LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 92: SFI-rapport 13:22 - Øremærkning af barsel til fædre

ØREMÆRKNING AF BARSEL TIL FÆDRE.ET LITTERATURSTUDIE.Afdelingsleder: Lisbeth PedersenAfdelingen for beskæftigelse og integrationISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-181-3e-ISBN: 978-87-7119-182-0Layout: Hedda BankForsidefoto: ColourboxOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDStadigt flere fædre benytter retten til forældreorlov, men det er fortsatmødrene, der i gennemsnit benytter størstedelen af forældreorloven.Samtidig benytter nogle fædre slet ikke retten til forældreorlov, selvomde opfylder kravene for modtagelse af barselsdagpenge.I januar 2013 nedsatte regeringen et udvalg om øremærkning afen del af forældreorlovsperioden til fædre. Udvalget har haft til formål atafdække og analyse relevante problemstillinger i relation til en sådanøremærkning til fædre.Udvalgets sekretariat har bedt SFI bistå udvalget med et littera-turstudie, hvori de nordiske erfaringer med en øremærkning af barsel tilfædre bliver gennemgået.Litteraturstudiet er gennemført af videnskabelig assistentcand.mag. Sara Jul Jacobsen og forsker cand.polit., ph.d. Alice HeegaardKlynge. Seniorforsker cand.adm.pol., ph.d. Helle Holt har været projekt-leder. Forskningsbibliotekar Kurt Mathiesen har bistået ved litteratur-søgningen.Professor Tine Rostgaard, Aalborg Universitet har været lektørpå studiet. Hun takkes for gode og konstruktive kommentarer.København, august 2013JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉStadigt flere fædre benytter retten til orlov, men det er fortsat mødrene,der i gennemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Af regerings-grundlaget fremgår det, ”at regeringen vil øremærke op til tre måneder afden betalte barselsperiode til manden”.Dette litteraturstudie afdækker erfaringer i relation til øremærk-ning af en del af forældreorlovsperioden til faderen eller partneren. Litte-raturstudiet belyser, hvilke erfaringer man har gjort sig i Danmark og i deandre nordiske lande med øremærket barsel til fædre, og hvilke faktorer,der har betydning for forældrenes barselsadfærd.RESULTATER

I alle de nordiske lande er der en del af barselsorloven, der er forbeholdtmoderen, en del, der er forbeholdt faderen, samt en periode til deling. IIsland, Sverige, Norge og Finland er en del af forældreorloven øremær-ket til fædre – de såkaldte ”fædrekvoter”. Denne del af orloven bortfal-der, hvis ikke fædrene anvender den. Danmark har kun reserveret orlovtil fædre lige efter fødslen sammen med mødrene.De nordiske erfaringer viser, at en øremærkning af orloven tilmænd medfører, at flere fædre tager en del af den tid, der er øremærkettil dem. Imidlertid tager de ikke særligt meget af den forældreorlov, derer til deling. Det er stadig moderen, der tager den. På Island, hvor fædre

stort set ikke tog barsel før fædrekvoten, har kvoten dog også haft be-tydning for fædres andel af forældreorloven.Dette litteraturstudie peger på fire dominerende forklaringer påfordelingen af orloven:Økonomien i familierne:Økonomi har stor betydning for fordelingen afbarselsorloven og muligheden for at få løn under barsel vil givet vis på-virke mandens brug af en orlovsordning. Sammenhængen mellem øko-nomi og brug af barsel er dog ikke helt enkel, idet beslutningen om for-delingen af barsel bestemmes i et samspil mellem bl.a. økonomiske ogkulturelle faktorer.Orlovsordningernes udformning:Den overordnede konklusion er, at et stigen-de antal fædre tager en del af den øremærkede tid, de bliver særligt tildelt,når en del af orloven øremærkes til dem. Derudover viser litteraturen, atlovgivning på området især kan få betydning for mænds brug af barselnår 1) kravene for at være berettiget til betalt barsel omfatter så mangefædre som muligt, 2) fædrekvoterne tilbyder en stor mængde øremærkettid, der ikke kan overføres til partneren, 3) der er en lang betalt barsels-periode til deling, 4) der er mulighed for fuld lønkompensation og 5) derer fleksibilitet i placeringen af orloven.Fædres og mødres orlovsadfærd på arbejdsmarkedet:Når der indføres en lov omøremærkning af barsel til mænd, bliver den normsættende for orlovs-adfærden. Det betyder, at lovgivningen er med til at normalisere, at fædretager orlov, men lovgivning signalerer også, hvad der er en passende or-lovslængde.Det viser sig også, at barselsorlov primært opfattes som noget,mødre tager, og i forlængelse heraf skal fædre ofte gennem forhandlingermed deres respektive arbejdsgivere, der ikke nødvendigvis anerkendermænds ønske om barselsorlov som en rettighed, selvom det er det.Forhandlinger i familien:Mødres uddannelsesniveau har betydning for for-delingen af orloven. Mødre med længere eller lige så lang uddannelsesom deres partner deler oftere orloven, end det sker i andre par, hvormødrene har en kortere uddannelse end fædrene. Jo højere uddannelsefædrene har, desto større er sandsynligheden for, at fædrene tager fædre-

kvoten, mens fædre i lederstillinger har en lavere sandsynlighed for attage denne.Endelig viser effektstudier fra Norge og Sverige, at en øremærk-ning af barsel til mænd får et stigende antal mænd til at tage barsel.Mændene tager imidlertid ikke en barsel, der går udover kvotens grænse.Den samlede konklusion i de gennemgåede studier er, at antallet af fædre,der tager barsel stiger, hvis en del af orloven øremærkes til dem, men atde ikke i særlig stor udstrækning øger længden af deres barsel udover sel-ve øremærkningen. Samtidig står det lige så klart, at den del af forældre-orloven, der er til deling mellem forældrene, forsat primært tages af mød-rene. Hvor Sverige, Norge, Finland og Island har øremærket en del afbarselsorloven til fædre, skiller Danmark sig ud ved kun at have reserve-ret en kort periode til fædre i forbindelse med fødslen.Hvis man i Danmark fx vælger at ændre lovgivningen, som detdet fremgår af regeringsgrundlaget, så vil danske fædre formentlig ligesom deres nordiske brødre betragte øremærkningen som en rettighed ogbruge en del af den, ligesom de sandsynligvis ikke i særlig stort omfangvil øge længden af deres andel af orloven til deling.Erfaringerne viser endvidere, at finansieringen har betydning forfamiliens valg og dermed også på, hvem der tager barselsorlov. Således erfædres brug af orlov steget, når fædre får fuld løn under orloven. Fleksi-bilitet i placeringen af fædrekvoten har også vist sig at have en positivbetydning for fædrenes brug af fædrekvoten.Vi kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed udtale os om,hvordan brugen af barselsorlov påvirker forældrenes arbejdsudbud, lige-som effekten for familiens og børnenes trivsel kun er sparsomt belyst.En mulig forklaring på studiernes uklare resultater kan være, at de struk-turelle og kulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter, atden nye lovgivning er trådt i kraftGRUNDLAGPERSPEKTIVER

SAMMENFATNING OGKONKLUSIONStadigt flere fædre benytter retten til orlov, men det er fortsat mødrene,der i gennemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Samtidig be-nytter nogle fædre ikke retten til forældreorlov, selvom de opfylder kra-vene til at modtage barselsdagpenge. Af regeringsgrundlaget fremgårdet, ”at regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte bar-selsperiode til manden”. Beskæftigelsesministeriet har bedt SFI om atudarbejde et litteraturstudie, der kan belyse de centrale temaer til ”Ud-valget vedrørende øremærkning af en del af retten til barselsdagspenge iforældreorlovsperioden”.

Fra 1. januar 1981 fik kvinder ret til fire ugers graviditetsorlov før føds-len og 14 ugers barselorlov efter fødslen efter barselorlovsloven.1I 1984og 1985 blev orloven forlænget med to ugers fædreorlov i forbindelsemed fødslen og 10 ugers forældreorlov, som forældrene kunne dele.I 1998 fik danske fædre øremærket to uger af den samlede bar-selsorlov, der samtidig blev forlænget til 26 uger. Derudover havdefædrene – dengang som nu – to ugers øremærket barselsorlov efter føds-len. I 2002 blev de to uger, der var øremærket til fædrene af den samledebarselsorlov, afskaffet, samtidig med at den samlede barselsorlov blevudvidet til 52 uger. I den danske barselslovgivning, som den blev vedta-get i 2002, er fire uger før og 14 uger efter fødslen altså reserveret tilmoderen, imens to uger er reserveret til faderen omkring barnets fødsel.Derudover har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov hver og 32 ugersbarselsdagpenge tilsammen, som de kan fordele mellem sig, som de vil.Litteraturstudiet viser, at de to ugers øremærkning til fædre fra1998-2002 betød, at andelen af fædre på orlov i uge 25 og 26 efter føds-len blev tredoblet i samme periode. Således steg andelen af fædre på or-lov fra 7 pct. til 21 pct.. De danske erfaringer er således, at en øremærk-ning af barsel til mænd får et stigende antal mænd til at tage barsel. Litte-raturstudiet viser endvidere, at forældreorloven primært tages af moderen.Når det kommer til spørgsmålet om, hvilke fædre der tager bar-selsorlov, viser litteraturen endvidere, at det især er toplederne og løn-modtagere på højeste niveau samt offentligt ansatte, der benytter sig afdenne ret. De offentligt ansatte fik i 2008 ret til seks ugers øremærketforældreorlov med fuld løn i overenskomsterne.NORDISKE ERFARINGER

I forbindelse med de nordiske erfaringer belyser vi barselslovgivningensudformning i Norge, Sverige, Island og Finland samt de enkelte landeserfaringer med fædres brug af barsel. Her viser litteraturen, at orloven ialle de nordiske lande er opdelt i en periode til moderen, en periode tilfaderen og en periode til deling. Dog er der forskel på længden af de treperioder, og især er der forskel på, hvor lang tid der er øremærket til fa-deren.I Sverige har forældrene ret til orlovsydelser i 480 dage. 60 dageer reserveret til mor, og 60 dage er reserveret til far. De resterende 3601. Barselorlovsloven nr. 234 af 4. juni 1980.

dage kan forældrene fordele, som de vil. I Norge har forældrene tilsam-men ret til 47-57 ugers barsel. Tre uger før og seks uger efter fødslen erforbeholdt mor, og 14 uger er forbeholdt far. Resten af ugerne kan for-ældrene fordele mellem sig. I Island har fædre og mødre hver ret til tremåneders barselsorlov. Derudover har forældrene ret til tre måneder,som de selv kan fordele mellem sig. I december 2012 besluttede det is-landske parlament imidlertid at udvide ordningen til fem måneder tilmoderen, fem måneder til faderen og to måneder til deling (HK, 2012;Einarsdóttir & Pétursdóttir, 2012; Gislason, 2007). Denne ordning skaleftersigende indfases mellem 2013 og 20162. Finland indførte i 2003 densåkaldte fadermåned, der betød, at fædre, der tog to uger af den fællesbarselsorlov efterfølgende fik to bonusuger oveni. I 2010 blev ”fadermå-neden” forlænget, så fædre, der tager to uger af den fælles orlov nu fårfire uger ekstra oveni. Imidlertid har Finland fornylig vedtaget, at finskefædre kan tage seks ugers barsel, uden at det tager tid fra den samledebarselsorlov. Hermed behøver fædre ikke tage to uger af den fælles orlovfor at få deres ekstra fire uger. Denne ændring kan sammenlignes med enreel fædrekvote, idet finske fædre nu har en individuel ret. I Sverige,Norge, Island og Finland kan retten til den øremærkede barsel ikkeoverdrages til moderen. Fædrenes barselsperiode bortfalder altså, hvisfaderen ikke ønsker at benytte den øremærkede tid.Danmark skiller sig ud ved ikke at have øremærket en del af or-loven til fædre, men kun have en relativt kort periode afsat til fædreneumiddelbart efter barnets fødsel.Ifølge litteraturen bliver Island med sin nuværende ordning påtre måneders øremærket orlov til henholdsvis mor og far samt tre måne-der til deling anset som foregangseksempel på, hvordan man via lovgiv-ning kan skabe forandring i praksis. I 2010 tog omkring 90 pct. fædre iIsland nemlig orlov, og i gennemsnit tog de en tredjedel af de i alt ni må-neders orlov (HK, 2012; Einarsdóttir & Pétursdóttir, 2012; Gislason,2007). Men også i Sverige og Norge har fædrekvoten haft en virkning.Eksempelvis indførte Sverige i 1995 øremærket barsel til fædre, og studi-er gennemført kort tid efter viser, at 90 pct. af de mænd, der blev fædre i1998, benyttede sig af denne ret (HK, 2012; Brandth og Kvande, 2012;Haas, Duvander & Chronholm 2012).

Litteraturen viser altså, at en overordnet erfaring fra de andrenordiske lande er, at flere fædre går på barselsorlov, når en andel af orlo-ven øremærkes til dem. Litteraturen viser også, at fædrene kun tager enlille del af den periode, der er til deling. Således oplevede Norge ligesomSverige kun en lille stigning i fædres brug af forældreorloven ved intro-duktionen af fædrekvoterne i 1995 og 2002. Her er Island imidlertid enundtagelse, idet islandske fædre næsten ikke tog barsel, før kvoten blevindført (endeligt) i 2003. Således tog de islandske fædre 3 pct. af foræl-dreorloven i 2000, mens dette tal var steget til 31 pct. i 2007 – blot 5 årefter, at kvoten var endeligt indført.FORKLARINGER PÅ MÆNDS BRUG AF BARSEL

Såvel danske som nordiske studier viser, at familiens økonomi har be-tydning for barselsfordelingen. Blandt disse studier konkluderer flere, atdet økonomiske aspekt er blandt de forklaringer, der har stor betydningfor fædres brug af barsel. Danske og udenlandske studier viser, at lønunder orlov har betydning for mænds brug af barsel. Også danske analy-ser fra virksomheder og forskellige brancher viser, at mænds brug af or-lov hænger tæt sammen med de ordninger, der i overenskomsterne erøremærket til dem og er med løn. Studierne peger imidlertid også på, atbrugen af orlov bestemmes i et samspil mellem socioøkonomiske ratio-nalitet og eksisterende ideologier om moderskab, faderskab og ligestilling.ORLOVSORDNINGERNES UDFORMNING

rettigheder og forvirres af, hvad reglerne er på henholdsvis lovgivnings-og overenskomstniveau.Endelig fremhæver studier, at en lovgivning på området især fårbetydning for mænds orlovsadfærd, når 1) kravene for at være berettigettil betalt barsel omfatter så mange fædre som muligt, 2) fædrekvoternetilbyder en stor mængde øremærket tid, der ikke kan overføres til partne-ren, 3) der er en lang betalt barselsperiode til deling, 4) der er mulighedfor lønkompensation og 5) der er fleksibilitet i placeringen af orloven.ARBEJDSMARKEDETS BEYDNING FOR BARSELSADFÆRD

Arbejdsmarkedet – herunder arbejdsmarkedskulturen og kønsarbejdsde-ling på arbejdspladsen – har betydning for adfærden. Danske studier vi-ser, at når fædre ikke har øremærkede rettigheder i den danske lovgivning,så tager fædre meget lidt barsel, fordi loven er normsættende. Øremærk-ning i lovgivningen er ifølge disse studier med til at normalisere, at ogsåfædre tager orlov, og de sender samtidig et stærkt signal til arbejdsmar-kedet om, hvad der er en ”passende” orlovslængde for fædre.Barselsorlov i Danmark, som i de andre nordiske lande, opfattesfortsat i høj grad som ”noget, kvinder tager”, og især bliver den del afforældreorloven, der er til deling, opfattet som ”mors orlov”. I forlæn-gelse heraf er barselsorlov til manden ikke opfattet som noget selvfølge-ligt, men noget, der, som nævnt ovenfor, skal forhandles med den re-spektive arbejdsgiver, hvilket ifølge litteraturen kan være vanskeligt medde forventninger, der er indlejret i de fleste arbejdspladskulturer omkvinders og mænds respektive forældreroller.FORHANDLINGERNE I FAMILIERNE SAMT FAMILIENS OG BARNETSTRIVSEL

