MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 102: Revideret samlenotat til Folketingets Europaudvalg, fra miljøministeren

Punkt 1Kommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer samt Rådetskonklusioner herom – KOM (2012) 673- Rådskonklusioner- Nyt notatResumeKommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer sigter mod atfremme indsatsen til beskyttelse af Europas vandressourcer. I planen indgår frivillige tiltagherunder ved hjælp af vejledninger til beskyttelse af Europas vandressourcer, håndhævelse afeksisterende regulering samt en hensigt om fremsættelse af forslag til regulering af genanvendelseaf vand. Centralt i planen står forbedret arealanvendelse og håndtering af vandforurening,forbedring af vandeffektivitet, øget modstandsdygtighed over for vandknaphed og forbedretforvaltning af vandressourcerne. Ved evalueringen af vandrammedirektivet senest i 2019 vilbehovet for lovgivningsmæssige ændringer blive taget op til overvejelse i det omfang, den frivilligetilgang viser sig at være utilstrækkelig.1. StatusKommissionen sendte den 14. november 2012 ovennævnte meddelelse til Rådet.Det cypriotiske formandskab fremlagde den 15. november 2012 udkast til rådskonklusioner ommeddelelsen.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2012 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdKommissionens meddelelseKommissionens meddelelse sigter mod at fremme indsatsen til beskyttelse af Europasvandressourcer. Meddelelsen bygger på MiljøagenturetsState of Water-rapport,Kommissionensgennemgang af medlemslandenes vandplaner, Kommissionens gennemgang af politiken vedr.vandknaphed og tørke samt Kommissionens såkaldte fitness-tjek af EU-lovgivningen påferskvandsområdet.State of Water-rapportenog gennemgangen af medlemslandenes vandplaner viser, at kun 53 pct. afEU’s vandløb og søer forventes at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisktilstand ved udgangen af 2015. Den manglende målopfyldelse skyldes især fysiskeindgreb/ændringer af vandløb, overindvinding af vand samt udledning af forurenende stoffer frapunktkilder og diffuse kilder. Næsten en tredjedel af de ferske vandområder i 17 medlemslande harsåledes forhøjede næringsstofniveauer, og bl.a. forurening med medicinrester er et stigendeproblem. Vandknaphed og tørke forventes at berøre ca. halvdelen af EU’s vandløbsoplande i 2030.Forarbejderne til meddelelsen har vist, at EU-lovgivningen på ferskvandsområdet grundlæggendekan håndtere udfordringerne, om end der er behov for øget integration med fx landbrugspolitikken,

samhørigheds- og strukturfondene samt politikkerne vedrørende vedvarende energi, transport ogintegreret katastrofestyring. Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der kun i begrænsetomfang er behov for ny lovgivning, men at der er behov for at forbedre implementeringen af deneksisterende lovgivning.Kommissionen fremlægger i planen adskillige tiltag til beskyttelse af Europas vandressourcer,herunder håndhævelse af eksisterende regulering, gennemførelse af en række aktiviteter på frivilligbasis samt mulig fremsættelse af nogle få forslag til ny lovgivning som beskrevet nedenfor.Frivillige aktiviteterMedlemslandene etablerede i 2001 sammen med Kommissionen en fælles implementeringsstrategifor vandrammedirektivet(WFD Common Implementation Strategy, CIS)med det overordnede målså vidt muligt at sikre ensartet implementering af vandrammedirektivet inden for fællesskabet.Strategien er udmøntet i et uformelt samarbejde, som bl.a. har ført til udarbejdelse af ikke-bindendevejledninger o.lign. og til teknisk og videnskabelig bistand til medlemslandene i deresimplementering af vandrammedirektivet. Samarbejdet og den fælles strategi ændrer ikke ved, atimplementeringen af direktivet fuldt ud er det enkelte medlemslands eget ansvar. Kommissionenlægger stor vægt på indholdet af vejledningerne i forbindelse med en vurdering af, ommedlemslandene har opfyldt deres forpligtelser. Noget tilsvarende vil kunne forventes af EU-domstolen.Den fælles implementeringsstrategi for vandrammedirektivet vil ifølge Kommissionens plan fortsatspille en vigtig rolle i EU. Kommissionen foreslår flere nye vejledninger udarbejdet i CIS-regi,hvorfor medlemslandenes opbakning er afgørende for gennemførelse af planen.Beskyttelse mod oversvømmelser kan blandt andet ske gennem udbygning af grøn infrastruktur,hvor der eksempelvis sker genoprettelse af flodbredsområder, vådområder og flodsletter.Kommissionen forslår i den sammenhæng udarbejdelse af en CIS-vejledning om naturligevandbindingsforanstaltninger som led i integreringen af vandressourceforvaltningen i andrepolitikområder.Vandets kvantitet og kvalitet er indbydes forbundet, og den økologiske tilstand i vandområderpåvirkes negativt ved overforbrug af vand. Kommissionen foreslår derfor udarbejdelse af en CIS-vejledning om økologisk gennemstrømning, dvs. om den vandmængde, der er nødvendig for atopretholde økosystemfunktionen i vandområderne.Der er tendens til øget vandknaphed og vandstress, og Kommissionen peger på behovet for at træffevandeffektiviseringsforanstaltninger for at nedbringe vandforbruget og samtidig spare energi.Kommissionen fremhæver kravet i vandrammedirektivet om indførelse af en prissætningspolitik,der tilskynder brugerne til effektiv vandanvendelse, og foreslår i den forbindelse udarbejdelse af enCIS-vejledning om vurdering af omkostninger og fordele ved vandrelaterede foranstaltninger.Vejledningen vil bl.a. gøre det lettere at udpege vandeffektiviseringsforanstaltninger og atgennemføre forureneren betaler-princippet.Ifølge Kommissionen bør medlemslandene opstille mål for vandeffektivisering i devandløbsoplande, der er eller potentielt er udsat for vandstress. Kommissionen foreslår, at derudarbejdes en CIS-vejledning om vandstressindikatorer, og at der i CIS-regi udvikles en metode tilfastsættelse af vandeffektiviseringsmål. Endelig forslår Kommissionen, at der udarbejdes en CIS-

