MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 10: Samlenotat forud for rådsmøde (miljødelen) den 25/10-12, fra miljøministeren

-Generel indstillingKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningSide 7om ophugning af skibeKOM(2012)118 og forslag til Rådets afgørelse om et krav tilmedlemsstaterne om i den Europæiske Unions interesse at ratificere ellertiltræde Hong Kong konventionen om sikker og miljømæssigt forsvarligophugning af skibe af 2009 (KOM (2012)120)-Politisk debatRio+20: Resultat og EU's opfølgning på sluttekst fra Rio+20-konferencen den 20.-22. juni 2012-RådskonklusionerKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ogdirektiv 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden forvandpolitikken(forslag til direktiv om ændring af direktiv ommiljøkvalitetskrav)KOM(2011) 876 endelig.- Tidlig forelæggelseForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETSFORORDNING om oprettelse af et program for miljø- ogklimaindsatsen (Life). KOM(2011) 874.-Tidlig forelæggelseKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omfritidsfartøjer og personlige fartøjer (KOM(2011)456)-Tidlig forelæggelse

Revideret notatResuméI det eksisterende batteridirektiv (direktiv 2006/66/EF) er det tilladt, at markedsføre bærbarebatterier og akkumulatorer, der indeholder mere end 0,002 vægtprocent cadmium til anvendelse ibatteridrevet håndværktøj. Kommissionen foreslår at ophæve undtagelsen per 1. januar 2016,således at det herefter bliver forbudt at anvende cadmium i disse batterier og akkumulatorer.Forslaget tilpasser desuden batteridirektivet til Lissabon Traktaten, hvorved Kommissionenbemyndiges til at ændre direktivet ved delegerede retsakter og ved gennemførelsesretsakter.Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, og der vilheller ikke være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget påvirkerbeskyttelsesniveauet positivt i Danmark.1. StatusKommissionen sendte den 23. marts 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Den 31. juli 2012oversendte Kommissionen et korrigendum, hvorefter forslaget nu har dobbelt hjemmel, idetforslaget har hjemmel i såvel TEUF artikel 192, stk. 1 og artikel 114, stk. 1, og skal vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUFartikel 294.Formandskabet har sat sagen på Miljørådsmødet den 25. oktober 2012 med henblik på muligopnåelse af enighed om en generel indstilling. Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagenved grund- og nærhedsnotat den 8. maj 2012.2. Formål og indholdDet eksisterende direktiv indeholder forbud mod markedsføring af bærbare batterier ogakkumulatorer, der indeholder mere end 0,002 vægtprocent cadmium. Direktivet har tre undtagelsertil dette forbud, nemlig batterier i nød- og alarmsystemer, medicinsk udstyr og håndværktøj.Ifølge artikel 4, stk. 4 i batteridirektivet skal Kommissionen på baggrund af teknisk ogvidenskabelig dokumentation tage undtagelsen op til revision, hvis der er alternative batterityper tilbatteridrevet håndværktøj.Der er ikke en tilsvarende forpligtelse for Kommissionen til at tage undtagelserne om nød- ogalarmsystemer og medicinsk udstyr op til revision. Om Kommissionen alligevel har planer om at

revidere disse undtagelser, vides ikke.Brugen af cadmium bør begrænses mest muligt, fordi det er et giftigt tungmetal. Cadmium optageslet af planter og havner via fødekæderne i menneskets nyrer og lever og kan i den forbindelsemedføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Kommissionen foreslår at ophæve undtagelsen afbatterier i håndværktøj per 1. januar 2016.Herudover bemyndiger forslaget Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter oggennemførelsesretsakter, som en konsekvens af Lissabon Traktatens vedtagelse.Kommissionen foreslår, at artikel 10(4) i batteridirektivet om indsamlingsmål for bærbare batterierog akkumulatorer fremover skal ændres ved gennemførelsesretsakter. Kommissionen skal ogsåetablere en fælles metode til at opgøre det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer gennemgennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakter skal desuden bruges til at fastlægge formatet påde rapporter, der skal udarbejdes i henhold til artikel 22 i batteridirektivet.Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage ændringer eller tilføjelser til batteridirektivetsart. 12(6) om behandlingskrav og målsætninger for genanvendelse af alle typer batterier ogakkumulatorer gennem delegerede retsakter.Delegerede retsakter skal også bruges ved supplering af kriterierne i artikel 15 om krav tilbehandling af batterier og akkumulatorer ved udenlandske behandlingsanlæg; ved fastlæggelse afkravene i art. 17 for registrering af ”producenter og importører” for producentansvar; vedfastlæggelse af supplerende krav til at det tydeligt skal kunne ses på alle genopladelige bærbare ogstartbatterier- og akkumulatorer, hvad deres kapacitet er i henhold til art. 21(2) og ved vedtagelse afundtagelser fra mærkningskravene i henhold til art. 21(7).3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det forventes, at rapporteurens udkast tilrapport vil være klar i oktober, med henblik på afstemning i miljøkomitéen (ENVI) i januar 2013.4. NærhedsprincippetKommissionen har ikke foretaget en nærhedsvurdering. Da formålet med forslaget er at begrænseen undtagelse i allerede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forbud mod markedsføring af batterier og akkumulatorer med cadmium, og den undtagelse derforeslås ophævet, er gennemført i bekendtgørelse nr. 943 af 23.9.2008 om import og salg samteksport af batterier og akkumulatorer med hjemmel i kemikalieloven. Hvis forslaget vedtages, skalder ske en ændring af denne bekendtgørelse. Der er hjemmel i kemikalieloven til, at ministeren kanforetage den nødvendige ændring.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Statsfinansielle konsekvenser.I 1996 indførte Danmark en afgift for markedsføring af nikkel-cadmium-batterier (NiCd batterier),som incitament for at nedbringe forbruget af NiCd batterier. De seneste år er salget og forbruget af

disse batterier markant reduceret i Danmark. Det vurderes, at anvendelsen af NiCd batterier vilfortsætte med at falde, eftersom der er egnede substitutter, som kan købes på markedet, og somallerede bruges i vidt omfang til batterier i batteridrevet håndværktøj. Derfor vil forbuddet kunfremskynde den naturlige tendens for udfasning af NiCd batterier.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Der er faldende anvendelse af nikkel-cadmium batterier, både i Danmark og i EU, og der anvendes istedet mere miljøvenlige alternativer. Uanset, at der ses en tendens til udfasning af nikkel-cadmiumbatterierne, er det Kommissions vurdering, at en ophævelse af undtagelsen fra 2016, vilmedfører ca. 34 % mindre omkostninger for producenter af batteridrevet håndværktøj,sammenlignet med, hvis undtagelsen ophæves øjeblikkeligt, dvs i 2013.Forskellen i omkostningsniveauet i Danmark - alt efter om cadmium forbydes fra 2013 eller 2016 -formodes at være mindre markant på grund af det allerede meget lave salg af nikkel-cadmiumbatterier i Danmark.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionen vurderer, at forslaget ikke vil have nævneværdige erhvervsadministrativekonsekvenser.Beskyttelsesniveau:Forslaget har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet – i Danmark, og i resten af Europa.6. HøringForslaget blev sendt ud i høring den 13. april 2012 til 98 interessenter med svarfrist senest 3. maj2012. Der var indkommet høringssvar fra følgende høringsparter: AdvokatSamfundet, DanskErhverv, Forbrugerrådet, Installatørernes Organisation (TEKNIQ), 3F, Det Økologiske Råd ogDanmarks Naturfredningsforening, hvoraf 14 ingen bemærkninger havde.Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, TEKNIQ, Danmarks Naturfredningsforening og Det ØkologiskeRåd var generelt positive overfor forslaget.Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet fremhævede de miljø -og sundhedsrisici, der er forbundet med brugen af cadmium, idet man opfordrede til, at ophævelseaf udtagelsen bør træde i kraft ved udgangen af 2012, eller snarest mulig derefter.Sagen blev behandlet på Specialudvalget for Miljø den 23. maj 2012.Det Økologiske Råd spurgte, om der havde været overvejelser omkring sænkning af grænsen på0,02 % tilladt cadmium i batterierne, idet tiden kunne være løbet fra den og den reelt tillader en ikkeubetydelig mængde cadmium i batterierne (20 gram pr. tons).Forbrugerrådet bemærkede, at batteriforslaget var et godt eksempel på nødvendigheden af at tagediskussionen om sound science – her er der viden om cadmiums farlighed, men alligevel foreslåsophævelsen af undtagelsen udskudt i længere tid.Sagen blev behandlet på Specialudvalget for Miljø den 26. september 2012.

Dansk Naturfredningsforening spurgte, om Danmark har en smertegrænse for datoen for undtag-elsens ophævelse – og om man havde kendskab til Europa Parlamentets position på forslaget.7. ForhandlingssituationenKommissionen præsenterede forslaget den 29. marts 2012 på et møde i Rådets arbejdsgruppe forMiljø. Samlet set blev forslaget modtaget positivt af medlemslandene. Desuden har sagen væretbehandlet i arbejdsgruppen for miljø, senest den 27. juli 2012, hvor der generelt var støtte tiludfasningen af cadmium, men en vis modstand mod at det skal ske allerede fra 2016. Desuden varder bred modstand mod visse af delegationsbeføjelserne til Kommissionen.Kommissionens nye forslag/korrigendum, hvorved TEUF art 114 (indre marked) tilføjes somhjemmelsgrundlag, fandt kun begrænset støtte.Det cypriotiske formandskab har udsendt et kompromisforslag, hvor den dobbelte hjemmel erslettet igen; forbuddet mod cadmium i batterier til håndholdt værktøj træder i kraft 1. januar 2018;de lagre af batterier, der er lovlige pr. 31. december 2017, må sælges til de er tømt og der er kun etsted, hvor der kan bruges delegere retsakter – nemlig i forbindelse med at Kommissionen kan giveundtagelser fra mærkningskravene af batterierne.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig i behovet for atbegrænse anvendelsen og spredningen til miljøet af cadmium mest muligt, hvilket Danmark ogsåarbejdede for, da det oprindelige batteridirektiv blev forhandlet. Der er en naturlig tendens til, atnikkel-cadmium batterier i håndholdt værktøj udfases, og regeringen hilser det velkommen, atforslaget understøtter og fremmer den proces.Regeringen har gennemgået Kommissions forslag til delegerede retsakter og gennemførselsretsaktermed henblik på at vurdere, om regeringen kan tilslutte sig anvendelse af henholdsvis delegerederetsakter og gennemførselsretsakter i hvert enkelt tilfælde.Regeringens holdning er, at Kommissionen ikke bør kunne ændre behandlingskrav og målsætningerfor genanvendelse ved delegerede retsakter. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens øvrigeforslag til henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.Endelig har Kommissionens forslået, at forslaget skal have dobbelthjemmel i artikel 114 stk. 1(indre marked) samt art. 192 stk. 1 (miljø). Det er regerings holdning, at forslaget alene bør have énhjemmel. Forslaget bør have hjemmel i art. 192, stk. 1 i miljø, som er den centrale bestemmelse forforslaget, idet det handler om at begrænse anvendelsen af et miljø- og sundhedsfarligt stof, samt ombehandlingskrav, herunder målsætninger for genanvendelse af batterier.I forhold til formandskabets kompromisforslag kan regeringen støtte det. Regeringen lægger vægtpå, at undtagelsen ophæves hurtigst muligt, men på baggrund af forhandlingssituationen er detnødvendig at være fleksibel for så vidt angår ikrafttrædelsestidspunktet for undtagelsens ophævelse,da det vigtigste er, at den ophæves. Samme fleksibilitet er nødvendig i forhold til bestemmelsen omtidsubegrænset salg af eventuelle lagre, som en række lande finder nødvendig for at kunneacceptere en relativt kort frist for undtagelsens ophævelse.

PUNKT 3Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophugning af skibeKOM(2012)118 og forslag til Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om i denEuropæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde Hong Kong konventionen om sikkerog miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe af 2009 (KOM (2012)120)- Politisk debatRevideret notat.ResumeForslaget udgør EU’s implementering af Hong Kong konventionen om sikker og forsvarligophugning af skibe, vedtaget 15. maj 2009 af den Internationale Maritime Organisation (IMO).Forslaget har til formål at begrænse brug af farlige stoffer ved konstruktionen af skibe og at sikreen sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe. Forslaget omfatter ikke-statsejedekommercielle skibe over 500 bruttotons, der sejler under en EU medlemsstats flag. Forslagetbygger på en livscyklus-tilgang, og regulerer alle faser af et skibs liv: design, konstruktion, drift ogvedligeholdelse, forberedelse af skibe m.h.p. ophugning samt krav til ophugningsfaciliteter ogefterfølgende behandling af affald opstået i forbindelse med ophugningen. De økonomiske ogerhvervsadministrative konsekvenser af forslaget forventes at beløbe sig til omkring ca. 75 mio. kr. ialt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse. De statslige økonomiske og administrativekonsekvenser forventes at være begrænsede. Da det forventes, at de danske ophugnings faciliteterlever op til forordningens krav, vil forslaget have en neutral påvirkning af det miljømæssigebeskyttelsesniveau i Danmark. Globalt set forventes forslaget at kunne bidrage til en forbedring afmiljø og arbejdsmiljøet i ophugningsnationer udenfor EU. Forslaget ledsages af et forslag tilRådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om at ratificere eller tiltræde Hong Kongkonventionen når EU’s implementering af konventionen er tilendebragt. (KOM (2012)120).1. StatusKommissionen sendte den 23. marts 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om denalmindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Folketingets Europa Udvalg fik oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den. 25. april.2012 og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. maj 2012.Under det danske formandskab er sagen blevet behandlet på 4 møder i Rådets miljøarbejdsgruppe.Det Cypriotiske formandskab planlægger at afholde 2 møder og de har sat sagen på dagsorden formiljørådsmødet den 25. oktober til en orienterende debat.Der er ikke endnu oplysninger om Europa Parlamentets behandling af forslaget.2. Formål og indholdForslaget til forordning udgør EU’s implementering af Hong Kong konventionen om sikker ogforsvarlig ophugning af skibe, vedtaget 15. maj 2009 af den Internationale Maritime Organisation(IMO).

Eksport af skibe som affald til ophugning er i dag omfattet af såvel Basel konventionen om kontrolmed grænseoverskridende transporter af affald og EU’s tilsvarende regulering, forordning1013/2006 om overførsler af affald. Da det har vist sig, at disse reguleringer kun meget vanskeligtkan håndhæves i forhold til skibe som affald, konkluderede parterne til Basel konvention og EU’smiljøministre i h.h.v. 2004 og 2005, at en ny international sær-regulering, som tager højde for desærlige forhold, der gør sig gældende indenfor skibsfarten, skulle udarbejdes i regi af IMO.Da EU ikke kan blive part i Hong Kong konventionen, da den er forbeholdt stater, der er medlem afIMO, er forslaget ledsaget af et forslag til Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om i denEuropæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde Hong Kong konventionen om sikker ogmiljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe af 2009 når EU’s implementering af konventionen ertilendebragt (KOM (2012)120).Forslaget har til formål at begrænse brug af specifikke farlige stoffer ved konstruktionen af skibe ogat sikre en sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe.Forslaget omfatter ikke-statsejede kommercielle skibe over 500 bruttotons, der sejler under en EUmedlemsstats flag.Forslaget bygger på en livscyklus-tilgang, og regulerer således alle faser af et skibs liv: design,konstruktion, drift og vedligeholdelse, forberedelse af skibe m.h.p. ophugning samt krav tilophugningsfaciliteter og efterfølgende behandling af affald opstået i forbindelse med ophugningen.De mest centrale elementer i forslaget er følgende:1. At nymontering af materialer, der indeholder specifikke farlige materialer som PCB,ozonlagsnedbrydende stoffer, HCB og asbest forbydesogat medlemsstaterne forbyder ellerbegrænser monteringen eller brugen af disse materialer på skibe, der sejler deres flag ellerligger i havn, på værft eller i offshore-terminal indenfor deres område.2. At alle skibe skal oprette en fortegnelse over de farlige materialer, der findes om bord, ihvilke mængder og hvor. Den skal løbende opdateres og den skal omfatte alle materialer ombord – dvs. dem der findes i konstruktion og udstyr. De materialer der opstår ved drift ogdem der findes i lasten skal omfattes af fortegnelsen, når skibet sendes til ophugning.Fortegnelsen skal etableres for alle skibe senest 5 år efter forordningens ikrafttræden. Hertilkommer, at kravet om fortegnelse også indtræder ved ophugning samt ved anmodning omovergang til EU-flag, og altså evt. før 5 års-fristen. Fortegnelsen indgår i den plan, der skaludarbejdes forud for ophugningen af skibet.3. At skibe, der sejler under en EU medlemsstats flag kun kan ophugges på anlæg, der opfylderen række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige kriterier og som er optaget påden såkaldte ”europæiske liste”. Listen offentliggøres 36 måneder efter forordningensikrafttræden, der er 1 år efter offentliggørelse. Indtil listen er udarbejdet, skalmedlemsstaterne konkret vurdere og påse, at ophugning kun foregår på anlæg, deroverholder de opregnede kriterier.4. Den ”europæiske liste” er udarbejdet på baggrund af miljø-, sikkerheds- ogsundhedsmæssige kriterier opstillet i Hong Kong konventionen samt supplerende EUkriterier (krav om adgang for nødhjælpsudstyr, forhindring af udslip af farlige materialer tilmiljøet og kontrol med lækage - navnlig i tidevandsområder, krav om uigennemtrængeligegulve og effektive afløbssystemer samt krav om miljømæssig forsvarlig og sikkerbehandling af affald frembragt ved ophugningen).

