttelsesmiddelforordningen og dennes overgangsregler, straffesefter kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 1, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter andenlovgivning.Det følger endvidere af § 35 i bekendtgørelse nr.702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler, atet plantebeskyttelsesmiddel, der ikke er godkendt i Danmark i henhold til plantebeskyttelsesmiddel-forordningen med enkelte undtagelser ikke må besiddes. Bestemmelsen er udstedt med hjemmel ikemikalielovens § 4 a. Det er ligeledes forbudt at besidde plantebeskyttelsesmidler med etiketter,der ikke er affattet på dansk.Det følger af kemikalielovens § 59, stk. 4, 1. pkt., at der kan fastsættes straf af bøde i regler, derudstedes i medfør af bl.a. § 4 a.Af kemikalielovens § 59, stk. 2, følger, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvisovertrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1)voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, 2) voldt skadepå miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller 3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunderved besparelser, for den pågældende selv eller andre.Af kemikalielovens § 59, stk. 4, 2. pkt. fremgår, at tilsvarende bestemmelser kan fastsættes i reglerudstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 4 a. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekæmpelsesmiddel-bekendtgørelsens § 58, stk. 2.I sager om markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler vil der ofte samtidig være tale omafgiftsunddragelse efter afgiftsloven, og der vil i disse situationer som oftest blive straffet efterbegge regelsæt.I dag fastsættes bøden efter kemikalieloven ud fra en risikovurdering af midlets farlighedsammenholdt med mængden af det pågældende middel. Risikovurderingen foretages afMiljøstyrelsen, og i praksis lægger domstolene i en del tilfælde denne vurdering til grund vedafgørelse af sagen.Til eksempel kan nævnes en dom fra 2003, hvor bøden efter kemikalielovens § 59, stk. 1, var på6.000 kr. for anvendelse af 100 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Et andet eksempel er enlandsretsdom fra 2002, hvor bøden efter kemikalielovens § 59, stk. 1, var på 75.000 kr. for importaf 7.200 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Landsretten havde ved udmålingen af bødensstørrelse lagt vægt på forholdets karakter, herunder at der var tale om større mængder af kemiskeprodukter importeret erhvervsmæssigt med henblik på videresalg til en større kreds. Landsrettenstadfæstede byrettens dom fra 2001, hvor der var idømt en bøde på 50.000 kr., og hvor byretten vedudmålingen af bødens størrelse havde lagt vægt på tiltaltes store erfaring inden for branchen, og påat tiltaltes krav på betaling for de 4.000 liter ud af de 7.200 liter henstod som usikker.Kemikalielovens § 59, stk. 2, der blev indført med virkning fra 1. juli 1997, anvendes i praksiskun i et mindre antal sager om markedsføring og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler.Som eksempel kan dog nævnes en dom fra 2007, hvor byretten i en sag, hvor der uden tilladelse iperioden 2003-2006 var importeret 43,9 kg og 2.225 liter plantebeskyttelsesmidler, som havde ensamlet værdi af 470.934 kr., hvorved det offentlige var blevet unddraget en afgift på 157.676 kr.,fandt, at overtrædelse af kemikalieloven og afgiftsloven skulle straffes med betinget fængsel samten tillægsbøde på 100.000 kr. Som et andet eksempel kan nævnes en dom fra 2007, hvor byretten ien sag, hvor der uden tilladelse i perioden 2004-2006 var importeret mere end 200 literplantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi af 42.079 kr., hvorved det offentlige varblevet unddraget en afgift på 14.026 kr., fandt, at overtrædelse af kemikalieloven og afgiftslovenskulle straffes med en bøde på 23.500 kr. Af byretsdommen fremgår det, at retten ved

strafudmålingen lagde vægt på dels størrelsen af den samlede afgiftsunddragelse og dels denbetydelige mængde af plantebeskyttelsesmidler, der var indført over en længere periode.Landsretten stadfæstede byrettens dom i 2008.Folketinget vedtog ved lov nr. 161 af 28. februar 2012 om ændring af kemikalieloven nogleskærpede regler om håndhævelse med henblik på, at tilsynsmyndigheden kan beslaglægge ulovligevarer. Formålet er bl.a. at sikre, at ulovlige varer ikke bliver forbrugt eller fjernet.3.1.2. Om ændringerne i afgiftsloven, herunder om, hvad der straffes efter afgiftslovenSom nævnt i afsnit 3.1.1.1 skal der i dag betales en afgift, der beregnes som en værdiafgift. Vedlov nr. 594 af 18. juni 2012 blev afgiftsloven ændret. Loven træder først i kraft vedskatteministerens bestemmelse herom, da ikrafttræden skal afvente EU-Kommissionensgodkendelse. Skatteministeren sætter loven i kraft den førstkommende 1. januar eller 1. juli efterEU-Kommissionens godkendelse.Formålet med ændringen er at bidrage til en generel reduktion i anvendelsen afplantebeskyttelsesmidler samt til substitution af de mest belastende plantebeskyttelsesmidler, derskal afløses af plantebeskyttelsesmidler med en mindre sundheds- og miljømæssig belastning. Detteopnås ved, at der indføres et nyt afgiftssystem, hvor afgiften beregnes som en mængdeafgift, hvorde miljø- og sundhedsmæssigt mest belastende midler bliver meget dyrere, og de mindst belastendemidler bliver billigere. De ændrede afgiftsregler vil først træde i kraft efter EU-Kommissionensvurdering af behovet for statsstøttegodkendelse. Kommissionens vurdering af dette spørgsmål pågåri øjeblikket.Ændringen medfører, at SKAT fremover ikke kan beregne og opkræve afgift for ulovlige – det vilsige ikke godkendte - plantebeskyttelsesmidler, ligesom der ikke kan idømmes en bøde efterafgiftsloven for afgiftsunddragelsen for ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Årsagen til, at SKATikke vil kunne beregne en bøde for afgiftsunddragelsen, er, at en sådan beregning forudsætter videnom plantebeskyttelsesmidlernes indholdsstoffer og dermed forudsætter, at plantebeskyttelses-midlerne er risikovurderet og efterfølgende godkendt i Danmark.Afgiftsunddragelsen, som er sket ved at markedsføre plantebeskyttelsesmidler, der ikke ergodkendt i Danmark med dertil hørende fare for miljø og sundhed, foreslås derfor på anden visinddraget fra dem, der har overtrådt reglerne. Det fremgår således af pkt. 3.2.3.2 om ulovlig import ilovbemærkningerne til den seneste ændring af afgiftsloven (ændring L 171 af 25. april 2012):”Ændringernei afgiftsloven medfører, at der fremover ikke vil kunne beregnes og opkræves afgift afulovligt midler, der ikke kan lovliggøres, da der hos Miljøstyrelsen ikke foreligger de nødvendigeoplysninger til at indplacere midlerne afgiftsmæssigt.Samlet betyder ændringerne i afgiftslovgivningen, at nogle sager om ulovlig import skal afgøresog sanktioneres efter miljølovgivningen. I andre tilfælde kan midlet lovliggøres, hvis der er tale omparallelimport af et identisk produkt, dermed kan afgiften beregnes. Når der er tale om et middel,der ikke er identisk med et allerede godkendt middel, så skal for afgiftsunddragelsen indgå som etelement i den samlede sanktion efter miljølovgivningen. Man må i den sammenhæng anlægge etskøn for, hvor stor en fortjeneste, der er ved at undgå afgiften og anvendelsen af et sådant middel.”Ændringen i afgiftsloven medfører således, at sager vedrørende import af ikke godkendteplantebeskyttelsesmidler fremover som hovedregel alene skal strafsanktioneres eftermiljølovgivningen og ikke som i dag efter såvel afgiftsloven (for afgiftsunddragelsen) som efterkemikalieloven (for ulovlig markedsføring). Der skal ved sanktionen efter miljølovgivningen tageshensyn til den fortjeneste eller sparede udgift, som opnås ved afgiftsunddragelsen.Der vil dog kunne forekomme (antageligt ganske få) sager om såkaldtparallelimport.Parallelimport defineres efter Plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 52 som den situation, hvoren medlemsstat (her Danmark) fastslår, at plantebeskyttelsesmidlets sammensætning er identisk

med sammensætningen af et plantebeskyttelsesmiddel, som allerede er godkendt i Danmark. Detbetyder, at hvis der er et godkendt produkt på det danske marked, så vil et identisk produkt efteransøgning og behandling efter en forenklet procedure kunne opnå en parallelgodkendelse og dervedblive lovliggjort. Det følger af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, at tilladelse til parallelimportskal meddeles af den godkendende myndighed inden for 45 arbejdsdage, efter at sagen er fuldtoplyst. I sådanne tilfælde vil sagerne fortsat skulle afgøres og sanktioneres efter både afgiftslovenog miljølovgivningen, forudsat at plantebeskyttelsesmidlet rent faktisk opnår en godkendelse.Det vil i disse situationer således være muligt for SKAT at beregne afgiften, der vil være densamme som for det godkendte identiske produkt, og afgiftsunddragelsen skal strafsanktioneres efterafgiftsloven på samme måde som for øvrige godkendte midler, hvor der ikke er svaret afgift,ligesom den unddragne afgift opkræves.Der vil i disse sager fortsat også skulle ske en strafsanktionering efter miljølovgivningen,eftersom produktet ikke var godkendt på gerningstidspunktet. Det foreslås, at strafsanktioneringenefter miljølovgivningen i disse sager - hvor der fortsat skal strafsanktioneres efter både afgiftslovenog miljølovgivningen – sker således, at den samlede straf samt opkrævning af afgiften ligger påsamme niveau som i de sager, hvor der alene sker en strafudmåling efter miljølovgivningen, jf.herom nedenfor om kategori GRØN-sager.3.1.3. Regeringens overvejelserFormålet med at hæve bødeniveauet er at sikre, at det ikke skal kunne betale sig at markedsføreeller anvende ulovlige plantebeskyttelsesmidler, at styrke den præventive effekt samt at sikre enensartet bødefastsættelse i sager om overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler.Gentagne sager med markedsføring og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler har vist, atder er behov for yderligere stramninger af lovgivningen for at opnå en reel præventiv effekt. Ogsåforslaget om nægtelse og frakendelse af autorisationer til erhvervsmæssige brugere afplantebeskyttelsesmidler (se afsnit 3.2.2.), skal ses i lyset af ønsket om større incitament til atoverholde reglerne om plantebeskyttelsesmidler. Hertil kommer, at der som nævnt i afsnit 3.1.2.træder nye regler om afgift af bekæmpelsesmidler i kraft, som medfører, at der i de fleste tilfældeikke længere kan ske opkrævning af afgift efter afgiftsloven af ulovlige plantebeskyttelsesmidler.Regeringen vurderer, at det nuværende bødeniveau for overtrædelser af reglerne omplantebeskyttelsesmidler generelt er for lavt, samt at bøder på få tusinde kroner for overtrædelser,der begås i forbindelse med udøvelse af erhverv, har en meget begrænset præventiv effekt. Vedgennemgang af en række bødeforelæg og domme i perioden fra 2002 og frem til i dag kan detendvidere konstateres, at bøderne varierer selv i forholdsvis ensartede sager. Det nuværendebødeniveau giver herudover ofte intet eller kun et meget begrænset økonomisk incitament til atoverholde reglerne.Som eksempler på sager, hvor regeringen finder, at bøderne er udmålt for lavt i forhold tilovertrædelsens alvor kan nævnes en sag, hvor bøden efter kemikalieloven var på 10.000 kr. og efterafgiftsloven på 7.000 kr. for ulovlig import af 880 kg plantebeskyttelsesmidler. Der var i sagenunddraget 29.828 kr. i afgift. Et andet eksempel er en sag, hvor bøden efter kemikalieloven var på5.000 kr. for ulovlig import af 150 liter plantebeskyttelsesmidler. Der var i sagen unddraget 1.891kr. i afgift, men der blev ikke nedlagt påstand om bøde for afgiftsunddragelsen. Et tredje eksempeler en sag, hvor bøden efter kemikalieloven var på 15.000 kr. for ulovlig import af 12,5 kg og 290liter plantebeskyttelsesmidler. Der var i sagen unddraget 17.128 kr. i afgift, men af bevismæssigeårsager kørte sagen alene efter kemikalieloven. De nævnte bødestørrelser er efter regeringensopfattelse alt for lave, også henset til sagernes konkrete omstændigheder i øvrigt.Der foreslås derfor en betydelig skærpelse af bødeniveauet i sager om markedsføring oganvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler for at fjerne incitamentet til at overtræde reglerne.

