MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 108: Udkast til lovforslag om ændring af lov om forurenet jord (offentlig indsats over for jordforurening, der kan have skadelig virkning på vand eller natur, og nedlæggelse af depotrådet m.v.), fra miljøministeren

Lov om ændring af lov om forurenet jord(Offentlig indsats over for jordforurening, der kan have skadelig virkning på vand el-ler natur, og nedlæggelse af Depotrådet m.v.)UDSENDT I HØRING DEN 7. DECEMBER 2012§1I lov om forurenet jord jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som ændret senest ved§ 7 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Ifodnoten til lovens titelændres ”og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/75/EU” til: ”, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU”, og efter ”nr. L334, side 17” indsættes: ”og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. ok-tober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1”.2.I§ 1, stk.1,ændres ”grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt” til: ”natur, miljø ogmenneskers sundhed”.3.§ 2, stk. 1,affattes således:”Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på natur,miljø og menneskers sundhed. Kapitel 4 b omfatter endvidere grundvandsforureninger, der ikke kanhenføres til en jordforurening. Kapitel 3 omfatter endvidere grundvandsforureninger, der ikke kanhenføres til en jordforurening, hvis forureningen er omfattet af kapitel 4 b.”4.I§ 3, stk. 3,indsættes efter ”grundvand”: ”, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområ-der”.5.§ 6, stk. 1, nr. 1 og 2,ophæves, og i stedet indsættes:”1) have skadelig virkning på grundvand,2) have skadelig virkning på overfladevand,3) have skadelig virkning på internationale naturbeskyttelsesområder eller”.Nr. 3 bliver herefter nr. 4.6.§ 6, stk. 2,ændres ”stk. 1, nr. 3” til: ”stk. 1, nr. 4”.7.I§ 6indsættes som stk. 3:”Stk.3.Miljøministeren kan fastsætte regler om regionernes fastlæggelse af arealer efter stk. 1, her-under fastsætte tidsfrister for fastlæggelsen.”8.I§ 8, stk. 4, nr. 2,indsættes to steder efter ”grundvandet”: ”, overfladevandet eller internationalenaturbeskyttelsesområder”.

9.§ 12 a, stk. 5,ophæves.10.I§ 14, stk. 1,ændres ”matrikelregisteret” til: ”et digitalt, offentligt register”.11.I§ 14, stk. 3,ændres ”Et kortlagt areal” til: ”Oplysning om, at et areal er kortlagt”.12.I§ 14, stk. 4,udgår: ”efter forhandling med matrikelmyndighederne”.13.I§ 15, nr. 5,ændres ”grund for kortlægningen,” til: ”grund for kortlægningen og”.14.I§ 15, nr. 6,ændres ”bolig, og” til: ”bolig.”15.§ 15, nr. 7,ophæves.16.I§ 17indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på grundvandsforureninger, der ikke kan henfø-res til en jordforurening, hvis grundvandsforureningen er omfattet af kapitel 4. b. ”Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.17.I§ 17, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter ”jord-”: ”, overfladevands-”.18.I§ 17, stk. 4 og 5,der bliver stk. 5 og 6, ændres: ”stk. 3” til: ”stk. 4”.19.§ 18affattes således:”§ 18.Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten skal revideres engang om året. Oversigten skal være i overensstemmelse med vandplanen og Natura 2000-planen, jf.kapitel 3 og 14 i miljømålsloven.Stk. 2.Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.”20.I§ 19indsættes som 3. pkt.:”Regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vand- ogNatura 2000-planen.”21.I§ 20indsættes efter ”nødvendigt”: ”, jf. dog § 19, stk. 1, 3. pkt.”22.I§ 20indsættes som stk. 2:”Stk. 2.Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.”23.I§ 21, stk. 3,ændres ”matrikelregisteret” til: ”det digitale offentlige register”.24.§ 24ophæves.25.I§ 30, stk. 6,ændres ”matrikelregisteret” til: ”det digitale offentlige register”.26.I§ 49, stk. 5,ændres tre steder ”2 mio. kr.” til:”4 mio. kr.”

27.I§ 49, stk. 5,indsættes efter 2. pkt.: ”Beløbet indeksreguleres en gang årligt ifølge Generel pris-og lønstigning i Finansministeriets fastprisberegninger.”28.I §50, stk. 1,ændres ”grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt” til: ”natur, miljø ogmenneskers sundhed”.29.I§ 61indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk. 5.Regionsrådet afgiver en årlig indberetning til miljøministeren om gennemførte aktiviteter,afholdte udgifter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år.”Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.30.I§ 64 a, stk. 1,indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:”5) Regionsrådets beretning i medfør af § 61, stk. 5,”Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.31.I§ 64 a, stk. 1. nr. 6,der bliver nr. 7, ændres ”1-5” til: ”1-6”.32.I§ 66, stk. 2,indsættes efter ”forurening af”: ”overflade- og”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundFormålet med lovforslaget er hovedsageligt at skabe en pligt for regionerne til systematisk at ind-drage arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning pågrundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, under den offentlige un-dersøgelses- og afværgeindsats. Baggrunden herfor er hovedsageligt at sikre, at der fremover ogsåsker en systematisk inddragelse af hensynet til overfladevand og natur. En sådan inddragelse kan idag kun ske i sjældne tilfælde.I tilknytning hertil er formålet desuden at sikre, at den oversigt, som regionerne skal udarbejdeover områderne for den offentlige indsats, stemmer overens med vand- og naturplanerne, og at regi-onerne i den forbindelse forpligtes til at iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatspro-grammerne i disse planer.Derigennem sikres, at den offentlige indsats efter loven er i overensstemmelse med planlægningenog prioriteringen af indsatserne i vand- og naturplanerne efter henholdsvis EU’s vandrammedirektiv(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af enramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver-ne (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planterog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse afvilde fugle).Regionsrådet vil således fremover være den myndighed, som inden for rammerne af miljømålslo-ven skal stå for indsatsen over for forurenet jord, som kan spredes til vand- og naturområder, nårder ikke kan gives påbud.Med lovforslaget foreslås desuden, at den obligatoriske indførelse af oplysninger om forurenings-kortlagte arealer ikke længere skal ske i matrikelregisteret, men i stedet i digitalt, offentligt register.Det foreslås i denne sammenhæng, at undtagelsen for indførelse af oplysning om nuancering afkortlægningen ophæves, således at oplysninger herom fremover ligeledes skal indføres i det digitaleoffentlige register.Desuden foreslås det, at også grundvandsforureninger, som ikke kan henføres til en jordforure-ning, fremover skal være omfattet af den offentlige indsats, hvis grundvandsforureningen er omfat-tet af lovens kapitel 4 b. Formålet er at tilvejebringe en mulighed for at sætte ind over for grund-vandsforureninger fra aktiviteter omfattet af kapitel 4 b i de tilfælde, hvor der – især på grund afforureningens alder – ikke kan meddeles påbud til driftsherren ved ophør.Herudover foreslås det, at forsikringsloftet for villaolietanke hæves fra to til fire mio. kr.Endelig foreslås Depotrådet nedlagt.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Hovedlinjerne i lovforberedelsen i relation til den offentlige indsats overfor vandMiljøstyrelsen har gennemført en række projekter for at få et overblik over omfanget af jordforu-reninger, der kan have skadelig virkning på overfladevand, og hvordan indsatsen med opsporing ogafværgeforanstaltninger over for disse forureninger bedst kan løses. Projekterne er hovedsageligtudført i regi af teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening, jf. jordforure-ningslovens § 17, stk. 3-5, som har til formål at effektivisere og billiggøre oprydninger på jordforu-reningsområdet samt fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier over forjord- og grundvandsforureninger.Projektresultaterne indikerer, at selvom en stor del af de i dag kendte jordforureninger ligger for-holdsvis tæt på overfladevand eller naturområder, er det sandsynligvis kun et fåtal af dem, der reelt