5. At der forud for ophugning udarbejdes en ophugningsplan, der bl.a. skal redegøre for,hvorledes de farlige stoffer ombord, jf. optegnelsen, skal håndteres ved ophugning.Ophugningsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem ophugningsfaciliteten og skibsejeren.6. At ophugningsplanen skal godkendes af ophugningsstaten forud for ophugning.7. Forud for ophugning, skal der udstedes et ophugningscertifikat, der skal bidrage til at sikre,at ophugningen kun sker på anlæg, som er optaget på den ”europæiske liste”.8. At ophugningscertifikatet udstedes af flagstaten forud for ophugning.9. At der gennemføres en række certificerede syn til verificering af dels at fortegnelse overfarlige stoffer lever op til kravene i forordningen (overensstemmelsescertifikat) og dels af atfortegnelsen og ophugningsplanen lever op til kravene i forordningen og herunder, at detanlæg, hvor skibet skal ophugges er på den europæiske liste over anlæg, der er godkendt tilophugning (ophugningscertifikat).10. At overholdelse af de centrale krav i forordningen skal fremgå af en kontrakt mellemskibsejeren og skibsophugningsanlægget. (Kravene vedrører fortegnelse over farlige stoffer,pligt til kun at anvende anlæg, der optræder på ”den europæiske liste”, tilbage-tagning afskib, udarbejdelse af ophugningsplan, meddelelse om start- og sluttidspunkt forophugningen og sikring af ”down-stream” affaldsbehandling).11. At sanktioner overfor skibsrederen såfremt et skib er sendt til ophugning på et anlæg, derikke er optaget på den ”europæiske liste”, skal svare til den pris, som skibsrederen harmodtaget for det pågældende skib.12. At såfremt et skib sælges og inden for seks måneder efter salg sendes til ophugning på etskibsophugningsanlæg, der ikke er optaget på ”den europæiske liste”, skal de anvendtesanktioner pålægges den sidste og næstsidste ejer af skibet, hvis skibet stadig sejler under enEU-medlemsstats flag eller kun pålægges den næstsidste ejer af skibet, hvis skibet ikkelængere sejler under en EU-medlemsstats flag - den såkaldte ”cash-buyer1-regel”.13. At fysiske eller juridiske personer, der er berørt af eller har interesse i overtrædelser afforordningen eller rettighedskrænkelse, herunder miljø NGO’er har ret til at kræve, at dekompetente myndigheder træffer foranstaltninger efter forordningen.Vedtagelser af forslaget betyder at skibe, dereromfattet af forordningen undtages fraanvendelsesområdet for forordning 1013/2006 om overførsel af affald og at skibe, derikkeeromfattet af forslaget, fortsat er omfattet af anvendelsesområdet for forordning 1013/2006 omoverførsel af affald.Kommissionen tillægges en række delegationsbeføjelser. Bl.a. vedrørende yderligere opdatering aflisten over farlige materialer i fortegnelsen, der er udlagt til delegerede retsakter og vedrørendeetablering og opdatering af den ”europæiske liste”, der er udlagt til udvalgsprocedure.Der er samlet set tale om et forslag, der lægger op til en konventions-nær implementering. Kunvedrørende følgende fire forhold foreslås en egentlig skrappere regulering fra Kommissionens side:1) kravet om, at EU- flagede skibe kun må ophugges på anlæg, der optræder på den såkaldte”europæiske liste” og som opfylder en række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssigekriterier, der går videre end de kriterier, der er etableret i konventionen,2) kravet om, at overholdelse af de centrale krav i forordningen skal fremgå af en kontrakt mellemskibsejeren og skibsophugningsanlægget,En ”cash.-buyer” er en mægler, der ofte overtager/køber skibet forud for ophugning med henblik på netop at udførearbejdet med at organisere ophugning.1

4) kravet om at skibsejeren – såfremt muligt - skal tage sit skib tilbage såfremt fortegnelsen overfarlige materialer ikke svarer til den faktiske forekomst af farlige materialer samt5) sanktionsbestemmelserne, herunder ”cash-buyer-reglen”.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke påbegyndt sin behandling af forslaget.4. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingKommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse og henviser til:- at skibsophugning allerede er omfattet af europæisk lovgivning, nemlig forordning 1013/2006 omoverførsel af affald- at individuel indsats fra medlemsstaternes side ikke er tilstrækkelig, da ikke alle medlemsstaterbetragter ratificeringen af Hongkongkonventionen som en prioritet- at der er en klar risiko for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, der vil medføre udflagningog ulige konkurrence- at fælles liste vil hindre dobbeltarbejde mellem medlemsstaterne og lette deres håndhævelse- at fælles gennemførelse af Hong Kong konventionen vil fremme ratifikationen af konventionen- at en tidlig implementering fra EU's side vil påvirke tredjelandes implementering og ratifikationlangt mere end en indsats fra enkelte medlemsstaters side.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurderinger og finder, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forordninger er umiddelbart bindende og skal derfor ikke omsættes til dansk ret. For så vidt angårde mere proceduremæssige og administrative aspekter af den foreslåede forordning, vil disseformentlig kræve mindre justeringer af de supplerende administrative bestemmelser i deneksisterende bekendtgørelse om import og eksport af affald samt i affaldsbekendtgørelsen. For såvidt angår kravene til ophugningsfaciliteterne vil der formentlig også kræves mindre ændringer afmiljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om listevirksomheder. For så vidt angår reguleringenvedrørende syn af skibe og udstedelse af certifikater herfor – både ved nybygning og drift – vil derskulle udarbejdes en bekendtgørelse, der giver Erhvervs- og Vækstsministeriet kompetence til atdelegere denne opgave til de af EU anerkendte organisationer (klassifikationsselskaberne).Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Til grundlag for vurderingen af den økonomiske og erhvervsadministrative konsekvens og denøkonomiske og administrative konsekvens for staten, er der anvendt en rapport, som Miljøstyrelsenfik udarbejdet ved forhandlingerne af Hong Kong konventionen fra 2009.Rapporten gør op, at der vil være lidt over 400 skibe på over 500 brutto tonnage (BT) som sejlerunder dansk flag og som dermed vil være omfattet af forordningen. Det bliver samtidig gjort op, atder i Danmark er 3 potentielle ophugningsfaciliteter. Det er dog begrænset, hvor mange skibe påover 500 BT, som vil blive hugget op på de danske ophugningsfaciliteter.

1) Omkostninger for danske skibsredere:Drift af skibe:a) Fortegnelse over farlige materialer i konstruktion og udstyr (del I)Det er vurderet, at fortegnelsen over farlige materialer vil koste en meromkostning på omkring13.500 kr. for et nybygget skib under dansk flag i forhold til, hvis der skulle udarbejdes et såkaldt”Green Passport”, som nogle købere frivilligt får udarbejdet i dag, da oplysninger i større ellermindre grad allerede indgår heri. De oplysninger, der skal indgå i fortegnelsen over farligematerialer, er let-tilgængelige oplysninger fra f.eks. sikkerhedsdatablade på de anvendte materialer.For eksisterende skibe vurderes indhentningen af oplysningerne til fortegnelse at ville tage mellem10 og 25 arbejdsdage og at det dertil vil koste fra 50.000 kr. og op mod 150.000 kr. i analyse-omkostninger afhængig af valg af konsulent. Springet i antallet af dage til kortlægning af skibetafgøres af, om det er tale om et såkaldt ”hoved-skib” (dvs. et skib, der bygges første gang somprototype) eller et ”søster-skib” (identisk med prototype).b) Syn og certificering af skibe – overensstemmelsescertifikatDet vurderes, at det for nye skibe koster ca. 40.000 kr. at få synet og certificeret et ”hoved-skib” ogca. 4.000 kr. for et ”søster-skib”. For eksisterende skibe vurderes det at koste ca. 25.000 kr. for”hoved-skibet” og 18.750 kr. for et ”søster-skib”. Skibe vil skulle re-certificeres efter 5 år og detvurderes at vil koste ca. 12.500 kr. per skib.Den samlede konklusion for så vidt angår driften af skibene er, at forslaget vurderes at koste dedanske skibsredere ca. 41,9 mio. kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.Forberedelse af skibe til ophugning:a) Fortegnelse over farlige materialer om bord på skibet, herunder affald samt lasten (del II og delIII)Det vurderes, at opdateringen af fortegnelsen over farlige materialer i konstruktion og udstyr (del I),der skal tilvejebringes forud for skibets ophugning koster 1 arbejdsdag per skib. Udarbejdelse affortegnelse over farlige stoffer om bord på skibet og i lasten (del II og del III) vurderes at ville kosteomkring 45 arbejdsdage per skib og hertil ca. 100.000 kr. til analyser. Det forventes, at der vil væremeget få skibe under dansk flag, som går ud af drift og til ophugning indenfor den 20-årige periodeanalysen vedrører.b) Syn og certificering af skibe i forbindelse med ophugning - ophugningscertifikatDet vurderes, at det koster 25.000 kr. at få synet og certificeret et skib.Orientering om ophugning:Det vurderes, at skibsrederens orientering til myndighederne om, at et skib skal ophugges og erblevet ophugget kan opgøres til ca. 0,5 timer per skibDen samlede konklusion for så vidt angår forberedelse af skibe til ophugning er, at forslagetvurderes at koste de danske skibsredere ca. 32,8 mio kr. i alt for en 20-årig periode efterikrafttrædelse.2) Omkostninger for ophugningsfaciliteter:Krav til faciliteterne:Det vurderes, at udarbejdelse af den dokumentation som forslaget lægger op til for så vidt angår

krav til ophugningsfaciliteter beløber sig til 3 arbejdsdage per facilitet.Ophugningsplan:Det vurderes, at udarbejdelse af ophugningsplanen tager 15 arbejdsdage for første plan per skib og0,5 manddage per modifikation, der er foretaget på skibet efter konstruktionen.Orientering om ophugning:Det vurderes, at ophugningsfacilitetens orientering til skibsrederen om den overståede ophugningløber op i ca. 2 timer for det første skib og dernæst 0,5 timer per skib.Den samlede konklusion for så vidt angår ophugningsfaciliteterne er, at forslaget vurderes at kostede danske ophugningsfaciliteter ca. 750.000 kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.De samlede økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser af forslaget forventes at beløbesig til omkring ca. 75 mio. kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten:Det vurderes, at forslaget vil have meget begrænsede statsfinancielle konsekvenser. Den danskestats forventes at skulle bruge 0,5 mandår per år på havnestatskontrol af skibe under fremmede flag.Kontrollen vil være et led i den kontrol, som Søfartsstyrelsen allerede i dag udfører. Ved kontrollenaf danske passagerskibe og auditering af klassifikationsselskaber vurderes det, at den danske statskal bruge 0,5 mandår per år. Kontrollen af ophugningsplanerne vurderes til at være 0,5 timer perplan.Samlet set vurderes det, at forslaget vil koste den danske stat lidt over et årsværk pr år, der skalafholdes indenfor ressortministeriets egen ramme.Indtil den europæiske liste over godkendte ophugningsfaciliteter er udarbejdet, kanmedlemsstaterne konkret autorisere, at ophugning kun foregår på anlæg, der overholder deopregnede kriterier. Denne autorisation vil være baseret på oplysninger og en redegørelse afholdt ogleveret af skibsrederen og/eller ophugningsfaciliteten. Det skønnes, at en konsulent vil skulle bruge1-2 uger på at lave redegørelsen af ophugningsfaciliteten. Det vil være skibsreder ellerophugningsfaciliteten, der afholder denne omkostning. Ressortministeriet skulle vurdereredegørelsen og herefter evt. udstede en autorisation på baggrund heraf. En sådan vurderingskønnes til at tage en uge. Det er erfaringen, at der vil kunne blive tale om ophugning af 0-2 skibeom året. Der vil dog være økonomisk og administrativt incitament for skibsrederne til at vente medat ophugge skibene til efter den europæiske liste er udarbejdet.Statens omkostning til at vurdere skibsrederens redegørelse af ophugningsfaciliteten skønnes atkunne løbe op i 0-2 uger om året og vil skulle afholdes indenfor ressortministeriets egen ramme.Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne:Forslaget vil ikke umiddelbart medføre omkostninger for kommunerne eller regionerne.Miljømæssige beskyttelsesniveauDet er den umiddelbare vurdering, at forslaget vil have en neutral påvirkning af det miljømæssigebeskyttelsesniveau i Danmark. Dette skyldes dels, at det forventes, at de danskeophugningsfaciliteter allerede i dag i høj grad lever op til kravene i forslaget. Dette er dog ikke

blevet endeligt verificeret.Globalt set vil forslaget bidrage til en forbedring af miljøet i form af sparet udledning af farligematerialer i visse ophugningsnationer udenfor EU Også arbejdsmiljøet i ophugningsnationerne vilblive positivt påvirket.6. HøringAlmindelig høringForslaget har den 27. marts væres sendt i høring til Transportministeriet, Søfartsstyrelsen,Forsvarsministeriet, alle kommuner, KL, Danske Martime (værfterne), Danmarks Rederiforening(skibejerne), Greenpeace, Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og 3F.Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Rederiforening. Bemærkningerne er gengivetnedenfor.Randers Kommune, 3F, Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) harmeddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.Danmarks Rederiforening har kommenteret, at det er uklart, når forslaget både kræver, at der skaletableres fortegnelse over farlige materialer for alle skibe senest 5 år efter forordningensikrafttræden og samtidigt, at der skal etableres en fortegnelse når forordningen træder i kraft for allenye skibe og for skibe, der går til ophugning. De stiller endvidere spørgsmålstegn ved mulighedernefor at gennemføre inspektion på anlæg beliggende i tredje lande, selvom det er gjort til enforudsætning for optagelsepå”den europæiske liste” og mener, at disse tredje-landes egenverifikation må respekteres. Foreningen vurderer, at ”cash-buyer-reglen” vil have begrænset reeleffekt, da ophugningen blot vil foregå efter udløbet af 6-måneders fristen og skibe i øvrigt hyppigtskifter ejer. I stedet foreslår de, at der etableres en forpligtelse til, at skibe ved salg skal indeholdeen fortegnelse over farlige materialer. Endelig spørger Rederiforeningen til, om adgangen til atkræve, at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger efter forordningen betyder, atskibsejere kan blive erstatningsansvarlige i forhold til krav fra NGO’er.Grønland og FærøerneForslaget er sendt i høring hos Grønlandske Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre, der ikke har haftbemærkninger.MiljøspecialudvalgshøringForslaget har den 9. maj 2012 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist til den11. maj 2012 kl. 12. Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Rederiforening, Danske Maritimeog LO. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.Danmarks Rederiforening oplyser indledningsvist, at der i dag er 469 skibe under dansk flag og atgennemsnitsalderen er 8,2 år. Desuden anfører de, at omkostningerne for udarbejdelse affortegnelse over farlige materialer ved nybygning er højere end de estimerede 13.500 kr. Derhenvises til, at det virker som om, at der er mangel på procedurer og systemer til at opfange dissedata, ligesom de forventer, at det koster ekstra at teste nogle af komponenternes renhed, særligt iforhold til asbest, som er et kendt problem. De vurderer også, at omkostningsniveauet i forhold tileksisterende skibe er højere end det estimerede 50.000 kr. og vurderer niveauet til at være i områdetaf 20.000 euro – dvs. 150.000 kr.