Skærpelsen skal tillige ses i sammenhæng med indførelsen af et ændret system til beregning afafgifter for plantebeskyttelsesmidler i den seneste ændring af afgiftsloven.3.1.3.1. Hovedprincipperne i forslaget om skærpede bøderIndledningDet foreslås, at der i kemikalieloven indsættes en ny bestemmelse (ny § 59, stk. 6), hvorefter derskal udmåles en skærpet straf for markedsføring, anvendelse eller besiddelse af ikke godkendteplantebeskyttelsesmidler. Der vurderes at være behov for et større incitament til at overholdereglerne i netop disse sagstyper, mens der ikke for nærværende ses behov for at indføre regler omskærpet straf i sager om f.eks. ulovlig anvendelse af et godkendt plantebeskyttelsesmiddel.Det foreslås, at udmåling af en skærpet straf kun gælder for overtrædelser, der er begået iforbindelse med udøvelsen af erhverv. Rent private forhold, eksempelvis anvendelse af et ulovligtmiddel i en privat have, er således ikke omfattet af forslaget.Udmåling af en skærpet bøde efter forslaget forudsætter – udover at lovovertrædelsen sker ierhvervsmæssig sammenhæng – at der er tale om en grovere overtrædelse. Der tænkes her påovertrædelser, som sanktioneres efter lovens § 59, stk. 2, eller efter tilsvarende regler i sager omulovlig besiddelse efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, dvs. i sager, hvor der foreligger forsæteller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen enten foreligger skade eller fare for skade på miljøeller sundhed – eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelse for denpågældende selv eller andre.Domfældelse sker som nævnt i dag næsten udelukkende efter kemikalielovens § 59, stk. 1, påtrods af, at domfældelse formentlig i mange tilfælde ville kunne ske efter lovens § 59, stk. 2, idetovertrædelsen må anses for begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der er opnået eller tilsigtet enøkonomisk fordel eller besparelse og der vil i øvrigt også som oftest foreligge fare for miljøskade.Det er endvidere regeringens opfattelse, at der fremover bør være en skærpet opmærksomhed på, attiltale rejses, og at der sker domfældelse med henvisning til lovens § 59, stk. 2, samt forslagets nye§ 59, stk. 6 om skærpet strafudmåling, når betingelserne herfor er opfyldt. Udover forstrafudmålingen vil dette endvidere have betydning for, hvornår en autorisation kan frakendes, jf.herom nedenfor i afsnit 3.2.2.I sager, hvor en overtrædelse ikke straffes efter lovens § 59, stk. 2, eller efter regler, udstedt medhjemmel i lovens § 59, stk. 4, 2. pkt., eller sager, hvor en overtrædelse ikke er begået i forbindelsemed udøvelsen af erhverv, fastsættes en lavere, skønsmæssig bøde.Inden for disse rammer foreslås til vejledning for domstolene et bødekatalog, der opdeles i RØDE,GULE og GRØNNE plantebeskyttelsesmidler, alt afhængig af om aktivstoffet i detplantebeskyttelsesmiddel, som er markedsført, anvendt eller besiddet ulovligt, ikke er godkendt iEU (RØDE), er godkendt i EU, men hvor midlet ikke er godkendt i Danmark (GULE), eller hvor etandet (identisk eller næsten identisk) middel med det pågældende aktivstof er godkendt i Danmark(GRØN). Bødekataloget foreslår en bødetakst pr. liter eller kilo plantebeskyttelsesmiddel ogdifferentieres efter hvilket type middel, der er tale om (insektmiddel, ukrudtsmiddel, svampemiddelosv.). Med de foreslåede bødetakster sker der en differentiering, baseret på betragtninger om, hvorpotentielt problematisk eller belastende, det konkrete plantebeskyttelsesmiddel vurderes at være.Herudover foreslås der indført minimumsbøder, således at en bøde bliver følelig også isituationer, hvor mængden eller farligheden af et produkt ikke er så stor.Bødekataloget og dettes opdeling i forskellige kategorier hænger nøje sammen med den senesteændring af afgiftsloven, der er beskrevet i afsnit 3.1.2. ovenfor. Kataloget tager således afsæt i denberegningsmodel, der er anvendt ved denne ændring af afgiftsloven. Forslaget om skærpede bøderskal således også først træde i kraft, når den ændrede afgiftslov træder i kraft.

Afgiftslovens nye regler for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidler adskiller sig markantfra den hidtidige værdiafgiftsberegning, idet et relativt billigt plantebeskyttelsesmiddel fremadrettetpotentielt set kan blive belagt med en meget høj afgift, hvis plantebeskyttelsesmidlet udgør en storbelastning for miljø og sundhed og omvendt. Størrelsen af afgiftsunddragelsen og den potentiellemiljø- og sundhedsmæssige belastning ved markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler børderfor også afspejle sig i bødestørrelsen i de sager, som efter den seneste ændring af afgiftslovenalene skal afgøres og sanktioneres efter miljølovgivningen, og hvor der derfor ikke længere sker enopkrævning af en afgift. Det må ikke kunne betale sig at markedsføre eller anvende (herunderbesidde) ulovlige plantebeskyttelsesmidler, og usikkerheden ved at anvende et produkt, som ikke ergodkendt, bør komme lovovertræderen til skade. Da den ”sparede” afgift er indregnet ibødekatalogets takster, skal der ikke ske konfiskation ved siden af bødeudmålingen.Kategori RØDPlantebeskyttelsesmidler, der hører til denne gruppe, skønnes at være de mest – eller potentielt mest- problematiske/belastende plantebeskyttelsesmidler. RØDE plantebeskyttelsesmidler defineres ved,at de indeholder aktivstoffer, som ikke er optaget på listen over godkendte aktivstoffer, jf.Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendteaktivstoffer.For RØDE plantebeskyttelsesmidler vil det ikke være muligt at beregne den afgift, der skulle værebetalt efter afgiftsloven, hvis midlet var godkendt, da det RØDE plantebeskyttelsesmiddel ikke ergodkendt i EU, og derfor vil et tilstrækkeligt datagrundlag ikke være tilgængeligt for at kunneforetage en egentlig beregning efter afgiftslovens principper.Der foreslås følgende udgangspunkt for beregning af bødetakster:Type afplantebeskyttelsesmiddel1)vækstreguleringsmidler,2)algemidler ogdesinfektionsmidler samt3) afskrækningsmidler4) ukrudtsmidler5) svampemidler6) insektmidler7)jorddesinfektionsmidlerog 8) rodenticiderTabel 1”Sparet afgift”kr./kg eller kr./liter1001.0003004.000800

Taksterne er dog fastsat i den høje ende af afgiftsspændet ud fra en formodning for, at de ulovligemidler vil placere sig i den høje ende, hvis der skulle betales afgift efter den ændrede afgiftslov.Kategori GULGULE plantebeskyttelsesmidler defineres som plantebeskyttelsesmidler, der indeholderaktivstoffer, der er godkendt i EU, men som ikke er godkendt i Danmark enten på grund afnationale forhold, f.eks. grundvandsrisiko, eller fordi der er tale om plantebeskyttelsesmidler, somikke er søgt godkendt i Danmark, og som derfor ikke kan klassificeres og mærkes. Det er derforheller ikke her muligt at beregne den afgift, der skulle være betalt efter afgiftsloven, hvis midlet vargodkendt, hvorfor det også her foreslås, at bødeberegningen tager udgangspunkt i taksterne nævntovenfor. Dog skønnes det, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som er godkendti EU, er mindre problematiske/belastende end de, der ikke er godkendt i EU (RØDE), hvorforafgiften fastsættes som 75 % af de 5 afgiftssatser pr. liter eller kg plantebeskyttelsesmiddel, somnævnt iTabel 1vedrørende kategori RØD.Kategori GRØNGRØNNE plantebeskyttelsesmidler indeholder aktivstoffer, der allerede indgår iplantebeskyttelsesmidler, som er godkendt i Danmark. De kan være identiske eller næsten identiskemed et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i Danmark. Men selve produktet vil i dennekategori ikke være godkendt i Danmark, idet det er importeret fra udlandet og bærer en etiket, derikke er affattet på dansk. Der kan derudover være forskel i produktsammensætningen, som vilkunne bevirke, at plantebeskyttelsesmidlet ikke vil kunne godkendes i Danmark. Det foreslås, atbødeberegningen i GRØNNE sager tager udgangspunkt i et skøn, der foretages med direkteudgangspunkt i afgiftsloven på baggrund af oplysninger om, hvilket aktivstof der indgår i midlet.Udgangspunktet for bødeberegningen fastsættes således på baggrund af den afgift, der gælder for etnæsten tilsvarende plantebeskyttelsesmiddel, som er godkendt i Danmark, og som indeholder detsamme aktivstof. Hvis der på tidspunktet for markedsføring eller anvendelse er godkendt mere endet plantebeskyttelsesmiddel med det pågældende aktivstof, fastsættes afgiftsunddragelsen efter detplantebeskyttelsesmiddel, der har den højeste afgift. Miljøstyrelsen udarbejder en liste over samtligegodkendte plantebeskyttelsesmidler med angivelse af afgiften for hvert enkelt. Denne listegøres tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Oplysninger om midler, der ergodkendt i årets løb vil altid kunne findes i oversigten over godkendte plantebeskyttelsesmidler,hvor de enkelte produkters afgiftssats også fremgår.BødeudmålingenFra plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttrædelse den 14. juni 2011 udgik begrebetimport – forstået som import af plantebeskyttelsesmidler til Danmark fra et andet EU land - frakemikalielovens kap. 7. og blev i stedet omfattet af begrebet markedsføring i forordningens art. 28.Forordningen definerer i art. 3, nr. 9, markedsføring som værende: ”besiddelse med henblik på salgi fællesskabet, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller udenvederlag, samt selve salget og distributionen og andre former for overførsel, men ikketilbagelevering til den foregående sælger”. Import af plantebeskyttelsesmidler til eget brug ersåledes ikke omfattet af forordningens definition på markedsføring. Efter afgiftsloven opstår der etafgiftskrav ved import til Danmark, og der skal derfor tages højde for dette i sanktioneringen. Nårder i dette lovforslag henvises til markedsføring, så skal det ikke forstås snævert i forhold tildefinitionen i plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 28, men skal derimod også omfatte desituationer, hvor der sker import af ulovlige plantebeskyttelsesmidler til eget brug. Der skelnes ilovforslaget således ikke mellem import med henblik på videresalg og import til eget forbrug.