Forældrenes opfattelse af egen og partners identitet og forældreroller iforhold til sammenspillet mellem familiepositioner og arbejdsmarkedethar stor betydning for mænds brug af barsel. Hvis moderen i forældre-parret ses som den primære omsorgsforsørger og faderen som den pri-mære økonomiske forsørger, vil moderen tage relativt mere orlov. Detafspejles fx i den nordiske forskning ved, at kvinder med længere ellerlige så lang uddannelse som deres partner oftere deler orloven med man-den, end tilfældet er for andre par. Imens der inden for den nordiske lit-teratur er ganske omfattende studier af sammenspillet mellem tilknytningtil familien og arbejdsmarkedet samt undersøgelser om ligestilling på

begge disse områder, er studier omhandlende opgavefordelingen i famili-en og barnets trivsel begrænset. Sidstnævnte kan skyldes, at de fleste stu-dier tager udgangspunkt i forældrene snarere end barnet som analyseen-hed, hvorfor der også kun er meget begrænset viden om betydningen affaderens barsel for børns trivsel. Studier viser dog, at selvom danske fæd-re kun tager en lille del af den samlede barselsorlov i forhold til de øvrigenordiske lande, så tilbringer de danske fædre i stigende grad mere tidsammen med deres barn. Endvidere viser analyser omhandlende opgave-fordeling og familiens trivsel, at familier, hvor fædrene ikke har tagetfædreorlov eller deltaget i familiens omsorgspraksis, når barnet er i 4-5-måneders-alderen, har større risiko for senere kernefamilieopløsning.Samme studie viser, at fædre efter en skilsmisse har større kontakt til de-res børn, hvis de har taget barsel.EFFEKTER AF AT INDFØRE ØREMÆRKET BARSEL TIL MÆND

Den sidste del af litteraturstudiet gennemgår effekterne af at indføreøremærket barsel til mænd i de nordiske lande. Afsnittet belyser 1) effek-terne på brugen af barselsorlov, 2) på efterfølgende løn og arbejdsudbudsamt på 3) holdninger til ligestilling i samfundet. Desuden belyser deteffekten af den øremærkede barsel til mænd på 4) familiens trivsel ogopgavefordeling samt på 5) børns trivsel.Analysen er baseret på studier, der finder effekter på et områdeved at sammenligne adfærden hos familier, der får et barn kortefterind-førelsen af en øremærket barsel til mænd med adfærden hos familier, derfår et barn kortførindførelsen af øremærket barsel. Man måler med an-dre ord ændringen hos familier, der har haft adgang til ordningen moden kontrolgruppe, der ikke har haft adgang til ordningen. Metoden harden styrke, at den måler den kausale effekt af at øremærke barsel tilmænd. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at effekterne målesunder helt bestemte betingelser, fx i form af kvotens længde, finansie-ringsform og tilrettelæggelse samt konjunkturer, forhold på arbejdsmar-kedet og offentlige daginstitutioner. Der er ikke fundet særskilte studierom fx betydningen af finansieringsformen eller samspillet mellem denøremærkede barsel til mænd og konjunkturerne. Resultaterne kan derforgive et fingerpeg, men ikke tages som et direkte udtryk for, hvilke effek-ter en eventuel øremærket barsel til mænd vil have i Danmark.Generelt er litteraturen om effekter af den øremærkede barsel tilmænd sparsom. Der findes kun effektstudier fra Norge og Sverige. Der

Studierne viser, at den øremærkede barsel til mænd fik flere fædre til attage orlov. Sverige introducerede i 1995 en måneds betalt øremærketbarsel til mænd og forlængede denne med en måned i 2002 samtidig med,at man udvidede den betalte barsel. I begge tilfælde betød det, at flerefædre gik på barsel, og at fædre øgede antallet af dage på barsel, dog kuninden for den øremærkede del af barslen. Sverige introducerede derud-over i 2008 en ’ligestillingsbonus’ til forældre, som lægges oven i foræl-dreydelsen, hvis forældrene deler nogle af de dage af barselsorloven, somikke er øremærket mor eller far. Dette havde ingen effekt på brugen afbarslen. Et dansk studie peger dog på, at økonomiske incitamenter kanpåvirke fædres brug af barsel, men om de økonomiske incitamenter haren effekt eller ej må formodes at afhænge af bl.a. incitamentets størrelse.EFFEKT PÅ LØN OG ARBEJDSUDBUD

Studierne kan ikke påvise en entydig sammenhæng mellem brug af barselog forældres løn og arbejdsudbud efter barslen. Et enkelt studie viser, atden øremærkede barsel til mænd sænker fædres løn efter barslen, mensadskillige finder, at den ingen effekt har på fædres løn. Ligeledes finderflere, at den øremærkede barsel ikke påvirker fædres arbejdsudbud. Stu-dierne viser tilsvarende tvetydige resultater, når det gælder mødres løn ogarbejdsudbud. Et studie viser, at den øremærkede barsel sænker mødresløn efter barslen, mens andre finder, at den ikke påvirker mødres løn.Hvad angår mødres arbejdsudbud, finder et studie, at mødres arbejdsud-bud falder, mens et andet finder, at mødres arbejdsudbud ikke ændres.Sammenfattende må vi konkludere, at vi på nuværende tidspunkt ikkekan udtale os med sikkerhed om sammenhængen mellem mænds brug afbarsel og forældrenes løn og arbejdsudbud. Det kan hænge sammen med,at strukturelle forandringer af denne type første ses længe efter de lov-givningsmæssige ændringer.HOLDNINGER TIL LIGESTILLING

Hvad angår familiens trivsel og opgavefordeling, viser de svenske ognorske studier, at indførelsen af den øremærkede barsel til mænd har eneffekt på nogle områder, men ikke på andre. Den øremærkede barselmindsker konflikterne i hjemmet og får fædre til at tage mere af arbejdetmed vasketøjet. Til gengæld har den ingen effekt på opgavefordelingen,når det drejer sig om at lave mad eller gøre rent. Den påvirker heller ikkesandsynligheden for skilsmisse eller fertiliteten i familien. Videre påvirkerden ikke antallet af sygedage hos hverken fædre eller mødre.BØRNS TRIVSEL

I forhold til børns trivsel viser et norsk studie, at den øremærkede barseltil mænd gennemsnitligt set ingen effekter har på børns kognitive evner.Resultatet varierer dog, når forfatterne kigger på forskellige undergrup-per. Den øremærkede barsel til mænd har øget børnenes kognitive fær-digheder i de familier, hvor faderen har en høj uddannelse i forhold tilmoderen. Modsat har øremærkningen ingen effekt på børnenes kognitivefærdigheder i de familier, hvor moderen har en høj uddannelse i forholdtil faderen, eller hvor forældrene har lige lange uddannelser. Der er ikkefundet studier, der handler om effekten på børns trivsel forstået sompsykisk og fysisk velbefindende.Sammenfattende må man konkludere, at effektstudierne viser, atindførelsen af en øremærket barselsorlov til mænd øger mænds brug afbarsel. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed udtale os om,hvordan brugen af barselsorlov påvirker forældrenes arbejdsudbud, lige-som effekten for familiens og børnenes trivsel kun er sparsomt belyst.En mulig forklaring på de uklare resultater kan være, at de strukturelle ogkulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter, at den nyelovgivning er trådt i kraft.

Litteraturgennemgangen viser, at den betalte orlov i alle de nordiske lan-de er opdelt i en periode til moderen, en periode til faderen og en perio-de til deling. Dog er der forskel på længden af de tre perioder, og især erder forskel på, hvorvidt der er øremærket en del til faderen. Imens Sveri-ge, Norge, Island og Finland har øremærket en del af barselsorloven tilmænd, skiller Danmark sig ud ved kun at have reserveret en kort periodei forbindelse med fødslen.Ifølge den danske litteratur, såvel som studier fra de andre nor-diske lande, er erfaringerne, at et stigende antal mænd tager barsel ved enøremærkning af barselsorloven, mens kun en lille del benytter sig af denperiode, der er til deling.Den nordiske litteratur opstiller endvidere forskellige forklarin-ger på mænds brug af barsel. Disse forklaringer kan sammenskrives i firehovedtyper:••••

Når det kommer til effektstudierne er konklusionen ligeledes, at denøremærkede barsel til mænd får flere fædre til at tage barsel, dog kun bar-sel inden for den øremærkede del. Effektstudierne kan ikke dokumentere,at øremærket barsel til mænd påvirker forældrenes efterfølgende løn ogarbejdsudbud. Det samme gælder i forhold til effekten på familiens triv-sel og fordeling af opgaver. Indførelsen af den øremærkede barsel tilmænd har ikke haft nogen effekt på børns kognitive evner gennemsnit-ligt set. Man skal dog i alle tilfælde være opmærksom på, at litteraturenom effekter af den øremærkede barsel til mænd er sparsom.

De nordiske erfaringer med øremærket barsel. Island, Norge og Sve-rige er meget langt fremme med såvel øremærkning af en del af for-ældreorloven og med individualisering af forældrenes rettigheder.Derfor er det vigtigt at trække på deres erfaringer med hensyn tilholdningerne til fædres barsel samt fædres og mødres brug af orlov.Særlige problemstillinger, der knytter sig til enlige forældre, forældre,der ikke bor sammen med deres børn samt homoseksuelle forældre.Der knytter sig særlige problemstillinger til afholdelse af orlov i rela-tion til enlige forældre, forældre, der ikke bor sammen med deresbørn samt homoseksuelle forældre. Derfor er det vigtigt at få truk-ket på den viden, der måtte være om denne gruppe af forældres sær-lige behov.Mulige økonomiske konsekvenser af ændringer i forældres barsels-adfærd.

Generelt er litteraturstudiet afgrænset til de studier og artikler, der be-handler øremærket barsel til mænd i Danmark, Sverige, Norge, Island ogFinland.I forhold til studiet omhandlende de danske og nordiske erfarin-ger samt de dominerende forklaringer på mænds brug af barsel har videsuden afgrænset litteraturen i forhold til udgivelsesdato. Således ind-drager denne del af litteraturstudiet udelukkende litteratur fra 2002 ogfrem til nu. Denne afgrænsning skyldes, at vi i forhold til mænds brug afbarsel ønsker at beskæftige os med nyere undersøgelser og litteratur, ogendvidere at den nyeste danske lovgivning på området trådte i kraft detteår. Sidst, men ikke mindst har vi afgrænset litteraturen til at være pådansk, svensk, norsk eller engelsk. Således medtages islandsk- og finsk-sproget litteratur ikke.Hvad angår effekterne af at øremærke barsel til mænd, har vi af-grænset studiet til analyser, der finder effekter ved at sammenligne ad-færden hos familier, der får et barn kortførogefterindførelsen af en øre-mærket barsel til mænd. Denne afgrænsning skyldes, at vi ønsker at kun-ne tale om kausale effekter af at øremærke barsel til mænd. Blandt andetundlader vi studier, der alene indeholder beskrivende analyser af sam-menhængen mellem den øremærkede barsel til mænd og fx brug af bar-selsorlov. Litteraturen omfatter forskningsartikler og forskningsbaserederapporter og artikler. Love og bekendtgørelser indgår ikke i materialet.Gennemgangen af de nordiske barselsorlovsordninger er således baseretpå forskningslitteraturen og giver derfor alene en overordnet gennem-gang af ordningerne til brug for den samlede vurdering af nordiske erfa-ringer og forskningsbaseret viden.

Endvidere er der fundet 34 poster på den bredere søgning på engelsklitteratur, hvor der er søgt på ”parental leave”. I alt er der således fundet65 poster i forskningsdatabasen.I bibliotek.dk er der søgt på studier, hvor ordet ”barselsorlov”indgår sammen med ordet ”mænd” eller ”fædre”. Her er der fundet 148poster inden for området. Efter at almene avisartikler er frasorteret den-ne søgning, er vi endt på i alt 104 relevante poster på bibliotek.dk.Ved at søge på mænd og fædre har vi fået frasorteret studier, derblot omhandler kvinders brug af barsel. Søgekriterierne er i forsknings-databasen såvel som bibliotek.dk. forsøgt udvidet, men idet det kun gavmeget få (og ikke relevante) ekstra hits, er litteratursøgningen afgrænsettil disse ord.Ud af den samlede søgning har vi valgt 34 studier. Disse 34 stu-dier indeholder alt, der ikke er egentlige effektstudier. Det vil sige egent-lige kvalitative studier, spørgeskemaundersøgelser og registerundersøgel-ser.Udvælgelsen af hvilken litteratur der synes særligt central, ogderfor er inddraget i litteraturstudiet, er sket med udgangspunkt i dentoneangivende litteratur på området. Her har vi dannet os et blik over,hvilke studier der konsekvent går igen og med sparring fra førende for-skere inden for området, har vi udvalgt de studier, der må anses sommest centrale i forhold til de spørgsmål, vi ønsker at besvare i dette litte-raturstudie.Opsummerende kan man derfor sige, at litteraturstudiet om dedanske og nordiske erfaringer samt de dominerende forklaringer påmænds brug af barsel består af 34 studier fra forskningsdatabasen såvelsom bibliotek.dk. Studierne er udvalgt på baggrund af deres relevans fordette litteraturstudie, hvilket er vurderet i samspil med førende forskereinden for forskningsområdet såvel som ud fra den eksisterende forsk-ningslitteratur.Hvad angår studier af effekterne af den øremærkede barsel tilmænd, har vi søgt i onlinedatabaserne Research Papers in Economics(REPEC) og EBSCO med følgende søgeord:•

REPEC har bl.a. publicerede artikler, arbejdspapirer, bøger og bogkapit-ler baseret på forskning i økonomi og relaterede emner. Databasen inde-holder mere end 1,4 millioner enheder fra 1.700 tidsskrifter og 3.700 se-rier af arbejdspapirer. EBSCO er en databasevært bestående af informa-tion fra mere end 300 forskningsdatabaser inden for en bred vifte af em-ner.Hvad angår søgeordene, har vi i REPEC søgt på emner, hvorordet ”parental” står tæt på ordet ”leave”. For EBSCO betyder angivel-sen SU, at vi har søgt på artikler, hvor emneordene er ”parental leave”.Tegnet ”*” angiver, at vi har søgt på alle ord, hvor fx ”fath” indgår på eneller anden måde, bl.a. father og fatherhood.Søgningen gav 126 hits i REPEC og 122 hits i EBSCO. Vi harlæst titel og abstract for disse hits og udvalgt 36 hits i REPEC og 13 fraEBSCO til nærmere gennemlæsning. Vi fandt også via referencer 5 sup-plerende artikler, som vi har læst nærmere. På baggrund af den samledepulje har vi ved gennemlæsning valgt de artikler, der handler om betyd-ningen af øremærket barsel til mænd, hvor effekten er fundet ved atsammenligne adfærden hos familier, der fik et barn kortførogefterre-formen, og som er på engelsk. Det førte til 10 artikler.

Rapporten er bygget op på følgende måde:Kapitel 3 beskriver den danske lovgivning samt de danske erfa-ringer med fædrenes brug af barsel.Kapitel 4 præsenterer de nordiske erfaringer, herunder barsels-lovgivningens udformning i Norge, Sverige, Island og Finland samt deenkelte landes erfaringer med fædres brug af barsel.Kapitel 5 beskriver de betingelser, der inden for litteraturenfremhæves som de primære forklaringer på fædres brug af barselsorlov –såvel i Danmark som i de andre nordiske lande.Kapitel 6 gennemgår effekterne af at indføre den øremærkedebarsel til mænd i de nordiske lande. Det drejer sig om effekten af øre-mærket barsel, på brugen af barsel og på løn og arbejdsudbud. Det drejersig også om effekten på familiens trivsel og opgavefordeling samt effek-ten på børns trivsel.

