Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del Bilag 81
Offentligt
Til
Ministeriet for Ligestilling og KirkeDokumenttype
RapportDato
Juni 2013
RAPPORTEVALUERING AF NATIONAL STRATEGITIL BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRERELATIONER, 2010-2012
RAPPORTEVALUERING AF NATIONAL STRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRERELATIONER, 2010-2012
EVALUERING AF NATIONAL STRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER, 2010-2012
INDHOLD
1.1.11.22.2.12.23.3.13.23.33.43.53.64.4.14.25.5.15.25.35.45.5
IndledningOm strategiens målsætninger og indsatsens faglige temaerOm evalueringenSammenfatning og anbefalingerSammenfatningAnbefalingerStrategiens målopfyldelseSamlet målopfyldelseOmfanget af fysisk vold i nære relationerMålopfyldelse vedrørende temaet Kendskab i befolkningMålopfyldelse vedrørende temaet Styrkede støtte- ogbehandlingstilbudMålopfyldelse vedrørende temaet Øget viden på områdetMålopfyldelse vedrørende temaet Opkvalificering affagpersonaleImplementering og forankring af strategienImplementering af den samlede strategiForankring af den nationale strategiBilagOversigt over projekter opdelt på de faglige temaerStrategiens samlede forandringsteoriEvalueringskriterier og dataindsamlingsaktiviterBeskrivelse af initiativernes formål og vurdering afmålopfyldelseImplementering af initiativer
11344688910172024323233393941434549
1.
INDLEDNINGI 2010 fremlagde den daværende VK-regering – med støtte fra satspuljepartierne – en nationalstrategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Strategien byggede videre på initiativeriværksat med udgangspunkt i de to foregående handlingsplaner på området for bekæmpelse afpartnervold fra hhv. 2002 og 2006. Den nationale strategi skulle bidrage til at supplere og styrkeden grundlæggende indsats inden for social-,sundheds- og retssystemerne, der sikrer, at ofre forvold får den nødvendige støtte og behandling, og atvoldsudøvere retsforfølges.Strategien blev udmøntet i 30 konkrete initiativer,der blev administreret af en række ministerier.Nogle af initiativerne blev videreført fra de tidligerehandlingsplaner og nye initiativer satte skærpetfokus på særligt tre områder, der blev fremhævet iregeringens strategi, som de overordnede mål ogvisioner for indsatsen:Forebyggende og tidlig indsatsStøtte på kort og langt sigt til ofreViden, forankring og tværfagligt samarbejde.Baggrunden for den fortsatte store prioritering afområdet var, at vold i nære relationer fortsat var etalvorligt problem. Det er skønnet af Statens Institut for Folkesundhed, at der i 2005 var cirka33.000 kvinder og 8.000 mænd, som blev udsat for fysisk partnervold, og at omkring 33.000børn under 15 år kan have været vidne til fysisk vold mod en forælder i hjemmet1.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har bedt Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)om at evaluere den samlede strategi. Denne rapport indeholder resultaterne af slutevalueringenaf den nationale strategi.
1.1
Om strategiens målsætninger og indsatsens faglige temaerMed den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer har regeringen ogsatspuljepartierne udstukket de overordnede rammer for indsatsen, og som nævnt oven forhandler de tre mål – som initiativerne skal bidrage til at indfri – om forebyggende og tidligindsats, forbedret støtte på kort oglangt sigt til ofre, øget viden,Figur 1-1: Overordnede mål og visioner for national strategiforankring og tværfagligtNational strategisamarbejde til målretning afindsatsen.Indfrielsen af målene kræverog tidlig indsatsforskellige typer af indsatser. SamletStøtte på kort ogset er der identificeret fire forskelligelang sigt til ofregrupper af indsatser, som hverdækker et relativt afgrænset fagligtViden, forankring ogtema inden for den samlede strategi.Øget videnKendskabtværfagligt samarbejdepå områdeti befolkningDer vil naturligvis være initiativer,som passer under mere end éttema, men opdelingen er foreslået afden tværministerielle arbejdsgruppe2, som bidrog til opdelingen i evalueringens opstartsfase.Styrkedestøtte-tilbudOpkvalifi-cering affagper-sonale
Forebyggende
1
Estimater kommer fra Statens Institut for Folkesundhed (2012).Voldi nære relationer, 2. udgave.1
De fire temaer, initiativerne er opdelt efter, er 1) Bedre kendskab i befolkningen, 2) Styrkedestøtte- og behandlingstilbud, 3) Øget viden på området og 4) Opkvalificering af fagpersonale.Figuren nedenfor illustrerer opdelingen i den publicerede strategi samt giver en oversigt over,hvilke initiativer, der knytter sig til det enkelte tema3. I den konkrete udmøntning af projekter iforbindelse med strategien, er der sket en række justeringer og omprioriteringer, f.eks. hvor flereinitiativer er slået sammen til ét enkelt fælles projekt, og hvor ét initiativ er opdelt i flereprojekter. Justeringerne er sket efterFigur 1-2: Oversigt over de 30 oprindelige initiativerfaglig vurdering i de involveredeministerier og efterfølgende politiskNational strategigodkendelse.Kendskab i befolkning01Oplysning til børn og unge0204060809
Undervisning i Folkeskolen om kærestevold og vold i nære relationerBetoning af underretningspligtenUdbredelse af viden om behandlingstilbudOplysning og holdningsbearbejdningUdbredelse af viden om støttemuligheder
12Praktiserende lægers rådgivning af ofre for partnervold13Henvisninger fra det sundhedsfaglige personale til rådgivning og hjælp16Støtte på arbejdspladsen
Udmøntningen af strategiensinitiativer har resulteret i nogleprojekter, hvor der er stor spredning ide bevilgede beløb – fra 50.000 kr. til7.400.000 kr. – og heraf også iprojekternes karakter og bredde.Initiativerne i det førsteindsatsområdeKendskab ibefolkningenhandler om aktiviteter,der målrettes udbredelsen afkendskabet til vold i nære relationer,til rettigheder og støttemuligheder ogtil de forskellige eksisterende støtte-og behandlingstilbud til bådevoldsudsatte og voldsudøvere.Målgruppen for initiativerne erprimært den brede offentlighed og tildels fagpersonale. Eksempler påprojekter erUdvikling afKærestevoldsapplikationogLOKK’sseks informationsfilm om vold modkvinder.
Styrkede støtte- og behandlingstilbud03Oplysning til børn og unge05071015
Undervisning i Folkeskolen om kærestevold og vold i nære relationerBetoning af underretningspligtenUdbredelse af viden om behandlingstilbudOplysning og holdningsbearbejdning
Øget viden på området11Undersøgelse om børn i familier med partnervold17182126282930
Efterværn til ofre for voldUndervisning og lektiehjælp til børn på krisecentreIndsatsen overfor ofre
Samarbejdet mellem frivillige organisationer og myndighederKvalificeret og relevant statistik, viden og informationØget viden om mænd, der udsættes for voldUndersøgelse blandt kvinder på og udenfor krisecentre
Opkvalificering af fagpersonale14Voldsramte med handicap19
Initiativerne under det andetindsatsområdeStyrkede støtte- og20Alkohol og vold i nære relationer22Yderligere styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem myndighederbehandlingstilbudomfatter etablering23Udbredelse af gode erfaringer med håndtering af partnervoldaf behandlingstilbud til voldsudøvere,24Forbedring af kompetencer blandt kommunale fagfolkherunder behandling under afsoning,25Forbedring af kompetencer blandt politimænd, anklagere og dommeresamt oprettelse af nye støtte- og27Lettilgængelig rådgivning og handlingsanvisninger til fagfolkrådgivningstilbud til voldsudsatte.Eksempler på projekter erÅben,anonym og direkte rådgivningogTidlig behandling af voldsudøvere.Særlig støtte til indvandrerkvinder, der har været på krisecenter
Initiativer under det tredje indsatsområdeØget viden på områdethandler samlet set om atundersøge og skabe viden om strategiens målgrupper, om de eksisterende støtte- ogbehandlingstilbud, samt om behovet for støtte og behandling blandt strategiens målgrupper.Eksempler på projekter erKortlægning af erfaring med efterværnogØget viden om mænd, derudsættes for vold.
2
Den tværministerielle arbejdsgruppe består af medarbejdere fra ministerierne bag strategien: Social- og Integrationsministeriet,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Børn og Undervisning, Justitsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke.Sidstnævnte er sekretariat for arbejdet med strategien.3
Nummereringen er foretaget med udgangspunkt i de angivne initiativnumre fra Den Nationale Strategi til Bekæmpelse af Vold i Nære2
Relationer: http://miliki.dk/fileadmin/ligestilling/PDF/vold/strategi_vold_2010.pdf
Det sidste indsatsområdeOpkvalificering af fagpersonalehandler overordnet om efteruddannelseog opkvalificering af forskellige målgrupper. Det drejer sig i overvejende grad om fag- ogfrontpersonale, der er direkte involveret i sager om vold i nære relationer. Seks af initiativerne erlagt sammen til projektetOpkvalificering af fagpersoner om vold i nære relationer.1.2Om evalueringenEvalueringen er gennemført løbende gennem indsatsperioden fra medio 2010 til primo 2013 oghar taget udgangspunkt i tre overordnede evalueringskriterier – målopfyldelse, implementeringog forankring. Da den nationale strategi består af en lang række forskelligartede initiativer, hvormål, virkemidler og indsatser er meget forskellige, er det fundet hensigtsmæssig fra starten afevalueringen at opdele initiativerne i fire faglige temaer efter karakteren af initiativet.Denne opdeling har skullet bidrage til at sikre, at evalueringskriterierne er målrettet den enkeltetype af initiativ, så indsatsen bliver evalueret ud fra derelevantekriterier for målopfyldelse, gradaf implementering og plan for forankring. Der vil naturligvis være et vist overlap i detvurderingsgrundlag initiativer inden for de enkelte faglige temaer bliver holdt op imod – da delangsigtede forventninger til indsatsen alle handler om, at færre skal opleve vold i familien –men, på den korte bane, vil der være stor forskel på, hvilke forventninger der opstilles tileksempelvis projektet ”Vold i familien - faglig opkvalificering i kommunerne” og tidligebehandlingstilbud til voldsudøvere.I rapporten vil der forud for den samlede vurdering af strategiens overordnede målopfyldelse,implementering og forandring være en vurdering af, hvordan hvert enkelt tema bidrager til deopstillede forventninger for strategien. Denne vurdering sker med udgangspunkt i de empirisk ogteoretisk funderede forandringsteorier, der er opstillet for hvert tema, samt i de politiskeintentioner, der er beskrevet for hvert tema under strategien.Gennemgangen i forhold til evalueringskriterierne vil altså ske med udgangspunkt i de firetemaer og ikke for hvert enkelt initiativ. Under hvert af de fire temaer er dog udvalgt 1-2konkrete initiativer, som i afrapporteringen får selvstændigt fokus. De hensyn, der indgår iudvælgelsen af hvilke initiativer, der sættes særligt fokus på, er:Initiativets økonomiske tyngde i forhold til temaets samlede rammeInitiativet er særligt dækkende for temaets fokus (vurderet ud fra temaetsforandringsteori)Initiativet har ikke tidligere været en del af handleplanerne til bekæmpelse af vold i nærerelationer.Der er i udvælgelsen af aktiviteter tilstræbt en metode- og kildetriangulering, som indebærer, atder til afdækning af hvert evalueringskriterium anvendes flere metoder og benyttes flere typer afkilder og informanter. Implementering og forankring belyses primært gennemprojektindberetninger og interviews med de involverede ministerier samt øvrige interessenter,mens målopfyldelse belyses gennem relevante statistikker og undersøgelser, projekternesegendokumentation, spørgeskemaundersøgelser samt løbende rapportering/selvevaluering fraprojekterne.I bilagets afsnit 5.3 gives en kort definition af, hvad der ligger i de tre overordnedeevalueringskriterier, hvorefter dataindsamlingens aktiviteter beskrives.
3
2.
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGERDenne rapport indeholder resultaterne fra den evaluering af den nationale strategi tilbekæmpelse af vold mod kvinder, som Rambøll Management Consulting har gennemført forMinisteriet for Ligestilling og Kirke fra 2010-2013.
2.1
SammenfatningSammenfatningen opsummerer de væsentligste konklusioner for de fire faglige temaer,strategiens enkeltstående initiativer og projekter er inddelt efter. Opsummeringen munder ud ibeskrivelsen af de væsentligste tværgående udfordringer, der er identificeret i forlængelse afevalueringens fokus på implementering af den samlede indsats.Der indledes dog med opsummering af udviklingen af omfanget af vold i nære relationer, somstrategien har en overordnet målsætning om at nedbringe.
2.1.1
Omfang af vold i nære relationer
Data viser, at der gennem de seneste år er sket et mindre fald i antallet af ofre for vold i nærerelationer i Danmark. På grund af det store mørketal på området, er det dog vanskeligt præcistat afgøre, hvordan antallet af voldsofre har udviklet sig over de senere år. De opgørelser, der erforetaget, peger på et samlet fald fra 2005-2010 på ca. 5 pct. i antallet af personer, der udsættesfor partnervold, mens antallet af personer, der udsættes for kærestevold, er faldet med ca. 15pct. fra 2007-2011. Tallene dækker dog over en mindre stigning i vold mod mænd og et fald ivold mod kvinder. Det har ikke været muligt at identificere, hvorvidt ovenstående tendenser ogsågælder for 2012 og 2013, hvilket ville være her, hvor de reelle effekter af strategien ville kunneses.2.1.2Kendskab i befolkningen
Analyser foretaget uafhængigt af evalueringen af den nationale strategi viser, at kendskabet tilemnet vold i nære relationer er ganske udbredt i den voksne danske befolkning. I den senestetværnationale opgørelse fra Eurobarometer ligger kendskabsgraden blandt danskerne på 99 pct.,hvilket er over EU-gennemsnittet. De fleste danskere har fået deres viden om emnet fra de bredemedier som TV, radio og aviser, men omkring halvdelen af danskerne angiver også, at de harhørt om emnet fra venner. Tallene indikerer, at det basale kendskab til emnet er til stede ibefolkningen, og selv om de fleste danskeres kendskab til emnet kommer fra medierne, såsnakkes der også om emnet på andre arenaer – som f.eks. på arbejdspladsen, i hjemmet ogmellem venner. Dette brede kendskab til emnet i befolkningen kan ikke direkte henføres tilinitiativerne under strategien, men det må forventes, at de senere års strategiske satsning påområdet har bidraget positivt til at sikre emnet omtale og fokus i de kilder, danskerne får deresviden og informationer fra. Resultaterne fra den europæiske sammenligning indikerer, at dendanske model med en samlet strategi og løbende kampagner til forskellige målgrupper og påforskellige platforme (der ligeledes var et centralt element i de tidligere strategier) ser ud til atskabe et højt kendskab i befolkningen.Danskernes villighed til at handle på mistanke om vold i de nære relationer samt befolkningensholdning til emnet er blevet afdækket i evalueringen. Her viser resultaterne, at der generelt er envilje til at handle i befolkningen ved mistanke om, at nogen udsættes for vold. Tre fjerdedele afbefolkningen – og flest blandt kvinderne – ville konfrontere deres bekendte med mistanken ompsykisk vold, mens endnu flere ville skride til handling ved mistanke om fysisk vold. Resultaterneindikerer, at der er forskel på den status, de to typer af voldsudøvelse har, hvilket kan hængesammen med de mere entydige og synlige spor, fysisk vold kan sætte. Generelt er der ogsåfærre, som ville afholde sig fra at handle af den grund, at det er et privat anliggende.Evalueringen viser, at de informations- og kampagnetiltag, der er iværksat i forbindelse medimplementeringen af strategien til bekæmpelse af vold i de nære relationer, har opnåettilfredsstillende eksponering. Flere af kampagnerne har opnået tv-tid på de landsdækkendekanaler, hvilket anses som afgørende i lyset af, at 97 pct. af de danskere, som har kendskab tilemnet partnervold, har hørt om det i fjernsynet. Derudover er der registreret et sammenfald4
mellem iværksættelsen af kampagnerne og en betydelig stigning i antallet af henvendelser tilLOKK’s rådgivningshotline, hvilket tyder på, at informationskampagnerne har forårsaget, at flereofre for vold er blevet mere opmærksom på hvilke handlemuligheder, der eksisterer.2.1.3Styrkede støtte- og behandlingstilbud
Evalueringen peger på, at strategiens målsætninger om støtte- og behandlingstilbud er opnået.Alle støttetilbud er etableret inden for de afsatte tidsfrister, og på den måde har man opnåetmålet om at udvide støtten til såvel voldsudøvere som -ofre. I flere tilfælde har initiativernebidraget med rådgivnings- og behandlingstilbud, hvor der tidligere var et udækket behov hosmålgruppen, hvilket f.eks. synes at gøre sig gældende i forbindelse med ”Åben, anonym ogdirekte rådgivning”, hvor mange af de kvinder, der opsøger støtten, ikke ønsker at benytte sig afmere indgribende tilbud.2.1.4Øget viden på området
Evalueringen peger på, at der, hvad angår det faglige temaØget viden på området,er sikret enhøj grad af målopfyldelse. Inden for hovedparten af de identificerede vidensområder (vold modbørn, vold mod mænd, efterværn og mægling, generel statistik) er der udarbejdet relevanteanalyser, der øger vidensniveauet og i en række tilfælde identificerer konkrete udfordringer, derskal håndteres for at styrke indsatsen.For at udvide vidensfeltet på området er der inden for rammerne af strategien gennemført enrække kortlægninger og analyser. En af de konklusioner, der går igen på tværs af disse analyser,er, at der er storekoordinationsudfordringer på tværsaf de involverede aktører i indsatsen modvold i nære relationer. Dette indebærer en betydelig uklarhed omkring rolle- ogansvarsfordelingen, og synes således at være en af de hovedudfordringer, der fremadrettet vilskulle adresseres i indsats- og strategiarbejdet.2.1.5Opkvalificering af fagpersonale
Evalueringen peger på, at strategiens målsætninger om en øget opkvalificering af fagpersoner ikontakt med voldsudsatte til dels er opnået. Flere af initiativerne er dog ikke afsluttede vedevalueringens færdiggørelse, men alligevel har ca. 4.000 fagprofessionelle indgået ikompetenceudviklingsforløb. De foreløbige resultater fra brugerevalueringen af forløbet viser enudbredt tilfredshed blandt deltagerne.Der er i forbindelse med evalueringen af strategien også gennemført enspørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af fagpersoner i såvel den kommunale børne-/ungeforvaltning som voksenforvaltning – også blandt dem, som ikke nødvendigvis har deltaget ikompetenceudviklingsforløbet. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at – selv om der ermange, som ikke konkret kender initiativet ”Vold i familien”4– så er viden og handlekompetencerblandt de kommunale medarbejdere på et relativt højt niveau, mens det største udækkede behover hos medarbejderne i statsforvaltningerne.På tværs af medarbejdergrupper er der dog også blinde pletter i indsatsen, hvad angår viden omog kendskab til tilbud, der målretter sig mænd, der er ofre for vold i de nære relationer. Selv omopgørelser viser, at betydeligt færre mænd end kvinder udsættes for partnervold, så pegerevalueringen på, at der er behov for at udvikle retningslinjer og procedurer, som er kendte i heleden kommunale organisation. Kendskabet til behandlingstilbud til voldsudøvere er heller ikke påniveau med kendskab og viden om ofrene, hvorfor dette også kunne udgøre et fremadrettetudviklingsområde for den videre indsats.