For så vidt angår den danske holdning om at salg – ligesom overgang til EU-flag - skal udløse kravom udarbejdelse af fortegnelse over farlige stoffer, anfører Rederiforeningen, at det vil væreulogisk, såfremt et 5 år gammelt skib sælges og skifter flag til ikke EU flag, at der i dette tilfældeskulle udarbejdes en liste såfremt Liberia ikke er part til Hong Kong konventionen.Danske Maritime anfører generelt, at IMO konventioner bør gennemføres ens på globalt plan, menstøtter, at Hong Kong konventionen implementeres i EU. De støtter, at implementeringen foretagesmiljømæssigt ambitiøst, men finder at en ambition om en implementering, der er ”så miljømæssigtambitiøst som muligt”, kan risikere at føre til et lavere beskyttelsesniveau. Danske Maritimehenvise til, at forslaget vil kunne medføre, at skibsrederne venter med at ophugge skibene indtil deneuropæiske liste er udarbejdet, hvilket kan føre til, at færre skibe ophugges. Disse skibe vil typiskudgøre en sikkerhedsmæssig og miljømæssig risiko der er større end den for nyere skibe.Danske Maritime er enig i, at ”cash-buyer-reglen” som foreslået vil have begrænset reel effekt.Danske Maritime er glade for, at der lægges op til en forøget havnestatskontrol, men mener at dermå afsættes ressourcer hertil, hvis ikke andre elementer i havnestatskontrollen skal lide under dettenye krav. Det henvises til, at Danmark selv har en flåde af høj kvalitet, men at de danske farvandegennemsejles af skibe på langt lavere niveau, og der bør derfor ikke slækkes på denhavnestatskontrol, der udføres i Danmark.Endelig bemærker Danske Maritime, at vendingen i notatet ”Det er dog begrænset, hvor mangeskibe på over 500 BT, som vil blive hugget op på de danske værfter” giver det – fejlagtige –indtryk, at skibe ophugges på værfter, hvorfor de opfordrer til, at udtrykket ” ophugningsfaciliteter”anvendes i stedet for.LO bemærker, at det bør præciseres eksplicit (f.eks. i præambeltekst), at forordningen ikke berøreranvendelsen af EU arbejdsmiljølovgivning negativt. LO undrer sig over, at forslaget ikke omfatterstatsejede kommercielle skibe over 500 brutto tons og foreslår en lavere grænse f.eks. 400 tons.Desuden anføres det, at skibene er lige miljøfarlige uanset om de er statsejede og kommercielle ellerej.Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget 26. september 2012.10.01I forhold til, at en europæisk liste vil blive mødt med argumenter om konkurrenceforvridning ogudflagning, foreslår det Økologiske Råd, at det overvejes at stille krav via de offentlige indkøb tiltransportørerne om at benytte den europæiske liste, således at staten kun ville kunne entrere medrederier, der benytter den europæiske liste.Rederiforeningen ønsker en én til én implementering af Hong Kong Konventionen og er skeptiske iforhold til etableringen af en europæisk liste, da de ikke tror på, at Kommissionen vil kunne kommeud og inspicere ophugningsfaciliteterne.Danske Maritime finder, at skibsfarten skal reguleres globalt og støtter op om Hong KongKonventionen og dens gennemførelse i EU. Danske Maritime finder, at en europæisk liste kanskabe problemer i forhold til omgåelse af reglerne, og at "Cash-buyer-reglen" kan have begræsneteffekt.

7. ForhandlingssituationenDer er under det danske formandskab afholdt 5 møder om forslaget til forordningen om ophugningaf skibe, hvor der blev udarbejdet et revideret forslag af forordningen. Forslaget har førtKommissionens forslag lidt tættere på en konventionsnær implementering af Hong KongKonventionen i EU. Det cypriotiske formandskab forhandler videre på baggrund af det danskekompromisforslag.Det cypriotiske formandskab arbejder på baggrund af tilkendegivelserne i Rådet på en merekonventionsnær implementering af Hong Kong Konventionen end i Kommissionens forslag.En mindre gruppe af medlemslande støtter ønsket om et mere ambitiøst forslag end en ren HongKong implementering, mens en anden mindre gruppe af medlemslande ikke ønsker at gå videre endHong Kong Konventionen, og at forslaget først træder i kraft ved konventionens ikrafttrædelseAlle medlemslandene vurderes at støtte etableringen af en ”europæisk liste” – dvs. en positiv-listeover navngivne skibsophugningsanlæg, der kan benytte af skibe, der sejler under en EUmedlemsstats flag.En majoritet af lande er imod kvalificering af håndhævelsesbestemmelserne og etableringen af ensåkaldt ”cash-buyer-regel”.Der forventes politisk debat på miljørådsmødet i oktober om sagen. Forslaget forventes videreførttil det irske formandskab, der vil forsøg at færdiggøre det.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er et behov forsærlig regulering af ophugning af skibe og i, at implementering af Hong Kong konventionen omophugning af skibe foretages på EU niveau.Regeringen støtter også, at implementeringen foretages så der opnås størst muligt miljøeffekt påglobalt plan og processen med ratifikation og ikrafttræden af konventionen globalt fremmes mestmuligt.Regeringen foretrækker, at EU-flagede skibe - i overensstemmelse med reglerne itransportforordningen/Basel konventionen – ophugges på faciliteter inden for OECD landene, menerkender også, at det p.g.a. den almindelige globale økonomiske udvikling er fordelagtigt atophugge skibe i Asien, og at markedet derfor er flyttet fra Europa til Asien for 10-25 år siden.Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at der for EU-flagede skibe etableres et system, dermuliggør ophugning på faciliteter uden for OECD-landene, som lever op til skrappe krav tilbeskyttelse af miljø- og sundhed.I forlængelse heraf støtter Regeringen også Rådets afgørelse om ratifikation af Hong Kongkonventionen, når EU’s implementering af konventionen er tilendebragt.I forhold til en livs-cyklus tilgang er det vigtigt så tidligt og så fyldestgørende som muligt, at fåidentificeret og udfaset de farlige materialer, der findes om bord på et skib. I EU er det forbudt at

installere nye installationer indeholdende PFOS, asbest, PCB og ozonlagsnedbrydende stoffer.Regeringen støtter Kommissionens forslag om at forbyde montering og brug af PFOS, asbest, PCBog ozonlagsnedbrydende stoffer på EU-skibe. Med henblik på at sikre udfasning af stofferne støtterRegeringen endvidere forslag om, at dette forbud også gælder ikke-EU skibe, hvis installationen ogbrug sker i EU-havn. Regeringen vil dog søge afklaret, om forbuddet for ikke-EU skibe også kanomfatte PFOS, da dette ikke er globalt reguleretRegeringen støtter, at der skal etableres fortegnelse over farlige materialer for alle skibe senest 5 årefter forordningens ikrafttræden. Regeringen støtter også krav om, at der indenfor 5-års fristen skaletableres en fortegnelse, når et skib går til ophugning, eller der anmodes om EU-flag. Regeringen såendvidere gerne, at også salg af ældre skibe udløser krav om udarbejdelse af en fortegnelsetidligere.Regeringen finder det væsentligt, at der etableres en ”europæisk liste” over anlæg, der kan benyttestil ophugning af EU-flagede skibe og støtter i den forbindelse, at kriterierne sikrer miljømæssigforsvarlig behandling, svarende til standarder som beskrevet i Kommissionens forslag. Regeringenforetrækker, at listen bliver etableret hurtigere end der lægges op til med forslaget, og atovergangsreglerne bliver mere præcise. Det skal samtidig sikres, at ophugningskapaciteten er tilstede. I forhold til den kontekst, hvori konventionen og dermed implementeringen skal ses – nemligBasel konventionen om grænseoverskridende kontrol med farlig affald – er det helt centralt, at EUikke bidrager til ”hvidvaskning” af sundheds- og miljømæssigt dårlige skibsophugninger i ikke-OECD lande. Tilsvarende er det vigtigt for Regeringen, at kravene til affaldshåndteringen down-stream – dvs. efter ophugningen – sikrer miljømæssig forsvarlig behandling svarende til standarder,som beskrevet i Kommissionens forslag.Regeringen støtter også en proceduremæssig ramme, der lægger sig så tæt op ad Hong Kongkonventionen og Kommissionens forslag som muligt. Dvs. Regeringen støtter krav om udarbejdelseaf en ophugningsplan, der skal godkendes af ophugningsstaten forud for ophugningen og reguleringaf skibsejerens tilbagetagning af et skib, såfremt fortegnelsen over farlige stoffer ikke er korrekt ogdermed ikke bidrager til en miljø- og sundhedsmæssigt optimale ophugning er minimumskrav.Regeringen så gerne, at disse krav blev suppleret med bl.a. krav om underretning af flagstaten.Regeringen finder endvidere, at en privat kontraktuel forpligtelse mellem skibsejeren ogophugningsanlægget vedrørende de centrale krav i forordningen og konventionen, vil fremmeimplementeringen af forordningens krav og finder derfor denne tilgang nyttig.Regeringen støtter forslagets krav om, at anvendte sanktioner skal stå i forhold til den pris, somskibsrederen har modtaget for det pågældende skib. Det vil bidrage til et koordineretsanktionsniveau og have præventiv effekt.Regeringen støtter også den såkaldte ”cash-buyer-regel”, såfremt der ikke er tale om et objektivtansvar. Forslaget adresserer to relevante bekymringer. Dels at ophugning på anlæg, der ikkeoptræder på ”den europæiske liste” med stor sikkerhed vil resultere i miljø- og arbejdsskader, ogdels at salg til ”cash-buyers” rummer stor risiko for omgåelse af forordningens regler. Regeringenvil søge afklaret, den nærmere rækkevidde af bestemmelsen, herunder om sanktionen må anses forat være administrativ eller er af strafferetlig karakter og i hvilket omfang, der er tale om objektivtansvar.

Regeringen finder Kommissionens overvejelser i forhold til delegationsbeføjelser velbegrundede ogstøtter det snit, der er lagt af Kommissionen mellem delegeret retsakter oggennemførelsesbestemmelser. Regeringen er dog fleksibel. Regeringen kan støtte evt. forslag om, atbilag 1 om farlige materialer opdateres via den almindelige lovgivningsprocedure, da der kan væretale om væsentlige ændringer.Regeringen støtter, at definitionerne så vidt muligt bringes i overensstemmelse med definitionerne iHong Kong konventionen, og at Harmonized System of Survey and Certification i IMO A.1053(27)følges i forhold til reguleringen af syn i det omfang, det kan lade sig gøre.Det er Regeringens opfattelse og holdning, at forslaget ikke må berøre det sikkerheds- ogsundhedsmæssige beskyttelsesniveau i national lovgivning og i EU negativt. Det er således centralt,at det af forordningen fremgår, at forordningen ikke negativt berører anvendelsen af nationalarbejdsmiljølovgivning samt EU’s arbejdsmiljølovgivning, som reguleres ved minimumsdirektiver,herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europa Udvalg fik oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den. 25. april.2012 og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. maj 2012.

PUNKT 4Rio+20: Resultat og EU's opfølgning på sluttekst fra Rio+20-konferencen den 20.-22. juni2012- RådskonklusionerNyt notatResuméRådskonklusionerne indeholder EU’s position i forhold til den vedtagne Rio+20 sluttekst herundereventuelle opfølgende indsatser og understreger, at EU vil være konstruktivt engageret iopfølgningen på Rio+20 slutteksten både nationalt, regionalt og internationalt.I relation til grøn økonomi hilser EU anerkendelsen af grøn økonomi som et vigtigt værktøj til atopnå bæredygtig udvikling velkommen og opfordrer til snarlig vedtagelse af et fælles, globaltrammeværk for Corporate Sustainability Reporting (virksomhedsrapportering) samt støtterigangsættelsen af et arbejdsprogram til en bredere måling af BNP, herunder behovet for at skabeenighed om indikatorer, som kan supplere BNP. Endvidere hilser konklusionerne fastlæggelsen afen intergovernmental proces for udvikling af bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals)velkommen, herunder at processen skal være koordineret og kohærent med FN’s årtusindemål(Millennium Development Goals). I relation til den institutionelle ramme for bæredygtig udviklinghilser konklusionerne nedsættelse af et ”politisk højniveau forum” velkommen som erstatning forCSD (”Commission on Sustainable Development”), støtter en høj-niveau repræsentant forbæredygtig udvikling og fremtidige generationer samt en opgraderingen af UNEP.Danmark støtter formandskabets udkast til konklusionstekst, herunder at områderne bæredygtigenergi, vand, bæredygtig arealforvaltning, hav og ressourceeffektivitet, herunder særligt affald skaltages i betragtning som udgangspunkt for konkrete bæredygtighedsmål.1. Status og baggrundFN’s konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) fandt sted i Rio de Janeiro den 20.-22. juni2012 under dansk EU-formandskab. De to centrale temaer var grøn økonomi inden for rammerne afbæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse samt de institutionelle rammer for bæredygtigudvikling. Den 22. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne slutteksten, ”The future we want”,som afslutning på konferencen.EU vedtog rådskonklusioner på rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012, som fastlagde EU’soverordnede position til udkastet til Rio+20 sluttekst. Formandskabet fremsendte 24. juli 2012udkast til rådskonkonklusioner, som blev behandlet i den internationale miljøgruppe 26. juli og 14.september og forhandles næste gang den 28. september. Konklusionerne forventes vedtaget pårådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012.2. Formål og indholdRådskonklusionerne indeholder EU’s position i forhold til den vedtagne Rio+20 sluttekst herundereventuelle opfølgende indsatser.

Konklusionsteksten hilser ”The future we want” velkommen og understreger, at EU vil værekonstruktivt engageret i opfølgningen på Rio+20 slutteksten både nationalt, regionalt oginternationalt. EU understreger vigtigheden af stærk involvering af privatsektoren, lokalemyndigheder, fagforeninger og civilsamfundet i opfølgningen og implementeringen af Rioresultatet og betoner vigtigheden af menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene samtanerkender, at økonomiske og befolkningsmæssige dynamikker er uløseligt forbundet medbæredygtig udvikling.Konkret i relation til grøn økonomi hilser EU anerkendelsen af grøn økonomi som et vigtigt værktøjtil at opnå bæredygtig udvikling velkommen og understreger behovet for i EU at fremmekapaciteten i uddannelsessystemet samt at omstillingen til en grøn økonomi kan skabe væsentligewin-win muligheder og løsninger for alle lande uafhængigt af deres udviklingsniveau samt bidragetil fattigdomsbekæmpelse. Endvidere understreger EU vigtigheden af frivillige initiativer fraprivatsektoren såsom ”Corporate Social Responsibility” samt ”Corporate Sustainability Reporting”og opfordrer i den sammenhæng til snarlig vedtagelse af et fælles, globalt rammeværk for CorporateSustainability Reporting og understreger behovet for tiltag for yderligere at motivere privatsektorentil at vedtage ”Corporate Social Responsibility” politikker. Konklusionerne støtter igangsættelsen afet arbejdsprogram til en bredere måling af BNP og understreger behovet for at tilstræbe og hvormuligt udvikle og skabe enighed om indikatorer, som kan supplere BNP og tage disse indikatorer ibrug i medlemslande og på EU niveau, og opfordrer i den forbindelse EU kommissionen til aktivt atbidrage til denne indsats.Med hensyn til de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling hilser EU beslutningen omnedsættelse af et af et ”politisk højniveau forum” velkommen som erstatning for CSD(”Commission on Sustainable Development”) samt bekræfter støtte til en høj-niveau repræsentantfor bæredygtig udvikling og fremtidige generationer. Man ser fra EU’s side frem til opgraderingenaf FN’s miljøprogram (UNEP) til endelig vedtagelse på FN’s 67. generalforsamling, herunderoprettelse af universelt medlemskab i styrelsesrådet, stabilt dækkende og øgede finansielleressourcer fra det ordinære FN budget samt fremhæver at dette positivt kan bidrage til atoverkomme mangelfuldheder i UNEP’s modus operandi - særligt i relation til UNEP’skoordinerende mandat inden for FN systemet.Hvad angår den opfølgende indsats og rammen for handling hilser EU de konkrete, tematiskeindsatsområder velkommen og bekræfter engagementet vedrørende retten til rent drikkevand ogsanitet som en menneskeret, forbedre implementeringen af integreret vandressourceforvaltning,adressere klimaforandringer som oversvømmelser, tørke og vandmangel, herunder balancen mellemvandforsyning og efterspørgsel såvel som vedtagelse af foranstaltninger til at reducerevandforurening og forbedre vandeffektivitet. EU hilser igangsættelsen af ”Sustainable Energy forAll” (SE4ALL) initiativet velkommen samt beslutningen om at adressere bevaring og bæredygtigudnyttelse af marin biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion, herunder udviklingen af etinternationalt instrument under UNCLOS (UN Convention on the Law of the Sea) før den 69. FNgeneralforsamling i 2014 og bekræfter i den forbindelse viljen til en beslutning om snarest muligt atigangsætte forhandlinger med det formål. Endvidere hilses viljen til at handle for i 2025 at opnå enbetydelig reduktion i marint affald velkommen samt i 2014 at identificere strategier, som kanassistere udviklingslande i kapacitetsopbygning til bevaring og bæredygtig forvaltning og udbytte affiskeriet. EU hilser vedtagelse af den 10 årige ramme af programmer for bæredygtigt forbrug ogproduktion velkommen og bekræfter sin støtte til en vellykket gennemførsel af programmerne. EUhilser den 3. internationale konference for SIDS (Small Island Developing States) i 2014

