Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del Bilag 73
Offentligt
Til
Ministeriet for Ligestilling og KirkeDokumenttype
RapportDato
Maj 2013
KORTLÆGNING AFPROSTITUTIONS-EFTERSPØRGSLEN
KORTLÆGNING AFPROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
INDHOLD
1.1.11.1.11.21.2.11.2.21.2.31.32.2.12.22.32.42.53.3.13.23.33.43.53.64.4.14.1.14.1.24.1.34.24.34.45.5.15.25.35.45.4.15.4.25.56.6.17.
IndledningBaggrund, formål og fokusOverordnede definitioner og teoretisk udgangspunktDesign – kombination af metoder og dataForanalyse og etableringKvantitativ surveyKvalitative interviewLæsevejledningSammenfatning og konklusionKarakteristik af mandlige danske sexkunderBevæggrunde for køb af sexHoldninger til køb af sexHandlede kvinderSandsynlighed for køb af sex i fremtidenEn karakteristik af mandlige danske SexkunderOmfanget af sexkunder og hyppigheden af deres sexkøbSexkunders debutSexkundernes socioøkonomiske baggrundTyper af sexkunderDanske mænds køb af sex i Danmark og udlandetOprindelse for prostituerede og arenaer for sexkøbBevæggrunde for og imod køb af sexSexkunders tre typiske bevæggrunde for at købe sexBiologiske bevæggrundePsykologiske bevæggrundeSociologiske bevæggrundeSexkunders bevæggrunde til at fravælge eller stoppe med atkøbe sexMænd uden erfaring med købesex: Bevæggrunde for fravalgaf sexkøbBetydningen af forskellige bevæggrunde for sexkøbHoldninger til købesexDet er i orden at købe sex, mener flertalletDelte meninger om prostitueredes frihed og vilkår, menmarkant afstandtagen fra handlede kvinderSynet på den prostitueredes frihed har betydning for denoverordnede holdning til prostitutionHoldninger i forskellige grupperMændenes holdning til de kvinder, som vælger at prostitueresigForestillinger om den prostitueredes livsvilkårEksperiment: Information og refleksion har markant effektpå holdninger til købesexHandlede kvinderGenerel afstandstagen til købesex med handlede kvinderSandsynlighed for fremtidigt sexkøb
1122334455667788111316171821212224262830313333343536363838414345
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
7.17.27.37.47.5
Sexkunder – Desto flere sexkøb, desto større sandsynlighedfor yderligere sexkøbSexkunder – Det øger sandsynlighed for at købe mere sexSexkunder – Det mindsker sandsynlighed for at købe meresexIkke-kunder – Det øger sandsynlighed for at købe sexIkke-kunder – Det mindsker sandsynlighed for at købe sex
4647484849
BILAGBilag 1Detaljeret metodebeskrivelseBilag 2Tabelrapport med svarfordelinger fra surveyBilag 3Kvalitativ spørgeguide
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
1
1.
INDLEDNINGGennem det seneste år har diskussionen omkring prostitution stået højt på mediedagsordenen iDanmark. Temaer om 'den lykkelige luder', 'de psykiske, fysiske og emotionelle konsekvenser afprostitution' og 'rettigheder for sexarbejdere' har domineret debatten, og fællestrækket for defleste historier er – hvad enten de argumenterer for eller imod prostitution - at de tager ud-gangspunkt i den prostitueredes motiver, bevæggrunde og baggrund for at indgå i sexhandlen.Samme mønster gør sig gældende i mange af de forskningsmæssige kortlægninger, under-søgelser og analyser, der gennemføres omkring prostitution i Danmark, hvor kun en lille andelbeskæftiger sig med den anden part i handlen – sexkøberen.Denne kortlægning søger med afsæt i de få undersøgelser, der er på området, at udbyggevidensfeltet ved at kortlægge omfanget af danske mænds køb af sex samt at analysere motiver,bevæggrunde og holdninger bag dette sexkøb. Et repræsentativt udsnit på mere end 7.000danske mænd har deltaget i undersøgelsen, og heraf har 28 mænd bidraget yderligere til kort-lægningen gennem deltagelse i dybdegående telefoninterviews.Udover kortlægningen af sexkøb har rapporten også det særlige fokus at belyse mændsovervejelser i forhold til prostituerede, der er ofre for menneskehandel.
1.1
Baggrund, formål og fokusBaggrunden for kortlægningsopgaven er den nationale handlingsplan til bekæmpelse afmenneskehandel for perioden 2011-2014, hvor man ønsker at sikre større vidensgrundlag forprostitutionsefterspørgslen i Danmark med særligt fokus på menneskehandel1.Med handlingsplanen ønsker man fortsat at arbejde forebyggende med de sexkunder, der købersex af handlede kvinder. Det har allerede udmøntet sig i oplysningskampagner for at højnevidensniveauet i befolkningen. Senest blev der i efteråret 2011 gennemført en større kampagnemålrettet især unge mænd med titlen ”Ud med bagmændene”, der både giver faktuel viden omproblemets omfang samt konkrete signaler, man kan kigge efter. En del af formålet med dennekortlægning er altså at opnå en større forståelse af handlinger og holdninger hos de mænd, somkøber sex, således at den fremtidige informations- og kampagneindsats i forhold tilmenneskehandel kan kvalificeres.I dansk kontekst er der de senere år gennemført enkelte undersøgelser af såvel omfang afsexkøb som bevæggrunde for køb af seksuelle ydelser, men da det er et emne, som metodisk ermeget svært at afdække grundet dets tabuiserede karakter, er der fortsat et behov for at byggemere viden oven på det eksisterende grundlag for at styrke de foreløbige konklusioner.Derudover er det kun i begrænset omfang beskrevet, hvilken betydning faktuel viden ommenneskehandelsproblematikken har for mænds holdninger til sexkøb.
Formålet med kortlægningen af prostitutionsefterspørgslenblandt danske mænd erat opnå viden omomfangaf ogkarakteristikahos sexkunder samtbevæggrundeogholdningertil sexkøb – herunder køb af sex hos handlede kvinder. Hertil kommer behovetfor at få afdækket,hvilken betydning faktuel viden om levevilkårene hos ofrene formenneskehandel har for mænds holdning til sexkøb.
Selv om der såvel internationalt som i Danmark er kommet mere fokus på sexhandlensefterspørgselsside i de senere år, er forskningsgrundlaget inden for prostitutionskunders motiverfor køb af sex, som nævnt, relativt spinkelt i Danmark. Rambølls kortlægning af prostitutions-efterspørgslen i Danmark skal ses som et supplement til den nuværende viden på området ogbidrager med yderligere indsigt i området. Sammenligneligheden med tidligere undersøgelser(herunder primært Lautrup, 2005) er også væsentligste forklaring på, at det kun ermandligesexkunder, denne undersøgelse fokuserer på. Undersøgelser af omfang af sexkøb, holdninger og1
(http://miliki.dk/fileadmin/ligestilling/PDF/Handel/Menneskehandel-handlingsplan_2011-2014.pdf).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
2
bevæggrunde mv. hoskvindeligesexkunder er et undersøgelsesspørgsmål, som fortsat manglerat blive afdækket.Denne kortlægning har fokus på at give:1. En afklaring af hvorvidt omfang og holdninger til sexkøb i en stor repræsentativ undersøgelseblandt danske mænd matcher resultaterne fra den førstestørrekortlægning afprostitutionskunder i Danmark gennemført af Lautrup (2005)22. Yderligere viden om kompleksiteten i prostitutionskunders bevæggrunde med henblik på enstørre forståelse af handlemønstre og bevæggrunde hos sexkunder3. En vurdering af effekten af budskaber, der indeholder viden om prostitution og trafficking påmænds holdninger til sexkøbKortlægningen bygger på den eksisterende viden på området – herunder Lyngbye (2000) ogLautrup (2005) omkring efterspørgselssiden samt SFI’s nyere nationale kortlægning afprostitution i Danmark fra 2011, der dog primært fokuserer på udbudssiden.1.1.1Overordnede definitioner og teoretisk udgangspunkt
I kortlægningen anvendes en konventionel definition og forståelse af prostitution samt denskøbere og sælgere. Det sker af hensyn til sammenligneligheden mellem kortlægningen ogtidligere undersøgelser som eksempelvis Lautrup (2005). Den konkrete definition fra litteraturenfremgår af nedenstående faktaboks.FAKTABOKS 1 – Definition af prostitution samt køber og sælger
Prostitution er en transaktion mellem mindst to handlende parter, der henholdsvis køber og sælgerseksuelle ydelser. Handlen foregår i en kort, afgrænset tidsperiode, og betalingen for den seksuelletjeneste sker umiddelbart før eller efter den seksuelle tjeneste leveres.3
Analysedesignet er styret af et teoretisk udgangspunkt om, at det snarere er nogle dybere-liggende individuelle determinanter hos mænd, der er afgørende for sexkøbet, end specifikke,objektive, socioøkonomiske karakteristika. De fleste større kortlægninger af prostitutionskunderviser, at der er meget lille forskel mellem den mandlige normalbefolkning og gruppen af sex-kunder4. Det bekræftes også af kvalitative indikationer i SFI’s kortlægning fra 2011.Flere steder i forskningen inddeles sexkundernes bevæggrunde i tre overordnede kategorier, somuddybes yderligere i Kapitel 4:1. Debiologiskeforklaringer, hvor mandens seksualdrift ses som et instinkt og en ukontrollerbarimpuls, der kommer til udtryk i behovet for sex2. Depsykologiske-personlighedsrelateredeforklaringer, hvor mandens personlighed – ønskeom bekræftelse, følelsesmæssig støtte, intimitet mv. – har indflydelse på behovsstyringen3. Desociologiskeforklaringer, hvor mekanismerne omkring sexmarkedet er et produkt afomgivelserne og den sociale og kulturelle kontekst – fx i forbindelse med maskulinefællesskaber, overgangsritualer og lign. eller i et magtudøvelsesperspektiv5
1.2
Design – kombination af metoder og dataKortlægningen indeholder en række forskellige elementer, hvoraf nogle primært belyseskvantitativt – fx estimering og socioøkonomiske beskrivelser – mens de fleste andre behandles
23
Lautrup, C. (2005).Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse. En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunderJärvinen, Margeretha (1991).Skal prostitution forebygges?,s.15.4Se fx Lyngbye (2000).Mænd der betalerkvinder; Monto (2000).Focusing on the Clients of Street Prostitutes: A Creative Approach toReducing Violence Against Women.Final Report submitted to the National Institute of Justice; Shively et. al. (2008). A NationalOverview of Prostitution and Sex Trafficking Demand Reduction Efforts, Final Report submitted to the National Institute of Justice.5Se en uddybning af de tre kategorier i Cauduro (2009).Review of the Research Studies on the Demand for Prostitution in theEuropean Union and Beyoni Di Nicola et. al. ‘Prostitution and Human Trafficking – Focus on Clients’ (s. 13-15).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
3
såvel kvantitativt som kvalitativt, fx analyser af betydningen af forskellige bevæggrunde forsexkøb. På den baggrund består det metodiske design af følgende elementer:For det førsteenforanalyse og dermed etablering af grundlaget for kortlægningens design via litteraturreview ogeksplorative interview med ekspertpanel.For andeten større og repræsentativ kvantitativ surveyblandt mere end 7.000 danske mænd.For det tredjekvalitative interview med 28 sexkunder.Fordet fjerdeen analyse der kombinerer de kvantitative og kvalitative data.Designet er udviklet af Rambøll, men gennem kortlægningen har ekspertpanelet samt en til-knyttet følgegruppe bidraget med input og kommentarer til design og analyser og har der-igennem biddraget til at kvalificere designet.1.2.1Foranalyse og etablering
Med henblik på at skabe et solidt afsæt for at udvikle surveyens spørgeskema og den kvalitativeundersøgelses spørgeguides samt i øvrigt at skabe tilstrækkelig indsigt i feltet er der indlednings-vist gennemført et litteraturreview af de væsentligste danske og internationale publikationer påområdet.6På baggrund af litteraturen samt input fra kortlægningens følgegruppe er der rekrutteret et panelmed fire eksperter med forskellig forsknings- og praksiserfaring inden for området.7De erinterviewet eksplorativt som del af foranalysen og har derigennem også kvalificeret grundlagetfor spørgeskema og spørgeguide. De har endvidere bidraget ved at kommentere rapportudkastet.1.2.2Kvantitativ survey
For at skabe et statistisk velunderbygget grundlag med henblik på at dragegeneraliseringertilbesvarelse af kortlægningens kvantitative problemstillinger er der dimensioneret og gennemførten større repræsentativ survey blandt den mandlige befolkning. Konkret har surveyen bl.a. skabtgrundlag for at analysere:Sexforbrugets omfang i Danmark og omfanget af potentielle sexkunder der med en vissandsynlighed vil opsøge prostitutionBetydningen af forskellige bevæggrunde for hidtidigt og fremtidigt sexkøbHoldninger til prostitution, herunder prostitutionsrelateret menneskehandelÅrsagsforklaringer på danske mænds – herunder sexkundernes – holdninger til prostitutionEffekter af budskaber om prostitueredes vilkår for mænds og sexkunders holdning til sexkøbSurveyen er gennemført i 2013 og har resulteret i 7.251 besvarelser fra den mandlige befolkning.Heraf har 1.083 angivet at have erfaring med sexkøb. Derfor vurderes data at give grundlag forstatistisk sikre resultater, hvad enten den samlede befolkning eller blot sexkunderne analyseres.Endvidere er data vægtet, så besvarelsernes fordelinger på centrale socioøkonomiskebaggrundsoplysninger stemmer overens med Danmarks Statistiks oplysninger om befolkningen8.Herved vurderes data at udgøre et solidt og repræsentativt grundlag for generelle konklusioner.I fortolkningen af resultaterne skal man være opmærksom på, at det ikke er uproblematisk atspørge om erfaringer med sexkøb. Fra surveyforskningen ved man nemlig, at respondentertypisk lægger en dæmper på deres reelle holdninger eller underdriver deres adfærdsmønstre,hvis de bliver spurgt om et emne, der er kontroversielt, ømtåleligt eller blot upopulært. Fx er detalment kendt, at undersøgelser om befolkningens tobaks- eller alkoholvaner typisk under-estimerer det reelle forbrug. Simpelthen fordi respondenterne ikke er helt ærlige om, hvor megetde i virkeligheden ryger eller drikker. På samme måde er det rimeligt at antage, at en del afundersøgelsens deltagere ikke ærligt angiver et sexforbrug eller underdriver hyppigheden afforbruget. Dermed er fx omfanget af danske mænds sexkøb formentlig en underdrivelse af densande andel af den mandlige befolkning, der har købt sex. Hvor stor en underdrivelse, der er taleom, er der dog intet belæg for at konkludere.
67
Litteraturlisten fremgår af Bilagstabel 1.Ekspertpanelets konkrete sammensætning fremgår af Bilagstabel 2.8Alle resultater fra den kvantitative undersøgelse – fx andele – rapporteres vægtet. Men antallet af respondenter, der ligger til grundfor de forskellige analyser rapporteres uvægtet.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
4
1.2.3
Kvalitative interview
Den kvalitative metode har til formål at supplere den viden, der fremgår af surveyen, ved atbelyse forklaringerne bag de billeder, der tegner sig af prostitutionskunderne. Den kvalitativedataindsamling er inspireret af den biografiske metode, hvor vi i interviewsituationen skaberrammerne for, at informanterne fortæller om de dele af deres livshistorie, der knytter sig tilsexkøb. Ved at fokusere på det biografiske arbejde og de copingstrategier – evnen til bevidsteller ubevidst at håndtere valget om at købe sex – informanterne benytter sig af iinterviewsituationen, giver det mulighed for at nå de bagvedliggende årsager til den enkelteinformants brug af prostituerede, samt at belyse og søge forklaringer på de tanker og holdningerinformanten har til sexkøb generelt og specifikt i forhold til handlede kvinder.Rekrutteringen af informanter til de dybdegående kvalitative interview er sket gennem dengennemførte survey blandt et repræsentativt udsnit af den voksne mandlige befolkning og underhensyn til en række forhold, herunder særligt fokus på variation på relevante baggrundsvariableblandt de udvalgte mænd. For nærmere uddybning se bilagsmaterialet.Det har været centralt at udvise en høj grad af fleksibilitet for at imødekomme ønsker hosmændene for rammer om interviewet. Informanterne har derfor fået mulighed for at ønske kønpå interviewer, hvorvidt vedkommende selv ville ringe op på et nummer eller blive ringet op ogogså i hvilket tidsrum, vedkommende ønskede at blive interviewet. Ved rekruttering via surveyensamt opfølgende mail- og telefonkontakt er der gennemført interviews med 28 mandligesexkøbere ud af de ca. 120, der tilkendegav interesse for at deltage.1.3LæsevejledningKortlægningens overordnede konklusioner er sammenfattet i kapitel 2. Dernæst følger kapitel 3,som giver en primært deskriptiv karakteristik af de danske mænd, der har erfaring med sexkøb. Idette kapitel gennemgås bl.a. omfanget af sexkøb sammenlignet med tidligere undersøgelser ogudenlandske erfaringer samt karakteristika hos de mænd, der køber sex. Kapitel 4 gennemgår deforskellige bevæggrunde, der er identificeret i analysen, i forbindelse med både til- og fravalg afsexkøb. Kapitel 5 omhandler mænds holdninger til købesex og forskellige aspekter afprostitution, ligesom kapitlet belyser, i hvilket omfang og hvordan holdningerne til prostitutionkan ændres. I forlængelse heraf sætter Kapitel 6 særligt fokus på holdninger til handledekvinder. Kapitel 7 gennemgår mænds selvvurderinger af deres sandsynlighed for at købe sex ifremtiden for derved at skabe et billede af, hvad der øger sandsynlighede for, at sexkunder købermere sex og for, at mænd uden erfaring med prostitution bliver sexkunder.I bilagsmaterialet findes en mere detaljeret metodebeskrivelse (Bilag 1), en tabelrapportmed samtlige svarfordelinger fra surveyen (Bilag 2) samt spørgeguiden, der er anvendt ikortlægningens kvalitative interviews (Bilag 3).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
5
2.