Begrundelsen herfor er, at modellen for bødeudmålingen forholdsvist let vil kunne udhules, idet detvil være særdeles vanskeligt at bevise mod en lovovertræders påstand, at en import er sket medvideresalg for øje.Ved bødeberegning for alle tre kategorier i sager om markedsføring af ulovligeplantebeskyttelsesmidler foreslås det, at bøden udmåles på baggrund af afgiftssatsen eller, hvisdenne ikke kan beregnes, efter bødetaksterne iTabel 1tillagt en procentvis forhøjelse. For Rødeplantebeskyttelsesmidler udgør forhøjelsen 100 % af den beregnede afgift ud fraTabel 1,for GULEplantebeskyttelsesmidler udgør forhøjelsen 75 % af den iTabel 1anførte takst, og for GRØNNEplantebeskyttelsesmidler 100 % beregnes ud fra den afgift, der gælder for et næsten tilsvarendeplantebeskyttelsesmiddel, som er godkendt i Danmark, og som indeholder det samme aktivstofBegrundelsen for, at bøden skal tillægges en procentvis forhøjelse er dels, at der skal tages højdefor, at lovovertræderen ikke – som hvis der var tale om et godkendt middel – skal betale en afgiftefter afgiftsloven og dermed har en besparelse, dels et ønske om at hæve bødeniveauerne.Bødestørrelsen skal derfor ses som en samlet bøde for den opnåede økonomiske fordel samt forovertrædelse af reglerne om markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Da en økonomiskfordel således allerede er indregnet i bødetaksten, skal der ikke ske konfiskation i disse sager.Det foreslås samtidig, at en bøde ved markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler somminimum skal udgøre 10.000 kr. for GRØNNE plantebeskyttelsesmidler, minimum 20.000 kr. forGULE plantebeskyttelsesmidler og minimum 30.000 kr. for RØDE plantebeskyttelsesmidlerBesiddelse og anvendelseFor sager, der alene vedrører besiddelse eller anvendelse, hvor straffesagen ikke tillige angårmarkedsføring eller import til eget brug af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, kan der ikkeindlægges en generel antagelse om, at der foreligger en økonomisk fordel i form af en sparet afgift.Bøden for ulovlig anvendelse eller besiddelse foreslås dog stadig at tage udgangspunkt i taksterne,nævnt i Tabel 1, idet disse stadig angiver et skøn over den miljø- og sundhedsmæssige belastning,som det pågældende plantebeskyttelsesmiddel kan udgøre, når det anvendes – og dermed forlovovertrædelsens alvor. I tilfælde, hvor der i en konkret sag kan dokumenteres eller skønnes enøkonomisk besparelse som følge af, at brugeren af plantebeskyttelsesmidlet eller besidderen harkøbt et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke er afgiftsbelagt, skal denne konfiskeres, eller bøden skalforhøjes.Det foreslås samtidig, at en bøde som minimum skal udgøre 10.000 kr. for GRØNNEplantebeskyttelsesmidler, minimum 15.000 kr. for GULE plantebeskyttelsesmidler og minimum20.000 kr. for RØDE plantebeskyttelsesmidler. Det bemærkes herved, at minimumsbøder eftermiljøbeskyttelsesloven ligeledes udgør minimum 10.000 kr., når en overtrædelse er sket som led ierhvervsudøvelse. Der er samtidig lagt vægt på, at det med lovforslaget er tilsigtet, atbødeniveauerne skal forhøjes.Nedenfor beskrives, hvordan tidligere sager er afgjort sammenholdt med, hvordan de fremover vilskulle afgøres efter den foreslåede RØD/ GUL / GRØN model:Kategori GRØN1. Der blev i 2003 ved dom givet en bøde på35.000 kr.for overtrædelse af afgiftsloven vedafgiftsunddragelse på 41.594 kr. og for overtrædelse af kemikalieloven for ulovlig import ogvideresalg af 700 liter svampemiddel. Derudover skulle den unddragne afgift på41.594 kr.betalestil SKAT. I Danmark er der godkendt tilsvarende plantebeskyttelsesmidler, og afgiften vil i dagudgøre 41 kr. pr. liter. Den ulovlige import vil således medføre en afgiftsunddragelse på 28.700 kr.,og ved beregning af 100 % tillæg ved bødeudmålingen i forhold til afgiftsunddragelsen vil dette

resultere i en bøde på: 700 liter x 41 kr. = afgiftsunddragelse + bøde (afgiftsunddragelse x 100 %) =57.400 kr.(samlet bøde inkl. unddragne afgifter).2. I 2007 blev der ved bødeforelæg vedtaget en bøde på12.000 kr.for overtrædelse afkemikalieloven for ulovlig import af 1.800 liter ukrudtsmiddel samt en bøde på tilsammen20.000kr.(fordelt på 5 forskellige parter) for overtrædelse af afgiftsloven ved at have unddraget detoffentlige for en afgift på 60.232 kr. Derudover skulle den unddragne afgift på60.232 kr.betales tilSKAT. I Danmark er der godkendt et tilsvarende plantebeskyttelsesmiddel, og afgiften vil i dagudgøre 73 kr. pr. liter. Den ulovlige import vil således medføre en afgiftsunddragelse på 131.400 kr.og ved beregning af 100 % tillæg ved bødeudmålingen i forhold til afgiftsunddragelsen vil detteresultere i en bøde på: 1.800 liter x 73 kr. = afgiftsunddragelse + bøde (afgiftsunddragelse x 100 %)=262.800 kr.(samlet bøde inkl. unddragne afgifter).3. I 2007 blev der ved bødeforelæg vedtaget (se ligeledes afsnit 3.1.3) en bøde efter kemikalielovenpå5.000 kr.for ulovlig import af 150 liter ukrudtsmiddel. Der var ved importen unddragetoffentlige for en afgift på 1.891 kr., men der blev ikke fremsat krav om bøde forafgiftsunddragelsen. I Danmark er der godkendt et tilsvarende plantebeskyttelsesmiddel, og afgiftenvil i dag udgøre 178 kr. pr. liter. Den ulovlige import vil således medføre en afgiftsunddragelse på26.700 kr. og ved beregning af 100 % tillæg til bødeudmålingen i forhold til afgiftsunddragelsen vildette resultere i en bøde på: 150 liter x 178 kr. = afgiftsunddragelse + bøde (afgiftsunddragelse x100 %) =53.400 kr.(samlet bøde inkl. unddragne afgifter).Kategori RØD1. I 2008 blev der ved bødeforelæg vedtaget en bøde på8.000 kr.for ulovlig besiddelse af 4 liter afi alt tre slags ukrudtsmidler med aktivstoffer, der ikke indgår i plantebeskyttelsesmidler, der ergodkendt i Danmark eller i EU. Da der i dette tilfælde alene er tale om ulovlig besiddelse, foreslåsbøden alene baseret på et beløb svarende til den unddragne afgift, jf. herom afsnit 3.1.3.1. ovenfor.Bøden foreslås beregnet som mængden gange afgift pr. liter eller kg plantebeskyttelsesmiddel, (4liter x 1.000 kr. = 4.000 kr.), som vil udgøre den samlede bødestørrelse. Men da minimumsbødenfor besiddelse af RØDE plantebeskyttelsesmidler foreslås fastsat til 20.000 kr., udgør bøden forulovlig besiddelse20.000 kr.2. I 2010 blev der ved bødeforelæg vedtaget en bøde på11.000 kr.for ulovlig besiddelse af 2 literukrudtsmiddel, der ikke er godkendt i Danmark eller i EU. Afgiften for dette middel ville udgøre: (2liter x 1.000 = 2.000 kr.). Da der alene er tale om ulovlig besiddelse, ville bøden skulle fastsættes tildette beløb, jf. afsnit 3.1.3.1. ovenfor. Men da minimumsbøden for besiddelse af RØDE midlerforeslås fastsat til 20.000 kr., udgør bøden for ulovlig besiddelse20.000 kr.Undtagelsessituationer ved markedsføring eller anvendelse/besiddelse af visse midlerI de ganske få situationer, hvor der er tale om plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet falder indunder plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 22 om godkendte lavrisikostoffer, eller der er taleom produkter, som ikke indeholder et kemisk aktivstof i traditionel forstand, foreslås det, at bødenfastsættes til minimum 5.000 kr. Godkendte lavrisikostoffer efter art. 22 forventes bl.a. at væremikroorganismer. Et aktivstof, der ikke er kemisk i traditionel forstand, kan f.eks. væreuproblematiske planteekstrakter, uproblematiske naturligt forekommende mikroorganismer,insektforvirringsferomoner, uorganiske jernforbindelser og lignende produkter.Den konkrete bødeudmåling foreslås dog stadig påvirket af, om der foreligger skærpende ellerformildende omstændigheder i den enkelte sag, se i øvrigt afsnit 3.1.4.