DANSKE ERFARINGERI dette kapitel beskrives den danske lovgivning samt de danske erfaringermed fædrenes brug af barsel (jf. kapitel 2 for redegørelse af hvilke kriteri-er studierne er valgt ud fra).BOKS 3.1Dansk terminologi på området.Graviditetsorlover den orlov, moderen tagerførfødsel.Barselsorlover den orlov, moderentagerefterfødsel.Fædreorlover den orlov, der er reserveret til faderen efter fødslen, imensforældreorlover den orlov, der er til rådighed for begge forældre. Imidlertid går de fire formerfor orlov under samme navn,barselsorlov, da de har oprindelse i samme lov om barsel.Kilde: (Rostgaard, 2011).

Som barselslovgivningen lyder nu (2013), har familien ret til en samletbarsel på 52 uger: Mødre har ret til fire ugers graviditetsorlov før fødslensamt 14 uger efter fødslen, imens fædre har ret til to ugers fædreorlov,der skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen. Efter den 14. ugeefter fødslen har hver forælder ret til forældreorlov på 32 uger. De kanfordele de 32 uger mellem sig, men den samlede orlovsperiode med fulddagpengedækning kan ikke overstige mere end 32 uger pr. familie (Rost-gaard, 2012; Deding, 2012). De 32 uger med dagpengeret skal holdesumiddelbart efter 14 ugers perioden, således at de er afviklet inden 46uger efter fødslen med mindre andet aftales med arbejdsgiver. Fædrenehar dog mulighed for at tage forskud på de 32 uger, selvom barnet endnuikke er fyldt 14 uger og derved påbegynde deres forældreorlov undermoderens barselsorlov (Rostgaard, 2012; Bloksgaard, 2011).FINANSIERING

Såfremt forældrene opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven, kan for-ældrene modtage den fulde barselsdagpengesats i sammenlagt 52 ugerunder den samlede graviditets-, barsels- og forældreorlov.Når det kommer til løn under barsels- og forældreorlov, er en-hver form for løn aftalt enten som et led i overenskomstforhandlingereller individuelt mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.Mødre har efter funktionærloven ret til halv løn i fire uger førforventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Dette gør sig gældende for allefunktionærer, uanset om de er ansatte i den private eller offentlige sektor.Funktionærloven giver ikke fædre eller adoptanter ret til lønnet forældre-orlov (Rostgaard, 2012; Olsen, 2007; Udvalget om øremærket barsel,2013).FLEKSIBILITET

hvis det aftales med arbejdsgiveren. Herved kan beskæftigede og selv-stændige i udgangspunktet forhandle sig til mere fleksible rettigheder,end ledige kan.Blandt andet kan begge forældre efter aftale med arbejdsgiverenudskyde op til 32 uger af forældreorloven. Den udskudte orlov kan af-holdes periodisk, det vil sige, at den kan holdes i perioder på timer ellerdage, men den udskudte orlov skal være udnyttet, inden barnet fylder niår. Hvis forælderen fratræder sit job, inden den udskudte orlov er holdt,er retten til orlov betinget af, at man indgår en aftale med sin nye ar-bejdsgiver om den resterende orlov.Forældre, der er beskæftigede eller selvstændige, har endvidereret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov. Kravet er imidlertid, at or-loven skal holdes i en samlet periode, inden barnet fylder ni år. Kun én afforældrene har ret til at udskyde orloven. Hvis den forælder, der har valgtat udskyde orloven, får nyt job, kan vedkommende tage den udskudteorlov med til den ny arbejdsgiver, der også skal respektere den.Forældrene kan også forlænge deres orlov ved nedsættelse afdagpenge. Alle har ret til at forlænge med otte uger, og beskæftigede ogselvstændige har ret til at forlænge med 14 uger. Kravet er, at forlængel-sen skal være samlet, og forældrene kan vælge at forlænge med otte eller14 uger, imens de ikke kan vælge en periode midt imellem.Forældrene kan genoptage arbejdet med og uden forlængelse aforloven. Beskæftigede forældre har mulighed for at genoptage arbejdethelt eller delvist under orloven, men det kræver aftale med arbejdsgive-ren. Beskæftigede eller selvstændige, der ikke har valgt at forlænge orlo-ven med otte eller 14 uger, kan få forlænget orloven med den tid, arbej-det delvist er genoptaget (Udvalget om øremærket barsel, 2013; Rost-gaard, 2012).TABEL 3.1Oversigt over orlovsordningen gældende fra 2002. Antal overlovsuger, fordelt påmor og far.MorFarOrlovsydelseKilde: Olsen, 2007.

De seneste tal fra Danmarks statistik viser, at 106.000 kvinder holdt bar-selsorlov med dagpenge før eller efter fødslen eller adoptionen, imens54.000 mænd gjorde det samme.4Det samlede antal dagpengeuger forfædre og mødre faldt med 2,2 pct. fra 2010 til 2011 (Danmarks statistik2012).5Når det kommer til den særlige to-ugers fædreorlov efter fødslen,viser tallene, at 34.096 fædre svarende til omkring 61 pct. af de 56.122børn, der indgår i analysen, i 2011 benytter sig af denne ret (Rostgaard,2012; Danmarks Statistik, 2012).I den forbindelse er det interessant, at 58 pct. af de adspurgtefædre i en undersøgelse fra Epinion svarer, at de har holdt to ugers barseleller derunder. 58 pct. af de fædre, der har holdt to ugers barsel eller der-under, ville gerne have holdt længere barselsorlov. Samme undersøgelseviser, at 20 pct. af de adspurgte fædre har holdt tre måneders barsel eller4. Statistikken bygger på kommunernes udbetaling af dagpenge (som kun modtages af erhvervsakti-ve – herunder arbejdsløse). Der er tidligere offentliggjort to typer af opgørelser: Den traditionelleopgørelse er kalenderårsbaseret og viser, hvor mange der – uanset tidspunktet for fødslen – harhaft orlovsdage i året. Den anden type tager udgangspunkt i de fødte børn. Det optælles så, hvormange orlovsdage der er holdt i forbindelse med fødslen – uanset om orloven er afholdt i for-skellige kalenderår (Danmarks Statistik, 2012).5. En del af forklaringen bag dette fald kan være, at antallet af nyfødte faldt med 7,0 pct. fra 2010 til2011. Det samlede udbetalte dagpengebeløb ved graviditet, fødsel og adoption i 2011 var 9.933mio. kr. – et fald på 2,8 pct. i forhold til 2010. Antallet af personer med dagpenge faldt med 2,4pct. for kvinderne og med 1,9 pct. for mænd, hvilket gav et samlet fald på 2,2 pct. Når antallet afkvinder, der i 2011 modtog dagpenge på grund af barsel, er langt større end tallet for fødte børni 2011 (der fødtes 58.998 børn i 2011), skyldes det, at flertallet af de kvinder, der fødte i 2010, ik-ke er færdige med at holde barselsorlov i 2011 og derfor tæller med i statistikken for både 2010og 2011 (Danmarks Statistik 2012).

mere, hvilket svarer til regeringens varslede øremærkning. 91 pct. af demsynes, at deres barselsperiode var passende (Djøf, 20126).Ser vi på forældreorloven på 32 uger, viser tallene fra DanmarksStatistik, at denne orlov især benyttes af mødrene. Fædrenes andel af detsamlede antal orlovsuger inden for de 32 uger udgør i 2011 7,2 pct., hvil-ket er en smule lavere end forrige år, hvor fædrene tog 7,5 pct. af foræl-dreorloven (Rostgaard, 2012; Danmarks Statistik, 2012). Således tager tretil fire gange så mange mødre som fædre forældreorlov, og deres orlovs-længde er næsten fire gange længere end fædrenes. For hvert nyfødt barni 2010, hvor mindst én af forældrene holdt orlov, holdt forældrene i 2010og 2011 i gennemsnit 301 dages orlov efter fødslen. I 2010 holdt faderende 26 dage og moderen de 276 (Rostgaard, 2012; Danmarks Statistik2012; Danmarks Statistik, 2011; Redder & Pedersen, 2013).I forhold til længden på barselen gælder det, at 37 pct. af børne-ne havde forældre, der holdt 41-47 ugers barsel, mens 22 pct. af børnenehavde forældre, der holdt den fulde længde, nemlig 48 ugers orlov i alt(faderens to ugers fædreorlov, moderens 14 ugers fødselsorlov samt 32ugers fælles orlov) (Rostgaard, 2012; Danmarks Statistik, 2012).Det er også interessant, i hvor høj grad mor og far har været påorlov samtidig, eller om forældrene har strukket den samlede orlovsperi-ode så langt som muligt. Ifølge Danmarks Statistik er langt størstedelenaf orloven taget på forskellige dage, da kun gennemsnitlig 20 dage af or-loven er taget sammen (heraf vil de 14 dage typisk være fædreorloven,der normalt tages lige efter fødslen).3.956 forældre – i langt overvejende grad kvinder – har udnyttetmuligheden for at forlænge orloven ved at genoptage arbejdet delvistunder deres barselsforløb de første 46 uger (Rostgaard, 2012; DanmarksStatistik, 2012).BRUG AF BARSEL INDEN FOR DE ENKELTE BRANCHER OG SEKTORER

En særkørsel fra Danmarks Statistik fra 2009-2010 viser, at der stadig erstore forskelle i danske mænds brug af barsel inden for de forskelligebrancher. Af tallene fremgår den gennemsnitlige orlovslængde i dage for6. Djøf har fået foretaget en undersøgelse af et repræsentativt udsnit af danske lønmodtageres hold-ninger, erfaringer og viden om egne vilkår, når det gælder barselsorlov. I studiet gengives hoved-resultaterne opdelt efter respondenternes uddannelse. 1.000 danskere har besvaret undersøgelsen,der er udført for Djøf af Epinion (Djøf, 2012). Undersøgelsen er inkluderet i litteraturstudiet,fordi den biddrager med relevant viden såvel som nye tal. Undersøgelsen synes valid og repræ-sentativ.

henholdsvis mænd og kvinder i forskellige brancher. Her ser vi, at imenskvindelige topledere og lønmodtagere på højeste niveau overordnet setholder kortere barsel end øvrige kvinder, er det lige omvendt for mæn-dene – hvor toplederne holder den længste orlov (Danmarks Statistik,2011).Når det kommer til håndværkere, slagteriarbejdere og smede, derblev fædre i 2010, har de i gennemsnit holdt under tre ugers barselsorlov.De har ifølge undersøgelsen, ligesom mange andre fædre, forkortet deresbarsel med tre, fire eller fem dage fra 2009 til 2010 (Danmarks Statistik,2011). Uddybende viser tallene, at en tømrer eller snedker, som blev far i2010, kun har holdt barsel i 18 dage. Det er fire dage færre end i 2009,hvor de nybagte fædre på byggepladsen i gennemsnit holdt 22 dages bar-sel. Samme billede gør sig gældende for slagteriarbejderen, der blev far i2010. Han har kun holdt barsel i sammenlagt 19 dage, mens han i 2009holdt 22 dages barsel. Sidst, men ikke mindst, har smeden taget barsel i21 dage i 2010 og dermed forkortet sin barselsorlov med to dage sam-menlignet med de smede, der blev fædre i 2009. Men også lærerne, poli-tibetjentene og funktionærerne i det offentlige har skruet ned for deresbarsel, viser de nye tal. I gennemsnit holdt danske mænd sidste år barsel i26 dage, mens kvinderne holdt mere end ti gange så lang barsel, nemlig276 dage (Danmarks Statistik, 2011). Kort sagt viser tallene fra Dan-marks Statistik, at såvel ufaglærte som faglærte fædre skærer ned på deresbarsel.Når det kommer til sektorer, viser tallene fra Danmarks statistik,at en nybagt far på en offentlig arbejdsplads i gennemsnit tog 48 dagesbarselsorlov i 2010, hvilket er mere end dobbelt så lang en orlov, som ennybagt far i den private sektor gennemsnitlig tog samme år (DanmarksStatistik, 2011). I relation hertil viser Rostgaards studie fra 2012 og Ol-sens studie fra 2005, at offentligt ansatte fædre udgør to tredjedele (67pct.) af de fædre, der benytter sig af deres ret til forældreorlov, selvom deoffentligt ansatte kun udgør 48 pct. af dem, der har ret til forældreorlov.Omvendt er 88 pct. af de fædre, der ikke benytter sig af deres ret til orlov,ansat i den private sektor (Olsen, 2005; Rostgaard 2012). Disse tal kanifølge Rostgaard være et resultat af, at offentlige ansatte modtager fuldløn under deres orlov og ofte arbejder på mere kønsblandede arbejds-pladser, mens det kan tyde på, at privat ansatte har mere vanskeligt vedat få orlov og/eller dårligere rettigheder (Rostgaard, 2012)

I det ovenstående kapitel belyste vi de danske erfaringer omkring fædresbrug af barsel, herunder kort barselslovgivningens udformning i Dan-mark. Fra 1. januar 1981 fik kvinder ret til fire ugers graviditetsorlov førfødslen og 14 ugers barselorlov efter fødslen efter barselorlovsloven.7I1984 og 1985 blev orloven forlænget med to ugers fædreorlov i forbin-delse med fødslen og 10 ugers forældreorlov, som forældrene kunne dele.I 1998 fik danske fædre øremærket to uger af den samlede barselsorlov,der samtidig blev forlænget til 26 uger. I 2002 blev denne øremærkningafskaffet, samtidig med at den samlede barselsorlov blev udvidet til 52uger. I perioden fra 1998 til 2002 steg andelen af fædre på orlov i uge 25og 26 efter fødslen fra 7 til 21 pct..Opsummerende kan vi konkludere, at danske erfaringer medøremærket barsel til mænd viser, at en øremærkning af orloven gør, atflere fædre tager orlov i den øremærkede tid, imens forældreorloven pri-mært tages af moderen. Når det kommer til spørgsmålet om, hvilke fæd-re der tager barselsorlov, viser forskningen endvidere, at det især er top-lederne og lønmodtagere på højeste niveau samt offentligt ansatte, derbenytter sig af deres ret.

Udover tiden omkring fødslen har forældrene tilsammen ret til betaltbarsel i 47 eller 57 uger, afhængigt af hvilken økonomisk model de væl-ger. Heraf havde moderen indtil 2012 ret til tre uger før og seks uger ef-ter fødslen, mens faderen havde ret til 12 uger efter fødslen (HK, 2012;Brandth & Kvande, 2012). Regeringen har imidlertid for nylig vedtageten form for tredeling af barselsorloven, så man udover at øremærke de12 uger til far også øremærker 12 uger til mor. De resterende 26 eller 36uger kan forældrene dele i mellem sig (HK, 2012; Brandth & Kvande,2012).Fædrekvoten på tolv uger kan generelt ikke overføres til mode-ren med undtagelse af i visse tilfælde, fx hvis faderen er syg eller på an-den måde ude af stand til at passe barnet, eller hvis mor og far ikke borsammen (HK, 2012; Brandth & Kvande, 2012).FINANSIERING

I Norge har forældre ret til i alt 47 ugers barsel med 100 pct. såkaldteforældrepenge (dog med loft) eller 57 uger med 80 pct. ”forældrepenge”,hvis de har været erhvervsaktive eller har haft en pensionsgivende ind-tægt i mindst seks af de ti sidste måneder før barselsperioden. ”Foræl-drepenge” beregnes ud fra forældrenes løn og svarer til barselsdagpenge iDanmark. De såkaldte forældrepenge udbetales af Arbeids- og velferd-setaten (NAV), som er den statslige del af Arbeids- og velferdsforvalt-ningen. Pengene bliver udbetalt direkte til arbejdsgiveren som lønrefusi-on, hvis arbejdsgiveren tilbyder fuld løn under barsel (HK, 2012;Brandth & Kvande, 2012).Alle ansatte fædre har ret tilpappapermisjon.Orloven er imidlertidikke betalt af staten, men forhandlet og betalt af arbejdsgiver (Brandth &Kvande 2012).NORSKE FÆDRES BRUG AF FÆDREKVOTEN

fra 2007 viser endvidere, at omkring 70 pct. af de norske fædre tog overfem ugers barsel, efter at fædrekvoten blev udvidet til seks uger i 2006(Brandt og Kvande, 2012).I dag er tallet for fædres brug af barsel nu steget, således at 9 udaf 10 mænd benytter sig af deres ret til fædreorlov. Imidlertid tager fler-tallet af de norske fædre ikke en orlov, der går udover fædrekvoten, idetkun 15 pct. af fædrene tager en del af forældreorloven (Brandt og Kvan-de, 2012). Forældreorlov bliver derfor ligesom i Danmark oftest taget afmødre og fungerer ifølge forskere i praksis som en udvidet barselsorlovfor mødrene (Brandt og Kvande, 2012). Dog beretter studier om en stig-ning i antallet af norske fædre, der tager en længere barsel, end kvoten er,og derved også tager en del af den orlov, der er til deling. Derfor betrag-tes fædrekvoten ifølge forskningen overordnet set som en stor succes iNorge (Brandt og Kvande, 2012; Moss, 2012; HK, 2012).