4
Vold i familien er den samlede betegnelse for den indsats, som Socialstyrelsen har været ansvarlig for at udvikle i bestræbelserne på5
at fremme opmærksomheden i kommunerne på problemet vold i nære relationer.
2.1.6
Tværgående udfordringer
Ovenstående har vist, at indsatserne på flere områder har bidraget til at opfylde strategiensmålsætninger. Evalueringen viser dog også, at strategien som koordinerende ramme for deforskellige indsatser har en række udfordringer:Strategien har stor opbakning blandt interessenter på både myndigheds- og NGO-arenaerne og fremhæves som en nyttig dagsordenssættende og koordinerende ramme.Det store antal aktører på feltet udgør dog fortsat en koordineringsudfordring. Videre harflere ministerier vanskeligt ved at sikre indsatsen mod vold i nære relationer en højplacering på den politiske dagsorden i kampen om opmærksomhed med emner, der ertættere på ministeriets kerneopgaverSpredningen i indsatsernes størrelse, styring, indhold og aktørkreds udfordrer strategiensrolle som paraply. Således favner strategien både store millionsatsninger og mindreprojekter. Den store indholdsmæssige bredde i indsatserne medfører – i kombinationmed den store aktørkreds – en meget kompleks styringsopgave.2.2AnbefalingerPå baggrund af ovenstående sammenfatning og de skitserede styringsudfordringer har Rambølludarbejdet en række fremadrettede anbefalinger.Behov for en ny national strategi for bekæmpelse af vold i nære relationerBaseret på den samlede evaluering vurderer Rambøll, at der fortsat er behov for en øgetkoordinering og styring af nye tiltag og initiativer. Evalueringen viser, at bådeinteresseorganisationer og ministerier værdsætter en fælles strategi som platform for en indsatsover for vold i nære relationer. En fælles strategi og en løbende fælles koordination ses somnødvendig for at sikre sammenhæng og undgå dobbeltarbejde eller usammenhængendeindsatser5.Ny national strategi som ramme for nye udfordringerEn kommende strategi er relevant ift. en række af de specifikke udfordringer på områdetvedrørende sammenhæng og koordination og en stigning i antallet af voldsramte mænd, somikke traditionelt tilbydes støtte i de kommunale tilbud. Uden en samlet tværgående strategi erder fare for, at mindre eller specifikke indsatser (f.eks. unges holdninger til vold, opkvalificeringaf medarbejdere i statsforvaltninger eller tilbud til vold mod mænd) ikke prioriteres tilstrækkeligt,og at man ikke har et forum til at håndtere de koordinations- og samordningsudfordringer, derpræger dele af området. En ny national strategi kan således sætte retning ift. de udfordringer,der følger af, at f.eks. sammensætningen af målgruppen ændrer sig, hvor særligt ungesholdninger til vold og vold mod mænd stiller nye krav til virkemidlerne.Behov for at forbedre central styring og koordinering af en kommende strategiI administrationen af handlingsplanen er ansvaret for de enkelte initiativer lagt ud til detrelevante fagministerium, mens Ministeriet for Ligestilling og Kirke har ansvaret foradministrationen af den samlede strategi. Evalueringen viser, at der er fare for, at dennedecentralisering sker på bekostning af den centrale styring af den samlede strategi.Rambøll anbefaler på den baggrund, at en kommende strategi bør indeholde et stærkere elementaf samordning, koordination og styring. Dette kan bl.a. sikres ved etablering af en overordnetstyregruppe på afdelingschefs- eller direktørniveau i de medvirkende ministerier, der løbendeforholder sig til en fælles implementeringsplan for initiativerne.Åben proces i formuleringen af en fremtidig strategiRambøll anbefaler, at de centrale interessenter fortsat involveres i en kvalificerende rolle iforbindelse med formuleringen af en kommende strategi. Dette kan – udover i regi af detværministerielle arbejdsgruppemøder – ske i form af egentlige workshops, hvor evalueringen5
Derudover kan det i et internationalt perspektiv – i forbindelse med opfølgning på protokoller og konventioner – anses for værdifuldt6
med en samlet strategi, der udstikker rammerne for den samlede danske indsats på området.
bruges som afsæt til at diskutere de væsentligste behov i den fremtidige indsats over for vold inære relationer samt styrker og svagheder ved styring, organisering og forankring af denhidtidige strategi. Processen kan med fordel organiseres således, at workshoppen bruges til atkvalificere de tiltag, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil tage i forlængelse afevalueringsresultaterne.Større inddragelse af det kommunale niveauOvenstående workshops bør også omfatte de kommunale aktører, der er centrale i etforankringsperspektiv. Herudover vil det være hensigtsmæssigt at knytte de kommunale aktørertættere til udmøntningen af strategien. Det kunne både være i den indledende programmering afstrategien (hvilke videnbehov er centrale i kommunerne?), eller i implementeringen (hvad skal tilfor at forankre indsatserne i den kommunale praksis?). En mulighed er at give eksempelvis KL enformel rolle i en styregruppekonstruktion.Øget fokusering af indsatserneDet er Rambølls vurdering, at der er for mange og for små indsatser under den eksisterendestrategiske ramme. Der vil være en række fordele ved at satse på færre indsatser med størrevolumen. Projekterne vil have bedre mulighed for at udvikle og afprøve indsatser med betydeliggennemslagskraft og evne til at kvalificere eksempelvis den kommunale praksis. Større indsatserkan kombineres med et stærkere element af partnerskab med inddragelse af kommunerne, derkan styrke den forankringsudfordring, som fortsat kendetegner de indsatser, der har til formål atbekæmpe vold i nære relationer. En øget fokusering vil også kunne styrke styringen af indsatsen,idet Ministeriet for Ligestilling og Kirke i højere grad kan sætte en retning i form af strategiskeindsatsområder. Hertil kommer, at kapaciteten hos de udmøntende aktører vil være større,hvorfor forventningerne til projektplanlægning, implementeringsplaner m.v. kan øges.Behov for klarere målsætninger og kriterier for effektOvenstående fokusering vil også kunne bidrage med en nødvendig styrkelse af opfølgningen påinitiativerne under handlingsplanen, der kan gøre det lettere at vurdere, om målsætningerne nås.I forlængelse heraf anbefaler Rambøll, at der i udarbejdelsen af fremtidige strategier på områdetarbejdes med klare målsætninger for den samlede strategi og klare resultatkrav ogsucceskriterier for de enkelte initiativer, samt at der sker en løbende opfølgning på, hvorvidt deenkelte initiativer indfrier resultatkravene. Dette vil styrke grundlaget for både den løbendestyring af handlingsplanens initiativer og for den samlede evaluering af handlingsplanen.
7
3.
STRATEGIENS MÅLOPFYLDELSEI dette kapitel beskrives målopfyldelsen af den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nærerelationer. En vurdering af målopfyldelsen tager traditionelt udgangspunkt i to hovedspørgsmål:1) Er de opstillede mål blevet opfyldt? 2) Har indsatsen bidraget til målindfrielsen?Vurderingen af målopfyldelsen af den nationale strategi sker med udgangspunkt i såvel deoverordnede politiske målsætninger for strategien som de mere konkrete forventninger tilindsatsen inden for de fire faglige temaer, som de er udtrykt i forbindelse med udarbejdelsen afstrategiens forandringsteorier i starten af implementeringsperioden. Forandringsteorierne vil ogsåbidrage til den samlede vurdering af, hvorvidt det er strategiens initiativer, som har haftbetydning for graden af målopfyldelse.
3.1
Samlet målopfyldelseI følgende afsnit vurderes målopfyldelsen af de iværksatte initiativer for hvert af de fagligetemaer. Indledningsvis gives dog en kort opsummering af, hvordan indsatserne samlet setvurderes at have bidraget til målopfyldelsen af de tre overordnede målsætninger:Forebyggende og tidligere indsatsForbedret støtte på kort og langt sigt til ofreØget viden, forankring og tværfagligt samarbejde.Et vigtigt led i en tidlig og forebyggende indsats er oplysning til fagpersoner og befolkningen somhelhed. Forskellige initiativer har haft til formål at styrke viden og handlekompetencer hosfagprofessionelle, og evalueringen viser, at indsatsen har været udbredt til en række forskelligefaggrupper med betydelig brugertilfredshed. Flere af de iværksatte informationsinitiativer harværet målrettet borgere, der udsættes for vold, og som måske tøver med at henvende sig efterhjælp og rådgivning. Strategien har gennem disse tiltag bidraget med viden om emnet samtgivet overblik over og indgange til konkrete handlemuligheder for netop denne målgruppe.Evalueringen har også vist, at der blandt danskerne er stor villighed til at handle på mistanke omvold i de nære relationer og dermed bidrage til at bryde voldscirklen. Tallene – hvoraf de senestedog er opgjort før implementeringen af strategien – viser dog også, at der ikke er sket den storepositive udvikling i omfanget af fysisk vold i nære relationer.Der er i forbindelse med implementeringen af strategiens initiativer opnået forbedredestøttetilbud til såvel voldsudøvere som -ofre på flere områder, hvor der tidligere var et udækketbehov hos målgruppen. Derudover viser en undersøgelse blandt kommunale sagsbehandlere ogmedarbejdere i statsforvaltningerne, at der – særligt hvad angår vold mod kvinder – er en storviden om, hvilke støttemuligheder, der kan henvises til for målgruppen. Evalueringen har dogogså vist, at der er enkelte ”blinde pletter”, der indikerer, at der er behov for at udvikleretningslinjer og procedurer og udvide kendskabet til tilbud til mandlige voldsofre samtbehandlingstilbud til voldsudøvere.Initiativerne har på flere områder bidraget til at højne vidensniveauet vedrørende vold i nærerelationer. Informationskampagner og øvrige formidlingstiltag har opnået god eksponering ogkendskabet i befolkningen til emnet er blandt EU’s højeste. Kompetenceudviklingsforløb blandtbl.a. kommunale sagsbehandlere og medarbejdere i statsforvaltningerne har desuden bidraget tilat højne viden om og sætte fokus på emnet, om end evalueringen også synliggør et fortsatbehov for opkvalificering. Derudover er der udarbejdet en række undersøgelser og kortlægninger,som bidrager til at udvide vidensfeltet på en række områder – herunder vold mod børn, vold modmænd, efterværn og mægling m.v. På tværs af kortlægningerne står dog også en konklusiontilbage: Der er fortsat behov for at fokusere på tværfagligt samarbejde og koordination, der kansikre en helhedsorienteret indsats og en entydig rolle- og ansvarsfordeling mellem områdetsaktører og herunder en overordnet ramme, der kan sikre sammenhæng mellem de mangeinitiativer.
8
I de efterfølgende afsnit beskrives og vurderes strategiens målopfyldelse mere detaljeret for deenkelte faglige temaer. Først gives dog et overblik over omfanget af vold i de nære relationersamt udviklingen inden for de seneste år.3.2Omfanget af fysisk vold i nære relationerEn gennemgående ambition med strategien er at reducere antallet af voldsofre og børn, dervokser op i en familie med partnervold. I strategien beskrives det på følgende måde:[…] Men vi skal sætte os det klare mål, at antallet af voldsofre og børn, dervokser op i en familie med partnervold, år for år skal gøres mindre ogmindre. For helst helt at forsvinde. Indtil det mål er nået, skal det sikres, atkvinder og mænd, der udsættes for vold, får den rette hjælp og støtte. Ogat den hjælp, der gives, er kvalificeret og effektiv […]Rambøll har analyseret de eksisterende undersøgelser af vold i nære relationer, hvilket – på trodsaf ændringer i opgørelsesmetoden undervejs – giver visse muligheder for at sammenligneudviklingen over tid. Det har ikke været muligt i forbindelse med den nationale strategi atindsamle data om voldsudsættelse hvert år, og de nyeste data er således fra 2010 (partnervoldblandt 16-74-årige) og 2011 (kærestevold blandt 16-24-årige). Det er derfor vanskeligt at belyseudviklingen i antallet af voldsofre igennem hele strategiens løbetid. Det vurderes derudover hellerikke, at udviklingen i antallet af voldsofre alene kan tilskrives strategien, da mange øvrigefaktorer vil spille ind.I en analyse af fysisk vold i nære relationer fra 2012, gennemført af Statens Institut forFolkesundhed, gengives følgende data:Tabel 3-1: Skøn over antal personer, der udsættes for fysisk vold i nære relationer
Årstal2005
Population16 – 74-årige
Vold, genereltCa. 70.000
PartnervoldCa. 33.000kvinder og8.000 mænd(danskestatsborgere)Ca. 13.000kvinder og4.500 mændCa. 29.000kvinder og10.000 mænd(danskestatsborgere)Ca. 9.500kvinder og5.500 mænd
DatagrundlagSUSY 2005*
PublikationVold i nærerelationer(2012)
2007
16 – 24-årige
-
Kærestevold2007
Unge og kære-stevold i Dan-mark(2008)Vold i nærerelationer(2012)
2010
16 – 74-årige
Ca. 83.000
SUSY 2010
2011
16 – 24-årige
-
Kærestevold2011
Vold i nærerelationer(2012);Kærestevold(2012)
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2012). Vold i nære relationer, 2. udgave.
Analysen peger på et fald i fysisk partnervold fra ca. 33.000 kvinder med dansk statsborgerskabudsat for vold i 2005 til ca. 29.000 i 2010, svarende til et fald på 12 pct. I 2005 var skønnet, atca. 8.000 mænd med dansk statsborgerskab var udsat for partnervold mod ca. 10.000 i 2010,dvs. en stigning i perioden.
9
I forhold til kærestevold peger analysen på et fald fra ca. 13.000 kvinder i 2007 til ca. 9.500kvinder i 2011, svarende til et fald på ca. 25 pct. Tallene for kærestevold viser dog også enstigning i vold overfor mænd på ca. 20 pct.En anden indikator for udviklingen i vold i nære relationer er at se på antallet af henvendelser ogophold på krisecentre. En opgørelse fra LOKK-statistikken viser, at antallet af henvendelser harværet nogenlunde konstant fra 2009-2011 på omkring 15.000 henvendelser årligt.Statistikken fra LOKK viser, at antallet af kvinder, der er fraflyttet et krisecenter i 2011, er 2.157.Når der sammenlignes med 2010 og de krisecentre, som har deltaget i statistikken begge år, erder i 2011 et fald i antallet af kvinder, der har haft ophold på et krisecenter, på 11 pct. i forholdtil år 2010. Den samme kvinde kan optræde flere gange i statistikken, såfremt hun har haft mereend et ophold på et krisecenter i løbet af året6.Det har ikke været muligt at identificere dækkende datakilder, der viser noget om udviklingen i2012 – hvilket er det år, som må kunne forventes at være det første reelle år, hvor de egentligeeffekter af strategien ville kunne ses.Samlet set peger de forskellige datakilder dog på følgende billede:Samlet set viser estimaterne, at der er sket et lille fald i antallet af personer, der udsættesfor partnervold fra ca. 41.000 i 2005 til ca. 39.000 i 2010. Tallene viser dog også, at der ersket en forskydning, så færre kvinder, men flere mænd udsættes for vold. Det samledeantal personer, der udsættes for kærestevold, er faldet fra omkring 17.500 i 2007 tilomkring 15.000 i 2011, svarende til et fald på ca. 15 pct.Antallet af kvinder, der udsættes for vold, er faldet over de seneste år. Det største fald ersket i forhold til kærestevold mod kvinder, men også partnervold er faldet i perioden fra2005-2010Antallet af mænd, der udsættes for partnervold og kærestevold, er steget over de senesteår. Antallet af mænd, der udsættes for partnervold, er steget med 25 pct. fra 2005 til 2010mens antallet af mænd, der udsættes for kærestevold, er steget med 22 pct. fra 2007-2011.
3.3
Målopfyldelse vedrørende temaet Kendskab i befolkningDette afsnit beskriver målopfyldelsen af initiativer under det faglige tema ”Kendskab ibefolkningen” med afsæt i, hvad der på forhånd blev opstillet af forventninger til, hvad temaetskulle bidrage med i forhold den nationale strategis målsætninger.Rammesætning
3.3.1
Initiativerne i indsatsområdet ”Kendskab i befolkning” har på forskellig vis til formål at målrettede oplysninger vedrørende vold i nære relationer, der gives til befolkningen. Der er tale ominformations- og oplysningskampagner, der forventes at bidrage til at øge kendskabet tilgrundlæggende rettigheder og eksisterende støtte- og behandlingstilbud henvendt til bådevoldsudsatte og voldsudøvere. Samtlige initiativer henvender sig til en bred modtagergruppe, derdækker over alle strategiens udpegede målgrupper - dog har flere initiativer til formål at sætteekstra fokus på problemstillinger knyttet til særlige målgrupper, eksempelvis mænd.