Når der for sådanne typer plantebeskyttelsesmidler foreslås et lavere bødeniveau, skyldes det, atden miljø- og sundhedsmæssige belastning, der kan forårsages ved markedsføring og anvendelse, afovennævnte typer af plantebeskyttelsesmidler, vurderes at være meget lav, hvilket bør afspejles ibødestørrelsen. Dette stemmer overens med principperne i afgiftsloven, hvor afgiften baseres påmidlernes miljø- og sundhedsbelastning, og hvor f.eks. mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidleralene pålægges en afgift på 3 pct. af den afgiftspligtige værdi.3.1.4. Bødeudmålingen beror fortsat på en konkret vurderingSom det fremgår ovenfor, er det først og fremmest som et generelt princip foreslået, at der på detomhandlede område med ulovlige plantebeskyttelsesmidler bør ske en væsentlig skærpelse afbødeniveauet i form af minimumsbøder og en differentiering, alt afhængig af produktets mængdeog farlighed. De foreslåede principper for strafudmåling vil endvidere medvirke til at sikre enensretning af bødeudmålingen i de enkelte sager.De foreslåede bødeniveauer foreslås at gælde som grundbødetakst. Dette skyldes, at der medforslaget allerede sker en differentiering af bøden, afhængig af faren for miljøskade eller dentilsigtede økonomiske fordel i form af en sparet afgift. Spørgsmålet om, hvilken straf der skaludmåles i den konkrete sag, vil dog fortsat bero på domstolenes samlede vurdering af sagensomstændigheder. Det betyder, at der både kan være grundlag for at give en højere eller lavere bødeend det foreslåede bødeniveau, alt afhængig af om der i sagen foreligger skærpende ellerformildende omstændigheder. Det vil eksempelvis være en skærpende omstændighed, hvisovertrædelsen har medført en større skade på miljøet, hvis der er givet indskærpelser forud forovertrædelsen, eller hvis der er tale om gentagelsestilfælde. Hvor der foreligger særligt grove ogskærpende omstændigheder ved overtrædelse af reglerne om markedsføring, anvendelse ellerbesiddelse af plantebeskyttelsesmidler, kan overtrædelsen straffes med frihedsstraf, jf. lovens § 59,stk. 2 og tilsvarende regler, udstedt med hjemmel i § 59, stk. 4, 2. pkt. Overtrædelsen kan derudoverogså straffes med en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2.Allerede i dag findes eksempler på frihedsstraffe. Til eksempel kan nævnes en dom fra 2007, hvorbyretten i en sag, hvor der uden tilladelse var importeret 43,9 kg og 2.225 literplantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi af 470.934 kr., hvorved det offentlige varblevet unddraget en afgift på 157.676 kr., fandt, at overtrædelse af kemikalieloven og afgiftslovenskulle straffes med betinget fængsel samt en tillægsbøde på 100.000 kr.Endvidere kan til eksempel nævnes en dom fra 2011, hvor byretten i en sag, hvor der udentilladelse var importeret ca. 6.000 liter plantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi3.273.043 kr., hvorved det offentlige var blevet unddraget en afgift på 1.090.905 kr., fandt, atovertrædelse af kemikalieloven og afgiftsloven skulle straffes med fængsel i 9 måneder, hvor 30dage af straffen skulle afsones straks, og den resterende del af fængselsstraffen blev gjort betinget,samt en tillægsbøde på 545.000 kr.Der er ikke med forslagets § 59, stk. 6 om skærpet strafudmåling påtænkt en skærpelse i forhold tilkriterierne for, hvornår frihedsstraf bliver anvendt.Det er stadig regeringens opfattelse, at der ved særligt grove eller systematiske overtrædelser børvære mulighed for frihedsstraf. Som eksempler på situationer, hvor frihedsstraf bør komme på tale,kan nævnes overtrædelser af stor økonomisk betydning og overtrædelser, der har karakter aforganiseret kriminalitet.3.2. Frakendelse og nægtelse af autorisation3.2.1. Gældende ret3.2.1.1. Reglerne for sprøjtecertifikat og – bevis og om frakendelse/nægtelse

Der har siden starten af 1990’erne eksisteret en ordning med krav om uddannelse og bevis(sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis) for visse personer, der erhvervsmæssigt anvenderplantebeskyttelsesmidler. Reglerne fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 omundervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugereaf plantebeskyttelsesmidler (herefter undervisningsbekendtgørelsen) med senere ændringer.De personer, der er omfattet af den gældende ordning, er dem, der erhvervsmæssigt udførerbekæmpelse for andre, og dem, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen eller forpagtetbedrift.Visse persongrupper er fritaget fra kravet om sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis (personer, der iforvejen har en relevant uddannelse eller har gennemgået et relevant kursus, og elever underuddannelse og instruktion af en person med certifikat eller bevis).Et sprøjtecertifikat erhverves via uddannelse og bestået eksamen. I praksis tilbydes uddannelsenligeledes personer, der rådgiver om køb og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (f.eks.planteavlskonsulenter). Sprøjtecertifikatet erhverves via et kursus af 74 timers varighed og eksamenmed fire delprøver. Den uddannelse, som skal gennemgås for at opnå et sprøjtecertifikat, og deneksamen, som skal bestås, omfatter bl.a. relevant lovgivning om plantebeskyttelsesmidler oganvendelse heraf, samt eksistensen af og risiciene ved brugen af ulovlige plantebeskyttelsesmidler,og metoder til at identificere sådanne produkter.Visse persongrupper kan dog nøjes med at tage et sprøjtebeviskursus, der består af en uddannelsepå 12 timer uden eksamen.Der er fastsat krav om gennemførelse af opfølgningskurser hvert fjerde år. Dette gælder også forpersongrupper, som er fritaget fra det grundlæggende krav om sprøjtecertifikat eller –bevis.Endelig gælder der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer særlige regler forpersoner, der har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer i andre EU- eller EØS-lande eller ilande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.Det er uddannelsesstederne (landbrugsskoler og AMU centre), der udsteder henholdsviscertifikater og beviser.Som led i implementeringen af rammedirektivet om en bæredygtig anvendelse af pesticider blevder i 2011 gennemført en ændring af kemikalielovens § 38 b (jf. lov nr. 294 af 11. april 2011 omændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love), som bl.a. bemyndigerministeren til som noget nyt at fastsætte regler om, at forhandlere skal have et tilstrækkeligt antalansatte, der har erhvervet et særligt uddannelsesbevis eller på anden vis har opnået fyldestgørendeviden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af bekæmpelsesmidler. Der blevendvidere fastsat en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at salg afbekæmpelsesmidler til professionel brug kun kan ske til personer, der har et certifikat. De nyebemyndigelser er endnu ikke udnyttet.Der er ikke efter rammedirektivet eller gældende dansk ret krav om besiddelse afsprøjtecertifikat/sprøjtebevis ved import og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, ligesom salg afplantebeskyttelsesmidler til ikke professionel brug ikke kræver, at køber har et certifikat/bevis.Der er ikke i dag hjemmel i kemikalieloven til at kunne nægte eller frakende etsprøjtecertifikat/bevis.Svensk retI Sverige opnås et sprøjtecertifikat (kunskapsbevis) ved gennemførelse af et 4 dage langt kursus.Beviset kan tilbagetages, og det har været aktuelt i nogle tilfælde, hvor jordbrugere har udbragtulovlige plantebeskyttelsesmidler eller udbragt dem i områder, der er omfattet af særligerestriktioner med henblik på beskyttelse af vandmiljøet.

Alle, der har opnået et sprøjtecertifikat i Sverige, er oprettet i et register hos den svenskemyndighed Jordbruksverket. Her indgår oplysninger om navn, type af sprøjtecertifikat, som eropnået, og tidspunkt for opnåelsen af sprøjtecertifikatet. Forhandlere af plantebeskyttelsesmidlerkan få et udtræk af denne liste til brug for kontrol af, at kunder, der køber plantebeskyttelsesmidler,har et gyldigt certifikat.Finsk retI Finland findes også regler om sprøjtecertifikat. De, som har bestået en eksamen for opnåelse afet sprøjtecertifikat, indføres i et register.Tysk retI Tyskland findes også regler om sprøjtecertifikat. Der kan være forskelle i reglerne i de enkeltedelstater. Der arbejdes i øjeblikket på at indføre nye fælles regler, som bl.a. medfører udstedelse afplastikkort med billedlegitimation for de personer, der har bestået eksamen og erhvervetsprøjtecertifikat. Certifikatet kan tilbagekaldes, hvis lovgivningen ikke overholdes.Tilsvarende regler om erhvervelse af sprøjtecertifikat m.v. forventes at være gældende i alle andremedlemslande, eller blive indført i nær fremtid, grundet krav i rammedirektivet.3.2.2. ForslagetDer har været en række omfattende sager om overtrædelse af reglerne om bekæmpelsesmidler ikemikalieloven, herunder om ulovlig import, videresalg og efterfølgende anvendelse af ulovligeplantebeskyttelsesmidler. I flere af sagerne har der været tale om organiseret kriminalitet. Som etgroft eksempel kan nævnes en konkret sag med import og videresalg af 45 ton ulovligeplantebeskyttelsesmidler til 80 landmænd. På denne baggrund vurderes der at være behov for - somen yderligere foranstaltning til at sikre mod nævnte former for overtrædelse af reglerne - at indføreregler i kemikalieloven, som muliggør nægtelse eller frakendelse af en autorisation, således at rettentil at anvende bekæmpelsesmidler erhvervsmæssigt eller at arbejde som ansat hos en forhandler afbekæmpelsesmidler kan fratages. Det foreslås derfor, at der indføres en autorisationsordning, somnærmere beskrevet nedenfor. Dette imødekommer ligeledes kravet i rammedirektivets artikel 5, stk.2, 2. afsnit, om mulighed for inddragelse af certifikater. Rammedirektivet præciserer ikke nærmere,under hvilke betingelser et certifikat skal kunne inddrages.Det foreslås, at der indføres en bemyndigelse i kemikalieloven, hvorefter miljøministeren kanfastsætte regler om autorisation som betingelse for at forhandle, erhvervsmæssigt anvende ellerrådgive om anvendelsen af bekæmpelsesmidler og regler om autorisation for ansatte hosforhandlere. Der kan endvidere fastsættes regler om nægtelse af autorisation, hvis personen erblevet straffet for overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler efter lovens § 59, stk. 2,eller tilsvarende bestemmelser i regler, udstedt i medfør af lovens § 59, stk. 4, 2. pkt. eller efterbestemmelser i regler, udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse forovertrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler i kemikalieloven eller regler om sprøjteudstyrog indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler udstedt i medfør af lov ommiljøbeskyttelse.Hvis en person, der allerede har en autorisation, straffes for overtrædelse af de ovennævnte regler, kanautorisationen frakendes denne ved dom. Frakendelsen kan alt efter domstolens bestemmelse ske for etnærmere fastsat tidsrum af mellem 1 år og 5 år.Der forventes i første omgang alene fastsat regler om autorisation som forudsætning forerhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og krav om, at forhandlere afplantebeskyttelsesmidler råder over ansatte i åbningstiden, som har en autorisation.