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONDenne rapport formidler resultaterne fra en kortlægning af prostitutionsefterspørgslen blandtdanske mænd, som er gennemført i starten af 2013 af Rambøll Management Consulting forMinisteriet for Ligestilling og Kirke.Kortlægningen viser, at køb af sex hos prostituerede både er relativt udbredt blandt danskemænd og også alment accepteret. Andelen af mænd, der har erfaring med købesex, er 15,5 pct.,hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser i Danmark og kortlægninger i lande, vinormalt sammenligner os med. Der er sexkøbere i alle aldersgrupper og samfundslag, og detslående kendetegn ved sexkøbere er, at derikkeer noget særligt kendetegn.Selv om kun de færreste mænd – alt i alt – synes, det er forkert at købe sex, så har de flestemænd en iboende ambivalens i forhold til emnet. Mange mænd har forståelse for deprostitueredes levevilkår og den psykiske belastning, det kan medføre at sælge sex. Kort sagt serde fleste mænd nuancerne i problemstillingen, uden det umiddelbart får betydning for deresgrundindstilling til emnet. Ambivalensen kommer dog til udtryk ved, at en væsentlig mindreandel af de mænd, der får mulighed for at reflektere over emnet og bliver eksponeret forinformationer synes, at prostitution er acceptabelt, sammenlignet med de mænd, der afgiverderes umiddelbare og mindre reflekterede holdning. Mønstret gælder såvel mænd med som udenerfaring fra sexkøb.De danske mænd har en liberal holdning til prostitution, hvilket bl.a. manifesterer sig i, atstørstedelen generelt accepterer købesex. Grænsen går dog for de fleste ved prostitution, derinvolverer ofre for menneskehandel, som kun de færreste kan acceptere. Det gælder både mændmed og uden erfaring som sexkunder. Endvidere bliver den generelle accept af prostitutionmindre i begge grupper, når de bliver eksponeret for viden om forhold, som menneskehandledeprostituerede kan leve under.I de følgende afsnit sammenfattes rapportens konklusioner på et mere detaljeret niveau.
2.1
Karakteristik af mandlige danske sexkunderKortlægningen viser, at 15,5 pct. af de danske mænd i alderen 18-65 år har erfaring med købe-sex, hvilket svarer til mellem ca. 260.000 og 285.000 mænd i aldersgruppen. I den eneste størredanske undersøgelse af prostitutionsefterspørgslen fra 2005 blev niveauet estimeret til at være14 pct., hvilket altså valideres af nærværende kortlægning. De få undersøgelser, der ertilgængelige fra lande, vi normalt sammenligner os med, tyder på, at niveauet på ca. 15 pct.matcher omfanget i de øvrige skandinaviske lande, Vesteuropa i øvrigt og USA.For tre ud af fire af de mænd, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har købt sex, liggerseneste sexkøb mere end et år tilbage i tiden. Den fjerdedel, der har købt sex inden for detseneste år, svarer ca. 65.-80.000 danske mænd. Af de danske mænd, som har erfaring medkøbesex, har 30 pct. kun købt sex en enkelt gang. Andelen af sexkøbere, som har mere end 50handler bag sig, udgør ca. 9 pct.Danske mænd er i gennemsnit knap 25 år den første gang, de opsøger en prostitueret.Tendensen de senere år er dog, at gennemsnitsalderen er faldende – modsat den generelleseksuelle debutalder i Danmark som ligger konstant på ca. 17 år. Over en 30-års periode ergennemsnitsalderen for første prostitutionsbesøg faldet med ca. 3 år.Den mest anvendte prostitutionsarena er massageklinikker og bordeller, som 60 pct. af dedanske mænd anvender. Herefter følger gade- og barprostitution, hvilket formentlig også hængersammen med, at flere danske mænd har erfaring med købesex fra udlandet, hvor disse arenaerkan være mere naturlige at anvende som turist.Der er ingen væsentlige socioøkonomiske forskelle mellem danske mændmedogudenerfaringmed købesex. Der er dog en mindre overrepræsentation af faglærte samt mænd i den lavesteindkomstkategori for mænd med erfaring.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
6
2.2
Bevæggrunde for køb af sexHvor der ikke synes at være nogen entydig sammenhæng mellem traditionelle socioøkonomiskebaggrundsvariable og erfaring med sexkøb, så understøtter kortlægningen internationaleforskningsresultater, som viser, at der grundlæggende er tre grupper af bevæggrunde forsexkøb. Det drejer sig om nogle biologiske, psykologiske og sociologiske bevæggrunde. Enstatistisk model indikerer, at alle tre typer bevæggrunde har betydning for, om danske mændvælger at købe sex, og resultaterne finder opbakning i de kvalitative casebeskrivelser, der erudarbejdet.I forhold til de selvoplevede biologiske bevæggrunde synes især det fysiske behov for sex atvære drivende for sexkøbet samt det uforpligtende og spontane element. Mandens seksualdriftog grundlæggende behov ses altså som et instinkt og en mere eller mindre ukontrollerbar impuls.Hvad angår de psykologiske bevæggrunde, indikerer følelsesmæssige behov for intimitet ognærhed med at andet menneske at have betydning. Dette kan være i bestræbelserne på at opnåstørre selvværd, selvtillid eller ønsket om bekræftelse i forhold til at være en rigtig mand. Når detkommer til de sociologiske bevæggrunde, er de dominerende faktorer ønsket om at opnå enfølelse af fællesskab med andre. I forlængelse af dette kan der ligge et behov for magtudøvelseoverfor kvinden og i visse maskuline fællesskaber en norm om, at købesex er noget, der skalprøves, som fx en form for overgangsritual eller noget man får en fælles oplevelse ud af sammenmed kammeraterne.Analyserne viser, at mænds bevæggrunde for sexkøb alt i alt er en kompleks og sammensatstørrelse, men også at der er mænd, som er drevet mere af en enkelt af de ovennævnte bevæg-grunde end af andre. Samlet set synes de biologiske bevæggrunde – der knytter sig til sexkøbsom indfrielse af et basalt behov – at have større betydning end de to andre grupper af bevæg-grunde, men det kan også være et resultat af, at færre sexkunderne erkender, at der også erandre omstændigheder som lavt selvværd, behov for intimitet eller pres i et maskulint fælles-skab, som driver dem til at købe sex.Kortlægningen viser også, hvilke faktorer der vil kunne få sexkunder til at afholde sig fra at købesex igen. Her er der særligt to forhold, som skiller sig ud, hvor det ene er mistanke om størresundhedsrisici ved sexkøb (som fx kønssygdomme, HIV mv.), mens det andet er mistanke om, atden prostituerede er offer for menneskehandel. Analyserne viser, at det er de rationelleargumenter (med udgangspunkt i den enkelte mands behov og situation), der har en afgørendebetydning for såvel sexkunders som ikke-kunders beslutning om hhv. køb og fravalg af køb afsex.Analyseres forklaringerne på ikke at købe sex hos mænd, der ikke har tidligere erfaring medsexkøb, viser resultaterne, at tre bevæggrunde skiller sig ud. Det drejer sig om 1) risikoen for atblive opdaget 2) omgangskredsens syn på prostitution og 3) viden om den prostitueredesforhold.
2.3
Holdninger til køb af sexSom nævnt indledningsvist, er flertallet af de danske mænd enige i, at det – alt i alt – er i ordenat købe sex hos en prostitueret. Dermed synes der at være en overordnet accept af mulighedenfor at købe sex. De kvalitative interviews med sexkøbere viser, at det hverken skal ses som etudtryk for, at sexkøberne ikke kender argumenterne imod prostitution, eller at de ikke reflektererover handlen og de menneskelige konsekvenser for de prostituerede. Det har blot ikke betydningfor deres grundlæggende holdning.Kortlægningen viser dog også, at holdningen til prostitution blandt danske mænd ikke er statisk,men rummer en vis ambivalens. For de danske mænds holdning til prostitution kan – i hvert faldpå kort sigt – rykkes. Som en del af et surveyeksperiment har halvdelen af undersøgelsensrespondenter læst en case, der beskriver livssituationen for en udenlandsk prostitueret iDanmark, forud for deres holdningstilkendegivelser. Resultaterne viser betydelige forskellige – påca. 20 procentpoints – mellem denne gruppe og kontrolgruppen på holdningen til prostitution.Resultatet indikerer, at holdninger til prostitution kan ændres via mulighed for refleksion overemnet. Særligt interessant er det, at holdningsændringerne i næsten samme grad slår igennemhos mænd med sexkøbserfaring som hos mænd uden denne erfaring.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
7
På trods af den generelt meget liberale holdning til sexkøb, så viser kortlægningen, at grænsengår ved sexkøb, der involverer handlede kvinder. Mænds syn på den prostitueredes individuellefrihed synes at have en stor betydning for den overordnede holdning til prostitution.2.4Handlede kvinderSom nævnt ovenfor er den generelle holdning blandt mænd – med og uden erfaring med sexkøb– at det er forkert at købe sex af handlede kvinder. Syv ud af ti mænd mener, at det er forkert atkøbe sex af prostituerede, der er ofre for menneskehandel. Omvendt tager to ud af ti ikke direkteafstand til sexkøb hos handlede kvinder. Baseret på de kvalitative interview vurderes det, at defleste mænd ikke kan forestille sig, at de – uden at vide det – har købt sex af en handlet kvinde.De kendetegn, som mændene forventer, at handlede kvinder vil have, er dels i kropssproget,hvis den prostituerede fremstår bange, forskræmt, presset eller afvisende for nærvær. Men deter også i forhold til hudfarve og prostitutionsarena, hvor de fleste mænd forventer, at risikoen erstørst ved gadeprostitution.Selv om der generelt er stor afstandstagen til køb af sex med handlede kvinder, så visernærmere analyser, at færre af de sexkunder, der foretrækker udenlandske prostituerede, mener,at det er forkert at købe sex af handlede kvinder. Endvidere viser resultaterne, at færresexkunder, der fortrækker udenlandske prostituerede, er afvisende overfor at købe sex afhandlede kvinder.2.5Sandsynlighed for køb af sex i fremtidenMænd, der har erfaring med købesex, har større sandsynlighed for at købe sex igen, end mænduden erfaring har for at købe sex for første gang. En mulig forklaring er, at det at købe sex førstegang er en barriere, der skal overskrides, personlig og i forhold til sociale normer. Men har manførst købt sex én gang, er det nemmere at gøre det igen.Storforbrugere har større sandsynlighed for at købe sex igen. Med andre ord stiger sand-synligheden for yderligere køb af sex, desto større forbrug en kunde har haft. Omvendt erkøbesex for nogle mænd stadig blot noget, der skal prøves en enkelt gang uden størresandsynlighed for yderligere sexkøb.Biologske bevæggrunde synes at være de vigtigste drivkræfter for sexkunders fortsatte forbrugaf seksuelle ydelser, om end såvel psykologiske som sociologiske også har betydning.For ikke-kunder synes bl.a. manglende opfyldt seksuelt behov at kunne øge sandsynligheden forat blive sexkunder.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
8
3.
EN KARAKTERISTIK AF MANDLIGE DANSKE SEXKUNDERI dette kapitel beskrives sexkøbene og -kunderne. Kapitlet har en deskriptiv karakter, hvor dergives en nøgtern karakteristik af de danske mænd, som har erfaring med sexkøb, hvorfor derkun i mindre omfang inddrages perspektiver fra den kvalitative del af undersøgelsen.KONKLUSION
15,5 pct. af de danske mænd har erfaring med købesex. Det svarer til mellem ca. 260.000og 285.000 mænd.Blandt samtlige danske mænd, som har erfaring med købesex, har 30 pct. kun købt sexen enkelt gang. 34 pct. har købt sex 2-5 gange og 36 pct. 6 eller flere gange.For majoriteten af de mænd, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har købt sex,ligger seneste sexkøb mere end et år tilbage i tiden (svarende til 73 pct.). 22 pct. har købtsex 1-5 gange, mens 5 pct. har købesex 6 eller flere gange. Dette svarer til, at mellem ca.65.-80.000 danske mænd inden for det seneste år har købt sex.Den gennemsnitlige alder for første sexkøb er 24,7 år. To ud af tre sexkunder debuterer,før de fylder 26 år.Størstedelen, 60 pct., kommer i kontakt med prostituerede på en massageklinik eller etbordel. 27 pct. af sexkunderne kommer i kontakt med de prostituerede på gaden, 27 pct.på en bar og 18 pct. via Internettet, mens 17 pct. af sexkunderne kommer i kontakt medprostituerede på en sexklub eller lignende.Hovedparten af sexkunderne – 67 pct. – foretrækker at købe sex af danske prostituerede.Der er ingen væsentlige socioøkonomiske forskelle mellem danske mændmedogudenerfaring med købesex. Der er dog en mindre overrepræsentation af faglærte samt mænd iden laveste indkomstkategori, der end dog skal fortolkes varsomt, når man tager højdefor den statistiske usikkerhed.
3.1
Omfanget af sexkunder og hyppigheden af deres sexkøbDet helt centrale spørgsmål i kortlægningen af prostitutionsefterspørgslen er efterspørgslensomfang. Hvor stor er gruppen af mænd med erfaring i sexkøb i befolkningen, og hvor meget sexkøber de? Formålet er på den ene side at forstå efterspørgslens betydning for, at der er etmarked for seksuelle ydelser. På den anden at afgrænse den gruppe der tildeles et stort fokus irapporten. Nemlig sexkunderne.Andelen af den mandlige befolkning, der har erfaring med at købe sex, estimeres til at være 15,5pct. Det fremgår således af Figur 3-1, der angiver respondenternes svar på spørgsmålet:Har dubetalt for seksuelle ydelser af en prostitueret?I faktiske tal svarer andelen til, at mellem ca.260.000 og 285.000 danske mænd har købt sex.9De 15,5 pct. af respondenterne defineres i den resterende del af rapporten somsexkunder,imens de resterende 84,5 pct. defineres somikke-kunder.Definitionen er central, fordi kort-lægningen bl.a. søger at forklare, hvem sexkunderne er, samt hvad der har betydning for, om endansk mand kommer til at tilhøre den ene eller anden gruppe. Dybere analyse af forskelle indenfor de enkelte grupper vil blive beskrevet i de følgende kapitler, da der naturligvis må kunneforventes at være forskel på mænd, som har købt sex en enkelte gang, og mænd derregelmæssigt køber sex.
9
Beregnet ved at ekstrapolere et 95 pct. konfidensinterval omkring andelen til den voksne mandlige befolknings (18-65 år) faktiskestørrelse i januar 2013, jf. Danmarks Statistik.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
9
Figur 3-1 Erfaring med købesex blandt danske mænd
15,5%
JaNej
84,5%
Anmærkning: Alle respondenter (n = 7.251) har fået spørgsmålet:Har du betalt for seksuelle ydelser af en prostitueret?
Den konkrete formulering af spørgsmålet er valgt med henblik på, at resultaterne kan sammen-lignes med resultaterne af den seneste større undersøgelse af prostitutionsefterspørgslen i danskkontekst. Nemlig Claus Lautrups undersøgelse af mandlige prostitutionskunder fra 2005, der ilighed med nærværende kortlægning bygger på en større kvantitativ survey suppleret medkvalitative interview.Lautrups undersøgelse vurderes til at være solid og repræsentativ, og den estimerer andelen afsexkunder blandt de danske mænd til at være 14 pct. Med andre ord estimeres andelen af sex-kunder i den forrige undersøgelse til at være nogenlunde på niveau med nærværendeundersøgelses estimat på 15,5 pct.10At de to – uafhængige – undersøgelser estimerer andelen af sexkunder til at være stort set påsamme niveau, styrker validiteten af resultaterne i begge undersøgelser. Endvidere skaberoverensstemmelsen et billede af, at efterspørgslens størrelse ikke har ændret sig i de otte år, derer gået siden seneste kortlægning i 2005.Andelen af sexkunder i den mandlige del af befolkningen i de to undersøgelser svarer ogsånogenlunde til efterspørgslens omfang, målt i lignende undersøgelser i de øvrige nordiske lande.Det fremgår af faktaboksen om forskningsresultater på området nedenfor. Heraf fremgår også, atomfanget af sexkunder i Danmark og resten af Norden adskiller sig fra eksempelvis Sydeuropa,hvor andelen af mænd med erfaring som sexkunder er væsentlig større.
10
Den statistiske usikkerhed ved stikprøven betyder, at der statistisk set ikke er forskel i andelens størrelse på tværs af undersøgelserEt 95 pct. konfidensinterval omkring 14 pct. på [13,2;14,9] er overlappende med et tilsvarende interval omkring 15,5 pct. på[14,7;16,3].
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
10
FAKTABOKS 2 – Forskning i prostitutionsefterspørgsel11Danmark:Den seneste større kortlægning af prostitutionsefterspørgsel er gennemført af Claus Lautrup i2005 og viser, at14 pct.af de danske mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv har købt sex ved enprostitueret.Øvrige nordiske lande:Undersøgelser viser, at andelen med erfaring i sexkøb er11 pct.i Norge,13 pct.i Sverige og13 pct.i Finland.Vesteuropa:Tilgængelige undersøgelser fra Vesteuropæiske lande viser, at andelen af mænd mederfaring i sexkøb er7 pct.i Storbritannien,14 pct.i Holland og19 pct.i Schweitz.Sydeuropa:En kortlægning af prostitutionsefterspørgslen i Spanien viser, at andelen af mænd, der harkøbt sex, er39 pct.Skøn fra tilsvarende andel i Italien siger45 pct.USA:Resultater fraThe National Health and Social Life Surveyviser, at andelen af amerikanske mænd,der på et eller andet tidspunkt i deres liv har købt sex er16 pct.