6
Socialstyrelsen (2012).LOKK årsstatistik 2011 – Kvinder og børn på krisecentre.10
Figur 3-1: Forandringsteori for Kendskab i befolkning
Kendskab til rettighederog støttemulighederØget viden tilfagpersonale ombehandlingstilbud tilvoldramte ogvoldsudøvereØget viden om særligemålgrupper blandtfagpersonaleBryde tavshedenAktiv stilling-tagen til voldHoldningsændring ogforebyggelse af voldRette hjælp og støtte
Kendskab ibefolkning010816020904120613
Tidlig opsporing
Afhjælpe følge-virkninger af voldFærre oplever vold ifamilien
Volden standseshurtigt
Som illustreret i ovenstående forandringsteori, er der en række forventninger til, hvad deiværksatte initiativer og projekter under det faglige tema skal bidrage til. Blandt forventningernetil de umiddelbare resultater er, at informationen skal hæve vidensniveauet, det grundlæggendekendskab til de basale rettigheder og støttemuligheder samt sikre aktiv stillingtagen til vold inære relationer. På sigt vil informationsindsatsen bidrage til at understøtte den tidlige opsporingog den mere målrettede hjælp og støtte.3.3.2Datagrundlag
Datagrundlaget, der anvendes til at belyse dette tema, er udover den løbende selvevaluering enbred spørgeskemaundersøgelse blandt danskere, om holdninger og handlinger i forhold til vold ide nære relationer. Endvidere er der indhentet data, der sammenligner niveauet for kendskabettil området med de øvrige EU-lande.Til at belyse den samlede målopfyldelse for dette faglige tema er der desuden indhentetyderligere egendokumentation fra projekterne ”Giv vold mod kvinder det røde kort”, der vianetværkskommunikation og kampagnefilm med fodboldspillere og -fans gør opmærksom påproblemets omfang, ”White Ribbon”, der er et mandenetværk, som arbejder for at bryde mændstavshed om mænds vold mod kvinder, ”6 informationsfilm om vold mod kvinder”, som påforskellig vis illustrerer vold mod kvinder, samt ”Kærestevolds-applikationen”, der er udviklet tilunge med generelle oplysninger om kærestevold og henvisninger til støttemuligheder. For de trekampagner indgår formåls-/projektbeskrivelser samt opgørelse over aktivitet og eksponering(Facebook-likes, antal visninger af filmspots m.v.).3.3.3Målopfyldelse for tema
En gennemgang af projekter og initiativer under det faglige tema, der har til formål at udbredekendskabet til området i den brede befolkning, viser, at der generelt har været en højmålopfyldelse, hvor alle kampagner og tiltag – med undtagelse af to – er gennemførtplanmæssigt og har opnået den ønskede og forventede eksponering (i det omfang der på forhåndvar opsat mål for dette).Der findes ingen effektdokumentation, der kan belyse, om de gennemførte initiativer rent faktiskhar højnet det generelle vidensniveau hos den brede befolkning og hos fagpersoner på områdetsamt stimuleret en aktiv stillingstagen, der kan bidrage til en holdningsændring til vold i nærerelationer. Det kan dog dokumenteres, at informationen er nået ud til en stor andel afmålgruppen, og at de budskaber, der indgår i kampagnerne, mobilapplikation m.v. lever op til deforventninger, der blev udtrykt gennem forandringsteorien.Uden at det er muligt at vurdere, hvorvidt de iværksatte initiativer har haft indflydelse påniveaet, er der gennemført en undersøgelse af danskernes holdning til vold i nære relationer,som fremadrettet vil kunne anvendes som baseline for intensivering af indsatsen på området. Pånuværende tidspunkt giver undersøgelsen dog også en værdifuld indikation af vidensniveau,handlekompetencer m.v. hos den danske befolkning, der sammenlignet med de øvrige EU-landeligger på et relativt højt niveau.
11
Eksponering af kampagner, budskaber, mobilapplikation m.v.I forbindelse med flere af kampagnerne er der opstillet specifikke succeskriterier for eksponering– herunder antal visninger, aktivitet på sociale medier m.v. I nedenstående boks gives et samletoverbliv over eksponering og de projekter, der er sat særlig fokus på i gennemgangen afmålopfyldelsen for temaet.Boks 3-1: Fakta om eksponering af kampagner, mobilapplikation m.v.
”Giv vold mod kvinder det røde kort” havde som målsætning at få unge mænd mellem 13 og24 år til at sige fra over for kærestevold samt at sætte fokus på problemet med vold modkvinder i en bredere offentlighed. Eksponeringen er sket med hjælp fra ”stjerner” fra hhv. U-21 landsholdet og landsholdet og aktiv medvirken fra DBU og alle landets superligaklubber.Kampagnen er blevetlike’etaf mere end 6.000 brugere på Facebook og eksponeret forsamlet set mere end 60.000 fodboldtilskuere på en række fodboldstadions på tværs af landeti forbindelse med såvel superligakampe som en landskamp.”White Ribbon” er et netværk af mænd, der har til formål at engagere mænd i at tilslutte sigfølgende tre punkter: 1) Ikke at udøve vold mod kvinder 2) Tage afstand fra andres voldmod kvinder 3) Bryde tavsheden om vold mod kvinder. Netværket har i dag ca. 3.200likespå Facebook og 125 mænd og kvinder har meldt sig til netværket via Facebook.”6 informationsfilm om vold mod kvinder”, der er blevet lavet af LOKK -Landsforening afKvinde Krisecentre, illustrerer på forskellig vis, hvordan vold mod kvinder kan komme tiludtryk, samt giver en indgang til relevante støttetilbud – herunder LOKK’s anonyme hotlinetil voldsramte kvinder, der har været finansieret af strategien. Filmene er tilgængelige pånettet, hvor ca. 2.500 unikke brugere har besøgt sitet. Derudover er spots fra filmene blevetvist på såvel landsdækkende TV og skærme i S-tog og Arriva-tog og filmene bliver anvendt iundervisning og oplæg i forskellige sammenhænge. I perioden, hvor filmene blev lancerede,oplevede LOKK en stigning i antallet af henvendelser på hotlinen fra ca. 200-250 ommåneden til 390-420 om måneden."Kærestevold-applikation" hører under initiativet "Udbredelse af viden om støttemuligheder",og målsætningen var at skabe en applikation til oplysning om og forebyggelse afkærestevold. Gennem mobilapplikationen, som primært henvender sig til unge mennesker,henvises blandt andet til "Hotline for voldsramte kvinder", som også er et initiativ understrategien. Målet med mobilapplikationen var, at 1500 personer i løbet af det første år skulledownloade mobilapplikationen, men i perioden 1. juni-31. august blev den downloadet ca.4.500 gange. Endvidere nåede to små film, der blev lavet i forbindelse med udarbejdelsen afapplikationen, ca. 34.500 visninger på YouTube og ca. 9.500 visninger på Facebook.
Eksemplerne i boksen ovenfor viser, at informationskampagnerne omkring vold i nære relationerer sket på flere forskellige arenaer og har henvendt til flere forskellige målgrupper.Mobiliseringen via de sociale medier vidner desuden om, at kommunikationstiltagene har en visappel, og sammenhængen mellem kampagnerne og den øgede brug af de anonyme rådgivendestøttetilbud (som LOKK’s hotline, hvor antallet af henvendelser nærmest er fordoblet) indikerer,at der er flere voldsofre, som er blevet gjort opmærksomme på muligheden for at få rådgivning.Danskernes holdninger til vold i nære relationerI forbindelse med evalueringen er der gennemført en undersøgelse af danskernes holdning tilvold i nære relationer. Et repræsentativt udsnit af befolkningen er blevet spurgt om deresholdninger til vold i nære relationer, og hvordan de vil reagere ved mistanke om fysisk og psykiskvold. Resultaterne indgår som et element i en samlet vurdering af status for indfrielsen af demål, der er opstillet for det faglige tema.12
I spørgeskemaundersøgelsen er det blevet afdækket, hvor stor en andel af befolkningen, deroplever vold mellem partnere som acceptabelt. Som Figur 3-32 nedenfor illustrerer, er det kun1,2 pct. af befolkningen, der finder partnervold acceptabelt. Den overvejende holdning blandtdanskerne er altså, at vold mellem partnere er entydigt uacceptabelt.
Figur 3-2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Vold mellem partnere, der er gift eller kærester,er uacceptabelt
1%1%8%
1%
1%
Helt enigEnigHverken enig eller uenigUenigHelt uenigVed ikke89%Kilde: Omnibus spørgeskemaundersøgelse til et bredt udsnit af befolkningen, 2013, n= 912
Selv om det på tværs af den samlede voksne befolkning kun er omkring 1 ud af 100, der finderpartnervold acceptabelt, så viser nærmere analyser, at der er visse – om end ikke statistisksignifikante – forskelle mellem aldersgrupperne på dette spørgsmål. Figur 3-3 tydeliggør, atholdningen til partnervold blandt de unge fra 18-25 år adskiller sig fra holdningen i de øvrigealdersgrupper ved, at ca. 5 pct. finder vold mellem partnere acceptabelt. Resultaterne indikerer,at der kan være behov for en differentieret informationsindsats – med særligt fokus på de heltunge – som følge af observerede holdningsforskelle mellem aldersgrupperne.Figur 3-3: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Vold mellem partnere, der er gift eller kærester,er uacceptabelt (fordelt på aldersgrupper)
Over 65 år56-65 år46-55 år36-45 år26-35 år18-25 år75%
84%90%88%91%91%89%80%85%
8%
2%7%11%
2%
3%3%Helt enigEnigHverken enig eller uenig
7%8%7%90%95%4%
2%
UenigHelt uenigVed ikke
100%
Kilde: Omnibus spørgeskemaundersøgelse til et bredt udsnit af befolkningen, 2013, n= 912
Resultaterne i de nedenstående figurer viser, hvordan danskerne angiver, at de vil reagere vedmistanke om hhv. psykisk eller fysisk vold. Generelt indikerer svarfordelingen en udbredt viljeblandt danskerne ved mistanke om, at en bekendt bliver udsat for vold.Figur 3-4 viser, at omkring tre fjerdedele af befolkningen ville tale med vedkommende vedmistanke om psykisk vold – som f.eks. trusler eller ydmygelser, mens 11 pct. ville holde deres13
bekymring for sig selv af frygt for, at mistanken var ubegrundet, mens 6 pct. vil holde deresbekymring for sig selv af den mere principielle holdning, at det er et privat anliggende.Figur 3-4: Hvis du har mistanke om, at en kollega eller en veninde er offer for psykisk vold, f.eks. i formaf trusler eller ydmygelser fra sin partner, hvordan vil du primært så reagere?
6%6%11%Jeg vil tale med vedkommende om minmistankeJeg vil holde min bekymring for mig selv,hvis jeg ikke er sikker i min sagJeg vil holde min bekymring for mig selv,fordi det er personens private anliggende77%Ved ikke
Kilde: Omnibus spørgeskemaundersøgelse til et bredt udsnit af befolkningen, 2013, n= 912
Danskernes holdning til, hvordan man skal forholde sig til situationen, hvis mistanken går påfysiskvold, er nogenlunde den samme, som ved mistanke ompsykiskvold. Der er dog en lidtstørre andel af danskerne, som vurderer, at de ville konfrontere offeret med deres mistanke omfysisk vold. Som Figur 3-5 viser, er det omkring 85 pct. af befolkningen, der angiver, at de viltale med vedkommende om mistanken.Resultaterne indikerer, at der er forskel på den status, de to typer af magt-/voldsudøvelse har ibefolkningen, hvor flere ville gribe ind ved tegn på fysisk vold, der kan være mere umiddelbartsynlig i form af blå mærker eller lignende, end psykisk vold. Denne tolkning underbygges af, atfærre ville holde deres bekymring for sig selv af den grund, at det er privat anliggende. Andelenaf befolkningen, der er uafklarede om, hvad de ville gøre i situationen og svarer ’ved ikke’, erdesuden lavere på spørgsmålet om fysisk vold.Figur 3-5: Hvis du har mistanke om, at en kollega eller en veninde er offer for fysisk vold, f.eks. bliverslået, skubbet eller sparket af sin partner, hvordan vil du så primært reagere?
2%9%
4%Jeg vil tale med vedkommende om min mistanke
Jeg vil holde min bekymring for mig selv, hvis jegikke er sikker i min sagJeg vil holde min bekymring for mig selv, fordidet er personens private anliggende85%Ved ikke
Kilde: Omnibus spørgeskemaundersøgelse til et bredt udsnit af befolkningen, 2013, n= 912
Resultaterne viser, at kvinder er lidt mere tilbøjelige til at italesætte deres mistanke om vold endmænd. Således vil 70 pct. af mændene reagere på en mistanke om psykisk vold, mens andelenaf kvinder med en tilsvarende holdning udgør 83 pct. Ifølge resultaterne, er mænd altså mindretilbøjelige til at konfrontere det mulige offer med bekymringer om, at denne er udsat for vold,hvilket også ses skal ses i sammenhæng med, at flere mænd end kvinder vil være helt sikre ideres sag, inden de lufter bekymringen. Figur 3-6 nedenfor viser tallene.
14
Figur 3-6: Hvis du har mistanke om, at en kollega eller en veninde er offer for psykisk vold, f.eks. i formaf trusler eller ydmygelser fra sin partner, hvordan vil du så primært reagere? (opdelt på mænd ogkvinder)
Jeg vil tale med vedkommende ommin mistankeKvinde83%8% 3%6%Jeg vil holde min bekymring formig selv, hvis jeg ikke er sikker imin sagJeg vil holde min bekymring formig selv, fordi det er personensprivate anliggendeVed ikke0%20%40%60%80%100%
Mand
70%
15%
9% 6%
Kilde: Omnibus spørgeskemaundersøgelse til et bredt udsnit af befolkningen, 2013, n= 912
En analyse af svarene fordelt på aldersgrupper viser også, at det særligt er de helt unge (under25 år) og de ældre (over 65 år), der er mere tilbøjelige til at ville holde bekymringen for sig selv.Svarfordelingen fordelt på aldersgrupper, hvad angår psykisk vold, fremgår af nedenståendefigur, og mønsteret gør sig ligeledes gældende, hvad angår fysisk vold. Omkring fysisk vold erder dog den forskel, at kun 1 pct. af de unge vurderer, at det er privat anliggende, og angiverdette som begrundelse, mens det - hvad angår psykisk vold – er 9 pct. af de unge.Svarfordelingerne bekræfter her tendensen, der kunne observeres på spørgsmålet om dengenerelle holdning til partnervold: At den yngste (under 25 år) og den ældste (over 65 år) del afden voksne befolkning har andre holdninger til både fysiske og psykiske aspekter af partnervoldend den øvrige befolkning, hvilke synliggør behovet for differentieret indsats fremadrettet.Figur 3-7: Hvis du har mistanke om, at en kollega eller en veninde er offer for psykisk vold, f.eks. i formaf trusler eller ydmygelser fra sin partner, hvordan vil du så primært reagere (fordelt på aldersgrupper)?
Over 65 år56-65 år46-55 år36-45 år26-35 år18-25 år0%20%
65%78%83%81%81%73%40%60%
12%
10%9%
14%7% 7%
Jeg vil tale med vedkommende ommin mistankeJeg vil holde min bekymring for migselv, hvis jeg ikke er sikker i min sagJeg vil holde min bekymring for migselv, fordi det er personens privateanliggendeVed ikke
8% 4% 5%15%4%
12% 4%13%80%9% 5%100%
Kilde: Omnibus spørgeskemaundersøgelse til et bredt udsnit af befolkningen, 2013, n= 912
Europakommissionen indsamler løbende informationer om de enkelte medlemslandes holdningerog kendskab til vold i nære relationer. Disse erfaringer kan bruges som perspektivering af demønstre og fordelinger i den danske befolknings holdninger til partnervold i 2013, somovenstående resultatgennemgang har givet.Den seneste undersøgelse fra Eurobarometeret stammer fra en befolkningsundersøgelse fra2010. I nedenstående figur ses en sammenligning af holdninger til vold mod kvinder i Danmarkog EU-27-landene.Danskernes holdninger i denne opgørelse fra 2010 svarer nogenlunde til gennemsnittet for EU-27landene, og analysen viser ligeledes, at der fra 1999 til 2010 er sket et væsentligtsamfundsmæssigt skift i forhold til vold mod kvinder i Danmark, hvor det således var 53 pct. i
15
1999, der svarede, at vold mod kvinder altid var uacceptabelt og skulle straffes (Eurobarometer344, 2010).Figur 3-8: In your opinion is domestic violence against woman…?
Acceptable in all circumstancesEU(27)2%12%1%84%1%Acceptable in certain circumstancesUnacceptable but should not alwaysbe punishable by lawDK18%81%1%Unacceptable and should always bepunishable by lawDon't know0%20%40%60%80%100%Kilde: Domestic Violence against woman, Special Eurobarometer 344, 2010
Tallene fra Eurobarometerrapporten viser, at Danmark med en kendskabsgrad på 99 pct. liggerover EU-27-gennemsnittet i forhold til kendskab til problemstillinger om vold i nære relationer.Figur 3-9 illustrerer, at danskere fra samtlige angivne informationskilder henter mere viden omemnet end borgere i andre EU-lande gør. 97 pct. af danskerne angiver eksempelvis, at de harhørt om vold i nære relationer i TV, mens gennemsnittet for EU-27-landene er 92 pct., hvilketindikerer, at diskussioner om partnervold generelt fylder mere i Danmark end i de øvrigeeuropæiske lande.Kendskabet til vold mod kvinder i Danmark stammer også i højere grad fra aviser og magasiner,end det er tilfældet for gennemsnittet af EU-27-landene. I Danmark er det således 84 pct., derhar hørt om vold mod kvinder i aviser og magasiner, mens gennemsnittet for EU-27-landene er59 pct.Den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer - samt de forudgående strategier– med forskellige iværksatte initiativer kan måske ikke tilskrives æren for, at danskernestilegnelse af viden om emnet fra forskellige kommunikationsarenaer og –kanaler ligger overgennemsnittet for EU-landene, men omvendt må det dog rimeligvis kunne antages, atindsatserne over for vold mod kvinder gennem de sidste ti år i betydeligt omfang har medvirkettil at rykke danskernes holdninger og kendskab til området. Resultaterne fra den europæiskesammenligning indikerer i hvert fald, at den danske model med en samlet strategi og løbendekampagner til forskellige målgrupper og på forskellige platforme (der ligeledes var et centraltelement i de tidligere strategier) ser ud til at skabe et højt kendskab i befolkningen.