vejledning, der kan bidrage til at udvikle handel med vand i medlemslande, som vælger en sådanmulighed.Blandt andre frivillige aktiviteter nævner Kommissionen inddragelse af vandrelaterede produkter iarbejdsplanen for direktivet vedrørende mærkning af miljøvenligt design, indførelse afpeer reviewaf vandplaner inden for rammerne af den fælles implementeringsstrategi, fastsættelse af bedstepraksis for nedbringelse af lækage i vandforsyningsnet til et økonomisk bæredygtigt niveau,etablering af et europæisk varslingssystem for oversvømmelse, etablering af det europæisketørkeobsavatorium, opgradering af WISE(Water Information System for Europe)samt etablering afInnovationspartnerskabet vedrørende vand mv.Ved evalueringen af vandrammedirektivet, som skal ske senest i 2019, vil behovet for reguleringblive taget op til overvejelse, i det omfang den frivillige tilgang måtte vise sig at væreutilstrækkelig.HåndhævelseKommissionen vil have fokus på at håndhæve eksisterende lovgivning, om nødvendigt gennemretssager mod medlemslande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Som fokusområder pegerKommissionen på vandrammedirektivets bestemmelse om prissætning af vand, begrænsning afulovlig vandindvinding, overvågning i henhold til vandrammedirektivet, direktiv ommiljøkvalitetskrav og direktiv om plantebeskyttelsesmidler, handlingsprogrammer undernitratdirektivet, implementering af byspildevandsdirektivet og fastsættelse afemissionsgrænseværdier for industrielle emissioner i overenstemmelse med bedste tilgængeligeteknik.ReguleringKommissionen fremhæver i planen genanvendelse af vand som en vandforsyningsform, der belastermiljøet i mindre omfang end andre alternative vandforsyningskilder. Der er på nuværende tidspunktingen EU-regulering eller EU-standard for, hvordan og i hvilket omfang vand må genanvendes, ogKommissionen tilkendegiver derfor en hensigt om at fremlægge forslag til regulering afgenanvendelse af vand med henblik på at sikre, at et højt niveau for offentlig sundhed ogmiljøbeskyttelse opretholdes i EU.For at fremme målsætningerne i EU’s vandpolitik udpeger Kommissionen endvidere tværgåendereguleringsmuligheder som indførelse af specifikke krav fra vandrammedirektivet i den fælleslandbrugspolitiks krydsoverensstemmelsesmekanisme samt styrket krav om inspektion ogovervågning.Udkast til rådskonklusionerFormandskabets udkast til rådskonklusioner støtter grundlæggende Kommissionens meddelelse,herunder blandt andet behovet for grøn vækst, behovet for implementering af eksisterende EU-regulering, integration med øvrige politikområder, behovet for sikker finansiering, behovet forkorrekt prissætning af vand og genanvendelse af vand.Ud over tiltag behandlet i Kommissionens meddelelse understreges det i udkastet, at det er vigtigt atrevidere de nuværende EU-støttemuligheder for så vidt angår muligheden for at i mødegåproblemer med vandknaphed og tørke samt nødsituationer forbundet med tørke.

3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkHverken Kommissionens meddelelse eller formandskabets udkast til rådskonklusioner har i sig selvøkonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Ligesom der i meddelelsen ikkeannonceres mulige forslag til bindende lovgivning, der vurderes at have konsekvenser for Danmark.6. HøringSagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 28. november, hvor der blev afgivet følgendebemærkninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærkede at Blueprintet er retvisende forvandmiljøtilstanden og virkningerne af diverse vandrelaterede lovgivninger i EU, men at derdesværre ikke er tilstrækkelig fokus på håndhævelsen. DN bemærkede, at der i den danske holdningikke er henvisninger til fx cross compliance men kun ”øget integration mellem EU politikker”. DNmener, at der i den danske holdning bør en indgå en eksplicit henvisning til at cross compliance børvære et element i en forstærket implementering og håndhævelseDN beklagede, at kommissionens meddelelse ikke henviser til forpligtelsen i Vandrammedirektivet,om at analysere væsentlige sektorers indflydelse på vandmiljøet. Direktivet fordrer som minimumsektorerne husholdninger, landbrug og industri analyseret. DN mener at dette er af stor betydning iforhold til at skabe en rimelig prissætning og byrdefordeling af omkostningerne ved vandindsatsen.Dansk Industri (DI) støttede den danske holdning til konklusionerne om blueprintet med særligvægt på en forstærket indsats for prissætning af vand, opstilling af målsætninger for vandspild ogretningslinjer for genbrug af vand – anvendelse af sekundavand.7. ForhandlingssituationenRådets miljøgruppe har drøftet Kommissionens meddelelse og formandskabets udkast tilkonklusioner på møder henholdsvis 15. og 21. november 2012. Drøftelsen viste generel støtte tilKommissionens meddelelse, herunder at fokus koncentreres om implementering af den eksisterendelovgivning frem for udarbejdelse af ny lovgivning.Medlemsstaterne har endvidere givet udtryk for en generel tilslutning til, at vandpolitikken i højeregrad integreres med øvrige politikområder, herunder specielt energi, landbrug og det marine, til øgetfokus på nedbringelse vandspild i forbindelse med distribution af vand og til indførelse af EU-standarder for genanvendelse af vand. Der er ikke nævneværdig tilslutning til etablering af nye EUfinansieringsordninger til håndtering af tørkeproblemstillingen.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er enig i behovet for en plan, der skalmedvirke til at fremme beskyttelsen af Europas vandressourcer.Regeringen er især tilfreds med, at implementering af eksisterende lovgivning, behovet forvandeffektivitet og behovet for innovation er fremhævet i Kommissionens meddelelse.