Som nævnt, er den anden centrale dimension af prostitutionsefterspørgslen omfanget af deenkelte sexkunders køb af seksuelle ydelser. Den belyses i surveyen ved dels at spørge sex-kunderne om antallet af sexkøb inden for det seneste år og dels ved at spørge om antallet afsexkøb siden deres første erfaring med sexkøb.Som det fremgår af Figur 3-2, har 73 pct. af sexkunderne ikke købt sex inden for de seneste 12måneder, hvilket indikerer, at majoriteten af de mænd, der har prøvet at købe sex, ikkeregelmæssigt køber sex. Endvidere fremgår det, at 12 pct. af sexkunderne har købt sex en enkeltgang inden for de seneste 12 måneder, mens 10 pct. har gjort det to til fem gange, og 5 pct. hargjort det seks eller flere gange. Samlet set svarer det til ca. 70-75.000 danske mænd, der indenfor det seneste år har købt sex.Figur 3-2 Sexkunder – Omfanget af sexkøb inden for de seneste 12 måneder
0 gange
73%
1 gang
12%
2-5 gange
10%
6-12 gange
3%
13-50 gange
1%
Mere end 50 gange
1%
Anmærkning: Sexkunder har fået spørgsmåletHvor mange gange har du købt sex af en prostitueret inden for de sidste 12 måneder?Respondenter, der har svaret 'ved ikke', indgår ikke i opgørelsen. Den samlede svarfordeling og antallet af respondenter fremgår afBilag 2.
11
Det kan være vanskeligt at sammenligne andele af den mandlige befolkning med erfaring fra sexkøb fra det ene land til det andet ogfra den ene undersøgelse til den næste på grund af forskellige dataindsamlingsmetoder og definitioner. De få undersøgelser, der ertilgængelige tyder dog på, at niveauet på ca. 15 pct. er sammenlignelig med de øvrige skandinaviske lande, Vesteuropa og USA.Derudover viser tallene, at omfanget af mænd, der køber seksuelle handlinger, varierer meget blandt lande og kulturer. Kilder: Drenth& Slob (2004); Hughes (2004); Lautrup (2005); Monto (2000); Månsson (2004).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
11
Af Figur 3-3 fremgår det samlede antal sexkøb for de enkelte sexkunder. Her kan man se, at 30pct. af sexkunderne ikke har købt sex siden første gang. Endvidere kan man se, at 34 pct. harkøbt sex et mindre antal gange (mellem to og fem sexkøb). Endelig fremgår det, at 36 pct. harkøbt sex seks eller flere gange. Ca. 4 pct. af sexkøberne vurderer, at de har købt sex mere end100 gang gennem deres liv.Defineret ved det samlede omfang af sexkøb kan der altså afgrænses tre nogenlunde lige storegrupper blandt respondenterne:Éngangskunder(30 pct.),kunder med få køb(34 pct.) ogkunder med mange køb(36 pct.) – illustreret med hhv. blå, grøn og rød i figuren.Figur 3-3 Sexkunder – Omfanget af sexkøb i alt
1 gang2-5 gange6-12 gange13-50 gange51-100 gange101-200 gange201-500 gangeMere end 500 gange2%1%1%5%14%13%
30%34%
Anmærkning: Sexkunderne har fået spørgsmålet:Hvor mange gange har du i alt købt sex af en prostitueret?Respondenter, der harsvaret 'ved ikke', indgår ikke i opgørelsen. Den samlede svarfordeling og antallet af respondenter fremgår af Bilag 2.
Sammenfattende er billedet, at erfaringer med købesex er forholdsvist udbredt blandt denmandlige befolkning.3.2Sexkunders debutBlandt deltagerne i surveyen er den gennemsnitlige alder for det første sexkøb 24,7 år12. Dermeddebuterer sexkunder typisk tidligt i livet. Tendensen fremgår også af Figur 3-4, som illustrerersexkundernes debutalder for sexkøb. Her ses det, at ca. to ud af tre sexkunder – 69 pct. –debuterer, før de fylder 26 år.
12
987 af sexkunderne har besvaret spørgsmåletHvor gammel var du første gange, du købte sex af en prostitueret?De resterende 96har ikke kunnet huske det eller har ikke ønsket at svare på spørgsmålet.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
12
Figur 3-4 Sexkunder – Debutalder for første sexkøb
18 år eller yngre
18%
19-21 år
26%
22-25 år
25%
26-34 år
20%
35 år eller ældre
12%
Anmærkning: Sexkunderne har fået spørgsmålet:Hvor gammel var du første gang, du købte sex af en prostitueret?Respondenter, derhar svaret 'ved ikke', indgår ikke i opgørelsen. Den samlede svarfordeling og antallet af respondenter fremgår af Bilag 2.
Den målte gennemsnitsalder for debuten på 24,7 år ligger meget tæt på gennemsnitalderen iLautrups undersøgelse fra 2005, der er på 25,2 år. Faldet i debutalder mellem de to under-søgelser på 0,5 år kan være et udtryk for tendensen, der illustreres i figur 3.513. Figuren viser, atder over tre generationer har været en tendens til, at mændenes debut for sexkøb sker tidligereog tidligere. Generationerne fra før 1960 havde en gennemsnitlig debutalder på 27,1 år, hvor denfor 1960-69 generationen faldt til 25,9 år og yderligere faldt til 24,3 år for generationen 1970-79.Sammenhængen mellem fødselsår og debutalder er moderat statistisk korrelerede, hvilketindikerer en tendens i retning af, at mænds alder for debut i forhold til sexkøb er faldende14. Tilsammenligning er gennemsnitsalderen for den generelle seksuelle debut i den danske befolkningstort set uændret på knap 17 år for begge køn siden 1960’erne, ifølge SundhedsstyrelsensUNG2006(2007).Figur 3-5 Sexkunder – Forskellige generationers gennemsnitlige debutalder30292827Gns. debutalder26252423222120Før 19601960-1969FødtAnmærkning: Sexkunder, der er født før 1980 (n = 876).
1970-1979
13
Forskellen mellem gennemsnittet i de to undersøgelser skal fortolkes varsomt, da den ikke er væsentlig, når man tager hensyn tilden statistiske usikkerhed.14r=-0,3, p=0,000.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
13
Figur 3-6 viser omstændighederne i forbindelse med det første sexkøb. Lidt flere end halvdelen afmændene (56 pct.) har selv opsøgt den prostituerede i forbindelse med første sexkøb. I cirka enfjerdedel af tilfældene (24 pct.) skete købet sammen med venner, der også selv købte sex, mensdet for 4 pct. af mændene var vennerne, der arrangerede købet uden selv at deltage. 12 pct. afmændene angiver, at de blev opsøgt af en prostitueret i forbindelse med første sexkøb.For de 5 pct. under ’andet’ er det foregået på forskellig vis, men der synes at være en tendens idenne gruppe til at kontakten er blevet formidlet af en tredjepart – det være sig en hotel-værtinde, en alfons eller en taxichauffør.Figur 3-6 Sexkunder – Sådan foregik første sexkøb
Jeg opsøgte selv en prostitueret
56%
Jeg købte sex sammen med venner, der også købte sex
24%
Den prostituerede tog kontakt til mig
12%
Det blev arrangeret af venner
4%
Andet
5%
Anmærkning: Sexkunder har fået spørgsmålet:Hvordan foregik det første gang, du købte sex?Respondenter, der har svaret 'vedikke', indgår ikke i opgørelsen. Den samlede svarfordeling og antallet af respondenter fremgår af Bilag 2.
3.3
Sexkundernes socioøkonomiske baggrund15Af figur 3-7 ses andelen af mænd inden for bestemte aldersgrupper, der har købt sex. Denmindste andel findes for de 18-29 årige, hvor godt 11 pct. har købt sex. Den største andel findesfor de 30-39 årige, hvor mere end en femtedel har købt sex.
15
I spørgeskemaet er spurgt til mændenes aktuelle baggrundsoplysninger, hvilket kan have den konsekvens, at det kan være svært at
sammenholde aktuelle oplysninger om civilstatus, indkomst og erhvervsstatus mv. med historiske oplysninger om sexkøb, hvis detteligger mange år tilbage. Der er dog foretaget følsomhedsanalyser af dette – hvor mænd, der har købt inden for det seneste år,sammenlignes med mænd, hvis sexkøb ligger mere end et år tilbage i tiden – og resultaterne viser, at dette forhold ikke har nogennævneværdig betydning.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
14
Figur 3-7 Alle – Andelen af sexkunder i forskellige aldersgrupper
22%
16%
15%12%
11%
15.5%
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60- år
Anmærkning: Alle respondenter (n = 7.251). Kryds mellemalderog spørgsmåletHar du betalt for seksuelle ydelser af en prostitueret?χ2=0,000.
Figur 3-8 viser andelen af sexkunder i de fem forskellige regioner. Figuren viser, at regionHovedstaden har den største andel af mænd, der har købt sex, nemlig 19 pct. Dernæst følgerRegion Syddanmark med 16 pct., Region Sjælland med 15 pct., Region Midtjylland med 13 pct.og endeligt er Region Nordjylland med 13 pct. den region, hvor færrest mænd angiver at havebetalt for seksuelle ydelser. Generelt er der ikke særligt store forskelle mellem andelen afsexkunder i de forskellige regioner.Figur 3-8 Alle – Andel sexkunder i forskellige regioner19%
15%13%13%
16%
15.5%
Nordjylland
Midtjylland
Sjælland
Sydddanmark
Hovedstaden
Anmærkning: Alle respondenter (n = 7.251). Kryds mellembopælsregionog spørgsmåletHar du betalt for seksuelle ydelser af enprostitueret?χ2=0,000
Figur 3-9 viser andelen af sexkunder, fordelt på husstandsindkomst. Det fremgår, at andelenudgør 18 pct. blandt mænd i den laveste kategori af husstandsindkomst, mens den liggeromkring 15 pct. i de højere kategorier.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
15
Figur 3-9 Alle – Andelen sexkunder, fordelt på husstandsindkomst
18,2%14,7%15,0%
15.5%
Under 400.000 kr.
400.000-699.999 kr.
Over 700.000 kr.
Anmærkning: Alle respondenter (n = 7.251). Kryds mellem indkomst og spørgsmåletHar du betalt for seksuelle ydelser af enprostitueret?χ2=0,000.
Figur 3-10 viser andelen af sexkunder fordelt på højeste gennemførte uddannelse. Også herfremgår det af figuren, at der er relativt små forskelle i andelen af sexkunder med forskelliguddannelsesmæssig baggrund. Af mænd, der blot har gennemført et grundskoleforløb, har 15pct. købt seksuelle ydelser af en prostitueret. For mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har16 pct. erfaring med sexkøb, mens andelen er 14 pct. blandt mænd med en videregåendeuddannelse.Figur 3-10 Alle – Andelen sexkunder, fordelt på højeste gennemførte uddannelse
15%
16%
14%
15,5%
Grundskole
Erhvervsfagliguddannelse
Videregåendeuddannelse
Anmærkning: Alle respondenter (n = 7.251). Kryds mellem højeste opnåede uddannelse og spørgsmåletHar du betalt for seksuelleydelser af en prostitueret?χ2=0,000. Videregående uddannelse dækker over kort, mellemlang og lang videregående uddannelse.
Figur 3-11 viser andelen af sexkunder fordelt på civilstatus. Figuren viser, at den største andel afsexkunder – 22 pct. – findes blandt de mænd, der bor alene. Andelen er mindre for mænd, derbor med en partner eller med forældre, hvor det kun er henholdsvis 13 og 8 pct., der harerfaringer med sexkøb.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
16
Figur 3-11 Alle – Andelen sexkunder, fordelt på civilstatus22%
13%15.5%08%
Bor med forældre
Bor med partner
Bor alene
Anmærkning: Alle respondenter (n = 7.251). Kryds mellem civilstatus og spørgsmåletHar du betalt for seksuelle ydelser af enprostitueret?χ2=0,000.
3.4
Typer af sexkunderI tillæg til den socioøkonomiske beskrivelse af, hvem sexkunderne er, afdækker kortlægningenogså, om sexkunderne meningsfyldt kan opdeles i forskellige typer eller homogene grupper medbestemte karakteristika, der kan være med til at beskrive sexkunderne.16Udgangspunktet fortypologien er eksisterende viden fra litteraturreviewet – herunder i særdeleshed Lautrups (2005)undersøgelse. Den viste, athyppighed af sexkøbsamtcivilstatus,var nogle af de væsentligsteinformationer at opdele sexkunderne efter. På den baggrund identificerede han ’deeksperimenterende mænd’ som den store gruppe af mænd, der har købt sex én eller få gange.Endvidere identificerede han to typer af mænd, der køber sex på mere regelmæssig basis, nemlig’storforbrugere/parforhold’ samt ’storforbrugere/enlige’.Kortlægningen har dels gennemgået fordelingerne på hyppigheden af sexkøb og civilstatus mener også gået skridtet videre gennem en statistisk analyse, der såvel inkluderer hyppighed somcivilstatus og andre socioøkonomiske variable. Nærmere betegnet er der lavet en såkaldt klynge-analyse, der har udtrukket fire klynger – eller typer – af sexkunder, der ligner hinanden.17Statistisk set er segmenterne dog ikke stærke. Men de to variable, der betyder mest for ud-trækningen af klyngerne, er hhv. hyppigheden af sexkøb og civilstatus. Dermed er der klareparalleller mellem den nærværende udtrækning af fire klynger og de tre kundetyper, somLautrup identificerede i sin undersøgelse. Endnu en gang er resultater fra 2005-undersøgelsendermed valideret. Konkret udtrækker analysen fire segmenter, som fremfår af Figur 3-12.
16
Endvidere har opdelingen af sexkunder i grupper fundet anvendelse i forbindelse med rekruttering af deltagere til de kvalitativeinterview. Ved at få en ligelig fordeling mellem forskellige typer blandt sexkunderne, antages nemlig også at rekrutteringen af knapt30 interviewpersoner er nogenlunde dækkende for sexkunder. Se mere herom i bilag 1.17Der er anvendt en såkaldt twostep cluster analysis, der udtrækker det antal klynger af respondenter, der er mest homogene iforhold til deres svar eller værdier på en række specificerede variable.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
17
Figur 3-12 Sexkunder – segmentering
27%
21%
Samlevende - mangesexkøbSamlevende - få sexkøbAlene - mange sexkøb
15%37%
Alene - få sexkøb
Anmærkninger: Respondenter, der har svaret ’Ved ikke’ eller lignende på spørgsmål om hyppigheden af deres sexkøb eller civilstatusindgår ikke i segmenteringen (n = 999).
Typerne varierer naturligvis på alder og husstandsindkomst for hhv. samlevende ogrespondenter, der bor alene. Men ellers er der ingen væsentlige socioøkonomiske forskelle påtværs af typerne. Det samme gælder bevæggrundene for at købe sex og holdningerne tilprostitution.18Sammenfattende er det altså muligt, på grundlag af litteraturen samt på grundlag af data, atsegmentere sexkunderne i nogle typer. Men da typerne ikke varierer markant på andet end deresforbrug og civilstatus, tyder det på, at sexkunderne findes i alle lag af samfundet. Det der kanadskille de enkelte sexkunder, er deres bevæggrunde for at købe sex. Bevæggrunde, der er ifokus i Kapitel 4.
3.5
Danske mænds køb af sex i Danmark og udlandetFiguren nedenfor viser, hvor sexkunderne har købt sex. Størstedelen af sexkunderne (44 pct.)har udelukkende købt sex i Danmark, mens 29 pct. har købt sex både i Danmark og udlandet.Lidt mere end en fjerdedel af sexkunderne (27 pct.) har kun prøvet at købe sex i udlandet.Figur 3-13 Sexkunder – Der køber de sex
27%44%
Kun i udlandet
Både i Danmark og i udlandet
Kun i Danmark29%
Anmærkninger: Sexkunder har fået spørgsmåletHvor har du købt sex?Respondenter, der har svaret 'ved ikke', indgår ikke iopgørelsen. Den samlede svarfordeling og antallet af respondenter fremgår af Bilag 2.18
I forhold til bevæggrundene er der – som beskrevet i kap. 4 – konstrueret overordnede indeks for hhv. biologiske, psykologiske ogsociologiske bevæggrunde. Respondenternes gennemsnit på disse indeks varierer stort set ikke på tværs af typerne. Det sammegælder andelene, der er enige eller uenige i, at prostitution er i orden.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
18
Figur 3-14 viser, hvilken oprindelse de prostituerede har, for de sexkøb der er foregået iDanmark. Blandt sexkunder, der kun har købt sex i Danmark, har størstedelen, ca. firefemtedele, købt sex af danskere, mens 24 pct. har købt sex af asiatere. Ca. 16 pct. af desexkunder, der kun har foretaget sexkøb i Danmark, har købt sex af afrikanere og 10 pct. aføsteuropæere.Figur 3-14 Sexkunder, der kun har købt sex i Danmark – Her kommer de prostituerede fra
Danmark
81%
Asien
24%
Afrika
16%
Østeuropa
10%
Sydamerika
7%
Andre steder
2%
Anmærkninger: Svarene fra sexkunder, der kun har købt sex i Danmark på spørgsmåletHvor kommer de prostituerede fra, som duhar købt sex af?Respondenter, der har svaret 'ved ikke', indgår ikke i opgørelsen. Den samlede svarfordeling og antallet afrespondenter fremgår af Bilag 2. Da det har været muligt at angive flere svar til dette spørgsmål, summer de ikke til 100 pct.
3.6
Oprindelse for prostituerede og arenaer for sexkøbFigur 3-15 viser sexkundernes eventuelle præferencer i forhold til den prostitueredes etniskeoprindelse. Det fremgår, at over halvdelen af sexkunderne foretrækker danske prostituerede,mens 16 pct. foretrækker asiatiske prostituerede. 6 pct. foretrækker østeuropæere, 5 pct.foretrækker sydamerikanere og 2 pct. foretrækker afrikanske prostituerede. Fra de kvalitativeinterviews ved vi, at de præferencer, flere mænd angiver at have, hvis de vælger sammeprostituerede, er kemi og fysisk tiltrækning.Mønsteret i besvarelserne stemmer godt overens med det billede, som de kvalitative interviewtegner, hvor de fleste mænd fortæller, at de foretrækker danske prostituerede, fordi de i højeregrad ligner ”hende inde ved siden af”, og fordi det opleves som mere sandsynligt, at denprostituerede ikke er handlet mod sin vilje.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
19
Figur 3-15 Sexkunder – Foretrukken oprindelse af prostituere
Danmark
67%
Asien
16%
Østeuropa
6%
Sydamerika
5%
Afrika
2%
Andre steder
4%
Anmærkning: Sexkunder har fået spørgsmåletHvor foretrækker du, at den prostituerede kommer fra?
