Gipsaffald stammer fra nedrivning og renovering af bygninger og kan behandles på forskelligemåder. I dansk sammenhæng vurderes fire metoder at være de væsentligste.Formålet med nærværende projekt er at få belyst og kvantificeret de potentielle miljømæssige ogsamfundsøkonomiske fordele og ulemper af behandlingsmulighederne for gipsaffald. For at kunnevurdere dette er der gennemført en livscyklusvurdering (LCA) og en samfundsøkonomisk vurdering.I livscyklusvurderingen søges samtlige relevante emissioner og ressourceforbrug i gipsaffaldetslivscyklus opgjort, og vurderingen omfatter også sparede ressourcer og håndtering af restprodukterfra behandlingsteknologierne. Livscyklusvurderingen danner udgangspunkt for og spiller sammenmed den samfundsøkonomiske vurdering. I den samfundsøkonomiske vurdering søges samtligefordele og ulemper i gipsaffaldets livscyklus opgjort i kr.Der er opstillet fire scenarier, som indgår i analysen. Hvert af scenarierne omfatter énbehandlingsform separat:••••

Gipsplader:

Oparbejdning af gipsaffald med henblik på fremstilling af gipspulver til produktion af nyegipsplader.

Cement:

Anvendelse af gipsaffald til fremstilling af cement.

Kompostering:

Anvendelse af gipsaffald i kompost som næringsstof og strukturmateriale pålandbrugsjord.

Afdækning:

Anvendelse af gipsaffald som afdæknings- og konturgivende materiale i Tyskland.

Miljøpåvirkningerne i forbindelse med håndtering af gipsaffald er for alle behandlingsmetoder iflertallet af påvirkningskategorierne små, mindre end 20 mPE/ton gipsaffald. Dette resulterer i, atindsamling og transport samt udnyttelse af restfraktioner fra gipsaffaldet har relativ stor betydningfor resultaterne. Denne betydning er større for genanvendelse af gips end for andre genanvendeligematerialer, såsom metal og papir, idet miljøpåvirkningen fra oparbejdning af affaldsgips og fraudvinding af naturgips er meget små. I begge tilfælde er der tale om enkle mekaniske processersåsom gravning og knusning, og der er ingen kemiske processer involveret.Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at stedspecifikke forhold, såsom transportafstande ogbehandling af restprodukter, kan være afgørende for miljøvurderingen.Ud fra en ren miljømæssig betragtning kan det konkluderes at:De valgte scenarier for oparbejdning af gipsaffald med henblik på fremstilling af gipspulvertil produktion af nye gipsplader og anvendelse til cementfremstilling er jævnbyrdigeløsninger, omend produktion af gipsplader fremstår lidt bedre end cementløsningen. Beggeløsninger udviser de samme miljøbesparelser som i stor udstrækning kommer fra substitutionaf naturgips og derved undgået transport af naturgips til Danmark. Disse effekter er beggedirekte knyttet til teknologierne, idet det antages, at gipsaffaldet erstatter naturgips iforholdet én til én ved fremstilling af gipspulver og ved cementfremstilling. Det er såledesikke gipspladefremstilling og cementfremstilling som teknologier betragtet, der adskiller deto løsninger, men de miljømæssige påvirkninger knyttet til indsamling, transport ogoparbejdning af gipsaffaldet samt disponering af restprodukter bestående af udsorteret metalog en papirfraktion. Af disse parametre spiller transport den største rolle, idetcementfremstilling antages at foregå i Sverige.Anvendelse af gipsaffald som næringsstof og strukturmateriale i kompost og anvendelse somafdækningsmateriale på slaggebjerge i Tyskland er begge miljømæssigt set mindre gode endde to ovennævnte behandlingsmetoder. Årsagen hertil er for kompostløsningensvedkommende, at det i modelleringen er forudsat, at en stor del af gipsens svovlindholdudvaskes som sulfat som følge af, at der udbringes mere svovl, end planterne kan optage.Sulfatudvaskningen resulterer i en stor nettobelastning i kategorien ødelagtegrundvandsressourcer. Desuden bidrager kompostløsningen relativt meget til kategoriernehumantoksicitet via jord og vand som følge af, at det er den eneste behandlingsmetode, hvorgipsaffaldet kommer i kontakt med landbrugsjord og dermed indirekte med mennesker. Herskal det dog nævnes, at en eventuel positiv effekt af gips på selve komposteringsprocessen iform af mindre drivhusgasemission og ammoniakfordampning ikke er medregnet, idet detikke var muligt at kvantificere og heller ikke verificere en sådan mulig effekt. Anvendelsesom afdækningsmateriale belaster især miljøet pga. transporten til Tyskland ogmiljøpåvirkningerne knyttet hertil samt udvaskning af sulfat fra gipsen, som potentielt kanende i grundvandet og dermed skade dette. Samtidig er der ikke miljøbesparelser forbundetmed substitution af naturgips ved anvendelse som afdækningsmateriale, og dette adskillerligeledes denne løsning fra anvendelse til gipsplader og cementfremstilling. Brug af