Siden indførelsen af forældreorloven i Sverige har man søgt at sikre enmere lige fordeling af denne mellem moderen og faderen gennem for-skellige reformer. Således øremærkede Sverige første gang én måned tilfaderen og én måned til moderen i 1994 (loven trådte imidlertid først ikraft i 1995). Den indførte fædrekvote kaldte manpappamåned.Endnu enmåned blev reserveret i 2002, så der nu var reserveret to måneder til hverforælder. I 2008 indførte man desuden en ”ligestillings-bonus”. Beløbeter på 50 skattefrie kroner om dagen og lægges oven i forældreydelsen(Haas, Duvander & Chronholm 2012; HK, 2012).

Som barselslovgivningen er nu, har forældre i alt ret til 480 dages betaltorlov. Af disse er 60 dage reserveret til mor og 60 dage reserveret til far(pappamåneden). De reserverede dage kan ikke overdrages forældreneimellem, og bortfalder, hvis en af forældrene ikke ønsker at tage barsel(Haas, Duvander & Chronholm, 2012; HK, 2012). Således opererer Sve-rige ligesom Norge i overensstemmelse med princippet omuse it or lose it(Ottesen, 2012). Resten af de 480 dage kan forældrene fordele mellem sig(Haas, Duvander & Chronholm, 2012; HK, 2012).FINANSIERING

I Sverige har forældre tilsammen ret til 480 dage med ”forældreydelse”.Denne forældreydelse gives imidlertid på tre forskellige såkaldte ”niveau-er”, der afhænger af indkomst, og hvor i barselsperioden man befindersig. De første 390 dage får man et beløb, der svarer til 80 pct. af ens sy-gedagpengegivende indkomst (sjukpenningnivå). Loftet for forældreydel-sen er højere ved forældreorloven end ved de andre former for orlov forat opfordre fædrene til at tage en del af denne orlov (Haas, Duvander &Chronholm, 2012). Hvis man har lav eller ingen indkomst, får man 225kroner pr. dag (grundnivå) (Försäkringskassan, 2012). De sidste 90 dagefår alle 180 kroner om dagen (lägstnivå). Man søger om og får pengeneudbetalt af Forsäkringskassan, som er den statslige institution, der stårfor udbetaling af sociale ydelser. Forældre kan desuden som nævnt få ensåkaldt ligestillingsbonus (jämställdhetsbonus), hvis de deler nogle af dedage af barselsorloven, som ikke er øremærket mor eller far. Beløbet erpå 50 skattefrie kroner om dagen og lægges oveni forældreydelsen (HK,2012)). Denne ligestillingsbonus er også tilgængelig for forældre, der ikkebor sammen og har til formål at få fædre med lavere indkomst til at tagemere forældreorlov (Haas, Duvander & Chronholm, 2012).SVENSKE FÆDRES BRUG AF FÆDREKVOTEN

sket en stigning i antallet af fædre, der tager forældreorlov, over tid (fra 7pct. i 1987 til 23,1 pct. i 2010) (Haas, Duvander & Chronholm 2012).Tal fra 2011 viser, at 20.342 kvinder og 4.306 mænd i 2010 ind-kasserede en ”ligestillingbonus”, fordi deres respektive partnere tog mereend deres 60 dages orlovskvote. Andelen er vurderet til 55-58 pct. afdem, der var tildelt rettigheden (Haas, Duvander & Chronholm, 2012)Tal fra svenske Försäkringskassan viser endvidere, at fædre meden høj uddannelse samt fædre, hvis partnere har en høj uddannelse oghøj indkomst, tager mere barsel generelt. Arbejdsløse fædre tager mindrebarsel end fædre på arbejdsmarkedet, og fædre inden for den offentligesektor tager med større sandsynlighed barsel.Sidst, men ikke mindst viser en særkørsel fra Försäkringskassan,at fædre mellem 19 og 34 år tager flere dages orlov end forældre i andrealdersgrupper (Swedish Social Insurance Agency, 2012).

ISLANDBOKS 4.3Islandsk terminologi på området.Faedingarorlofanvendes i lov til at henvise til betalt orlov. Men i daglig tale anvendes udtrykketfor det meste i relation til moderens orlov, imensFedraorlofanvendes om faderens orlov. Såselvom loven ikke skelner mellem forskellige typer orlov taget af mødre og fædre, skelnes der idaglig tale.Foreldraorlofrefererer til orlov uden løn og kan bedst oversættes med ”børnepas-ningsorlov”, selvom det ordret kan oversættes til ”forældreorlov”. Den type af orlov, der er iandre nordiske lande omtales ”forældreorlov”, omtales af det islandske Velfærdsministerietsom”forældrenes fælles rettigheder”.Kilde: Einarsdóttir & Pétursdóttir, 2012.

Island indførte i 2002 den såkaldte 3+3+3-ordning, som medførte, at tremåneders barsel er øremærket til hver af forældre, imens forældrene kanfordele de sidste tre måneder mellem sig. De tre måneder, der er øre-mærket til henholdsvis fædre og mødre, kan ikke overdrages til den an-den. I december 2012 besluttede det islandske parlament at udvide ord-ningen til fem måneder til moderen, fem måneder til faderen og to må-neder til deling (HK, 2012; Einarsdóttir & Pétursdóttir, 2012; Gislason,2007). Det forlyder, at denne ordning skal indfases fra 2013 til 20168FINANSIERING

For finansiering af barsel skal islandske forældre søge om betaling underbarselsorlov hos Barselsorlovsfonden, der hører under Arbejdsinstituttetog finansieres delvist af statslige midler og delvist af indbetalinger fraarbejdsgiverne. Der har dog været en del udvikling i forbindelse med be-løbets størrelse. Islandske fædre fik 80 pct. af deres løn under barsel –uanset hvad de tjente – da den nye lovgivning blev vedtaget i 2000. I2004 blev der indført et loft for beløbets størrelse, og dette blev sænketto gange i de følgende år på grund af finanskrisen. Den nuværende rege-ring vedtog i 2012 at hæve loftet (HK, 2012; Einarsdóttir & Pétursdóttir2012; Gislason 2007).ISLANDSKE FÆDRES BRUG AF FÆDREKVOTEN

Et studie fra 2008 viser, at 90,9 pct. af de islandske fædre dengang togbarselsorlov (i gennemsnit tog fædre 103 dage, mens mødre tog 178 da-ge). Samlet 23 pct. af de islandske fædre tog en del af forældrenes fællesorlov, mens 17,3 pct. tog mindre end deres tre måneders øremærkedefædreorlov.Samme mønster synes ifølge en nyere rapport at gøre sig gæl-dende i Island i dag. Nyere tal viser nemlig, at godt 90 pct. af de island-ske fædrene tager orlov, imens kun 20 pct. af de islandske fædre tagermere end tre måneder (HK, 2012). Dog understreges det af Barselsor-lovsfonden, at det indførte loft på den løn, man kan modtage under bars-8 .www.leavenetwork.org/news/show/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=2523&cHash=58da4847a250e3a2ceb600f4bb238be4.

kan forældrene fordele imellem sig (HK, 2012; Salmi & Lammi-Taskula,2012).Tidligere var det sådan, at hvis faderen tog mindst to uger af fæl-lesperioden på 158 dage, kunne han, som nævnt ovenfor, holde orlov iyderligere fire uger (fadermåenden) (Salmi & Lammi-Taskula, 2012;Lammi-Taskula, 2008). Men i 2011 blev der – i trepartsforhandlingermellem arbejdsmarkedets parter og regeringen – taget en beslutning, somsynes at gå i retning af en reel fædrekvote (HK, 2012). Fra i år (2013) kanfinske fædre nemlig tage seks ugers barsel, uden at det reducerer længdenaf den samlede barselsorlov. Således behøver fædrene ikke tage to uger affælles orloven for at få deres ekstra fire uger, og Finland har nu en reelfædrekvote (HK, 2012; Salmi & Lammi-Taskula, 2012).FINANSIERING

Finske forældre kan få forældreydelse under barselsorlov. Forældreydel-sen administreres og udbetales af den sociale sikringsmyndighed i Fin-land, KELA, der får sine midler fra staten, arbejdstagernes socialsikrings-indbetalinger og arbejdsgiverne. Modtager man som forælder løn underbarselsorloven af sin arbejdsgiver, udbetales forældreydelsen til arbejds-giveren. Størrelsen af forældreydelserne afhænger af lønindtægter, samthvor i barselsperioden man befinder sig (HK, 2012; Salmi & Lammi-Taskula, 2012; Lammi-Taskula, 2008).FINSKE FÆDRES BRUG AF BARSEL

ten omkring denne og de enkelte landes erfaringer med fædres brug afbarsel.I forhold til barselslovgivningens udformning i de nordiske lan-de kan vi opsummerende sige, at orloven i alle de nordiske lande er op-delt i en periode til moderen, en periode til faderen og en periode til de-ling. Der er dog forskel på længden af de tre perioder, og især er der for-skel på, hvorvidt der er øremærket en del til faderen. Således har Sverige,Norge, Island og Finland øremærket en del af orloven til fædre, imensDanmark skiller sig ud ved kun at have afsat en relativ kort periode tilfædrene umiddelbart efter barnets fødsel.Island bliver med sin nuværende ordning på tre måneders øre-mærket orlov til henholdsvis mor og far samt tre måneder til deling (ind-ført i 2000) anset som et eksempel med hensyn til, hvordan man via lov-givning kan skabe forandring i praksis. I 2010 tog omkring 90 pct. fædrei Island orlov, og i gennemsnit tog de en tredjedel af de i alt ni månedersorlov. Island har imidlertid fornylig vedtaget en ændring i ordningen,således at der er afsat fem måneder til henholdsvis moderen og faderen,og to måneder til deling. Denne ordning skal indfases mellem 2013 og201610.Sverige indførte i 1995 30 dages øremærket barsel til fædre (somi 2002 blev forlænget til de 60 dage, som kvoten er i dag), og som 90 pct.af de mænd, der blev fædre i 1998, benyttede sig af. Siden Norge indførtesin ”fedrekvote” i 1993, er andelen af fædre, der holder orlov, steget til89 pct. i 2011. Den norske fædrekvote er i dag på 12 uger.Når det kommer til fædres brug af barsel, kan vi altså konkludere,at en overordnet erfaring fra de andre nordiske lande er, at et stigendeantal fædre holder barsel ved en øremærkning af barselsorloven tilmænd.11Omvendt indikerer erfaringer fra danske såvel som andre nordi-ske studier, at fædrene kun benytter en lille del af deres ret til den foræl-dreorlov, der er til deling. Således oplevede Norge ligesom Sverige kunen lille stigning i fædres brug af forældreorloven ved introduktionen affædrekvoterne i 1995 og 2002. Her er Island imidlertid en undtagelse,idet islandske fædre næsten ikke tog barsel, før kvoten blev indført (en-10 .www.leavenetwork.org/news/show/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=2523&cHash=58da4847a250e3a2ceb600f4bb238be4.11. Dette afhænger selvfølgelig af en række forhold. Disse forhold belyses i det følgende kapitel.

FORKLARINGER PÅ MÆNDSBRUG AF BARSELI de to forrige kapitler har vi gennemgået, hvordan barselslovgivningensudformning og fædres brug af barsel ser ud i de fem nordiske lande:Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland. Dette kapitel har til formålat præsentere de betingelser, der inden for den udvalgte litteratur frem-hæves som de primære forklaringer på fædres brug af barselsorlov – så-vel i Danmark som i de andre nordiske lande. Litteraturen i dette kapitelomfatter kvalitative analyser, survey, holdningsundersøgelser12og de-skriptive studierI den eksisterende nordiske forskningslitteratur fremhæves for-skellige forklaringer på fædres brug af barsel. Disse kan sammenskrives ifire hovedtyper:•••

Den første type af forklaringer bygger på familiens økonomi. Flere dan-ske og nordiske studier finder en tydelig sammenhæng mellem barsel ogfamiliens økonomiske situation, og flere af disse fremhæver netop øko-nomien som stærkt incitament for fædres brug af orlov (se fx Einars-dóttir & Pétursdóttir, 2012; O’Brien, 2013; Olsen, 2007;Bloksgaard, 2009, 2011; Deding, 2010; Rostgaard, 2002, 2012).En række nyere såvel som ældre danske studier finder, at lønunder barsel har betydning for fædres brug af barsel (Olsen, 2007; Bloks-gaard, 2009, 2011; . eding, 2010; Rostgaard, 2002, 2012). Såledesfremhæver Olsen (2007) i sin evaluering af den fleksible barselsorlov,at økonomien er med til at forklare mændenes lavere udnyttelse afforældreorlov, idet fædre ikke i lige så høj grad, som det er tilfældetmed fædreorloven, får fuld løn under forældreorloven. Det forhold,at en stor andel af de mænd, der tager forældreorlov, lønmæssigt erbedre betalt end kvinderne, betyder nemlig ifølge Olsen, at mændoftere end kvinder vil vælge orlov fra, hvis de ikke har løn underorloven. Ligeledes finder Bloksgaard i en interviewundersøgelse, at lønunder barsel er et væsentligt aspekt i forældreparrenes fordeling af bar-selsorlov. Bloksgaards (2011) interviewundersøgelse blandt mandligemedlemmer i 3F viser således, at mændene ofte trækker økonomi fremsom en central problemstilling, når de begrunder orlovsfordelingen.Lønkompensationen under barsel sikret i overenskomsterne er for flereaf de adspurgte mænd helt afgørende for, at de har mulighed for at tageorlov (Bloksgaard 2011; Deding 2010). En tilsvarende konklusion finderman i en ny dansk undersøgelse fra Djøf foretaget af Epinion. I under-søgelsen, der henvender sig til et bredt udsnit af lønmodtagere og ikke

kun egne medlemmer, svarer 82 pct. af de adspurgte (N=1.000), at de erhelt eller delvist enige i, at de ville have holdt længere barselsorlov, hvisde fik fuld løn i en længere periode, end tilfældet var. I samme undersø-gelse svarer 82 pct. af danskerne, at de er helt eller delvist enige i, at fæd-re bør have ret til en orlovsperiode med fuld løn inden for barnets førsteleveår. 59 pct. heraf mener, at fædrene bør have ret til tre måneders bar-selsorlov eller mere med fuld løn. Opdeler man på uddannelse, er hoved-indtrykket bemærkelsesværdigt ensartet blandt personer med forskelliguddannelsesbaggrund. Der er dog størst opbakning til en orlovsperiodemed fuld løn blandt danskere med en videregående uddannelse (87 pct.),imens der er lidt lavere opbakning blandt personer uden en kompetence-givende uddannelse (79 pct.) (Djøf, 2012). Det fremgår ikke af materialet,om de afgivne svar er givet under betingelse af, at loven er uforandreteller forandret på andre områder..Endelig viser danske analyser fra virksomheder og brancher, atmænds brug af orlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øre-mærket til dem og er med løn (Bloksgaard, 2009 og Deding 2012).Vender vi blikket mod de andre nordiske lande, finder man herligeledes denne sammenhæng mellem lønkompensation og brug af barsel(O’Brien, 2009; Lappegaard, 2008; Lammi-Taskula, 2008). Blandt andreO´Brien (2009), der sammenligner orlovspraksis i 24 lande fra 2003-2007,konkluderer, at fædrenes brug af barsel er størst i de lande, hvor barsels-lovgivningen sikrer høj lønkompensation, dvs. 50 pct. eller mere af løn-nen kombineret med mulighed for længerevarende barsel, det vil sigemere end 14 dage (O’Brien, 2009).Både danske og udenlandske studier peger imidlertid også på, atder ikke er en helt enkelt sammenhæng mellem lønkompensation ogfædrenes brug af barsel.Studierpeger på, at fædre, der har beskåret deres barselsorlov,forklarer denne udvikling med, at udviklingen i ledigheden ogkrisementalitet tvinger nybagte fædre til at prioritere jobbet frem forbarsel (Bloksgaard, 2009;2011; Borchorst & Bloksgaard, 2011).Et andet element, der indgår i forældrenes prioritering, vedrørermoderens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. Flere studier fra deandre nordiske lande finder, at jo mere moderen bidrager til familiensindkomst, og jo mere lige forældrenes indkomster er, jo mere barsel tagerfaderen (Lappegaard, 2008; Lammi-Taskula 2008).