Figur 3-16 viser, hvor sexkunderne typisk søger information om den prostituerede forud for etsexkøb. Af figuren fremgår det, at lige knap halvdelen af sexkunderne ikke har søgt information.Ca. en tredjedel søger information på internettet, og en tilsvarende andel bruger aviser ellerblade som eksempelvis Ekstra Bladet. 15 pct. har taget telefonisk kontakt, mens 6 pct. harudvekslet erfaringer med andre sexkunder.Figur 3-16 Sexkunder – Dér søger de information om den prostituerede
Jeg har ikke søgt information
48%
Internettet
32%
I aviser eller blade (fx Ekstra Bladet)
31%
Jeg har taget telefonisk kontakt
15%
Jeg har udvekslet erfaringer med andre sexkunder
6%
Andet
4%
Anmærkning: Sexkunder har fået spørgsmåletHvor har du søgt information om de prostituerede, du har købt sex hos?Da det har været muligt at angive flere svar, summer de ikke til 100 pct.
Figur3-17viser, hvilke prostitutionsarenaer sexkunderne typisk har anvendt i forbindelse medsexkøb.Størstedelen, 60 pct., kommer i kontakt med prostituerede på en massageklinik eller et bordel.27 pct. af sexkunderne kommer i kontakt med de prostituerede på gaden og 27 pct. på en bar.Lidt færre sexkunder, 18 pct., kommer i kontakt med de prostituerede via Internettet (fx escort,chat eller sociale medier), mens 17 pct. af sexkunderne kommer i kontakt med prostituerede påen sexklub eller lignende.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
20
Figur 3-17 Sexkunder – Dér kommer de i kontakt med den prostituerede
På en massageklinik eller et bordel
60%
På gaden
27%
På en bar
27%
Via internettet (fx escort, chat eller sociale medier)
18%
På en sexklub eller lignende
17%
Andet
5%
Anmærkning: Sexkunder har fået spørgsmåletHvordan er du kommet i kontakt med prostituerede, når du har købt sex?Da det harværet muligt at angive flere svar til dette spørgsmål, summer de ikke til 100 pct.
Renses tallene for de kunder, der udelukkende eller engang imellem køber sex i udlandet, såfalder andelen, der anvender gadeprostituerede markant, hvilket kan indikere, at en væsentligdel af danske mænd, der har erfaring med gadeprostitution, har fået den i udlandet. Her kan derevt. være lettere adgang til et sexkøb på gaden end på egentlige klubber, bordeller og klinikker.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
21
4.
BEVÆGGRUNDE FOR OG IMOD KØB AF SEXI dette afsnit beskrives sexkundernes bevæggrunde til køb af sex samt de forklaringer, der liggertil grund for, at mænd uden erfaring med sexkøb ikke gør brug af prostituerede. Ligeledesbeskrives også omgivelsernes betydning for ikke at købe sex, samt hvilke grunde mændene udenerfaring med købesex angiver som udslagsgivende for at overveje køb af sex.KONKLUSION
De tre grupper af bevæggrunde for sexkøb fra litteraturen passer godt på resultaterne fraden kvantitative survey. Det drejer sig om de biologiske, psykologiske og sociologiskebevæggrunde. En statistisk model indikerer, at alle tre typer bevæggrunde har betydningfor, om danske mænd vælger at købe sex. Resultaterne finder opbakning i de kvalitativeresultater.I forhold til de biologiske bevæggrunde synes især det fysiske behov for sex at væredrivende for sexkøbet samt det uforpligtende og spontane element.Hvad angår de psykologiske bevæggrunde indikeres følelsesmæssige behov for intimitetog nærhed med at andet menneske at have betydning.Når det kommer til de sociologiske bevæggrunde synes sexkøbet at være forbundet meden følelse af fællesskab med andre, ligesom der kan eksistere en norm i fællesskabet om,at købesex er noget, der skal prøves.
4.1
Sexkunders tre typiske bevæggrunde for at købe sexSom tidligere nævnt har kortlægningens indledende litteraturstudium og ekspertpanelkvalificeret, at de forskellige bevæggrunde for at købe sex kan opdeles i tre grupper. Det drejersig om biologiske, psykologiske og sociologiske bevæggrunde, der er defineret i faktaboksennedenfor.FAKTABOKS 3 – Tre grupper af bevæggrunde for at gå til prostitueredeBiologiske bevæggrunde:Mandens seksualdrift ses som et instinkt og en ukontrollerbar impuls, derkommer til udtryk i behovet for sexPsykologiske- personlighedsrelaterede bevæggrunde:Mandens personlighed – ønske om bekræftelse,følelsesmæssig støtte, intimitet mv. – har indflydelse på behovsstyringenSociologiske bevæggrunde:Mekanismerne omkring sexmarkedet er et produkt af omgivelserne og densociale og kulturelle kontekst – fx i forbindelse med maskuline fællesskaber, overgangsritualer el. lign.19
Tredelingen er forskningsbaseret og er således allerede både teoretisk og empirisk funderet. Meni nærværende kortlægning valideres tredelingen igen via resultaterne fra en faktoranalyse.Endvidere bidrager faktoranalysen til, at spørgsmål om bevæggrunde fra surveyen analysereskorrekt som enten biologiske, psykologiske eller sociologiske bevæggrunde.Faktoranalysen udtrækker tre faktorer – eller dimensioner – blandt de forskellige spørgsmål ombevæggrunde for at købe sex. På baggrund af analysen er der lavet tre indeks af bevæggrunde,hvis gennemsnit fremgår af Figur 4-1. Gennemsnittene går fra 0 (helt uenig) til 1 (helt enig) ogudtrykker sexkundernes selvvurderede betydning af bevæggrundene. Således er gennemsnittet0,5 for de biologiske bevæggrunde, mens det er 0,2 for såvel de psykiske som de sociologiske
19
Cauduro (2009).Review of the Research Studies on the Demand for Prostitution in the European Union and Beyoni Di Nicola et. al.‘Prostitution and Human Trafficking – Focus on Clients’ (s. 13-15).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
22
bevæggrunde. Det betyder, at sexkunderne selv tillægger de biologiske bevæggrunde størrebetydning end de to andre grupper af bevæggrunde. Resultatet er forventeligt al den stund, atsexkunderne må forventes at have sværere ved at erkende og svare ærligt, hvis psykiske ellersociale omstændigheder driver dem til at købe sex.Fordeles gennemsnittene på de socioøkonomiske baggrundsvariable uddannelse, husstands-indkomst, geografi og alder, er der ingen væsentlige forskelle. Det indikerer med andre ord, atder ikke er væsentlige forskelle på, hvorledes sexkunder fra forskellige sociale lag vurderer deresbevæggrunde for at købe sex. Som beskrevet i afsnit 3.4 er det altså ikke muligt at segmenteresexkunderne på baggrund af socioøkonomiske baggrundsvariable.Figur 4-1 Faktoranalyse bekræfter inddeling af bevæggrunde i tre grupper
Biologiske bevæggrunde
Sociologisk bevæggrund
Psykologiske bevæggrunde
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
Anmærkning: Faktoranalyse (principal-komponentanalyse) med oblik rotation af bevæggrunde, som sexkunder (n=1.083) har kunneterklære sig enige eller uenige i på en fem-punktsskala. Analysen udtrækker tre komponenter, alle med Eigenvalues over 1.Bevæggrunde med meningsfulde loadings på over 0,4 er inkluderet i komponenterne. På baggrund af analysen konstrueres indeks,som alle har Chronbach’s Alpha-værdier over 0,7.
At bevæggrundene for at købe sex ikke adskiller sig væsentligt mellem forskellige samfunds-mæssige lag bekræftes endvidere af de kvalitative interview. Det er nemlig typisk de sammetyper af argumenter for at købe sex, der går igen hos advokaten, håndværkeren og denufaglærte interviewperson. Lighederne mellem sexkøbere i survey og kvalitative interview eraltså fæstnet i bevæggrunde og ikke i socioøkonomisk baggrund.Endelig bekræfter kortlægningens forskellige statistiske modeller i det følgende, at det ikke ersocioøkonomiske baggrundsvariable men derimod de forskellige bevæggrunde, der bl.a. harbetydning for beslutningen om at købe sex eller fravælge det.Den konkrete tredeling af bevæggrundene fremgår af de følgende tre afsnit, der behandlerbevæggrundene mere indgående. Såvel i forhold til de kvantitative resultater fra surveyen somkvalitative resultater fra interview.
4.1.1
Biologiske bevæggrunde
De biologiske bevæggrunde omhandler, som kort beskrevet ovenfor, mandens seksualdrift.Seksualdriften ses som et instinkt og en ukontrollerbar impuls. Kortlægningen synes at tegne etbillede af, at der findes en gruppe af mænd, der er drevet af fysiske bevæggrunde, og som ansersexkøbet som køb af en vare til at dække en fysisk drevet behov.Som det fremgår af Figur 4-2, er syv ud af ti – 73 pct. – helt enige eller enige i, at købesex eruforpligtende sex. Den modsatte opfattelse findes blandt én ud af ti (8 pct.).Seks ud af ti – 63 pct. – angiver, at de er helt enige eller enige i, at deres sexkøb har væretspontane og ikke planlagte. Omkring to ud af ti (16 pct.) har den modsatte opfattelse.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
23
Ligeledes fremgår det, at tre ud af ti (30 pct.) af de adspurgte sexkunder er helt enige eller enigei, at sex er en vare som alle andre varer, man kan købe for penge, hvorimod fire ud af ti (39pct.) er uenig eller helt uenig i udsagnet.Figur 4-2 Sexkunder – Biologiske bevæggrunde for sexkøb
Købesex er uforpligtende sex for migNår jeg har købt sex, har det været spontant. Dvs. jeg harikke planlagt det.Når jeg køber sex, er det mig der bestemmerFor mig er sex en vare som alle andre varer, man kankøbe for pengeNår jeg køber sex, får jeg specielle seksuelle ønskeropfyldt, som jeg ikke ellers kan få opfyldtJeg tænder på at have sex med prostituerede
Det er billigt at købe sex hos en prostitueret0%Helt enigEnig10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%UenigHelt uenigVed ikke
Hverken enig eller uenig
Anmærkninger: Bevæggrunde som teoretisk og empirisk er biologiske, og som sexkunderne (n = 1.083) har erklæret sig enige elleruenige i.
I interviewene beskriver denne gruppe af sexkunder deres køb som drevet af fysiske behov. Ofteer købene impulsive, hvor der ikke er langt fra lystfølelse til handling. En sexkunde beskriver,hvordan han kan få en impulsiv tanke eksempelvis midt i arbejdstiden, hvorefter frokostpausenbruges på at booke tid hos en prostitueret for at tage direkte hen til den prostituerede efterarbejdstid. Købet bliver impulsstyret, hvorfor der for denne gruppe af mænd ikke er langt fratanke til handling.”Jeg havde et behov for sex, som jeg ikke kunne få på andremåder. Behovet var grundlæggende fysisk”(interview medsexkunde).”Jeg søgte sex, spænding, udløsning – jeg søgte ikke nærhed”(interview med sexkunde).I denne kategori er der nogle mænd, som kalder de prostituerede for ”sexterapeuter” for atunderstrege, at det er et erhverv på niveau med alle andre, hvor der blot udveksles entjenesteydelse uden nogen form for intimitet. Det er også disse typer af mænd, der forstørstedelen af mændenes vedkommende ikke lider af dårlig samvittighed bagefter, men ser detsom en naturlig del af køb og salg af varer i livet.De mænd, der er drevet af fysiske bevæggrunde, har som oftest opbygget en spænding, indenkøbet gennemføres. Flere af sexkunderne beskriver, at adrenalinen kører rundt i kroppen pådem, inden købet gennemføres, og at de har en følelse af forventning og glæde, særligt hvis deter et behov, der er opbygget gennem længere tid.De fleste sexkunder er opmærksomme på i hvilke kredse og sammenhænge, det vil væreupassende at udtale sig om deres køb af sex. Mændene i denne kategori angiver, at de principieltikke har nogen vanskeligheder ved at dele deres erfaringer med netværket, men de færrestesynes at have et behov for at fortælle om det. For dem er købet et naturligt behovsdrevet køb,
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
24
men de er alligevel meget bevidste om, hvor og hvornår det er upassende at dele erfaringernemed andre. Som en sexkunde beskriver det:”Jeg kan sagtens finde nogen i min omgangskreds, som villesige: Nå, jeg håber du hyggede dig. Og andre der vil tageafstand fra det”(interview med sexkunde).Af interviewene fremgår det ligeledes, at de mænd i denne kategori, der har valgt at dele detmed kollegaerne, ser det som en del af et fællesskab mellem arbejdskammerater. Det betyderikke, at de foretager købene sammen i grupper, men ofte har arbejdskammeraterne også selverfaring med sexkøb. Erfaringsudvekslingen anses dermed som en del af jargonen og somunderholdning i et miljø, der i forvejen er præget af en tone, der går i tråd med fortællingerne.En sexkunde svarer på spørgsmålet om, hvorvidt han har fortalt om sexkøbene til sine kollegaer:”Det har vi sgu snakket meget om. Det er ikke noget, jeg er flovover. Det var bare almindelig kultur”(interview med sexkunde).4.1.2Psykologiske bevæggrunde
De psykologiske bevæggrunde tillægges generelt ikke samme betydning for sexkunderne som debiologiske. Den plausible forklaring er – som nævnt – at respondenternes svar ikke stemmer heltoverens med virkeligheden. Dels fordi de kan mangle selvindsigt og have svært ved at vurdereegne psykologiske motiver. Dels fordi det for nogle kan være svært at være ærlig i besvarelsenaf et spørgeskema om egne seksuelle begrænsninger. Men det har ikke betydning for tolkningenaf den måde, hvorpå de psykologiske bevæggrunde kan vægte for nogle sexkunder, samt hvilkebevæggrunde der synes at have størst forklaringskraft.Som det fremgår af Figur 4-3 handler de bevæggrunde, som flest sexkunder er meget enige ellerenige i, om, at købesex giver nærvær, at der opleves en gensidig nydelse sammen med denprostituerede og endelige, at man ikke bliver seksuelt tilfredsstillet på anden vis. Resultaternekan tolkes i retning af, at de sexkunder, for hvem de psykologiske bevæggrunde vægter, søgeren intimitet og noget følelsesmæssigt, som de ikke kan få andre steder. Imidlertid er majoritetenaf sexkunderne uenige eller meget uenig i samtlige psykologiske bevæggrunde. Det indikerer, atden psykologiske dimension ikke betinger sexkøb i samme omfang som de biologiskebevæggrunde. Dog skal denne konklusion foretages med varsomhed, fordi der er tale omrespondenters selvvurdering af egne psykologiske motiver, som kan være svære at foretage.Dernæst kan det eventuelt være svært for nogle respondenter at være ærlige om psykologiskeforhold i en spørgeskemaundersøgelse.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
25
Figur 4-3 Sexkunder – Psykologiske bevæggrunde for sexkøb
Jeg får selskab, intimitet og nærvær, når jeg har sex medprostitueredeJeg oplever gensidig nydelse med den prostituerede
Jeg bliver ikke seksuelt tilfredsstillet af en partner
Jeg har svært ved at indgå seksuelle forhold
Sex med en prostitueret giver mig bedre selvværd
Købesex er min eneste mulighed for at få sex
Jeg er afhængig af købesex0%Helt enigEnig10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%UenigHelt uenigVed ikke
Hverken enig eller uenig
Anmærkninger: Bevæggrunde som teoretisk og empirisk er psykologiske, og som sexkunderne (n = 1.083) har erklæret sig enige elleruenige i.
