Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del Bilag 93
Offentligt
1281501_0001.png
1281501_0002.png
1281501_0003.png
1281501_0004.png
RESUMÉ: LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER2007-2011
Lønforskellene mellem kvinder og mænd har i Danmark såvel som rundt i Europaligget på et vedvarende højt niveau. Men hvordan har disse lønforskelle udvikletsig i de senere år?
RESULTATERRapportens væsentligste resultater er følgende:
I 2011 er bruttolønforskellen på hele arbejdsmarkedet på 13-17 pct.,afhængigt af lønbegreb.Den korrigerede lønforskel, dvs. den tilbageværende lønforskel – efter at derer taget højde for kvinders og mænds forskellige fordeling på fx uddannelse,erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion – er på 4-7 pct.
Bruttolønforskellene er faldet både på hele arbejdsmarkedet og påsektorniveau i perioden 2007-2011.Bruttolønforskellene på hele arbejdsmarkedet er påvirket af kon-junkturudviklingen.Bruttolønforskellene er samlet set faldet siden 1997. Faldet er mest markant iden offentlige sektor, mens faldet på arbejdsmarkedet som helhed er relativtbeskedent.
Bag faldet i bruttolønforskellene i perioden 2007-2011 ligger markanteforskydninger i kvindernes favør mht. uddannelseslængde (staten) ogerhvervserfaring (den kommunale/regionale sektor). Forskydningerne mht.uddannelse medvirker samtidig til, at kvindernes placering på ar-bejdsmarkedet,dvs. deres fordeling på sektorer, brancher og arbejds-funktioner, i højere gradend tidligere ligner mændenes.
PERSPEKTIVERBruttolønforskellen i Danmark ligger på niveau med lønforskellene i EU somhelhed samt Sverige og Norge. Det seneste fald i bruttolønforskellen svarer også
til udviklingen i både EU som helhed og Sverige, mens der er større udsving ibruttolønforskellen i Norge.
Over tid er der større udsving i bruttolønforskellen på hele ar-bejdsmarkedet, enddet er tilfældet på sektorniveau. Konjunkturudviklingen bidrager således tilforskydninger mellem sektorerne, hvad angår relative lønninger, antal ansatte ogkønssammensætning – forskydninger, der påvirker bruttolønforskellene påarbejdsmarkedet som helhed.
Trods faldet i bruttolønforskellen fra 2007 til 2011 er den korrigerede lønforskel i2011 på niveau med forskellen i 2006. Med andre ord er størrelsen af den del aflønforskellen, der ikke kan tilskrives, at de to køn er forskellige mht. fxuddannelse, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet, uændret iperioden. Betydningen af ’andre kønsforskelle’ – herunder dels forskelligaflønning trods ens fordeling på en række målbare forhold som fxuddannelsesniveau, dels kønsforskelle mht. ikke-målbare karakteristika som fxuformelle kvalifikationer som samarbejdsevne og kundeforståelse – er såledesden samme. Imidlertid steg den kor-rigerede lønforskel i perioden 1997-2006,dvs. at væksten i, hvor meget af bruttolønforskellen der kan tilskrives ’andrekønsforskelle’, er ophørt.
Tidligere var der en forestilling om, at hvis kvinder blev lige så højt uddannet sommænd, ville det bidrage væsentligt til at reducere lønforskellene mellem de tokøn. Der er imidlertid fortsat relativt store lønforskelle mellem kvinder og mænd,på trods af at kvinderne for flere år siden har overhalet mændene, når det gælderden gennemsnitlige uddannelseslængde. Resultaterne for de seneste år viser dog,at kvindernes stigende forspring mht. uddannelseslængde er medvirkende til atreducere lønforskellene.
Bidraget fra uddannelseslængde til faldet i bruttolønforskellen fra 2007 til 2011hænger sammen med, at kvinderne fra år til år får mere uddannelse endmændene. Det kan dog ikke udelukkes, at lønafkastet af et givet
uddannelsesniveau samtidig stiger. Der er behov for yderligere analyser for atundersøge, om en sådan stigning finder sted.
I forhold til den fremtidige udvikling i bruttolønforskellen og betydningen afuddannelse i denne forbindelse tegner der sig to potentielt modsatrettedeperspektiver: For det første er lønforskellene mindre blandt de yngre (25-39 år)end blandt de ældre (40-59 år) lønmodtagere, hvilket bl.a. kan tilskrives, atkvinders forspring mht. uddannelseslængde er størst i den yngre aldersgruppe.For det andet er bruttolønforskellene størst blandt lønmodtagere med enforholdsvis høj gennemsnitsløn, nemlig blandt lønmodtagere enten medledelsesarbejde eller med arbejde, der forudsætter viden på det højeste niveaueller på mellemniveau inden for det pågældende område. Med andre ord finder vide største bruttolønforskelle mellem kvinder og mænd blandt de mestveluddannede på arbejdsmarkedet. Et springende punkt, i forhold til ombruttolønforskellene fortsat vil reduceres i de kommende år, er derfor bl.a., omkvindernes stigende forspring mht. uddannelse i tilstrækkeligt omfang indebærer,at deres aflønning i forhold til mændene forbedres.
Reduktionen af bruttolønforskellen på hele arbejdsmarkedet si-den 1997 står ikontrast til det hidtidige billede af, at lønforskellene mellem kvinder og mændvedvarende ligger på et højt niveau – om end faldet er relativt begrænset.Sammenlignelige opgørelser af bruttolønforskellen i perioden 1997-2010 har gjortdet muligt i denne rapport at belyse udviklingen på tværs af konjunkturudsving –udsving, der hidtil har gjort det vanskeligt at vurdere udviklingstendenserne.
Resultaterne i denne rapport er især relevante for politikere, embedsmænd,faglige organisationer, interesseorganisationer og forskere, der beskæftiger sigmed ligelønsproblematikken.
GRUNDLAG
Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik
Datamaterialet omfatter lønmodtagere på hele arbejdsmarkedet, bortset fralandbrug og fiskeri og private virksomheder med mindre end 10fuldtidsbeskæftigede
Datamaterialet er afgrænset til ansatte i alderen 25-59 årPersoner med flere ansættelsesforhold i løbet af et år indgår mere end éngang i datamaterialet for det pågældende år
• Sammenhængen mellem bruttolønforskellene og de to køns fordeling på bl.a.uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion er belyst vha.dekomponeringsanalyse.