giver anledning til en væsentlig påvirkning af disse områder. Konkret er der kendskab til 43 storejordforureningssager, der potentielt påvirker overfladevand, men hvor der i de fleste tilfælde krævesnærmere undersøgelser for at afklare, om der reelt er en risiko. Herudover forventes der et lignendeantal almindelige jordforureninger med potentiel påvirkning af overfladevand. En mindre del afdisse forureninger forventes at bestå af de i EU prioriterede stoffer, og der vil for disse forureningervære særlige krav om ophør af en eventuel påvirkning, jf. direktivet om miljøkvalitetskrav.2.2. Den offentlige indsats2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. JordforureningslovenRegionerne er ansvarlige for den offentlige indsats over for jordforureninger, der efter jordforure-ningsloven koncentrerer sig om drikkevand og sundhed. Det betyder, at den offentlige indsats pri-mært er fokuseret på jordforurening, der kan have skadelig virkning på menneskers sundhed på are-aler med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, eller på grundvand med drikkevandsinte-resser.I særlige tilfælde kan regionerne inddrage hensynet til overfladevand og natur, men sager medpotentiel risiko for overfladevand eller natur vil ikke automatisk med den gældende jordforure-ningslov blive prioriteret og dermed undersøgt nærmere af regionerne.Den offentlige indsats består af undersøgelser (videregående undersøgelser) og afværgeforanstalt-ninger, herunder oprydning (oprensning), af jord- og grundvandsforurening, jf. jordforureningslo-vens kapitel 3. Forud for denne indsats sker der en systematisk kortlægning af de jordforurenedearealer. Denne kortlægningsindsats betragtes også som en del af den offentlige indsats. Reglerne omkortlægning findes i lovens kapitel 2.Det fremgår af den gældende jordforureningslovs § 6, at den offentlige indsats skal koncentreresom de arealer, hvor der er forureninger, der kan have skadelig virkning på drikkevand og sundhed.Kun i særlige tilfælde (eksempelvis i nogle tilfælde af forureninger, der kan have skadelig virkningpå overfladevand eller natur), kan regionerne inddrage arealer, som ligger uden for dette priorite-ringsgrundlag.Adgangen har blandt andet været anvendt i tre af danmarkshistoriens hidtil største jordforurenings-sager i tilknytning til forureningerne ved Høfde 42 (Cheminova), Kærgård Plantage og Grindsted Å.På grund af disse sagers særlige karakter har staten valgt at bistå amterne og regionerne med under-søgelser og afværgeforanstaltninger.Herudover kan miljøministeren i medfør af den gældende lovs § 61, stk. 1 og 2, pålægge regions-rådet at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende jordforurening op til behandling ogafgørelse og i særlige tilfælde pålægge regionsrådet at gennemføre undersøgelses- og afværgeforan-staltninger på arealer, der er kortlagt eller kunne være kortlagt. Miljøministerens bemyndigelse til atpålægge regionsrådene at tage opgaver op og til at gennemføre undersøgelses- og afværgeforan-staltninger gælder også for sager, som vedrører arealer uden for prioriteringsgrundlaget i den gæl-dende lovs § 6. Bestemmelsen tilsigtes kun anvendt i situationer, hvor hensynet til almenvellet tilsi-ger en hurtig indsats. Der skal være tale om situationer, hvor der må siges at være vægtige overord-nede hensyn, der på afgørende vis taler for, at der på det konkrete areal hurtigt gennemføres under-søgelses- og afværgeforanstaltninger, uanset at regionsrådet også har andre jordforureningsopgaver,der presser sig på. Bestemmelsen har indtil videre ikke været anvendt.En jordforurening overgår til den offentlige indsats, når påbudsmulighederne er udtømte, og foru-reneren betaler-princippet, jf. lovens kapitel 5, derfor ikke kan håndhæves. Mange jordforureningerfra før, det ubetingede ansvar for oprydning trådte i kraft i 2001, er overgået til offentlig indsats.

Den offentlige indsats er således subsidiær i forhold til meddelelse af påbud til forureneren. Detbetyder, at der på regionernes årlige oversigt, jf. den gældende lovs § 18, ikke kan optages forure-ninger, hvorom der kan meddeles påbud.I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb erpåkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal tilsynsmyndighe-den dog foretage det nødvendige uden påbud, jf. den gældende lovs § 68, stk. 2. Bestemmelsen om-fatter de akutte forureninger, hvor myndighederne er forpligtet til at gribe ind. Sådanne forureningervil derfor som udgangspunkt ikke skulle optages på oversigten. En efterladt restforurening, somikke længere betragtes som akut, vil derimod kunne fremgå af oversigten.De arealer, som den offentlige indsats skal målrettes imod, fremgår som anført af den gældendelovs § 6 og prioriteres af regionsrådet.Arealer, der er omfattet af den gældende § 6, stk. 1, betegnes somindsatsområderfor den offentli-ge indsats. Det drejer sig om de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan1) have skadelig virkning på grundvandet inden for et område med særlige drikkevandsinteresser,2) have skadelig virkning på grundvandet i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlægeller3) have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig lege-plads.Den målrettede offentlige indsats sigter primært mod atafværgeskadelig virkning på drikkevandog sundhed. Der stilles således ikke krav om total genopretning for arealerne til en tilstand, før foru-reningen fandt sted. Det betyder, at mange arealer fortsat er forureningskortlagte efter endt offentligindsats. En væsentlig del af disse oprenses på privat initiativ af nye ejere.Den målrettede offentlige indsats skal tilrettelægges og prioriteres i en integreret sammenhængmed de økonomiske ressourcer, som regionsrådet årligt afsætter til området. Indsatsen finansieresover bloktilskuddet til regional udvikling. I beregningsgrundlaget for bloktilskuddet indgår p.t. om-kring 420 mio. kr. til jordforurening.Indsatsen efter lovens kapitel 3 sker på arealer, som er kortlagt i henhold til bestemmelserne i lo-vens kapitel 2.Ved kortlægning forstås en systematisk tilvejebringelse af viden om jordforurening og kilder tiljordforurening på arealerne. Kortlægningen kan således beskrives som en løbende indsamling, be-handling og sammenstilling af viden om potentielt forurenende aktiviteter, faktisk konstateret jord-forurening, risikoforhold og baggrundsviden om risici ved givne aktivitetstyper og forureningstyper,jf. Vejledning nr. 8/2000 fra Miljøstyrelsen: ”Kortlægning af forurenede arealer”.Kortlægningsindsatsen består af to niveauer for kortlægning, vidensniveau 1 (mistanke om forure-ning) henholdsvis vidensniveau 2 (konstateret forurening).Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt faktisk viden om aktivite-ter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.Dette fremgår af den gældende lovs § 4.Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrund-lag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforu-rening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på menneskerog miljø. Dette fremgår af den gældende lovs § 5.Regionerne skal i medfør af den gældende lovs § 7, stk. 1, som hovedregel foretage tekniske un-dersøgelser eller lignende på de arealer, som er kortlagt på vidensniveau 1, og som er fastlagt somindsatsområder i medfør af § 6, stk. 1. Det sker med henblik på at få verificeret en eventuel videns-niveau 2-kortlægning. Med undtagelse af grunde med boliger, jf. den gældende § 7, stk. 3, fastsæt-ter loven imidlertid ikke tidsfrister for, hvornår disse tekniske undersøgelser skal finde sted.

På øvrige arealer (arealer uden for indsatsområderne), der er kortlagt på vidensniveau 1, har regio-nerne ikke denne forpligtelse, og disse kan således forblive kortlagt på vidensniveau 1 i ubegrænsettid. Regionsrådet har dog pligt til at vurdere, om et areal skal kortlægges på vidensniveau 2, hvis derer gennemført en frivillig undersøgelse svarende til de tekniske undersøgelser, som er nævnt i dengældende § 7, stk. 1.Regionsrådet skal én gang om året udarbejde en oversigt over den offentlige indsats, jf. den gæl-dende lovs § 18. Oversigten skal angive de arealer, hvor der skal foretages undersøgelser eller af-værgeforanstaltninger, herunder oprydninger, ligesom den skal angive en prioritering af indsatsenog indeholde en økonomisk oversigt. Oversigten over den offentlige indsats må ikke stride imodvandplanen.Miljøministeren har mulighed for i medfør af den gældende lovs § 23 at udstede regler om regio-nernes prioritering af indsatsen. Denne bemyndigelse er foreløbigt ikke benyttet.Fra den 7. januar 2013 træder et nyt kapitel 4 b i kraft i jordforureningsloven om afhjælpning afjord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder oghusdyrbrug. Dette er del af den delvise gennemførelse af IE-direktivet, der sker i jordforureningslo-ven. Det har medført en udvidelse af jordforureningslovens anvendelsesområde, så også forureningaf grundvand, som ikke kan henføres til en jordforurening, er omfattet. Udvidelsen gælder dog kunfor ophørsforanstaltningerne i kapitel 4 b. Udvidelsen er begrundet i IE-direktivets artikel 22, somomfatter al jord- og grundvandsforurening, som kan forårsages af brugeren af relevante farlige stof-fer.2.2.1.2. VandrammedirektivetVandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand, og etaf de centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvortilstanden i overfladevand eller grundvand er forringet, skal medlemsstaterne foretage forbedringermed sigte på opnåelse af de miljømål, der skal fastsættes efter direktivet. Disse miljømål er i relati-on til overfladevand 1) iværksættelse af nødvendige foranstaltninger med henblik på atforebyggeforringelse af tilstanden for alle overfladevandområder, 2)beskyttelse, forbedringer og restaureringaf alle overfladevandområder med henblik på i 2015 at opnå ’god økologisk tilstand’ og ’god ke-misk tilstand’ i naturlige vandområder og ’godt økologisk potentiale’ og ’god kemisk tilstand’ i allekunstige og stærkt modificerede vandområder og 3) iværksættelse af de nødvendige foranstaltningermed henblik på enprogressiv reduktionaf forurening med prioriterede stoffer samt standsning ellerudfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.2.2.1.3. Habitatdirektivet og de øvrige naturdirektiverEfter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet skal der bl.a. udpeges de såkaldte Natura 2000-områder (i Danmark også kaldet internationale naturbeskyttelsesområder).Natura 2000-områder skal beskyttes på grundlag af national lovgivning, der gennemfører habitat-direktivets artikel 6, der bl.a. indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal træffe denødvendige foranstaltninger for at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arter, der er påudpegningsgrundlaget for området. Der er ingen undtagelser fra denne bestemmelse.Der er tale om løbende direktivkrav om, at naturtyper og levesteder for arter i områderne ikke måforringes. Målsætninger og indsats for områderne fremgår af Natura 2000-planer.2.2.1.4. MiljømålslovenVandrammedirektivet og naturdirektiverne er bl.a. gennemført i lov om miljømål m.v. for vandfo-rekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), der regulerer vand- og na-turplanlægningen.