Implementering af eksisterende reguleringDen eksisterende EU-regulering er omfattende og adresserer i vidt omfang udfordringerne påferskvandsområdet. Reguleringen bygger på bl.a. forebyggelsesprincippet, princippet om udbedringved kilden og forureneren betaler-princippet.Der er imidlertid fortsat udfordringer i fuldt ud at efterleve reguleringen. Regeringen er derfor enigi, at der er behov for at fokusere på implementering af den eksisterende lovgivning på vandområdet,og i at nye initiativer bør tage udgangspunkt i ovennævnte principper. Der er derudover behov forøget integration mellem vandpolitikken og andre politikområder, herunder særligt energi- oglandbrugspolitikken.Regeringen vil arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildeltelanddistriktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, herunder til opfyldelse af målene ivandrammedirektivet, og at der ikke bør stilles krav om national medfinansiering aflanddistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.Behov for vandeffektivitetOpfyldelse af målet om god tilstand i vandområderne forudsætter opretholdelse af tilstrækkeligevandressourcer og økologisk gennemstrømning. Øget vandeffektivitet og bæredygtigvandanvendelse kan derfor bidrage til målopfyldelsen.Vandkredsløbet kender ikke til landegrænser, og vandanvendelse og arealanvendelse i ét land kanpåvirke nedbør og vandressourcer i andre lande. Der bør derfor fokuseres på behovet forvandeffektivisering på europæisk plan. Dertil kommer, at indvinding og behandling af vand erenergitunge processer.Regeringen finder derfor, at der bør træffes vandeffektiviseringsforanstaltninger for at mindskevandforbruget og for at spare energi. Regeringen ønsker således fremme af mål om vandeffektivitet,herunder foranstaltninger, der kan reducere vandspild, effektivisere vanding af afgrøder samt enprissætning af vand, der kan give økonomisk incitament til at nedbringe vandforbruget.Fastsættelsen af konkrete mål for vandeffektivitet skal ske på en måde, der er omkostningseffektiv,understøtter den økonomiske genopretning og konsolidering af de offentlige finanser og tagerhensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.Regeringen finder i den forbindelse, at etablering af nye EU finansieringskilder til at adresseretørkesituationer ikke har som formål at beskytte Europas vandressourcer, men primært tjener til atafbøde de økonomiske konsekvenser af naturgivne forhold. Regeringen finder derfor, at emnet ikkebør adresseres i rådskonklusioner om planen for at beskytte Europas vandressourcer.Behov for innovationEuropas vandressourcer er under pres og udfordringen kan ikke alene håndteres ved regulering.Regeringen ønsker derfor understreget, at der ud over reguleringen er behov for innovation oginddragelse af den private sektor, herunder til fremme af teknologiudvikling og viden på området ogunderstøttelse af hele processen fra ide til marked.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 2Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013 – miljøpolitiske aspekter- Udveksling af synspunkter- Nyt notatResuméDet Europæiske Semester for 2013 bliver indledt med publiceringen af Kommissionens årligeVækstundersøgelse. Frem mod Det Europæiske Råds møde til marts 2013 drøftes undersøgelsen ide relevante sektorråd, herunder på Miljørådsmødet den 17. december. I vækstundersøgelsenfremhæver Kommissionen fem prioriteringsområder. Under de forskellige prioriterede områder erder en række anbefalinger, der vedrører miljø og ressourcer. Mest centralt står, at Kommissionenanbefaler miljøskatter, udfasning af miljøskadelige subsidier, samt udnyttelse af vækst ogjobpotentialerne ift. ressourceeffektivitet og grøn økonomi.1. StatusRammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, Det europæiske semester, indledesofficielt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og afsluttes med det Europæiske Råds mødei juni 2013. Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex-ante koordinationen” af denøkonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud forvedtagelsen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan påvirkeandre lande.Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets drøftelser af denårlige vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse skal igangsætte grundige fælles drøftelseraf de overordnede økonomiske udfordringer, og danne grundlag for økonomiske anbefalinger tilEU-landene.Vækstundersøgelsen er på dagsorden til miljørådsmødet den. 17. december som udveksling afsynspunkter.2. Formål og indholdVækstundersøgelsen giver en kort opsamling af en række analyser af EU’s økonomiske udvikling,herunder forventningen om en reduktion i BNP på 3 pct. for EU i 2012 og en negativbeskæftigelsesudvikling. Desuden fremhæver undersøgelsen, at der i EU kun gøres ringe fremskridtmod en opfyldelse af 2020 målene for bl.a. reduktioner af drivhusgasser, energieffektivisering,vedvarende energi, forskning og udvikling, mm.Disse problemstillinger danner afsæt for Kommissionens prioriteringer for medlemslandenes ogunionens reformer i 2013. Prioriteringerne er de samme som i 2012, dvs. 1) differentierede ogvækstfremmende fiskal konsolidering, 2) fremme af normale lånemuligheder for erhvervslivet, 3)kort og langsigtede tiltag til fremme af vækst og konkurrenceevne, 4) håndtering af den reduceredebeskæftigelse, herunder de afledte sociale konsekvenser af krisen, og 5) moderniseringen af denoffentlige sektor.AGS’en anbefaler følgende elementer af relevans for miljøområdet:

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. Nærheds- og proportionalitetsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. Konsekvenser for DanmarkDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistentimplementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer enbæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.7. HøringVækstundersøgelsen har endnu ikke været i høring, da den netop er offentliggjort. Rammenotat harværet i høring i Miljøspecialudvalget.Dansk Industri bemærker, at miljøskatter reducerer konkurrenceevnen for visse virksomheder. Afdenne grund mener DI, at EU’s anbefalinger bør tage hensyn til udviklingen i de enkelte lande. DIønsker at påpege, at Danmark igennem årtier har været forholdsvis ambitiøs indenfor dette områdeog således gennemført en række grønne skattereformer, hvor den direkte skat på arbejde er blevetomlagt til indirekte grønne afgifter.Danmarks naturfredningsforening vurderer det vigtigt, at Danmark gør gældende at vækst ikke måske bekostning af miljø og natur, men at der reelt bør tænkes nyt i den økonomiske politik. Der børtages reelt fat på at opbygge en grøn økonomi, fx arbejde for fælles minimumsniveau forressourcebeskatning i EU og en udfasning af miljøskadelige subsidier. En grøn økonomi bør ihøjere grad baseres på at det altid er bedst og billigst for forbrugere og virksomheder at foretagebæredygtige valg. Der tillige bør (gen)indføres cross compliance i alle unionens politikker fxmellem CAP og Vandrammedirektivet, da det er uacceptabelt at et EU subsidier kan modarbejdeEU’s målsætninger på naturområdet. Endelig bør en grøn økonomi sikre at eksternaliteter i form aftræk og negativ påvirkning af natur og miljø inddrages i økonomiske modeller.8. ForhandlingssituationenEU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse 2013 tilefterretning. Vækstundersøgelsen indeholder ikke landespecifikke analyser eller anbefalinger, men

ResumeKommissionens forslag til 7. miljøhandlingsprogram ”Et godt liv i en ressourcebegrænset verden”blev offentliggjort torsdag den 29. november 2012. Det 6. miljøhandlingsprogram udløb den 22. juli2012. Rådet har senest i juni 2012 opfordret Kommissionen til at fremlægge et nyt program hurtigstmuligt og samtidig angivet Rådets ønsker til indholdet af et 7. miljøhandlingsprogram.1. Status og baggrundDet 6. miljøhandlingsprogram udløb den 22. juli 2012. Rådskonklusionerne om 7.miljøhandlingsprogram fra juni 2012 opfordrede Kommissionen til at indarbejde de forskelligeelementer i rådskonklusionerne i det kommende miljøhandlingsprogram. Kommissionen fremlagdeden 29. november 2012 sit forslag til 7. miljøhandlingsprogram” Et godt liv i enressourcebegrænset verden”.Forslaget skal behandles efter den fælles beslutningsprocedure iLissabontraktatens artikel 192, stk. 3.På rådsmødet den 11. juni 2012 blev der vedtaget rådskonklusioner om Rådets ønsker til indholdet iet 7. miljøhandlingsprogram.Rådskonklusionerne indeholdt følgende hovedelementer: en 2050-vision og rammerne for enoverordnet omstilling til et grønt Europa og en grøn økonomi, der fastlægger prioriteter,målsætninger, troværdige mål og indikatorer frem mod 2020 for denne grønne omstilling.I rådskonklusionerne bad Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en styrketimplementering og styrket miljølovgivning i EU. Dette omfatter udvikling af initiativer, der skalstyrke implementeringen af eksisterende lovgivning herunder et særligt fokus på luft, vand,havmiljø, affald, biodiversitet, kemikalier samt klima og energi.I rådskonklusionerne bad Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en til grøn ogressourceeffektiv europæisk økonomi i forlængelse af indholdet i Køreplan til et ressourceeffektivtEuropa. Dette omfatter udvikling af realistiske og opnåelige 2020 målsætninger forressourceeffektivitet og afkobling ift. centrale ressourcer, herunder vand, råmaterialer, arealer såvelsom for forbrugs- og produktionsklynger som indeholdt i Køreplanen til et ressourceeffektivtEuropa. Endelig opfordres Kommissionen til at indarbejde midler, der kan understøtte udviklingenaf et indre marked for bæredygtig vækst i sit forslag til det 7. miljøhandlingsprogram.Rådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen til at indarbejde midler i sit forslag til det7. miljøhandlingsprogram, der kan støtte udviklingen af en cirkulær og lavemissionsøkonomi.Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at udvikle initiativer, der kan fremme integrationen afmiljømål i EU’s politikker og implementeringen af disse politikker, herunder i relation til 2014-