Som præsenteret indledningsvist i Kapitel 4, beskriver litteraturen på området, at depsykologiskebevæggrunde, der har indflydelse på behovsstyringen, er dybereliggende. Behoveter ikke, som ovenfor beskrevet, drevet af fysiske behov, men er derimod forankret i behovet fornærhed og intim kontakt med et andet menneske, ligesom det også kan være drevet af et behovfor seksuel erfaring. Kategorien består således af mænd, der har svært ved at få sex andresteder, det kan eksempelvis være handicappede, mænd med lavt selvværd, debutanter o.a.De mænd, der køber sig til nærhed og intimitet, fortæller – ligesom mændene i den førstnævntekategori – at de køber sig til noget, de ikke har mulighed for at få andre steder. For dennekategori af mænd er det dog ikke forbundet med fysiske behov, men nærmere med et behov forintimitet og nærvær. En sexkunde beskriver, hvordan han søgte kontakt til et andet menneske,men havde svært ved selv at opsøge og etablere det.”Man købte sig til det, man ikke kunne få, en tæt kontakt til etandet menneske. Jeg hører nogle gange, at folk siger, at mændkøber sex for orgasmens skyld, det tror jeg ikke er tilfældet. Deter nærmere savnet efter kontakt til et andet menneske”(interview med sexkunde).Den anden gruppe af mænd, der drives af psykologiske bevæggrunde, er debutanterne. En del afde interviewede sexkunder købte sex første gang, fordi de ønskede at debutere seksuelt. Deoplever, at de har vanskeligt ved at opnå seksuel debut på almen vis, hvorfor køb af enprostitueret blive relevant. En sexkunde beskriver, hvordan køb af en prostitueret derved bliveren mulighed for at få seksuel debut med én, der har stor erfaring med sex, modsat debutanten.”På det tidspunkt var jeg i starten af 20’erne og havde endnu ikkeværet i seng med en pige, og det oplevede jeg som problematisk.Jeg håbede på, at jeg ville finde en kvinde på den almindelige mådeog ikke være helt uerfaren. Så jeg ved, hvordan det hele vender, forikke at fremstå som den store klovn første gang. Jeg havde ikkenogen, jeg kunne snakke med det om. Så slog det mig, at enprostitueret måtte vide noget om det”(interview med sexkunde).En mindre del af de sexkunder, der har købt sex af prostituerede på en ferie i udlandet,beskriver, at de køber sig til en form for feriekæreste. De frikøber en kvinde fra en bar og
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
26
tilbringer tid med hende på samme måde, som hvis de havde mødt en kvinde på en ferie. Somoftest er mændene alene på en rejse og har følelsen af at mangle selskab, men idet de ikke ersærligt gode til at skabe relationer, virker det umiddelbart nemmere at købe sig til kontakten.Mændene i denne kategori beskriver generelt, at sexkøbet langt fra handler om fysiske behov,som i ovennævnte kategori. Nogle af mændene kan have et større behov for at snakke og væretæt med en kvinde, da det giver en anden form for støtte, end andre fagfolk vil være i stand til atgive. En af de interviewede mænd fortæller, at de udenlandske prostituerede kan have svært vedat forstå de behov, som denne gruppe af mænd har. De reagerer med undren over mændenesbehov for at snakke, og som en af de interviewede sexkunder beskriver det, forsøger de atforcere selve akten. Når de prostituerede får fornemmelsen af, hvad denne type sexkunde harbehov for, bliver de meget forstående. En sexkunde beskriver det således:"Den frustration, man kan have, er, at de bedre til [at håndtereproblemet] end en socialrådgiver, noget en socialrådgiver ikkekan give. Når man er i en presset situation og savner ømhed, dafår man noget, som en socialrådgiver ikke kan give"(interviewmed sexkunde).Kategorien består også af de mænd, der køber sex med en intention om at tilfredsstille kvinden,fordi det skaber en følelse af at have givet noget til et andet menneske. Sexkøbet kan for noglevære en form for terapi mod eksempelvis depression. Ud fra surveyen kan man dog vurdere, atdenne gruppe umiddelbart er relativt lille. Kun ca. 3 pct. angiver, at de er helt enige eller enige i,at de er afhængige af købesex.Sexkunderne, der er drevet af psykologiske bevæggrunde, kan både opleve en følelse af glædeinden sexkøbet og kan være en smule ængstelige, nervøse eller anspændte. En sexkundefortæller, at det kan være meget sårbart for en mand at skulle købe sig til nærkontakt, og atdenne sårbarhed kan give sig udslag i en form for nervøsitet i forbindelse med købet. Dennesårbarhed og nervøsitet vurderes ikke at forekomme hos den gruppe af mænd, hvor deroptræder et ønske om at tilfredsstille kvinden. Her er følelserne op til købet af sex i højere gradforbundet med en forventning til egen kunnen og at finde rette tid og sted for sexkøbet, såledesdet også opleves som en nydelse for den prostituerede.De fleste sexkunder i denne kategori fortæller, at de undgår at fortælle det til familien eller i dekredse, hvor de vurderer, at det vil blive opfattet negativt. Samtidigt fortæller de også, at detkan være forbundet med skam ikke at være i stand til selv at opsøge eller etablere intim kontakttil kvinder.4.1.3Sociologiske bevæggrunde
I kategorien defineret ved desociologiskebevæggrunde er mekanismerne omkring sexmarkedetet produkt af omgivelserne og den sociale og kulturelle kontekst. Her ses købet af sex som en delaf gruppetilhørsforholdet, og som tidligere beskrevet foregår sexkøbet ofte sammen med andre,primært venner, og i forbindelse med fælles aktiviteter som eksempelvis en tur i byen.I Figur 4-4 nedenfor ses sexkundernes udsagn i forhold til de sociologiske bevæggrunde. Figurenviser, at tre ud af ti (33 pct.) er helt enige eller enige i, at købesex er noget, man skal prøvemens omkring tre ud af ti er uenige eller helt uenige i udsagnet (26 pct.). En ud af ti (13 pct.) erhelt enige eller enige i, at venner, kolleger eller familie har påvirket dem til at købe sex, menssyv ud af ti (71 pct.) er uenige eller helt uenige i samme udsagn.Sammenfattende er billedet af de sociologiske bevæggrunde, at de – ligesom de psykologiske –betyder mindre end de biologiske bevæggrunde – ifølge sexkundernes selvvurderinger. Menfortolkningen skal igen foretages varsomt. Nogle respondenter kan tænkes at være tilbage-holdende med at 'indrømme', at omgivelserne har betydning deres køb af sex. Dette afspejler sigmåske også i billedet af, at det især er en norm om, at sex er noget, man skal prøve, der synesat have betydning.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
27
Figur 4-4 Sexkunder – Sociologiske bevæggrunde for sexkøb
Købesex er noget, man skal prøve
Venner, kolleger eller familie har påvirket mig til at købesex
0%Helt enigEnigHverken enig eller uenig
20%Uenig
40%Helt uenig
60%Ved ikke
80%
100%
Anmærkninger: Bevæggrunde som teoretisk og empirisk er sociologiske, og som sexkunderne (n = 1.083) har erklæret sig enige elleruenige i.
Interviewene med sexkunderne tegner ligeledes et billede af, at bevæggrundene for dennegruppe sexkunder er funderet i en følelse af fællesskab omkring købene. Det kan være som delaf en bytur eller et besøg på en stripklub, hvor de efterfølgende sexkøb ses som ”en godafslutning” på en festlig aften med vennerne. Det vil som oftest være i forbindelse med en”herretur” til udlandet, i forbindelse med udstationering eller længerevarende ophold på havet,hvor diskursen bliver en anden end den derhjemme. Som mændene i denne kategori beskriverdet, bliver der skabt et miljø og en kultur i disse fællesskaber, som gør købene legitime ogganske naturlige. To sexkunder fortæller følgende:”Alle de andre gjorde det, så gjorde jeg det også […] Der var jonogen, der havde snakket om det på vejen. Jeg gjorde ikkenoget specielt for det, men vi var af sted 14-15 sømand, og såkom der en dame hen til mig, og så fik jeg den store tur”(interview med sexkunde).Idet denne gruppe af mænd forbinder sexkøbet med festlige lejligheder sammen med vennereller kolleger/arbejdskammerater, køber disse mænd sjældent sex i Danmark. Størstedelen af deinterviewede sexkunder i denne kategori fortæller, at de ikke har købt sex i Danmark, da det ikkepå samme måde virker naturligt, og at der modsat i udlandet er mindre åbenhed omkring køb afsex i Danmark.For denne gruppe sexkunder gælder for størstedelens vedkommende, at der er alkoholindblandet. De fleste fortæller, at de ikke var ædru første gang, de købte sex, og atforventningerne derfor i højere grad er forbundet med generelle forventninger til byturen ellerrejsen. Mændene beskriver, at købet ofte ikke er planlagt, men sker som et led i, at de andre igruppen også gør det.En stor del af interviewpersonerne i denne kategori fortæller, at deres første erfaring med køb afsex har været i udlandet. Det har været på almindelige rejser, forretningsrejser samtudsendelser fortrinsvis som soldat eller sømand. Der er flere årsager til den store del afførstegangskøb i udlandet. For det første synes der at eksistere en accept og åbenhed om køb afsex, der gør det mere legitimt og nemt at købe sex. For det andet antydes det, at det blivernemmere at købe sex, når man træder ud af hverdagen. Der er mindre risiko for at blive afsløret,og man er væk fra den negative og stigmatiserende hjemlige diskurs over for sexkunder.Endeligt nævner flere af de interviewede sexkunder, at det i store dele af udlandet virker merenaturligt at købe sex og er lettere tilgængeligt end herhjemme.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
28
”[Jeg] føler, at det er helt naturligt at købe sex – især i Thailand erdet en indgroet del af kulturen”(interview med sexkunde).Som tidligere beskrevet opleves de fleste sexkunder som meget bevidste om, hvor og i hvilkesammenhænge de kan fortælle om deres erfaringer med køb af sex. Det gælder også for dennegruppe af sexkunder. Dog indikerer interviewene, at de mænd, der har valgt at fortælle det tilfamilien, oftest er dem, hvor sexkøbet fandt sted i forbindelse med en bytur sammen medvenner, ofte i udlandet. Flere mænd fortæller, at familien hverken bifaldt eller tog afstand fra det,men at de tog det relativt afslappet. Mændene vurderer, at det er mere legitimt at dele det medandre, deriblandt familien, hvis sexkøbet er foregået i festligt lag med vennerne, idet købet sessom en del af en sjov ungdomshistorie.4.2Sexkunders bevæggrunde til at fravælge eller stoppe med at købe sexI surveyen er sexkunderne blevet spurgt om, hvilke bevæggrunde der vil kunne afholde dem fraat købe sex. Der findes ikke nogen opdeling af bevæggrundene i litteraturen, som det er tilfældetmed bevæggrundene for at købe sex. Endvidere har der heller ikke kunnet skabes empiriskgrundlag for en meningsfuld opdeling af bevæggrunde for at fravælge sexkøb på baggrund af enfaktoranalyse. Derfor behandles de forskellige bevæggrunde for at afholde sig fra sexkøb samlet idet følgende.Som det fremgår af Figur 4-5, er den bevæggrund, der vil kunne afholde flest sexkunder fra atkøbe sex, en mistanke om HIV eller kønssygdomme hos den prostituerede. Ni ud af ti sexkunder(94 pct.) er enten enige eller meget enige i dette argument, mens mindre end én ud af ti eruenige eller meget uenige (2 pct.).Det næstmest og tredjemest udbredte argument mod yderligere sexkøb blandt sexkunderne er etevt. kendskab til, at den prostituerede er menneskehandlet eller er stofbruger – dvs. er tvungetind i erhvervet af nød. Det er hhv. otte og syv ud af ti meget enige eller enige i (83 og 72 pct.).Økonomi spiller også en vigtig rolle for majoriteten af sexkunderne. Således angiver syv ud af ti(67 pct.), at de er meget enige eller enige i, at de vil afholde sig fra yderligere sexkøb, hvis deikke havde penge til det længere. Én ud af ti (9 pct.) er uenige eller meget uenige i udsagnet.Endelig vil majoriteten af sex kunderne afholde sig fra at købe sex, hvis de vidste, at denprostituerede ikke havde lyst til sex med dem, eller hvis de kunne få tilfredsstillet deres sexbehovpå anden vis end hos prostituerede. Seks ud af ti er meget enige eller enige i såvel det ene somdet andet af disse argumenter (hhv. 59 og 58 pct.), mens én ud af ti er uenig eller meget uenig ibegge argumenter (13 pct.).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
29
Figur 4-5 Bevæggrunde, der vil kunne få sexkunder til at afholde sig fra at købe sexHvis jeg fik mistanke om, at den prostituerede var smittetmed HIV eller kønssygdomme (fx kønsvorter, herpes ellergonoré)?Hvis den prostituerede var menneskehandlet
Hvis jeg vidste, at den prostituerede var stofmisbruger
Hvis ikke jeg havde penge til det længere
Hvis jeg vidste, at den prostituerede ikke havde lyst tilsex med migHvis jeg bedre kunne få dækket mit behov for sex medandre end prostituerede (fx i et parforhold)Hvis den prostituerede var nødt til at sælge sex, fx pga.økonomiske problemerHvis familie, venner eller kolleger opdagede, at jeg harkøbt sexHvis venner, kolleger eller familie ikke synes, det er iorden0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Helt enigEnigHverken enig eller uenigUenigHelt uenigVed ikke
Sidstnævnte grund genkendes i høj grad i interviewene. Den overvejende del af sexkundernevurderer, at det ville afholde dem fra at købe sex, hvis de kunne få dækket deres behov for sexfra andre end prostituerede (fx i parforhold). Grunden til dette er, for de fleste mænds tilfælde,at de opfatter køb af sex i et parforhold som utroskab, hvilket de fleste tager afstand til.”Det, der har betydning [for at stoppe], er, hvis jeg fandt et fastparforhold. Det ville være utroskab og føles forkert over for minpartner”(interview med sexkunde).De mænd, der vurderer, at de ville være i stand til at have et parforhold, eller som er i etparforhold samtidig med sexkøbene, fortæller om sexkøbet som noget positivt for parforholdet.En del af de mænd, der er eller var i et parforhold ved sexkøbet, ser det som et positivt elementfor parforholdet, idet det kan give mulighed for at afprøve en lyst, som man ikke kan fåtilfredsstillet ved sin partner. Prostitution kan med andre ord være en ventil for udækkede behov.”Jeg tror, det påvirker forholdet godt. En elskerinde kan blive tilen skilsmisse [modsat en prostitueret]. Hvis jeg er stresseteller knotten og trænger til forkælelse”(interview medsexkunde).Størstedelen af mændene mener generelt ikke, at hverken netværket eller medierne harbetydning for deres køb af sex. Få nævner dog, at den negative debat i medierne kan havebetydning. En central faktor for flere af de interviewede mænd er kriminalisering af prostitution,der peges på som betydningsfuld for et fravalg af køb af sex. En sexkunde beskriver, at han villefå det ubehageligt, hvis det blev for ”baggårdsagtigt”, hvilket for ham illustrerer, at han ville føle,at han begik en ulovlig handling og dermed handlede kriminelt. En følelse, der kunne få flere afde interviewede mænd til at stoppe med at købe sex. I tråd med dette peger en stor del afsexkunderne på, at en kriminalisering vil gøre forholdene for de prostituerede værre, end de erpå nuværende tidspunkt, hvilket størstedelen af sexkunderne vil have det svært med at støtte.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
30
4.3
Mænd uden erfaring med købesex: Bevæggrunde for fravalg af sexkøbFiguren nedenfor angiver de svar, som mænd uden erfaring med købesex har givet i forhold til enrække udsagn. Otte ud af ti (81 pct.) af mændene er helt enige eller enige i, at de ikke behøverkøbesex, da de får sex på andre måder, mens under hver tiende er uenige eller helt uenige iudsagnet (5 pct.).Otte ud af ti angiver, at de er helt enige eller enige i, at sex med prostituerede ikke er rigtigtselskab, intimitet og nærvær (75 pct.). Knap hver tiende svarer det modsatte (5 pct.).Seks ud af ti (60 pct.) mænd uden erfaring med købesex er helt enige eller enige i udsagnet om,at de ikke tænder på at have sex med prostituerede. Én ud af ti er uenig eller meget uenig iudsagnet (11 pct.).Fem ud af ti er meget enige eller enige i, at sex ikke er en vare, der kan købes for penge (51pct.), mens to ud af ti har den modsatte holdning (21 pct.).Den bevæggrund, som færrest tillægger betydning er økonomi. Således er to ud af ti megetenige eller enige i, at det koster for mange penge at gå til prostituerede (24 pct.). Én ud af ti harden modsatte holdning (10 pct.). Fire ud af ti svarer 'ved ikke', hvilket er meget intuitivt, damænd uden erfaring med købesex ikke kan antages at have godt kendskab til prisniveauet.
Figur 4-6 Ikke-kunders bevæggrunde for fravalg af købesex
Jeg behøver ikke at købe sex – jeg får sex på andre måderSex med prostituerede er ikke rigtigt selskab, intimitet ognærværJeg tænder ikke på at have sex med prostitueredeJeg er bange for at blive smittet med HIV eller kønssygdomme(fx kønsvorter, herpes eller gonoré)?Sex er ikke en vare som alle andre varer, man kan købe forpengeHvis jeg købte sex af en prostitueret, ville jeg være bange forat blive opdaget af familie, venner eller kollegerJeg tror ikke, at prostituerede nyder den sex, de sælgerSex med prostituerede ville give mig lavere selvværdJeg har nemt ved at indgå seksuelle forhold til andreMine venner, kolleger eller familie synes ikke det er i orden atkøbe sexJeg har ikke haft lejlighed til at købe sex af en prostitueretDet koster for mange penge at besøge prostituerede0%Helt enigEnig10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%UenigHelt uenigVed ikke
Hverken enig eller uenig
Anmærkning: n=6.168. Spørgsmålene er udelukkende stillet til respondenter, der har angivet ikke at have erfaring med købesex.
Overordnet viser analyserne således, at rationelle argumenter (med udgangspunkt i den enkeltemands behov og situation) har en afgørende betydning for såvel sexkunders som ikke-kundersbeslutning om hhv. køb og fravalg af køb af sex. Mændenes argumenter omfatter bl.a. tankenom at udsætte sig selv for fare (fra fx kønssygdomme eller bagmænd for prostituerede) ellerrisikoen for at få en 'dårlige sexkøbsoplevelse', hvor manden ikke oplever, at kvinden oprigtigt og
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
31
frivilligt indgår i sexhandlen. Disse argumenter udgør i den kvantitative kortlægning mændenesvæsentligste bevæggrunde til ikke at købe sex, og det underbygges af de kvalitative interviews,hvor 'den personlige nytte' af sexoplevelsen bekymrer mange mænd.4.4Betydningen af forskellige bevæggrunde for sexkøbFor at undersøge, hvilke bevæggrunde der har betydning for, om danske mænd samlet set købersex eller ej, er der lavet en statistisk model, der baserer sig på alle mændene i stikprøven. Denafhængige variabel er ’køb eller ikke køb af sex’, mens modellens forklarende variable er deforskellige bevæggrunde, der kan være biologiske, psykologiske eller sociologiske.I surveyen har sex-kunder og ikke-kunder kunnet erklære sig enige eller uenige i udsagn omforskellige bevæggrunde for og imod købesex20. Endelig er alle socioøkonomiske oplysninger omrespondenterne inkluderede i modellen, herunder uddannelse, husstandsindkomst, alder oggeografi. Herved ’renses’ effekten af de enkelte bevæggrunde, så man kan vurdere deres renebetydning for sexkøb. Modellens opbygning illustreres iFigur 4-7.