Den anden type forklaring på fædres brug af barsel er orlovsordninger-nes udformning. Danske studier fremhæver generelt, at det forhold, atfædres forældreorlovsrettigheder kun er øremærket på overenskomst- ogvirksomhedsniveau i Danmark, betyder, at fædres muligheder for at tageorlov afhænger af, hvor og hvordan de er ansat. Dermed har fædrenemeget forskellige muligheder for at holde orlov (Bloksgaard, 2009,2011; Deding, 2010; Borchorst & Bloksgaard, 2011; Olsen, 2005, 2007).Af særlig relevans for orlovslovgivningens udformning viser un-dersøgelser omhandlende fædres brug af orlov endvidere, at et stigendeantal mænd bruger de orlovsrettigheder, de får tildelt. Det er ikke kunerfaringen med de års øremærkning, vi har haft i Danmark, men ogsåerfaringer fra de øvrige nordiske lande (Brandt & Kvande, 2003, 2012;Gislason, 2007; Bloksgaard, 2009; Haas & Rostgaard, 2011; O’Brien,2009; Moss, 2008). Eksempelvis har en øremærkning af en del af orloventil faderen på Island haft den virkning, at omkring 90 pct. af alle mændtager den del af orloven, der er øremærket til dem. Inden denne fædre-kvote blev øremærket til de islandske fædre, tog disse ifølge forskningennæsten ingen barsel (se fx Brandth & Kvande, 2003; Gíslason, 2007;Haas & Rostgaard, 2011).Ifølge nyere danske interviewundersøgelser ville langt flere af dedanske fædre, lige som de islandske, være villige til at tage mere barsel,hvis loven øremærkede en del til dem (Bloksgaard, 2009, 2011; Deding,2010; Djøf, 2012).Blandt andet viser tidligere omtalte undersøgelse fra Epinion, at75 pct. af de adspurgte danske fædre ville have holdt længere barsels-orlov, hvis loven reserverede længere end to ugers barsel med dagpenge(Djøf, 2012). Det er uklart, under hvilke betingelser svarene er afgivet.Forfatterne til undersøgelsen fremhæver, at danske fædre ønsker, at bar-

selsreglerne ændres i retning af øremærkning af en længere periode tilfaderen (Djøf, 2012).I forhold til spørgsmålet om, hvor lang tids barselsorlov derburde være reserveret til danske fædre, viser Djøf-undersøgelsen, at 4 udaf 5 mener, at den del af barselsorloven, der i dag er reserveret til fædre,er utilstrækkelig, idet de mener, at der skal være reserveret mere end tougers barselsorlov til fædrene. 24 pct. mener, at der bør være reservereten måneds barselsorlov til fædre, mens 15 pct. mener, at der skal værereserveret to måneder, og endelig mener hele 40 pct., at der børe værereserveret tre måneders barselsorlov eller mere til fædre. Studiet konklu-derer i lyset af disse tal, at det samlet set især er reservation af længereorlov til fædrene, der vil få fædrene til at holde mere barsel (Djøf, 2012).Det bør dog understreges, at det er uvist, hvilke betingelser responden-terne svarer på baggrund af.I forbindelse med en lovgivningsudformning fremhæver danske,såvel som studier fra de andre nordiske lande, at en lovgivning fremmer,at fædrene tager barsel, hvis den lever op til forskellige kriterier. De gen-nemgåede studier, der bygger på survey og interview, præsenterer på for-skellig vis kriterierne som vigtige. Kriterierne fra de gennemgåede studierkan sammenskrives som følgende (jf. Valdimarsdóttir, 2006; Haas &Rostgaard, 2011; Deding, 2010; Borchorst & Bloksgaard, 2011; Olsen,2007, 2008):•

Afslutningsvist belyser studierne, i hvilken grad de forskellige til-tag har haft en effekt på måden, hvorpå forældre deler orlov imellem sig.Studierne fremhæver i forskellig grad de forskellige kriteriers betydning.Flere studier fremhæver imidlertid, at kvoterne har den største virkning ide tilfælde, hvor der er indskrevet en stor fleksibilitet i lovgivningen om-kring fædrekvoterne, således at indbyggede rettigheder ikke er bundet tilet bestemt tidspunkt i orloven (Valdimarsdóttir, 2006; Haas &Rostgaard, 2011; Deding, 2010; Borchorst & Bloksgaard, 2011; Olsen,2007, 2008). i danske studier baseret på interviewundersøgelser fremhæ-Isærver de danske fædre på forskellig vis, at det er afgørende, at der er ind-bygget en stor fleksibilitet i lovgivningen (Bloksgaard, 2009,2011; Borchorst & Bloksgaard, 2011; Olsen, 2007, 2008).I forlængelse heraf understreger nogle forskere, at det formentlighar betydning for brugen af orlov, at det er problematisk, når rettighe-derne i industrioverenskomsten er bundet til første del af orloven, såle-des at forældreorlov med fuld løn skal afholdes i direkte forlængelse afbarselsorloven, dvs. fra den 15. uge (Borchorst & Bloksgaard, 2013)13.Bloksgaard finder desuden, at danske fædre til trods for, at det i loven eren ret, reelt ikke har samme rettigheder som mødre, fordi de skal bedeom lov til at holde orlov, hvor mødre blot skal meddele det (Bloksgaard,2009, 2011).Undersøgelserne peger altså på, at lovgivningens udformning harbetydning, og at en lagt større andel af fædre mener, at de ville tage merebarsel, hvis lovgivningen blev øremærket til dem. Imidlertid tyder fleredanske undersøgelser også på, at mange danske mænd ikke kender deresrettigheder og forvirres af, hvad reglerne er på henholdsvis lovgivnings-og overenskomstniveau. Orlovslovgivningen og de rettigheder, fædre harpå overenskomst- og virksomhedsniveau, gør de danske orlovsordningerså komplicerede, at mange fædre og mødre ikke kan gennemskue, hvadfaderen har ret til, og hvilke muligheder de har for at dele orloven(Cy-bulski & Stegmann, 2006; Deding, 2010; Borchorst & Bloksgaard,2011; Olsen, 2007, 2008). Blandt andre viser en undersøgelse fra 2007(Olsen, 2007), at 27 pct. af mændene og 42 pct. af kvindernerapporterede om mangel på oplysninger om orlovsrettigheder.

Den tredje type af forklaringer bygger på de faktorer på arbejdsmarkedet– herunder arbejdspladskulturen og kønsarbejdsdeling på arbejdspladsen– der har betydning for forældres barselsadfærd.Flere danske studier viser, at loven er normsættende – især påarbejdsmarkedet (Olsen, 2005; Bloksgaard, 2009, 2011; Borchorst& Bloksgaard, 2011; Deding, 2010). Øremærkning i lovgivningen erifølge disse studier med til at normalisere, at også fædre tager orlov ogsender et stærkt signal om, hvad der er en ”passende” orlovslængdefor fædre (Olsen, 2005; Bloksgaard, 2009, 2011; Borchorst &Bloksgaard, 2011; Deding, 2010).Blandt andre konkluderer Bloksgaard, at orlovsregler lovgiv-ningsmæssigt har afgørende betydning både for forestillinger om mændog barsel og for mænds praksis. Hun konkluderer i den sammenhæng,at ”kun orlov, som her er mærket ’til far’ sætter sig diskursivt og signale-rer, ’hvad mænd gør’ i relation til orlov” (Bloksgaard, 2009).Det fremhæves dog i andre studier, at forestillingerne om, hvorlang orlov der er passende for en mand, varierer i forhold til de rettighe-der, der er i den enkelte virksomhed (Olsen, 2005; Bloksgaard, 2009;Borchorst & Bloksgaard, 2011; Deding, 2010).Således kan der i forhold til arbejdspladskulturen være mere ellermindre udtalte forventninger fra både arbejdsgiver og kolleger, der udgørbarrierer for en mands orlovsvalg (Deding, 2010; Olsen, 2005).14De ovenfor fremsatte pointer fra de udvalgte studier bekræftesblandt andet af et nyere studie blandt medlemmer af 3F. Ifølge undersø-gelsen, der bygger på interview med fædre blandt 3F’s medlemmer, haroverenskomstsikrede rettigheder afgørende betydning for fædrenes or-lovspraksis. Blandt andet netop fordi de uger, der i overenskomster erreserveret til barsel til faderen (henholdsvis tre og seks uger hos de inter-viewede mænd), udstikker normer for, hvad der er en passende orlovs-længde for fædrene. Det er således som oftest de reserverede uger, der ertil forhandling med partneren og arbejdsgiveren. For de henholdsvis treog seks uger, der er reserveret til barselorlov til faderen, gælder det, at

lønnen bortfalder, hvis denne orlov ikke holdes, hvilket ifølge fædrene eret stærkt argument i disse forhandlinger (Bloksgaard 2011)En overordnet konklusion i flere studier er endvidere, at bar-selsorlov i Danmark som i de andre nordiske lande fortsat i høj grad op-fattes som ”noget, kvinder tager”, og især er den del af forældreorloven,der er til deling, opfattet som ”mors orlov” (Bloksgaard, 2009, 2011;Brandt og Kvande, 2012; Rostgaard, 2012; Moss, 2012). I forlængelseheraf er barselsorlov til manden ikke noget selvfølgeligt, men noget, derskal forhandles – både hjemme og på arbejdspladsen (Bloksgaard, 2009,2011).Studier viser, at hvordan mødre og fædre fordeler forældreorlo-ven mellem sig stadig i vid udstrækning er præget af traditionelle forestil-linger om arbejde, forældreskab og køn. Den nordiske litteratur finder, atdisse forestillinger flytter med på arbejdet i form af bestemte forventnin-ger til, hvordan kvinder og mænd også her bør handle som arbejdstagereog forældre. Selvom det er en ret, skal fædrene ofte forhandle med deresarbejdsgivere, når de ønsker at tage en orlovsperiode, der går udoverfædrekvoten. I den forbindelse fremhæver flere studier, at der blandtnogle arbejdsgivere hersker en holdning om, at forældreorloven primærter rettet mod mødrene, hvilket fædre kan opleve som en hindring i for-handlingerne med arbejdsgiveren.Trods det, at kvinder i dag i høj grad deltager på arbejdsmarke-det og trods nye idealer om faderskab, bekræfter flere studier altså, at derstadig er en tendens til, at kvinder forbindes med børneomsorg, mensmænd betragtes som hovedforsørgere (Bloksgaard, 2009, 2011; Brandt &Kvande, 2012; Rostgaard, 2012; Moss, 2012).I lyset heraf konkluderer litteraturen, at det ”frie valg” i forbin-delse med fordelingen af barselsorloven i realiteten ikke er så frit, somdet ofte fremstilles i debatter og i lovgivningen (Bloksgaard, 2009; 2011;Borchorst & Bloksgaard, 2011; Olsen, 2005; Deding, 2010).Olsens studier fra 2005, der er baseret på kvalitative undersøgel-ser, belyser samspillet mellem blandt andet arbejdspladskultur og orlovs-brug blandt mænd på fire forskellige arbejdspladser: en offentlig forvalt-ning, et supermarked, en metalvirksomhed og et konsulentfirma. Dennerapport giver hermed et indblik i orlovspraksis i forskellige brancher. Istudiet fremhæves faktorer ved de forskellige arbejdspladser, som ladertil at tilskynde mænd til at tage orlov. I forhold til arbejdspladskulturenfremhæves blandt andet tilstedeværelsen af moderne ledelsesformer, fx

større medbestemmelse til medarbejderne; forbilleder i form af andremænd, der tager orlov; samarbejdsformer præget af projektsamarbejdeog vidensdeling, hvorved den enkelte medarbejder bliver mindre uund-værlig samt en yngre medarbejdergruppe - hvilket dog ikke primærthandler om alder, men snarere om, hvorvidt kollegaerne selv har børn. Iforhold til kønsarbejdsdeling fremhæves, at få fædre benytter sig af rettentil at tage forældreorlov, hvis meget få fædre tager andet end de 14 dagesfædreorlov på deres arbejdsplads, imens arbejdspladser med en stor an-del af kvindelige lønmodtagere, der tager lange orlovsperioder, ofte med-fører, at flere mænd både tager fædre- og forældreorlov. Dette kan imid-lertid skyldes, at arbejdspladser med en stor andel af kvindelige lønmod-tagere ofte er offentlige arbejdspladser og derfor har bedre rettigheder ogfuld løn under barsel (Olsen, 2005).Ovenstående pointer fra litteraturen underbygges af en nyeredansk rundspørge. Interviewundersøgelsen viser, at 64 pct. af de ad-spurgte mænd (N=1.000) er helt eller delvist enige i, at de ville have tagetlængere barselsorlov, hvis deres arbejdsgiver havde forsikret dem om, atdet ikke ville påvirke dem negativt. 55 pct. udtrykker hel eller delvisenighed i, at det, hvis der havde været tradition for længere orlov på de-res arbejdsplads, ville have bevirket, at de havde holdt længere barselsor-lov (Djøf, 2012).Som det fremgår, er der i relation til arbejdspladsen og arbejdsli-vet i det hele taget en række problemstillinger, der sætter sig igennemsom barrierer, som ganske effektivt hindrer fædrene i at vælge forældre-orloven til. I mange tilfælde er problemerne så indarbejdede i den pågæl-dende arbejdspladskultur, at fravalget synes at være normen, hvorfor detkræver en ekstra indsats at vælge forældreorloven til (Olsen, 2005;Bloks-gaard, 2009, 2011; Borchorst & Bloksgaard, 2011; Deding, 2010).Især Bloksgaard konkluderer, at opfattelsen af forældreroller ihøj grad har betydning for kvinders og mænds handlemuligheder i ar-bejdslivet. Hun konkluderer her, at disse opfattelser stiller kvindernevanskeligt i arbejdslivet, mens mænd omvendt stilles svært på arbejds-pladsen i forhold til at kunne tage barselsorlov (Bloksgaard, 2011).