2020 Multiannual Financial Framework. Rådet opfordrer endelig Kommissionen til at udvikleinitiativer, der understøtter aktiviteterne under Kommissionens køreplan”BNP og mere - Måling affremskridt i en verden i forandring”fra august 2009 med henblik på at forbedre målingen af socialog økonomisk fremdrift.2. Formål og indholdEfter Kommissions forslag skal 7. miljøhandlingsprogram,”Living well, within the limits of ourplanet”,løbe frem til den 31. december 2020. Selve programmet er indeholdt i bilaget tilKommissionens forslag til beslutning.Programmets formål:Af Art. 2 fremgår, at programmet bygger på følgende målsætninger:a) at beskytte, bevare og forøge EU's naturkapitalb) at sikre en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig lavemissionsøkonomic) at beskytte EU's borgere mod miljørelaterede pres og risici for sundhed og velværed) at maksimere fordelene af EU's miljølovgivninge) at forbedre det videnskabelige grundlag for miljøpolitikkenf) at sikre investeringer relateret til miljø- og klimapolitikken og korrigere prisfastsættelseng) at forbedre integrationen af miljøet i andre politikområder og sikre politisk sammenhæng påtværsh) at styrke bæredygtigheden i EU's byeri) at øge EU's effektivitet ved at håndtere regionale og globale miljøudfordringerProgrammet er baseret på forureneren betaler princippet, forsigtighedsprincippet, princippet omforebyggende handlinger og princippet om, at forurening skal håndteres ved kilden.Alle midler, handlinger og mål, der er fastsat i programmet, skal implementeres i overensstemmelsemed princippet om smart regulering og skal forud herfor gøres til genstand for grundigekonsekvensvurderinger i det omfang, det er relevant.Artikel 3 fastslår, at Unionen og medlemslandene er ansvarlige for at sikre opnåelse af deprioritetsmål (priority objectives), der er fastlagt i programmet. Der skal sikres ensammenhængende tilgang til håndtering af de udfordringer, der er identificeret. Handlinger skaludføres i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og på det niveau, der er bedst egnet til atopnå målene i programmet.Offentlige myndigheder - på alle niveauer - skal samarbejde med erhvervet og aktører på det socialeområde, det civile samfund og borgere for at sikre en implementering af det 7.miljøhandlingsprogram.Programmets indhold:Programmet gennemgår først status på miljøområdet i EU efter 40 års miljølovgivning. Deforbedringer, der er opnået inden for bl.a. forurening af luft, vand og jord, drivhusgasser, reguleringaf kemikalieområdet, nævnes, herunder at EU har verdens bedste vandkvalitet, at der er udpegetnaturbeskyttelsesområder både på land og i havet, og at det i en vis udstrækning er lykkedes atintegrere miljøhensyn i andre politikområder.

Det vurderes dog samtidigt, at der stadigvæk er en del miljøudfordringer, ikke mindst på grund afmangelfuld implementering af den eksisterende EU miljøregulering. Der peges bl.a. påhabitatdirektivet og tab af naturkapital og økosystemer. Der henvises til, at ressourceforbruget erineffektivt og ikke er bæredygtig, og at affald ikke håndteres hensigtsmæssigt.Der er i programmet udviklet en 2050-vision, der skal angive retningen for handlinger op til og efter2020. 2050-visionen har følgende ordlyd: ”I 2050 har vi et godt liv inden for planetens økologiskegrænser. Vores velstand og sunde miljø kommer af en innovativ cirkulær økonomi, hvor intet går tilspilde, og hvor naturressourcerne er håndteret på en måde, der styrker vores samfunds robusthed.Vores lavemissions vækst har længe været afkoblet fra ressourceforbruget i en global bæredygtigøkonomi.”Kommissionen angiver, at det 7. miljøhandlingsprogram skal komplementere de tiltag, der alleredeer i gang, som f.eks. landsigtede strategier inden for biodiversitet, ressourceeffektivitet og etlavemissionssamfund, samt tiltag inden for energi, transport, landbrug og landdistriksudvikling,fiskeri og sammenhængskraft. Herudover nævnes de internationale aftaler på miljøområdet,herunder ikke mindst udkommet af Rio+20 topmødet, hvor en inkluderende grøn økonomi er encentral del af en bredere strategi for bæredygtig udvikling.Programmet har defineret 9 prioritetsmål, som EU skal opnå i perioden frem til 2020.Kommissionen understreger, at det primært er på nationalt, regionalt og lokalt niveau, der er behovfor tiltag for at indfri prioritetsmålene under henvisning til subsidiaritetsprincippet. Der kan dogvære behov for ydereligere tiltag på EU niveau. Miljøområdet er delt kompetence i EU. Formåletmed programmet er derfor at skabe et fælles ejerskab til de fælles mål og sikre et ensartet grundlagfor erhvervet og offentlige myndigheder.Forslaget er bygget op omkring tre hovedafsnit og i alt 9 prioriterede mål (”priority objectives”).A. De prioriterede temaer1) Beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital2) Omstille EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi3) Beskytte EU's borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed ogtrivselB. Rammerne for gennemførelse4) Få størst muligt udbytte af EU's miljølovgivning5) Forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag6) Sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og sikre en korrekt værdiansættelse7) Forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng mellem politikkerC. Håndtering af lokale, regionale og globale udfordringer8) Forbedre bæredygtighed i EU's byer.9) Øge EU's effektivitet ved løsning af regionale og globale MiljøproblemerDisse 9 prioriterede mål er gennemgået i det nedenstående.A. De prioriterede temaer