Autorisationsordningen forventes at blive udformet således, at en autorisation - medmindre derforeligger en grund til nægtelse af autorisation - meddeles til den pågældende på baggrund afindberetning fra et uddannelsessted om, at personen har opnået et uddannelsesbevis eller gennemgåeten relevant uddannelse, samt indbetaling af et administrationsgebyr fra den der ønsker en autorisation.Der sendes herefter et autorisationsnummer til vedkommende. Der udstedes en ny autorisation, nårpersonen har gennemført det foreskrevne opfølgningskursus efter fire år, og indberetning herom ermodtaget. Denne fremgangsmåde vil ligeledes være dækkende for de ansatte hos forhandlere, som haropnået et uddannelsesbevis.Lovbestemmelsen åbner mulighed for senere at lade f.eks. personer, der rådgiver om IPM (integreretbekæmpelse af skadegørere), omfatte af en særlig autorisationsordning.Som nævnt ovenfor er kravene om uddannelse (og dermed autorisation) af ansatte hos forhandlere afplantebeskyttelsesmidler nye og har baggrund i, at en sådan ordning er krævet ved implementeringenaf rammedirektivet.Det er tanken, at Miljøstyrelsen etablerer en database/IT portal til driften af autorisationsordningen,hvorefter alle uddannelsesinstitutionerne (i dag er der 14 institutioner, der udbyder de pågældendekurser) vil få pligt til straks at indberette oplysninger om kursister (navn, adresse, CPR-nr., typeuddannelsesbevis, dato for opnåelse af beviset m.v.), der erhverver sig et uddannelsesbevis via beståeteksamen eller deltagelse i opfølgningskursus. Uddannelsesinstitutionerne vil samtidig få pligt til atregistrere sig med henblik på, at de kan få adgang til at indberette til IT-portalen. Personer med enrelevant uddannelse, og som derfor er undtaget fra kravet om erhvervelse af sprøjtecertifikat ellersprøjtebevis, forventes selv at skulle indsende deres eksamensbevis, hvis de ønsker at opnå enautorisation.Efter kontrol af, at der er indbetalt gebyr, og at der ikke foreligger en grund til nægtelse, jf. nedenfor,registreres autorisationen af Miljøstyrelsen på IT-Portalen. Miljøstyrelsen sikrer ligeledes, at enautorisation slettes af registeret, når en autorisation frakendes ved dom eller bortfalder på grund af, atdet lovpligtige opfølgningskursus ikke er gennemført til tiden, efter at de pågældende er orienteret omkonsekvenserne heraf.Alle forhandlere af plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse vil have adgang tilregisteret/IT portalen - der gøres offentlig tilgængeligt under iagttagelse af persondatalovens regler -med henblik på, at de kan kontrollere, hvorvidt købere af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt tilprofessionel brug, har en gyldig autorisation.De nærmere regler om pligt til digital kommunikation vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåedebemyndigelse herom i lovforslag nr. L 97 om ændring af lov om kemikalier (Ændringer som følge afbiocidforordningen, digital kommunikation, indhentelse af oplysninger om andre varer og oprettelse afregistre over stoffer, blandinger og andre varer).Med lovforslaget påtænkes der ikke etableret nogen hindring af den frie bevægelighed for personerog tjenesteydelser inden for EU. Dette medfører, at også personer, hvis erhvervsmæssigekvalifikationer er erhvervet og vedligeholdt ved opfølgning i andre EU- eller EØS-lande eller i lande,som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter at etablere sigerhvervsmæssigt som bruger af plantebeskyttelsesmidler i Danmark, eller som ønsker at anvendeplantebeskyttelsesmidler midlertidigt eller lejlighedsvist, vil kunne opnå tilladelse hertil på sammevilkår som danske statsborgere. Uddannelseskravene fremgår af rammedirektivet, og der vil herefterske fuldstændig anerkendelse af gyldige, sammenlignelige uddannelser. De nærmere regler herom vilblive fastsat i undervisningsbekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 vedrørendeforholdet til EU-retten.Selve autorisationsordningen vil blive etableret inden den 26. november 2013, som foreskrevet irammedirektivets artikel 5, stk. 2. Med baggrund heri etableres en overgangsordning, jf. forslagets §2, stk. 3, som sikrer, at alle, der ønsker at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, og

som allerede har et gyldigt sprøjtecertifikat eller –bevis, bliver autoriserede og vil fremgå afregisteret/ IT portalen inden den 26. november 2015, som er fristen efter rammedirektivet for,hvornår al salg af plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse alene må ske til personer,som er autoriseret til at måtte sprøjte med plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt.Efter november 2015 vil køb af plantebeskyttelsesmidler til professionel brug samt erhvervsmæssiganvendelse således forudsætte, at den pågældende person har fået en autorisation fra Miljøstyrelsen.Alle tidligere sprøjtecertifikater, der er udstedt af uddannelsesinstitutionerne, vil ikke længere væretilstrækkelige. Uddannelsesinstitutionerne vil alene kunne udstede uddannelsesbeviser, som ikke i sigselv giver ret til at sprøjte, men som vil være grundlaget for Miljøstyrelsens udstedelse afautorisationer.3.2.2.1. Nægtelse og frakendelse af autorisationerBemyndigelsesbestemmelsen om nægtelse af autorisation forventes at blive udmøntet således, atdet vil komme til at fremgå af de nærmere regler, at nægtelse kan ske, når indehaveren af enautorisation er blevet idømt en straf for overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler efterlovens § 59, stk. 2, eller tilsvarende bestemmelser i regler, udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt.eller efter bestemmelser i regler, udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelsefor overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler i kemikalieloven eller regler omsprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler udstedt i medfør af lovom miljøbeskyttelse.Med ”reglerne om plantebeskyttelsesmidler” tænkes i første omgang på bestemmelser i relation tilanvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, dvs. f.eks. de tilfælde, hvor den erhvervsmæssige brugerudbringer ulovlige plantebeskyttelsesmidler eller udbringer plantebeskyttelsesmidler på afgrøder,hvortil plantebeskyttelsesmidlet ikke er godkendt, eller arealer, hvorpå plantebeskyttelsesmidlerikke lovligt må anvendes. Det er tillige tanken, at nægtelse af en autorisation skal kunne ske, hvisovertrædelsen af reglerne om plantebeskyttelsesmidler i kemikalieloven vedrører ulovligmarkedsføring eller besiddelse. Samtidig vil også grove overtrædelser af andre regelsæt omomgangen med plantebeskyttelsesmidler være relevante som grundlag for nægtelse/frakendelse. Derhenvises her til de specielle bemærkninger vedrørende § 1, nr. 2. Det skal i denne forbindelsebemærkes, at den uddannelse eller viden, som en professionel bruger af plantebeskyttelsesmidlerskal være i besiddelse af for at kunne opnå en autorisation, omfatter relevant lovgivning mv. omplantebeskyttelsesmidler. Selv om det ikke i sig selv kræver en autorisation for lovligt at importereeller besidde plantebeskyttelsesmidler, findes det relevant bl.a. i disse tilfælde at kunne frakende enautorisation, hvis vedkommende importerer eller besidder ulovlige plantebeskyttelsesmidler.Bestemmelsen i § 59, stk. 2, i kemikalieloven omhandler sager, hvor overtrædelsen er begåetforsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvor der er voldt skade på menneskers eller husdyrs liveller sundhed eller fremkaldt fare derfor, voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor elleropnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv ellerandre. Tilsvarende bestemmelser om strafskærpende omstændigheder er fastsat i bekendtgørelserudstedt i medfør af lovens § 59, stk. 4, 2. pkt. eller i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt. imiljøbeskyttelsesloven,Det er imidlertid tanken at fastsætte regler om, at nægtelse kan komme på tale i en periode på optil 5 år fra det tidspunkt, hvor personen ved dom eller vedtaget bødeforelæg er straffet forovertrædelse af reglerne. Nægtelse vil f.eks. kunne ske, hvis ansøgeren ikke gør det antageligt, athan vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, eller han ud fra en generel betragtning må ansesfor ikke at have reel vilje til at tage hensyn til miljøet og at respektere den gældende lovgivning.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at hjemle en administrativ nægtelse, således at Miljøstyrelsen,

der forventes at administrere reglerne om autorisation, også vil blive den myndighed, som kannægte en autorisation, uanset om betingelserne for at opnå autorisation i øvrigt er til stede.Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med en straffedom for overtrædelse af reglerne omplantebeskyttelsesmidler efter lovens § 59, stk. 2, eller tilsvarende bestemmelser i regler udstedt imedfør af lovens § 59, stk. 4, 2. pkt. eller efter bestemmelser i regler, udstedt i medfør af § 110, stk.3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse for overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler ikemikalieloven eller regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. tilplantebeskyttelsesmidler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, kan ske frakendelse af enautorisation for et nærmere fastsat tidsrum af mellem 1 og 5 år. Den foreslåede § 38 c, stk. 1 (jf.lovforslagets § 1, nr. 2) må således betegnes som en særregel, der inden for de omhandledesagstyper træder i stedet for straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Det foreslås, at en frakendelse ligesom efter straffelovens § 79, stk. 1, vil skulle ske ved dom, ogat anklagemyndigheden i givet fald vil skulle nedlægge påstand om frakendelse i forbindelse meden straffesag, hvor der foreligger de ovenfor nævnte strafskærpende omstændigheder. I modsætningtil straffelovens § 79, stk. 1, er frakendelse efter den foreslåede bestemmelse ikke betinget af, at derefter en konkret risikovurdering skønnes at foreligge nærliggende fare for misbrug af stillingen ellerhvervet. Det er således tanken, at frakendelse af en autorisation skal kunne ske i forhold tilpersoner, der ikke gør det antageligt, at denne vil udøve virksomheden på forsvarlig måde eller ikkeud fra en generel betragtning har reel vilje til at tage hensyn til miljøet og respektere denlovgivning, der skal beskytte det.Det bemærkes, at der i miljøbeskyttelsesloven findes flere bestemmelser om administrativtilbagekaldelse af autorisationer eller godkendelser som følge af grov eller gentagenforsømmelighed (dog med adgang til at begære en frakendelse indbragt for domstolene). Medhenblik på at sikre, at der kan ske en samlet vurdering af følgen af en overtrædelse af reglerne omplantebeskyttelsesmidler, og i lyset af at der ikke findes retspraksis på området, foreslås detimidlertid på dette område, at en frakendelse på nuværende tidspunkt kun kan ske ved dom.Det foreslås, at frakendelse af en autorisation skal ske for et af retten nærmere fastsat tidsrum påmellem 1 og 5 år. Ved fastsættelsen af frakendelsestidens længde bør der navnlig lægges vægt påforholdets karakter og grovhed, antallet af overtrædelser og om vedkommende tidligere har væretfrakendt sin autorisation.Det vil efter udløbet af en frakendelse være muligt på ny at generhverve autorisationen ved atbestå den relevante eksamen, evt. efter forudgående at have gennemført et nyt kursusforløbvedrørende anvendelse eller salg af plantebeskyttelsesmidler.Frakendelse af autorisationen til at sprøjte indebærer, at vedkommende ikke længere selv kanforetage udbringning af plantebeskyttelsesmidler på egne arealer eller for andre. Men det vil væremuligt for vedkommende at indgå en aftale med en maskinstation eller anden selvstændigvirksomhed om at få udbragt plantebeskyttelsesmidlerne. Sker der frakendelse af en autorisation afden, der som ansat ved en maskinstation udbringer plantebeskyttelsesmidler, vil maskinstationenskulle anvende en anden ansat hertil, ligesom den pågældende ikke i frakendelsesperioden vil kunnebeskæftige sig med udbringning af plantebeskyttelsesmidler.Det er et krav efter rammedirektivet, at plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt tilprofessionel brug, alene kan sælges til personer, der er i besiddelse af en autorisation tilerhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. En frakendelse af en autorisation tilerhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler vil således indebære, at f.eks. en landmandhverken vil kunne indkøbe midler til professionel brug eller selv udbringe dem. Landmanden vilheller ikke kunne lade en ansat medhjælper, der er autoriseret, udbringe plantebeskyttelsesmidlernepå sit landbrug, da denne må anses at handle på hans vegne. Han vil dog have mulighed for at