Den fjerde og sidste type af forklaringer relaterer sig til familien og bar-net – herunder forældrenes opfattelse af egen og partners identitet i for-hold til sammenspillet mellem forældreroller og tilknytning til arbejds-markedet. Hvis moderen i forældreparret ses som den primære omsorgs-forsørger og faderen som den primære økonomiske forsørger, vil mode-ren tage forholdsvis mere orlov. Ifølge den nordiske forskning afspejlesdette fx ved, at kvinder med længere eller lige så lang uddannelse somderes partner oftere deler orloven med ham, end tilfældet er for andrepar. Det betyder, at fædre er mere tilbøjelige til at tage forældreorlov i defamilier, hvor mødre har et højt uddannelsesniveau, en høj indkomst ogfuldtidsarbejde (Brandt & Kvande, 2012; Olsen, 2005; 2007; Deding,2012; Rostgaard, 2012). Således fremhæver såvel danske som studier frade andre nordiske lande, at det snarere er kvindens end mandens uddan-nelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning, der er afgørende for, ommanden tager en del af forældreorloven eller ej. Jo mere moderen harinvesteret i uddannelse, og jo stærkere bånd hun har til arbejdslivet, destomere barsel tager faderen (Olsen, 2005, 2007; Deding, 2012; Rostgaard,2012; Brandt & Kvande, 2012).Dog er nogle karakteristika ved faderen også forbundet medbrug af orlov: Jo højere faderens uddannelsesniveau er, jo mere sandsyn-ligt er det, at han benytter sig af sin ret til fædrekvoten. Omvendt forven-tes norske fædre med lange arbejdstider eller i lederstillinger at benyttefædrekvoten mindst (Brandt & Kvande, 2012).Selvom der er ganske omfattende studier af sammenspillet mel-lem tilknytning til familien og arbejdsmarkedet samt undersøgelser omligestilling på begge disse områder, er opgavefordelingen i familien ogbarnets trivsel et begrænset emne i de udvalgte studier (O’Brien, 2013).Sidstnævnte kan skyldes, at de fleste studier tager udgangspunkt i foræl-derene snarere end barnet som analyseenhed, hvorfor der også kun er enlille viden omkring fædres barsels betydning for børns trivsel.O’Briens studie, der er en oversigt over den eksisterende forsk-ningslitteratur på området, fremhæver, at sammenhængen mellem fædre-kvoter og barnets trivsel er et relativt ubelyst emne inden for litteraturen.Ifølge O’Brien har antagelsen været, at man ved at øremærke en barsels-periode til fædrene ville skabe en større tilknytning mellem barnet og

faderen samt fremme mandens involvering i børnepasningen. Hunfremhæver, at der indtil for nylig kun er fundet lidt empirisk belæg forantagelsen om, at inklusion af fædrene i arbejdsopgaverne i familien ska-ber adfærdsændring eller påvirker barnet positivt. Alligevel konkludererhun afslutningsvist, at nyere forskning viser, at forældreorlov har poten-tiale til at forbedre fædres emotionelle investering i og kontakt til deressmå børn såvel som skabe en øget ligestilling i opgavefordelingen i fami-lien (O’Brien, 2013).Danske studier viser, at mens danske fædre kun tager en lille delaf den samlede barselsorlov i forhold til i de øvrige nordiske lande, til-bringer de danske fædre i stigende grad mere tid sammen med deresbørn (Bonke, 2009; O’Brien, 2013; Ottesen, 2012).Endvidere har komparative studier peget på, at danske fædre in-vesterer mere tid i børnepasningsopgaver i forhold til fædre i England,USA og Canada. Studierne konkluderer, at et ligestillet forældreskab erblandt de vigtigste karakteristika ved det (sen)moderne familieliv i denordiske lande. Således bidrager fædre såvel som mødre i en ”toforsør-gerfamilie” til statens og husholdningernes økonomi gennem arbejds-markedsdeltagelse, ligesom begge parter tager deres del af husarbejdet ogbørnepasningen i hjemmet (Bonke, 2009; Ottesen, 2012).Ifølge Bonke ligger det også i tiden, at fædrene ikke blot ønskerat være mere sammen med deres børn og familie, men at de også føler etansvar for at etablere en tæt kontakt til deres børn. Hvor det tidligere varganske normalt at forbinde ”den gode far” med en tanke om at påtagesig hovedansvaret for familiens økonomiske grundlag, fremhæver fædre-ne i dag, ifølge Bonkes studie, at en god fader endvidere er nærværendeog engageret i familien og børneopdragelsen. Bonkes studie viser altså, atfædrene ønsker tid til og muligheder for at viderebringe deres værdinor-mer til deres børn, samt at fædre lægger vægt på vigtigheden af, at deresbørn lærer dem at kende, og at de lærer børnene at kende.Af relevans for opgavefordelingen og børns trivsel undersøgerOttesen sidst, men ikke mindst, om man kan observere eventuelle kort-og langsigtede virkninger ved fædres deltagelse i fædreorloven (det vilsige umiddelbart efter barnets fødsel) såvel som i forældreorloven (det vilsige i de første år af barnets liv).I studiet, der bygger på data fra den danske såkaldte Børnefor-løbsundersøgelse, har Ottesen (2012) undersøgt sammenhæng mellem enmoderne faderrolle (karakteriseret ved engagement i småbørnsomsorg)

og kernefamiliens stabilitet, henholdsvis den måde, hvorpå faderskabetudvikler sig på efter kernefamiliens opløsning. Ottesen undersøger såle-des sammenhængen mellem faderinvolvering i den tidlige barndom ogsandsynligheden for, at kernefamilien forbliver intakt. De variable, derindgår, er, om far tog fædreorlov i 2 uger (eller mere) efter barnets fødsel,og om der var et egalitært omsorgsregime i familierne på tidspunktetomkring barnets fødsel, henholdsvis da barnet var blevet 4-5 månedergammelt (hvor mødrene fortsat havde barselsorlov, mens de fleste fædrevar vendt tilbage til arbejdet).Ottesen finder, når hun ser på sammenhængen mellem faderin-volvering i den tidlige barndom og sandsynligheden for, at kernefamilienforbliver intakt minimum 3 år senere eller mere (dvs. for at se hvem brødop, og hvem forblev sammen), meget begrænsede bivariate sammenhæn-ge i forhold til forældrenes sociale praksis i perioden umiddelbart efterfødslen.Når det kommer til de bredere analyser, konkluderer hun imid-lertid, at det tyder på, at både fædres brug af fædreorlov og familiens om-sorgspraksis omkring barnets 4-5-måneders-alder er korreleret med risi-koen for senere kernefamilieopløsning: Blandt de opløste familier i 1999(hvor barnet var 3 ½ år) havde den biologiske far væsentligt sjældneretaget fædreorlov (i forbindelse med fødslen) og havde i betydeligt mindregrad været involveret i børnepasningsopgaver, da barnet var 4-5 månedergammelt. Analysen viser altså, at der er en sammenhæng mellem mang-lende faderinvolvering – i form af manglende brug af orlov eller fravær ihverdagens omsorgsopgaver – og risikoen for opløsning af kernefamilien.Undersøgelsen kan ikke sige noget om kausalitet.Afslutningsvist bør det nævnes, at Ottesen med henvisning tilandre studier fremhæver, at en tilnærmelsesvis ligestilling i familierne ogfædres brug af barselsorlovsrettighederne ser ud til at have en gunstigvirkning på fertiliteten, dvs. at familierne får mere end et barn (Ottesen,2012).

Den første forklaringstype relaterer sig til familiens økonomi. Så-ledes finder danske såvel som nordiske studier, at der er en tydelig sam-menhæng mellem familiens økonomiske situation og mænds brug af bar-sel. Også danske analyser fra virksomheder i forskellige brancher viser, atmænds brug af orlov hænger tæt sammen med de rettigheder, der erøremærket til dem.Den anden forklaringstype er orlovslovgivningens udformning.Her viser studierne, at et stigende antal mænd benytter sig af den del afbarselsorloven, der er øremærket til dem. Det er ikke kun erfaringen frade års øremærkning, vi har haft i Danmark, det er også den erfaring, mani de øvrige nordiske lande har med fædrekvoter i orlovsrettighederne.Ifølge flere danske undersøgelser ville størsteparten af de danske fædreogså være villige til at tage mere barsel, hvis loven øremærkede en del tildem. Imidlertid bør det fremhæves, at samme studie viser, at mange dan-ske mænd ikke kender deres rettigheder og forvirres af, hvad reglerne erpå henholdsvis lovgivnings- og overenskomstniveau. Endelig viser studi-er, at en lovgivning kan fremme, at flere fædre tager barsel, hvis den leverop til forskellige kriterier. Disse kriterier, der peges på i studierne, er 1) atkravene for at være berettiget til betalt barsel omfatter så mange mændsom muligt, 2) at fædrekvoterne tilbyder en stor mængde øremærket tid,der ikke kan overføres til partneren, 3) at der er en lang betalt barselspe-riode til deling, 4) at der er muligheder for lønkompensation, 5)at der erfleksibilitet i lovgivningen og 6) øvrige incitamenter (her tænkes på de tobonusuger i Finland, og ”ligestillingensbonussen” i Sverige).Den tredje forklaringstype omhandler arbejdsmarkedet – herun-der arbejdsmarkedskulturen og kønsarbejdsdeling på arbejdspladsen. Fle-re studier viser, at øremærkning i lovgivningen er med til at normalisere,at fædre tager orlov og sender et stærkt signal om, hvad der er en ”pas-sende” orlovslængde for fædre. Både danske og nordiske studier viser, atbarselsorlov fortsat i høj grad opfattes som ”noget, kvinder tager” ogisær den del af forældreorloven, der er til deling, opfattes som ”mors or-lov”. Barselsorlov til manden ikke er noget selvfølgeligt, men noget derskal forhandles med arbejdsgiveren, hvilket kan vanskeliggøres af de op-fattelser af mænds og kvinders forældreroller, der dominerer kvinders ogmænds handlemuligheder i arbejdslivet.Den fjerde forklaringstype er i forhold til forhandlinger i famili-en og hensynet til barnet. Forældrenes opfattelse af egen og partnersidentitet og forældreroller i forhold til sammenspillet mellem familieposi-

tioner og arbejdsmarkedet har betydning for mænds brug af barsel. Hvismoderen i forældreparret ses som den primære omsorgsforsørger og fa-deren som den primære økonomiske forsørger, vil moderen tage relativtmere orlov. Betydningen af tilknytningen til familie og arbejde afspejlesfx i den nordiske forskning ved, at kvinder med længere eller lige så languddannelse som deres partner oftere deler orloven med ham, end tilfæl-det er for andre par. Antallet af studier, der omhandler opgavefordelin-gen i familien og barnets trivsel, er relativt begrænset. Dette kan skyldes,at de fleste studier tager udgangspunkt i forældrene snarere end barnetsom analyseenhed, hvorfor der også kun er en lille viden omkring fædresbarsels betydning for børns trivsel. Studier viser dog, at mens danskefædre kun tager en lille del af den samlede barselsorlov i forhold til deøvrige nordiske lande, tilbringer de danske fædre i stigende grad mere tidsammen med deres børn (Bonke, 2009; O’Brien, 2013). Og sidst, menikke mindst, viser Ottesens analyser (2012) omhandlende opgaveforde-ling og familiens trivsel, at der er en sammenhæng mellem manglendefaderinvolvering i de 4-5 måneders børn og en senere kernefamilieopløs-ning.

EFFEKTER AF ØREMÆRKETBARSELDette kapitel gennemgår effekterne af at indføre øremærket barsel tilmænd i de nordiske lande. Konkret ser vi på brug af barselsorlov, efter-følgende løn og arbejdsudbud samt holdninger i samfundet. Vi belyserogså effekten af den øremærkede barsel til mænd på familiens trivsel ogopgavefordeling samt dens effekt på børns trivsel.Analysen sker på basis af studier, der finder effekter på et områ-de ved at sammenligne adfærden hos familier, der får et barnkortefterindførelsen af en øremærket barsel til mænd med adfærden hos familier,der får et barn kortførindførelsen. Man måler med andre ord ændringenhos familier, der har haft adgang til ordningen mod en kontrolgruppe,der ikke har haft adgang til ordningen. Metoden har den styrke, at denmåler den kausale effekt af at øremærke barsel til mænd. Det er dog vig-tigt at være opmærksom på, at effekterne måles under helt bestemte be-tingelser, fx i form at kvotens længde, finansieringsform og tilrettelæggel-se samt konjunkturer, forhold på arbejdsmarkedet og offentlige dag-institutioner. Der er ikke fundet særskilte studier om fx betydningen affinansieringsformen eller samspillet mellem den øremærkede barsel tilmænd og konjunkturerne. Resultaterne kan derfor give et fingerpeg, menikke tages som et direkte udtryk for, hvilke effekter en eventuel øremær-ket barsel til mænd vil have i Danmark.

Den øremærkede barsel til mænd får flere fædre til at tage barsel, dogkun op til kvotens grænse. Den øremærkede barsel til mænd, som Sveri-ge indførte i 1995 og 2002, fik fædre til at tage mere barsel, det gælderisær for reformen i 1995 (Ekberg m.fl., 2013, Eriksson, 2005, Duvander& Johansson, 2012). Videre fik reformen i 1995 mødre til at tage færredage på barsel (Ekberg m.fl., 2013). Derimod havde den såkaldte ligestil-lingsbonus, der blev indført i Sverige i 2008 til forældre, der delte barslenligeligt, ingen effekt på fædres brug af barselsorlov (Duvander & Johans-son 2012). Resultaterne tyder på, at øremærket barsel til mænd er mereeffektiv end økonomiske incitamenter til at påvirke fædres brug af bar-selsorloven (Duvander & Johansson 2012). Økonomiske incitamenterkan dog stadig påvirke fædres brug af barsel i Danmark (Nielsen, 2009).Hvorvidt der er en effekt eller ej, må også formodes at afhænge af inci-tamentets størrelse.Ekberg m.fl. (2013) finder, at den øremærkede barsel, der i 1995blev indført til svenske mænd, fik fædre til at øge antallet af barselsdagemarkant, mens den fik mødre til at tage færre dage. Det sidste skyldes, atkvoten til mænd blev givet på bekostning af kvinderne, da den samledemængde barselsorlov til forældrene var uændret. Resultaterne er statistisksignifikante. Resultaterne viser også, at andelen af fædre, som ikke togbarsel, faldt kraftigt (fra 54 pct. til 18 pct.). Videre steg andelen af mænd,der tog cirka en måneds barsel (fra 9 pct. til 47 pct.). Resultaterne er fun-det ved at sammenligne familier, som fik børn op til tre måneder før og

efter introduktionen af den øremærkede barsel. Hver familie følges ipræcis otte år i perioden 1993 til 2003. Valget af de otte år skyldes, atforældre kan gå på barsel, indtil barnet fylder otte år eller er færdig medførste klasse. Analysen bruger svenske registerdata, som har informationom alle familier, der får et barn i perioden.Eriksson (2005) viser, at den øgning af den øremærkede barsel tilsvenske mænd, som de fik i 2002, fik fædre til igen at øge deres antal da-ge på barsel. Resultatet er statistisk signifikant. Antallet af dage på barselsteg dog med færre dage end ved reformen i 1995. Analysen sammenlig-ner fædre, der fik et barn to uger før og efter reformen. Fædrene sam-menlignes ud fra, hvor meget barsel de havde taget præcist 17 månederefter fødslen. Grundlaget er svenske registerdata, som har oplysningerom fædres dage på barsel et godt stykke ind i 2003. Analysen måler ikkeden fulde effekt af den øremærkede barsel. Den fulde effekt kan førstmåles i 2010, da fædre kan tage barselsorlov, indtil barnet er otte årgammelt eller er færdig med første klasse. Analysen måler dog meget afeffekten, da fædrene tager det meste af barselsorloven, inden barnet fyl-der to år.Duvander & Johansson (2012) undersøger effekten af alle tre re-former i forhold til fædrenes antal af barselsdage præcis 24 måneder efter,den givne reform var indført. De finder også, at reformen i 1995 havdeen betydelig effekt på fædrenes brug af barselsorloven. Dels blev flerefædre mere tilbøjelige til at tage barselsorlov, dels steg fædres antal afdage på barsel, dog kun op til kvotens grænse. De finder også, at refor-men i 2002 havde en klar, men mere moderat effekt: Den fik flere fædretil at tage barsel og til at tage flere dage på barsel, dog igen kun op tilkvotens grænse. Reformen i 2008 havde derimod ingen effekt på, omfædre tog barselsorlov, eller hvor mange dage de tog. Forfatterne noterer,at den øremærkede barsel til mænd virker mere effektiv end økonomiskeincitamenter. De sammenligner fædre, som fik et barn to uger før og ef-ter introduktionen af en given reform. Analysen er baseret på svenskeregisterdata, som omfatter data for hele den svenske befolkning.Selvom resultaterne fra Sverige tyder på, at øremærket barsel tilmænd er mere effektiv end økonomiske incitamenter til at påvirke fædresbrug af barselsorloven, kan økonomiske incitamenter stadig påvirke fæd-res brug af barsel i Danmark. Nielsen (2009) viser, at mødrene overførte2,6 dages barsel til fædrene, da en dansk reform i 2002 øgede fædresøkonomiske incitament til at gå på barsel. Analysen udnytter, at en æn-