Prioriteret mål nr. 1: Beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapitalKommissionen konstaterer udfordringer med bl.a. at nå målene i biodiversitetsstrategien,implementeringen af fugle- og habitatdirektiverne, samt målene i vandrammedirektivet for ”godøkologisk status” i 2015. Det fremhæves ligeledes, at det vil være vanskeligt at nå målene ihavstrategidirektivet i 2020.Det fremgår, at programmet i 2020 skal sikre følgende:a) Tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystem tjenesteydelser er stoppet, ogøkosystemer og deres tjenesteydelser er bevaret og styrket.b) Presset på ferskvand og kystvande er signifikant reduceret for at opnå, fastholde eller styrkeen god status, jf. vandrammedirektivet.c) Presset på vandet i havene er reduceret med henblik på at fastholde eller opnå enmiljøtilstand som krævet i havstrategidirektivet.d) Påvirkningen af økosystemer og biodiversitet fra luftforurening er yderligere reduceret.e) Arealanvendelsen sker på en bæredygtig måde, jorden er tilstrækkelig beskyttet, ogoprensning af forurenet jord er godt i gang.f) Næringsstofferne (nitrogen og fosfor) er håndteret på en mere bæredygtig ogressourceeffektiv måde.g) Skove og de tjenesteydelser, som de indeholder, er beskyttet og deres modstandsdygtighedoverfor klimaforandringer er forbedret.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Fuldstændig implementering af EU's biodiversitetsstrategib) Fuldstændig implementering af ”Blueprint to Safeguard Europe’s water Resources”.c) En styrket indsats for at sikre en sund fiskebestand senest i 2020. Indsatsen skal førstfokusere på, at der fra 2015 kun fiskes på eller under det maksimale niveau forbæredygtighedsbeskyttelsesniveauer.d) Styrke indsatsen for at nå fuldstændig overholdelse af EU's luftkvalitetsregulering og ved atdefinere strategiske mål og handlinger efter 2020.e) Styrke indsatsen for at reducere jorderosion og øge det organiske indhold i jord, at renseforurenede grunde og styrke integrationen af arealforvaltningsaspekter i koordineredebeslutningsprocesser involverende alle relevante niveauer af myndigheder, støttevedtagelsen af mål for jord og brug af land som en ressource samt mål for planlægning.f) Videre skridt til reduktion af udledninger af nitrogen og fosfor, herunder fra spildevand frabyer og industri samt fra brug af gødning.g) Udvikling og implementering af en ny EU skovstrategi, som bidrager til en mere strategisktilgang til at beskytte og forbedre skovene.Prioriteret mål nr. 2: Omstille EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtiglavemissionsøkonomiKommissionen anfører, at programmet i 2020 skal sikre følgende:a) EU har opfyldt sine 2020 mål for klima og energi og arbejder på at reduceredrivhusgasemissioner med 80-95 % i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Dette er en del afden globale indsats for at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til under 2 graderC.b) Den overordnede miljøpåvirkning fra EU's industri i alle store industrisektorer er markantbegrænset, og ressourceeffektiviteten er forøget.

c) Den overordnede miljøpåvirkning fra produktion og forbrug er reduceret, særligt i forhold tilfødevarer, bolig og transport.d) Affald er håndteret som en ressource, affald genereret pr. person er faldet drastisk,energiudnyttelse er begrænset til ikke-genanvendelige materialer, og deponering afgenanvendelse og komposterbare materialer er stoppet helt.e) Vandpresset i EU er stoppet eller signifikant reduceret.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Fuldstændig implementering af Klima- og Energipakken og enighed om EU´s klima- ogenergipolitiske ramme for perioden efter 2020.b) Anvendelsen af ”Bedst anvendelige teknik” (BAT) og styrkelse af indsatsen for at fremmeudviklingen af nye teknologier, processer og tjenester.c) Drivkraft til offentlig og privat forskning samt innovationstiltag, der er nødvendige for atudrulle innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller.d) Etablering af en sammenhængende ramme for bæredygtig forbrug og produktion samtfastlæggelse af mål for den overordnede påvirkning fra forbrug.e) Fuld implementering af affaldslovgivningen, efterlevelse af affaldshierarkiet, herunderudfasning af anvendelsen af deponering etc.f) Forbedret vandeffektivitet ved at sætte mål på flodbassinsniveau og bl.a. anvendelse af”waterpricing”.Prioriteret mål nr. 3: Beskytte EU's borgere mod miljørelaterede belastninger og risici forderes sundhed og trivselKommissionen fastlægger, at programmet i 2020 skal sikre følgende:a) Luftkvaliteten i EU er markant forbedret.b) Støjforureningen i EU er faldet markant.c) Høje standarder for sikkert drikkevand og badevand.d) Kombinationseffekter fra kemikalier og sikkerhedshensyn i forhold til hormonforstyrrendestoffer er effektivt adresseret. Der er foretaget en vurdering og minimering af risikoen formiljø og sundhed ved brug af farlige stoffer, herunder kemikalier i produkter.e) Sikkerheden i forbindelse med nanomaterialer er effektivt håndteret som en del af ensammenhængende tilgang på tværs af lovgivningen.f) Markant fremdrift i forhold til klimatilpasning.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Implementering af en opdateret EU-politik om luftkvalitet baseret på den senestevidenskabelige viden samt midler til at håndtere luftforurening ved kilden.b) Markant forøget indsats for at implementere drikkevandsdirektivet og badevandsdirektivet.c) En EU strategi for et non-toxic miljø støttet af en omfattende videnbase omkemikaliepåvirkningen og toxiciteten og promovering af bæredygtig substitution.d) Aftale og implementere en EU klimatilpasningsstrategi med integration af klimatilpasningog katastrofehåndtering i væsentlige EU politikker, initiativer og sektorer.B. Rammerne for gennemførelseKommissionen har vurderet, at der er behov for 4 tværgående understøttende elementer for at sikregennemførelsen af prioritetsmålene 1-3. Det drejer sig om:

Prioriteret mål nr. 4: Få størst muligt udbytte af EU's miljølovgivninga) EU's borgere skal have adgang til klar information om, hvordan EU's miljølovgivning erimplementeret.b) Implementering af specifik miljølovgivning er forbedret.c) Respekten for EU miljølovgivning er genindført i alle administrative niveauer, og et ”level-playing field” på det indre marked er sikret.d) Borgerens tillid og tro på EU's miljølovgiving er forøget.e) Princippet om en effektiv juridisk beskyttelse af borgerne og deres organisationer ergennemført.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Etablering af systemer på nationalt niveau, der aktivt formidler information om, hvordanEU's miljølovgivning er implementeret, sammenholdt med et overblik på EU niveau overudviklingen i de enkelte medlemslande.b) Partnerskabsimplementeringsaftaler mellem medlemslandene og Kommissionen.c) Bindende kriterier for medlemslandenes effektive tilsyn og håndhævelse til en stor del af EUmiljølovgivningen, og udvikling af en tilsvarende kapacitet på EU niveau, der skal håndteresituationer, hvor der er grund til bekymring.d) Etablering af konsistente og effektive mekanismer på nationalt niveau med henblik påhåndtering af klager over implementeringen af EU's miljølovgivning.e) At nationale bestemmelser om domstols- og klageadgang reflekterer EU domstolensdomspraksis og promovering af ikke-retlige konflikthåndteringssystemer på miljøområdet.Prioriteret mål nr. 5: Forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltagKommissionen vurderer, at der er et særligt behov for vidensopbygning inden for:- klimaforandringer og naturkatastrofer- forståelsen af handlemønstre inden for bæredygtigt forbrug og produktion- sundhed og miljømæssige implikationer af hormonforstyrrende stoffer, cocktail effekter,kemikalier i produkter og nanomaterialer- overblik over drivhusgasmålinger, overvågning og moniteringMed henblik på forbedring af videngrundlaget for miljøpolitikken angiver Kommissionen, atprogrammet skal sikre følgende:a) Politikere og erhvervet skal have et bedre grundlag for at udvikle og implementere miljø- ogklimapolitikker.b) Forbedret forståelse af og mulighed for at evaluere og håndtere opståede miljø- ogklimarisici.c) Styrket sammenhæng mellem politik og videnskab på miljøområdet.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Koordinering og fokusering på forskning på EU niveau og i medlemslandeneb) Vedtagelse af en systematisk tilgang til risikohåndteringc) Simplificering, strømlining og modernisering af miljø- og klimaforandringsdata,informationssamling, håndtering og formidlingPrioriteret mål nr 6: Sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og sikre en korrektværdiansættelse

Miljøpolitiske mål inden for miljø og klima er opnået på en omkostningseffektiv måde og er støttetaf tilstrækkelig finansiering.a) Den private sektors bidrag til miljø- og klimarelaterede udgifter er øget.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) En progressiv udfasning af miljøskadelige subsidier, øget brug af markedsbaseredeinstrumenter, herunder skat, prisfastsættelse samt udvidelse af markedet for miljømæssigevarer og tjenester med rimelig justering i forhold til uheldige sociale implikationer.b) Fascilitering af adgang til innovative finansielle instrumenter og økonomisk støtte tilmiljøteknologi.c) Tilstrækkelig reflektering af miljø- og klimaprioriteringer i politikker, der skal støtteøkonomisk, social og territorial sammenhæng.d) Fuld brug af tilgængelige EU midler til miljøområdet, herunder markant forbedring afbrugen af EU's Multiannual Financial Framework 2014-2020 og fastlæggelse af 20 % afbudgettet til klimaforandringer gennem integration af klimahandlinger, benchmarking,målsætning, monitering og rapportering.e) Udvikling og anvendelse af et system til rapportering og sporing af miljørelaterede udgifter iEU budgettet, særligt klima og biodiversitet, i 2014.f) Integration af miljø- og klimarelaterede overvejelser og passende landespecifikkeanbefalinger i processen for det europæiske semester, når det er relevant for de enkeltemedlemslandes muligheder for at udvikle en bæredygtig vækst.g) Udvikling og anvendelse af alternative indikatorer, som komplementerer og støtter en”beyond GDP” tilgang, herunder måle bæredygtig udvikling og fortsætte arbejdet med atkoble økonomiske indikatorer med miljømæssige og sociale indikatorer.Prioriteret mål nr. 7: Forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdesSektorpolitikker i EU og på medlemslandsniveau er udviklet og implementeret på en måde, derunderstøtter relevante miljø- og klimarelaterede mål.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Integration af miljø- og klimarelaterede forhold og incitamenter i politiske initiativer,herunder ved revurderinger og reformering af eksisterende politikker på både EU ognationalt niveau.b) Gennemførsel af en vurdering af den miljømæssige, sociale og økonomiske effekt afpolitiske initiativer på EU og nationalt niveau for at sikre sammenhæng og effektivitet.C. Håndtering af lokale, regionale og globale problemstillingerPrioriteret mål nr. 8: Forbedre bæredygtigheden for EU's byera) En overvægt af byerne i EU implementerer politikker for bæredygtig byplanlægning ogdesign.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Definition af og aftale om et sæt kriterier til vurdering af byers miljømæssige adfærd,herunder økonomiske og sociale virkninger.b) At byer har information om og adgang til finansiering til at støtte bymæssig bæredygtighed.Prioriteret mål nr. 9: Øge EU's effektivitet ved løsning af regionale og globale miljøproblemer