Figur 4-7 Illustration af statistisk model for køb ellerikkekøb af sex
Biologiske bevæggrunde
PsykologiskebevæggrundeKøb/ikke køb af sex
Sociologiskebevæggrunde
Socioøkonomiskekontrolvariable
Af figur 4-8 fremgår resultaterne fra modellen. Den viser modellens såkaldte beta-koefficienter,men kun de koefficienter der både er statistisk signifikante og substantielt interessante. Medandre ord indeholder figuren de bevæggrunde, som har betydning for, om deltagerne i surveyenangiver at have købt sex.Som det fremgår, indeholder figuren ingen socioøkonomiske variable, hvilket skyldes, at de entenikke har været signifikante eller har nogen nævneværdig betydning for sexkøb. Det stemmer doggodt overens med de begrænsede socioøkonomiske forskelle, der adskiller sexkunder og ikke-kunder, som beskrevet i Kapitel 3. Samlet set er der tale om en robust statistisk model medvæsentlig forklaringskraft.21Resultaterne viser for det første, at såvel biologiske, psykologiskesom sociologiske bevæggrunde har betydning for, om respondenterne angiver at have købt sex.De bevæggrunde, der har størst samlet betydning for såvel sexkunders som ikke-kundersbevæggrunde for at købe eller ikke at købe sex er:Risiko for at blive smittet med sygdommeOmgangskredsens syn på prostitutionViden om den prostitueredes forhold.
20
De to grupper – sexkøbere og ikke-sexkøbere – har fået forskellige udsagn, som de har kunnet erklære sig enige eller uenige i, fordideres situationer er grundlæggende forskellige, og at det derfor spørgeskemateknisk ikke er muligt at give dem de samme udsagn.Men de fleste af udsagnene har været mulige at omkode og samle i fælles udsagn, som altså indgår i modellen. Det er årsagen til, atbevæggrundene i modellen ikke er helt identiske med de bevæggrunde, der er afrapporteret ovenfor.21Se anmærkning tilFigur 4-8.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
32
De bevæggrunde, der betyder mest for sexkøbet i modellen, adskiller sig fra de bevæggrunde,som flest sexkunder selv er enige i, har betydning for sexkøbet. Det skyldes primært, at denneanalyse dækker hele stikprøven. Men det kan også skyldes, at der kan være forskelle mellemselvvurderede vægtning af bevæggrunde og statistiske sammenhænge.I Kapitel 7 præsenteres modeller, der fokuserer ensidigt på henholdsvis sexkunder og ikke-kunder, og som estimerer betydningen af forskellige bevæggrunde for de gruppers sandsynlighedfor at købe sex i fremtiden.Figur 4-8 Hvilke bevæggrunde betyder mest for køb af sex?
Hvis man er sikker på ikke blive smittetHvis omgangskredsen accepterer prostitutionHvis ikke den prostituerede er nødt til at sælge sexHvis behovet for sex ikke afdækkes på anden visHvis den prostituerede ikke er menneskehandletHvis den prostituerede ikke er stofmisbrugerHvis seksuelle relationer er svære at indgå iHvis selskab, intimitet og nærvær forbindes med sexkøbHvis købesex giver mere selvværdHvis prostitution tænder seksueltHvis der er penge nok til købesexHvis lejligheden spontant byder sig024681012
Anmærkning: n=7.251. Binær logistisk regressionsmodel med en samlet signifikant F-test på p<0,05-niveau. R2Nagelkerke=0,91.Kun signifikante og substantielt interessante β-koefficienter for bevæggrunde rapporteres i figuren. Dermed indeholder modellen flerebevæggrunde samt alle undersøgelsens socioøkonomiske baggrundsvariable som uddannelse, husstandsindkomst og alder.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
33
5.
HOLDNINGER TIL KØBESEXI dette kapitel skabes et billede af det overordnede syn på prostitution blandt de danske mændsamt mere konkrete holdninger til bl.a. prostitueredes frihed, sociale vilkår og handlede kvinder iprostitution.
KONKLUSION
Flertallet af de danske mænd er meget enige eller enige i, at det alt i alt er i orden at købesex hos en prostitueret. Dermed synes en overordnet accept af prostitution at være etudbredt fænomen.Holdningen til prostitution blandt danske mænd er dog ikke statisk. For de danske mændsholdning til prostitution kan – i hvert fald på kort sigt – rykkes. Deltagerne i surveyen ernemlig opdelt tilfældigt i to grupper, hvor den ene gruppe er blevet eksponeret for encasebeskrivelse af livssituationen for en prostitueret, mens den anden gruppe ikke er.Blandt mændene i gruppen, der har læst casebeskrivelsen, mener 20 procentpoint færre,at købesex er i orden end blandt den anden gruppe. Resultatet indikerer, at holdninger tilprostitution kan ændres via mulighed for refleksion over emnet. Endvidere indikeres det,at vinkling af emnet kan have effekt på holdningerne hertil.Der er altså stor ambivalens i mænds holdninger til prostitution, der for et flertalsvedkommende synes, det er i orden at købe sex, men hvor en del ændrer holdning vedeksponering for de prostitueredes livssituation.Effekten af at give information om prostitueredes levevilkår er den samme i gruppen afsexkøbere som i gruppen af ikke sex-købere.Syv ud af ti mener, at det er forkert at købe sex af handlede kvinder.Synet på den prostitueredes individuelle frihed synes at have betydning for denoverordnede holdning til prostitution.
5.1
Det er i orden at købe sex, mener flertalletI Figur 5-1 fremgår den overordnede holdning til prostitution blandt de respondenter, der tilhørerkontrolgruppen i det såkaldte surveyeksperiment, der beskrives nedenfor. Fordi kontrolgruppenhar angivet holdninger til prostitution i starten af deres spørgeskema, kan de antages at være'rene' og upåvirkede af fx spørgsmål om deres faktiske sexkøb og bevæggrunde for og imod.Kontrolgruppen består af ca. halvdelen af hele stikprøven, nemlig 3.710 respondenter, hvilketstadig er et relativt stort datagrundlag, som giver grundlag for solide slutninger.Som det fremgår, mener seks ud af ti – 61 pct. – at det i høj eller nogen grad er i orden at købesex af en prostitueret. Modsat svarer to ud af ti – 22 pct. – at det i mindre grad eller slet ikke er iorden.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
34
Figur 5-1 Synes du – alt i alt – det er i orden, at købe sex hos en prostitueret?
61%
22%16%
2%I høj eller nogen gradHverken/ellerI mindre grad eller slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare
Anmærkning: Kontrolgruppen fra eksperimentet, der har indledt spørgeskemaet med at angive holdninger til prostitution. n = 3.710.
5.2
Delte meninger om prostitueredes frihed og vilkår, men markant afstandtagen frahandlede kvinderI surveyen har deltagerne kunnet erklære sig enige eller uenige i en række mere konkreteudsagn, der dækker forskellige temaer om prostitution. I forhold til de fleste af udsagnene er deren vis spredning i svarene.Men særligt i forhold til ét emne synes en væsentlig del af respondenterne at være enige. Detdrejer sig omhandlede kvinder.Knap syv ud af ti (69 pct.) er meget enige eller enige i, at det erforkert, at købe sex af handlede kvinder, mens to ud af ti (15 pct.) er uenig eller helt uenig iudsagnet.Samme synspunkt er i øvrigt gennemgående blandt de sexkunder, som er interviewet kvalitativt.Således tager størstedelen af interviewpersonerne markant afstand fra at købe sex af handledekvinder. Resultatet er dog ikke så opsigtsvækkende, idet de færreste må formodes at billige enbehandling af kvinder, der er kriminel.Endvidere er væsentlige andele enige om en række konkrete emner. Herunder er fire ud af ti (38pct.) helt enige eller enige i, at prostitution forhindrer voldtægter, mens tre ud af ti af er af denmodsatte holdning (28 pct.). Fire ud af ti (38 pct.) mener, at prostituerede typisk har socialeproblemer, og at det er ydmygende at sælge sig selv til sex (36 pct.). To ud af ti afrespondenterne er af den modsatte holdning og er uenige eller helt uenig i de to udsagn (16 og24 pct.).
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
35
Figur 5-2 Danske mænds – Konkrete holdninger til prostitutionDet er forkert at købe sex af handlede kvinder
Prostitution forhindrer voldtægter
Prostituerede har typisk sociale problemer
Det er ydmygende at sælge sig selv til sex
Det er i orden, hvis en person tager imod gaver for sexEn prostitueret får varige mén af at sælge sex (fxfølelsesmæssige eller fysiske problemer)Når prostituerede sælger sex, er det deres eget frie valg
Mænd, der køber sex udnytter den prostituerede
Mange prostituerede nyder at sælge sex0%10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
Anmærkning: Kontrolgruppen fra eksperimentet der har indledt spørgeskemaet med at angive holdninger til prostitution. n = 3.710.
5.3
Synet på den prostitueredes frihed har betydning for den overordnede holdning tilprostitutionHvad er med til at afgøre, om de danske mænd er enige eller uenige i, at det er i orden at købesex? En statistisk model søger at skabe et billede af, hvad der kan være med til at forklare deoverordnede holdninger til prostitution. Den indeholder de forskellige konkrete holdninger,gennemgået ovenfor, som forklarende variable. Endvidere indeholder den de tidligere behandledebevæggrunde samt undersøgelsens forskellige socioøkonomiske informationer som kontrol-variable. Herved estimerer modellen – som er illustreret i Figur 5-3 – den rene betydning afkonkrete holdninger, renset for bevæggrunde og baggrund.22Figur 5-3 Illustration af betydningen af konkrete holdninger for det overordnede syn på prostitution
Konkrete holdninger
Bevæggrunde for ogimod købesex
Overordnet holdning
Socioøkonomiskevariable
Lineær regressionsmodel (OLS) med signifikant F-test på p<0,05-niveau og R2justeret=0,53, som honorerer konventionellerobusthedstests.
22
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
36
Der er statistisk signifikante sammenhænge mellem alle konkrete holdningsudsagn på nær etenkelt23. Men det er blot nogle få udsagn, der både er signifikante og på samme tid harsubstantiel forklaringskraft. Det drejer sig bl.a. om udsagnene:Når prostituerede sælger sex, er det deres eget frie valgMænd, der køber sex, udnytter den prostituerede.Ifølge modellen er der en positiv sammenhæng mellem at være enig i det første udsagn og ennegativ sammenhæng i forhold til det andet. En måde at fortolke det på er, at forskellige syn påindividuel frihed kan være med til at forklare den overordnede holdning til prostitution.De fleste bevæggrunde og socioøkonomiske kontrolvariable er signifikante, men de har stort setingen forklaringskraft.5.4Holdninger i forskellige grupperFølgende afsnit har et dobbelt sigte. For det første vil der præsenteres en indgående beskrivelseaf mændenes holdninger, som de er fremkommet ved de kvalitative interview, til køb af sex,hvilke forestillinger mændene har om de typer af kvinder, som er prostituerede, deres vilkår, oghvordan man kan danne sig et indtryk af, hvordan deres vilkår er. Dernæst vil afsnittet beskrivemændenes holdning til emnet vedr. handlede kvinder, herunder hvordan mændene forholder sigtil risikoen for, at de kvinder, de har været sammen med, kan være handlede kvinder.Der har vist sig en række inkonsistente mønstre blandt mændenes holdning til køb af sex ogherunder emner som omhandler handlede kvinder. Disse tendenser, hvor mændenes ambivalensfremstår som tydelige tendenser, vil løbende blive behandlet.5.4.1Mændenes holdning til de kvinder, som vælger at prostituere sig
Der tegner sig to gennemgående tendenser i henhold til det billede, mændene tegner af de typeraf kvinder, som vælger at prostituere sig. For det første er det en gennemgående tendens, atmange mænd mener, at der er flere bevæggrunde for kvinder til at prostituere sig, og at derdermed er flere typer af kvinder i prostitution. Der er dernæst mange mænd, som selv mener athave en klar fornemmelse af, hvilke typer af kvinder som vælger at prostituere sig, og kansåledes forholdsvist let karakterisere og identificere de grupper af kvinder, som de mener, atudgøre prostitutionsmarkedet."Det er alle typer, det er gymnasietøser og højtuddannede kontordamer. Noglegør det af nysgerrighed, og andre fordi det er af nød"(interview medsexkunde)."Jeg tror, der er mange forskellige årsager. Nogle vælger det. Andre som ensidste udvej. Klart, er der også dem, som er handlede, som tror, de skal op tilet andet liv. Så der er mange årsager"(interview med sexkunde).Der er imidlertid tre grupper eller typer af kvinder, som mændene særligt finder at kunnekarakterisere kvinder, der vælger at prostituere sig. Kvinder som har et økonomisk incitamentved at kunne tjene et supplement til deres øvrige indtægt, og hvor det ikke er alvorlig gæld ellign., kvinder som har lysten og et behov som kan blive opfyldt ved at prostituere sig og endeligtkvinder som ikke frivilligt er havnet i prostitution. Bland denne subgruppe, som mændenebeskriver, som kvinder der ikke frivilligt er havnet i prostitution, synes handlede kvinder at indgåsom en delmængde, foruden en række andre subgrupper, eksempelvis narkoprostituerede.Nedenfor vil disse tre gruppe nærmere uddybes.Mange mænd mener, at en stor andel af de kvinder, som prostituerer sig, har økonomiskeincitamenter for at gå ind i prostitution. Mange mænd beskriver, at kvinderne kan have et behovfor en ekstra indtjening, ofte som et bijob og supplement til øvrig indtægt. Mange beskriver23
Alle udsagn er signifikante på p<0,05-niveau. Det gælder dog ikke udsagnetEn prostitueret får varige mén af at sælge sex.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
37
kvinderne som studerende, der har behov for lidt ekstra indtægt. En vigtig ting at holde for øjeer, at det økonomiske incitament i denne gruppe ikke dækker kvinder, som har et stortøkonomiske behov, eksempelvis ved gæld til bagmænd, ekstrem fattigdom eller misbrug, menudelukkende som en "ekstra luksus".Flere mænd synes, at det gør en forskel, om den prostituerede skal bruge pengene frasexhandlen til forbrug for at "forsøde hverdagen", eller om pengene skal bruges af nød på grundaf fattigdom, misbrug, bagmænd el. lign."Jegvil have det skidt med, at hun gjorde for at give sine børn tøj påkroppen, og jeg ville være ked af det, hvis det var en skolepige, der villehave noget modetøj, men en voksen pige, der ikke gør det, fordi hunbehøver, det har jeg det fint med"(interview med sexkunde)."Hvisdet er af egen vilje, kan jeg ikke se, det er galt, men kan se mig surpå, at nogen er i økonomisk gæld til bagmænd. Det er galt. Der er ikkenoget galt i, at nogen bruger det som biindtægt. Det kan også være deresfrustrationer, vil gerne har deres SU suppleret op, det gjorde SuzanneBjerrehuus også, da hun studerede" (interview med sexkunde).En gennemgående tendens er, at mændene finder, at dette er et meget legitimt incitament, bådei henhold til at kvinden vælger dette erhverv, men også i henhold til at legitimere brugen afprostitution for den pågældende mand."Jeghar fuldt ud respekt for, at der er nogen, som ønsker at tjene derespenge på den måde"(interview med sexkunde)." (…)har lige haft oplevelser med en sygeplejerske, der for tiden ikke haren kæreste og supplerer hendes løn ved at arbejde med prostitution et paraftener om måneden. Og når hun på et tidspunkt ikke er single mere, så vilhun stoppe igen. Hun har truffet et bevidst valg for at få sex og for at tjeneekstra penge"(interview med sexkunde)."Depar gange jeg har mødt dem, har jeg oplevet nogle, der gør det forspænding og ekstra lommepenge, men som ikke behøver"(interview medsexkunde).En anden gruppe af kvinder, som flere mænd peger på udgør en gruppe i prostitutionsbranchen,er kvinder, som savner spænding i hverdagen og har et behov, de selv kan få dækket ved atbeskæftige sig med prostitution. Flere mænd tillægger også disse kvinder at have økonomiskeincitamenter i overensstemmelse med den ovenstående gruppe af kvinder."Derer nogle kvinder, som synes, de er nymfomaner, de tænder på det ogsamværet med mænd. De er også tiltrukket af pengene ved en begrænsetindsats. Mange fridage og de kan læse og leve luksuriøst, hvis det erescortservice. De kan godt lide det lidt ’frie fugl’ liv. Der er mange gentlemen,som forkæler dem"(interview med sexkunde).Endeligt beskriver flere mænd, at de mener, at der eksister en gruppe kvinder, somikkebeskæftiger sig med prostitution frivilligt. I gruppen som mange mænd beskriver som kvinder,der ikke er havnet i prostitution frivilligt, befinder de handlede kvinder sig, foruden kvinder somer havnet i prostitution af andre ufrivillige årsaget end menneskehandel, eksempelvis etnarkotikamisbrug eller gæld.Der er en tendens til, at mændene ofte bruger mere krudt på at beskrive de typer af kvinder,som de mener, går ind i prostitution for at tjene lidt ekstra uden at være tvunget til det. Ved
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
38
denne gruppe sætter mændene mange ord og billeder på beskrivelsen af typen af kvinde. Deøvrige grupper er mere snævert beskrevet, foruden at de ofte nævnes i den ovenståenderækkefølge, hvor de handlede kvinder er sidstnævnt. Dette kunne indikere, at mændene oftefinder det belejligt at fremhæve den gruppe af kvinder, som gør det frivilligt, enten aføkonomiske årsager, møntet på forbrug og ikke gæld samt af lyst og behov, hvorimod gruppen afhandlede kvinder for mange mænd er en ubehagelig tanke og derfor nedtones.