16
Figur 3-9: Europæisk sammenligning af kendskab til vold mod kvinder, 2010
On TV
92%59%41%29%15%15%17%16%13%9%0%20%25%23%40%60%80%39%38%36%35%48%72%84%
97%
In magazines and papersOn the radioThrough friendsAt workplaceOn the InternetThrough familyIn booksAt the cinemaAt school
EU-27Denmark
100%
Kilde: Domestic Violence against woman, Special Eurobarometer 344, 2010
3.3.4
Opsamling
Evalueringen peger på, at kendskabet til emnet vold i nære relationer er ganske udbredt i denvoksne danske befolkning. I den seneste tværnationale opgørelse fra Eurobarometer liggerkendskabsgraden blandt danskerne på 99 pct., hvilket er over EU-gennemsnittet. De flestedanskere har fået deres viden om emnet fra de brede medier som TV, radio og aviser, menomkring halvdelen af danskerne angiver også, at de har hørt om emnet fra venner. Talleneindikerer, at det basale kendskab til emnet er til stede i befolkningen, og selv om de flestedanskeres kendskab til emnet kommer fra medierne, så snakkes der også om emnet på andrearenaer – som f.eks. på arbejdspladsen, i hjemmet og mellem venner.Danskernes villighed til at handle på mistanke om vold i nære relationer samt befolkningensholdning til emnet er også blevet afdækket i evalueringen. Her viser resultaterne, at der generelter vilje til at handle i befolkningen ved mistanke om, at nogen udsættes for vold. Tre fjerdedeleaf befolkningen – og flest blandt kvinderne – ville konfrontere deres bekendte med mistanken ompsykisk vold, mens endnu flere ville skride til handling ved mistanke om fysisk vold. Resultaterneindikerer, at der er forskel på den status, de to typer af voldsudøvelse har, hvilket kan hængesammen med de mere entydige og synlige spor, fysisk vold kan sætte. Generelt er der ogsåfærre, som ville afholde sig fra at handle af den grund, at det er et privat anliggende.Evalueringen viser, at de informations- og kampagnetiltag, der er iværksat i forbindelse medimplementeringen af strategien til bekæmpelse af vold i de nære relationer, har opnåettilfredsstillende eksponering. Flere af kampagnerne har opnået tv-tid på de landsdækkendekanaler, hvilket anses som afgørende i lyset af, at 97 pct. af de danskere, som har kendskab tilemnet partnervold, har hørt om det i fjernsynet. Derudover er der registreret et sammenfaldmellem iværksættelsen af kampagnerne og en betydelig stigning i antallet af henvendelser tilLOKK’s rådgivningshotline, hvilket kunne indikere, at informationskampagnerne har forårsaget,at flere ofre for vold er blevet mere opmærksomme på, hvilke handlemuligheder der eksisterer.3.4Målopfyldelse vedrørende temaet Styrkede støtte- og behandlingstilbudDette afsnit beskriver målopfyldelsen af initiativer under det faglige tema ”Styrkede støtte- ogbehandlingstilbud” med afsæt i, hvad der på forhånd blev opstillet af forventninger til, hvadtemaet skulle bidrage med i forhold til den nationale strategis målsætninger.
17
3.4.1
Rammesætning
Initiativerne under det faglige tema "Styrkede støtte- og behandlingstilbud" omhandler etableringaf behandlingstilbud til voldsudøvere, herunder behandling under afsoning, samt oprettelse afnye støtte og rådgivningstilbud til voldsramte. Med initiativerne målrettet ofre for vold har manønsket at udbygge og styrke specifikke støttetilbud til den del af målgruppen, der ikkenødvendigvis selv opsøger de nuværende tilbud om hjælp og støtte. Støttetilbuddene handlerbl.a. om at sikre muligheden for en åben anonym rådgivning, der er lettilgængelig, til voldsofre.Tilbuddene målrettet voldsudøvere indebærer bl.a. en udvidelse af behandlingsindsatsen iKriminalforsorgen, der er særligt målrettet voldsudøvere i nære relationer. Der er gennemenkelte af initiativerne sat særlig fokus på udvalgte grupper som unge og kvinder (f.eks. initiativ3 om rådgivning til unge i voldelige kæresteforhold samt initiativ 10 om åben og anonymrådgivning til kvinder udsat for vold).Figur 3-10: Forandringsteori for Styrkede støttetilbud
Flere voldsudøvereindgår i behandling
StyrkedestøttetilbudBeskyttelse af ofrene0315050710
Forebyggelse afgentagen voldFærre oplever vold ifamilien
Flere voldsofre søgerstøtte
Afhjælpefølgevirkninger af vold
Gennem indsatsen under dette faglige tema har forventningen været, at man kunne opnåresultater gennem styrkede støttetilbud for såvel udøvere af vold som ofrene med det formål atforebygge gentagen vold samt afhjælpe følgevirkningerne. Forandringsteorien udtrykker ligeledesen forventning om, at dét, at flere voldsofre søger støtte, kan bryde voldsspiralen og dermed idet lange løb forebygge gentagen vold.3.4.2Datagrundlag
I vurderingen af målopfyldelse for det faglige tema om styrkede støtte- og behandlingstilbudindgår, udover den løbende selvevaluering, egendokumentation fra initiativerne ”Åben, anonymog direkte rådgivning for voldsramte kvinder” og rådgivning til unge i voldelige forhold i form afBørns Vilkår ”Hotline og chat om kærestevold”. Egendokumentationen består af statusrapporterog projektbeskrivelser.3.4.3Målopfyldelse for tema
Alle planlagte initiativer og projekter inden for temaet er blevet gennemført eller etableret.Dermed er den umiddelbare målopfyldelse høj, da der samlet set gennem perioden for dennationale strategi generelt er etableret og fastholdt en række relevante initiativer til at støttevoldsudsatte og voldsudøvere. De iværksatte initiativer rummer – bedømt påaktivitetsbeskrivelser – forebyggende tilbud, der spænder fra beskyttelse af ofre til støtte tilvoldsudøvere, og på den måde vurderes tilbuddene at være dækkende for de forventninger tildet faglige tema, som er skitseret i forandringsteorien.Tilbuddet omhandlende tidlig behandling til voldsudøvere vurderes gennemført på tilfredsstillendevis, og i en evaluering af initiativet – der består af fire forskellige behandlingstilbud, der skalsikre tidlig indgriben – fastslås det, at behandlingstilbuddene er til umiddelbar gavn forvoldsudøverne, om end de mere langsigtede effekter er ukendte. Også behandlingstilbuddet tilvoldsudøvere under afsoning er gennemført på forventet vis, og den udviklede behandlingsmodeler blevet evalueret og vurderes at bidrage til forebyggelse af nye overgreb. Derudover hararbejdet med strategien bidraget til, at der er afgivet en betænkning omkring reglerne forbortvisning og tilhold med anbefalinger til nye tiltag.
18
Der er også gennemført en række forskellige rådgivningstilbud til voldsofre, og i gennemgangennedenfor sættes særligt fokus på ”Åben, anonym og direkte rådgivning til voldsramte kvinder”med udgangspunkt i dokumentationen af antal henvendelser, gennemførte aktiviteter og deberørte målgruppers oplevede resultater. De øvrige støttetilbud – med kriserådgivning, juridiskrådgivning og psykologfaglig bistand – er alle gennemført som planlagt.Boks 3-2: Fakta om brug af to støttetilbud
Tilbuddet ”Åben, anonym og direkte rådgivning til voldsramte kvinder”er etableretmed det formål at sikre de kvinder, der ikke har valgt eller ikke har mulighed for at tage opholdpå et krisecenter en kvalificeret faglig rådgivning, således at den voldsudsatte kvinde får styrketsine handlemuligheder og bliver støttet i overvejelserne om at leve et liv fri fra vold.Tilbuddet består af en landsdækkende og døgnåben hotline samt e-rådgivning og mulighedenfor at få personlig, anonym rådgivning i Aarhus eller København to gange om ugen. Opgørelserover aktiviteten viser, at langt de fleste henvender sig til hotlinen, og tallene for personligehenvendelser lever ikke op til projektets egen forventning om efterspørgslen på det personligetilbud. Halvdelen af alle, der henvender sig, er voldsudsatte kvinder, mens den anden halvdel erpårørende og fagprofessionelle eller øvrige samarbejdspartnere.Tallene viser, at ca. 85 pct. af de kvinder, der henvender sig, har været udsat for vold – affysisk eller psykiske karakter, og temaerne vold, samlivsophævelse og overblik i kaos er de trehyppigste temaer i første samtale.Samlet set viser projektet statusrapporteringer, at rådgivningstilbuddet har haft betydelig færrebrugere end oprindeligt planlagt, men der er dog en oplevelse af, at tilbuddet – efter håndensom det bliver mere kendt blandt relevante fagpersoner, der ofte henviser og/eller ledsagerkvinder til tilbuddet – bliver benyttet af flere og flere kvinder.
Tilbuddet ”Rådgivning til unge i voldelige kæresteforhold”er en kvalificering af eteksisterede tilbud, nemlig Børns Vilkårs BørneTelefon. Formålet med initiativet har særligtværet at sikre, at børn og unge bliver gjort opmærksomme på muligheden for at få rådgivningvia BørneTelefonen om vold i kæresteforhold samt at opkvalificere den rådgivning, der ydes omemnet af frivillige og ansatte.Derudover er udarbejdet informationsmateriale om den del af rådgivningstilbuddet, deromhandler vold i kæresteforhold – til brug såvel internt i organisationen som til eksternt brug. Iforlængelse af dette er gennemført en egentlig markedsføringsindsats via skrevne medier ogelektroniske medier.Opgørelser fra Børns VilkårsBørneTelefonviser, at ca. 4 pct. af alle henvendelser i 2012 varinden for temaet fysisk vold. Det svarer til ca. 1.300 opkald, sms’er, chatrådgivninger m.v. udaf det samlede antal på ca. 33.000.
”Åben, anonym og direkte rådgivning til voldsramte kvinder” er kommet sent i gang, og det harværet en gennemgående udfordring for projektet at udbrede kendskabet til tilbuddet til denpotentielle målgruppe af kvinder. Tilbuddet har derfor haft betydelig færre brugere end oprindeligforventet. Baseret på brugernes oplevelser – der dog bygger på få bidrag – viser erfaringerne, atdet for en stor del af målgruppen er første gang, de taler med nogen om den vold, de er blevetudsat for. For flere har det været en stor overvindelse at erkende den situation, de befinder sig iog at opsøge hjælp. Derudover beskriver egenevalueringerne det som et særligt karakteristikum,19
at det er kvinder med et udækket behov for støtte, idet kvinderne ikke ønsker at tage ophold pået kvindekrisecenter eller lignende tilbud, fordi de oplever det som meget indgribende i deressituation. Da de fleste kvinder, som opsøger tilbuddet, angiver at være skamfulde oversituationen, må det antages, at tilbuddets uforpligtende karakter har en vis betydning for, atkvinderne opsøger støtten. Mange af kvinderne, der har benyttet tilbuddet, har dog haft et megetlangt tilløb, før de har henvendt sig til rådgivningstilbuddet.Den største udfordring for tilbuddets målopfyldelse vurderes at være det manglende kendskab tiltilbuddet, hvilket en øget markedsføring skal forsøge af afhjælpe.
3.4.4
Opsamling
Evalueringen peger på, at strategiens målsætninger om støtte- og behandlingstilbud er opnået.Alle støttetilbud er etableret inden for de afsatte tidsfrister, og på den måde har man opnåetmålet om at udvide støtten til såvel voldsudøvere som –ofre. I flere tilfælde har initiativernebidraget med rådgivnings- og behandlingstilbud, hvor der tidligere var et udækket behov hosmålgruppen, hvilket f.eks. synes at gøre sig gældende i forbindelse med ”Åben, anonym ogdirekte rådgivning”, hvor mange af de kvinder, der opsøger støtten, ikke ønsker at benytte sig afmere indgribende tilbud.Styringen af projekterne til styrkede støtte- og behandlingstilbud har – med undtagelse af ”Åben,anonym og direkte rådgivning” – ikke i samme omfang, som initiativer inden for de øvrige fagligetemaer, haft specifikke krav og mål. Fremadrettet vil der i etableringen af støttetilbud med fordelkunne fokuseres yderligere på, at alle har en detaljeret plan og beskrivelse af initiativet samtløbende dokumenterer målgruppe, aktiviteter og resultater.3.5Målopfyldelse vedrørende temaet Øget viden på områdetDette afsnit beskriver målopfyldelsen af initiativer under det faglige tema ”Øget viden påområdet” med afsæt i, hvad der på forhånd blev opstillet af forventninger til, hvad temaet skullebidrage med i forhold til den nationale strategis målsætninger.Rammesætning
3.5.1
Initiativerne under dette faglige tema handler om at tilvejebringe yderligere viden om strategiensmålgrupper, om de eksisterende støtte- og behandlingstilbud, samt om behovet for støtte ogbehandling blandt strategiens målgrupper.Initiativerne på vidensområdet kan inddeles i aktiviteter, der skalproducere ny videnogaktiviteter, der er målrettetindsamlingen af eksisterende videnpå området, som så igen skalomsættes til relevante personer. Hermed er en god koordinering mellem de vidensproducerendeinitiativer og de initiativer, der skal skabe sammenhæng mellem viden og praksis, helt central.I forbindelse med udarbejdelse af forandringsteorien blev der gjort opmærksom på, at denærværende undersøgelser skulle tænkes med ind som grundlag for fremtidige strategier påområdet. Herunder blev vigtigheden af ledelsesmæssig opbakning påpeget i forbindelse medomsætningen af den øgede viden om målgrupperne, om støtte og behandling og om tværfagligtsamarbejde til konkret handling og mere målrettet indsats på området.
20
Figur 3-11: Forandringsteori for Øget viden på området
Øget viden påområdet11171821
Viden om målgrupper
Øget viden blandtfrontpersonaleMere målrettet indsatsi kommunerneRette hjælp og støtteFærre oplever vold ifamilien
Viden om støtte ogbehandling
Ledelsesmæssigopbakning
26
28
29
30
Tidlig opsporingViden om tværfagligtsamarbejdeAfdækning af(nationale)indsatsområder
Bedre viden om målgrupper, behandlingsmuligheder, støttetilbud og tværfagligt samarbejdeindgår i forandringsteorien som nogle af de umiddelbare resultater, indsatsen kan forventes atgive. Mens de forventede resultater på lidt længere sigt er en mere målrettet indsats ikommunerne, rette hjælp og støtte samt tidlig opsporing.3.5.2Datagrundlag
I vurderingen af målopfyldelse for det faglige tema om øget viden på området indgår udover denløbende selvevaluering de endelige afrapporteringer fra ”Indsatsen over for ofre”, ”Øget viden ommænd, der udsættes for vold” og ”Kortlægning af erfaringer med efterværn og mægling”. Ivurderingen af førstnævnte initiativ har materiale fra det lovforberedende arbejde ligeledesindgået.3.5.3Målopfyldelse for tema
Et enkelt projekt under dette faglige tema er endnu ikke færdiggjort, men derudover foreliggeralle – undtagen én – slutrapporteringer for de iværksatte initiativer. I vurderingen afmålopfyldelsen af temaet, er det naturligvis en helt central målsætning for vidensinitiativerne, atde har bidraget til at skabe et bedre vidensgrundlag og sikre en opdateret viden om vold i nærerelationer.En gennemgang af rapporterne viser, at målopfyldelsen er høj, da alle de udarbejdede rapportervurderes at bidrage med ny og opdateret viden, hvorved de lever op til formålet. Den viden, derer tilvejebragt, dækker bredt over de forventede temaer – fra offer- til voldsudøverperspektiv ogpå tværs af forskellige typer af tilbud. Viden om det tværfaglige samarbejde mellemmyndighederne og NGO’erne indgår både indirekte i enkelte af rapporterne og som selvstændigttema i en kortlægning. Det vurderes, at vidensindsamlingen dækker bredt i forhold til derelevante målgrupper, hvor der tidligere har manglet et fyldestgørende vidensgrundlag.I forhold til at vurdere målopfyldelsen er det ligeledes relevant at se på, i hvilket omfang denneviden rent faktisk anvendes og omsættes til initiativer og handlinger. Et meget konkret eksempelpå anvendelse af ny viden ses i forhold til initiativet om indsatsten over for ofre, hvoranbefalingerne fra arbejdsgruppen direkte er blevet implementeret i lovgivningen. Inedenstående boks gengives erfaringerne herfra:
21
Boks 3-1: Implementering af ny viden i initiativet Indsatsen over for ofre
InitiativetIndsatsen over for ofrevar et lovforberedende udvalg/arbejdsgruppe underJustitsministeriet, hvori en lang række af de relevante organisationer og myndigheder deltog.Arbejdsgruppen afgav rapport i december 2010. På baggrund heraf har justitsministeren fremlagt etlovforslag. De lovgivningsmæssige ændringer, som arbejdsgruppen anbefalede, er gennemført ved lovnr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre forforbrydelser. Loven trådte i kraft 1. juli 2011, og dækker også ofre for vold i nære relationer.Formålet med lovforslaget var at styrke indsatsen over for ofre for forbrydelser ved at udvide denforurettedes muligheder for at blive underrettet, når gerningsmanden kommer på fri fod, og ved atforlænge den frist for at indgive politianmeldelse, som den forurettede som udgangspunkt skaloverholde for at kunne opnå erstatning fra staten i forbindelse med en forbrydelse. Med henblik på atgøre reglerne på området mere gennemsigtige for ofrene, indeholder lovforslaget desudenpræciseringer af enkelte bestemmelser i offererstatningsloven, således at bestemmelsernes ordlydkommer til at svare til Erstatningsnævnets praksis.