a) Resultatet af Rio+20 er fuldt integreret i EU´s eksterne politikker, og EU bidrager effektivttil de globale udfordringer ved at implementere de aftalte mål.b) EU giver effektiv støtte til nationale, regionale og internationale indsatser målrettet miljø-og klimaudfordringerne og en bæredygtig udvikling.c) Belastningen fra EU's forbrug på miljøet uden for EU's grænser er reduceret.Kommissionen angiver, at dette særligt forudsætter:a) Vedtagelse af bæredygtige udviklingsmål om i) en grøn økonomi, ii) universel tilpasningdækkende miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter, iii) udvikling af mål ogindikatorer, iv) sammenhængende og integreret ”post-2015 udviklingsramme”, der støtterklimaområdetb) Styrkelse af UNEPc) Styrkelse af finansieringd) Indgåelse af strategiske landepartnerskabere) Engagement i globale miljøkonventionerf) Ratifikation af alle multilaterale miljøaftaler før 2020g) Vurdering af miljøpåvirkningen i en global kontekst af EU's forbrug af madvarer og andrevarer.Overvågning af udviklingenKommissionen vil sikre, at implementering af miljøhandlingsprogrammet bliver målt via EU2020’snormale overvågningsproces. Evaluering af programmet vil blive gennemført før 2020 bl.a. på basisaf Det Europæiske Agenturs (EEA) rapport om miljøets tilstand.Der vil blive anvendt samme indikatorer, som de der anvendes af EEA. Herudover vil der bliveudviklet tillægsindikatorer i forbindelse med processen under Køreplanen for et Ressource EffektivtEuropa.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropaparlamentets udtalelse foreligger ikke.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da det handler om en overordnet politiskramme for EU.5. Konsekvenser for DanmarkProgrammet har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark. En gennemførelse af et 7.miljøhandlingsprogram vil kunne have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark. Der vil blive foretaget grundige analyser af de økonomiske konsekvenser af konkreteinitiativer under programmet, når disse fremlægges af kommissionen. I forbindelse medKommissionens fremlæggelse af et forslag til det 7. miljøhandlingsprogram har Kommissionenfremlagt en samlet konsekvensanalyse af forslaget.6. HøringProgrammet har endnu ikke været sendt i selvstændig høring. Kommenteret dagsorden har væretsendt i høring i Miljøspecialudvalget.

Danmarks naturfredningsforening byder velkommen, at Kommissionens forslag til et 7.Miljøhandlingsprogram endelig er fremlagt. De ni prioriteter dækker overordnethovedudfordringerne, men som langt hen ad vejen mangler konkrete kvantitative målsætninger ogforpligtende initiativer. Danmark bør i den forbindelse lægge vægt på, at følge sin hidtidigeholdning om, at programmet skal indeholde konkrete kvantitative målsætninger.Rådskonklusionerne fra juni 2012 bør fastholdes og udbygges. Der bør være styrkede målsætningerfor ressourceområdet (målsætninger for ressourceforbrug, affald og genbrug af materialer), og at detbør sikres, at der kommer konkrete initiativer til at sikre sundhed og miljøet herunder konkrete ogambitiøse målsætninger angående kemikalier i miljøet og cocktaileffekter dvs. manglerne iREACH. Der bør tillige gentages, at der er behov for yderligere integration af miljømål i alle EU’spolitikker og implementeringen af disse politikker og at miljø, natur og klima bør have enfremtrædende rolle i 2014-2020 Multiannual Financial Framework.DI er enig i regeringens foreløbige generelle holdning. Men da mange af handlingerne og målene ide prioriterede temaer er meget løst beskrevet, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurderekonsekvenserne heraf. DI følger arbejdet i Rådet og Kommissionen vil derfor i en senerehøringsproces komme med bemærkninger til de mere specifikke forslag.7. ForhandlingssituationenForhandlingerne om forslaget er endnu ikke påbegyndt.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark hilser Kommissionens forslag velkomment og vil arbejde for et 7.Miljøhandlingsprogram, der afspejler hovedelementerne fra rådskonklusionerne fra juni 2012. Detunderstreges, at der skal sikres sammenhæng mellem mål, midler og finansiering af et 7.miljøhandlingsprogram. Der lægges fra dansk side vægt på, at grundige analyser af økonomiskekonsekvenser af konkrete tiltag og evt. målsætninger i Kommissionens forslag er påkrævede.