LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 85: Kopi af henvendelse af 4. juli 2013 til ligestillingsministeren om Vejledning om ligestillingsvurderinger

Bilag 2Kommentarer ved Mainstreamingnetværket af 2005 til afsnit 3:”Eksemplerpå ligestillingsvurderinger af lovforslag” i ”Vejledning til ligestillingsvurdering aflovforslag”.Formålet med de følgende kommentarer til ”Eksempler på ligestillingsvurderinger af lovforslagi1er at vise, hvorfor der bør udarbejdes og inkluderes andre og mere hensigtsmæssige eksempler iVejledningen.Det er velkendt, at i en vejledning som denne er det i høj grad eksemplerne, der bliver læst og brugt.I Vejledningen får man til ”inspiration” to eksempler på ligestillingsvurderinger. Her ville man haveventet, at det var eksempler på nyttige ligestillingsvurderinger, der havde ført til ændrede og bedrelovforslag, således at ligestillingsvurderingen havde været et bidrag ”til at sikre, at lovforslagetopfylder sit mål, fordi der er inddraget viden om forskelle mellem kønnene i udarbejdelsen aflovforslaget” (Vejledning side 1). Imidlertid omhandler begge eksempler situationer, hvorlovforslagene stiller kvinder dårligere end mænd, men hvor der i ligestillingsvurderingerneargumenteres for, at der ikke er tale om diskrimination, og hvor lovforslagene derfor heller ikkeskal ændres. Argumentationen bygges op omkring bestemmelser i et EU-direktiv omligebehandling af mænd og kvinder (19 .december 1978, 79/7 EDF), hvor Vejledningen (side 6)konstaterer, at”Lovforslag kan sagtens have negative ligestillingsmæssige konsekvenser, uden at det behøver atvære et problem, hvis der er objektive og saglige grunde hertil”.Eller som det formuleres på side 5, hvor det konstateres, at der foreligger indirekteforskelsbehandling når en bestemmelse stiller medlemmer af det ene køn bedre end det andet”( ….) med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivtbegrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål erhensigtsmæssige og nødvendige”.I det følgende kommenteres de to eksempler, og det vises, at Vejledningen ikke tolkerundtagelsesbestemmelsen korrekt.Eksempel 1Ligestillingsvurdering af lovforslag om opsat folkepension.Lovforslaget (2003-04 L128) , der blev vedtaget 2004, skulle åbne adgang for, at alle, der havde rettil folkepension, kunne vælge at udskyde udbetalingen af denne og deltage aktivt påarbejdsmarkedet mod senere at få forhøjet den løbende pension med et tillæg. Betingelsen var, atman arbejdede mere end 1500 timer pr. år. Det blev i forarbejdet til loven undersøgt, ombeskæftigelseskravet på de 1500 timer ville ramme kønsskævt,1