Der er muligvis en effekt af at indføre den øremærkede barsel til mændpå forældres løn og arbejdsudbud efter barslen i Norge og Sverige, menresultaterne er blandede. Hvad angår fædrene, finder Rege & Solli (2010),at den øremærkede barsel sænker fædres løn efter barslen, mens Coolsm.fl. (2011), Johansson (2010) og Ekberg m.fl. (2013) finder, at den in-gen effekt har på fædres løn. Både Cools m.fl. (2011) og Ekberg m.fl.(2013) viser, at den øremærkede barsel ikke påvirker fædres arbejdsud-bud. Når det kommer til mødrene, finder Cools m.fl. (2011), at den øre-mærkede barsel får mødres løn til at falde efter barslen, mens Johansson(2010) og Ekberg m.fl. (2013) finder, at mødres løn ikke ændrer sig.Cools m.fl. (2011) finder, at mødres arbejdsudbud falder, mens Ekbergm.fl. (2013) finder, at den øremærkede barsel til mænd ikke påvirkermødres arbejdsudbud.Den øremærkede barsel til mænd kan ifølge studierne påvirkefædres efterfølgende karriere på flere måder som følge af deres barsels-orlov. For eksempel kan fædres humane kapital, der er relevant for ar-bejdet, falde under barselsperioden i form af mistet arbejdsmarkeds-erfaring eller forringelse af færdigheder og kompetencer, der er relevantefor arbejdet. Det kan påvirke faderens karriere efter barslen. Faderensbrug af barsel kan også sende et signal til arbejdsgiveren om, at han prio-riterer familien frem for arbejdet, hvilket kan sænke sandsynligheden for,at han efterfølgende bliver forfremmet eller får lønforhøjelse.Rege & Solli (2010) finder, at den øremærkede barsel til norskemænd i 1993 sænkede fædres løn, mens barnet er mellem et og fem år.De finder også, at effekten falder, jo ældre barnet bliver. Resultaterne erfundet ved at sammenligne fædre, som fik børn op til seks år efter re-formen med fædre, som fik børn året inden reformen. Fædrene sammen-lignes under den antagelse, at lønningerne ville have ændret sig på sammemåde over tid, hvis den øremærkede barsel ikke var blevet indført. Data

stammer fra norske registerdata fra Statistisk Sentralbyrå (Statistics Nor-way), som har data om hele den norske befolkning. De analyserede fædrehavde fuldtidsarbejde.Til sammenligning finder Cools m.fl. (2011), at den øremærkedebarsel til norske mænd i 1993 ingen effekt havde på fædres løn, mensbarnet er mellem to og ni år. Den havde heller ingen effekt på fædresantal af arbejdstimer, mens barnet er mellem to og ni år. Mere præcistviser resultaterne, at fædres løn og arbejdstimer faldt, men resultaterne erstatistisk insignifikante. Analysen sammenligner familier, der i 1993 fikbørn før og efter den dato, hvor reformen trådte i kraft (1. april). Famili-erne sammenlignes under den antagelse, at de forskelle, der måtte væreudover den øremærkede barsel blandt de familier, der fik børn i 1993,også findes hos de familier, der fik børn i 1992. Data stammer fra norskeregisterdata fra Statistisk Sentralbyrå.Effekten af den øremærkede barsel til norske mænd, der indfør-tes i 1993, er ikke entydig. Mens Rege og Solli (2010) finder, at reformensænkede fædres løn, finder Cools m.fl. (2011), at den ingen effekt havdepå fædres løn. Cools m.fl. (2011) noterer dog, at deres resultater i forholdtil deres niveau er i tråd med Rege & Solli (2010), og at de måske får in-signifikante resultater som følge af lav statistisk styrke. Samtidig sam-menligner de to analyser i nogen grad forskellige grupper af fædre. Rege& Solli (2010) undersøger fædres løn, mens barnet er mellem et og femår, mens Cools m.fl. (2011) analyserer fædres løn, mens barnet er mellemto og ni år.Den øremærkede barsel til svenske mænd i 1995 og 2002 havdeingen effekt på fædres løn, når barnet er fire år gammelt (Johansson,2010). Reformerne førte ganske vist til, at fædres løn faldt, men resulta-terne er statistisk insignifikante. Analysen bruger svenske registerdata,som har oplysninger om hele den svenske befolkning. Den sammenlig-ner familier, hvis første børn er født en måned før og efter reformentrådte i kraft. Hver familie observeres to gange: et år før fødslen og fireår senere.Ekberg m.fl. (2013) finder også, at den øremærkede barsel tilsvenske mænd i 1995 ingen effekt havde på fædres løn i perioden fra1995 til 2008. Reformen påvirkede heller ikke fædrenes beskæftigelses-grad i den periode. Beskæftigelsesgraden er målt i procent af fuldtidsar-bejde. Studiet sammenligner familier, der fik et barn henholdsvis to uger,en måned og tre måneder før og efter reformen. Det bruger et panelda-

tasæt fra Statistika Centralbyrån (Statistics Sweden) koblet til oplysningerom årlig indkomst fra Skatteverket (Swedish Tax Agency) om månedligindkomst fra et spørgeskema. Det samlede datasæt er mindre præcist endregisterdata, og nogle oplysninger mangler på visse tidspunkter for nogleansatte. Spørgeskemaet, og dermed også det samlede datasæt, har fx in-formation om alle ansatte i den offentlige sektor, men det har kun oplys-ninger om nogle af de ansatte i den private sektor.Hvad angår moderens karriere, kan den øremærkede barsel tilmænd ifølge studierne påvirke den på flere måder efter barslen. Hvis enfader tager (mere) barsel, kan det øge moderens løn, fordi hun kan arbej-de flere timer, hendes humane kapital i forhold til arbejdet kan stige, ellerhendes arbejdsindsats kan stige efter barslen. Videre kan fædres barselpåvirke den fremtidige fordeling af børnepasning og arbejdet i hjemmet.Hvis fx en fader tager (mere) barsel og passer sit barn som spædt, kandet skabe et tættere bånd mellem ham og barnet og øge hans humanekapital i forhold til at passe sit barn. Det kan gøre faderen mere tilbøjeligtil at tage del i børnepasningen fremover og dermed have en positiv ef-fekt på moderens karriere efter barslen.Den øremærkede barsel til norske mænd, der blev indført i 1993,sænkede dog mødres løn, mens barnet er mellem to og ni år (Cools m.fl.,2011). Barslen sænkede også mødres antal af arbejdstimer, mens barneter to og ni år. Resultatet er modsat af, hvad forfatterne på forhånd villeforvente, men de angiver, at faldet i lønnen kan skyldes faldet i arbejds-timer. Forfatterne anser faldet i arbejdstiden som et tegn på, at den øre-mærkede barsel til mænd ikke gør opgavefordelingen i hjemmet mere lige.Tværtimod virker det modsatte til at være tilfældet. Forfatterne notererdog, at faldet i både løn og arbejdstid blandt mødre også kan skyldes, atforældrene supplerer hinanden. Hvis faderen vælger at være mere hjem-me og bruge mindre tid på arbejdet, så gør moderen det også. Analysensammenligner familier, der i 1993 fik børn før og efter den dato, hvorreformen trådte i kraft (1. april). Oplysningerne stammer fra norske regi-sterdata.Johansson (2010) finder, at den øremærkede barsel til svenskemænd i 1995 og 2002 ingen effekt havde på kvinders løn, når barnet erfire år gammelt. Reformen i 1995 øremærkede en måneds barsel tilmænd, hvilket samtidig forkortede kvindernes barsel, da den samledebarselslængde var uændret. Reformen i 2002 forlængede den øremærkedebarsel til mænd med en måned og forlængede også den samlede barsels-

længde med en måned. Ganske vist øgede reformen i 1995 mødres løn,men resultatet er statistisk insignifikant. Reformen i 2002 havde tvetydigeeffekter på lønnen, mens resultaterne også er statistisk insignifikante.Analysen bruger svenske registerdata. Den sammenligner familier, hvisførste barn er født en måned før og efter reformen trådte i kraft. Hverfamilie observeres to gange: et år før fødslen og fire år senere.Ekberg m.fl. (2013) finder også, at den øremærkede barsel tilsvenske mænd i 1995 ingen effekt havde på mødres løn, når det drejersig om perioden fra 1995 til 2008. Den havde heller ingen effekt på mød-res beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgraden er målt i procent af fuldtids-arbejde. Ganske vist finder forfatterne, at mødres løn steg på lang sigt(efter 2002), men stigningen var på mindre end en procent, og økono-misk set var det ret ubetydeligt, da gennemsnitslønnen steg med cirka 3procent per år i den samme periode i Sverige. Mødres beskæftigelsesgradfaldt også med godt en procent efter 2002. Effekten på løn og beskæfti-gelsesgrad er statistisk insignifikant for nogle af de grupper, der sammen-lignes. Forfatterne konkluderer, at der ikke er evidens for, at reformenpåvirkede mødres karriere. Studiet sammenligner familier, der fik et barnhenholdsvis to uger, en måned og tre måneder før og efter reformen.Det bruger et paneldata sæt fra Statistika Centralbyrån koblet til oplys-ninger om årlig indkomst fra Skatteverket og om månedlig indkomst fraet spørgeskema.HOLDNINGER I SAMFUNDET

Indførelsen af den øremærkede barsel til norske mænd i 1993 påvirkedeikke efterfølgende holdningen til ligestillingen, men den øgede støtten tiloffentlige politikker, der er gunstige for kvinders tilknytning til arbejds-markedet (Kotsadam & Finseraas, 2011). Holdning til ligestilling bygger idenne sammenhæng på et indeks over, hvorvidt den adspurgte er enig i,at 1) børn under skolealderen vil lide skade, hvis deres mor arbejder, 2)børn skal bo hos deres mor, hvis deres forældre er skilt og 3) det er bedst,hvis manden har en højere indkomst end kvinden. Støtten til offentligeudgifter, der er gunstige for kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, ermålt via et spørgsmål om, hvorvidt den adspurgte gerne vil have en stig-ning i de offentlige udgifter til børnepasning. Data stammer fra et norskspørgeskema fra 2007/2008 indsamlet for et repræsentativt udsnit af be-folkningen i alderen 18-64 år. Resultaterne er fundet ved at sammenligne

Indførelsen af den øremærkede barsel til mænd i Sverige og Norge haren effekt på nogle områder, men ikke på andre, når det drejer sig om fa-miliens trivsel og opgavefordeling. Den øremærkede barsel mindskerkonflikterne i hjemmet og får fædre til at tage mere af arbejdet med va-sketøjet (Kotsadam & Finseraas, 2011). Den har imidlertid ingen effektpå sandsynligheden for skilsmisse, familiens fertilitet eller antallet af sy-gedage (Cools m.fl., 2011, Ekberg m.fl., 2013, Marshall & Rieck, 2012,Ugreninov, 2012).Den øremærkede barsel til norske mænd, der blev indført i 1993,mindskede konflikterne om opgavefordelingen i hjemmet, og forældreneblev mere tilbøjelige til at deles om vasketøjet (Kotsadam & Finseraas,2011). Barslen havde dog ingen effekt på deres fordeling af opgaver, nårdet drejede sig om at lave mad eller gøre rent. Forfatterne gætter på, atde færre konflikter i hjemmet skyldtes, at parret delte nogle opgaver mereligeligt.Konflikter er målt i forhold til, hvor ofte den adspurgte er uenigmed sin partner om fordelingen af arbejdet i hjemmet. Fordelingen afarbejdet i hjemmet er målt ud fra, om parret deler opgaverne ligeligt, omkvinden udfører det meste af arbejdet, eller om manden gør det. Datastammer fra et spørgeskema fra 2007/2008 indsamlet for et repræsenta-tivt udsnit af den norske befolkning i alderen 18-64 år. Resultaterne erfundet ved at sammenligne familier, som fik børn i op til to år før og ef-ter introduktionen af den øremærkede barsel.Den øremærkede barsel til norske mænd, der blev indført i 1993,havde heller ingen effekt på familiens trivsel i forhold til sandsynlighedenfor at være skilt 14 år senere, for at få endnu et barn sammen, periodenslængde indtil de får endnu et barn eller forældrenes samlede antal børn15 år senere (Cools m.fl., 2011). Resultaterne gælder både for de enkeltefaktorer og for et samlet indeks over faktorerne. Analysen sammenlignerfamilier, der i 1993 fik børn før og efter den dato, hvor reformen trådte ikraft (1. april). Data stammer fra norske registerdata.

I Sverige havde den øremærkede barsel til mænd i 1995 ingen ef-fekt på familiens opgavefordeling, når det kom til forældrenes fravær iforbindelse med børns sygdom (Ekberg m.fl., 2013). På forhånd formo-dede forfatterne, at den øremærkede barsel til mænd kunne øge fædresviden og dermed humane kapital i forhold til børnepasning, hvilket kun-ne få dem til at tage en større andel af barnets sygedage. Reformen havdedog hverken en effekt på mændenes andel af det samlede fravær eller påmænds antal af fraværsdage i forbindelse med børns sygdom. Forfatternenævner, at bl.a. potentielle udfordringer på arbejdet kan påvirke foræl-drenes fordeling af fravær i forbindelse med børns sygdom.Analysen sammenligner familier, som fik børn op til tre månederfør og efter introduktionen af den øremærkede barsel. Data stammer frasvenske registerdata, som har information om alle nyfødte og om foræl-dres sygedage i forbindelse med børns sygdom. Forældrenes sygedage ermålt for hver familie i præcist otte år. Sygedagpengene ligger på 75 pct.til 80 pct. af lønnen i den analyserede periode. De fleste af børnene (88pct.) var syge mindst én gang i den analyserede periode.I Norge havde den øremærkede barsel til mænd i 1993 heller in-gen effekt på antallet af sygedage for fædre og mødre (Marshall & Rieck,2012). Forfatterne forestillede sig på forhånd, at reformen ville øge antal-let af sygedage for fædre og sænke det for mødre. Antallet af fædres sy-gedage kunne stige, fordi værdien af deres fritid ville stige, eller fordi defik dårligere helbred som følge af den øgede deltagelse i børnepasningen.Begge dele kunne mindske antallet af mødrenes sygedage, enten fordiværdien af deres arbejde steg, eller fordi de fik færre arbejdsopgaver ihjemmet. Resultaterne viste ganske vist også, at antallet af sygedage stegfor fædre og faldt for mødre, men resultaterne er statistisk insignifikante.De insignifikante resultater kan ifølge forfatterne skyldes, at længden afden øremærkede barsel til mændene er for kort.Resultaterne er fundet ved at sammenligne familier, der fik etbarn kort før og efter reformen. Data stammer fra norske registerdata,som dækker hele den norske befolkning. Forældrenes sygedage er måltfra barnet er to til ti år. Sygedagene kan både skyldes børns sygdom ogforældrenes egen sygdom. Fraværet drejer sig alene om langtidssyge, detvil sige dem, der er syge i mere end 16 dage ad gangen. Kompensations-graden for sygedagene er 100 pct. af tidligere løn op til en maksimum-grænse, men arbejdsgivere kompenserer ofte den ansatte med mere endgrænsen.

Ugreninov (2012) finder også, at den øremærkede barsel til nor-ske mænd i 1993 ingen effekt havde på antallet af sygedage til mødre ogfædre. Videre viser analysen, at den øremærkede barsel ingen effekt hav-de på mødres eller fædres tilbøjelighed til at blive syge. Omfanget afmødres sygedage faldt ganske vist i gennemsnit med 0,7 dage (givet at deblev syge), og omfanget af fædres sygedage faldt med 0,9 dage (givet atde blev syge), men resultaterne er statistisk insignifikante. Videre faldermødres tilbøjelighed til at blive syge med 1 procentpoint, og fædres tilbø-jelighed falder med 2 procent point, men også de resultater er statistiskinsignifikante. Resultaterne er fundet ved at sammenligne familier, der fikbørn kort før og efter reformen. Familiernes sygdom måles efter afsluttetbarselsorlov og to år frem. Analysen baserer sig på norske registerdatafor langtidssyge, det vil sige dem, der er syge i mere end 16 dage ad gan-gen.