Miljømålsloven opdeler Danmark i vanddistrikter, og for hvert af disse vanddistrikter skal der ud-arbejdes vandplaner for miljøtilstanden af overfladevand og grundvand. Derudover fastlægger lo-ven, hvordan det forudgående arbejde med forberedelse af vandplanerne skal finde sted. Fastsættel-se af vandplanernes miljømål, indholdet af vandplanerne samt tidsfrister for tilblivelse af disse føl-ger desuden af miljømålsloven.Det er et generelt miljømål, at der senest i 2015 skal være opnået godt tilstand for alt overflade-vand og grundvand. Denne frist kan i visse tilfælde forlænges i op til to planperioder, hvilket vilsige til 2027.For hvert vanddistrikt skal der forud for udarbejdelse af vandplanerne gennemføres en analyse afvandområdets karakteristika, vurdering af menneskelige påvirkning samt kortlægning af vandres-sourcer (basisanalyse). Basisanalysen er grundlaget for de efterfølgende vandplaner. Indsamledeoplysninger om kortlagte ejendomme efter jordforureningsloven er en af de oplysninger, der skalindgå i en samlet opgørelse af påvirkninger af overfladevandsområderne.På baggrund af bl.a. basisanalysen skal der udarbejdes indsatsprogrammer som en del af vandpla-nerne, hvilket efterfølgende udmøntes i kommunale handleplaner.Natura 2000-planerne indeholder en langsigtet målsætning for områdets naturtilstand (gunstig be-varingsstatus) og er tilsvarende som for vandplanerne en basisanalyse og et indsatsprogram.Vand- og naturplanerne lægger en ramme for andre myndigheder ved udøvelse af deres beføjelser,idet de er bundet af vand- og naturplanerne og de kommunale handleplaner.2.2.2 Den foreslåede ordningDen foreslåede lovændring har til formål at sikre, at regionsrådene fremover foretager en systema-tisk, målrettet offentlig indsats over for jordforurening, som kan have skadelig virkning på vand- ognaturområder. Indsatsen skal integreres i regionernes øvrige indsats over for jordforureninger.Derved skabes klarhed om prioriteringen i forhold til jordforureninger, der kan have skadelig virk-ning på vand- og naturområder, så der sikres overensstemmelse mellem prioritering af indsatsenefter jordforureningsloven og vand- og naturplanerne.Den foreslåede lovændring indebærer, at regionerne indledningsvis, som en særlig, målrettet kort-lægningsopgave, skal identificere de arealer, hvor der er en forurening, som kan have skadelig virk-ning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Denne opgave skal efter hen-sigten løses med afsæt i kortlægningsviden på vidensniveau 1 og eventuelt vidensniveau 2.De mere detaljerede kriterier, som skal anvendes i forbindelse med denne målrettede kortlægning,påtænkes udmøntet i en bekendtgørelse. Det er baggrunden for, at det foreslås, at miljøministeren (iden foreslåede § 6, stk. 3) bemyndiges til at fastsætte regler om regionernes fastlæggelse af arealer,herunder fastsætte tidsfrister for, hvornår fastlæggelsen skal være tilendebragt. Det er hensigten, atkriterierne for fastlæggelsen af arealer med forureninger, der kan have skadelig virkning på overfla-devand, vil blive baseret på trinvis kildeopsporing, undersøgelse og risikoscreening af jord- oggrundvandsforurening. Formålet er at fastlægge de potentielt udsatte overfladevandsområder og deforureningssammensætninger, der udgør den største risiko. Bekendtgørelsen vil blive suppleret meden vejledning fra Miljøstyrelsen.Første trin af den målrettede kortlægning er fastlæggelse af arealer med forurening eller forure-ningskilder der kan have skadelig virkning på overfladevand, den såkaldte kildeopsporing.Trin to består i at fremskaffe viden om den faktiske forureningstilstand på de grunde, der kun ervidensniveau 1-kortlagt.Endelig foretages der i tredje trin en risikoscreening, således at man kan fokusere på de arealer, derhar størst sandsynlighed for at have skadelig virkning på overfladevand. Til dette formål planlæggerMiljøstyrelsen at udvikle et simpelt risikoscreeningsværktøj baseret på stoftype, stofkoncentration,geologi, hydrogeologi og afstand til overfladevand.

I forhold til eventuelle jordforureninger, som måtte udgøre en risiko for internationale naturbeskyt-telsesområder, vurderes kun forurening af overfladevand i områderne at være relevant, hvilket der-med også vurderes dækket ind af den kortlægning, der nævnes ovenfor. Eventuel påvirkning af ter-restriske, internationale naturbeskyttelsesområder fra jordforurening vurderes således ikke – ellerkun yderst sjældent – at være aktuel, men vil i givet fald også kunne håndteres inden for rammerneaf jordforureningsloven.Det er ikke hensigten, at regionerne skal fremskynde den traditionelle kortlægning på vidensni-veau 1. For så vidt angår den del af arealerne, som i dag ikke er kortlagt, må kildeopsporingen af-vente, at regionerne når til dem som led i deres traditionelle kortlægningsindsats, hvorefter kriteri-erne for den målrettede kortlægningsindsats skal anvendes. Kildeopsporingen kan dog også påbe-gyndes ved, at man bliver opmærksom på forurening, som synes at stamme fra jordforurening. Detkan blive nødvendigt at foretage ekstra opsporende indsats i den del af oplandet til vandområdet,hvor en eventuel jordforurening således må antages at kunne give en sådan forureningspåvirkning.Denne ekstra opsporende indsats kan i nogle tilfælde indebære vidensniveau 1-kortlægning af po-tentielle jordforureninger. Det er tanken, at bl.a. dette vil blive beskrevet nærmere i den kommendevejledning.Det foreslås, at afværgeforanstaltninger så vidt muligt først iværksættes, når man har et overblikover de nødvendige foranstaltninger på samtlige arealer og omkostningerne hertil, således at foran-staltningerne kan igangsættes i en prioriteret rækkefølge ud fra den risiko, de enkelte forurenedearealer udgør. Behovet for afværgeforanstaltninger vil derved kunne skrives ind i vand- og natur-planerne for 2021. Dette forudsætter, at forudsætningerne for at anvende undtagelsesbestemmelser-ne i vandrammedirektivet er til stede, og at forureningen ikke forringer vandområder i Natura 2000-områder, så tidsfristen for handling kan udskydes til 2021.Hvis der inden 2021 identificeres sager, som ifølge EU-reglerne kræver umiddelbare foranstalt-ninger for at undgå skadelige virkninger fra jordforurening, er det dog nødvendigt, at regionernepåbegynder afværgeforanstaltninger på disse i undersøgelsesperioden. Det drejer sig om jordforure-ninger, der bevirker en forringelse af et vandområde eller af naturtyper eller levesteder for de arter iet Natura 2000-område, som områderne er udpeget for, og som giver anledning til et umiddelbartakut behov for afværgeforanstaltninger, idet en sådan forringelse skal undgås i henhold tilvandramme- og habitatdirektiverne. Selvom der i realiteten forventes meget få sager med behov forumiddelbare foranstaltninger, kan det føre til, at den almindelige indsats må neddrosles til fordelherfor.Regionerne foretager selv vurderingen af, om en given jordforurening medfører umiddelbart behovfor afværgeforanstaltninger, samt hvilke afværgeforanstaltninger der vil være relevante, og priorite-ringen i forhold til de øvrige opgaver. Det kan dreje sig om midlertidige afværgeforanstaltninger ien overgangsperiode, indtil der i forbindelse med den samlede prioritering om nødvendigt træffesbeslutning om mere permanente foranstaltninger, oprensning m.v.Der er indgået aftale med Danske Regioner og Miljøministeriet om etablering af et rådgivende ud-valg med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Danske Regioner og Naturstyrelsen, som regionernekan konsultere, inden de påbegynder umiddelbare foranstaltninger. Udvalget kan træde sammenmed kort varsel og bistå regionerne i vurderingen af, om en sag er af en sådan kaliber, at der børgennemføres umiddelbare foranstaltninger, og, hvis dette er nødvendigt, hvilke foranstaltninger derbør gennemføres. På baggrund af den rådgivning, regionen har modtaget fra udvalget, træffer regio-nen beslutning i sagen.Herudover foreslås, at de rettigheder og pligter, som er forbundet med den offentlige indsats, præ-ciseres. Det tydeliggøres i den sammenhæng, at regionernes prioritering af de arealer, hvor der skalforetages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, skal være i overensstemmelse med den prio-ritering, som følger af vand- og naturplanerne.