5.4.2
Forestillinger om den prostitueredes livsvilkår
Der synes ikke nogen umiddelbart stærk tendens ift., om mændene forholder sig til denprostitueredes livsvilkår og gør sig forestillinger herom. Der er mænd, som eksplicit siger, at deikke forholder sig til emnet samt mænd, der mener at gøre sig forestillinger herom."Nej, jeg prøver så vidt muligt at undgå at tænke på det. Og har heller aldrigbrugt de gadeprostituerede. Så jeg tænker på mig selv og at jeg gerne vil havenogle ordentlige forhold. Det eneste, jeg tænker på, er, at stedet sernogenlunde rent og pænt ud"(interview med sexkunde).De mænd, som gør sig forestillinger om, hvordan den prostitueredes livsvilkår er, lægger vægtpå sociale og psykiske indikatorer. Det er ofte gennem samtale, at manden mener at kunnedanne sig et indtryk af kvindens livs- og levevilkår. Foruden samtalen lægger flere mænd ogsåvægt på kvindens psykiske tilstand, om hun er påtrængende, nervøs eller bærer andet særpræg,som kan beskrive den psykiske tilstand, og som, mændene mener, kan afsløre, under hvilkevilkår kvinden færdes i prostitution.Det er en gennemgående opfattelse blandt disse mænd, som gør sig forestillinger om deprostitueredes livskår, at de selv mener at kunne gennemskue den prostituerede og hendesvilkår, for flere mænds vedkommende endog meget let."Kommer ind ad døren og snakker, man kan hurtige mærke, om det er noget,man kan lide, eller om det er noget, som hun bare skal have overstået"(interviewmed sexkunde).5.5Eksperiment: Information og refleksion har markant effekt på holdninger til købesexSom illustreret gennem forrige afsnit giver mange mænd udtryk for en vis ambivalens iholdningen til prostitution og de prostituerede. På den ene side udtrykker flere en forståelse forde prostitueredes livssituation og den belastning, de forventer, er forbundet med det liv, og påden anden siden finder de samme mænd, at det er et oplyst valg, den prostituerede har truffet. Idette afsnit beskrives resultaterne af det holdningseksperiment, der er gennemført, hvorhalvdelen af undersøgelsens mænd undervejs i skemaet har fået en casebeskrivelse omkring enhandlet kvindes historie, mens den anden halvdel ikke har.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
39
FAKTABOKS 4 – Eksperiment, der tester effekt af information og refleksionSurveyens stikprøve er tilfældigt inddelt i to grupper. Dels en kontrolgruppe, der indledningsvist er blevetspurgt om deres holdninger til købesex. Dels en testgruppe, der har fået de samme spørgsmålafslutningsvist i spørgeskemaet efter at være eksponeret for en fiktiv case om den prostituerede Ivanna.Ved at sammenligne svar fra de to grupper identificeres effekten af information og refleksion pårespondenternes holdninger til købesex. I hvert fald på kort sigt.HISTORIEN OM IVANNA: Ivanna er 28 år og har, siden hun var 24 år, solgt sex i Danmark. Hun hartidligere solgt sex på gaden, men arbejder i dag på en massageklinik med en telefondame og vagt. I sithjemland har Ivanna en søn på 5 år, som hun var nødt til at forlade for at kunne forsørge ham, og somhun sender penge hjem til hver måned. Ivanna blev lovet et job som rengøringsassistent af de mænd,der arrangerede hendes tur til Danmark. Men da hun kom til København, fandt hun i stedet ud af, at hunvar blevet solgt til bagmænd, som hun skulle afdrage en stor gæld til. Ivanna kan ikke søge et almindeligtjob, da hun opholder sig illegalt i Danmark. Hun tør derfor heller ikke kontakte politiet, hvis ikke hunbliver behandlet ordentligt, fordi hun så vil blive udvist. Ivanna drømmer om, at hun en dag kan vendehjem og få et almindeligt job – og måske en uddannelse.
Nedenstående figur viser, hvordan eksperimentet er gennemført, og illustrerer, at den enesteforskel mellem eksperimentgruppens og kontrolgruppens forløb gennem spørgeskemaet er denudarbejdede case og tidspunktet for blokken af holdningsspørgsmål. På denne måde er detmuligt at isolere effekten af casen på mændenes holdninger, så eventuelle forskelle i holdningermellem kontrolgruppe og eksperimentgruppe kan tilskrives casen.Figur 5-4 Illustration af eksperimentets struktur i spørgeskemaet
Randomiseret fordeling af respondenter på kontrol- ogtestgruppe
Kontrolgruppe
Testgruppe
Holdninger til prostitution
Større antal spørgsmål til hhv. sexkunder og ikke-kunder
Case + holdninger tilprostitution
Afslutning af spørgeskema
Figur 5-5 viser den generelle holdning til køb af sex blandt såvel kontrol- som testgruppen. Derer markant forskel mellem andelen af mænd i de to grupper, der mener, det er i orden at købesex. Som tidligere nævnt er 61 pct. blandt kontrolgruppen i høj eller nogen grad enige, mensandelen blandt testgruppen er 21 procentpoint lavere, nemlig 40 pct. Figuren synliggør altsånogle entydige effekter af den modtagne information på mænds holdninger til prostitution, som
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
40
kun kan tilskrives den viden, halvdelen af mændene er blevet tilført gennem casen, samt denlejlighed de har haft til at reflektere over emnet 'prostitution' gennem spørgsmål om faktisksexkøb samt argumenter for og imod.Figur 5-5 Eksperiment – Markant mindre andel blandt testgruppen synes, det er i orden at købe sex
61%
40%
Kontrolgruppe
Testgruppe
Anmærkning: Andele blandt kontrolgruppe (n=3.710) og testgruppe (n=3.541), der har svaret ’I høj grad’ eller ’I nogen grad’ påspørgsmåletSynes du – alt i alt – det er i orden at købe sex af en prostitueret?
Hvor eksperimentet synliggør, at mænd kan påvirkes i deres holdninger til prostitution, kunneman have den forventning, at det ville være nemmere at ændre holdning hos de mænd, somaldrig har købt i forhold til de mænd, som har erfaring med købesex. Men som Figur 5-6 viser,lykkedes det i næsten lige så høj grad at påvirke sexkunder som ikke-kunder. Flere sex-kundersynes godt nok som udgangspunkt, at det er i orden at købe sex, men den relative ændringinden for gruppen af sexkunder er stor set lige så markant, som indenfor gruppen af ikke-kunder.Figur 5-6 Eksperiment – Nogenlunde lige stor effekt blandt sex-kunder og ikke-kunder85%
59%
56%
37%
Sex-kunderKontrolgruppeTestgruppe
Ikke-kunder
Anmærkning: Andele, der har svaret ’I høj grad’ eller ’I nogen grad’ på spørgsmåletSynes du – alt i alt – det er i orden at købe sex afen prostitueret?nkontrol, sex-kunder=537, ntest, sex-kunder= 546, nkontrol, ikke-kunder= 3.173, ntest, ikke-kunder= 2.995.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
41
6.
HANDLEDE KVINDERKapitel 6 har til formål at beskrive sexkundernes holdninger til handlede kvinder. Nedenfor er devæsentligste konklusioner trukket frem.KONKLUSION
Selvom flertallet af danske mænd (61 pct.) mener, at det i høj grad eller nogen grad er iorden at købe sex hos en prostitueret, er 69 pct. af de danske mænd enige eller megetenige i, at det er forkert at købe sex af handlede kvinder.Det vil sige, at syv ud af ti mænd mener, det er forkert at købe sex af handlede kvinder.Færre sexkunder, der foretrækker udenlandske prostituerede, mener, at det er forkert atkøbe sex af handlede kvinder.Færre sexkunder, der fortrækker udenlandske prostituerede, er afvisende overfor at købesex af handlede kvinder.
Som beskrevet indledningsvist er det væsentligt at nævne, at man fra surveyforskningen ved, atrespondenter typisk lægger en dæmper på deres reelle holdninger eller underdriver deresadfærdsmønstre, hvis de bliver spurgt om et emne, der er kontroversielt, ømtåleligt eller blotupopulært. Ligesom det derfor er rimeligt at antage, at en del af undersøgelsens deltagere ikkeærligt angiver et sexforbrug eller underdriver hyppigheden af forbruget, er det derfor ogsårimeligt at antage, at en del af undersøgelsens deltagere ikke ærligt angiver deres reelleholdninger til handlede kvinder. Det vil dog altid være et metodisk vilkår, hvorfor resultaterne,der præsenteres i dette afsnit, vurderes at være de bedst tilgængelige.SFI’s store kortlægning af prostitution i Danmark fra 2011 dokumenterede, at livssituationen forudenlandske kvinder, der arbejder inden for prostitution, adskiller sig markant negativt fra dedanske prostitueredes situation. Flere har hverken opholds- eller arbejdstilladelse og konstant måde forholde sig til deres illegale tilstedeværelse. Handlen med kvinder vurderes i flere tilfælde atvære organiseret af bagmænd, men med hensyn til decideret ’trafficking’ har rapporten sværtved at drage konklusioner, da denne gruppe af kvinder er ekstremt svære at identificere.Rapporten finder dog indikationer på – herunder tegn på ufrivillighed og tvang – at der erhandlede kvinder blandt de udenlandske prostituerede (SFI, 2011: s. 296).I Danmark associeres gadeprostitution for en stor andels vedkommende med handlede kvinder,og resultaterne fra SFI’s kortlægning af prostitutionsmiljøet viser, at der kan være noget omsnakken. De udenlandske prostituerede er markant til stede i det danske prostitutionsmiljø, ogde findes inden for de tre store prostitutionsarenaer; klinikker/bordeller, gadeprostitution ogbarprostitution. I rapporten fra 2011 har SFI forsøgt at lave estimater over antallet afprostituerede og herunder andelen af udlændinge. Estimaterne viser, at ca. 90 pct. af degadeprostituerede vurderes at være fra udlandet, lige som stort set alle prostituerede, derarbejder med barprostitutionen anslås at være udlændinge. På klinikker og bordeller vurderesdet, at cirka halvdelen af de prostituerede indenfor den arena anslås at være udenlandske.Blandt mændene i denne undersøgelse er holdningen til handlede kvinder ret entydig.Hovedparten af sexkunder finder det forkert at købe sex af handlede kvinder. Figuren nedenforrummer dog en interessant nuancering af den tendens. Figuren illustrerer forskellen i holdningertil temaet mellem de mænd, som angiver, at de foretrækker udenlandske prostituerede, og demænd som foretrækker danske kvinder. Resultaterne viser en signifikant forskel mellem de togrupper af sexkunder, hvor 76 pct. af mændene med præferencer for danske prostitueredesynes, det er forkert at købe sex af handlede kvinder, så er det kun 65 pct. af de mænd, somforetrækker udenlandske kvinder, der er af samme holdning.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
42
Forskellen mellem de to grupper af sexkunder gør sig også gældende på spørgsmålet om,hvorvidt man ville afholde sig fra at købe sex fra en menneskehandlet prostitueret – dog ikke isamme udtalte grad.Figur 6-1 Holdninger til handlede kvinder, alt efter foretrukken oprindelse af den prostituerede
65%Det er forkert at købe sex af handlede kvinder76%
Ville afholde sig fra at købe sex fra en menneskehandletprostitueret
80%87%
Foretrækker udenlandske prostituerede
Foretrækker danske prostituerede
Anmærkning: Andele sexkunder (n=1.083), der ’I høj grad’ eller ’I nogen grad’ ville afholde sig fra at købe sex, hvis den prostitueredevar menneskehandlet samt andele sexkunder i kontrolgruppen (n=537), der i høj grad eller i nogen grad er enige i, at det er forkert atkøbe sex af handlede kvinder.
Ser man på de samme to grupper af sexkunder – hhv. de som foretrækker udenlandske kvinder,og de som foretrækker danske – så er der også tydelig forskel på, hvordan de reagererfølelsesmæssigt på sexkøb. Blandt mænd, som foretrækker danske kvinder, er der ca. 20 pct.,som efterfølgende fortryder sexhandlen, mens den samme følelse kun gør sig gældende for ca.10 pct. af de mænd, som foretrækker udenlandske prostituerede.
Figur 6-2 illustrerer ovenstående pointe og viser også, at det samme mønster gør sig gældende iforhold til følelsen af skamfuldhed efter en sexhandel. Tallene viser altså, at der umiddelbart ermindre fortrydelse og mindre emotionel påvirkning hos de mænd, der foretrækker udenlandskekvinder.Figur 6-2 Typiske følelser i forbindelse med sexkøb, alt efter foretrukken oprindelse af den prostituerede
11%Jeg fortryder det22%
11%Jeg skammer mig20%
Foretrækker udenlandske prostituerede
Foretrækker danske prostituerede
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
43
Anmærkning: Andele sexkunder (n=1.083), der i høj grad eller i nogen grad skammer sig eller fortryder lige efter et sexkøb.
6.1
Generel afstandstagen til købesex med handlede kvinderSom illustreret ovenfor, er den gennemgående tendens, at de fleste mænd mener, at det erforkert at købe sex af handlede kvinder. Dette underbygges af de kvalitative interview, hvormange mænd er meget eksplicitte omkring at tage afstand fra dette aspekt af prostitution.Mændene angiver, at de – af både moralske og fysiske grunde – ikke tror, at de ville kunnegennemføre et køb og modydelse, hvis de var bekendte med, at den prostituerede skulle værehandlet. Det opfattes moralsk forkert at udnytte kvinder, somåbenlystikke selv har valgt det. Iforhold til det fysiske aspekt, så foretrækker de fleste mænd – om ikke andet så i hvert enillusion om – at kvinden indgår i handlen af egen fri vilje. Der er også en udbredt opfattelseblandt mændene om, at man ville handle og fx gå til politiet, hvis man blev bekendt medsådanne forhold."Detville betyde noget for mig, hvis hun var handlet - det ville jeg have detdårligt med. Jeg ville have dårlig samvittighed, fordi hun ikke havde noget valg.[…] Jeg vil helst, at det skal være et valg, de har taget selv, og at de kan lidederes profession"(interview med sexkunde).Samtidig med denne stærke holdning til, at man ikke vil købe sig til sex hos handlede kvinder, erder også en række mænd fra de kvalitative interview, som i forlængelse af et sexkøb har gjortsig tanker om, hvorvidt den pågældende kvinde kunne være handlet. Det kunne være enmistanke afledt af, at kvinden åbenlyst har afleveret pengene videre efterfølgende, at kvindenhar været for ivrig, ikke har været nærværende eller lignende.Det er interessant, at flere mænd på den ene side har den stærke aversion mod at indgå i etsexkøb med handlede kvinder og regner med, at de let kan gennemskue kvindens motiver, for såefterfølgende at opleve usikkerhed omkring, hvorvidt kvinden var offer for menneskehandel.Flere mænd påpeger, at mange af de mest tydelige indikationer af, at en kvinde er handlet, førstvil komme til syne efter købet.Der opleves at være stor forskel på, i hvilket omfang frygten for at købe sex af en handlet kvindefylder noget hos de interviewede mænd, men for langt de fleste, er det refleksioner, man i hvertfald på et eller andet tidspunkt har gjort sig.
"Selvfølgeligtænker man på det. Det kan man ikke undgå, hvis man bare holderlidt øje med det, som skrives i medierne. Man er da bange for, at der er nogen,som er fanget i det på den grimmeste måde - nogen som ikke har andre udveje"(interview med sexkunde)Selv om de fleste mænd har tænkt tanken i forbindelse med et sexkøb, er det ikke alle, som hartillid til, at de ville kunne gennemskue det i situationen, hvis de var sammen med en handletkvinde. For nogen mænd er det en udtalt frygt, og for andre mænd fylder usikkerheden ikke såmeget."Jeg skal ikke kunne sige, hvordan jeg ville have det i øjeblikket [ved mistankeom, at den prostituerede var handlet]. Men jeg ville nok ikke tænke over det midti en fest. Måske ville jeg nok bagefter tænke lidt over det"(interview medsexkunde).For flere mænd er overvejelserne vedrørende handlede kvinder først blevet en bekymring i løbetaf de senere år, hvilket flere tror, hænger sammen med, at medierne og omgivelserne i øvrigthar sat øget fokus på den prostitueredes vilkår – særligt med hensyn til trafficking.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
44
De fleste mænd kan slet ikke forestille sig, at de – uden at vide det – har købt sex af en handletkvinde, da de fleste angiver, at de kender faresignalerne. De kendetegn, som mændeneforventer, at handlede kvinder vil have, er dels i kropssproget, hvis den prostituerede fremstårbange, forskræmt, presset eller afvisende for nærvær. Men det er også i forhold til hudfarve ogprostitutionsarena, hvor de fleste mænd forventer, at risikoen er størst ved gadeprostitution.”Man kan nok ikke vurdere det, men man er forpligtet til at prøve at vurdere det. Der er ikkedanske kvinder, som er handlede, derfor skal man holde fingrene fra udenlandske. Det er atspille russisk roulette med lovgivningen at gå til de udenlandske kvinder"(interview medsexkunde)."Man kan ikke være sikker – kun fornemme det – når de står på et gadehjørne eller er i etescortbureau. Der er større risiko for, at dem på gadehjørnet er handlede"(interview medsexkunde).Generelt er de interviewede mænd meget refleksive omkring prostitution i det hele taget og ogsåi forhold til spørgsmål relateret til køb af sex af handlede kvinder. Dog kredser refleksionerneoftere om deres egne risici ved køb af sex af handlede kvinder, bl.a. at de udfører en kriminelhandling, eller at de får en dårlig oplevelse med sexkøbet.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
45
7.
SANDSYNLIGHED FOR FREMTIDIGT SEXKØBDette kapitel handler om, hvad der påvirker sandsynligheden for, at sexkunder køber mere sex,og for at mænd uden erfaring med købesex bliver sexkunder. Dermed kaster kapitlet lys over,hvem de potentielle prostitutionskunder er. Såvel blandt sexkunder som ikke-kunder.
KONSKLUSION
Mænd, der har erfaring med købesex, har større sandsynlighed for at købe sex igen endmænd uden erfaring har for at købe sex for første gang. En mulig forklaring er, at det atkøbe sex første gang er en barriere, der skal overskrides, personlig og i forhold til socialenormer. Men har man først købt sex én gang, er det nemmere at gøre det igen.Storforbrugere har større sandsynlighed for at købe sex igen. Med andre ord stigersandsynligheden for yderligere køb af sex, desto flere erfaringer med sexkøb en kundehar.Omvendt er købesex for nogle mænd stadig blot noget, der skal prøves en enkelt ganguden større sandsynlighed for yderligere sexkøb.Biologske bevæggrunde synes at være de vigtigste drivkræfter for sexkunders fortsatteforbrug af seksuelle ydelser, om end såvel psykologiske som sociologiske også harbetydning.For ikke-kunder synes bl.a. manglende opfyldt seksuelt behov at kunne øgesandsynligheden for at blive sexkunder.