kunne hyre f.eks. en maskinstation til at foretage indkøb og udbringning af plantebeskyttelsesmidlerpå landbrugets arealer.Som nævnt i afsnit 3.2.2. ovenfor forventes der på nuværende tidspunkt kun indført krav omautorisation af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler og af ansatte hos forhandlere.Bemyndigelsen i forslagets § 38 b, stk. 1, vil imidlertid ligeledes kunne anvendes i forhold tilrådgivere. I det omfang denne bemyndigelse udnyttes, vil det indebære, at der ligeledes kan skenægtelse eller frakendelse af sådanne autorisationer.De foreslåede regler om frakendelse af autorisationer vil alene få virkning fremadrettet. Det vil sigefor strafbare forhold begået efter ikrafttrædelse af de kommende regler om autorisationsordningen.3.3. Opbevaring af bekæmpelsesmidler3.3.1. Gældende retReglerne om opbevaring af plantebeskyttelsesmidler findes i kemikalielovens § 23. Af § 23, stk.1, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om opbevaring af stoffer og blandinger, der skalklassificeres som farlige, af stoffer og blandinger, som skal godkendes efter § 33, og afplantebeskyttelsesmidler, som skal godkendes efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen.Af § 23, stk. 2, fremgår, at miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere foranstaltninger vedopbevaring af meget giftige og giftige stoffer og blandinger samt stoffer og blandinger, der erklassificeret som akut toksiske m.v., herunder om vandelsvurdering af personer, der har et særligtansvar for opbevaringen.Der er i bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler fastsat regler om salg afmeget giftige og giftige bekæmpelsesmidler i §§ 22-31 og om opbevaring af bekæmpelsesmidler i§§ 32-37.Efter gældende regler skal bekæmpelsesmidler overalt opbevares miljø- og sundhedsmæssigtforsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler,foderstoffer, lægemidler eller lignende. Formålet med reglerne er således at sikre, at selveopbevaringen af bekæmpelsesmidlerne ikke må resultere i fare for skadeforvoldelse eller for”misbrug” af giftige stoffer.Der er ikke regler i kemikalieloven eller i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, der regulereropbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg til forbrugere med det formål at give mulighed for, atforbrugeren kan få en dialog med salgspersonalet og herunder passende rådgivning om anvendelseaf produkterne og om mulige mindre skadelige alternativer.Tysk retTyskland har regler vedrørende opbevaring af plantebeskyttelsesmidler til salg i detailhandlen tilforbrugere.Formålet med reglerne er at sikre, at børn, husdyr og dyr, som f.eks. regnorme, bier og andrenyttedyr, ikke påvirkes negativt ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i hus og have. Der erderfor foreskrevet en sagkyndig rådgivningsforpligtelse. Det betyder, at forud for købet skalsalgspersonale med uddannelse heri rådgive og informere kunderne om den korrekte og sagligt rettehåndtering af plantebeskyttelsesmidler, herunder rådgive forbrugeren både med hensyn til det valgteprodukt, men også i forhold til muligheden for at bruge andre og mindre skadelige alternativer.Derfor er alle plantebeskyttelsesmidler, der sælges til forbrugere, underlagt et selvbetjeningsforbud.I havecentre eller byggemarkeder skal plantebeskyttelsesmidler opbevares bag disken.Endvidere skal detailhandlen efter ikrafttrædelsen af den nye tyske plantebeskyttelseslov af 14.februar 2012 ved leveringen af plantebeskyttelsesmidler til ikke-professionelle brugere stille almeneinformationer til rådighed om den sagligt rette håndtering, lagring og bortskaffelse af produkterne,men også om mulighederne for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med lav risiko.

Det skal dog nævnes, at det fortsat er muligt og lovligt at købe og bestilleplantebeskyttelsesmidler via internettet.3.3.2. ForslagetDer foreslås en ny bemyndigelse indsat i lovens § 23, stk. 1, således at miljøministeren kanfastsætte regler om opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg til forbrugere.Bestemmelsen tænkes i første omgang udmøntet således, at de nærmere fastsatte regler vil stillesom en betingelse, at salg af plantebeskyttelsesmidler i detailhandlen skal ske ved fysiskoverdragelse af varen fra forhandler til forbruger (selvbetjeningsforbud). Det vil dog blive overvejetved fastsættelsen af de nærmere regler, om der kan være produkttyper, hvor det er ubetænkeligt atlade den hidtidige mulighed for selvbetjening fortsætte.Det er målsætningen med de nye regler om mere fokus på købet med kravet om en direkteinvolvering af en salgsmedarbejder, at der vil ske en minimering i det samlede salg afplantebeskyttelsesmidler til brug i private haver og lign. Der skabes samtidig basis for, at kunderneopnår en øget viden om plantebeskyttelsesmidlerne med henblik på at kunne træffe beslutning om atændre produktvalg hen i mod et mere miljøvenligt produkt. Derved er der også skabt mulighed forat rådgive forbrugeren om korrekt anvendelse og opbevaring mv. af produktet. De nye regler vilalene omfatte salg af plantebeskyttelsesmidler til brug i private haver og lign., hvorimod salg afplantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse ikke vil være omfattet.Det fremgår af rammedirektivets artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne skal stille krav om, atdistributører, der sælger bekæmpelsesmidler til ikke professionelle brugere, stiller generelleoplysninger til rådighed om risici for menneskers sundhed og miljøet ved anvendelse afbekæmpelsesmidler. En ændring af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, der fastsætter de krævederegler, vil forventeligt træde i kraft med udgangen af december 2012. Ved med dette lovforslagtillige at indføre en bestemmelse om fysisk overdragelse sikres det, at forbrugeren har adgang tildisse oplysninger på en nem og tilgængelig måde.Bemyndigelsesbestemmelsen kan senere tænkes anvendt til at fastsætte lignende regler i forholdtil salg af biocidmidler, særligt insektmidler.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeI forbindelse med reglerne om autorisation og nægtelse/frakendelse af autorisation skal der i regi afMiljøministeriet oprettes et register over personer, der har et sprøjtecertifikat. Registeret skal væretilgængeligt for forhandlere af plantebeskyttelsesmidler, idet de ved salg af plantebeskyttelsesmidlertil professionel brug skal kontrollere, at kunden er i besiddelse af en gyldig autorisation og derforlovligt kan købe disse midler. Der foreslås indført en gebyrordning, som skal finansiereomkostningerne vedrørende udvikling af database/register samt den efterfølgende drift ogvedligeholdelse heraf. Registeret omfatter en IT portal/database med adgang for forhandlere afplantebeskyttelsesmidler til at finde oplysninger om autoriserede og for uddannelsesinstitutionernetil at indberette om udstedte uddannelsesbeviser. Etableringen af registeret forventes samlet atbeløbe sig til ca. 3,5 mio. kr. De følgende år forventes driften af registeret at beløbe sig til ca. 0,3mio. kr. årligt.Både etableringen og de fremadrettede årlige driftsomkostninger foreslås finansieret via engebyrordning.Miljøstyrelsen vil endvidere skulle bruge nogle ressourcer på at håndtere sager omnægtelse/frakendelse af autorisationer. Det er dog ikke forventningen, at Miljøstyrelsen skal træffeafgørelse herom i et stort antal sager.Regler om opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg til private medfører ikke økonomiske elleradministrative konsekvenser for det offentlige.

Skærpelsen af bødeniveauet medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAlle personer, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller -bevis inden de nye reglersikrafttræden, skal indsende kopi af deres certifikat/bevis til Miljøstyrelsen med henblik på at bliveregistreret i databasen. Kravet om indsendelse af sprøjtecertifikat eller –bevis betragtes som enmindre administrativ byrde for erhvervet.Det foreslås, at der fremadrettet indføres et gebyr på ca. 200 kr. for udstedelse af autorisationer,som skal betales af den, der søger autorisation.Den samlede opstartsomkostning ved at få udstedt en autorisation anslås til ca. 4,2 mio. kr. forerhvervslivet fordelt på de første 4 år (2014-2017) efter overgangen til de nye regler.De foreslåede regler om opbevaring af plantebeskyttelsesmidler forventes at medføreekstraomkostninger for erhvervslivet. Det nye krav om fysisk overdragelse vil betyde, atplantebeskyttelsesmidlerne skal opbevares bag disk eller i aflåst skab hos forhandleren. Udgifternehertil skønnes at være en engangsudgift på i størrelsesordenen 10.000 kr. per forhandler tilindretningsmæssige ændringer. For langt størsteparten af salgsstederne vil kravet kræve begrænsedeeller ingen ændringer. For andre vil det være mere omfattende.Der findes ikke en opgørelse over antallet af forhandlere af plantebeskyttelsesmidler til salg tilprivate haveejere. Der skønnes at være omkring 700 planteskoler/havecentre og byggemarkeder ogca. 3.000 dagligvarebutikker, der sælger sådanne plantebeskyttelsesmidler. Herudover kommerfarvehandlere og andre butikker. Der skønnes samlet set at være maksimalt 4.000 butikker, deralene sælger plantebeskyttelsesmidler til private. Det vurderes, at antallet vil falde, når der indføreskrav om, at der skal være en medarbejder, der har en autorisation for at kunne sælge og rådgive ombrugen af plantebeskyttelsesmidler i private haver.Den samlede udgift anslås på ovennævnte baggrund til ca. 40 mio. kr. i engangsomkostninger hosvirksomhederne til etablering af lovpligtig disk eller aflåst skab. Dette forventes dog som nævntreduceret af, at nogle forhandlere i praksis vil vælge ikke længere at forhandleplantebeskyttelsesmidler og derfor ikke vil have omkostninger til omstilling.Der vurderes endvidere at være en løbende meromkostning for forhandlerne i forhold til denændrede håndtering i salgssituationen. Det er vanskeligt at vurdere meromfanget af den ændredehåndtering, men hvis denne fastsættes til ½ time per forhandler per åbningsdag i 300 åbningsdage(til 150 kr. i timen) giver det en samlet meromkostning hos forhandlerne på 90 mio. kr. årligt. Detteforventes dog ligeledes reduceret som følge af, at nogle forhandlere formentlig vil vælge ikkelængere at forhandle plantebeskyttelsesmidler i lyset af de ændrede regler.Skærpelsen af bødeniveauet rammer alene dem, der importerer, besidder eller anvender ulovligeplantebeskyttelsesmidler, og medfører således ingen økonomiske eller administrative omkostningerfor erhvervslivet ved lovlig adfærd.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgereForslaget har ingen eller kun ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser forborgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes samlet set at påvirke miljøet positivt.Reglerne om nægtelse/frakendelse af sprøjtecertifikat kan virke præventive og derfor mindskeulovligheder ved import og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, der af forskelligeårsager ikke er godkendt til brug i Danmark.