Udover ovennævnte eksempel er der vedtaget en lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning(Lov nr. 112 af 3. februar 2012), men i forhold til de øvrige initiativer har Rambøll ikke kunneidentificere en lige så direkte anvendelse af analyserne i forhold til lovudformningsarbejdet ellerpraksisfeltet. I de efterfølgende afsnit gengives dog en række af de centrale fund og anbefalingerfra rapporterne, som det kunne være interessant at arbejde videre med i kommende indsatser påområdet.Centrale konklusioner fra vidensindsamling vedrørende vold mod børn7:Vold mod børn kan havelangsigtede og vidtrækkende konsekvenser,som kan strække sigind i voksenlivet. Børn, der har været udsat for fysisk mishandling, har fem gange størrerisiko sammenlignet med deres jævnaldrende for at have posttraumatiske stressreaktionersom 25-årige, og de har seks gange større risiko for at have selvmordsovervejelser, hvilketfordrer en forebyggende indsatsDer erudfordringer i forhold til at identificere den fysiske eller psykologiske vold.Envæsentlig del af de tilfælde, hvor et barn bliver udsat for fysisk vold i familien, bliver ikkeopfanget af hverken det sociale system eller af sundhedsvæsenetDer ermangel på systematisk koordinering af samarbejdet på området,mere specifiktmellem sundhedssektoren og socialsektoren, hvilket resulterer i en række udfordringerDer er klar sammenhæng mellem social udsathed og udsathed for vold, hvorfor indsatsen iforhold til voldsudsatte børn og unge med fordel skal kunne rumme social udsathed i bredforstandDer findes begrænset viden om omfanget af fysisk vold mod førskolebørn. Denne mangelpå viden om omfanget udpeges som et forhold, der usynliggør de voldsudsatte børn. Ogsåfor førskolebørn peger tallene på, at socialt udsatte børn oftere bliver udsat for groverevold end den almene børnebefolkningDer er mangel på konkret retspraksis til at guide fagfolk på området til at kunne skelnemellem forskellige typer af vold samt til at guide fagfolks vurderinger af, hvornår der skalunderrettes.
7
Kilder: Børnemishandling i Hjemmet, 2010, Vold mod unge i Danmark: En spørgeskemaundersøgelse blandt 8-klasses elever, 2010,22
Vold mod førskolebørn: Praksis og barrierer for opsporing og underretning, 2012
Centrale konklusioner fra vidensindsamling vedrørende mænd, der udsættes for vold8:Vold mod mænd er meget tabuiseret og den enkelt mand oplever stor skam forbundet medat blive udsat for vold i hjemmetDen hyppigst forekommende voldsform blandt denne målgruppe er psykisk vold, såsomnedværdigende bemærkninger og ydmygelser samt kontrol af omgangskreds og socialerelationerMændene oplever barrierer i forhold til at melde volden, og ingen af mændene iundersøgelsen har meldt volden til politietDe voldsramte mænd har ofte lavt selvværdFlere af mændene i undersøgelsen har oplevet at føle sig diskrimineret af de socialemyndigheder, gennem oplevelsen af, at sagsbehandlere per automatik tog moderens parti.Centrale konklusioner fra vidensindsamling vedrørende efterværn og mægling9:Det mest udtalte støttebehov hos voldsramte er at møde forståelse forvoldsproblematikkerne og dermed at møde forståelse for deres særlige situation hosfagpersoner, pårørende m.v.Der er et behov for længerevarende psykologhjælp eller lignende professionel støtteVoldudsatte kvinder og mænd med børn oplever et behov for juridisk rådgivning og etbehov for hjælp til håndtering af psykiske følgevirkninger hos børnene samt et behov forhjælp i forhold til kontakten med myndigheder genereltVoldsudsatte kvinder (og mænd) med minoritetsetnisk baggrund har et særligt behov forbeskyttelse, samt generel støtte og rådgivning i relation til kontakt med myndighederneAt kvinder (og mænd) udsat for æresrelaterede konflikter har et særligt behov for hjælp tilhåndtering af akut bolignød og beskyttelseMænd er mindre synlige for den kommunale indsats rettet mod voldudsatteDer er en lav grad af koordination og en uklar rollefordeling, både internt i kommunerne ogpå tværs af kommuner og krisecentre.Som tidligere beskrevet blev det af de involverede aktører fra centraladministrationen anbefalet iforbindelse med forandringsteoriseminaret, at den indsamlede viden fra dette faglige tema skulleudbredes og skabe grobund for en videreudvikling af indsatsen på området for vold i nærerelationer.
3.5.4
Opsamling
Evalueringen peger på, at der, hvad angår det faglige tema Øget viden på området, er sikret enhøj grad af målopfyldelse. Inden for hovedparten af identificerede vidensområder (vold modbørn, vold mod mænd, efterværn og mægling, generel statistik) er der udarbejdet relevanteanalyser, der øger vidensniveauet og i en række tilfælde identificerer konkrete udfordringer, derskal håndteres for at styrke indsatsen.På tværs af de udarbejdede rapporter fremstår en generel pointe om organiseringen ogtilrettelæggelsen af indsatsen til bekæmpelse af vold i nære relationer, som ikke ermålgruppespecifik i sin karakter. Flere rapporter peger nemlig påkoordinationsudfordringer påtværsaf de involverede aktører som en hovedudfordring, da det medfører en uklarhed omkringrolle- og ansvarsfordelingen. Dette synes således som en af de hovedudfordringer, derfremadrettet vil skulle adresseres i indsats- og strategiarbejdet.Derudover er det et tema at sikre omsætningen af den indsamlede viden til praksisfeltet – i detomfang det ikke allerede gjort. Evalueringen af strategien har nemlig også vist et helt konkreteksempel på, at en øget viden om indsatsen over for ofre direkte har ført til ændringer ilovgivningen.
89
Kilde: Partnervold mod mænd, 2012Kilde: Kortlægning af erfaringer med efterværn og mægling og afdækning af nye former for støttemuligheder, 201323
3.6
Målopfyldelse vedrørende temaet Opkvalificering af fagpersonaleI dette afsnit vurderes målopfyldelsen for det faglige tema Opkvalificeringaf fagpersonale.Førstillustreres de resultater, der samlet set blev forventet opnået ved indsatsperiodens opstart, i enforandringsteori for det faglige tema som helhed. Dernæst gives et overblik over det samlededatagrundlag, som ligger til grund for vurderingen – herunder en gennemgang af de kriterier,som gør, at initiativet ”Opkvalificering af fagpersonale” er udvalgt til en mere detaljeretgennemgang som repræsentant for dette faglige tema.Rammesætning
3.6.1
Initiativerne i det faglige tema ”Opkvalificering af fagpersonale” handler overordnet omefteruddannelse og opkvalificering af forskellige målgrupper. Det drejer sig overvejende om fag-og frontpersonale, der er direkte involveret i sager om vold i nære relationer.Forandringsteorien nedenfor udtrykker, hvilke konkrete forventninger der knytter sig tilinitiativerne under det faglige tema. De umiddelbare resultater forventes at være øget viden omsærlige målgrupper blandt fagpersoner, kendskab og adgang til viden og redskaber, viden ombehandlingstilbud til voldofre og voldudøvere samt tværfagligt samarbejde mellem relevanteaktører.Endvidere er målsætningen med disse resultater på mellemlang sigt at sikre tidlig opsporingsamt, at voldsofre, voldudøvere og pårørende modtager rette hjælp og støtte, hvorved detforventes, at volden standses hurtigere, og at følgevirkningerne af vold afhjælpes.
Øget viden om særligemålgrupper
Tidlig opsporing
Opkvalificeringaf fagpersonale1423192420252227
Kendskab og adgangtil viden og redskaber
Rette hjælp og støtte
Volden standseshurtigtFærre oplever vold ifamilien
Øget viden ombehandlingstilbud tilvoldsudøvere ogvoldsramteViden om godemodeller for tvær-fagligt samarbejdeAktiv deltagelse ogsamspil mellemforskellige aktører
Følgevirkninger af voldafhjælpes
3.6.2
Datagrundlag
I vurderingen af målopfyldelse for det faglige tema om faglig opkvalificering indgår den løbendeselvevaluering og egendokumentation fra initiativet ”Opkvalificering af fagpersonale”, der erblevet gennemført af Socialstyrelsen. Dokumentationen består af statusrapporter, de indledendeopgørelser fra projektets egen brugeropfølgningsundersøgelser og kursisternes evaluering afkurset10. Derudover er der gennemført en bred spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnitaf relevant fagpersonale i kommuner og statsforvaltninger, som ikke nødvendigvis har væretdirekte involveret i kompetenceudviklingsforløbet.3.6.3Målopfyldelse for tema
”Opkvalificering af fagpersoner om vold i familien” er på nuværende tidspunkt ikke endeliggennemført, hvilket primært skyldes en forsinket opstart. Initiativer er dog kommet bredt ud –eksemplificeret ved, at antallet af fagpersoner, der har deltaget i opkvalificeringen er ca. 4.000.Derudover er der blevet udviklet og udbredt en e-guide om emnet, kaldet ”Vold i familien”,ligesom der er booket i alt 73 kommunale temadage, hvoraf 64 er blevet afholdt.I den nedenstående gennemgang fokuseres særligt på indsatsen omkring ”Vold i familien”, dersamler seks initiativer i en fælles indsats, vurderet ud fra tilbagemeldinger fra et bredt udsnit afrelevant fagpersonale i kommuner og statsforvaltninger, som ikke nødvendigvis har væretdirekte involveret i kompetenceudviklingsforløbet. Socialstyrelsens egen brugerundersøgelse afforløbet er endnu ikke færdiggjort, men de foreløbige opgørelser indikerer en udbredt tilfredshed10
Socialstyrelsen gennemfører en større brugerevaluering af kompetenceudviklingsforløbet, men da analyser og afrapportering endnu24
ikke er færdiggjort, indgår kun enkeltstående foreløbige opgørelser i denne evaluering (se Boks 3-3).
blandt deltagerne, der i gennemsnit vurderer deres tilfredshed som 75 på en skala fra 0-100(omregnet på baggrund af data fra Socialstyrelsen).
Boks 3-2: Formål med ”Opkvalificering af fagpersoner om vold i familien”
Initiativet ”Opkvalificering af fagpersoner om vold i familien” har fem overordne formål, som derrefereres til i den efterfølgende resultatgennemgang af spørgeskemaundersøgelsen:At fremme opmærksomheden i kommunerne på problemet vold i familien på ledelses- ogmedarbejderniveauAt (efter-)uddanne fagpersoner ift. en helhedsorienteret tilgang i indsatsenAt indsamle og udbrede viden om god praksis i kommunerneAt skærpe kommunernes viden om VISO’s ydelser ift. voldsområdet (VISO tilbyder gratis oglandsdækkende specialrådgivning)At udvikle en e-guide, der er et lettilgængeligt rådgivnings- og handlingsanvisende værktøj tilfagpersoner, som håndterer sager om partnervold.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i statsforvaltninger og kommunalesagsbehandlere på hhv. voksen- og børne-/ungeområdet viser resultaterne, at kendskabet tilinitiativet ”Vold i familien” er mest udbredt i statsforvaltningen, hvor 68 pct. kender initiativet.Blandt sagsbehandlerne på voksenområdet kender 39 pct. initiativet og blandt sagsbehandlernepå børne- og ungeområdet er andelen 51 pct. Som et led i gennemførelsen af initiativet har derværet undervist på statsforvaltningernes årsmøde, hvilket kan være den del af forklaringen påden større grad af kendskab.Figur 3-12:Kender du til initiativet ”Vold i familien”?
Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=106)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=149)0%39%51%20%Ja
68%59%44%40%Nej60%
28%
4%3%5%100%
80%Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
Blandt den gruppe af medarbejdere, der kender initiativet ”Vold i familien”, vurderer overhalvdelen i samtlige medarbejdergrupper, at initiativet har været med til at styrke viden oghandlekompetencer i høj eller i nogen grad. Tabellen nedenfor viser, at de medarbejdere, somvurderer at have fået mindst udbytte, er sagsbehandlerne på voksenområdet.
25
Figur 3-13:I hvilken grad har dette initiativ været med til at styrke din viden og
handlekompetencer i relation til sager med vold i nære relationer?Medarb., statsforvaltningen (n=17)Sagsbeh., voksenområdet (n=41)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=76)0%I høj gradI nogen grad18%10%18%20%I mindre grad44%51%40%Slet ikke60%59%
18%32%20%80%12%
6%
8%100%Ved ikke
Ikke beskæftiget sig med initiativet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
I forbindelse med initiativet er kommunerne blevet tilbudt at få afholdt lokale temadage byggetop af forskellige moduler, der giver viden om forskellige aspekter af vold i familien. Resultaternefra spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at de medarbejdere, der har deltaget på dissedage, ikke vurderer deres udbytte (i forhold til viden og handlekompetencer) højere, end dekollegaer, som ikke har deltaget. Dette kan naturligvis også skyldes, at de med temadagen harfået dækket deres behov for yderligere viden på området.
Socialstyrelsens egenbrugerundersøgelseaf temadagen indikerer en udbredt tilfredshed blandtdeltagerne, der i gennemsnit vurderer deres tilfredshed som 75 på en skala fra 0-100 (omregnet påbaggrund af data fra Socialstyrelsen). De kvalitative tilbagemeldinger fra dagene er desudentematiseret, og der tegner sig et billede af følgende erfaringer:Dentværfaglige sammensætningaf deltagerne blev fundet meget givende, når der skulle diskuterespå temadagen, da det gav nogle gode erfaringsudvekslinger og skabte relationer på tværs afinstitutioner og myndigheder. Nogle deltagere efterspørger mere tid i de tværfaglige grupper, hvorudbyttet blev vurderet som størst. Omvendt påpegede nogle, at netop tværfagligheden skete påbekostning af dybden og vedkommenheden i oplæggene med det resultat, at erfaringsudvekslingenblev mindre specifik og dybdegående.Der er generel tilfredshed medvægtningen mellem tungere teoretiske oplæg og refleksioner overkonkrete cases,hvilket mange deltagere oplevede som givende i forhold til såvel fagligt udbytte sommuligheden for at relatere til den daglige praksis. De konkrete eksempler og cases vurderes afdeltagerne at give en god indsigt i andre faggruppers refleksioner om samme cases.Nogle deltagere efterspørger merekonkrete redskaber og værktøjertil case arbejdet, som f.eks.redskaber til at spotte målgruppen, at få børn til at åbne sig i samtaler, gode måder at inddrage helefamilien i behandlingen af temaet vold i familien. Et af forslagene lyder desuden, at der skal arbejdesmere med cases, der illustrerer ”det gode forløb” for at synliggøre, hvilken indsats og forudsætningerder skal være til stede.
Boks 3-3: Brugertilbagemelding fra temadagene
Resultaterne viser, at e-guiden, der er en del af det samlede initiativ ”Vold i familien”, særligtkendes af ledere af krisecentre (75 pct.) og medarbejdere i Statsforvaltningerne (36 pct.). Blandtde kommunale sagsbehandlere er det omkring en femtedel, der har særligt kendskab til e-guiden. For de medarbejdere, der kender guiden, finder lidt under halvdelen blandt dekommunale sagsbehandlere og halvdelen af krisecenterlederne, at guiden styrker deres viden oghandlekompetencer. Medarbejderne i statsforvaltningerne – hvor svarfordelingen dog baserer sig26
på et lavt antal respondenter – er mere positive, da 78 pct. i nogen eller i høj grad vurderer, atden styrker deres viden og handlekompetencer.Figur 3-14:I hvilken grad har E-guiden været med til at styrke din viden og handlekompetencer i
relation til sager med vold i nære relationer?Ledere af krisecentre (n=24) 4%Medarb., statsforvaltningen (n=9)Sagsbeh., voksenområdet (n=20)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=34)11%5%9%
46%67%40%29%20%I nogen grad40%I mindre grad25%32%
29%
8%11%25%21%
13%11%5%6%100%Ved ikke
0%I høj grad
60%80%Slet ikke Ikke prøvet E-guiden
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
Samlet set giver de adspurgtes vurderinger af elementerne i ”Vold i familien” indtryk af, at det ermedarbejderne i statsforvaltningerne, der har opnået det største samlede udbytte af indsatsen.Det forhold kunne være et udtryk for, at der hos denne medarbejdergruppe har været det størsteudækkede behov efter viden og handlekompetencer på området for vold i familien. En indikationaf, at det kunne være tilfældet, illustreres i nedenstående figur, hvor medarbejdere istatsforvaltningerne er den medarbejdergruppe, hvor færrest vurderer, at have tilstrækkeligtkendskab til behandlingstilbud til voldsramte. Blandt kommunale sagsbehandlere på både børne-/ungeområdet og voksenområdet vurderer ca. to ud af tre, at deres kendskab tilbehandlingstilbud i høj eller nogen grad er tilstrækkeligt.Figur 3-15:I hvilken grad vurderer du, at du har tilstrækkeligt kendskab til behandlingstilbud til
voldsramte?
Ledere af krisecentre (n=31)Medarb., statsforvaltningen (n=25) 4%Sagsbeh., voksenområdet (n=105)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)0%10%10%20%I høj grad60%56%
87%28%30%29%60%I mindre grad80%Slet ikke
13%8%4%
60%40%I nogen grad
100%Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
Hvad angår behandlingstilbud til voldsudøvere, så er kendskabet til behandlingstilbuddenemarkant lavere. Kun blandt lederne af krisecentrene vurderer tre ud af fire, at de i nogen ellertilstrækkelig grad har kendskab til tilbuddene. Blandt kommunale myndighedssagsbehandlere ogmedarbejdere i statsforvaltningerne er andelen, som mener det tilsvarende, omkring 30 pct.