Undersøgelses- og afværgeforanstaltninger, som foretages af hensyn til menneskers sundhed, erikke omfattet af præciseringen.Endelig foreslås en udvidelse af området for den offentlige indsats, så også grundvandsforurenin-ger, der ikke kan henføres til en jordforurening, fremover er omfattet af indsatsen efter kapitel 3.Udvidelsen gælder dog kun grundvandsforureninger, som stammer fra aktiviteter omfattet af kapitel4 b, og som konstateres i forbindelse med ophørsforanstaltningerne omfattet af kapitel 4 b. Det teo-retiske eksempel, der tænkes på i denne forbindelse, er en situation, hvor der er løbet forurening fravirksomhedens bygningsanlæg ned i en boring og direkte i grundvandet. I dette eksempel vil foru-reningen af grundvandet ikke være sket på baggrund af en jordforurening og vil derfor ikke væredækket af resten af jordforureningsloven.Baggrunden for denne udvidelse er IE-direktivets artikel 22, som omfatter al jord- og grundvands-forurening, som kan forårsages af brugeren af relevante farlige stoffer.En offentlig indsats i forhold til grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforure-ning, og som er omfattet af kapitel 4 b, er kun aktuel, hvis der ikke er en driftsherre, som ved ophørkan gøres ansvarlig for forureningen, jf. lovens § 38 l. Det vil typisk være de tilfælde, hvor forure-ningen er sketførden 7. januar 2013, fordi driftsherren på ophørstidspunktet skal foretage foran-staltninger overfor forureninger, der skerefterden 7. januar 2013, jf. lovens § 38 l, stk. 4.2.3 Offentliggørelse af oplysninger om forureningskortlagte arealer2.3.1. Gældende retDet følger af den gældende lovs § 14, stk. 1, at regionsrådet skal lade oplysninger om kortlagtearealer indføre i matrikelregistret og løbende opdatere registret. De oplysninger, som skal indføres iregisteret, er afgørelser om kortlægning af et areal efter den gældende lovs § 3 på enten vidensni-veau 1 eller vidensniveau 2, jf. den gældende §§ 4 og 5, og boligerklæringer efter den gældendelovs § 21, stk. 3, og § 30, stk. 6.Ved en boligerklæring forstås en erklæring, som udarbejdes af regionsrådet om, at en kortlagt for-urening er uden betydning for anvendelsen af grunden til den faktiske anvendelse til helårsbolig.Desuden skal regionsrådets afgørelser om ændring, herunder ophævelse af afgørelser om kortlæg-ning eller boligerklæring, indføres i registeret.Et kortlagt areal skal udgå af registret, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljø-eller sundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningen af det pågældende areal, jf. dengældende § 14, stk. 3. Bestemmelsen er en konsekvens af den gældende § 13, stk. 1, hvorefter etareal skal udgå af kortlægningen, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljø- ellersundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningen af det kortlagte areal.Miljøministeren kan i henhold til den gældende § 14, stk. 4, efter forhandling med matrikelmyn-dighederne fastsætte nærmere regler om registrering af kortlægningen, herunder om oprettelse ogførelse af registret, inddragelse af matrikelkort samt om udlevering af oplysninger fra registret ogom betaling herfor.2.3.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at oplysninger om forureningskortlagte arealer fremover indføres i et digitalt, offent-ligt register og ikke som hidtil i matrikelregisteret.Baggrunden herfor er dels at sikre, at alle jordforureningsdata samles ét sted, og dels, at jordforu-reningsdata fremadrettet tilgængeliggøres i et digitalt system, som også indeholder andre data.Hermed sikres, at borgere, myndigheder og andre, der søger miljøoplysninger, kan finde disse sam-let ét sted.Det system, som er til rådighed i dag, og som derfor foreslås anvendt p.t., er DKjord, som er enjordforureningsdatabase, der drives af Danmarks Miljøportal, et fællesoffentligt partnerskab imel-

lem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Den Digitale Task-force under Finansministeriet. DKjord er specifikt oprettet med det formål at indeholde jordforure-ningsdata og indeholder i dag allerede flere oplysninger om jordforureninger end matrikelregisteret.Danmarks Miljøportal indeholder, foruden jordforureningsdata, også andre miljødata. Som følgeheraf kan oplysninger om jordforureningsforhold ses og bruges sammen med andre miljødata, f.eks.oplysninger om drikkevandsinteresser og Natura 2000-områder.Herudover foreslås, at det fremover kun er oplysningen om arealernes status som kortlagt på vi-densniveau 1 eller vidensniveau 2, der skal udgå af registeret, når et areal udgår af kortlægningen.Det betyder, at selve arealet bliver i systemet med en anmærkning om, at arealet er udgået af kort-lægningen. Baggrunden for dette er at sikre en tilpasning og synkronisering i forhold til de oplys-ninger, som allerede i dag ligger i DKjord og på flere af regionernes hjemmesider, og at sikre ogbevare viden om, hvor mange arealer der udgår af kortlægningen.Endelig foreslås, at forpligtelsen for miljøministeren til at forhandle med matrikelmyndighederneforud for fastsættelse af regler om registreringen af kortlægningen, udgår. Det skyldes, at DKjordikke drives af matrikelmyndighederne..2.4. Oplysninger om nuancering og boligerklæring2.4.1 Gældende retI medfør af den gældende lovs § 12 a, stk. 1, skal en kortlægning af et areal nuanceres ud fra denrisiko, som den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse som bolig.Ved en nuancering forstås en graduering af kortlægningen ud fra den risiko, den kortlagte forure-ning udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål. Nuanceringssystemet ind-deler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2.Formålet med nuanceringen er at hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydningen af den kortlag-te forurening på ejendommen og hjælpe dem, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en foru-renet boliggrund, samt gøre de professionelle aktører på området, som f.eks. ejendomsmæglere,advokater og realkreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske konsekvenser for anven-delsen af boligen, hvis grunden er forurenet.Oplysningen om nuanceringen skal som udgangspunkt ikke indføres i matrikelregistret, jf. dengældende § 12 a, stk. 5. Miljøministeren har dog i medfør af den gældende § 15, nr. 7, adgang til atfastsætte regler om, at oplysningerne alligevel skal indføres i registeret. Ministeren har hidtil ikkebenyttet denne bemyndigelse.Når en offentlig indsats afsluttes, og en boligejendom fortsat er kortlagt, fordi der er efterladt enrestforurening, skal regionsrådet udarbejde en erklæring (en boligerklæring) om, at den efterladteforurening er uden betydning for anvendelsen som bolig, jf. de gældende bestemmelser i § 21, stk.3, og § 30, stk. 6. Disse oplysninger skal fremgå af matrikelregisteret.2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at regionsrådet fremover skal indføre både oplysningerne om nuancering af kortlagtearealer og boligerklæringer i et digitalt, offentligt register. Oplysningerne vil blive indført i detsamme register, som er omtalt under afsnit 2.3.2.Baggrunden herfor er at sikre, at der i registeret er samlet alle relevante oplysninger om forure-ningskortlagte arealer. Som følge heraf foreslås den gældende lovs § 12 a, stk. 5, ophævet.Forslaget om at ophæve undtagelsen for indførelse i registeret af oplysninger om nuancering afkortlagte arealer betyder, at den gældende bestemmelse i § 15, nr. 7, bliver overflødig. Som en kon-sekvens heraf foreslås den gældende lovs § 15, nr. 7, derfor ophævet.2.5. Forsikringsdækning vedrørende villaolietanke

2.5.1. Gældende ret§ 49 i den gældende jordforureningslov fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke under6000 liter til boligopvarmning (villaolietanke).Formålet med forsikringspligten er at sikre økonomisk dækning for tankejerens objektive ansvarefter den gældende lovs § 48, hvorefter der som udgangspunkt kan meddeles påbud til ejeren af enolietank om at undersøge og eventuelt genoprette den hidtidige tilstand i tilfælde af forurening.Den gældende lovs § 49 fastsætter en forsikringsdækning for udgifter op til 2 mio. kr. Udgifter,der overstiger 2 mio. kr., dækkes af miljømyndigheden, som i disse sager er kommunalbestyrelsen.Forsikringsordningen administreres af Energi- og Olieforum.I efteråret 2010 blev der indgået en aftale mellem oliebranchen og miljøministeren om at hæveloftet for forsikringsdækning fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. for sager opstået efter 1. november 2010.Udgifterne er optaget på finansloven, jf. anmærkning 23.22.07 til § 23, i finanslovene for finans-årene 2011, 2012 og 2013. Til igangværende sager om forsikringsordningen blev der afsat 14 mio.kr. på FL2011 heraf 5 mio. kr. i 2011 og 9 mio. kr. i 2012. Oliebranchen afsatte et tilsvarende beløb.2.5.2. Den foreslåede ordningDet foreslås som en konsekvens af den aftale, der er indgået mellem oliebranchen og miljøministe-ren om øget forsikringsdækning, at ændre loftet for forsikringsdækningen i den gældende lovs gæl-dende § 49 fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr., og at beløbet indeksreguleres en gang årligt ifølge Generelpris- og lønstigning i Finansministeriets fastprisberegninger. Forsikringsloftet udgør i 2012 4,056mio. kr. inkl. moms.2.6. Depotrådet2.6.1. Gældende retI henhold til den gældende jordforureningslovs § 24, stk. 1, skal miljøministeren nedsætte et råd,Depotrådet, som skal følge miljømyndighedernes administration af loven, og som skal udarbejde enårlig redegørelse om jordforureninger til miljøministeren på baggrund af regionsrådenes årlige ind-beretninger. Redegørelsen gøres tilgængelig for offentligheden gennem internettet.Regionernes indberetninger består i dag af to dele, en skriftlig del og en indberetning til DKjord.Den skriftlige del består bl.a. af regnskabs- og budgettal for regionernes økonomi, mens indberet-ningen til DKjord anvendes til statistik over kortlagte arealer og aktiviteter på disse arealer for alleregioner.Herudover skal Depotrådet rådgive ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling og iforbindelse med udfærdigelse af regler i medfør af jordforureningsloven. I praksis er der dog imid-lertid kun yderst sjældent gjort brug af denne rådgivningsfunktion.Det følger af den gældende lovs § 24, stk. 4, at miljømininsteren skal fastsætte regler om rådetssammensætning og regionernes indberetninger. Denne bemyndigelse er benyttet til at fastsætte reg-ler i bekendtgørelse nr. 1435 af 13. december 2006 om Depotrådets sammensætning og virksomhedog til udstedelse af cirkulære nr. 14 af 3. februar 2012 om indberetninger om jordforureninger.Miljøstyrelsen er formand for rådet og har sekretariatsfunktionen. Følgende institutioner har hverindstillet to medlemmer til rådet: Danske Regioner, KL, DI, Dansk Byggeri, Danmarks Naturfred-ningsforening, DANVA og Landbrug Fødevarer. Formanden og et medlem fra hver institution ud-peges af ministeren for fire år ad gangen.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at Depotrådet nedlægges.Baggrunden herfor er, at regionsrådets indberetning til Depotrådet og rådets efterfølgende redegø-relse mere hensigtsmæssigt kan erstattes af, at regionsrådet foretager indberetningen direkte til mil-