velkommen og inviterer alle relevante rådsformationer og EU kommissionen til at undersøge oggennemgå relevante EU politikker og strategier, herunder den fælles landbrugspolitik,udviklingspolitikken mv. og derigennem implementere de EU positioner, som der blev opnåetenighed om under Rio+20 forhandlingerne.I relation til globale bæredygtighedsmål hilser EU fastlæggelsen af en intergovernmental proces forudvikling af bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals) velkommen og bekræfter, atprocessen skal være koordineret og kohærent med FN’s årtusindemål (Millennium DevelopmentGoals) samt tager i betragtning, at bæredygtighedsmålene skal omfatte alle tre dimensioner afbæredygtig udvikling, understreger bl.a. at målene bør være universelle, begrænsede i antal ogforbundet til aftalte og konkrete mål og indikatorer, og tager i betragtning at udviklingen afbæredygtighedsmål bør ske med input fra videnskabelig baseret viden, ekspertanalyser og input fracivilsamfund og privatsektoren.I relation til finansiering noterer EU sig fastlæggelsen af en intergovernmental proces medafslutning i 2014 til vurdering af de finansielle behov, effektiviteten af eksisterende instrumenter oginitiativer gennem en åben og bred inddragelse af alle aktører med henblik på at forberede enrapport med forslag til muligheder for en effektiv finansieringsstrategi til at facilitere mobiliseringaf ressourcer og effektiv brug af disse.EU bekræfter vigtigheden af at mobilisere finansielle ressourcer gennem alle kilder både private ogoffentlige, herunder vigtigheden af innovativ finansiering og i forlængelse af disse kilder,understreges, at indenrigspolitiske ressourcer skal spille en nøglerolle. EU fremhæver endvidereSyd-syd samarbejde, som afspejler potentialet for de nye vækstøkonomier som partnere forudviklingslandene som supplement til den traditionelle ODA (Official Development Assistance).Slutteligt fremhæves vigtigheden af at benytte markedsmekanismer, internalisering af eksterne ogsærligt miljømæssige omkostninger og skattereformer inklusiv statstilskudsreformer som drivere forinnovation, investeringer, beskæftigelse og miljøbeskyttelse, mens viljen til at fremme miljøvenligeteknologier i alle lande i omstillingen til en grøn økonomi bekræftes.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet skal ikke formelt høres i forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da EU's bidrag ikke indeholder forslag til EU-regulering.5. Konsekvenser for DanmarkKonklusionerne har ikke i sig selv retslige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserfor Danmark. Udmøntning af evt. opfølgende initiativer kan have statsfinansielle konsekvenser ogskal finansieres inden for de respektive ministeriers allerede eksisterende rammer. Såfremtinitiativer finansieres gennem EU’s budget, vil det danske bidrag udgøre omkring 2 pct. heraf.6. HøringSagen blev behandlet på Specialudvalget for Miljø den 26. september 2012.92 gruppen fandt rådskonklusionerne svage og efterspurgte hvad DK og EU konkrete forestilledesig som opfølgning på Rio+20, herunder implementeringen af en køreplan for grøn økonomi.

Samtidig påpegede de, at man burde være proaktiv fra EU’s side i forhold til den kommende FNfinansieringsstrategi.Greenpeace understregede vigtigheden af udfasning af miljøskadelige subsidier, som ikke kunomhandlede fossile brændsler, men også subsidier i relation til landbrug, fiskeri mv. Samtidigfremhævede Greenpeace behovet for at forpligte virksomheder gennem CSR rapportering.Landbrug og Fødevarer ønskede en tilføjelse til regeringens generelle holdning vedrørendefødevareforsyningssikkerhed, og spurgte endvidere til hvad det konkrete indhold af CSRrapportering ville blive i opfølgningen på Rio+20.7. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed om, at EU skal spille en aktiv og konstruktiv rolle som opfølgning påRio+20. EU arbejder samlet set for, at man på sigt opnår enighed om et sæt globalebæredygtighedsmål. Der er blandt medlemsstaterne let forskellige holdninger til spørgsmålet omindholdet af bæredygtighedsmål (SDGer) samt forholdet til FN’s årtusindemål. For så vidt angåropgraderingen af FN’s miljøprogram er der enighed om at støtte en hurtig proces i New York medvedtagelse af en resolution til styrkelse af programmet.8. Regeringens generelle holdningRegeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner.Regeringen vil arbejde for, at der skabes enighed om et sæt nye realistiske og omkostningseffektiveglobale bæredygtighedsmål, der bygger på og komplementerer FN’s årtusindemål uden at disse ogderes opfyldelse inden 2015 undermineres.I den forbindelse finder regeringen, at områderne bæredygtig energi, vand, bæredygtigarealforvaltning, hav og ressourceeffektivitet, herunder særligt affald, som der blev opnået enighedom blandt miljøministrenes uformelle miljøministermøde i Horsens den 18.-20. april, skal tages ibetragtning i forbindelse med arbejdet med at udvikle konkrete bæredygtighedsmål, mens andreområder, fx relateret til bæredygtig forvaltning af naturressourcer og fødevareforsyningssikkerhedogså bør kunne indgå. Der bør samtidig arbejdes for, at SDG-gruppens medlemmer fra EU ikkemøder med rigide og fasttømrede forhandlingspositioner, som kan fastlåse den videre proces.Regeringen finder involveringen af både den private og offentlige sektor vigtig som bidrag tilbæredygtigt udvikling, herunder gennem offentlige-private partnerskaber. Regeringen støtterendvidere arbejdet med et rammeprogram for bæredygtigt forbrug og produktion, udviklingen af etglobalt rammeværk for virksomhedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting) samtudviklingen af indikatorer til ”bredere” måling af BNP som supplement til det traditionelle BNP(BNP+).Regeringen mener, at der er behov for reform af de institutionelle rammer for bæredygtig udviklingog støtter oprettelsen af et ”politisk højniveau forum” som erstatning for CSD (”Commission onSustainable Development”) som bl.a. løbende kan monitere opfyldelse af vedtagne målsætninger.Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at et sådant bæredygtighedsråd så vidt muligt baserersig på effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer. Regeringen støtter endvidere opgraderingen afFN’s miljøprogram (UNEP) til endelig vedtagelse på FN’s 67. generalforsamling samt oprettelse afen høj-niveau repræsentant for bæredygtig udvikling og fremtidige generationer.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og direktiv 2008/105/EF for så vidt angårprioriterede stoffer inden for vandpolitikken(forslag til direktiv om ændring af direktiv ommiljøkvalitetskrav)KOM(2011) 876 endelig.ResumeKommissionens forslag til ændring af vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskravreviderer listen over prioriterede stoffer og fastsætter øvre grænser (miljøkvalitetskrav) forkoncentrationer af prioriterede stoffer i overfladevand. Miljøkvalitetskravene fastsættes for vandog/eller biota, afhængigt af stoffernes egenskaber. Forslaget identificerer desuden nye prioriteredefarlige stoffer, hvis udledning på længere sigt skal bringes til ophør.For allestedsnærværende persistente, bioakkumulerbare og toksiske prioriterede stoffer, som vilforekomme i vandmiljøet i lang tid fremover, selv om udledninger bringes til ophør, giver forslagetmedlemslandene mulighed for en differentieret rapportering af overvågningsresultater, såeventuelle forbedringer i forhold til andre stoffer ikke overskygges. Medlemslandene kan ogsåreducere omfanget af overvågningen af disse stoffer.Endelig skal der ifølge forslaget oprettes en observationsliste med stoffer, som skal overvåges medhenblik på at forbedre vidensgrundlaget for senere revisioner af listen over prioriterede stoffer.Forslagets miljøkvalitetskrav vurderes generelt at kunne overholdes i Danmark, om end der i ferskevandområder lokalt må forventes overskridelser for diclofenac og 17-beta-østradiol (E2). I vandløbmed lille vandføring må der tillige forventes lokale overskridelser af krav for bly og blyforbindelser,nikkel og nikkelforbindelser og 17-alfa-ethinyløstradiol (EE2). Forslaget vurderes ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at havepositiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget har lovgivningsmæssigekonsekvenser.1. StatusKommissionen sendte den 31. januar 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om denalmindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt tiludvalget den 29. marts 2012 samt ved grund- og nærhedsnotat oversendt til udvalget den 31. maj2012.Det cypriotiske formandskab har sat sig som mål at opnå en førstebehandlingsenighed med Europa-Parlamentet om forslaget.

2. Formål og indholdKommissionens forslag ændrer vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og direktiv ommiljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF). Det overordnede formål med forslaget er revision aflisten over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X gennem udpegning af nyeprioriterede stoffer og fastsættelse af øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for koncentrationer afprioriterede stoffer i overfladevand (vandet i vandløb, søer og kystvande) og biota (levendeorganismer). De prioriterede stoffer er forurenende stoffer og grupper af stoffer, som udgør envæsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet.Vandrammedirektivets udgangspunkt er, at der i 2015 skal være opnået god tilstand, herunder godkemisk tilstand, i alt overfladevand, medmindre særlige forhold gør sig gældende. De nye miljø-kvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, definerer sammen med miljøkvalitetskrav i anden EU-lovgivning, herunder direktiv om miljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF), hvad der forstås vedgod kemisk tilstand og vil indgå i grundlaget for revision og ajourføring af vandplaner og indsats-programmer i 2015.Forslaget indeholder følgende elementer:Listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X revideres i overensstemmelsemed samme direktivs artikel 16 gennem udpegning af femten nye prioriterede stoffer, hvorafseks samtidig identificeres som prioriterede farlige stoffer, og gennem identificering af toprioriterede farlige stoffer blandt de 33 eksisterende prioriterede stoffer.Ligeledes i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 16 fastsættes miljøkvalitets-krav for koncentrationer i overfladevand og/eller biota (levende organismer) af de nyeprioriterede stoffer, og miljøkvalitetskrav for koncentrationer i overfladevand af ti eksisterendeprioriterede stoffer fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav opdateres på baggrund af ny viden.For tre af sidstnævnte ti stoffer fastsættes endvidere miljøkvalitetskrav for koncentrationer ibiota. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i vand fastsættes som årlige gennemsnits-koncentrationer og/eller som maksimalt tilladelige koncentrationer, henholdsvis til beskyttelsemod kroniske effekter ved langtidseksponering og til beskyttelse mod direkte og akutte miljø-effekter ved korttidseksponering. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i biota gælder forfisk, dog fastsættes der tillige miljøkvalitetskrav for koncentrationer af polyaromatiske hydro-carboner (PAH) i krebs, blæksprutter og bløddyr. For bly og blyforbindelser og for nikkel ognikkelforbindelser fastsættes endelige miljøkvalitetskrav, idet miljøkvalitetskravene fastsat idirektiv om miljøkvalitetskrav kun havde foreløbig karakter.Det fastsættes, at hvis medlemslandene vælger at overvåge forekomsten af prioriterede stofferi en anden matrix (vand, sediment eller biota) end angivet i forslaget for det enkelte stof, skalde anvende relevante miljøkvalitetskrav fastsat i forslaget for pågældende stoffer og matricereller nationalt fastsætte miljøkvalitetskrav, der sikrer samme beskyttelsesniveau sommiljøkvalitetskravene fastsat i forslaget. Den anvendte analysemetodes ydeevne skal for denvalgte matrix opfylde mindstekravene fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF omanalysekvalitet eller være væsentligt bedre end den metode, der anvendes for den i forslagetangivne matrix.

Det fastsættes, at opdaterede vandplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 13(7), skalindeholde oplysninger om kvantifikationsgrænser for de anvendte analysemetoder ogoplysninger om de anvendte analysemetoders ydeevne i forhold til mindstekravene i artikel 4 idirektiv om analysekvalitet. Det fastsættes endvidere, at de opdaterede vandplaner skalindeholde oplysninger om eventuel overvågning af forekomsten af prioriterede stoffer i enanden matrix (vand, sediment eller biota) end den, som forslaget fastsætter miljøkvalitetskravfor, jf. ovenfor, herunder oplysninger om eventuelle miljøkvalitetskrav fastsat nationalt i denforbindelse2samt dokumentation for det dermed fastlagte beskyttelsesniveau og de anvendteanalysemetoders ydeevne.Otte prioriterede farlige stoffer eller grupper af stoffer opfører sig som ”allestedsnærværende”persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer (PBT-stoffer), som i lang tid fremover pågrund af deres egenskaber kan forekomme i koncentrationer over de fastsatte miljøkvalitets-krav, selv om udledningen af dem er ophørt. For disse stoffer og stofgrupper fastsættes, atmedlemslandene i præsentationen af overvågningsresultater, jf. vandrammedirektivets bilag V,kan supplere med kort, der viser kemisk tilstand særskilt for henholdsvis disse stoffer ogstofgrupper og for de øvrige prioriterede stoffer. Derved kan medlemslandene i præsentationenvise de forbedringer i vandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået i forhold til deøvrige prioriterede stoffer, men som ellers i præsentationen ville overskygges af forekomstenaf PBT-stoffer. Det fastsættes endvidere, at medlemslandene kan overvåge forekomsten af detenkelte PBT-stof mindre hyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V ogdirektivet om miljøkvalitetskrav, hvis overvågningen i øvrigt er repræsentativ, og der erfastlagt en statistisk robustbaselinefor forekomsten af stoffet i vandmiljøet, som dækkermindst én vandplanperiode (seks år).Det fastsættes, at Kommissionen skal udarbejde en observationsliste over stoffer, for hvilkeder på EU-niveau skal indsamles overvågningsdata med henblik på at understøtte fremtidigudpegning af prioriterede stoffer. Observationslisten skal på intet tidspunkt omfatte mere end25 stoffer eller stofgrupper, som udvælges blandt stoffer eller stofgrupper, for hvilketilgængelig viden indikerer, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller viavandmiljøet. Medlemslandene skal overvåge forekomsten af hvert enkelt stof på observations-listen på udvalgte repræsentative lokaliteter over en periode på mindst et år, startende senesttre måneder efter, at stoffet er optaget på listen. Medlemslandene skal som gennemsnitudvælge mindst én overvågningslokalitet pr. 15.000 km2. Resultater af overvågningen skalrapporteres til Kommissionen senest atten måneder efter, at stoffet er optaget på listen, ogderefter hver tolvte måned så længe stoffet forbliver på listen. Udarbejdelse afobservationslisten skal ifølge forslaget ske via delegerede retsakter, mens tekniskeretningslinjer for overvågning og for rapportering af overvågningsresultater kan fastsættes viagennemførelsesretsakter.De femten nye prioriterede stoffer/stofgrupper omfatter:stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler: aclonifen, bifenox, cypermethrin, dicofol,heptachlor/heptachlorepoxid og quinoxyfen,Oplysninger om nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav i anden matrix end fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav erhidtil rapporteret til Kommissionen og de øvrige medlemslande via Udvalget om Vandrammedirektivet, som er nedsat imedfør af vandrammedirektivets artikel 21. De opdaterede vandplaner skal ifølge vandrammedirektivet rapporteres tilKommissionen senest tre måneder efter deres offentliggørelse, første gang 22. marts 2016 og derefter hvert sjette år.2

stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter: cybutryn, dichlorvos og terbutrynindustrikemikalier: perfluoroktansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) oghexabromcyclododekaner (HBCDD),biprodukter ved forbrænding: dioxin og dioxinlignende forbindelser (PCB'er),farmaceutiske præparater: 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), 17-beta-østradiol (E2)3ogdiclofenac.Nye miljøkvalitetskravFor fjorten af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper (dicofol, PFOS, quinoxyfen, aclonifen,bifenox, cybutryn, cypermethrin, dichlorvos, HBCDD, heptachlor/heptachlorepoxid, terbutryn,EE2, E2 og dichlofenac) fastsættes miljøkvalitetskravene som krav til den årligegennemsnitskoncentration i overfladevand. For alle stofferne/stofgrupperne på nær tre (EE2, E2 ogdiclofenac) fastsættes miljøkvalitetskravene tillige som krav til den maksimale koncentration ioverfladevand.For fire af stofferne/stofgrupperne (dicofol, PFOS, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid)fastsættes desuden krav til den maksimale koncentration i biota (fisk). For en af de nye prioriteredestofgrupper (dioxin og dioxinlignende forbindelser) fastsættes der alene krav til den maksimalekoncentration i biota (fisk).For ti tidligere udpegede prioriterede stoffer/stofgrupper (anthracen, bromerede diphenylethere,fluoranthen, hexachlorbenzen, hexachlorbutadien, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølv-forbindelser, naphthalen, nikkel og nikkelforbindelser samt PAH) revideres de eksisterendemiljøkvalitetskrav fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav.Prioriterede farlige stofferMed forslaget identificeres to tidligere udpegede prioriterede stoffer, henholdsvis DEHP ogtrifluralin, samt seks af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper, henholdsvis dicofol, PFOS,quinoxyfen, dioxiner og dioxinlignende forbindelser, HBCDD samt heptachlor/heptachlorepoxid,som prioriterede farlige stoffer, for hvilke udledningerne skal bringes til ophør (se nedenfor).