Figur 3-16 viser svarfordelingerne.Resultaterne giver anledning til at konkludere, at der på tværs af alle medarbejdergrupper erbehov for at opnå yderligere viden om tilbud, der kan være med til at bryde voldscirklen gennembehandlingstilbud for voldsudøvere.27
Figur 3-16:I hvilken grad vurderer du, at du har tilstrækkeligt kendskab til behandlingstilbud til
voldsudøvere?
Ledere af krisecentre (n=31)Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=105)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)
19%28%29%30%0%I høj grad20%40%I nogen grad
55%52%43%50%60%I mindre grad
19%20%24%17%80%Slet ikke
7%
100%Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
I nedenstående tre figurer illustreres, i hvilken udstrækning medarbejderne oplever, at de er istand til at identificere tegn på vold mod hhv. kvinder, mænd og børn. Sammenholdesresultaterne, viser det sig tydeligt, at alle tre faggrupper oplever, at det er vanskeligere atidentificere tegn på vold hos mænd end hos kvinder. Hvor minimum tre fjerdedele afmedarbejderne inden for alle tre medarbejdergrupper oplever, at de i høj grad eller i nogen gradkan identificere tegn på vold hos kvinder, så gør det samme sig kun gældende for en tredjedel,når det handler om at identificere tegn på vold hos mænd.Blandt de kommunale medarbejdere på børne- og ungeområdet vurderer 19 pct., at de i høj grader i stand til at identificere tegn på vold mod børn, og 68 pct., at de i nogen grad er i stand tildet. Disse tal er naturligt lavere blandt medarbejdere på voksenområdet i kommunen og istatsforvaltningerne, hvor flere desuden ikke føler sig i stand at vurdere det.Figur 3-17:I hvilken udstrækning oplever du, at du er i stand til at identificere tegn på vold mod
kvinder?
Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=104)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)14%9%0%I høj grad
84%60%74%20%40%60%I nogen grad I mindre grad80%Slet ikke
8% 8%17%15%100%Ved ikke8%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013Figur 3-18:I hvilken udstrækning oplever du, at du er i stand til at identificere tegn på vold mod
mænd?
28
Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=104) 4%Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)0%
32%28%31%20%40%I høj gradI nogen grad
36%48%49%60%I mindre grad
12%7%
20%14%6%100%Ved ikke
13%80%Slet ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
Figur 3-19:I hvilken udstrækning oplever du, at du er i stand til at identificere tegn på vold mod
børn?
Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=104)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)
8%3%19%0%20%I høj grad31%
60%20%6%68%40%I nogen grad60%I mindre grad
12%40%
20%
11%80%Slet ikke100%Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
I de tre nedenstående figurer sammenholdes medarbejdernes svar på, om de ved, hvad de skalgøre, når de møder en sag med vold i nære relationer for hhv. kvinder, mænd og børn. Svareneviser, at der tilsyneladende er nogenlunde klare procedurer for, hvordan sager med vold skalhåndteres.Den største usikkerhed gør sig igen gældende, hvis der er en sag, hvor det er manden, som erofferet. Særligt blandt de kommunale sagsbehandlere synes der at herske usikkerhed omhandlemulighederne. Omkring 30 pct. i begge medarbejdergrupper angiver, at de slet ikke eller imindre grad ved, hvad de skal gøre. Det hænger formentlig sammen med det faktum, at voldmod mænd i nære relationer, ifølge de eksisterende opgørelser, er væsentligt mindre udbredtend vold mod kvinder, og at der ligeledes er væsentligt færre målrettede behandlingstilbud tilmålgruppen. Svarfordelingen bekræfter dog også igen, at der er behov for at sikre udbredelsenaf (viden om) et handlingsberedskab i indsatsen for mænd, der er ofre for vold i nære relationer.Hvad angår børnesager, findes den største usikkerhed om, hvad der skal gøres blandtsagsbehandlerne på voksenområdet. Blandt disse medarbejdere er det ca. hver femtemedarbejder, der i mindre grad eller slet ikke ved, hvad der skal gøres.Figur 3-20:I hvilken udstrækning ved du, hvad du skal gøre, når du møder en sag med vold i nære
relationer for kvinder?Ledere af krisecentre (n=31)Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=103)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)0%I høj grad20%28%49%56%40%I nogen grad60%I mindre grad97%68%39%43%80%Slet ikke10%1%100%Ved ikke3%4%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
29
Figur 3-21:I hvilken udstrækning ved du, hvad du skal gøre, når du møder en sag med vold i nære
relationer for mænd?
Ledere af krisecentre (n=31)Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=103)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)0%I høj grad24%25%27%
42%
36%60%39%43%29%
16%8%
7%8%3%
28%80%Slet ikke100%Ved ikke
20%40%I nogen grad
60%I mindre grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013Figur 3-22:I hvilken udstrækning ved du, hvad du skal gøre, når du møder en sag med vold i nære
relationer for børn?Ledere af krisecentre (n=31)Medarb., statsforvaltningen (n=25)Sagsbeh., voksenområdet (n=103)Sagsbeh., børne/ungeteams (n=145)0%52%40%75%20%40%I høj grad I nogen grad60%I mindre grad36%87%48%15%25%80%Slet ikke100%Ved ikke7%10% 3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
I de situationer, hvor medarbejderne mangler viden og redskaber i sager, der har vold i nærerelationer som et væsentligt aspekt, vil de fleste ty til en kollega eller chef for råd og sparring.Figur 3-23 nedenfor viser svarfordelingen, hvor medarbejderne har skullet vælge den foretruknesparringspartner. Specialistrådgivning fra enten kommunen eller VISO, hvis kommunen ikke selvbesidder kompetencerne, anvendes af hhv. 7 og 12 pct.Resultaterne indikerer, at indsatsen med en bred faglig opkvalificeringsindsats kan være denrette, taget i betragtning af, at de fleste havde kollegial sparring som det foretrukne valg, hvorforen fælles faglig referenceramme kan være en fordel.Figur 3-23:Hvor vil du hente råd og faglig sparring i situationer, hvor du mangler viden eller
redskaber i en konkret sag, hvor vold i nære relationer udgør en primær eller sekundærproblematik?KollegaChefVISOVed ikkeAndre*Specialist i kommunenBeh. tilbud målrettet voldKrisecenterLOKK0%5%7%7%7%7%6%10%15%20%25%30%9%12%21%26%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner, 2013
30
3.6.4
Opsamling
Evalueringen peger på, at strategiens målsætninger om en øget opkvalificering af fagpersoner ikontakt med voldsudsatte til dels er opnået. Projektet ”Opkvalificering af fagpersoner” har væretforsinket, men alligevel har ca. 4.000 fagprofessionelle på nuværende tidspunkt indgået ikompetenceudviklingsforløbet.De foreløbige opgørelser fra forløbets brugerevaluering viser en umiddelbar stor tilfredshedblandt deltagerne, men spørgeskemaundersøgelsen blandt et bredere udsnit af fagpersoner isåvel den kommunale børne-/unge- og voksenforvaltning viser, at – selv om der er mange, somikke kender initiativet ”Vold i familien” – så er viden og handlekompetencer blandt de kommunalemedarbejder på relativt høj niveau, mens det største udækkede behov tilsyneladende er hosmedarbejderne i statsforvaltningerne.På tværs af medarbejdergrupper er der dog også en blind plet, hvad angår viden om ogkendskab til tilbud, der målretter sig mænd, der er ofre for vold i de nære relationer. Selv omopgørelser viser, at betydelig færre mænd udsættes for partnervold, så indikerer evalueringen, atder er behov for at udvikle retningslinjer og procedurer, som er kendte i heleorganisationen/kommunen.Kendskabet til behandlingstilbud til voldsudøvere er heller ikke på niveau med kendskab og videnom ofrene, hvorfor dette også kunne udgøre et fremadrettet udviklingsområde for den videreindsats.
31
4.
IMPLEMENTERING OG FORANKRING AF STRATEGIENI dette kapitel vurderes, hvorvidt implementeringen af den samlede strategi er sket efterhensigten, og om der er særlige implementeringsbetingelser og kontekstuelle forhold, der vist sigafgørende i udmøntningen af strategien. Derudover beskrives forankringsmulighederne medudgangspunkt i de centrale aktørers vurdering af den overordnede betydning af strategien.
4.1
Implementering af den samlede strategiPå tværs af de fire faglige temaer er hovedparten af strategiens initiativer blevet gennemført,mens forsinkelse i opstarten af implementeringsperioden har bidraget til, at fire endnu manglerat blive endeligt afsluttet. Yderligere to initiativer er endnu ikke igangsat. Strategien blevforsinket i forhold til den oprindelige tidsramme, hvilket sammen med en omfordeling af deoprindelig afsatte ressourcer for enkelte initiativer har været afgørende for, at ikke alleiværksatte initiativer er blevet gennemført.Samlet set vurderer Rambøll, at strategien har haft en tilfredsstillende grad af implementering,hvis implementeringsstatus ses i relation til sammenlignelige brede satspuljeprojekter. Der hardog for flere initiativer været betydelige forsinkelser i forhold til de afsatte tidsfrister. Uddybendeforklaringer på dette følger i de næste afsnit, hvor væsentlige barrierer og drivere forimplementeringsprocessen er beskrevet.Gennemgangen af barrierer og drivende kræfter i implementeringen sker med udgangspunkt iprojekternes løbende indberetninger i projektperioden angående implementering og fremdrift,hvor faktorer, der har haft indvirkning på implementeringen – er blevet identificeret. Dissedrivkræfter og barriere går på tværs af såvel projekterne som de fire faglige temaer.
4.1.1
Drivende kræfter for implementering
I implementering af de enkelte initiativer har der dog også være forhold, som beskrives af deinvolverede parter som drivkræfter for implementeringen i den løbende registrering.Understøttende netværk og samarbejdsparterViden og erfaringAkkumulering af relevante erfaringerProjektplanlægning.Understøttende netværk og samarbejdsparterhar vist sig at være en væsentlig faktor for atfremme implementeringen. Flere projektansvarlige beskriver, hvorledes det er lykkedes atetablere et godt og konstruktivt samarbejde og netværk med eksterne aktører, som operererinden for samme felt. Oplevelsen er, at implementeringen i flere henseender er afhængig afnetværk og til tider ”kræver velvilje” fra samarbejdsparter m.v. De gode eksternesamarbejdsparter er karakteriserede ved at være relevante og kompetente i forhold til projektetskerneområde, ligesom de er med til at etablere og vedligeholde et godt understøttende netværkfor alle parter. Et velgennemført projekt forudsætter en vis omstillingsparathed og fleksibilitet frasåvel den ansvarlige for projektet og fra eventuelle leverandører, da ikke alt kan forudses iudviklingsprocessen.Videnogerfaringfremstår ligeledes som centrale aspekter til at sikre implementering. Det ererfaring med og viden om målgruppen for projektet, faglig ekspertise og specialister blandtmedarbejdere og samarbejdsparter, som fremhæves. Den brede samarbejdsmodel – medrepræsentanter på tværs af ministerier, styrelser, NGO’er og krisecentre forstærker indtrykket af,at der arbejdes sammen med erfarne og kompetente mennesker, der indgår i et stærkt netværk,som er med til at løfte opgaven.Flere projekter har eksisteret forud for den nationale strategi 2010-2012, og herved harrelevante aktører, brugere såvel som samarbejdsparter, kendskab til området, konkreteinitiativer og deres kontekst. Disseakkumulerede erfaringerbliver benyttet til at udbrede ogudvikle projekterne.32
Projektplanlægninger også et centralt aspekt i forhold til at sikre implementering og fremdrift,da det kræver planlægning at koordinere med andre tværfaglige og brede indsatser. Et andetaspekt, der bidrager til at understøtte implementeringsprocessen er det at arbejde aktivt medrealistiske målsætninger, der kan bruges som processtyringsredskab.4.1.2Barrierer for implementering på tværs af faglige temaer
Med udgangspunkt i den løbende tilbagemelding fra projekterne omkring udfordringer ogbarrierer ved udrulning og implementeringen af projekterne, er der identificeret fire overordnedetemaer:Manglende prioriteringManglende mulighed for kontrol og styringFølsomt og tabuiseret emneEksterne faktorer.Rambøll vurderer, at mange af initiativernes forsinkelser kan henføres tilmanglendeprioriteringfra de ansvarlige myndigheders og organisationers side. Det er tydeligt vedevalueringens afslutning, at der ikke eksisterer et klart ejerskab og en klar prioritering fra demedvirkende ministerier, der indgår i strategien. Flere af de ansvarlige medarbejdere fortæller,at de ikke har tilstrækkelig tid til implementering af det pågældende projekt grundet andrearbejdsopgaver, som opleves som mere presserende. Initiativerne er, i konkurrence med denormale kerneopgaver og et stort arbejdspres, blevet nedprioriteret i en række tilfælde i deansvarlige ministerier og styrelser. Særligt i de tilfælde, hvor der har manglet ledelsesmæssigbevågenhed, er indsatsen blev nedprioriteret.Eksterne faktorerhar i forlængelse afovenstående påvirket implementeringen i flere projekter. Heriblandt valgkampen op til sidstefolketingsvalg, der for en længerevarende periode fjernede fokus på projektet for embedsmænd,ministre, fagforeninger og interesseorganisationer. Efterfølgende skete der en omlægning af flereressortområder i centraladministrationen, som ligeledes har haft negativ indflydelse påimplementeringen. Af andre eksterne faktorer nævnes bl.a. personaleudskiftninger internt ogeksternt.Rambøll vurderer ligeledes – med udgangspunkt i projekternes løbende indberetninger - atforsinkelserne kan henføres til de manglende muligheder forkontrol og styringaf initiativerne.Strategiens konstruktion med et tværministerielt samarbejde – uden en meget klar centralstyring, har vanskeliggjort muligheden for at sikre overholdelse af tidsfrister. Koordineringen afarbejdet på tværs af ministerierne foregår i dag i en arbejdsgruppe, hvor repræsentanter fra defem ministerier mødes halvårligt. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har den koordinerende rolle iforhold til arbejdsgruppen og initiativerne. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har dog ikke haftmandat til en klar styring af de øvrige ministerier, og Rambøll vurderer, at dette forhold harvanskeliggjort implementeringen af de enkelte initiativer.Vold i nære relationer er for mange et følsomt emne, og karakteriseres stadig af flere som ettabuiseretemne. Derfor har man i flere projekter oplevet, at det var vanskeligt at få personer tilat stå frem med deres historie som offer, pårørende m.v. Det har været en barriere for særligtinitiativer under det faglige tema ”Kendskab i befolkningen”, som har været afhængige afpersonlige fortællinger i formidlingen af deres budskab. Ydermere nævnes, at håndtering afemnet har været en udfordring både i forhold til medier og mediedækning.4.2Forankring af den nationale strategiSom led i evalueringen har Rambøll også interviewet en række centrale interessenter omkringderes syn på strategien og strategiens overordnede betydning for indsatsen på området ogmuligheder for forankring. I dette afsnit gennemgås erfaringerne fra denne del afundersøgelsen.Indsatsen for forebyggelse af vold i nære relationer er kendetegnet ved tværsektoriel forankringog relevans for en lang række ressortområder. I forlængelse heraf er repræsentanterne forministerierne overordnet enige om, at strategien er af stor betydning for bekæmpelsen af vold i33
nære relationer, idet strategien er med til at fokusere og samle indsatsen mod vold i nærerelationer på tværs af ressortområdernes forskellige perspektiver ind i problematikken. Det errepræsentanterne for ministeriernes oplevelse, at det uden en samlet strategi og gensidigforpligtelse kan være en udfordring at skabe organisatorisk gennemslagskraft og sikreansvarliggørelse på områder, der ikke naturligt falder inden for kerneområderne i denministerielle opdeling af fagområder. Mens det som udgangspunkt opleves som en styrke, atindsatsen rettet mod vold i nære relationer er tværgående, kan den politiske og organisatoriskeforankring på tværs af ressortområder være en udfordring, såfremt der ikke sikres en fællesramme og gensidig forpligtelse. De enkelte initiativer får således større gennemslagskraft ogopmærksomhed ved at være en del af en samlet strategi, som går på tværs.Samtidig understreger repræsentanterne for ministerierne, at det er en styrke, at strategienkoordineres, så initiativerne ikke overlapper, og at der kommer en overordnet retning på deindsatser, der sættes i gang.Interesseorganisationerne er ligeledes positive over for, at strategien samler og koordinererindsatsen på området. Fra organisationernes synspunkt er det helt centralt, at regeringensindsats mod vold i nære relationer samles og styrkes fra centralt hold, da de ellers frygter, atområdet ville nedprioriteres og tabe gennemslagskraft.Dog mener nogle af repræsentanterne for organisationerne samtidig, at den nuværende strategier for ad hoc-præget, forstået på den måde, at man har villet samle alle indsatser, der har nogetmed vold at gøre, men uden at give det en præcis retning. Disse organisationer så gerne, atstrategien mere grundlæggende tog fat om roden til problemerne, der ifølge organisationernehandler om en ulige magtsymmetri mellem mænd og kvinder samt retten til at bestemme overeget liv og egen krop.Interesseorganisationerne sætter samtidig pris på den bredde, der kendetegner strategien –særligt fordi strategien støtter mange af organisationernes projekter, som de ellers har svært vedat få finansieret. I den forstand er det svært at se, hvordan strategien både skal være merefokuseret og samlet, mens bredden bevares.Både repræsentanter for ministerierne og interesseorganisationerne er enige om, at et afstrategiens vigtigste formål er at modvirke overlap og sikre en sammenhæng mellem initiativer,således at midlerne på området bruges bedst muligt, og den samlede effekt af initiativerneoptimeres.4.2.1Øget synlighed