Følgende handler om effekten af at indføre den øremærkede barsel tilmænd på børns kognitive evner. Der er ikke fundet nogen artikler ombørns trivsel forstået som psykisk og fysisk velbefindende.Indførelsen af den øremærkede barsel til norske mænd i 1993havde gennemsnitligt set ingen betydning for børns kognitive færdighe-der (Cools m.fl., 2011). Billedet varierer dog, når man kigger nærmere påforskellige undergrupper. Den øremærkede barsel til mænd fik børneneskognitive færdigheder til at stige i de familier, hvor faderen har en højuddannelse i forhold til moderen. Effekten er negativ, men statistisk in-signifikant i de familier, hvor moderen har en høj uddannelse i forhold tilfaderen. Der er heller ingen effekt på børnenes færdigheder i de familier,hvor forældrene har samme uddannelseslængde. Forfatterne foreslår, ateffekterne er forskellige, fordi effekten afhænger af, hvor gode faderensfærdigheder er i forhold til moderens, når manden passer barnet i stedetfor kvinden.Analysen sammenligner familier, der fik børn i 1993 før og efterden dato, hvor reformen trådte i kraft (1. april). De kognitive færdighe-der er målt ud fra, hvordan børnene klarer sig i deres eksaminer i 10.klasse i 2009. Der er tale om de eksaminer, som er skriftlige og rettes afen lærer fra en anden skole frem for egen lærer. Eksamensemnet er til-

Dette kapitel gennemgår effekterne af at indføre den øremærkede barseltil mænd i de nordiske lande. Opsummerende kan vi konkludere, at denøremærkede barsel til mænd får fædre til at tage mere barsel, dog kun optil kvotens grænse. Der er muligvis en effekt af den øremærkede barselpå forældrenes efterfølgende løn og arbejdsudbud, men resultaterne erblandede. Den øremærkede barsel har en effekt på nogle forhold, menikke på andre, når det drejer sig om holdninger i samfundet. Det sammeer tilfældet, når det kommer til familiens trivsel og opgavefordeling. En-delig har indførelsen af den øremærkede barsel ikke påvirket børns kog-nitive evner gennemsnitligt set. Generelt set er studierne af effekterne afden øremærkede barsel til mænd sparsomme, og resultaterne vedrører ialle tilfælde om Norge og Sverige.Studierne viser, at den øremærkede barsel til mænd fik flere fæd-re til at tage orlov. Sverige introducerede i 1995 en måneds øremærketbarsel til mænd og forlængede dette med en måned i 2002. Begge kvoterfik flere fædre til at gå på barsel, og fik fædre til at øge deres dage på bar-sel, dog kun op til kvotens grænse (Ekberg m.fl., 2013, Eriksson 2005,Duvander & Johansson 2012). Sverige introducerede derudover i 2008 etskattefradrag til forældre, som delte barslen ligeligt. Dette havde ingeneffekt på brugen af barslen (Duvander & Johansson, 2012). Resultaternetyder på, at øremærket barsel er mere effektivt end økonomiske incita-menter til at påvirke fædres barselstagning. Dog viser et dansk studie, atøkonomiske incitamenter kan påvirke fædres barselstagning i Danmark(Nielsen, 2009). Hvorvidt økonomiske incitamenter har en effekt eller ej,må også formodes at afhænge af incitamentets størrelse.Resultaterne er blandede, når det drejer sig om forældres løn ogarbejdsudbud efter barslen i Norge og Sverige. Et studie viser, at denøremærkede barsel til mænd sænker fædres løn efter barslen, mens ad-skillige finder, at den ingen effekt har på fædres løn (Rege & Solli 2010,Cools m.fl., 2011, Johansson 2010, Ekberg m.fl., 2013). Flere studier vi-ser, at den øremærkede barsel ikke påvirker fædres arbejdsudbud (Coolsm.fl., 2011, Ekberg m.fl., 2013). Et studie viser, at den øremærkede bar-

sel sænker mødres løn efter barslen, mens andre finder, at den ikke på-virker mødres løn (Cools m.fl., 2011, Johansson, 2010, Ekberg m.fl.,2013). Hvad angår mødres arbejdsudbud, finder et studie, at mødres ar-bejdsudbud falder, mens et andet finder, at mødres arbejdsudbud ikkeændres (Cools m.fl., 2011, Ekberg m.fl., 2013).Når det drejer sig om holdninger i samfundet, påvirker den øre-mærkede barsel til mænd ikke efterfølgende holdningen til ligestillingen iNorge (Kotsadam & Finseraas, 2011). Til gengæld øger den øremærkedebarsel støtten til offentlige politikker, der er gunstige for kvinders til-knytning til arbejdsmarkedet i Norge. Mere præcist øges støtten til of-fentlige udgifter til børnepasning.Hvad angår familiens trivsel og opgavefordeling, har indførelsenaf den øremærkede barsel til mænd en effekt på nogle områder, men ikkepå andre i Norge og Sverige. Den øremærkede barsel mindsker konflik-terne i hjemmet og får fædre til at tage mere af arbejdet med vasketøjet(Kotsadam & Finseraas, 2011). Til gengæld har den ingen effekt på op-gavefordelingen, når det drejer sig om at lave mad eller gøre rent. Denpåvirker heller ikke sandsynligheden for skilsmisse eller fertiliteten i fami-lien (Cools m.fl., 2011). Videre påvirker den ikke antallet af sygedage hoshverken fædre eller mødre (Ekberg m.fl., 2013, Marshall & Rieck, 2012,Ugreninov, 2012).I forhold til børns trivsel viser et norsk studie, at den øremærke-de barsel til mænd gennemsnitligt set ingen effekter har på børns kogni-tive evner (Cools m.fl., 2011). Resultatet varierer dog, når forfatternekigger på forskellige undergrupper. Den øremærkede barsel til mænd harøget børnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor faderen har enhøjere uddannelse i forhold til moderen. Modsat har øremærkningen in-gen effekt på børnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor moderenhar en højere uddannelse i forhold til faderen, eller hvor forældrene harlige lange uddannelser. Der er ikke fundet nogen artikler, der handler omeffekten på børns trivsel forstået som psykisk og fysisk velbefindende.Alle områder er undersøgt via studier som på basis af data sam-menligner familier, der får et barn kort før og efter indførelsen af enøremærket barsel til mænd i Norge og Sverige. Metoden har den styrke,at den netop måler effekten af øremærket barsel til mænd (den kausalesammenhæng). Metodens svaghed er, at den viser effekterne under heltbestemte betingelser, fx i form at kvotens længde, finansieringsform ogtilrettelæggelse samt konjunkturer, forhold på arbejdsmarkedet og offent-

LITTERATURBekkengen, L. (2002):Man får välja: om föräldraskap och föräldraledighet i ar-betsliv och familjeliv.Malmø: Karlstad Universitet. Ph.d.-afhandling.Bloksgaard, L. (2011):Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel – en interview-undersøgelse blandt mandlige medlemmer i 3F. FREIA,Feminist Re-sea. ch Center in Aalborg, Aalborg Universitet, 76.Bloksgaard, L. (2009):Arbejdsliv, forældreskab og køn: forhandlinger af løn ogbarsel i tre moderne virksomheder.Aalborg:FREIA,Feminist Re-search Center in Aalborg, Aalborg Universitet Ph.d.-afhandling.Borchorst, A. (2006):Daddy Leave and Gender Equality: the Danish Case in aScandinavian Perspective.FREIA, Feminist Research Center in Aal-borg, Aalborg Universitet, 60.Borchorst, A. & L. Bloksgaard (2011): ”Barselsrettigheder til danske fæd-re – en win win situation”.Kronik i KVINFOs Webmagasin,Borchorst, A. &D. Dahlerup(2003):Ligestillingspolitik som diskurs ogpraksis.København. SamfundslitteraturBrandth, B. & E. Kvande (2012): ”Norway”. I: Moss, P. (red.)Internation-al Review of Leave Policies and Related Research 2012.London: Inter-national Network on Leave Policies and Research.Brandth, B. & E. Kvande (2009): ”The Making of the Fathers Quota”. I:P. Moss & S.Kamerman (red.).The Politics of Parental Leave Policies.Children, Parenting, Gender and the Labour Market,s. 191-206. Bris-tol: Policy Press.

Brandth, B. & E. Kvande (2002): “Reflexive Fathers: Negotiation Paren-tal Leave and Working Life”.Gender, Work and Organization,9(2),s. 186-203. Oxford: Blackwell Publishers Ltd.Cools. S. & J.H. Fiva & L.J. Kirkebøen (2011): Causal Effects of Paterni-ty Leave on Children and Parents.CESifo working paper: LabourMarkets,nr. 3513.Danmarks Statistik (2012):Arbejdsmarked: Dagpenge ved graviditet, fødsel ogadoption 2011.Danmarks Statistik, 2012:8.Dansk Magisterforening (2008):DM’s barselsundersøgelse.København: DM:Dansk Magisterforening.Djøf (2012):Danskernes holdning til barsel.København: Epinion.Duvander, A.Z & M. Johansson (2012): ”What are the Effects of Re-forms Promoting Fathers’ Parental Leave Use?”.Journal of Euro-pean Social Policy,22, s. 319-330.Deding, M. (2010): ”Kønsarbejdsdeling i familien og ligeløn”. I: M. De-ding & H. Holt (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellem mænd ogkvinder?: en antologi om ligeløn i Danmark.København: SFI – DetNationale Forskningscenter For Velfærd, 10:12.Ekberg, J.R.E. & G. Friebel (2013): ”Parental Leave – a Policy Evaluati-on of the Swedish ’Daddy-Month’ Reform”.Journal of Public Eco-nomics,97, s. 131-143.Einarsdóttir & Pétursdóttir (2012): “Iceland”. I: Moss, P. (red.)Interna-tional Review of Leave Policies and Related Research 2012.London: In-ternational Network on Leave Policies and Research.Eriksson, R. (2005):Parental Leave in Sweden: the Effects of the Second DaddyMonth.Swedish Institute for Social Research (SOFI), workingpaper 9/2005.Eydal, G. B. & T. Rostgaard (2012): ”Towards a Nordic Child Care Poli-cy – The Political Processes and Agendas”. I: I. Gislason & GEydal (red.).Parental Leave, Childcare and Gender Equality in theNordic Countries,TemaNord, s. 148-178.Försäkringskassan (Swedish Social Insurance Agency) (2011):Social insur-ance in figures 2011.Tilgængelig på: www.försäkringskassan.se.Gislason, I.V. (2007):Parental Leave in Iceland: Bringing the Fathers in: Devel-opments in the Wake of New Legislation in 2000.Akureyri: Ministryof Social Affairs: Centre for Gender Equality.

Haas, L. Duvander A-Z. & A. Chronholm (2012): ”Sweden”. I: P. Moss(red.)International Review of Leave Policies and Related Research 2012.London: International Network on Leave Policies and Research.Haas, L. & T. Rostgaard (2011): ”Fathers' Rights to Paid Parental Leavein the Nordic Countries: Consequences for the Gendered Divi-sion of Leave”.Community, Work & Family,14(2), s. 177-195.Haataja, A. (2009):Fathers’ Use of Paternity and Parental Leave in the NordicCountries.Helsinki: The Social Insurance Institution of Finland(Kela), Research Department.HK (2012):Nordiske Erfaringer med øremærket barsel til fædre/fædrekvoter,HKJohansson, E.A. (2010):The Effect of Own and Spousal Parental Leave onEarnings.IFAU working paper, 2010:4.Kotsadam, A. & H. Finseraas (2011): ”The State Intervenes in the Battleof the Sexes: Causal Effects of Paternity Leave”.Social Science Re-search,40, s. 1611-1622.Lammi-Taskula, J. (2008): ”Doing Fatherhood: Understanding the Gen-dered use of Parental Leave in Finland”.Fathering,6(2), s. 133-148.Marshall, K. & E. Rieck (2012): “Does Child Care Affect Parents’ Sick-ness Absence? Evidence from a Norwegian Paternity Leave Re-form”.Department of Economics, University of Bergen, Working Paperin Economics,nr. 14.Moss, P. (2012):International Review of Leave Policies and Related Research2012.London: International Network on Leave Policies and Re-search.Nielsen, H. S. (2009): ”Causes and Consequences of a Father’s ChildLeave: Evidence from a Reform of Leave Schemes”.IZA Discus-sion Papers,nr. 4267.Olsen, B.M. (2007): Evaluering af den fleksible barselsorlov: orlovsreg-lerne set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd,07:29.Olsen, B.M. (2005):Mænd, orlov og arbejdspladskultur. Fire danske virksomhe-der.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 05:19.Ottesen, M.H. (2012): ”Efter familiens opløsning: Hvad betød faderin-volvering på den lange bane?” I:15-åriges hverdagsliv og udfordringer,

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd,12:30.Rege, M. & I. Solli (2010): ”The Impact of Paternity Leave on Long-Term Father Involvement”.CESifo working paper Labour Markets,nr. 3130.Rostgaard, T. (2012): “Denmark”. I: P. Moss (red.)International Review ofLeave Policies and Related Research 2012.London: InternationalNetwork on Leave Policies and Research.Rostgaard, T. (2011): “Denmark”. I: P. Moss (red.)International Review ofLeave Policies and Related Research 2011.London: InternationalNetwork on Leave Policies and Research.Rostgaard, T. (2002): ”Setting Time Aside For the Father: Father’s Leavein Scandinavia”.Community, Work and Family.5(3), s. 343-364.Salmi & Lammi-Taskula (2012): “Finland”. I: Moss, P. (red.)InternationalReview of Leave Policies and Related Research 2012.London: Interna-tional Network on Leave Policies and Research.Sigurdardottir, E. (red.) (2010):Parental Leave, Care Policies and GenderEqualities in the Nordic Countries.Konference arrangeret af Nor-disk Ministerråd 21-22oktober 2009, Reykjavik, Island. Køben-havn: Nordisk Ministerråd.Udvalget om øremærket barsel (2013):Notat om barselsreglerne til brug forarbejdet i Udvalget for øremærket barsel.København: Udvalget omøremærket barsel.Udvalget vedrørende øremærket barsel (2013):Rapport fra Udvalget omøremærket barsel.København: Udvalget vedrørende øremærketbarsel.Ugreninov, E. (2012): ”Can Family Reduce Mother’s Sick Leave Absence?A Causal Analysis of the Norwegian Paternity Leave Reform”.Journal of Family and Economic Issues,December.Valdimarsdóttir, F.R. (2006):Nordic Experiences With Parental Leave and ItsImpact on Equality Between Women and Men.København: NordiskMinisterråd.3F (2006):Faderroller, barselsrettigheder og fremtidige muligheder – En interview-undersøgelse foretaget blandt de mandlige medlemmer i 3F.København:3F og Center for Ligestillingsforskning.3F (2005):3F’s medlemmer og barsel.København: 3F og Center for Ligestil-lingsforskning.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Bengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.

ØreMÆrKNINg aF barSel tIl FÆDreet lItteRatURStUDIeDette litteraturstudie giver et overblik over, hvilke erfaringer man har gjort sig i de nordiske lande med øre-mærkning af barsel til fædre og hvilke faktorer, der har betydning for forældres barselsadfærd.Hvor de andre nordiske lande har øremærket en længere del af barselsorloven til fædre, skiller Danmark sigud ved kun at have reserveret 14 dage i forbindelse med fødslen til faren.De nordiske erfaringer viser, at flere fædre tager orlov, hvis den er øremærket til dem, men de tager sjældentaf den forældreorlov, der er til deling.Der er flere forhold, som forklarer, hvordan forældrene fordeler barslen. Hvis der er mulighed for lønkom-pensation, kan det få flere fædre til at gå på barsel. Det er vigtigt, at fædrenes tildeling ikke kan overførestil moren, men samtidig bør orlovsperioden være fleksibel, når det kommer til, hvornår man vil placere den.Studiet viser, at lovgivning om øremærkning kan have en normsættende virkning og være med til at nor-malisere, at fædre tager orlov. Samtidig sætter øremærkningen grænsen for, hvad der anses for passendeorlovslængde.litteraturstudiet er bestilt af beskæftigelsesministeriet.