Allestedsnærværende PBT-stofferDe allestedsnærværende PBT-stoffer, for hvilke forslaget fastsætter særlige bestemmelser omovervågning og præsentation af overvågningsresultater, er henholdvis bromerede diphenylethere,kviksølv og kviksølvforbindelser, PAH, tributyltinforbindelser, PFOS, dioxiner og dioxinlignendeforbindelser, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid.Ingen nye EU-foranstaltningerKommissionen skal ifølge vandrammedirektivets artikel 16 revidere listen over prioriterede stoffer(direktivets bilag X) mindst hvert fjerde år og fremlægge forslag til:miljøkvalitetskrav,foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede17-beta-østradiol (E2) er et naturligt forekommende kønshormon, som dannes i og udskilles fra mennesker, husdyr ogvilde dyr. Stoffet indgår tillige i syntetiske hormonprodukter. Naturlig udskillelse af E2 fra mennesker og dyr står foromkring 90 pct. af udledningerne til overfladevand. Farmaceutisk anvendelse af E2 står for mindre end 10 pct. af desamlede udledninger; af denne mængde udgør E2 fra p-piller ca. 10 pct.3

stoffer ogforanstaltninger til standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriteredefarlige stoffer inden for tyve år efter en vedtagelse af forslagene.Kommissionen har i relation hertil begrænset forslaget til revision af listen over prioriterede stofferog fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Kommissionen har anført, at konkrete og eventuelle yderligereforanstaltninger til regulering af forureningen overlades til medlemslandene, som derved kan vælgeden mest effektive måde at opfylde miljømålene på under hensyn til de lokale forhold.Kommissionen har bl.a. henvist til, at EU-lovgivning vedrørende kontrol af godkendelse ogmarkedsføring af kemikalier, plantebeskyttelsesmidler, biocider og veterinærmedicin indeholdermekanismer, der er egnede til at kontrollere anvendelserne og emissionerne af de fleste prioriteredestoffer på EU-plan (fx evaluering, begrænsning og godkendelse). Kommissionen finder, at disseeksisterende mekanismer bør anvendes, før der udvikles andre, og at de i princippet bør væretilstrækkelige til at sikre opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.Ifølge vandrammedirektivets artikel 16(8) har medlemslandene på den baggrund pligt til selv atfastlægge og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for de vigtigste kilder til udledninger,baseret på bl.a. overvejelser om alle tekniske reduktionsmuligheder, med henblik på progressivreduktion af forurening med prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af emissioner,udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer, jf. vandrammedirektivets artikel 4(1)(a)(iv).Nationale foranstaltninger kan navnlig iværksættes over for udledninger og tilførsler af forurenendestoffer til vandmiljøet fra specifikke kilder, hvorimod begrænsning af forureninger fra diffusekilder, herunder forurening, som hidrører fra stoffer i produkter, oftest er afhængig af EU-reguleringen.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men rapporteuren har fremlagt sit udkast til rapport,og der er planlagt afstemning i Parlamentets miljøkomite den 28. november 2012.4. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingSom følge af vandforureningens grænseoverskridende karakter og anvendelsen af mangeforurenende stoffer på tværs af Unionen, bør der ifølge Kommissionen fastsættes fælles miljø-kvalitetskrav for stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Udover et ensartet beskyttelsesniveau sikres derved også mere ens vilkår, end hvis kun nogle fåmedlemslande fastsætter miljøkvalitetskrav, eller hvis de nationale miljøkvalitetskrav er vidtforskellige.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Miljøkvalitetskrav for vandmiljøet er i Danmark fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav). Bekendtgørelsenfastsætter regler om udledning af forurenende stoffer, herunder de prioriterede stoffer. Bekendt-gørelsen omhandler både stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav og stoffer med nationaltfastsatte miljøkvalitetskrav. Listen over prioriterede stoffer samt miljøkvalitetskrav for forurenendestoffer, herunder de prioriterede stoffer, fremgår af bilag til bekendtgørelsen.Regler om overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer er fastsat i Miljøministeriets bekendt-gørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttedeområder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med senereændringer (bekendtgørelse om overvågning). Med bekendtgørelsen er fastsat regler bl.a. omudformning af programmer for overvågning af overfladevand og grundvand, om overvågningsnettetog om overvågningsfrekvenser.Regler om analysekvalitet er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011om kvalitetskrav til miljømålinger. Med bekendtgørelsen er fastsat regler om bl.a. analysekvalitetfor målinger for kemisk analyse og kontrol af grundvands og overfladevands tilstand, sedimenter ogbiota (levende organismer) til brug for overvågningen efter de programmer, der er udarbejdet efterregler i ovennævnte bekendtgørelse om overvågning.Regler om præsentation af overvågningsresultater er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande,overgangsvande og grundvand (bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål). Med bekendtgørelsener fastsat regler om bl.a. udformning af kort, der viser overfladevandområdernes kemiske tilstand,som bestemmes af forekomsten af prioriterede stoffer.Regler om indholdet af vandplaner er fastsat i bilag 2 til miljømålsloven. Bilaget er efter lovensvedtagelse blevet ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændringaf bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammetmv. med senere ændringer (bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven).Kommissionens forslag vil medføre behov for ændringer i ovennævnte bekendtgørelser. I bekendt-gørelsen om miljøkvalitetskrav skal listen over prioriterede stoffer ændres i henhold til denreviderede liste i forslaget, og de nye miljøkvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, skalindføjes. I bekendtgørelsen om overvågning skal indføjes regler om valg af overvågningsmatrix, omovervågningsfrekvenser for allestedsnærværende PBT-stoffer, om overvågning af stoffer på enobservationsliste og om rapportering af resultater heraf. I bilag 1 til bekendtgørelsen om kvalitets-krav til miljømålinger skal indføjes krav til analysekvalitet for nye prioriterede stoffer. I bekendt-gørelsen om fastsættelse af miljømål skal indføjes regler om supplerende kort, der viser kemisktilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og -stofgrupper og for øvrigeprioriterede stoffer. I bilag 2 til miljømålsloven, jf. bekendtgørelsen om ændring af bilag 2 tilmiljømålsloven, skal indføjes regler om oplysninger i opdaterede vandplaner om analysemetoder,overvågning og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav.Som følge af, at forslaget ikke indeholder foranstaltninger på EU-niveau til opfyldelse af vand-rammedirektivets miljømål, kan der blive behov for i dansk lovgivning at fastsætte bestemmelser,der etablerer supplerende nationale foranstaltninger.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens konsekvensvurdering4, som ledsager forslaget, vedrører medlemslandene under et.Kommissionen har i vurderingen opsummeret omkostningerne ved forslaget således:Yderligere omkostninger for offentlige myndigheder til overvågning.Omkostninger for offentlige myndigheder og private virksomheder - som sandsynligvis givesvidere til forbrugerne - for yderligere renseanlæg til byspildevand til fjernelse af nikkel og E2,for industrien til begrænsning af industrielle punktkildeudledninger af nikkel, og for husdyr-avlere til etablering af trådhegn med henblik på at holde dyr væk fra vandløb for derigennemat reducere udledning af E2 til vand (nogle af disse omkostninger vil dog ifølgeKommissionen kunne falde ind under anden lovgivning).De foreløbigt ukendte, men sandsynligvis ikke-væsentlige, mulige omkostninger ved aterstatte quinoxyfen, hvis ikke godkendelsen under lovgivning om plantebeskyttelsesmidlerunder alle omstændigheder trækkes tilbage. Omkostningerne kan, afhængigt aferstatningsproduktet, ramme producenter af henholdsvis aktivstoffer og de færdigeplantebeskyttelsesmidler, landbrugere og/eller forbrugere.Omkostninger i forbindelse med observationslisten.Kommissionen peger i konsekvensvurderingen på, at forslaget også vil have nyttevirkninger,herunder bl.a.:Harmoniseringen af miljøkvalitetskrav for flere stoffer vil give mere lige vilkår forvirksomhederne i de forskellige medlemslande.Der kan forventes besparelser på overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer, som kaninvesteres i at forbedre informationsgrundlaget for kommende prioriteringsrunder, dvs.observationslisten.Forslaget vil efter Kommissionens vurdering ikke have konsekvenser for EU-budgettet.Kommissionen har ikke opgjort omkostninger og nyttevirkninger konkret. Kommissionen påpeger,at analysen af omkostninger og nyttevirkninger er forbundet med en række usikkerheder, sombunder i usikkerhed i forhold til omfanget af overskridelser i de enkelte medlemslande af deforeslåede miljøkvalitetskrav, usikkerhed i forhold til foranstaltninger til opfyldelse af kravene,herunder kravene om ophør af udledninger af prioriterede farlige stoffer, inkomplette produktions-og forbrugsdata, begrænsede eller manglende oplysninger om omkostninger ved begrænsning afudledning fra renseanlæg og industrielle punktkilder, begrænsede oplysninger om muligheder for ogeffekt af substitution af stoffer samt vanskeligheder ved at kvantificere nyttevirkningerne og kobledem til indsatsen over for de enkelte stoffer.Kommissionens vurdering af omkostninger og nyttevirkninger er efter Naturstyrelsens opfattelsebåde meningsfuld og dækkende ud fra en overordnet betragtning, men den er ikke på alle punkterretvisende i forhold til Danmark.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes at medføre årlige merudgifter i størrelsesordenen 600.000 kr. til den statslige4

overvågning af overfladevandområdernes tilstand for så vidt angår nye prioriterede stoffer, somikke hidtil har været omfattet af det statslige overvågningsprogram, og for så vidt angårforekomsten i overfladevand af stoffer, som til enhver tid er omfattet af en observationsliste.Forslaget vurderes endvidere at medføre en engangsudgift i størrelsesordenen 1.000.000 kr. til enundersøgelse til afklaring af forekomsten af de nye prioriterede stoffer, hvis forekomst i det danskevandmiljø der ikke i dag foreligger tilstrækkelig viden om. Forslaget vurderes ikke at reducereomkostninger til overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer.Omkostningerne finansieres inden for Miljøministeriets allerede eksisterende budgetramme.Forslaget vurderes ikke derudover at medføre statsfinansielle omkostninger. Eventuelleomkostninger forbundet med forbedret spildevandsrensning afholdes af de kommunalt ejedespildevandsselskaber og dækkes ind gennem fuld brugerbetaling.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har i sin konsekvensvurdering anført, at med undtagelse af quinoxyfen, der ikkeforventes at forekomme i dansk vandmiljø, er alle stofferne, som forslaget identificerer somprioriterede farlige stoffer, reguleret gennem anden EU-lovgivning og i nogle tilfælde internationalekonventioner på en måde, der på sigt skulle sikre ophør af udledninger. Identificeringen af nyeprioriterede farlige stoffer forventes derfor ikke at påvirke forbrugere og producenter ud over, hvadder følger af den eksisterende EU-lovgivning.Kommissionen anfører videre, at forslaget for øvrige nye prioriterede stoffer og for eksisterendeprioriterede stoffer, for hvilke de gældende miljøkvalitetskrav skærpes, kan nødvendiggøreforanstaltninger på EU-niveau ud over, hvad der følger af den eksisterende EU-lovgivning,herunder godkendelsesprocedurer for kemikalier (REACH), biocider og plantebeskyttelsesmidler.Det er ikke muligt at forudsige de hermed forbundne omkostninger. Det vurderes, atindvirkningerne på de berørte virksomheder bliver forholdsvis små, og at virksomhederneskonkurrenceevne ikke vil blive påvirket hverken individuelt eller for Unionen som helhed.For så vidt angår omkostninger forbundet med eventuelle nationale foranstaltninger i medlems-landene til overholdelse af de foreslåede miljøkvalitetskrav, kan der være store variationerafhængigt af de lokale forhold. Kommissionen erindrer i den forbindelse om, at medlemslandenehar mulighed for at gøre brug af undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivets artikel 4(4) omfristforlængelse og 4(5) om fastsættelse af mindre strenge mål, hvis direktivets betingelser herfor iøvrigt er opfyldt (fx at overholdelse af miljøkvalitetskravene er forbundet med uforholdsmæssigtstore omkostninger eller er uopnåelig som følge af naturlige forhold).Samlet set vurderes forslaget ikke at medføre væsentlige offentlige eller private omkostninger, idetforslagets miljøkvalitetskrav generelt vurderes at kunne overholdes i Danmark, om end deri ferske vandområder vil kunne forekomme lokale overskridelser for de tre farmaceutiskepræparater diclofenac, E2 og EE2, der vil kunne medføre udgifter for visse borgere til lokale,målrettede forbedringer af spildevandsrensning. Udledning af bly og blyforbindelser samt nikkel ognikkel-forbindelser til vandløb med lille vandføring vil formentlig også i få tilfælde kunne medføre

behov for lokal forbedring af spildevandsrensningen, men foranstaltninger i medfør af eksisterendeEU-lovgivning forventes dog generelt at kunne sikre overholdelse af de foreslåede miljøkvalitets-krav.Eventuelle omkostninger forbundet med forbedret spildevandsrensning afholdes af de kommunaleforsyningsselskaber og dækkes ind gennem fuld brugerbetalingBeskyttelsesniveauForslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.6. HøringForslaget har været udsendt i almindelig høring den 2. februar 2012 til 38 relevante myndigheder oginteressenter. Der var ved høringsfristens udløb den 1. marts 2012 modtaget høringssvar fra DI -Dansk Industri og fra DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Derudover har Advokat-rådet, Datatilsynet, Forbrugerrådet og FSR - Danske Revisorer meddelt enten, at de ikke harbemærkninger, eller, at de ikke har mulighed for eller finder grundlag for at udtale sig i sagen.DANVA påpeger, at kontrol ved kilden og begrænset anvendelse af prioriterede stoffer er en merebæredygtig og omkostningseffektiv løsning end energikrævendeend of pipe-løsningerfx på rense-anlæg. Substituering bør prioriteres forud for rensning. Hvad angår menneskeskabte kemikalier,herunder lægemidler, bør udvikles strategier med henblik på reduceret anvendelse, fx gennem øgetforbrugerbevidsthed, returordninger for ubrugt medicin og uddannelse.DANVA påpeger videre, at de vigtigste kilder til EE2 og E2 er landbrugspraksis og byspildevand,og at miljøkvalitetskravene for disse stoffer ligger inden for et koncentrationsinterval, som kanfindes i renset spildevand fra renseanlæg. DANVA finder, at miljømæssige aspekter og tekniskeaspekter vedrørende renseteknologier taler for, at det er for tidligt at udpege disse stoffer somprioriterede stoffer. DANVA finder derudover, at Kommissionens konsekvensanalyse erutilstrækkelig, og mener ikke, at den retfærdiggør de mulige høje omkostninger til avancerederenseteknologier.DI angiver at være tilfreds med, at miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken reguleres på EU-niveau. DI finder det desuden vigtigt, at direktiver implementeres og håndhæves ensartet i hele EU.DI har ikke bemærkninger til udvælgelsen af de konkrete stoffer, men antager, at der ligger solide,faglige begrundelser bag.Sagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 23. maj 2012. Greenpeace spurgte her tilen vurdering af, om Kommissionen med dette forslag har opfyldt sin forpligtelse efter vandramme-direktivets artikel 16(6) til at forelægge forslag til kontrolforanstaltninger. Økologisk Råd spurgte iforlængelse heraf, om ikke prioriterede stoffer burde være opført på autorisationslisten i REACH,hvis Kommissionen har ret i sit synspunkt, at den allerede med eksisterende lovgivning vedtagetefter vandrammedirektivets ikrafttræden har opfyldt nævnte forpligtelse efter vandrammedirektivetsartikel 16(6). Danmarks Naturfredningsforening spurgte, hvorvidt”one out, all out”-princippetergældende.Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 26. september 2012, hvor der blev afgivetbemærkninger fra Greenpeace og Det Økologiske Råd (DØR).