Flere repræsentanter for ministerierne betvivler, at der havde været samme fokus på vold i nærerelationer, både i det hele taget og i de enkelte fagministerier, uden en samlet strategi. Et vigtigtaspekt er synligheden af voldsproblematikken, der styrkes gennem en samlet strategi. Detskaber ifølge repræsentanterne for ministerierne mere omtale, når der lanceres en samletstrategi frem for fragmenterede indsatser.Interesseorganisationerne er i tråd hermed meget positive over for den synlighed, som strategien– og de to forrige handleplaner – har skabt på området. For disse organisationer er det samtidigmagtpålæggende, at strategien gennem øget synlighed, fulgt op af en bred forankring, kan skabeforståelse af vold i nære relationer som et samfundsanliggende og ikke som et personligt ogprivat problem. Organisationerne vurderer, at denne diskurs har været udbredt gennem længeretid, men at den nuværende strategi har fastholdt og udbredt dette fokus yderligere.4.2.2Styrkede forudsætninger for tværministerielt samarbejde
Strategien kan som redskab samle trådene og koordinere på tværs af indsatser af forskelligkarakter. De interviewede repræsentanter for ministerierne hæfter sig særligt ved, atkoordinationen spiller en central rolle i at forhindre overlap mellem de forskellige initiativer, dersættes i gang for at bekæmpe vold i nære relationer. Det fremhæves endvidere af flererepræsentanter fra ministerierne, at strategien virker fordrende i det tværministeriellesamarbejde, der ses som essentielt, idet ministerierne besidder forskellig viden på området. I34
kraft af strategien er parterne forpligtigede til at gå ind i et samarbejde. Flere repræsentanter fraministerierne understreger, at man også uden en strategi sandsynligvis ville have indgåetsamarbejde på området. Men de vurderer samtidig, at strategien har været med til at lettesamarbejdsprocessen, og at man i perioden nok har haft et tættere samarbejde, end man ellersville have haft. At initiativerne indgår i en fælles strategi, opfattes også som en drivkraft forinitiativerne, idet man i fællesskab holder hinanden fast på, at initiativerne skal gennemføres.En repræsentant fra et af ministerierne fremhæver endvidere, at den fælles koordinering kanfremme, at ministerierne tænker anderledes og innovativt omkring voldsproblematikken på dereseget ressortområde og lægger op til at sammentænke egne indsatser med de øvrige i strategien.På det mere praktiske plan er der også set eksempler på, at initiativerne under de enkelteministerier for eksempel kan gøre brug af hinandens udarbejdede materiale.4.2.3Forankring af indsatser mod vold i nære relationer
En gennemgående udfordring ved strategien er, at den primært er finansieret via satspuljen ogderved grundlæggende har karakter af en udviklingspulje. Dette giver ifølge repræsentanternefor ministerierne og interesseorganisationerne mulighed for, at der afprøves en række innovativeprojekter, og at der er rum for meget forskelligartede typer af indsatser. Dog fremhæver særligtinteresseorganisationerne, at forankringen af de gode og virksomme initiativer og projekterudestår, da strategien ikke følges op med driftsmidler, hverken i ministerielt, kommunalt ellerNGO-regi. Det betyder i praksis, at der ikke er mulighed for at videreføre indsatserne uden forsatspuljen. Strategien har af samme årsag fået karakter af en blandingspulje, der bådeindeholder drifts- og udviklingsprojekter, da gode indsatser ville tabes på gulvet, hvis de ikke fiksatspuljefinansiering.Fra interesseorganisationerne er bekymringen, at man med strategien og dens udformning ikke itilstrækkelig grad får påvirket og ændret indsatsen i kommunerne, som er de primæreleverandører af serviceydelser til voldsudsatte kvinder, mænd og børn. Dette hænger ifølgeorganisationerne sammen med kommunernes pressede økonomi, der forhindrer implementeringaf indsatser og øget fokus på et område, der lovgivningsmæssigt ikke er bundet af sammeforpligtelser (med undtagelse af botilbud) som tilgrænsende områder.Repræsentanterne for ministerierne er i en vis grad enige i ovenstående betragtning, idet detogså her fremhæves, at finansieringen via satspuljen ofte giver udfordringer i forhold tilforankring af projekterne efter puljemidlernes ophør. En repræsentant fra et ministeriumfremhæver, at de seneste års handleplaner og strategier har været velegnede til at få fokus påområdet, men at den videre drift af initiativerne bør ligge hos kommunerne eller finansieres afeksterne midler. I forlængelse heraf sættes spørgsmålstegn ved, om det er et hensigtsmæssigtsignal at sende til kommunerne, at der fortsat laves midlertidige strategier på voldsområdet.En anden vinkel på forankringsproblematikken vedrører strategiernes tidsbegrænsning. Fra nogleinteresseorganisationer lyder der kritik af, at strategien og de hidtidige handleplaner har væretbegrænsede til at løbe over et kort antal år. På denne vis bliver det kortsigtede projekter, sommodtager midler. Eftersom der også helst skal dokumenteres effekt af initiativerne inden forprojektperioden, er det hæmmende over for mere langsigtede, forebyggende tiltag, sominteresseorganisationerne ellers vurderer som meget vigtige tiltag.4.2.4Organisering af strategien
Repræsentanterne fra de involverede ministerier og interesseorganisationer er også blevet spurgtom deres vurdering af strategiens nuværende organisation, og hvilke ændringer i organiseringender kunne være hensigtsmæssige i en fremtidig strategi.Overordnet set vurderer både repræsentanterne for ministerierne og interesseorganisationerne,at strategiens nuværende udformning, hvor ansvaret for forskellige initiativer er forankret påtværs af fem ministerier, er hensigtsmæssig. Repræsentanterne for ministerierne understreger,at det er vigtigt at få de respektive ministeriers faglige ekspertise og viden om målgrupper ogøvrig kontekst i spil. Dette er essentielt for at sikre, at der bliver lavet initiativer, der kan spillesammen med ministeriernes øvrige områder, og som relaterer sig specifikt til netop de35
målgrupper, som ministerierne ellers arbejder med. At ansvaret for initiativerne uddelegeres tilministerierne er, ifølge nogle repræsentanter også fremmende i forhold til at skabe ansvar forproblematikken i de enkelte ministerier.Selvom samtlige af de interviewede repræsentanter for ministerierne bakker op om den bredeforankring af strategien, nævnes det dog i de ministerier, hvor voldsproblematikken er mereperifer, at det kan være en udfordring, at der ikke har været kompetencer, der kunne spilledirekte ind i initiativløsningen, hverken i departement eller styrelse.Fra andre ministerierepræsentanter lyder det, at det både er en fordel og en udfordring, atstrategien går på tværs. På den ene side er det fornuftigt, idet problematikken går på tværs ogfordrer samarbejde, og det kan give anledning til, at man i ministerierne får øjnene op for andrevinkler på problematikken, end man ellers havde fået. På den anden side har ministerierne etandet hovedfokus, som strategien skal passes ind under, og som strategien kan være lidt i vejenfor. På denne led kan strategien både være ”berigende og forstyrrende”, men overordnet setvurderes det, at den nuværende organisering er den mest hensigtsmæssige på et område somdette.I interesseorganisationerne er man også meget tilfredse med den tværministerielle organiseringaf strategien. Det er vurderingen, at det fremmer fokus på området i de enkelte ministerier, og atdet er essentielt, at ministerierne deltager for at sikre, at strategien er tilstrækkelig bred. Flere afinteresseorganisationerne efterspørger dog samtidig, at ministerierne sideløbende med arbejdetmed strategien ville forankre tiltag til bekæmpelse af vold på deres område. Nogle synesendvidere, at det kan være lidt forvirrende med de mange spillere på banen og savner yderligerekoordinering på området. Det nævnes endvidere, at der nogle gange kan være en oplevelse af,at tovholderne i ministerierne ikke har meget baggrundsviden om emnet, og at det derfor kunnevære en fordel, hvis en koordinator kunne påtage sig at ruste nye repræsentanter i de enkelteministerier til arbejdet på feltet. Det er endvidere oplevelsen, at der ikke videndeles så meget påtværs af ministerierne.4.2.5Koordineringen af strategien
Koordineringen af arbejdet på tværs af ministerierne foregår i dag i en arbejdsgruppe, hvorrepræsentanter fra de fem ministerier mødes halvårligt. Ministeriet for Ligestilling og Kirke harden koordinerende rolle i forhold til arbejdsgruppen og initiativerne. Alle de interviewederepræsentanter for ministerierne er tilfredse med modellen med en arbejdsgruppe, der mødesjævnligt. Det ses som et vigtigt forum, hvor man får mulighed for at sparre med hinanden ogblive opdateret på evt. nye tiltag inden for området. Repræsentanterne for ministerierne mener,at frekvensen af møder er passede, også set i lyset af, at de ikke har ressourcer til at deltageoftere. De er derudover tilfredse med, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke har den overordnederolle i forhold til at koordinere planen, da de ser det som vigtigt, at der er en central person, derhar overblikket og kan forhindre overlap mellem initiativer og generel administration ogkoordinering. En udfordring for arbejdet i arbejdsgruppen er, at der er stor personudskiftning igruppen, og at repræsentanternes mødedeltagelse ikke altid prioriteres. Nogle repræsentanterfra ministerierne efterspørger i forlængelse heraf et større engagement i arbejdsgruppen og enstørre forpligtigelse fra de respektive ministeriers side.Interesseorganisationerne, der ofte er leverandører på initiativerne, deltager ikke påarbejdsgruppemøderne. En af dem efterspørger større gennemsigtighed omkring møderne,eksempelvis ved at alle interessenter kunne få tilsendt referater fra møderne. Dette ville sikre, atalle involverede på feltet fik indblik i den koordinering, der foregår, og de nye tiltag, der sættes igang. Flere af interesseorganisationerne efterspørger desuden mere koordinering på området,end det pt. er tilfældet. Interesseorganisationerne fremhæver, at det er en stor opgave atkoordinere og skabe overblik på området, men at det ville være givtigt i en fremtidig strategi atlade koordineringsrollen få mere plads. Ved at en central koordinator havde det fulde overblikover, hvilke initiativer der foregår på området, både i og uden for regi af strategien, ville manbedre kunne undgå overlap i initiativerne og sikre, at der skabes samarbejde mellem relevanteinitiativer. Det er ikke interesseorganisationernes indtryk, at en sådan videndeling mellemministerierne finder sted på nuværende tidspunkt.36
Interesseorganisationerne efterspørger også, at man i strategien afsætter ressourcer til, atkoordinatoren kan have en dagsordenssættende rolle, der ligger ud over den administratorrolle,der i dag ligger i strategien. Det vil sige en model, hvor koordinatoren kunne få mere råderum ogmandat til at have et politisk og værdimæssigt perspektiv på området, og som på denne vis ogsåville kunne yde overordnet rådgivning i forhold til initiativerne.På den styringsmæssige front har man fra interesseorganisationernes side været tilfreds med dengrad af styring, der har ligget i strategien. Det fremhæves som positivt, at organisationerne harhaft mulighed for at komme med deres særpræg og vinkler på initiativerne.Flere interesseorganisationer foreslår endvidere, at man i udmøntningen af initiativerne i højeregrad benytter sig af partnerskaber for at sikre samarbejde mellem centrale leverandører, der kanhave forskellig viden og ekspertise på området, og målgrupperne.4.2.6Forankringen af strategien i et fremtidigt perspektiv
I tabellen nedenfor har vi sammenfattet en række af de væsentligste styrker og svagheder vedforankringen af strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer.Tabel 2: Styrker og svagheder ved forankringen af den nationale strategi
StyrkerSynlighedHar dagsordensfastsættende effektog synliggjort bekæmpelsen af voldi nære relationer – og flyttet fokusfra personligt til samfundsmæssigtniveauBringer forskellige aktørers viden ogfagligheder i spilOpmærksomhed på dansk indsats iet internationalt perspektiv.
SvaghederKan miste fokus for ministerier,hvor vold i nære relationer er mereperifer.
Koordinering,organisering ogforankring
Virker generelt koordinerende,modvirker overlappende indsatserModellen med en tværgåendeministeriel arbejdsgruppe fungerergrundlæggende godt.
Forankring vanskeliggøres afpuljestyringens rammebetingelser.Der tænkes kortsigtet, og dermangler driftsmidlerKommunerne er centrale aktører,der dog ikke er centrale under dennationale strategis kappeArbejdsgruppen kan øgetransparens eksternt.
Tabellen illustrerer flere ting. Strategien har en række grundlæggende positive karakteristika. Iet overordnet perspektiv er strategien med til at synliggøre indsatsen og sætte en dagsorden. Ien styringsoptik har strategien også medvirket til at styrke koordineringen blandt mange aktørerog modvirke overlappende indsatser. Som konsekvens af denne koordinering bringes aktørernessærskilte viden i spil – af og til også med nye og innovative løsninger som resultat. På detkonkrete plan virker modellen med en tværministeriel arbejdsgruppe som en anerkendt model,både af ministerierne og af de interessenter, der samarbejder med arbejdsgruppen – dogefterlyser interessenterne et større indblik i arbejdsgruppens arbejde.I et mere kritisk lys har synligheden og den dagsordenssættende effekt det svært i konkurrencenmed de spørgsmål, som optager de ministerier, hvor bekæmpelsen af vold i nære relationer haren mere perifer rolle. Det kan betyde mangel på prioritering af indsatsen, personudskiftninger,langsom sagsbehandling m.v.Videre er det også tydeligt, at satspuljen som ramme om finansieringen af indsatser under dennationale strategi medfører nogle svagheder. Indsatsernes fokus er dikteret af det tidsperspektiv,37
som finansieringen udstikker. Dermed bliver indsatsernes fokus oftest kortsigtet – også selv omudfordringernes karakter har et mere langsigtet tidsperspektiv. I samme boldgade gives en delmidler til udviklingsprojekter. Det giver en risiko for manglende forankring af indsatsen, nårfinansieringen ophører. Denne forankringsudfordring har også et aktørperspektiv. Ofte erkommunerne nøgleaktører, der principielt kan drage nytte af den viden, der er udviklet understrategiens vinger. Men kommunerne spiller primært en rolle som aftager og kan havebegrænsede tilskyndelser til at ændre indsatsen og implementere den viden, som indsatserne hargivet anledning til.I et fremadrettet perspektiv udfordrer ovenstående på en række områder en hensigtsmæssigimplementering af strategien. Forankring af resultaterne er fortsat en udfordring. Denneudfordring har to centrale spor. I et incitamentsperspektiv medfører den nuværende finansieringen asymmetri mellem udvikling og forankring af indsatsen efterfølgende. I et aktørperspektivudfordres forankringen af kommunernes rolle som aftager. Endelig er eksekveringen af strategienblandt de statslige aktører et Janushoved, hvor centrale aktører på den ene side bakker op omstrategien og fremhæver de positive konsekvenser, mens nogle aktører på den anden side ikkegiver strategien den opmærksomhed, som er påkrævet for at realisere de resultater, sombegrunder opbakningen. En ny fremtidig strategi bør have svar på disse udfordringer.
38
5.5.1
BILAGOversigt over projekter opdelt på de faglige temaer
PROJEKT
ANSVARLIG
UDFØRER
Opkvalificering af fagpersonaleOpkvalificering affagpersoner i kommunerne(fordelt på følgendeinitiativer 14, 19, 22, 23,24, 27)Alkohol og vold i nærerelationerMinisteriet for Ligestillingog Kirke/ Social- ogIntegrationsministerietSocialstyrelsen (herunderVISO/SISO)
Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse
Sundhedsstyrelsen
Forbedring af kompetencerblandt polititjenestemænd,anklagere og dommereSærlig støtte tilindvandrerkvinder, der harværet på krisecenter
Justitsministeriet
Anklagestyrelsen, ØstreLandsret og politi
Social- ogIntegrationsministeriet
*
Kendskab i befolkningen
Oplysning til BørnOplysning til unge omkærestevold (mobil-app)Undervisning i Folkeskolenom kærestevold og vold inære relationerBetoning afunderretningspligtenUdbredelse af viden omstøttemuligheder/Kærestevold- applikationOplysning ogholdningsbearbejdningOplysning ogholdningsbearbejdning
Ministeriet for Ligestillingog KirkeMinisteriet for Børn ogUndervisning
DannerLOKKUVM
Social- ogIntegrationsministerietMinisteriet for Ligestillingog Kirke
Social- ogIntegrationsministerietLOKK
Ministeriet for Ligestillingog KirkeSocial-ogIntegrationsministeriet
Ministeriet for Ligestillingog Kirke / Operate*
Praktiserende lægersrådgivning af ofre oghenvisninger frasundhedsfagligt personaletil rådgivning og hjælpStøtte på arbejdspladsenUdbredelse af viden ombehandlingstilbud til mænd
Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse
Sundhedsstyrelsen
Ministeriet for Ligestillingog KirkeSocial- ogIntegrationsministeriet
3F og Dansk Metal*39
(Med tilladelse frasatspuljepartierneomformuleret tilOpkvalificering afbehandlingstilbud medviden om voldsudøvendeetniske mænd)Styrkede støtte- og behandlingstilbud
Rådgivning til unge ivoldelige kæresteforholdTidlig behandling tilvoldsudøvereBehandlingstilbud underafsoningÅben, anonym og direkterådgivning
Ministeriet for Ligestillingog KirkeSocial- ogIntegrationsministerietJustitsministeriet
Børns Vilkår
Social- ogIntegrationsministerietKriminalforsorgen
Ministeriet for Ligestillingog Kirke / Social- ogIntegrationsministerietEvalueres afSocialstyrelsenJustitsministerietMinisteriet for Ligestillingog KirkeMinisteriet for Ligestillingog Kirke
LOKK og Mødrehjælpen
Bortvisning og tilholdHotline voldsramte kvinder2010-2012Juridisk rådgivning 2010-2012
JustitsministerietLOKK
LOKK
Psykologbistandkrisecentre 2010-2012
Ministeriet for Ligestillingog Kirke
LOKK
Øget viden på områdetUndersøgelse af børn ifamilier med partnervoldKortlægning af erfaringermed efterværn ogmægling og afdækning afnye former forstøttemulighederUndervisning oglektiehjælp til børn påkrisecenterIndsatsen over for ofreSamarbejdet mellemfrivillige organisationer ogmyndighederKvalificeret og relevantstatistik, viden ogSocial- ogIntegrationsministerietMinisteriet for Ligestillingog Kirke / Social- ogIntegrationsministerietSFIStatens Institut forFolkesundhed(SIF)/Rambøll
Ministeriet for Børn ogUndervisningJustitsministerietMinisteriet for Ligestillingog Kirke
**
JustitsministerietAfviklet som inddragelse afNGO’er og andre aktører iforberedelserne af en evt.ny handlingsplanStatens Institut forFolkesundhed (SIF)40
Ministeriet for Ligestillingog Kirke / Social- og
informationØget viden om mænd derudsættes for vold
IntegrationsministerietMinisteriet for Ligestillingog KirkeStatens Institut forFolkesundhed (SIF)
* Er ikke blevet igangsat og vil ikke blive det i kraft af den nationale strategi for bekæmpelse af vold 2010-2012.