jøministeren. Denne indberetning skal indeholde samme oplysninger, som regionsrådet i dag afgi-ver til Depotrådet, og skal offentliggøres på internettet.Det vurderes, at Depotrådets opgave med at sikre en gensidig orientering blandt medlemmerne omnye tiltag og initiativer blandt repræsentanternes organisationer mere smidigt kan løses gennem etjordforureningsnetværk, hvis medlemmer udpeges af organisationerne. Det forventes således, atnetværket vil bestå af de samme organisationer, som i dag udgør Depotrådet, og eventuelt flere or-ganisationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Det er tanken, at Miljøstyrelsen skal forestå sekre-tariatsfunktionen for netværket.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Statens opgaverMiljøstyrelsen vurderer, at der skal anvendes egne ressourcer i størrelsesordenen 1 årsværk til vej-lednings- og bekendtgørelsesarbejde m.v. samt til vurdering af sager, der kræver umiddelbar ind-sats, herunder jordforureninger, der medfører løbende forringelse af internationale naturområdereller på anden vis kan kræve umiddelbar indsats.De økonomiske konsekvenser for Kort & Matrikelstyrelsen og Miljøportalen i forbindelse medændringen af § 14 håndteres af Kort & Matrikelstyrelsen og Miljøportalen inden for egen ramme.Nedlæggelsen af Depotrådet har ingen økonomiske konsekvenser, ud over at Miljøstyrelsen sparerca. 0,15 årsværk, som er indregnet i strategidelen af 2020-besparelsesplanen.I efteråret 2010 blev der indgået aftale med oliebranchen om at hæve forsikringsgrænsen i § 49,stk. 5, fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. Af hensyn til oliebranchen samt det nødvendige politiske flertalvar det nødvendigt, at staten medfinansierede en dækning af kommunernes forventede udgifter påigangværende sager om forsikringsordningen. Der blev til dette formål afsat 14 mio. kr. på FL2011heraf 5 mio. kr. i 2011 og 9 mio. kr. i 2012. Midlerne blev taget fra Miljømilliard II.3.2. Regionernes opgaverDer kendes 43 store jordforureninger, som potentielt kan have skadelig virkning på overflade-vandområder. Det kræver nærmere undersøgelser at afgøre, hvor stor en risiko de hver især udgør.I tre tilfælde har spørgsmålet om Natura 2000-områder været relevant (Høfde 42 (Cheminova),Kærgård Klitplantage og Collstrup-grunden ved Esrum Sø). Ingen af sagerne er vurderet at forringeNatura 2000-områder, men der er iværksat afværgeforanstaltninger af andre hensyn ved Høfde 42og Kærgård Klitplantage.Afværgeforanstaltningerne på de store sager med potentielt skadelig påvirkning i forhold til vand-områder er tidligere skønnet at koste i alt 1,1 mia. kr., men dette skøn er behæftet med stor usikker-hed, blandt andet fordi en del af arealerne ved nærmere undersøgelse kan vise sig ikke at udgørenoget problem for vandområder, som f.eks. Collstrup-grunden i Hillerød, jf. Miljøprojekt, nr. 1358(2011): ”Undersøgelse og risikovurdering af Collstropgrunden i forhold til Esrum Sø”. Med dennuværende viden vurderes de samlede omkostninger til videregående undersøgelser og afværgefor-anstaltninger, som skal påbegyndes i årene 2021-2027, at kunne udgøre op til 700 mio. kr. samletfor hele Danmark. Dette skøn er forbundet med en stor usikkerhed.Derudover vil der sandsynligvis være nogle få af de almindelige jordforureninger, som kan haveskadelig virkning på overfladevand eller natur. Omkostningerne til undersøgelse og afværgeforan-staltninger på disse er skønnet til omkring 50 mio. kr.Indsatsen med at kortlægge de forureninger, der udgør en risiko, og vurdere mulige afværgeforan-staltninger og omkostninger hertil skal ske i forbindelse med den målrettede kortlægningsprocesproces med kildeopsporing og risikoscreening, som vil blive beskrevet nærmere i en vejledning fraMiljøstyrelsen, jf. afsnit 2.2.2. Denne indsats foreslås udført af regionerne, og den skønnes at koste

ca. 10 mio. kr. om året over en 5-årig periode frem til og med 2018, så resultaterne kan indgå i tred-je basisanalyse under vandrammedirektivet.Omkostningerne til sager, som ifølge EU-reglerne kræver umiddelbare foranstaltninger for at und-gå skadelig virkning for jordforurening, skønnes at være højest 5 mio. kr. om året i perioden 2014-2017 og 10 mio. kr. i perioden 2018-2020.Med hensyn til vandrammedirektivets krav til opnåelse af god tilstand i grundvandet vurderer Na-turstyrelsen, at den nuværende indsats overfor jordforureninger er tilstrækkelig i forhold til grund-vand i særlige drikkevandsområder og indvindingsområder til almen vandforsyning. Uden for disseområder vil den planlagte indsats overfor overfladevandstruende jordforureninger generelt væretilstrækkelig i forhold til vandrammedirektivets krav, fordi der foretages afværgeforanstaltningerover for det grundvand, der strømmer til overfladevand. Der kan undtagelsesvis være behov for enekstra indsats i forhold til grundvand uden for disse områder. Det kan f.eks. dreje sig om udvidelseaf et eksisterende indvindingsområde, der medfører behov for etablering af en beskyttelseszone,hvor der kræves undersøgelser og eventuelt afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandstruendejordforureninger. Finansieringsbehovet til denne indsats forventes at være beskedent og vil derforfrem til 2020 kunne rummes i de 10 mio. kr. om året, der er sat af til umiddelbare foranstaltninger.Det er aftalt med regionerne, at indsatsen af hensyn til overfladevand og natur frem til 2020 skerinden for regionernes nuværende økonomiske ramme. Finansieringen vil kunne gennemføres via enomprioritering af regionernes øvrige opgaver inden for jordforurening. De forventede udgifter tiloprydningsindsatsen i 2021-2027 vil blive belyst i forbindelse med ovennævnte kortlægning, somindbefatter kildeopsporing og risikovurdering, således at der foreligger et realistisk skøn over udgif-terne i 2018. Der er ikke med aftalen fundet finansiering til denne opgave, og prioriteringen og fi-nansieringen heraf skal forhandles med Danske Regioner i 2019.Ændringen af den gældende lovs § 6 medfører, at kortlagte arealer, som kan have skadelig virk-ning på grundvand eller overfladevand, og som ligger uden for de nuværende indsatsområder, vilkomme til at ligge i et offentligt indsatsområde, og derfor skal der gives § 8 tilladelse før påbegyn-delse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. Det drejer sig om erhvervsarealer, idet den gældende§ 8 i forvejen gælder for alle boligarealer. Der anslås at være i størrelsesordenen 25 af disse arealer.Dette skønnes at give ekstra administration til underretning af ejere og udarbejdelse af udtalelserefter § 8 a svarende til 0,25 årsvæk.Ændringen af den gældende § 14 medfører, at regionerne slipper for udgift til registrering på ca.0,5 mio. kr. om året. Til gengæld er de med til at betale for Miljøportalens drift.Nuancering af kortlægningen kan give en mindre ekstra belastning for regionerne til registrering afnuanceringerne for perioden 2007 til 2010, som ikke tidligere har været medtaget i indberetnings-cirkulæret. Belastningen skønnes at være ubetydelig.Affødt af krav i IE-direktivet om indsats over for grundvandsforureninger, der ikke kan henførestil en jordforurening, skal den offentlige indsats fremover også omfatte grundvandsforurening, somkonstateres ved ophørsforanstaltninger omfattet af kapitel 4 b, når der ikke kan meddeles påbud tildriftsherren, uanset om der er grundlag for kortlægning. Det antages at være yderst sjældent, at ensådan problemstilling vil optræde i praksis, og det skønnes derfor, at de gennemsnitlige økonomiskekonsekvenser set over en lang periode bliver ubetydelige.3.3. Kommunernes opgaverÆndringen af grænsen for forsikringsdækning på villaolietanke fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. medfø-rer besparelser for kommunerne, som er indregnet i den politiske aftale om afbureaukratisering.Ændringen af den gældende lovs § 6 medfører, at kortlagte arealer, som kan have skadelig virk-ning på grundvand eller overfladevand, og som ligger uden for de nuværende indsatsområder, vilkomme til at ligge i et offentligt indsatsområde, og derfor skal der gives § 8-tilladelse før påbegyn-