Greenpeace støttede generelt den danske holdning, men ønskede samtidig at det kom til at fremgåmere præcist af reguleringen, hvordan eksisterende EU regelsæt på kemikalieområdet (REACH,pesticider, biocider) kan aktiveres mhp at sikre opfyldelse af bestemmelserne om prioriteredestoffer og prioriterede farlige stoffer.DØR støttede ligeledes generelt den danske holdning, idet man dog savnede en række stoffer pålisten (PFOA og nano-materialer) og fandt at der burde tages hensyn til kombinationseffekter, samtat direktivet burde anlægge både humantoksikologiske og øko-toksikologiske hensyn.7. ForhandlingssituationenRådets miljøgruppe har drøftet forslaget på møder henholdsvis 13. februar, 15. marts, 22. marts, 30.marts, 25. april, 4. maj, 2. juli og 10. september 2012. Der har under drøftelserne vist sig betydeligmodstand mod at optage de farmaceutiske præparater EE2, E2 og diclofenac på listen overprioriterede stoffer, og der har været udtrykt en del bekymring over de mulige omkostninger tilovervågning af stoffer på en observationsliste.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen er enig i behovet for revision aflisten over prioriterede stoffer, for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de med forslaget udpegedenye prioriterede stoffer og for revurdering af miljøkvalitetskrav for tidligere udpegede prioriteredestoffer. Regeringen finder, at forslaget bidrager til indsatsen mod spredning af forurenende stoffer ivandmiljøet i Danmark og EU, og at det som udgangspunkt har god sammenhæng til anden EU-lovgivning på kemikalieområdet. Regeringen finder ikke desto mindre, at mulighederne for atanvende instrumenter i lovgivningen om kemikalier (REACH), biocider og plante-beskyttelsesmidler til at begrænse forurening med prioriterede stoffer ved kilden bør fremhæves ogunderstøttes, idet disse instrumenter ofte vil være de mest omkostningseffektive.Regeringen er enig i forslagets udpegning af nye prioriterede stoffer, herunder at de farmaceutiskepræparater EE2, E2 og diclofenac optages på listen over prioriterede stoffer. Regeringen erligeledes enig i forslagets identificering af prioriterede farlige stoffer blandt eksisterende og nyeprioriterede stoffer.Regeringen er enig i de konkrete miljøkvalitetskrav indeholdt i forslaget, som efter regeringensopfattelse generelt er fastsat fagligt korrekt efter proceduren fastlagt i vandrammedirektivet.Regeringen kan her tilslutte sig, at der for nikkel og nikkelforbindelser i ferskvand fastsættes etforeløbigt krav i afventen af endelige konklusioner på risikovurderingerne.Regeringen er enig i, at medlemslandene bør have mulighed for en differentieret præsentation afresultater af overvågning efter vandrammedirektivet, hvorved medlemslandene kan supplere medkort, der viser kemisk tilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og forøvrige prioriterede stoffer, således at offentligheden får mulighed for at se de forbedringer ivandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået. Regeringen er endvidere enig i, atmedlemslandene bør kunne overvåge forekomsten af allestedsnærværende PBT-stoffer mindrehyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V, hvis der i øvrigt er grundlag herfor.

Revideret notatResuméForslaget fastsætter for perioden 2014-20 de indholdsmæssige, organisatorisk/administrative ogbudgetmæssige rammer for en fortsættelse af LIFE-programmet, som har eksisteret siden 1992 medforskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde støtte til medlemslandenesgennemførelse af natur-, miljø- og klimaprojekter, der har særlig fællesskabsværdi. Forslagetindeholder følgende væsentlige punkter:Fortsættelse af LIFE programmet, men nu opdelt på to delprogrammer for henholdsvismiljø og klima og med et samlet budget for hele perioden på 3,2 mia. € (faste priser),svarende til en budgetudvidelse på 0,8 mia. €, øremærket til imødegåelse afklimapåvirkninger og til klimatilpasning.En opdeling af programmets miljødel i tre prioriterede områder: Miljø ogressourceeffektivitet, biodiversitet, hvoraf mindst 50 % skal anvendes påbiodiversitetsområdet og miljøforvaltning og -information.En opdeling af programmets klimadel i tre prioriterede områder: Modvirkning afklimaændringer, tilpasning til klimaændringer, samt klimaforvaltning og –information.Maksimale EU-tilskudsandele på mellem 70 og 80 % afhængig af projekttype.Mere håndfast overordnet prioritering af EU projektstøtten gennem introduktion afarbejdsprogrammer, der vedtages af LIFE-komitéen.Introduktion af projektstøtte til en ny type ”integrerede projekter”, som er store projekter,der kombinerer forskellige (EU)finansieringskilder: Regionaludvikling, Socialfond,Samhørighed, Landdistrikt og Fiskeri.Afskaffelse af den forhåndsfordeling af midlerne mellem medlemslandene, der er indbygget idet eksisterende program og som foreslås erstattet af ”geografisk balance”, hvorkommissionen vha. fleksible tildelingskriterier for integrerede projekter sikrer, at allemedlemsstater tilgodeses.Kommissionen forventer at programmet skaber natur- og miljøgoder svarende til mindst detdobbelte af EU-tilskuddet, herunder op mod 20.000 arbejdspladser beregnet for hele EU. Detforventes, at Danmark mindst kan hjemtage tilskud svarende til det danske budgetbidrag.1. StatusKommissionen sendte den 12. december 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmeli TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren omden almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

2. Formål og indholdForslaget indebærer en fortsættelse i perioden 2014-20 af LIFE-programmet, som har eksisteretsiden 1992 med forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde EU-støtte til natur-,miljø- og klimaprojekter i medlemsstaterne, der har særlig fællesskabsværdi.For at kunne bidrage til gennemførelsen af Europa 2020 strategien, om intelligent, bæredygtig oginklusiv vækst, foreslår Kommissionen i sin meddelelse om den flerårige finansielle ramme (FFR)for 2014-2020 , at miljø- og klimaindsatsen skal indgå som en integreret del af allehovedbestanddele i EU budgettet. Denne "mainstreamingtilgang" betyder, at målene for indsatsenmod klimaændringer og for miljøet skal afspejles i alle de indsatsområder, der omfattes afbudgettet. Det erkendes dog, at gennemførelsen af miljø- og klimalovgivningen stadig er ujævn ogutilstrækkelig på tværs af EU's medlemsstater.Derfor foreslås videreførelsen af LIFE-programmet som et instrument med det overordnede formålat bidrage til gennemførelse af EU’s klima- og miljølovgivning, at bidrage til integration af klimaog miljømålsætninger i andre EU politikker samt til udvikling og udbredelse af bedste praksismellem medlemsstaterne for at sikre, at de og andre interessenter udnytter hinandens erfaringer påen række områder inden for natur, miljø og klima.Herudover anføres det som et overordnet formål med programmet, at det skal bidrage til at dreje EUhenimod en økonomi, der er energi- og ressourceeffektiv og robust overfor klimaforandringer, atdet medvirker til at beskytte og forbedre miljøkvaliteten samt at det bidrager til at stoppetilbagegangen i biodiversiteten og vender tilbagegangen til fremgang.Der foreslås for 7-års perioden to rammeprogrammer under ét: i alt 2,4 mia. € til LIFE miljø(omtrent svarende til nuværende niveau), hvoraf 50 % forhåndsreserveres til biodiversitetsprojekter;og yderligere 0,8 mia. € til LIFE klima.Forslaget indebærer en strategisk ændring i den måde projekter genereres. Hvor der nu bevilgesprojekter, der er formuleret i medlemsstaterne (”bottom-up”), ønsker kommissionen at prioriteresærlige temaer gennem udarbejdelsen af flerårige arbejdsprogrammer (”top-down”).Arbejdsprogrammerne foreslås udarbejdet af en komité med deltagelse af medlemsstaterne.Programmet betoner kraftigere, end i det nuværende program, gennemførelse af overordnede miljø-og klimatiltag i forhold til mere enkeltstående innovations- og demonstrationsprojekter.Programmet ser et stort potentiale for synergivirkninger mellem klima- og miljømålsætninger, daprojekter kan medvirke til at gavne begge formål.LIFE miljø delprogrammet fastlægges med 3 prioriterede tilskudsområder: Miljø ogressourceeffektivitet, Biodiversitet samt et område for Miljøforvaltning og -information.

Støtten på miljø og ressourceeffektivitetsområdet foreslås målrettet mod projekter, der demonstrererbedste praksis og løsninger inden for en række emner, herunder på området for sundhed og miljø.Herudover foreslås det at støtte integrerede projekter målrettet imod at gennemføre EUmiljølovgivningen på områderne vand, affald og luft.Støtten på biodiversitetsområdet foreslås altovervejende målrettet mod projekter, som bidrager tilgennemførelsen af EU´s biodiversitetsstrategi frem mod 2020 samt EU lovgivningen påbiodiversitetsområdet med særlig vægt på, Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Natura2000 netværket.Den forvaltnings- og informationsrelaterede støtte foreslås anvendt til uddannelses- oginformationsaktiviteter med sigte på at fremme vidensdeling og bevidstgørelse i fællesskabet om deerfaringer, der indhøstes i medlemslandene via de LIFE- støttede projekter, samt til driftsstøtte tilbl.a. NGO’er, der er aktive omkring udvikling og gennemførelse af EU’s miljølovgivning.LIFE klima delprogrammet fastlægges ligeledes med 3 prioriterede indsatsområder: Indsats modklimaforandringer, Klimatilpasning samt et område for Klimaforvaltning og -information.De to områder vedrørende klimaforandringer og klimatilpasning er rettet imod projekter, der sigterpå at fremme gennemførelsen af EU klimalovgivningen, mainstreaming af klimaindsatsen indenforalle relevante EU politikområder, samt bidrage til udvikling og innovation af teknologier, metoderog systemer, der kan udbredes mhp. at fremme indsatsen på klimaområdet.Sigtet med det prioriterede område for klimaforvaltning og –information er bl.a. at fremmebevidstgørelsen om klimaspørgsmål, støtte information og formidling på klimaområdet, herunderlette vidensdeling og fremme udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange.Udover at fortsætte muligheden for støtte til pilotprojekter, demonstrationsprojekter og bedstepraksisprojekter introducerer forslaget en ny type såkaldte ”integrerede projekter”, som er storeprojekter, med det sigte at kombinere forskellige (EU-)finansieringskilder. Konceptet er en udløberaf kommissionens forslag til en fælles strategisk ramme (CSF) for fem store fonde, nemlig DenEuropæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF),Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal sikre at aktiviteter, der iværksættes medmidler fra disse fonde understøtter hinanden.Hvor der tidligere har været lagt vægt på, at LIFE ikke kunne støtte aktiviteter, der på nogen mådekunne støttes af andre EU-midler, vil der efter det nye forslag blive lagt vægt på LIFE-projektersevne til at skabe synergi med tiltag, der finansieres af andre fondsmidler.Kommissionen foreslår med henblik på en forenkling af administrationen, at moms ogpersonaleudgifter til fastansat personale ikke længere skal være støtteberettiget. For at kompenserefor dette foreslås højere støttesatser. Afhængig af projekttype foreslås det at LIFE støtten kanudgøre maksimalt mellem 70 og 80 procent af de tilskudsberettigede projektomkostninger.Forordningsforslaget tilstræber, at alle medlemsstater tilgodeses med støtte til integrerede projekter,såkaldt geografisk balance. Kriterierne for sikring af en sådan geografisk balance er ikke fastsat i

forordningsforslaget. Beføjelsen til fastlæggelse af kriterierne foreslås tillagt Kommissionen viadelegerede retsakter efter bestemmelserne i traktatens art. 290. For medlemsstater med en lilleansøgningskapacitet forudses teknisk bistand til at formulere projekter og ansøgninger.Udover kriterier for geografisk balance foreslås det, at den mere præcise udformning af indikatorertil vurdering af programmets resultater samt kriterier for hvorvidt projekter, der foreslås afmedlemsstaterne vurderes at bidrage til at opfylde programmets overordnede målsætninger,fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter efter bestemmelserne i traktatens art. 290.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget, men rapporteurens foreliggendeudkast til rapport fra Parlamentets Miljøkomite signalerer grundlæggende opbakning tilkommissionens forslag. Miljøkomiteen forventes at tage stilling til forslaget inden udgangen afseptember 2012.4. NærhedsprincippetFormålet med forslaget er at videreføre den fælles EU LIFE støtteordning med det primære sigte atsikre den bedst mulige gennemførelse af vedtagne EU politikker på klima og miljøområdet i allemedlemslande, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:LIFE programmet er ikke reguleret under dansk lov. Programmet foreslås gennemført medvedtagelse af en forordning med direkte retskraft og fordrer ikke særskilt implementerende dansklovgivning.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen skønner de diskonterede kvantificerbare miljøøkonomiske benefits af projekterneunder det nuværende LIFE-program til at udgøre imellem det dobbelte eller det 6 dobbelte afinvesteringsomkostningerne opgjort for hhv. LIFE miljø og LIFE natur. Opgjort som årlige benefitsvurderes disse - ud fra et konservativt skøn - til at være i størrelsesordenen mindst 600 mio. € pr. år.Der er i disse skøn ikke medtaget den positive værdi af øvrige sociale og økonomiske effekter afprojekterne, som f.eks. positive sundhedseffekter af en forbedret miljøkvalitet samt deafsætningsøkonomiske gevinster, der knytter sig til den system og produkt udvikling påmiljøområdet, som projekterne forårsager.Dette skal sammenholdes med en årlig uddeling i perioden i størrelsesordenen 300 mio. €. Detantages at det kommende LIFE-program vil have mindst samme effekt.I konkrete termer opregner Kommissionen de miljømæssige resultater af gennemførte projekter til4,7 mio. ha under naturgenopretning og forbedret beskyttelse, forbedret vandkvalitet over 3 mio. ha,forbedret luftkvalitet for 12 mio. mennesker, reduktion i affaldsmængder på 300.000 t oggenanvendelse af yderligere 1 mio. t.Kommissionen anslår endvidere, at der efter projekternes færdiggørelse er skabt ca. 2.000 varigearbejdspladser ved den direkte videreførelse af projektaktiviteterne, og at der kan påregnes op til18.000 nye arbejdspladser som følge af miljøprojekternes produktudvikling.