** Bliver gennemført – se også skemaet senere om målopfyldelse
5.2
Strategiens samlede forandringsteoriFor at tydeliggøre sammenhængen mellem de enkelte initiativer og de opstillede mål blev der iforbindelse med evalueringen udarbejdet en forandringsteori for hvert af de fire faglige temaer.Disse forandringsteorier er anvendt som rammesætning for vurderingen af strategiens samledemålopfyldelse i kapitel 3. Nedenfor ses forandringsteorien for den samlede nationale strategi.Forandringsteorien illustrerer, at der er et betydeligt overlap i målsætninger på tværs af de firefaglige temaer, hvilket indikerer, at temaernes initiativer understøtter hinanden i den samledeindsats for at indfri de overordnede målsætninger om forebyggende og tidligere indsats,forbedret støtte til ofre for vold og øget målretning af indsatsen.Strategiens initiativer er opdelt på de faglige temaer efter en vurdering af deres primæremålgrupper og formål. Ved de enkelte initiativer/projekter er der henvist til den nationalestrategis nummerering. Enkelte projektudmøntninger kan godt dække over flere initiativer,hvorfor der eksempelvis er listet seks initiativer i forbindelse med ”Opkvalificering af fagpersoneri kommunerne” under fagtemaet Opkvalificering af fagpersonale.
41
Figur 5-1: Strategiens samlede forandringsteori
42
5.35.3.1
Evalueringskriterier og dataindsamlingsaktiviterDe tre overordnede evalueringskriterier
Evalueringskriterierne udgør, som nævnt i indledningen, den overordnede ramme, som udbyttetaf den nationale strategi skal vurderes ud fra. Kriterierne er fastlagt på forhånd, menkonkretiseringen af kriterierne i form af undersøgelsesspørgsmål og operationelle indikatorer ogdeskriptorer anvendt i dataindsamlingen er foretaget med udgangspunkt i etforandringsteoriseminar med deltagelse af de ansvarlige for udførelsen af initiativerne. Processeni forbindelse med udarbejdelsen af forandringsteorier har bidraget til en tydeliggørelse afforventede sammenhænge mellem indsatser og mål på kort og lidt længere sigt.Målopfyldelse.Det overordnede formål med evalueringen er at kortlægge og dokumentere omman med strategien, når de ønskede mål. I målopfyldelsen sondres mellem de umiddelbareresultater, som man kan planlægge sig til og de afledte virkninger, som man ikke umiddelbartkan planlægge sig til, men kan styre efter. I evalueringen er primært fokus på de umiddelbareresultater, da de afledte virkninger afhænger af en række forhold, som ligger uden forstrategiens indflydelsesområde. De konkrete målsætninger er – som tidligere nævnt – opdeltefter de definerede faglige temaer.Implementering.I evalueringen vurderes det, i hvilket omfang strategien er implementeret efterhensigten, hvorvidt opnåede resultater kan tilskrives strategien, og om evt. udeblevne resultaterkan forklares ved, at strategien ikke er implementeret efter hensigten – f.eks. at initiativer ikkeer gennemført eller er blevet forsinkede. Et centralt fokusområde er her den centrale udmøntningaf strategien, som har haft betydning for målopfyldelsen, dvs. koordinering og samarbejdemellem parterne m.v.Forankring.I evalueringen vurderes ligeledes forankringen af initiativerne inden for strategien.Dette kriterium sætter fokus på, om der er medtænkt en strategi for forankring, der kansandsynliggøre, at initiativerne sikres en længerevarende betydning på området efter endtprojektperiode.Evalueringen tager i den samlede vurdering af den nationale strategi til bekæmpelse af vold inære relationer udgangspunkt i de tre overordnede evalueringskriterier, og for hvert fagligt temaaf initiativer er evalueringskriterierne konkretiseret indledningsvist i hvert kapitel.
5.3.2
Konkrete evalueringsaktiviteter
Dataindsamlingsaktiviteterne er udvalgt med henblik på at belyse undersøgelsesspørgsmål tilhvert af de tre evalueringskriterier – målopfyldelse, implementering og forankring. Af tabellennedenfor fremgår det, hvilke kriterier hver hovedaktivitet har til formål at bidrage til. Der er iudvælgelsen af aktiviteter tilstræbt en metode- og kildetriangulering, som indebærer, at der tilafdækning af hvert evalueringskriterium anvendes flere metoder og benyttes flere typer af kilderog informanter. På grund af de enkelte initiativers forskellige karakter, kompleksitet ogøkonomiske tyngde er der dog forskel på, hvor mange datakilder der er tilgængelige iprojekternes egendokumentation og øvrige relevante undersøgelser om emnet. Der er dog foralle initiativer gennemført løbende selvevaluering af implementeringsprocessen, lige som der erindhentet kvalitative interviewdata ved evalueringens afslutning. I gennemgangen af de firetemaer vil datagrundlaget for hvert tema blive kortfattet beskrevet.Tabellen nedenfor viser hvilke aktiviteter, der belyser hhv. målopfyldelse, implementering ogforankring. Det fremgår, at implementering og forankring primært belyses gennemprojektindberetninger og interviews med de involverede ministerier samt øvrige interessenter,mens målopfyldelse belyses gennem relevante statistikker og undersøgelser, projekternesegendokumentation, spørgeskemaundersøgelser samt løbende rapportering/selvevaluering fraprojekterne.
43
Tabel 5-1: Oversigt over hovedaktiviteter i evalueringen
AktivitetSurvey til relevante grupper af fagprofessionelleSurvey til udsnit af befolkningenGenerelle statistikker og undersøgelser på områdetProjekters egendokumentation (opgørelser, undersøgelser m.v.)Indberetninger fra de ansvarlige for strategiens initiativerInterviews med de involverede ministerier og øvrige interessenter
Mål-opfyldelse
Implementering
Forankring
44
5.4
Beskrivelse af initiativernes formål og vurdering af målopfyldelseTabel 5-2: Formål og målopfyldelse for initiativer om øget opkvalificering
OpkvalificeringInitiativOpkvalificering af fagpersonale ikommunerne
FormålAt fremme opmærksomheden ikommunerne på problemet vold ifamilien på ledelses- ogmedarbejderniveauAt (efter-)uddanne fagpersoner ift.en helhedsorienteret tilgang iindsatsenAt indsamle og udbrede viden omgod praksis i kommunerneAt skærpe kommunernes viden omVISO’s ydelser ift. voldsområdet(VISO tilbyder gratis oglandsdækkende specialrådgivning)At udvikle en e-guide, der er etlettilgængeligt rådgivnings- oghandlingsanvisende værktøj tilfagpersoner, som håndterer sagerom partnervold
MålopfyldelseHøj– Afsluttes medio 2013.Afholdt 64 af 73 bookede temadagemed ca. 4.000 deltagereHjemmeside etableret ”Vold ifamilien” (2.820 sidevisninger i marts2013 – heraf 2.252 unikkesidevisninger)E-guide etableretUndervist på statsforvaltningernesårsmøde.Ikke etableret netværksgruppe
Alkohol og vold i nære relationer
Øge viden hos personer, der arbejdermed hhv. voldsofre ogalkoholmisbrugere, for at de kanblive bedre til helhedsorienteretindsatsPlanlægge og gennemføre to kurserom opsporing og indsats - et foralkoholbehandlere og et forvoldsbehandlere
Middel –Igangsat, kurserne afsluttesinden udgangen af 2013
Forbedring af kompetencer blandtpolititjenestemænd, anklagere ogdommere
Øge kommende politibetjentes videnog fokus på vold i nære relationerved at undervise på politiskolen
Høj –Initiativet er gennemført og erforankret hos Politiskolen ogRigsadvokaten
Der skal tilbydes efteruddannelse ibehandlingen af sager om vold inære relationer til anklagere ogdommerne
Særlig støtte til indvandrerkvinder,der har været på krisecenter
Øge fagpersoners kendskab til desærlige problemstillinger forindvandrerkvinder
Initiativet bliver ikke gennemført
45
Tabel 5-3: Formål og målopfyldelse for initiativer vedr. øget kendskab i befolkningen
Kendskab i befolkningenInitiativOplysning til børn og unge
FormålOplyse børn og unge om rettighederog muligheder for at få hjælp ogstøtte, hvis de oplever vold i nærerelationer
MålopfyldelseHøj –Initiativet er gennemført og haropnået gode resultater
Betoning af underretningspligten
Sætte fokus på både professionelle ogHøj –Initiativet er gennemført og haralmindelige borgeresopnået gode resultaterunderretningspligt ved mistanke omomsorgssvigt/voldSkabe en applikation, der oplyser omkærestevold og støttemulighederUdarbejdelse af 6 informationsfilm omvold i nære relationerHøj –Initiativet er gennemført og haropnået de fleste af de specifikkemålsætninger, der er opstillet
Udbredelse af viden omstøttemuligheder/kærestevold-applikation
Oplysning og holdningsbearbejdningPraktiserende lægers rådgivning afofre og henvisninger frasundhedsfagligt personale tilrådgivning og hjælp
Bryde tabu, tavshed og tøven omkringHøj –Initiativet er gennemført og harvold i nære relationeropnået gode resultaterMålet er at informere praktiserendelæger og sundhedspersonale omhenvisningsmulighed ogstøttemulighederMiddel- Der er udgivet en temaavis,som både henvender sig til almenpraksis, skadestue ogsvangrekonsultation. Det er ukendtom avisen anvendesHøj- 3F og Dansk Metal hargennemført aktiviteter med godtilslutning
Støtte på arbejdspladsen
Arbejdspladser skal tilbydes viden omvold og støttemulighederEtablere et samarbejde medarbejdsmarkedets parter
Udbredelse af viden ombehandlingstilbud til mænd
Sikre mere viden om voldsudsattemænd, herunder at afdækkeproblematikken og kortlæggeeksisterende tilbud
Lav -Initiativet er ikke blevetimplementeret
46
Tabel 5-4: Målopfyldelse for initiativer vedr. støtte og behandlingstilbud
Støtte og behandlingstilbud
InitiativRådgivning til unge i voldeligekæresteforhold
FormålDirekte adgang til anonymttelefonisk og web-baseret støtteog rådgivning til unge i voldeligekæresteforhold
MålopfyldelseHøj –Rådgivning er gennemførtog egen registrering foretaget. Derer afleveret slutrapport. Projektethar tilført viden til organisationenspraksis og implementeret heriMiddel –4 behandlingstilbud erfortsat gennem finansiering frastrategien. Evaluering fra 2011fastslår, at voldsudøverne har gavnaf behandlingen, men at det ikkeer muligt at opgøre, om den harlangsigtede effekter
Tidlig behandling til voldsudøvere
Finansiering af firebehandlingstilbud til voldeligemænd, som skal sikre tidligbehandling
Behandlingstilbud under afsoning
Etablere et supplement til deeksisterende behandlingsformerenten under afsoning med fokuspå at bryde voldscirklen ogforebygge nye overgreb
Høj- Der er etableret en model forbehandling, som projekthavervurderer, bevirker øget brug afhenvisninger til behandling.Tidligere evaluering af indsatsenviser ligeledes gode resultaterMiddel –Rådgivning er etableret,men ikke alle mål er opnåetHøj– Betænkninger lavet og der er vedtaget en lov
Åben, anonym og direkte rådgivning
Udvikle en model for og drive enny, åben og anonym rådgivning
Bortvisning og tilhold
Strafferetsplejeudvalget skalgennemgå reglerne om bortvisningog tilhold og kommer medanbefalinger til nye tiltag
Hotline voldsramte kvinder 2010-2012
Voldsofre og pårørende kan hentehjælp og støtte i døgnets 24 timeraf faguddannet personale
Middel –Der tilbydes støttedøgnets 24 timer. Egenregistrering foretaget, men ingensystematisk dokumentation omanvendelse, målgruppe ellerresultater
Juridisk rådgivning 2010-2012
Tilbyde juridisk råd og vejledning tilvoldsudsatte kvinder ogfagpersoner
Middel –Rådgivning er etableret,der er foretaget egen registreringmen ingen systematiskdokumentation om anvendelse,målgruppe eller resultater
Psykologbistand krisecentre 2010-2012
Tilbyde 3 timers akutpsykologhjælp på krisecentre
Middel –Psykologbistand tilbydesmen ingen systematiskdokumentation om anvendelse,målgruppe eller resultater
47
Tabel 5-5: Målopfyldelse vedr. bedre viden
VidenInitiativUndersøgelse af børn i familiermed partnervold
FormålAt gennemføre en undersøgelse,der skal afdække, hvor mangebørn der lever i familier medpartnervold, hvilkekonsekvenser det har for barnetsamt hvilken hjælp, disse børntilbydesAt gennemføre en undersøgelse,der skal:- Kvalificere og komplementereeksisterende viden på området- Tilvejebringe viden omsammenhængen mellemmålgrupper og støttebehov m.v.- Understøtte en målrettetudvikling af indsatsenKortlægning af, hvor mangebørn der bor på krisecentre, oghvordan disse børn modtagerundervisning
MålopfyldelseHøj -Rapporten er udarbejdet ogden bidrager med ny og opdateretviden
Kortlægning af erfaringer medefterværn og mægling ogafdækning af nye former forstøttemuligheder
Høj –Rapporten er udarbejdet ogden bidrager med ny og opdateretviden
Undervisning og lektiehjælp tilbørn på krisecenter
Middel –Undersøgelsen erigangsat. Endelig rapport afventes
Indsatsen over for ofre
Nedsat arbejdsgruppe skalaflægge rapport, hvori der skalindgå anbefalinger tillovmæssige ændringer for atstyrke indsatsen i forhold til ofreProjektet skal indsamle videnom samarbejdet mellem defrivillige organisationer (NGO’er)og myndighederne
Høj –Rapporten er udarbejdet ogde foreslåede ændringer ilovgivningen er gennemført
Samarbejdet mellem frivilligeorganisationer og myndigheder
Middel– NGO’er og andre aktørerhar på 2 x 3 timers workshopsmedvirket til at defineremålgrupper og indsatser i eneventuel fremtidig handlingsplanpå voldsområdetHøj –Rapporten er udarbejdet ogden bidrager med ny og opdateretviden
Kvalificeret og relevant statistik,viden og information
Der skal udarbejdes statistik(estimater) om antallet af:- Kvinder og mænd udsat forfysisk partnervold- Unge (16-24 år) udsat for fysisk,psykisk og seksuel kærestevold- Børn som er vidner tilpartnervold
Øget viden om mænd derudsættes for vold
Sikre mere viden omvoldsudsatte mænd, herunder at
Høj-Rapporten er udarbejdet ogden bidrager med ny og opdateret48
afdække problematikken ogkortlægge eksisterende tilbud
viden
5.5
Implementering af initiativerVurderingen af de enkelte projekters aktuelle implementeringsstatus er foretaget medudgangspunkt i projekternes selvevaluering samt opfølgende telefoninterviews. I vurderingensondres mellemigangsat, gennemførtogikke gennemført.Gennemførtdækker over de projekter, som er igangsat og gennemført efter målene i dennationale strategi for 2010-2012. Hvorvidt de enkelte initiativer er blevet forlænget ellervidereført under andre projekter har ikke indgået i vurdering og kategorisering.Igangsatdækkerover projekter, som er igangsat i forbindelse med strategien eller er udsprunget af tidligereprojekter, men som ved evalueringens gennemførelse endnu ikke er afsluttede. Dette kan dervære flere gyldige grunde til og en sådan nuancering af den samlede implementeringsstatus erbeskrevet i kapitel 3.Ikke igangsater projekter, som ikke er igangsat og som ikke forventes atblive igangsat i regi af den nationale strategi for bekæmpelse af vold i nære relationer 2010-2012.
49
PROJEKT
GENNEMFØRT
IGANGSAT
IKKE-IGANGSAT
Opkvalificering af fagpersonaleFaglige konsulenterAlkohol og vold i nære relationerForbedring af kompetencer blandtpolititjenestemænd, anklagere og dommereSærlig støtte til indvandrerkvinder, der harværet på krisecenterKendskab i befolkningenOplysning til Børn og UngeUndervisning i Folkeskolen om kærestevoldog vold i nære relationerBetoning af underretningspligtenUdbredelse af viden omstøttemuligheder/kærestevold (App)Oplysning og holdningsbearbejdningPraktiserende lægers rådgivning af ofre oghenvisninger fra sundhedsfagligt personaletil rådgivning og hjælpStøtte på arbejdspladsenUdbredelse af viden om behandlingstilbudtil mænd
▪▪▪▪▪▪▪▪▪▪▪▪
Styrkede støtte- og behandlingstilbudRådgivning til unge i voldeligekæresteforholdTidlig behandling til voldsudøvereBehandlingstilbud under afsoningÅben, anonym og direkte rådgivningBortvisning og tilholdHotline voldsramte kvinder 2010-2012Juridisk rådgivning 2010-2012
▪▪▪▪▪▪▪
50
Psykologbistand krisecentre 2010-2012
▪▪▪▪▪▪▪▪
Øget viden på områdetUndersøgelse af børn i familier medpartnervoldKortlægning af erfaringer med efterværn ogmægling og afdækning af nye former forstøttemulighederUndervisning og lektiehjælp til børn påkrisecenterIndsatsen over for ofreSamarbejdet mellem frivilligeorganisationer og myndighederKvalificeret og relevant statistik, viden oginformationØget viden om mænd der udsættes for vold
51