delse af bygge- og anlægsarbejder på arealet. Det drejer sig om erhvervsarealer, idet § 8-kravet iforvejen gælder for alle boligarealer. Der anslås at være i størrelsesordenen 25 af disse arealer. Det-te skønnes at give ekstra administration svarende til 0,25 årsværk.Kommunerne forventes i øvrigt ikke at have udgifter i forbindelse med lovforslaget.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet skønnes, at ændring af 2 mio. kr.-grænsen til en 4 mio. kr.-grænse betyder, at oliebranchen fåren merudgift til forsikringsordningen på op til 5 mio. kr. om året som følge af det hævede forsik-ringsloft. Oliebranchen betaler desuden 14 mio. kr. til dækning af kommunernes forventede udgifterpå igangværende sager om forsikringsordningen. Dette indgår i den aftale, der er indgået mellemoliebranchen og ministeren, og der er således ingen økonomiske konsekvenser af ændringen, somblot er en opfølgning på den indgåede aftale.Ændringen af den gældende lovs § 6 medfører, at forurenede erhvervsarealer med aktiviteter ellerforurening, som kan have skadelig virkning på grundvand eller overfladevand, og som ligger uden-for de nuværende indsatsområder, vil komme til at ligge i det offentlige indsatsområde, og derforskal der gives § 8-tilladelse før påbegyndelse af bygge – og anlægsarbejde på arealet. Virksomhedermed forurenede erhvervsgrunde i de nye indsatsområder vil således blive mødt med samme kravsom gælder for virksomheder med forurenede erhvervsgrunde i de nuværende indsatsområder, hvil-ket kan medføre begrænsede økonomiske konsekvenser i enkelte tilfælde.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgereForslaget vil ikke have økonomiske eller administrative eller andre konsekvenser for borgerne.Teoretisk kan der være øgede udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 8-tilladelse på enboligejendom, men denne anses for ubetydelig.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget forventes at medføre renere overfladevand på omkring 60-70 lokaliteter, svarende til detantal jordforureninger, der skønnes at påvirke overfladevand eller natur.7. Forholdet til EU-rettenLovforslagets regler om systematisk inddragelse af hensyn til og prioritering af overfladevand ognatur i den offentlige indsats gennemfører dele af vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger) og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,nr. L 206, side 7, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7).Lovforslagets regler om den offentlige indsats i relation til grundvandsforureninger, som ikke kanhenføres til jordforurening, hvis forureningen er omfattet af kapitel 4 b, gennemfører dele af IE-direktivet (Europa-Parlamentes og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industriel-le emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Det foreslås, at jordforureningslovens fodnote ændres, så det fremgår, at loven gennemfører deleaf vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger).Denne henvisning har ikke tidligere været medtaget i i titelnoten, fordi der har været konstateretnormharmoni, og det derfor ikke blev fundet fornødent. Som følge af EU-Domstolens seneste prak-sis skal der dog, selv i de tilfælde, hvor der foreligger overensstemmelse mellemdirektivet og gældende ret (gennemførelse ved konstatering af normharmoni), indsættes en note-henvisning i loven eller bekendtgørelsen. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens domaf 22. december 2010 i de forenede sager C-444/09 og 456/09, Gavieiro m.fl., præmis 62, jf. vej-ledning om notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter,m.v.Til nr. 2Det foreslås, at ordlyden af lovens formålsbestemmelse, jf. § 1, stk. 1, ændres, således at indsatsenmod jordforurening skal ske af hensyn til både natur og miljø og til menneskers sundhed.Det fremgår af bemærkningerne til jordforureningsloven fra 1999, at loven ”udgør grundlaget foren sammenhængende og styrket indsats mod jordforurening for at sikre vandforsyningens og be-folkningens sundhed”. Det er baggrunden for den nugældende formulering af § 1, hvor grundvandog menneskers sundhed er særligt fremhævet som beskyttelsesobjekter efter loven.Som et tredje og sidste hensyn fremhæves i dag i § 1 ”miljøet i øvrigt”. Begrebet omfatter eftergældende retstilstand både natur og miljø (med undtagelse af grundvand der er selvstændigt frem-hævet i den gældende lovs § 1).Med den foreslåede ændring af bestemmelsen tilsigtes ikke nogen udvidelse af lovens formål iforhold til den nugældende formulering. Hensigten er i stedet at tydeliggøre, at naturen og miljøet –sammen med menneskers sundhed – er ligestillede beskyttelsesobjekter, og at grundvand derforikke længere skal fremhæves særskilt idet det anses for at være en del af miljøet. Dermed kommerformålsbestemmelsen i bedre samklang med den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 1, jf. be-mærkningerne til § 1, nr. 5 og 6, nedenfor.Samtidig er den foreslåede ændring et udtryk for et ønske om at øge ensartetheden i terminologieni jordforureningsloven med terminologien i de øvrige store rammelove på miljø- og naturområdet,herunder særligt lov om miljøbeskyttelse og lov om naturbeskyttelse.Til nr. 3.Der foreslås at ordlyden at lovens anvendelsesområde jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at lo-ven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig påvirkning på natur,miljø og menneskers sundhed. Herved bringes lovens anvendelsesområde i overensstemmelse medden foreslåede ændring af lovens formål, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Med den foreslåede æn-dring af bestemmelsen til sigtes ikke nogen udvidelse af lovens anvendelsesområde i forhold til dennugældende formuleringDer foreslås desuden en ændring af § 2, stk. 1, 2. pkt., således at grundvandsforureninger, somikke kan henføres til en jordforurening, er omfattet af den offentlige indsats efter lovens kapitel 3,hvis grundvandsforureningerne er omfattet af lovens kapitel 4 b.

Udvidelsen gælder kun grundvandsforureninger, som stammer fra aktiviteter omfattet af kapitel 4b, og som konstateres i forbindelse med ophørsforanstaltningerne omfattet af kapitel 4 b. Det teore-tiske eksempel, der tænkes på i denne forbindelse, er en situation, hvor der er løbet forurening fravirksomhedens bygningsanlæg ned i en boring og direkte i grundvandet. I dette eksempel vil foru-reningen af grundvandet ikke være sket på baggrund af en jordforurening og vil derfor ikke væredækket af resten af jordforureningsloven.Baggrunden for denne udvidelse er IE-direktivets artikel 22, som omfatter al jord- og grundvands-forurening, som kan forårsages af brugeren af relevante farlige stoffer.Dermed tilvejebringes en mulighed for, at regionerne kan tage disse grundvandsforureninger ind iden offentlige indsats i de tilfælde, hvor der ikke kan meddeles påbud til driftsherren. Som detfremgår af den gældende lovs § 38 l, stk. 4, skal driftsherren ved ophør ikke foretage foranstaltnin-ger over for forurening, der er sket før den 7. januar 2013, og det er især disse forureninger, dertænkes på i forbindelse med den foreslåede ændring.Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 17.Til nr. 4.Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre, at overfladevand og internationale naturbeskyttel-sesområder sidestilles med grundvand som beskyttelsesobjekter efter loven.Til nr. 5 og 6.Det foreslås at de arealer, som regionerne systematisk skal inddrage under den offentlige indsats,udvides til også at omfatte arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have ska-delig virkning på overfladevand (søer, vandløb og havet) eller internationale naturbeskyttelsesom-råder. Derved sikres at der fremover foretages en samlet systematisk prioritering af den offentligeindsats overfor jordforureninger, der kan have en skadelig virkning på grundvand, overfladevand oginternationale naturbeskyttelsesområder.Det følger af den gældende lovs § 6 at den offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats er mål-rettet mod den forurening, der udgør en risiko for grundvand eller menneskers sundhed. Grund-vandshensynet er koncentreret omkring områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvin-dingsopland for et alment vandforsyningsanlæg.Med den foreslåede ændring af § 6 vil den offentlige indsats blive integreret i regionernes øvrigeindsats over for jordforureninger, under hensyn til vandplanerne, og de dertil hørende indsatspro-grammer, se også bemærkningerne til § 1, nr. 19-22.Til nr. 7.Det er hensigten at regionerne skal anvende det allerede eksisterende kortlægningsgrundlag, ogmed afsæt heri fastlægge de nye indsatsområder. De mere detaljerede kriterier, som skal anvendes iforbindelse med denne fastlæggelse, påtænkes udmøntet i en bekendtgørelse. Det er baggrunden forat det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om regionernes fastlæggelse afarealer, herunder fastsætte tidsfrister for, hvornår fastlæggelsen skal være tilendebragt.Til nr. 8.Den foreslåede ændring betyder, at kredsen af beskyttelsesobjekter efter § 8, stk. 4, nr. 2, udvides.Således vil kommunalbestyrelsen fremover ikke alene kunne knytte vilkår til en tilladelse af hensyntil risikoen for forurening af grundvand, men nu også af hensyn til overfladevand.Med den foreslåede ændring tilsigtes ikke nogen ændring i de overordnede metoder og vurderin-ger, som hidtil har været anvendt i forbindelse med vilkårsstillelser efter bestemmelsen. Således erdet fortsat en betingelse for en vilkårsstillelse efter § 8, stk. 4, nr. 2, at der enten er påvist en