Statsfinansielle konsekvenser.Budgettet for LIFE forslaget indgår i Kommissionens forslag til EU’s budget (MFF) for perioden2014 -2020 under udgiftskategori 2: ”Bæredygtig vækst – Natur ressourcer” med et foreslået samletbudget på 3,2 mia. € i faste priser. Danmarks andel heraf (2 %) indebærer således en samlet statsligudgift på ca. 480 mio. kr. i budgetperioden. De statsfinansielle nettoomkostninger ved forslaget vilbero på Danmarks evne til at formulere og opnå Kommissionens godkendelse af konkretetilskudsprojekter indenfor LIFE programmet i perioden.Erhvervsadministrative konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet et evt.timeforbrug alene vil angå ansøgere og projektudførende virksomheder og myndigheder.BeskyttelsesniveauForslaget har ingen konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau.6. HøringForslaget er udsendt i høring den 11. januar fra NST til 40 interessenter. Det er desuden parallelt afKlima- og Energiministeriet udsendt til 140 modtagere. Forslaget er endvidere offentliggjort påHøringsportalen. Der er ved høringsfristens udløb den 7. februar indkommet høringssvar medkonkrete bemærkninger til forslaget fra følgende høringsparter:3F (Fagligt Fælles Forbund)påpeger, at selvom forordningstekstens indledning nævnerjobskabelse, er der ingen beskrivelse af hvilke sektorer denne vedrører. Man fremhæver i denforbindelse, at det er vigtigt at både faglærte og ufaglærte får den fornødne uddannelse. 3Ffremhæver, at fagbevægelsen er en relevant interessent, jf. forordningens omtale heraf.Danmarks Jægerforbundfinder det vigtigt, at den foreslåede ”top-down” tilgang tilprojektgenerering ikke går ud over LIFE-programmets folkelige rummelighed. Biodiversitet er ethøjt prioriteret område og der bør fortsat forhåndsreserveres 50 % af miljø- delprogrammets budgethertil.Danmarks Jægerforbundønsker at evalueringsrapporter o. lgn. vedrørende LIFE-programmet bliver oversat og dermed gjort tilgængelige for danske borgere.Danmarks Naturfredningsforening (DN)ønsker med henvisning til, at den økonomiske krisebetyder en nedprioritering af naturindsatsen i en række lande, at der i visse tilfælde skal væremulighed for at hæve støttesatsen til 100 %. Der peges også på et behov for en ny projekttype, dertillader at der søges en uspecificeret ”pulje”, som derefter udmøntes til en række mindre projekter,der hver især er for små til at ansøge individuelt. DN ønsker at det i forordningsteksten anføres, at(klima) projekter ikke kan støttes, hvis de medfører miljø- og naturforringelser.DNhar en række konkrete forslag til forordningen:Budgettet bør forøges fra de nuværende 0,2 % af EU-budgettet til 1 % heraf.Øremærkningen til biodiversitet bør hæves fra 50 % af miljødelprogrammet til 75 %.Integrerede projekter bør ikke prioriteres på bekostning af de traditionelle, men i stedetfinansieres af den ovennævnte generelle stigning i budgettet.Projekter i oversøiske territorier bør være støtteberettigede.Støttesatsen bør være mindst 75 %.Artikel 11 bør i lighed med artikel 12 indeholde en selvstændig målsætning om inddragelseaf interessegrupper.

Forbrugerrådethar ikke haft mulighed for at forholde sig til forslaget, og ønsker følgelig ikke atblive taget til indtægt hverken for eller imod forslaget.KLfinder udvidelsen af LIFE programmet med en klimakomponent og ”integrerede projekter”positiv. Man finder stadig at ansøgningsproceduren er meget ressourcekrævende, og at afskaffelsenaf de nationale allokeringer stiller endnu større krav til ansøgningerne. KL opfordrer til at deroprettes en national struktur, der understøtter kommunerne i ansøgningsprocessen. Der henvises iden forbindelse til forudsætningen i Grøn Vækst om væsentlig LIFE medfinansiering tilkommunernes Natura2000 indsats.WWF VerdensnaturfondenogDansk Ornitologisk Forening (DOF)har fremsendt et fælleshøringssvar, med bilag, der endvidere omfatterBirdLife InternationalogEuropeanEnvironmentalBureau. Organisationerne har en række konkrete forslag:Midlerne til LIFE-programmet ønskes hævet til 1 % af det samlede EU-budget, heraf 1 mia.€/år til biodiversitetsindsats.Den øremærkede andel til biodiversitet bør hæves til 75 %.Indsatser i oversøiske territorier ønskes gjort støtteberettigede.Støttesatserne bør efterWWF’sogDOF’sopfattelse hæves til 70-80 %, i visse udsatteregioner og for integrerede projekter op til 85 %.Bevillingen til traditionelle projekter bør fordobles.

WWFogDOFstøtter integrerede projekter under den forudsætning at det ikke sker på bekostningaf de traditionelle projekter. I forbindelse med integrerede projekter fremhæves at indsatsen forNatura2000 gennem udarbejdelsen af den såkaldte Prioritised Actions Framework bør fremgå afforordningen. I relation til klima-delprogrammet vurdererWWFogDOFat dette bør fokusere påsynergi mellem klimabeskyttelse, biodiversitetsbeskyttelse og andre miljømæssige mål.Endelig fremhæves, at den foreslåede udelukkelse af moms og fastansat personale somstøtteberettigede udgifter især vil ramme NGO’er og små og mellemstore virksomheder. Beggedisse kategorier af ansøgere vil have begrænset kapacitet til at ansøge om integrerede projekter.Man ønsker i den forbindelse en stærkere forpligtelse til involvering af interessenter indføjet iforordningen, herunder en mulighed for NGO’er at være ansvarlige for integrerede projekter.Advokatrådet, Dansk Byggeri og Dansk Industri har meddelt, at de ikke har bemærkninger.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgendebemærkninger:Der blev afgivet bemærkninger fra DOF/BirdLife og DANVA. DANVA har skriftligt tilkendegivet,at man ”er yderst tilfreds med, at der lægges op til, at klima nu får sit eget delprogram med treprioriterede indsatsområder. Da en del af klimaudfordringerne skal løses af vandselskaberne eller iet samarbejde med vandselskaberne ville det være relevant at sikre at aftagerne af regn- ogspildevand (i DK vandselskaberne) gives mulighed for at ansøge programmet direkte.”DOF/BirdLife tilkendegav på mødet, at de konkrete klimaprojekter bør medvirke til at fremmeprogrammets miljø og naturpolitiske målsætninger, samt at såfremt en sådan synergi ikke fremmesaf klimaprojekterne, kunne støtte til disse med fordel søges hjemtaget fra andre EU-fonde.Sagen blev behandlet på klima, energi og bygningsspecialudvalgsmødet den 15. februar 2012, hvor

7. ForhandlingssituationenForslaget har været forhandlet på jævnlige møder i miljøarbejdsgruppen fra januar til medio majunder dansk formandskab, ligesom forslaget var genstand for en politisk drøftelse blandt ministrenepå rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012 med særlig vægt på spørgsmålet om fordelingen af projektermellem medlemslandene og spørgsmålet om tilskudsprocenter og tilskudsberettigedeprojektudgifter. Sagen har været behandlet på et par møder i miljøgruppen under cypriotiskformandskabAlle medlemsstater har i de hidtidige forhandlinger bakket grundlæggende op om en fortsættelse afLIFE støtteordningen i den kommende budgetperiode, herunder med en opdeling af programmet ien miljødel og en klimadel, som foreslået af Kommissionen.De egentlige forhandlingsknaster imellem medlemslandene og i forhold til Kommissionens forslaghar helt overvejende knyttet sig til 4 nye elementer i forslaget, med særlig vægt på:1.Introduktion af integrerede projekter,herunder at disse søges koblet sammen med projekter, derfinansieres af andre relevante EU fonde. En stor gruppe medlemslande signalerer usikkerhedoverfor karakteren af disse projekter, vanskeligheden ved at opstille sådanne projektforslag ogikke mindst ved projekternes mulighed for at generere midler fra andre EU fonde. En delmedlemslande ønsker på denne baggrund, at der i forordningen indbygges finansielle eller andrebegrænsninger på mængden af integrerede projekter, således at der fortsat er god plads forgennemførelse af traditionelle LIFE projekter.2.Afskaffelse af den nationale forhåndsallokeringaf LIFE projektmidlerne til fordel forprojektkvalitet som det primære kriterium for tildeling af LIFE midler, hvor en stor gruppemedlemslande ønsker at fortsætte den hidtidige konvolutfordeling af LIFE midlerne.3.Forhøjede EU tilskudsprocenterkoblet til udtagning af visse tilskudsberettigedeprojektudgiftstyper, hvor en række medlemslande ønsker at fastholde de foreslåede forøgedetilskudsprocenter, idet dog de hidtidige tilskudsberettigede projektudgiftstyper samtidig ønskesfastholdt, med den konsekvens at LIFE midlerne alt andet lige fremover kun vil kunne dække enreduceret projektportefølje. En række medlemslande ønsker tillige, som i det eksisterende LIFEprogram fastholdt en særlig favorabel tilskudsprocent til projekter vedrørende særligt truedearter og habitater.4. En merestyret tilrettelæggelse af LIFE programmet,således at dette i højere grad rettes imodimplementering af EU miljølovgivning samt i øvrigt tilrettelægges tematisk ud fra flerårigearbejdsprogrammer, der besluttes af medlemslandene i almindelig komiteprocedure på forslagaf Kommissionen, hvor nogle medlemsstater ønsker mulighed for maksimal programbredde,

andre lægger vægt på forudsigelighed i programmet, og hvor der generelt er ønske om at sikremedlemsstaterne maksimal indflydelse på udformningen af de flerårige arbejdsprogrammer.Med sigte på at finde løsninger til imødekommelse af medlemslandenes tilkendegivelser på især de4 ovennævnte områder, har det danske formandskab fremlagt i alt 3 samlede kompromisforslag.Der er indsat tekst, som præciserer indholdet af de integrerede projekter og vedr. kommissionensbistand til medlemslandene til opstilling af sådanne projekter, ligesom der er forslået beløbsgrænserfor denne projekttype og det foreslås henlagt til LIFE komiteen at afgøre, hvor stor en del af desamlede projektmidler, der kan anvendes til integrerede projekter.I spørgsmålet om tilskudsprocenter og tilskudsberettigede udgifter foreslås generelt en henvisningtil finansforordningens bestemmelser kombineret med en tilbagevenden til de oprindeligetilskudsprocenter, dog med en forøget tilskudsmulighed til integrerede projekter, og således atprojekter vedr. særligt prioriterede arter og habitater fortsat skal kunne opnå LIFE støtte på op til75 %.For så vidt angår udformningen af de årlige arbejdsprogrammer jf. forslagets art. 24 er der indsatbestemmelser om Kommissionens mulighed for at re-allokere uforbrugte midler, enminimumsprogramperiode på 3 år samt en forpligtelse for Kommissionen til at inddragemedlemsstaterne i arbejdet med at udarbejde Kommissionens forslag til arbejdsprogram.Det basale udestående er herefter spørgsmålet om forhåndsallokering af projektmidler tilmedlemslandene. Det cypriotiske formandskab har her med støtte fra det store flertal afmedlemslande fremlagt et kompromisforslag, hvor der - efter model fra den eksisterende LIFE+forordning - sættes bestemmelser ind i forordningen, samt kriterier fastlagt i et bilag, som sikrernational forhåndsallokering af LIFE midler til alle projekttyper. Forslaget afvises af Kommissionenog enkelte medlemslande, ligesom forslaget ikke støttes i det foreløbige rapportudkast fra EuropaParlamentets rapporteur, der ligesom Kommissionen og enkelte medlemslande finder, at LIFEprojekter alene bør støttes ud fra en række fastsatte kvalitetskriterier.8. Regeringens foreløbige generelle holdningLIFE-programmet er det eneste EU-program, der er målrettet natur, miljø og som noget nyt klima.Det har hidtil vist sig særdeles relevant for Danmark indenfor både natur og miljøkomponenterne.Der har hidtil været en overvægt af naturprojekter, i nogen grad fordi miljøkomponenten (eco-innovation) har kunnet finde mere attraktiv finansiering i andre programmer. Det er derfortilfredsstillende, at miljødelprogrammets fokus rettes mere mod gennemførelse af EU-lovgivningen.Det er i den forbindelse logisk, at hele programmets strategiske fokus skærpes, og atmedlemsstaternes indflydelse herpå gennem arbejdsprogramlægningen styrkes.Grundlæggende finder Regeringen, at miljø- og klimaprogrammet LIFE inden for en samlet setmere restriktiv ramme bør fokuseres og opprioriteres markant. Det er samtidig centralt at sikresynergi internt i programmet såvel som med andre EU-programmer.Regeringen kan på den baggrund generelt tilslutte sig de nyskabelser, der med forslaget er tilføjetdet eksisterende LIFE+ program. Udover medlemsstaternes inddragelse iarbejdsprogramplanlægningen, drejer det sig væsentligst om tilføjelsen af et selvstændigtdelprogram for klimaprojekter rettet mod forebyggelse af klimaforandringer og klimatilpasning medselvstændigt budget, en forenkling af tilskudsproceduren, afskaffelsen af den gældendeforhåndsfordeling af midlerne mellem medlemslandene i form af nationale konvolutter, samt

introduktion af en ny type såkaldt integrerede projekter.Regeringen deler Kommissionens ønske om at fordelingen af LIFE midlerne alene bør ske ud fra envurdering af projekternes kvalitet målt op imod en række opstillede kriterier frem for med grundlagi en national forhåndsallokering af midlerne, således som det - som noget nyt - har væretgennemført i indeværende programperiode (2007-13), uden at dette dog har sikret en mere ligeligfordeling af projektmidlerne blandt medlemslandene.Introduktionen af integrerede projekter vurderes at være i god overensstemmelse med degrundlæggende principper i andre fællesskabstiltag f.eks. især ”mainstreaming” af miljø- ogklimahensyn og den Fælles Strategiske Ramme (CSF) og vil med de rette rammebetingelser medstor sandsynlighed øge værdien af gennemførte projekter. Et særligt aspekt ved de integreredeprojekter er den geografiske balance, der skal sikre, at alle medlemslande bringes til at opstille oggennemføre et minimum af integrerede projekter med en passende spredning på en rækkeprioriterede indsatsområder. Regeringen anser det for vigtigt, at kriterier og tildelingsprocedure forintegrerede projekter er tilstrækkeligt transparente. Dette kan efter Regeringens opfattelse opnås,ved at inkludere de overordnede kriterier herfor i forordningsteksten.En forenkling af de administrative krav er påkrævet. De foreslåede tiltag (forhøjede støttesatserkombineret med at moms og udgifter til fast personale udgår som støtteberettigedeprojektomkostninger) anses for relevante, men bør overvejes suppleret med yderligereforenklingstiltag, i den udstrækning det er muligt inden for de fælles støtteregler. Hvad angårundtagelsen af støtte til udgifter til fast personale, bør det overvejes at erstatte denne med andreforanstaltninger, der sikrer projektejerskab.Forhandlingerne har vist, at kommissionens forslag til forenkling dels møder generel modstand,dels har visse utilsigtede virkninger, specielt i forhold til NGO’er, som ikke kan få godtgjortnational moms. Desuden fremfører de fleste medlemsstater, at muligheden for at medregne egenarbejdskraft som national medfinansiering er en meget væsentlig motivationsfaktor i forhold til atsikre udarbejdelsen af specielt offentlige ansøgninger. Kommissionen har samtidig tilkendegivet, atder er åbnet mulighed for en mere lempelig kontrol af såvel moms som egen arbejdskraft, hvorforden administrative belastning ikke længere er så stor. På den baggrund vurderes det, atkommissionens forslag rummer større ulemper end fordele, og det foreslås, at man i LIFE-forordningen fastholder finansforordningens generelle regler: moms er støtteberettiget for ansøgere,der ikke kan afløfte moms, mens løn til fastansat personale er støtteberettiget i det omfang deresmedvirken i et projekt ikke ellers ville være finansieret af arbejdsgiveren. For ikke at reducereomfanget af aktiviteter under LIFE-programmet bør de oprindelige, lavere støttesatser opretholdes.Regeringen kan endvidere støtte, at såvel udformning af indikatorer til vurdering af programmetsresultater samt kriterier for, hvorvidt projekter, der foreslås af medlemsstaterne vurderes at bidragetil at opfylde programmets overordnede målsætninger, fastsættes af Kommissionen via delegerederetsakter.Endelig lægger Regeringen vægt på, at drøftelserne af Kommissionens forslag ikke foregriberforhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europa Udvalg den 13. februar 2012 ogindgår i samlenotat af 23. februar 2012 fremsendt, som grundlag for ministerens orientering afudvalget på samrådet den 2. marts 2012 forud for rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012.