”Kravet om 1500 timers beskæftigelse årligt for at optjene opsat pension kanovervejes i relation til spørgsmålet om indirekte diskrimination, da flere kvinder endmænd har en nedsat arbejdstid.” (Kommentarer til 2003-04 L128)Flere mænd end kvinder havde dermed reelt adgang til at benytte sig af muligheden for at opsættefolkepensionen. Imidlertid konkluderede Socialministeriet med henvisning til ovennævnte EU-direktiv, at det var i orden, at der var uligheder i mænds og kvinders adgang til opsat pension, dadet var begrundet ud fra andre hensyn end kønsperspektivet. Disse andre hensyn skal imidlertidvurderes ud fra formålet med loven, der i det konkrete tilfælde er mere udførligt beskrevet i denoprindelige ligestillingsvurdering, (her citeret efterwww.lovprocesguide.dk)”Formålet med forslaget er en socialpolitisk udvikling af velfærdsstaten. Dette sker ved atindføre en øget fleksibilitet for den enkelte i forhold til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,og ved en tilskyndelse til, at flest muligt fremover bidrager aktivt på arbejdsmarkedet.”Det er ud fra dette klart, at valget af en grænse på 1500 timer, hverken er nødvendig ellerhensigtsmæssig i forhold til formålet med loven. Hvis man skal tilskynde til, ”at flest muligtfremover bidrager aktivt på arbejdsmarkedet” er det ikke hensigtsmæssigt på forhånd at udelukkealt deltidsarbejde. Udviklingen har også vist, at 1500-timers grænsen heller ikke var nødvendig. I2008 blev timekravet nemlig sat ned til 1000 timer og i 2014 bliver det yderligere sænket til 750timer. I begge tilfælde uden at formålet med loven ændres. Det havde altså været muligt frabegyndelsen at give forslaget en anden og mindre kønsskæv udformning. At forslaget i sinoprindelige form heller ikke var hensigtsmæssigt, når det drejede sig om at skaffe arbejdskraft, ervist af Ejsing (2011), der har beregnet, at nedsættelsen af timekravet fra 1500 til 1000 timer har haften positiv årlige effekt på arbejdsomfanget i pensionsalderen svarende til 400 fuldtidsbeskæftigede.Alt i alt kan man konkludere, at Socialministeriet ikke var berettiget til at brugeundtagelsesbestemmelsen i EU-direktivet, da forslagets kønsskævhed, hverken var hensigtsmæssigeller nødvendig. Forslaget var således diskriminerende, i modsætning til hvad der hævdes ivejledningen2.Eksempel 2:Ligestillingsvurdering af lovforslaget om ændring af udlændingeloven (Ændring afreglerne om familiesammenføring med børn)Eksemplet starter med en påstand om, at man diskuterer ”en ligestillingsvurdering, hvor et afformålene med lovforslaget har været at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet”. Lovforslaget villehave været et eksempel på en opsigtsvækkende magtfordrejning, hvis lovbestemmelser omfamiliesammenføring med børn var udformet for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet.Ligestilling på arbejdsmarkedet indgår da heller ikke i lovens formål, og parentesen må være udtrykfor fri fantasi hos dem, der har skrevet vejledningen.Teksten fortsætter ”De foreslåede ændringer af udlændingeloven er kønsneutrale”. Imidlertidbetyder lovforslaget, at den herboende forælders egen integration, herunder2

arbejdsmarkedstilknytning, vil blive tillagt større vægt, og i Vejledningens kommentar konstateresdet da også, at”For indvandrere fra ikke-vestlige lande, er beskæftigelsesgraden højere blandt mænd endkvinder, og på den baggrund vurderes det, at de foreslåede ændringer af udlændingelovens §9, stk. 17, kan have ligestillingsmæssige konsekvenser.”Ændringerne var altså ikke kønsneutrale, for det vil generelt blive sværere for kvinder end formænd at få deres børn til landet, fordi betingelserne er udformede efter mænds måde at leve på.Men det er ikke den konsekvens, der drages i vejledningen. Her siger man tværtimod:”De foreslåede ændringer kan medvirke til at give kvinder, der er indvandret fra ikke-vestligelande, et styrket incitament til at etablere sig på arbejdsmarkedet. Dermed kan antallet afkvinder i beskæftigelse stige. På den baggrund vurderes lovforslaget at have positiveligestillingsmæssige konsekvenser.”Her bruger man altså en ligestillingsvurdering til at retfærdiggøre en bestemmelse, der gør detsværere for kvinder at blive genforenet med deres børn med henvisning til, at det vil få flere kvinderud på arbejdsmarkedet. I dette eksempel knæsættes det således som legitimt at brugeligestillingsvurderinger som adfærdsregulerende foranstaltninger.For at sætte argumentationen i relief er der nedenfor konstrueret et par ”kønsneutrale” love ogbestemmelser med ”positive ligestillingsmæssige konsekvenser” efter mønster fra eksempel 2.Forslag 1Afskaffelse af kontanthjælp til kvinder under 30.Dette vil give unge kvinder et styrket incitament tilat etablere sig på arbejdsmarkedet. Dermed kan antallet af kvinder i beskæftigelse stige, og forslagetkan vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.Forslag 2Lungetransplantationer er forbeholdt kvinder.Dette vil give mænd et styrket incitament til at holdeop med at ryge og vil på lang sigt forbedre mænds helbred, så forslaget kan vurderes at havepositive ligestillingsmæssige konsekvenser for mænd.

Referencer