fare for, at grundvandet eller nu også overfladevandet kan blive forurenet ved bygge- og anlægsar-bejderne eller de dermed forbundne ændringer, eller at der på det areal, som ønskes bebygget, ervæsentligt forhøjede koncentrationer af forurenede stoffer (”hot spots”).Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, har desuden betydning for bestemmelsen i § 8, stk. 2, hvorafdet fremgår, at en ejer skal søge om tilladelse før påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde på area-ler, som er fastlagt som indsatsområder efter lovens § 6, stk. 1, eller på arealer, som anvendes tilrekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution,jf.lovens § 6, stk. 2.Det skyldes, at indsatsområderne efter lovens § 6, stk. 1, med forslaget til ændring af § 6, stk. 1,udvides, således at også overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder fremadrettet bli-ver en del af området for den offentlige indsats.Denne udvidelse har i forhold til § 8, stk. 2, den følge, at en ejer som noget nyt også skal søge omtilladelse til at påbegynde et bygge- og anlægsarbejde på arealer, hvor der er forurening eller foru-reningskilder, som kan have skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttel-sesområder.Til nr. 9.Det foreslås, at den gældende lovs § 12 a, stk. 5, ophæves, således oplysninger om nuancering afkortlægningen ikke længere kan undtages fra indførelse i registeret.Ved en nuancering forstås en graduering af kortlægningen ud fra den risiko, den kortlagte forure-ning udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål. Nuanceringssystemet ind-deler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2.Formålet med nuanceringen er at hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydningen af den kortlag-te forurening på ejendommen og hjælpe dem, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en foru-renet boliggrund, samt gøre de professionelle aktører på området, som f.eks. ejendomsmæglere,advokater og realkreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske konsekvenser for anven-delsen af boligen, hvis grunden er forurenet.Den foreslåede ændring betyder, at det digitale, offentlige register fremover også vil indeholdenuanceringsoplysninger. Dette er i overensstemmelse med den målsætning, som gælder for registe-ret om, at det skal indeholde alle relevante oplysninger om forureningskortlagte arealer og område-klassificeringer m.v.Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 10.Til nr. 10.Det foreslås, at ”matrikelregisteret” erstattes af ”et digitalt, offentligt tilgængeligt register”. Æn-dringen betyder, at indførelse af oplysninger om forureningskortlagte arealer fremover skal ske i etdigitalt, offentligt register frem for matrikelregisteret.Hovedsigtet med den foreslåede ændring er at sikre, at alle relevante oplysninger om forurenings-kortlagte arealer fremover samles i et digitalt, offentligt register, hvis hovedformål – i modsætningtil matrikelregisteret – er at indeholde og sikre brugerne adgang til alle relevante oplysninger omforureningskortlagte arealer og områdeklassificeringer m.v..Det register, som er til rådighed i dag, og som derfor påtænkes anvendt p.t., er DKjord.DKjord er en jordforureningsdatabase, der drives af Danmarks Miljøportal, som er et fællesoffent-ligt partnerskab imellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner ogDen Digitale Taskforce under Finansministeriet. DKjord indeholder allerede i dag flere oplysningerom jordforureninger og områdeklassificeringer end matrikelregisteret.

Ved at samle alle jordforureningsdata i ét register, sikres myndigheder og borgere m.v. en let ad-gang til alle relevante og opdaterede oplysninger om forureningskortlagte ejendomme og område-klassificeringer m.v.Danmark Miljøportal rummer ud over DKjord adgang til en række andre miljødata, f.eks. oplys-ninger om drikkevandsinteresser og natura 2000-områder. Det betyder, at jordforureningsdata kantilgås og anvendes sammen med andre miljødata.Miljøministeren har i dag i den gældende § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte nærmere regler omregistrering af kortlægningen, herunder om oprettelse og førelse af registeret, inddragelse af matri-kelkort samt om udlevering af oplysninger om registeret og om betaling herfor.Denne hjemmel forventes benyttet til at fastsætte regler om det digitale, offentlige register.Til nr. 11.Det foreslås, at det fremover kun er oplysningen om arealernes status som kortlagt på vidensni-veau 1 eller vidensniveau 2, som skal udgå af registeret, når et areal udgår af kortlægningen, og ikkesom hidtil hele arealet.Den foreslåede ændring betyder, at et areal, som én gang har været kortlagt, altid vil forblive i re-gisteret. Når et areal ikke længere er kortlagt, vil det fremgå af registeret, at arealet er udgået afkortlægningen.Formålet er at sikre, at der sker en tilpasning og synkronisering i forhold til de oplysninger, somallerede i dag ligger i DKjord og på flere af regionernes hjemmesider, og at sikre og bevare en vi-den om, hvor mange arealer der udgår af kortlægningen.Til nr. 12Det foreslås, at forpligtelsen for miljøministeren til at forhandle med matrikelmyndighederne forudfor fastlæggelse af regler om registrering af kortlægningen, udgår. Det skyldes forslaget om ikkelængere at anvende matrikelregisteret som register til indberetning.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.Til 13 og 14.Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at jordforureningslovens § 15, nr. 7, foreslåsophævet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15.Til nr. 15.Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve undtagelsen i § 12 a, stk. 5, om indførelsei registeret af oplysninger om nuancering af kortlagte arealer. Denne ophævelse betyder, at dengældende bestemmelse i § 15, nr. 7, bliver overflødig, og som en konsekvens heraf foreslås be-stemmelsen derfor ophævet.Til nr. 16Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, som sikrer, at den offentlige indsats også omfat-ter de grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, hvis disse er omfattet afkapitel 4 b om afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte akti-viteter på listevirksomheder og husdyrbrug (IE-aktiviteter).Formålet er at sikre opfyldelsen af IE-direktivets artikel 22.Bestemmelsen foreslås indsat som et nyt stk. 2 i den gældende § 17. Stk. 1 afgrænser de arealer,hvor regionerne udfører undersøgelses- og afværgeforanstaltninger, og det er en forudsætning, atdet skal være arealer, som er kortlagt efter bestemmelserne i lovens kapitel 2 eller – i særlige tilfæl-de – arealer med lettere forurenet jord. Med forslaget til nyt stk. 2 tilføjes således en særlig situati-

on, hvor den offentlige indsats kan ske, selv om arealet ikke nødvendigvis er kortlagt eller lettereforurenet.Den offentlige indsats i forhold til grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforu-rening, og som stammer fra IE-aktiviteter, er kun aktuel, hvis der ikke er en driftsherre, som kangøres ansvarlig for forureningen, jf. § 38 l. Det vil typisk være de tilfælde, hvis hvor forureningen ersketførden 7. januar 2013, idet driftsherren på ophørstidspunktet kun skal foretage foranstaltningerover for forurening, der er sketefterden 7. januar 2013, jf. § 38 l, stk. 4.Til nr. 17.Den foreslåede ændring er udtryk for, at overfladevand sidestilles med grundvand som beskyttel-sesobjekt efter loven.Til nr. 18.Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat et nyt stykke 2 i lovens §17.Til nr. 19Det foreslås at nyaffatte § 18, således at det gældende stk. 2 flyttes til den foreslåede § 20, stk. 2,jf. bemærkningerne til § 1, nr. 22. Desuden præciseres det, at oversigten skal være i overensstem-melse med vandplanen og Natura 2000-planen, hvor det af den hidtidige formulering fremgår, atoversigten ikke må stride mod vandplanen.Til nr. 20Den foreslåede bestemmelse har til formål at tydeliggøre regionernes forpligtelse til at iværksætteden fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vand- og naturplanerne.Bestemmelsen fastslår en egentlig handlepligt for regionerne og er i sammenhæng med den fore-slåede § 17, stk. 2, og § 18 et udtryk for, at regionerne i deres prioritering af den offentlige indsatser bundet af vandplaner og Natura 2000-planer.Til nr. 21Det præcisere med den foreslåede bestemmelse, at en eventuel fravigelse fra regionsrådets oversigtskal ske under hensyn til regionernes forpligtelse til at iværksætte den fornødne indsats for at opfyl-de vandplaner og Natura 2000-planer.Til nr. 22Der er alene tale om en omstrukturering, således at bestemmelsen om, at oversigten ikke medførerrettigheder eller pligter for ejeren, flyttes fra den gældende § 18, stk. 2, til den foreslåede § 20, stk.2.Til nr. 23Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af forslaget om, at jordforureningsdata fremoverindføres i et digitalt, offentligt register, og ikke som hidtil i matrikelregisteret.Boligerklæringer, som udstedes i medfør af lovens § 21, stk. 3, og § 30, stk. 6, skal fortsat registre-res – nu som anført blot i det digitale, offentligt register. Det samme skal regionsrådets afgørelserom ændring, herunder ophævelse af afgørelser om kortlægning eller boligerklæring.Ved en boligerklæring forstås en erklæring, som udarbejdes af regionsrådet om, at en kortlagt for-urening er uden betydning for anvendelsen af grunden til den faktiske anvendelse til helårsbolig.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 24.Det foreslås, at Depotrådet nedlægges.Regionsrådet skal i dag afgive en indberetning om gennemførte aktiviteter og om den planlagteindsats, budgetter m.v. for det kommende år, til Depotrådet, som efterfølgende og på baggrund afregionernes indberetning skal udarbejde en redegørelse til ministeren. Denne redegørelse offentlig-gøres efterfølgende af Miljøstyrelsen.Denne konstruktion vurderes at være unødigt ressourcekrævende, og det foreslås derfor, at ar-bejdsgangen forenkles, således at Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren erstattes af, atdet enkelte regionsråd foretager en indberetningen direkte til ministeren. Indberetningerne, som skalindeholde samme oplysninger som i dag, skal efterfølgende samles og gøres tilgængelige for offent-ligheden på internettet. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 29.Det vurderes, at Depotrådets opgave med at sikre en gensidig orientering blandt medlemmerne omnye tiltag og initiativer blandt repræsentanternes organisationer mere smidigt kan løses smidigtgennem et jordforureningsnetværk, hvis medlemmer udpeges af organisationerne. Det forventessåledes, at netværket vil bestå af de samme organisationer som i dag udgør Depotrådet, og eventueltflere organisationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Det er tanken, at rådgivningsfunktionen skalvidereføres i netværket, således at netværket kan rådgive Miljøstyrelsen, som varetager sekretariats-funktionen, om teknologiudvikling m.v.Samlet set fører dette til en vurdering af, at Depotrådet ikke har nogen egentlig tilbageværendefunktion, og som anført vurderes det derfor mest hensigtsmæssigt at nedlægge rådet.Til nr. 25.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.Til. nr. 26 og 27.Det foreslås, at forsikringsloftet i den gældende lovs § 49, stk. 5, ændres fra 2 mio. kr. til 4 mio.kr. Det er en konsekvens af, at der i efteråret 2010 blev indgået en aftale mellem oliebranchen ogmiljøministeren om at hæve loftet for forsikringsdækning fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. for sager op-stået efter 1. november 2010.Udgifter over 4 mio. kr. betales af kommunen og er optaget på finansloven, jf. anmærkning23.22.07 til § 23 i finanslovene for finansårerne 2011, 2012 og 2013.Det følger endvidere af aftalen mellem miljøministeren og oliebranchen, at beløbet indeksregule-res en gang årligt ifølge Generel pris- og lønstigning i Finansministeriets fastprisberegninger. § 49,stk. 5, foreslås derfor tilrettet i overensstemmelse med dette. Forsikringsloftet udgør i 2012 4,056mio. kr. inkl. moms.Til nr. 28.Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovens formål og anvendelsesområde foreslås æn-dret til ”natur, miljø og menneskers sundhed”.Forslaget betyder, at den, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, skal sikresig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed.Der henvises bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2.Til nr. 29.Det foreslås, at regionsrådet fremover skal foretage en årlig indberetning til miljøministeren omgennemførte aktiviteter, herunder afholdte udgifter, og om den planlagte indsats, budgetter m.v. fordet kommende år.