Kravet til opbevaring af bekæmpelsesmidler i forbindelse med salg til forbrugere(selvbetjeningsforbud) vil medføre direkte kontakt med forbrugerne og dermed give mulighed for atkunne rådgive om korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt reducere sundheds- ogmiljørisici. Desuden forventes reglerne om opbevaring at resultere i en generel reduktion i forbrugetaf plantebeskyttelsesmidler hos private haveejere.Strengere straffe kan virke præventivt ved, at overtrædelse af reglerne giver en større økonomiskkonsekvens og derfor et incitament til at overholde reglerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslagets § 1, nr. 1, indeholder en hjemmel, der supplerer implementeringen af artikel 6, stk.3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme forFællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (rammedirektivet), jf. lov nr. 294af 11. april 2011 som nævnt nedenfor.Lovforslagets § 1, nr. 2, skaber hjemmel til en delvis implementering af artikel 5, stk. 2 irammedirektivet.De øvrige dele af rammedirektivet er hovedsagelig implementeret i kraft af bemyndigelser indsat ikemikalieloven ved lov nr. 294 af 11. april 2011 om ændring af lov om kemiske stoffer og andreprodukter og forskellige andre love.Lovforslagets § 1, nr. 5, implementerer artikel 28, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende nr. L 376 af27. december 2006, side 36, (servicedirektivet). Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel til atdele registreringer om tjenesteydere med andre medlemsstater. Disse skal have adgang til derelevante registre om autoriserede erhvervsmæssige brugere og over autoriserede ansatte hosforhandlere.De kommende bekendtgørelser vil også i øvrigt skulle indeholde de nødvendige regler, somkrævet i servicedirektivet og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255,side 22 (anerkendelsesdirektivet).Der er i dag hjemler i kemikalielovens § 10 a og § 51 c til henholdsvis at fastsætte nærmere reglerom tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere (når det er nødvendigt forat opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser), og til at fastsætte regler om sagsbehandlingen, i detomfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer[Tilgår …]9. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositivekonsekvenser/mindreudgifter(hvis ja, angives omfang)Gebyrindtægter hos MSTsvarende til omkostninger tiludvikling og drift af systemIngenNegativekonsekvenser/merudgifter(hvis ja, angives omfang)3,5 mio. kr. til udvikling afsystem i 2014 samt 0,3 mio.i årlig drift.Er medregnet i de samledeøkonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås at give miljøministeren mulighed for at fastsætte regler om opbevaring afbekæmpelsesmidler, i første omgang plantebeskyttelsesmidler, ved salg til forbrugere. Detforventes, at der ved udmøntningen af bemyndigelsen vil blive stillet krav om, at der sker en fysiskoverdragelse af produktet fra forhandler til forbrugeren ved handlen.Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er således at give ministeren hjemmel til at fastsætteregler, der giver mulighed for en dialog om købet mellem sælger og den private forbruger. Det ermålsætningen med de nye regler, at der skal ske en minimering i det samlede salg afplantebeskyttelsesmidler til brug i private haver og lign., og at kunderne vil kunne opnå en øgetviden om plantebeskyttelsesmidlerne med henblik på at kunne træffe beslutning om at ændreproduktvalg hen i mod et mere miljøvenligt produkt.Se i øvrigt de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.Til nr. 2Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætteregler om autorisation som betingelse for at forhandle, erhvervsmæssigt anvende eller rådgive omanvendelse af bekæmpelsesmidler. Bemyndigelsen foreslås således udvidet til indførelse af enautorisationsordning, ligesom der sker en udvidelse i forhold til de gældende regler, der kun

omfatter erhvervsmæssig anvendelse. Om begrundelsen for indførelse af en autorisationsordninghenvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger. I første omgang forventes dog kun fastsatregler om autorisation for dem, der anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, og foransatte hos forhandlere. Der vil være relevante uddannelsestilbud til rådighed for de to grupper.Endvidere foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at forhandlere skal haveansatte, der er autoriserede. Bortset fra kravet om autorisation svarer dette til gældende ret.Erhvervsmæssig anvendelse (professionelle brugere) skal forstås i overensstemmelse meddefinitionen i rammedirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 1, som enhver person, der anvenderbekæmpelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere,teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.Forhandlere defineres i dansk ret og med udgangspunkt i rammedirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 2,som enhver fysisk eller juridisk person, der gør et bekæmpelsesmiddel tilgængeligt på markedet,herunder engroshandlere, detailhandlere, distributører og leverandører. Denne definition er indsat ibekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.Af bemærkningerne til lov nr. 294 af 11. april 2011 om ændring af lov om kemiske stoffer ogandre produkter og forskellige andre love (L 115, FT 2010-11, 1. samling) fremgår, atmikrodistributører ville blive undtaget fra reglerne om pligtig uddannelse til ansatte, men da dettehar vist sig muligvis ikke at være hensigtsmæssigt, er det under overvejelse om denne gruppealligevel ikke skal undtages. Det er derfor under overvejelse i Miljøministeriet, om der skal påhvileen pligt til uddannelse for en forhandler, der alene sælger plantebeskyttelsesmidler til private, ogsom falder ind under definitionen mikrodistributør, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, EU-Tidende nr. L 124, side 36. Ved mikrodistributør forstås en virksomhed, som beskæftiger under 10personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EURO.Rådgivere defineres i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 3, som enhverperson, der har erhvervet passende viden og rådgiver om bekæmpelse af skadegørere og sikkeranvendelse af bekæmpelsesmidler professionelt eller kommercielt, herunder private selvstændige ogoffentlige rådgivningstjenester, handelsagenter, fødevareproducenter og detailhandlere.Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler omautorisationsordningen. Der forventes fastsat regler om, at autorisation alene forudsætter, at denpågældende har et opnået relevant bevis fra et uddannelsessted ved enten at have gennemført etkursus med tilhørende eksamen eller ved på anden vis end ved at gennemføre en særlig uddannelsehar erhvervet sig fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse m.v.,dokumenteret ved en eksamen. Det forventes, at udstedelse af autorisationer vil blive delegeret tilMiljøstyrelsen.Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, er i store træk identisk med den gældende § 38 b, stk. 4(bemyndigelse til fastsættelse af kravene til uddannelsernes indhold m.v.). Det nærmere indhold afuddannelserne skal i overensstemmelse med rammedirektivets bilag 1 - under hensyntagen tildeltagernes ansvarsområder og roller - omfatte en række nærmere angivne temaer, såsom relevantlovgivning, ulovlige plantebeskyttelsesmidler, farer og risici forbundet med anvendelse af dissemidler, basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere ogdyrkningsmetoder, midlernes påvirkning af menneskers sundhed og foranstaltninger til at minimererisici herfor. Derudover skal temaer såsom udnyttelse af lokale forhold, udbringningsudstyr,beredskabsforanstaltninger, særlig omhu i beskyttelsesområder, sundhedsovervågning,journalføring samt rapportering indgå i undervisningen. Regelgrundlaget skal så vidt muligt sikre, atundervisningen kvalitetssikres.

Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler om, atuddannelsesstederne digitalt skal indberette oplysninger om udstedte uddannelsesbeviser straksefter udstedelsen med henblik på, at Miljøstyrelsen kan udstede autorisationer.Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, foreslås miljøministeren bemyndiget til at nægte autorisationer.Der henvises herom til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger.I stk. 3 foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at salg af bekæmpelsesmidler, der ergodkendt til professionel brug, alene kan ske til personer, der har opnået en autorisation. Kravet ernødvendigt med henblik på at implementere artikel 6, stk. 2, i rammedirektivet. Bortset fra kravetom autorisation svarer bestemmelsen til den gældende § 38 b, stk. 6.Den foreslåede stk. 4 om opkrævning af betaling til dækning af kursusudgifter svarer til dengældende § 38 b, stk. 5.Som noget nyt foreslås det med stk. 5, at miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen) opretter ogadministrerer et elektronisk register over autoriserede. Det elektroniske register vil indeholdeoplysninger om, hvem Miljøstyrelsen har autoriseret. Dette vil fremgå i form af navn ogautorisationsnummer på den autoriserede. Det foreslås endvidere, at der gives offentlig adgang tildet elektroniske register. Der kommer til at være et link til registeret fra Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk.Forhandlere, der sælger bekæmpelsesmidler til professionel brug, vil ved opslag iregisteret kunne sikre sig, at køberne er autoriserede. Endelig foreslås miljøministeren bemyndigettil at fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne til etablering og drift afregisteret. Gebyret vil blive opkrævet fra de personer, der søger om autorisation.Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 er i store træk identisk med gældende § 38 b, stk. 2 (om atogså andre grupper skal have adgang til uddannelserne). Personer, der arbejder med rådgivning omplantebeskyttelsesmidler, vil kunne benytte sig af det uddannelsestilbud, der er målrettetovennævnte to grupper (professionelle brugere og forhandlere). Det vil blive overvejet, om dersenere skal oprettes et uddannelsestilbud specifikt til rådgivere.Den foreslåede § 38 c, som er ny, omhandler betingelserne for frakendelse af en autorisation veddom. Det er her en betingelse, at der straffes for overtrædelse af reglerne omplantebeskyttelsesmidler, efter kemikalielovens § 59, stk. 2 (den almindeligestrafskærpelsesbestemmelse), eller efter tilsvarende regler, udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt.Med reglerne om plantebeskyttelsesmidler sigtes til samtlige regler i kemikalieloven eller reglerudstedt i medfør af denne lov, som enten specifikt omhandler plantebeskyttelsesmidler eller som ermere generelle bestemmelser, som tillige finder anvendelse på plantebeskyttelsesmidler. Udoversådanne regler i og fastsat i medfør af kemikalieloven kan autorisation ligeledes frakendes, når derstraffes for overtrædelse af reglerne om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. tilplantebeskyttelsesmidler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse efter den tilsvarendestrafskærpelsesbestemmelse i miljøbeskyttelsesloven (§ 110, stk. 3, 2. pkt.). Der tænkes her påbekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidlerog bekendtgørelse om syn af sprøjteudstyr eller tilsvarende fremtidige regler på dette område.Frakendelse foreslås efter stk. 1 at ske for et nærmere fastsat tidsrum af mellem 1 og 5 år altafhængig af karakter og grovhed af den begåede overtrædelse.Det foreslås i stk. 2, at retten ved kendelse kan bestemme, at der ikke må gøres brug afautorisationen under sagens behandling og at kære har opsættende virkning. Det foreslås endvidere,at en frifindende dom om frakendelse medfører, at frakendelsen bortfalder, selv om dommen ankes.Når en autorisation har været frakendt ved dom, foreslås det i stk. 3, at autorisationen kangenerhverves efter frakendelsestidens udløb ved at bestå den relevante eksamen, evt. efterforudgående at have gennemført et nyt kursusforløb vedrørende anvendelse eller salg afplantebeskyttelsesmidler.Se i øvrigt de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2. og 3.2.2.1.