PUNKT 7Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fritidsfartøjer ogpersonlige fartøjer (KOM(2011)456)- Tidlig forelæggelseRevideret notat.ResumeKommissionen har fremlagt forslag til revision af direktiv for fritidsfartøjer, som særligt regulererfartøjernes sikkerhed, udstødningsemissioner og støjemissioner. Forslaget balancerer hensynet tilbeskyttelse af miljø og sundhed med hensynet til de små og mellemstore virksomheders (SMV)sårbare situation, idet 95% af EU's virksomheder som producerer fritidsfartøjer er SMV’er.1. StatusKommissionen sendte den 26. juli 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 114 og skal vedtages i Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om denalmindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er en revision af tidligere direktiv94/25/EF som ændret efterfølgende ved direktiv 2003/44/EF. Et grund- og nærhedsnotat omforslaget er oversendt til Folketingets Europa Udvalg den 29. november 2011.Det cypriotiske formandskab arbejder for en førstelæsnings enighed med Europa Parlamentet i2012.2. Formål og indholdDirektivforslaget har til formål at 1) beskytte miljøet og menneskers sundhed, 2) fremme et bedrefungerende indre marked, og 3) fremme den indbyrdes tilnærmelse af emissionsgrænser påverdensplan.De vigtigste elementer i revisionen:Tydeliggørelse af direktivets anvendelsesområde og begreber:For at lette fabrikanternes og de nationale myndigheders anvendelse af direktivet om fritidsfartøjertydeliggøres anvendelsesområdet og nogle af definitionerne i direktivet. Der har været diskussionerom indholdet af udtrykket "fritidsfartøjer" i direktivet, som somme tider er blevet hævdet at være etoverordnet udtryk, der dækker både fritidsfartøjer og personlige fartøjer. Denne manglende klarheder nu fjernet ved i definitionerne at indføre et nyt, generelt begreb, nemlig "vandfartøjer", somomfatter både fritidsfartøjer og personlige fartøjer (vandscootere). Da udtrykket "fritidsfartøjer" nuklart er begrænset til kun at omfatte nogle typer af de produkter, der falder ind under direktivet,ændres direktivets titel til "direktiv om fritidsfartøjer og personlige fartøjer", således at titlen svarerbedre til anvendelsesområdet.Almindeligt sikkerhedskrav:Af hensyn til klarhed og konsekvens i forhold til andre direktiver efter ”den nye metode” er detnødvendigt eksplicit at specificere, at produkter omfattet af dette direktiv kun må bringes iomsætning eller ibrugtages, hvis de opfylder de generelle krav om, at de ikke må udgøre en fare formenneskers sikkerhed og sundhed eller for ejendom eller miljø, og kun hvis de opfylder devæsentlige krav i bilag I. Det er vigtigt at fastlægge dette generelle sikkerhedskrav, fordi det kan

bruges som retsgrundlag for at fjerne usikre fartøjer fra markedet, især i en situation hvor deropdages en ny risiko, som ikke er omfattet af de harmoniserede standarder.Forslagets grænseværdier for udstødningsemissioner:Forslaget indfører nye og strengere grænseværdier for udstødningsemissioner af CO, NOx, HC(uforbrændt brændstof) og partikler.Kommissionens fremfører, at de foreslåede emissionsgrænser vil harmonisere EU’s grænseværdiermed de tilsvarende grænseværdier i USA for både SI motorer (benzin) og CI motorer (diesel). ForCI-motorer fastsættes grænseværdier ved anvendelse af de amerikanske EPA-standarder for marinedieselmotorer til fritidsfartøjer (40 CFR Part 1042), og for SI-motorer fastsættes grænseværdier vedanvendelse af de amerikanske EPA-emissionsstandarder for nye SI-motorer til brug i ikke-vejgående køretøjer, i udstyr og i fartøjer (40 CFR Part 1045).CO-grænseværdierne lempes en smule til gengæld for at opnå en betydelig reduktion af andreluftforurenede stoffer og for at sikre, at industriens overensstemmelsesomkostninger fortsat står irimeligt forhold til målet.For at give industrien mulighed for at tilpasse motorerne til de nye teknologier indeholder forslageten overgangsperiode på 3 år for alle motorfabrikanter samt en yderligere 3 års overgangsperiode forsmå og mellemstore motorfabrikanter, der i EU markedsfører SI-udenbordsmotorer på op til 15 kW.Den generelle overgangsperiode afspejler den fleksibilitet, der er vist i USA, samt det tidspunkthvor grænseværdierne vil finde fuld anvendelse i USA.Den yderligere overgangsordning for SMV’er skyldes hensynet til SMV’ernes sårbare situation,idet sektoren for fritidsfartøjer først og fremmest består af små og mellemstore virksomheder (over95 %). Markedsandelen for SMV fabrikanter af SI motorer i EU er på verdensplan ca. 0,5 %, så denafbødende foranstaltning vil kun have marginal virkning på markedet. Kommissionen vurderer, atafbødningsforanstaltningen undgår et ellers forventeligt tab på under 100 arbejdspladser i EU.Forslagets grænseværdier for motorers støjemissionStøj fra både er resultat af en kombination af faktorer. Kommissionen vurderer, at reduktion af énfaktor som fx motorstøj ikke nødvendigvis vil medføre den forventede reduktion af den samledestøj. Samtidig vil en reduktion påføre fabrikanterne store overensstemmelsesomkostninger.Kommissionen foreslår således, at de eksisterende støjkrav til fartøjerne fastholdes. Ved siden afdisse vil der kunne etableres skræddersyede nationale støjforanstaltninger knyttet til anvendelsen,der er specielt tilpasset de områder, som fartøjerne sejler i hvert enkelt land (=typisk reguleret vedfart- eller afstandsgrænser).Konstruktionskrav:Der vil blive indført et nyt krav om obligatorisk montering af holdingtanke i fartøjer med toilet forat bidrage til beskyttelse af havmiljøet.Vurdering efter bygning og privat importør:Direktiv 94/25/EF indeholder regler om vurdering af fritidsfartøjer efter bygning, som udføres af enfysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, som markedsfører produktet, i tilfælde hvorhverken fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant opfylder forpligtelserne med hensyn til

at vurdere produktets overensstemmelse med direktivet. Af hensyn til konsekvensen vil det værehensigtsmæssigt at udvide denne procedure til at omfatte ikke blot fritidsfartøjer, men ogsåpersonlige fartøjer. Af hensyn til klarheden bør det specificeres, af hvem og i hvilke situationerproceduren kan anvendes.Endelig er der, for at sikre det bemyndigede organs pålidelige vurdering af produktetsoverensstemmelse med hensyn til vurderingen efter bygning, behov for at udvide forpligtelserne forden person der anmoder om vurdering efter bygning, til at levere dokumenter til det bemyndigedeorgan. Vedkommende vil skulle levere alle de dokumenter, der er nødvendige for at vurdereproduktets overensstemmelse.CE-mærkning:Dette direktiv fastsætter regler for CE-mærkning af vandfartøjer, komponenter og motorer. I forholdtil direktiv 94/25/EF er det hensigtsmæssigt at udvide forpligtelsen til at foretage CE-mærkning tilogså at omfatte alle indenbordsmotorer og hækmotorer uden integreret udstødningssystem.RapporterFor at styrke overvågningen af dette direktiv og dets virkninger vil der blive indført en nyforpligtelse for medlemsstaterne til hvert femte år at indsende en rapport om direktivets anvendelsetil Kommissionen.Tilpasning af direktivet om fritidsfartøjer til EUs nye retlige rammer og gældendeoverensstemmelsesvurderingsprocedurer:Den 9. juli 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet to retsakter vedrørende markedsføring afprodukter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravenetil akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer formarkedsføring af produkter.Forordningen fastlægger tværgående bestemmelser om akkreditering afoverensstemmelsesvurderingsorganer, om CE-mærkning og om EU-rammerne formarkedsovervågning og kontrol af produkter, der kommer ind på EU-markedet. Forordningenfinder også anvendelse på produkter, der er omfattet af dette direktiv. Af hensyn til klarheden eranvendelsen af forordningen udtrykkeligt nævnt i dette direktiv.Overensstemmelsesvurderingsprocedurer:Erfaringen har vist at for at tage hensyn til behovene i forbindelse med fabrikation, er dethensigtsmæssigt at give mulighed for et større valg med hensyn til certificeringsprocedurer endtidligere i følgende tilfælde:for fritidsfartøjer i kategori C med en skroglængde på 12-24 m, hvor der er blevet anvendtharmoniserede standarder.for komponenter.for så vidt angår overensstemmelsesvurdering af udstødningsemissioner og støjkrav henvisesder til en skelnen mellem tilfælde, hvor der er anvendt harmoniserede standarder, og tilfælde,hvor sådanne ikke er anvendt. I sidstnævnte tilfælde er det berettiget at kræve en strengereoverensstemmelsesvurderingsprocedure end i førstnævnte tilfælde.Komitologi og delegerede retsakter:

For at tage hensyn til Lissabontraktatens bestemmelser om delegerede retsakter indgår reglerne forvedtagelse af delegerede retsakter i direktivet. Desuden er der komitologiregler forgennemførelsesretsakter (undersøgelsesprocedure).3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da direktivetallerede harmoniserer markedsføringen af fritidsfartøjer, og medlemsstaterne ikke kan træffeindividuelle foranstaltninger med hensyn til sikkerhedskrav og krav til begrænsning af udstødnings-og støjemissioner. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Det eksisterende direktiv er gennemført i Danmark ved bekendtgørelse nr. 1535 af 22. december2004 om regulering af støj og luftemissioner fra fritidsfartøjer, samt i meddelelse fraSøfartsstyrelsen. De foreslåede direktivændringer vil skulle indføres i dansk ret ved en revision afbekendtgørelsen og meddelelsen.Forslagets økonomiske konsekvenser:Forslagets økonomiske konsekvenser er alt væsentligst knyttet til udstødningsemissionerne.Kommissionen vurderer, at det samlede økonomiske nettoudbytte i EU er på 5,7 M€ til 34,9 M€ perår, baseret på en anslået samlet overensstemmelsesomkostning på 3,8 M€ til 13 M€ per år og ensparet skade på 9,5 M€ til 47,9 M€ per år.Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. EU Kommissionenskonsekvensanalyse antager, at der er engangsadministrationsomkostninger på 270.000 € forfællesskabet samlet. Udgiften knytter sig alt væsentligst til en ny 5-årig rapporteringsforpligtelse.Danmarks udgifter hertil finansieres indenfor Miljøstyrelsens og Søfartsstyrelsens egne rammer.Det er på nuværende tidspunkt Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen, der fører tilsyn med området. Detvurderes ikke, at forslaget indebærer direkte behov for en ændring af tilsyn.Erhvervsadministrative konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Konsekvensanalysen indeholder ikke en vurdering af, hvordan omkostningerne og gevinsterneforbundet med forslaget er fordelt på medlemslandene. Et tilnærmet bud herpå kan opnås f.eks. vedat anvende en vægtning af omkostninger efter andel af BNP. Danmarks BNP udgør omkring 2 % afEUs samlede BNP, og det samlede økonomiske nettoudbytte for Danmark vil derfor være på 0,11 –0,70 M€ per år. Det skal dog bemærkes, at der i beregningen af det økonomiske nettoudbytte for EUikke er taget højde for de negative effekter forslaget har på CO emissionen.Det vurderes, at forslaget kun vil have marginal betydning for beskæftigelsen i branchen på EUniveau. Det er ikke her anslået, hvordan denne effekt er fordelt på medlemslandende. Det vurderesdog, at forslaget kun har en meget begrænset betydning for branchen i Danmark, idet den danske

branche for fritidsfartøjer kun udgør en mindre del af den samlede økonomiske aktivitet i Danmark(0,18% af Danmarks BNP og 0,18% af Danmarks samlede beskæftigelse).En eventuel skærpelse af det fremlagte forslag vurderes at ville føre til en vis skabelse af yderligerearbejdspladser, da danske teknologiproducenter vil kunne levere det efterbehandlingsudstyr, somskrappere krav vil nødvendiggøre.Beskyttelsesniveau:Det vurderes umiddelbart, at forslaget samlet har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.Grænseværdier for luftemissionerne vil samlet blive strammet. Grænseværdier for støjemissionerfastholdes på eksisterende niveau. Tekniske krav strammes samlet set.6. HøringForslaget er udsendt i almindelig høring den 9. august 2011 med frist til den 6. september 2011. Derer modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet Forbrugerrådet som ikke har haft bemærkninger tilforslaget.Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget, hvorfra der er modtaget følgende bemærkninger:3F støtter den foreslåede danske holdning. Forsikring & Pension har ingen bemærkninger tilKommissionens forslag. DI er tilfreds med, at indstillingen giver støtte til tilpasning af direktivet tilEuropa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/768/EF, idet DI dog bemærker sig følgendeafvigelser fra denne i fritidsfartøjsforslaget: 1) Begrebet private importører er en nyskabelse, hvisregler kan blive ganske dyr for en privat importør, og 2) en mulig forskellighed mellem krav til CE-mærkning og overensstemmelseserklæring. DI har endvidere spurgt til grundlaget for vurdering afde erhvervsmæssige omkostninger.Sagen var sat til drøftelse på møde i miljøspecialudvalget den 26. september 2012, hvor der ikke varbemærkninger til forslaget.

7. ForhandlingssituationenForslaget er blevet behandlet tre gange i Rådets tekniske harmoniseringsgruppe. Der har især væretfokus på tilpasningen til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/768/EF, på definitionen afprivate importører, på designkategorier samt omfanget af delegation til Kommissionen. En rækkelande har ønsker om mindre justeringer af forslaget. Der er dog overordnet tilslutning til forslagetsbalance mellem konkurrenceevne, det indre marked og miljø.Det cypriotiske formandskab stiler mod en førstelæsningsenighed med Europa Parlamentet i 2012.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er enig i relevansen af en regulering afområdet.Luftemissionerne fra fritidsfartøjer udgør kun et marginalt bidrag til de samlede emissioner (blot 1-4% af transportsektorens bidrag til de samlede emissioner i Danmark), og har derfor meget lillebetydning for den samlede indsats for renere luft. Luftemissionerne fra fritidsfartøjer er mere etlokalt problem, som direktivet umiddelbart kun marginalt vil reducere.

For så vidt angår nye krav til luftemissioner er der logik i at forsøge at harmonisere med denordamerikanske markedskrav, da det vil reducere omkostninger for producenterne at leve op tilmiljøkravene.Ved en sammenligning med andre anvendelsesområder synes de foreslåede grænseværdier dogumiddelbart ikke særligt ambitiøse. Motorer til hæk- og indenbordsmontering er med få undtagelserstandardmotorer, som er udviklet på basis af motorer til biler, busser eller lastvogne. Det synesderfor umiddelbart relevant, at emissionskravene til fritidsfartøjer sammenlignes med dem, derstilles til disse køretøjer. Skærpede emissionskrav vurderes kun i mindre grad at ville påvirkeSMV’erne, da den enkelte producent af fritidsfartøjer kun i begrænset omfang vil skulle tilpassemotorerne. Kommissionens vurdering er således også, at under 100 arbejdspladser i EU vil blivepåvirket af strammere emissionskrav.Der stilles i dag de samme emissionskrav til benzin og dieseldrevne vare- og personbiler, så detsynes derfor ikke umiddelbart nødvendigt, at der for fritidsfartøjer er mere lempelige krav tilbenzinmotorer end til dieselmotorer.Endeligt er det vanskeligt at se den tekniske eller miljømæssige begrundelse for, at fritidsfartøjerskal have lempeligere grænser end de potentielle fremtidige regler for kommercielle fartøjer. Dsv.at kommende krav til fartøjer på indre vandveje under direktivet for ikke-vejgående maskiner samtIMOs kommende krav under MARPOL Annex VI bør overvejes ift. også fritidsfartøjer.For så vidt angår støjbelastning i omgivelserne har Kommissionen ret i, at denne i høj grad kanreguleres ved hjælp af lokale fart- og afstandsgrænser. Det er også korrekt, at muligheden for herigennem at kunne opnå miljøfordele er langt bedre, når der samtidig er fastsat krav til støjemissionfra fartøjerne, end hvis der ikke er krav til emissionen. Disse fordele kan naturligvis også opnås,hvis kravene til støjemission skærpes. En skærpelse af kravene til den udsendte støj er erfaringsvistgenerelt et effektivt værktøj til at reducere støjen i omgivelserne. Der er dog i Danmark ikkeerfaring for, at støj fra fritidsfartøjer opleves som et væsentligt miljøproblem.Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juli 2008 en ”varepakke” bestående af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning 2008/765/EF om akkreditering og markedsovervågning samt Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse 2008/768/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter.Forordningen trådte i kraft den 1. januar 2010, mens afgørelsen, der ikke har direkte juridiskbetydning, er designet til at skulle bruges som en værktøjskasse i relation til ny og revideret EU-produktlovgivning, der fastsætter fælles bestemmelser for markedsføring af produkter.Fra dansk side har man en proaktiv interesse i at få bestemmelserne i afgørelsen implementeret iEU’s produktlovgivning. Implementeringen af afgørelsen vil sikre harmoniserede begreber ogprocedurer for EU-lovgivningen på produktområdet og dermed være med til at skabe størregennemsigtighed samt et mere konsistent og sammenhængende regelgrundlag til gavn forvirksomhedernes konkurrenceevne. Implementeringen af afgørelsen vil desuden være med til atsikre en mere klar og entydig placering af ansvar og forpligtelser hos de forskelligeerhvervsdrivende i distributionskæden, hvilket skaber mere sikre markeder for f.eks. forbrugere,arbejdstagere og miljøet samt reducerer risikoen for uens eller svigtende markedskontrol imedlemsstaterne.