Indberetningen træder i stedet for den indberetning, som regionsrådet i dag afgiver til Depotrådetefter den gældende lovs § 24, stk. 2.Som det fremgår, er det som udgangspunkt det enkelte regionsråd, som skal afgive en indberetningtil miljøministeren. Ministeren og Danske Regioner kan dog aftale, at der indsendes én samlet ind-beretning på vegne af regionerne. Det kan endvidere aftales, at nogle datatyper kan trækkes automa-tisk fra DKjord.I forhold til den gældende formulering af § 24, stk. 2, foreslås det, at det specifikt nævnes, at ind-beretningen også skal indeholde oplysninger om afholdte udgifter. Disse oplysninger indberettesefter fast praksis dog allerede.Der tilsigtes i øvrigt ikke nogen ændring i indholdet af indberetningens indhold i forhold til deoplysninger, som regionsrådet i dag afgiver til Depotrådet.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.Til nr. 30.I den gældende lovs § 64 a er miljøministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at der skal skeanvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digi-tal signatur eller lignende i en række situationer.Det foreslås, at regionsrådets årlige indberetning til miljøministeren efter den foreslåede § 61, stk.5, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 29, også skal omfattes af denne bestemmelse.Til nr. 31.Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at § 64 a fremover også skal om-fatte regionsrådets årlige indberetning til miljøministeren.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 30.Til nr. 32.Den foreslåede ændring er udtryk for, at overfladevand sidestilles med grundvand som beskyttel-sesobjekt efter loven.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.I stk. 2 foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet for den indgåede aftale om forøgelse af forsik-ringsloftet for olietanke fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. for sager, der er opstået efter 1. november 2010,indføres i loven. Det foreslås videre, at den indgåede aftale om en midlertidig tilskudsordning, jf.anmærkning 23.22.07 til § 23 i finansloven for 2011, 2012 og 2013, indføres som en overgangsbe-stemmelse.

I lov om forurenet jord jf. lovbekendtgørelsenr. 1427 af 4. december 2009, som ændret se-nest ved § 7 i lov nr. 580 af 18. juni2012foretages følgende ændringer:1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-1.Ifodnoten til lovens titelændres ”og dele affører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.Europa-Parlamentets og Rådets direktivmaj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde2010/75/EU” til: ”, dele af Europa-Parlamentetsdyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidendeog Rådets direktiv 2010/75/EU”, og efter ”nr. L1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved334, side 17” indsættes: ”og dele af Europa-Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. novemberParlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF,23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø på for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger,grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1”.EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, Rådetsdirektiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om depo-nering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182,side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning tilRådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter,der er omfattet af proceduren i traktatens artikel251, for så vidt angår forskriftsproceduren medkontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvarfor så vidt angår forebyggelse og afhjælpning afmiljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side56, som ændret senest ved Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009om geologisk lagring af kuldioxid og om æn-dring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF,2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006,EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, dele afRådets direktiv 2009/147/EF af 30. november2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyt-telsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20,side 7, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-

Stk. 4.Ministeren kan i forbindelse med den i18.I§ 17, stk. 4 og 5,der bliver til stk. 5 og 6,stk. 3 nævnte opgave fastsætte regler om admi- ændres: ”stk. 3” til: ”stk. 4”.nistrationen, afholde udgifter og yde tilskud tilprojekter vedrørende afværgeforanstaltninger,herunder de af regionsrådet udførte foranstalt-ninger, jf. stk. 1. Ministeren kan afholde udgif-ter, herunder yde tilskud, til udviklingsprojekter,kriteriefastsættelse, risikovurdering, informationog erfaringsopsamling. Der kan ligeledes afhol-des udgifter, herunder ydes tilskud, til udbud afprojekter, administration, revision, evalueringog til forsikringer vedrørende eventuelt erstat-ningsansvar i forbindelse med udførelsen afopgaven.Stk. 5.Udgifterne til fremme af den i stk. 3nævnte teknologiudvikling afholdes inden for debeløbsrammer, der fastsættes på de årlige fi-nanslove. Der kan inden for et finansår afgivestilsagn om udbetaling i det efterfølgende finans-år.§ 18.Regionsrådet udarbejder en oversigt overden offentlige indsats, der revideres en gang omåret. Oversigten må ikke stride mod vandplanen,jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomsterog internationale naturbeskyttelsesområder.Regionsrådet inddrager offentligheden forud forudarbejdelse af den endelige oversigt. Inddra-gelse af offentligheden kan ske udelukkendeved digital annonceringStk. 2.Oversigten medfører ingen rettighedereller pligter for ejere.§ 19.Oversigten skal indeholde en angivelse af,på hvilke arealer der skal foretages undersøgel-19.§ 18affattes således:”§ 18.Regionsrådet udarbejder en oversigt overden offentlige indsats. Oversigten skal revideresen gang om året.Stk. 2.Regionsrådet inddrager offentlighedenforud for udarbejdelse af den endelige oversigt.Inddragelse af offentligheden kan ske udeluk-kende ved digital annoncering.

ser eller afværgeforanstaltninger, herunder op-rydning. Oversigten skal angive en prioriteringaf indsatsen, og den skal indeholde en økono-misk oversigt.§ 20.Oversigtens prioritering kan fraviges, ogder kan gennemføres projekter, der ikke er an-ført på oversigten, hvis det skønnes nødvendigt.§ 20.Oversigtens prioritering kan fraviges, ogder kan gennemføres projekter, der ikke er an-ført på oversigten, hvis det skønnes nødvendigt.§ 21.(undlades)Stk. 3.Regionsrådet skal efter afslutningen afden offentlige indsats af hensyn til arealanven-delsen vedrørende en boligejendom, der fortsater kortlagt, udfærdige en erklæring om, at foru-reningen er uden betydning for anvendelsen afgrunden til den faktiske anvendelse til bolig, jf.dog § 9, stk. 1 og 2. Oplysning herom indføres imatrikelregisteret, jf. § 14.§ 24.Miljøministeren nedsætter et råd, De-potrådet, som følger miljømyndighedernes ad-ministration af loven.Stk. 2.Regionsrådet afgiver en årlig indberet-ning til det efter stk. 1 nedsatte råd om gennem-førte aktiviteter og om den planlagte indsats,budgetter m.v. for det kommende år.Stk. 3.Rådet udarbejder en årlig redegørelse tilministeren på baggrund af regionsrådenes ind-beretninger efter stk. 2. Rådet rådgiver ministe-ren i generelle spørgsmål om teknologiudviklingog i forbindelse med udfærdigelse af regler imedfør af loven.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om rådets sammensætning og virksomhedog om regionsrådenes indberetning efter stk. 2.

ejendommen, udsteder regionsrådet en erklæ-ring om, at forureningen er uden betydning foranvendelsen af grunden til den faktiske anven-delse til helårsbolig, jf. dog § 9, stk. 1 og 2. Op-lysning herom indføres i matrikelregisteret, jf.§ 14.§ 49(undlades)Stk. 5.Forsikringen skal dække udgifter somnævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af etpåbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige tomillioner kr., skal forsikringsselskabet rettehenvendelse til miljømyndigheden, for at dennekan godkende den del af projektet, der oversti-ger to millioner kr. Udgifter, der overstiger tomillioner kr., skal betales af miljømyndigheden.Miljømyndigheden skal forlods på forlangendestille garanti herfor.§ 49(undlades)Stk. 5.Forsikringen skal dække udgifter somnævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af etpåbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige tomillioner kr., skal forsikringsselskabet rettehenvendelse til miljømyndigheden, for at dennekan godkende den del af projektet, der oversti-ger to millioner kr. Udgifter, der overstiger tomillioner kr., skal betales af miljømyndigheden.Miljømyndigheden skal forlods på forlangendestille garanti herfor.§ 50.Enhver, der flytter jord uden for den ejen-dom, hvor den er opgravet, og enhver, der an-vender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikkegiver anledning til skadelig virkning på grund-vand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.§ 61.(udelades)Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte nærmereregler om, at regionsrådene og kommunalbesty-relserne skal indsende indberetninger om dereskortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunderom resultaterne af målinger og undersøgelser.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, atindberetningerne skal ske i en bestemt form.§ 64 a.(udelades)4) regionsrådets og kommunalbestyrelsens ind-26.I§ 49, stk. 5,ændres tre steder ”2 mio. kr.”til:”4 mio. kr.”.