Til nr. 3Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af en ny paragraf. Bestemmelsen vartidligere affattet som § 38 c.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelse af en ny paragraf. Bestemmelsen vartidligere affattet som § 38 e.Til nr. 5Bestemmelsen implementerer artikel 28, stk. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) iforhold til reguleringen i kemikalieloven. Denne implementering er nødvendiggjort af, at der nu – iførste omgang - tilvejebringes registre over personer, der er autoriseret med henblik påerhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler eller som ansat hos en forhandler afplantebeskyttelsesmidler. Oplysningerne i registeret vil efter anmodning blive gjort tilgængelige forandre medlemsstater i forbindelse med relevant sagsbehandling. Et eksempel herpå kunne være, aten person med en dansk autorisation søger sine kompetencer anerkendt i en anden medlemsstat,hvorefter denne medlemsstat har behov for at kontrollere de afgivne oplysninger fra ansøgeren.Se i øvrigt de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2. og de specielle bemærkninger ovenfor til nr.2.Til nr. 6Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring i forbindelse med, at pligten foruddannelsesinstitutionerne til at tilbyde undervisning m.v. nu indgår som del af enbemyndigelsesbestemmelse og derfor ikke skal strafsanktioneres i § 59, stk. 1, men efter § 59, stk.4.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensrettelse i forbindelse med, at bestemmelsen har fået nytparagrafnummer.Til nr. 8§ 59, stk. 4, foreslås ændret, således at der er hjemmel til at fastsætte regler om straf forovertrædelse af relevante pligter vedrørende uddannelse og autorisationsordninger udstedt i medføraf lovens bemyndigelsesbestemmelser. Der er primært tale om konsekvensrettelser, og dertil enmindre udvidelse i relation til administrationen af autorisationsordningerne.Til nr. 9Det foreslås, at der skal udmåles en skærpet straf i sager om markedsføring, anvendelse ellerbesiddelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, hvor overtrædelsen er begået under udøvelse aferhverv. Udøvelse af erhverv skal forstås til forskel fra privat anvendelse. Under begrebet faldersåledes også f.eks. en golfklubs anvendelse af et ulovligt middel på en golfbane, eller en kommunesanvendelse af et ulovligt middel på f.eks. et offentligt grønt areal.Det følger af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, at markedsføring og anvendelse afplantebeskyttelsesmidler forudsætter en national godkendelse. Af § 35 i bekendtgørelse nr. 702 af

28. juni 2011 om bekæmpelsesmidler følger, at det er ulovligt at besidde etplantebeskyttelsesmiddel, som ikke er godkendt, og som ikke har en etiket affattet på dansk.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.1.2.Til nr. 10Det vil være nødvendigt for Miljøstyrelsen at få oplysninger om frakendte autorisationer medhenblik på løbende at kunne holde registeret over autoriserede ajourført. Det foreslås på dennebaggrund at pålægge anklagemyndigheden at indberette frakendte autorisationer efter denforeslåede nye bestemmelse i § 38 c (lovforslagets § 1, nr. 2). Kendskabet til domme ogbødevedtagelser for overtrædelse af kemikalielovens § 59, stk. 2, eller for overtrædelse afbestemmelser i regler udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt. eller i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt. imiljøbeskyttelsesloven er nødvendigt med henblik på, at Miljøstyrelsen skal kunne nægte at udstedeen autorisation, hvis det ikke er gjort antageligt, at vedkommende kan udøve hvervet på forsvarligmåde, eller ud fra en generel betragtning ikke har udvist reel vilje til at tage hensyn til natur ogmiljø.Til § 2Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden efter stk. 1.Der foreslås med stk. 2 indsat en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren særligt fastsætterikrafttrædelsen af den foreslåede skærpede bødeudmåling, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.Med stk. 3 foreslås der en overgangsordning, som sikrer, at alle, der ønsker at anvendeplantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, og som allerede har et gyldigt sprøjtecertifikat eller –bevis, bliver autoriserede og fremgår af Miljøstyrelsens register over autoriserede personer indenden 26. november 2015, som er fristen efter rammedirektivet for, hvornår al salg afplantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse alene må ske til personer, som erautoriseret til at måtte sprøjte med plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt.I stk. 4 foreslås det tilsvarende, at bestemmelsen om frakendelse af autorisation alene finderanvendelse på overtrædelser, der er begået efter ikrafttrædelsen af regler efter den foreslåede nye §38 b om autorisationsordningen. Evt. lovovertrædelser, som måtte være begået forud forudmøntningen af bemyndigelsen i den foreslåede nye § 38 b (lovforslagets § 1, nr. 2) til at fastsætteregler om en autorisationsordning, kan således ikke medføre, at autorisation nægtes.

2.§§ 38 bog38 cophæves, og i stedetindsættes:»§38 b.Miljøministeren kan fastsætte regler omautorisation som betingelse for at forhandle,erhvervsmæssigt anvende eller rådgive omanvendelse af bekæmpelsesmidler, og om atforhandlere skal have ansatte, der erautoriserede.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler omautorisationsordningen, herunder om:5) at autorisation forudsætter bevis for athave modtaget undervisning i eller påanden vis at have fyldestgørende videnom miljø- og sundhedsmæssig forsvarliganvendelse m.v.,6) kravene til undervisningens indhold m.v.og om opnåelse og fornyelse af beviset,7) at uddannelsesinstitutioner m.v., somudsteder beviser, straks efter udstedelsenskal foretage digital indberetning tilmiljøministeren om personer, der haropnået bevis, og8) at en autorisation kan nægtes, hvis denpågældende er straffet efterkemikalielovens § 59, stk. 2, efterbestemmelser i regler, udstedt i medfør af§ 59, stk. 4, 2. pkt. eller efterbestemmelser i regler, udstedt i medfør af§ 110, stk. 3, 2. pkt. i lov ommiljøbeskyttelse for overtrædelse afreglerne om plantebeskyttelsesmidler ikemikalieloven eller regler omsprøjteudstyr og indretning af

§ 38 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at erhvervsmæssig anvendelse afbekæmpelsesmidler kun må foretages afpersoner med bevis for at have modtagetundervisning i eller på anden vis at havefyldestgørende viden om miljø- ogsundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af dissemidler.Stk. 2.Uddannelsesinstitutioner m.v., somtilbyder undervisning og udstedelse af beviser ioverensstemmelse med stk. 1, skal tillige giverådgivere og forhandlere adgang hertil.Stk. 3.Ministeren fastsætter regler om, atforhandlere skal have ansatte, der kandokumentere at have modtaget undervisning ieller på anden vis at have fyldestgørende videnom miljø- og sundhedsmæssig forsvarliganvendelse af bekæmpelsesmidler, jf. stk. 1 og 2.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte nærmere reglerom undervisningens indhold og om kravene tilopnåelse af det i stk. 1 og 2 nævnte bevis.Stk. 5.Der kan opkræves betaling til dækning afkursusudgifterne ved undervisningen, i detomfang udgifterne ikke dækkes af forskelligetilskudsordninger til undervisning.Stk. 6.Ministeren fastsætter regler om, at salg afbekæmpelsesmidler, der er godkendt tilprofessionel brug, kun må ske til personer, derbesidder et bevis som beskrevet i stk. 1 og 2.«

vaskepladser m.v. tilplantebeskyttelsesmidler udstedt i medføraf lov om miljøbeskyttelse.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt tilprofessionel brug, kun må ske til personer, der erautoriserede efter regler udstedt i medfør af stk.2.Stk. 4.Der kan opkræves betaling til dækning afkursusudgifterne ved undervisningen, i detomfang udgifterne ikke dækkes af forskelligetilskudsordninger til undervisning.Stk. 5.Miljøministeren fører et offentligttilgængeligt elektronisk register overautoriserede. Miljøministeren kan fastsætteregler om betaling af gebyr til dækning afudgifterne til etablering og drift af detelektroniske register.Stk. 6.Uddannelsesinstitutioner, som tilbyderundervisning og udstedelse af beviser ioverensstemmelse med regler udstedt i medfør afstk. 2, nr. 3, skal tillige give andre, der ikke erunderlagt krav om autorisation, adgang hertil.

§ 38 c.Den, der ved dom straffes efterkemikalielovens § 59, stk. 2, efter bestemmelseri regler, udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt.eller efter bestemmelser i regler, udstedt i medføraf § 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelsefor overtrædelse af reglerne omplantebeskyttelsesmidler i kemikalieloven,henholdsvis regler om sprøjteudstyr ogindretning af vaskepladser m.v. tilplantebeskyttelsesmidler udstedt i medfør af lovom miljøbeskyttelse, kan ved dommen frakendesen autorisation, der er meddelt efter reglerudstedt i medfør af § 38 b, for et nærmere fastsattidsrum af mellem 1 og 5 år.Stk. 2.I sager som nævnt i stk. 1 kan retten vedkendelse bestemme, at den pågældende undersagens behandling ikke må udøve denvirksomhed, som kræver autorisation. Det kan ikendelsen bestemmes, at kære ikke haropsættende virkning. Afsiges der med hensyn tilfrakendelse af autorisation en frifindende dom isagen, bortfalder frakendelsen, selv om dommenankes.

3.§ 38 eophæves og i stedet indsættes ikapitel7:§ 38 c.Ministeren kan fastsætte regler om, at denansvarlige for en ejendom, hvorpå dererhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler,skal føre journal over brugen af disse midler.Stk. 2.Ministeren kan herunder fastsættenærmere regler om, hvilke oplysninger der skalindgå i den i stk. 1 nævnte journal.»§38 e.Ministeren kan fastsætte regler om, atden ansvarlige for en ejendom, hvorpå dererhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler,skal føre journal over brugen af disse midler.Stk. 2.Ministeren kan herunder fastsættenærmere regler om, hvilke oplysninger der skalindgå i den i stk. 1 nævnte journal.«4.Efter § 38 e indsættes ikapitel 8:§ 38 e.Enhver producent eller importør af etstof, en blanding eller en anden vare skal være ibesiddelse af dokumentation for, at stoffet,blandingen eller varen opfylder de krav, der erfastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør herafog i EU-forordninger om de stoffer, blandingerog varer, der er omfattet af loven.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler omkravene til dokumentationen.Stk. 2.Enhver producent, der sælger et stof elleren blanding, og enhver importør af et stof elleren blanding skal være i besiddelse af følgendeoplysninger om stoffet eller blandingen:1) Handelsnavn eller -navne,2) kemisk navn,3) mængden, som importeres eller sælges, og4) for blandinger: kemisk navn forindholdsstofferne og vægtprocent for deindholdsstoffer, der er klassificeret som farligeeller på anden måde er reguleret.»§38 f.Enhver producent eller importør af etstof, en blanding eller en anden vare skal være ibesiddelse af dokumentation for, at stoffet,blandingen eller varen opfylder de krav, der erfastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør herafog i EU-forordninger om de stoffer, blandingerog varer, der er omfattet af loven.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler omkravene til dokumentationen.Stk. 2.Enhver producent, der sælger et stof elleren blanding, og enhver importør af et stof elleren blanding skal være i besiddelse af følgendeoplysninger om stoffet eller blandingen:1) Handelsnavn eller navne,2) kemisk navn,3) mængden, som importeres eller sælges, og4) for blandinger: kemisk navn forindholdsstofferne og vægtprocent for deindholdsstoffer, der er klassificeret som farligeeller på anden måde er reguleret.

»Stk.4.I regler og forskrifter, der udstedes imedfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, §10 a, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 22 c,§ 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b,§ 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33,stk. 3 og 8, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37, § 38,stk. 3, § 38 a, § 38 b, stk. 1-3, § 38 d, § 38 e, §39, § 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a, og §47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Detkan endvidere fastsættes, at straffen kan stige tilfængsel i 2 år under omstændigheder sombeskrevet i stk. 2.9.I§ 59indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Ved markedsføring eller anvendelse afikke godkendte plantebeskyttelsesmidler, jf.artikel 28 og 53 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober2009 om markedsføring af