gipsaffald i kompost og til afdækning er således under de givne forudsætninger somteknologier betragtet miljømæssige ringere løsninger end de to andre behandlingsmetoder.I en række følsomhedsanalyser blev miljøvurderingens robusthed testet i forhold tilændringer af de grundlæggende forudsætninger. Der blev udført ni følsomhedsanalyserheriblandt ændrede substitutionsforhold i forbindelse med anvendelse af gipsaffald tilgipsplader, ændret geografisk beliggenhed af cementfabrikken, andre substitutionsforhold forsvovlgødning ved anvendelse i kompost, samt antagelse af udsivning af svovlbrinte ogsubstitution af naturgips ved anvendelse til afdækning i Tyskland. Ud af dissefølsomhedsanalyser var de mest markante resultater, at antagelsen om 100 % substitution afsvovlgødning af gips i kompost forbedrede kompostløsningen væsentligt samt at antagelsenom, at gipsaffaldet substituerede naturgips ved afdækning af slaggebjerge i Tyskland, gjordedenne løsning miljømæssigt konkurrencedygtig med anvendelse af gipsaffald til gipspladerog i cementfremstilling. Fra et økonomisk perspektiv vurderes dette imidlertid ikke at værerealistisk.

Den samfundsøkonomiske vurdering bygger ovenpå livscyklusvurderingens resultater ogværdisætter livscyklusvurderingens emissioner til luft, men værdisætter ikke emissioner til jord ogvand. De overordnede konklusioner af den samfundsøkonomiske vurdering er:De samfundsøkonomiske omkostninger synes at være forholdsvis ens for brug til gipspladerog afdækningsformål. For afsætning til cementproduktion i Sverige er transportafstanden sålang, at transportomkostningerne bliver væsentlige. Hvis afsætning til cementproduktionkunne foregå i Danmark, ville forskellen mellem denne løsning og anvendelse til produktionaf gipsplader indsnævre sig til forskellen i indsamlingsomkostningerne. Endelig er desamfundsøkonomiske omkostninger ved kompostering væsentligt højere, fordi gipsaffaldetskarakter skønnes at kræve omfattende prøvetagninger. Uden disse prøver villebehandlingsomkostningerne ligge på niveau med de øvrige behandlinger.Oparbejdning til gipsplader er således en samfundsøkonomisk konkurrencedygtigbehandlingsform, på trods af at listepriserne for denne behandlingsform er væsentligt højereend kompost og afdækning.De kvantificerede miljøeffekter er samfundsøkonomisk set af behersket betydning, dvs. op til15 % af den samlede samfundsøkonomiske omkostning. De betydeligste miljøeffekter opstårfra afværget svovludledning fra skibstransport af naturgips, samt CO2besparelser fragenanvendelse af metal. Disse effekter optræder dog uden for Danmarks grænser, og kræversåledes en global afgrænsning for at skulle medregnes som en samfundsøkonomisk fordel.Følsomhedsanalyser med andre antagelser om substitution af naturgips har således en visbetydning for resultatet, men ikke nok til at ændre rangordningen af behandlingsløsningerne.I den samfundsøkonomiske analyse inkluderes miljøpåvirkningerne fralivscyklusvurderingen i det omfang, at de kan værdisættes. Da emissioner til jord og vandikke kan værdisættes betyder det, at effekterne i kategorierne toksiske effekter, ødelagtegrundvandsressourcer og effekter på lagret økotoksicitet ikke er værdisat i densamfundsøkonomiske analyse. Det betyder, at ovennævnte konklusioner skal sammenholdes

Det danske marked for behandling af gipsaffald er præget af få aktører og behandlingsformer.Affaldsproducenterne søger efter stadigt billigere alternativer, og umiddelbart synes konkurrencenbegrænset.Denne analyse har imidlertid vist, at oparbejdning af gipsaffald til genanvendeligt gipspulver er etmarked, som synes at have potentiale til en betydelig grad af konkurrence: Der findes i hvert fald 3aktører (Gypsum Recycling, Freiberg & Jespersen og PR Slam), som har hver deres teknologi tiloparbejdning til gipspulver, og alle tre synes at være i stand til at oparbejde pulveret til en kvalitet,som er anvendelig til krævende formål, såsom cement- og gipspladeproduktion.De økonomiske vanskeligheder ved afsætning af affaldsgipspulver ligger tilsyneladende i, atpulveret afsættes til en dårlig pris set i forhold til prisen på naturgips inkl. skibstransport. Dendårlige pris må formodes at være betinget af den meget begrænsede konkurrence blandt aftagerne afaffaldsgipspulver.En af de få ting, der giver gipspladeproducenterne incitament til ikke at kræve betaling (eller krævehøjere betaling) for gipspulveret, er, at gipsaffaldet i stigende grad afsættes til kompostering ogafdækningsformål. Uden disse to behandlingsformer ville gipspladeproducenterne have mulighedfor at sætte højere priser, fordi de i praksis ville have et lokalt monopol på køb af gipspulver tilgenanvendelse.Nogle af gipsaffaldsbehandlerne arbejder dog på at udvide markedet for afsætning afaffaldsgipspulver til andre producenter, der benytter sig af gips. Det har ligget uden for rammerne afdenne analyse at vurdere dette potentiale.Størrelsen af markedet for afsætning af gipspulver er vurderet at ligge i omegnen af 50.000 tons.Hvis gipspladeproducenter f.eks. formår at tage 200 kr/ton i overnormal profit, beløber dette sigsamlet til 10 mio. kr. om året. Af dette beløb er det kun den del, som ender i udenlandske borgereslommer, der kan betragtes som et samfundsøkonomisk tab.