Som det fremgår af 7-1, er det meget sandsynligt eller sandsynligt, at 5 pct. af den mandligebefolkning køber sex i fremtiden. Andelen er lavere end andelen af mænd med erfaring somsexkøbere (15,5 pct.), hvilket stemmer godt overens med, at en væsentlig del af sexkunderneudelukkende køber sex én gang.Blandt sexkunderne angiver hver fjerde – 25 pct. – at det er meget sandsynligt eller sandsynligt,at de køber sex i fremtiden. Blandt ikke-kunder er denne andel væsentligt lavere, nemlig 2 pct.Det skaber et billede af, at er man først blevet sexkøber, så stiger sandsynligheden for, at mankøber sex igen. Et billede, der bekræftes af de kvalitative interview, hvor flere interviewpersonerhar fortalt om, at ’første gang’ var en overvindelse, en barriere der skulle overskrides efterlængere tids overvejelse, men at det herefter har været meget nemmere og virket meget merenaturligt at besøge en prostitueret, når behovet har vokset sig tilpas stort.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
46
Figur 7-1 Alle – Sandsynlighed for sexkøb i fremtiden
25%
5%2%
Sexkunder
Ikke-kunder
Total
Anmærkninger: n=7.251. Andele, der har svaret ’Meget sandsynligt’ eller ’Sandsynligt’ på spørgsmåletHvor sandsynligt er det, at dukøber sex i fremtiden?
7.1
Sexkunder – Desto flere sexkøb, desto større sandsynlighed for yderligere sexkøbFigur 7-2 viser, at der er en entydig sammenhæng mellem mandens erfaring med sexkøb ogsandsynligheden for, at manden fremadrettet vil benytte sig af muligheden for at købe sex.Blandt de mænd, som kun har ét enkelt sexkøb bag sig, vurderer 6 pct., at det er megetsandsynligt eller sandsynligt, at de fremadrettet vil købe sex igen. Hos de mænd, som har købtsex mere end 12 gange, er sandsynligheden for, at de vil købe igen mere end 50 pct. Hermedindikeres en form for inerti i sexkøbene for nogle kunder. Desto flere gange de besøgerprostituerede, desto større bliver sandsynligheden for, de køber mere sex.Udlægningen falder i tråd med enkelte interviewpersoners beretninger om, hvordan de er startetmed at besøge prostituerede, måske nogle få gange om året til, at de er blevet regelmæssigesexkøbere.Figur 7-2 Sexkunder – Positiv sammenhæng mellem antal sexkøb og sandsynligheden for mere sexkøb52%
33%
17%
6%
1 gang
2-5 gange
6-12 gange
13 eller flere gange
Anmærkning: n=1.083. Andele, der har svaret ’Meget sandsynligt’ eller ’Sandsynligt’ på spørgsmåletHvor sandsynligt er det, at dukøber sex i fremtiden?Svarene er fordelt på antal sexkøb i alt.
I forlængelse af ovenstående figur, er det ligeledes værd at bemærke, at der er en entydigsammenhæng mellem alderen for første erfaring med køb af sex og omfanget af erfaringer med
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
47
sexkøb. Blandt de mænd, hvor første sexkøb er foretaget i teenageårene, har omkring hvertredje (29 pct.) købt sex 13 gange eller flere, hvorimod 17 pct. af de mænd, der debuterer medsexkøb i en alder af 28 år eller ældre, har købt sex mere end 12 gange. Figuren nedenforillustrerer sammenhængen mellem tidlig debut med sexkøb og omfanget af senere sexkøb.Resultaterne viser altså ikke alene, at omfanget af erfaringer med sexkøb har en væsentligbetydning for den fremtidige sandsynlighed for at købe sex, de viser også, at der er en positivsammenhæng mellem, hvor tidligt de første erfaringer med sexkøb er gjort og omfanget af deerfaringer, mændene senere gør sig.Figur 7-3 Sexkunder – Positiv sammenhæng mellem tidlig debut og mange sexkøb
29%
19%17%
20 år eller yngre
21-27 år
28 år eller ældre
Anmærkning: n=1.083. Andel indenfor hver aldersgruppe, der har købt sex 13 eller flere gange.
7.2
Sexkunder – Det øger sandsynlighed for at købe mere sexDer er som nævnt en tendens til, at mens nogle mænd blot skal prøve købesex en enkelt ellernogle få gange, så er der andre mænd, som fortsætter med at købe sex. Men hvad har betydningfor, om en mand, der har prøvet købesex, fortsætter med yderligere besøg hos prostituerede?For at undersøge dette, er der lavet en statistisk model, der indeholder de forskellige biologiske,psykologiske og sociologiske bevæggrunde for sexkøb.Nedenstående figur viser, hvilke bevæggrunde der statistisk har betydning for sexkundernessandsynlighed for at købe yderlige seksuelle ydelser. Her fremgår det således, at prostitueredesseksuelle tiltrækning af sexkunderne, købesex’ uforpligtende natur og kundernes afhængighed afkøbesex er de bevæggrunde der har væsentligst betydning. Således er de mest betydningsfuldebevæggrunde for eksisterende kunders fortsatte sexkøb af biologisk art, om end modellen ogsåindeholder psykiske og sociologiske bevæggrunde. Dermed indikeres alle tre dimensioner at spilleen rolle for fremtidigt sexkøb.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
48
Figur 7-4 Sexkunder – Betydningen af forskellige bevæggrundeforyderligere sexkøb
Jeg tænder på at have sex med prostitueredeKøbesex er uforpligtende sex for migJeg er afhængig af købesexJeg oplever gensidig nydelse med den prostitueredeNår jeg har købt sex, har det været spontant. Dvs. jeghar ikke planlagt det.Når jeg køber sex, får jeg specielle seksuelle ønskeropfyldt, som jeg ikke ellers kan få opfyldtJeg bliver ikke seksuelt tilfredsstillet af en partnerDet er billigt at købe sex hos en prostitueretJeg får selskab, intimitet og nærvær, når jeg har sex medprostituerede-,150-,100-,050,000,050,100,150,200,250,300
Anmærkning: n=1.083. Lineær regressionsmodel (OLS) med signifikant F-test på p<0,05-niveau og R2justeret=0.42, som honorererkonventionelle robusthedstests. Kun signifikante og substantielt interessante β-koefficienter for bevæggrunde rapporteres i figuren.Dermed indeholder modellen flere bevæggrunde samt alle undersøgelsens socioøkonomiske baggrundsvariable som uddannelse,husstandsindkomst og alder.
7.3
Sexkunder – Det mindsker sandsynlighed for at købe mere sexSer man omvendt på, hvilke faktorer der mindsker sandsynligheden for at købe sex, så er der tofaktorer, der har statistisk betydning. Den ene er omgangskredsens syn på købesex. Den andener oplevelsen af sundhedsmæssige risici forbundet med sexkøbet.Figur 7-5 Sexkunder – Betydningen af forskellige bevæggrundeimodyderligere sexkøb
Hvis venner, kolleger eller familie ikke synes, det er iorden
Hvis jeg fik mistanke om, at den prostituerede varsmittet med HIV eller kønssygdomme (fx kønsvorter,herpes eller gonoré)?-,250-,200-,150-,100-,050,000
Anmærkning: n=1.083. Lineær regressionsmodel (OLS) med signifikant F-test på p<0,05-niveau og R2justeret=0,16, som honorererkonventionelle robusthedstests. Kun signifikante og substantielt interessante β-koefficienter for bevæggrunde rapporteres i figuren.Dermed indeholder modellen flere bevæggrunde samt alle undersøgelsens socioøkonomiske baggrundsvariable som uddannelse,husstandsindkomst og alder.
Når sexkunders forskellige bevæggrunde mod køb af sex analyseressamtidigi en statistiskmodel, har viden om, at den prostituerede er handlet, altså ikke signifikant betydning foryderligere sexkøb. Det samme fremgår af de kvalitative interview, hvor sexkunderne giver udtrykfor at tage afstand fra sex med handlede kvinder, men ikke at handlede kvinder får dem til atstoppe med at købe sex i det hele taget.
7.4
Ikke-kunder – Det øger sandsynlighed for at købe sexBlandt mænd uden erfaring med købesex viser resultaterne, at der er en række bevæggrunde,der kan øge sandsynligheden for, at de bliver sexkunder. Prisen på købesex er tilsyneladende etforhold, som betyder noget, men også angsten for at købe sex af en prostitueret, der er offer formenneskehandel har en betydning. Derudover kan manglende seksuel behovsindfrielse have øgesandsynligheden for, at en ikke-kunde køber sex for første gang.
KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN
49
Figur 7-6 Ikke-kunder – Betydningen af forskellige bevæggrundeforkøbesex
Hvis jeg havde flere penge, jeg kunne bruge til at købesex forHvis jeg en dag ikke kunne få opfyldt mine sexbehov hosandre end prostitueredeHvis jeg kunne købe sex af en prostitueret, som jeg varsikker på ikke var menneskehandletHvis jeg var sikker på, at den prostituerede ikke varafhængig af stofferHvis jeg var sikker på ikke at blive opdaget af familie,vennerHvis familie, venner eller kolleger syntes, det var i ordenat købe secHvis jeg var sikker på, at den prostituerede ikke var nødttil at sælge sex-0,06-0,04-0,0200,020,040,060,080,10,120,140,16
Anmærkning: n=1.686. Ikke-kunder, der har givet andre svar end ’Meget usandsynligt’ på spørgsmåletHvor sandsynligt er det, at dukøber sex i fremtiden?Lineær regressionsmodel (OLS) med signifikant F-test på p<0,05-niveau og R2justeret=0.16, som honorererkonventionelle robusthedstests. Kun signifikante og substantielt interessante β-koefficienter for bevæggrunde rapporteres i figuren.Dermed indeholder modellen flere bevæggrunde samt alle undersøgelsens socioøkonomiske baggrundsvariable som uddannelse,husstandsindkomst og alder.
7.5
Ikke-kunder – Det mindsker sandsynlighed for at købe sexMuligheden for at få indfriet sit behov på anden vis end gennem køb af sex er med til at mindskesandsynligheden for mænd uden erfaring med købesex. Derudover har det grundlæggende ennegativ betydning for sandsynligheden for at købe sex, hvis man ikke tænder på købesex.Figur 7-7 Ikke-kunder – Betydningen af forskellige bevæggrundeimodkøbesex
Jeg tænder ikke på at have sex med prostitueredeJeg behøver ikke at købe sex - jeg får sex på andremåderSex med prostituerede ville give mig lavere selvværdSex med prostituerede er ikke rigtigt selskab, intimitet ognærværMine venner, kolleger eller familie synes ikke det er iorden at købe sexJeg har ikke haft lejlighed til at købe sex af enprostitueretSex er ikke en vare som alle andre varer, man kan købefor pengeJeg har nemt ved at indgå seksuelle forhold til andre-,200-,150-,100-,050,000,050,100
Anmærkning: n=6.168. Lineær regressionsmodel (OLS) med signifikant F-test på p<0,05-niveau og R2justeret=0,26, som honorererkonventionelle robusthedstests. Kun signifikante og substantielt interessante β-koefficienter for bevæggrunde rapporteres i figuren.Dermed indeholder modellen flere bevæggrunde samt alle undersøgelsens socioøkonomiske baggrundsvariable som uddannelse,husstandsindkomst og alder.
BILAG
1
BILAG 1DETALJERET METODEBESKRIVELSE
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
2
OVERORDNET METODISK DESIGN – KOMBINATION AF METODERDette bilag indeholder en detaljeret beskrivelse af kortlægningens metodiske design.Kortlægningen indeholder en række forskellige elementer, hvoraf nogle primært belyseskvantitativt – fx estimering og socioøkonomiske beskrivelser – mens de fleste andre behandlessåvel kvantitativt som kvalitativt, fx analyserne af årsagsforklaringer. På baggrund heraf bestårdet metodiske design af følgende elementer:For det førsteen foranalyse og etablering afgrundlaget for kortlægningens design via litteraturreview og eksplorative interview med ekspert-panel.For andeten kvantitativ survey med godt 7.200 repræsentative besvarelser fra danskemænd.For det tredjekvalitative interview med mere end 25 sexkunder.For det fjerdeenanalyse, der kombinerer de kvantitative og kvalitative data.Det metodiske design er udviklet af Rambøll, men gennem kortlægningen har ekspertpaneletsamt en tilknyttet følgegruppe løbende været inddraget for at bidrage til og kvalificere designet.Designets forskellige elementer fremgår af nedenstående figur og beskrives udførligt hver for sigefterfølgende i bilaget.Bilagsfigur 1 Oversigt over det metodiske design
Foranalyse• Deskstudy• Eksplorative interviewmed ekspertpanel
Kvantitativ survey• Design af spørgeskema• Pilottest viatelefoninterview• Dataindsamling af mereend 7.200 besvarelser• Vægtning og forberedelseaf data
Kvalitativedybdeinterview• Udvælgelse ogrekruttering afinterviewpersoner påbaggrund af survey• Gennemførelse af mereend 25 dybdeinterviews
Kombineretanalysedesign• Statistiske, kvalitative ogtværgående analyser
Løbende inddragelse af ekspertpanel og følgegruppe til bidrag og kvalificering af design
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
3
FORANALYSE OG ETABLERINGLitteraturreviewMed henblik på at skabe et solidt fundament for surveyens spørgeskema, spørgeguiden til dekvalitative interviews samt i øvrigt skabe en tilstrækkelig indsigt i feltet er der først gennemførtet litteraturreview af nogle af de væsentlige danske og internationale publikationer inden forområdet. Af tabellen nedenfor fremgår de titler, der har haft størst betydning for kortlægningen.Bilagstabel 1 Anvendt litteraturCauduro, A. (2009)Review of the Research Studies on the Demand for Prostitution in the European Union and BeyondIDi Nicola et al.Prostitution and Human Trafficking – Focus on the ClientsDrenth J. & Slob A. (2004) "Netherlands and the Autonomous Dutch Antilles," i Eds. Francoeur & NoonanContinuumComplete International Encyclopedia of SexualityHughes, D. et al. (2004)Best Practices to Address the Demand Side of Sex TraffickingJärvinen, M. (1991)Skal prostitution forebygges?Lyngbye (2000)Mænd, der betaler kvinderLautrup, C. (2005)Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse. En sociologisk undersøgelse omprostitutionskunderMonto, M. (2000)Focusing on the Clients of Street Prostitutes: A Creative Approach to Reducing Violence AgainstWomenMånsson S. (2004) "Men’s Practices in Prostitution and Their Implications for Social Work," i Sven-Axel Månsson andClotilde Proveyer Cervantes (red.)Social Work in Cuba and Sweden: Achievements and ProspectsRegeringen (2011)Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014SFI (2011)Prostitution i Danmark. En kortlægning.Shively, M, et al. (2012)A National Overview of Prostitution and Sex Trafficking DEMAND Reduction EffortsServicestyrelsen (2007)Unges holdninger til prostitutionHertil kommer diverse artikler og kronikker
Rekruttering af ekspertpanel og eksplorative interview med medlemmernePå baggrund af litteraturreview og input fra følgegruppen er der rekrutteret et ekspertpanelbestående af fire eksperter, der beskæftiger sig professionelt med problemstillinger forbundetmed prostitution, såvel forskningsmæssigt som praktisk. De fire eksperter – der fremgår afnedenstående tabel – har indledende deltaget i eksplorative interview, der har været med til atkvalificere spørgeskema og spørgeguide, som de også efterfølgende har kommenteret. Endviderehar ekspertpanelet kommenteret et udkast til rapporten samt deltaget i en workshop iforlængelse af rapporten om resultaterne og deres fremadrettede anvendelse på området.Bilagstabel 2 Ekspertpanel
Astrid Højgaard,ledende overlæge med speciale i klinisk sexologi, gynækologi m.m., Aalborg Sygehusog lektor, Aalborg UniversitetGert Hald,aut. Psykolog, ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Enhed for medicinsk psykologi,Københavns UniversitetMarianne Gutte,sexolog, bl.a. med speciale i afhængighed af sexkøb, socialfaglig medarbejder,Kompetencecenter Prostitution, SocialstyrelsenMarco Vega,Kompetenscenter Malmö
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
4
KVANTITATIV SURVEYUdvikling af SpørgeskemaUdover at tage udgangspunkt i udbudsmaterialet og gennem dialog med ministeriet erspørgeskemaet udviklet med afsæt i litteraturreview samt input fra ekspertpanel og følgegruppe,der endvidere har kommenteret udkast af spørgeskemaet.Det indeholder omkring 30 spørgsmål, der handler om kortlægningens forskellige temaer –sexkøb og karakteristik heraf, fremtidigt sexkøb, bevæggrunde for og imod sexkøb, behov forrådgivning samt holdninger til prostitution. Derudover måles deltagernes socioøkonomiskekarakteristika og personlige forhold. Det maksimale antal af spørgsmål er fastlagt med henblikpå, at lægge et loft over den samlede besvarelsestid for respondenten, da lange spørgeskemaersom oftest leder til et væsentligt frafald under besvarelsen. Endvidere aftager kvaliteten afrespondenternes svar løbende gennem et spørgeskema, desto længere det er.Der er primært anvendt spørgsmål med lukkede svarkategorier – og i mange tilfælde gradueredesvarskalaer. Som det fremgår nedenfor, skyldes dette et ønske om at skabe nogle indikatorer pået så højt måleniveau, at de kan anvendes i forskellige kvantitative analyser, herunder statistiskemodeller.En forsimplet oversigt af spørgeskemaets struktur og rutestyring fremgår af Bilagsfigur 2, mensde samlede spørgsmål samt deres svarfordelinger fremgår af Bilag 2 som frekvensfordelinger.Når respondenter besvarer en survey, påvirkes deres svar afkonteksteffekter,hvilket er dekonkrete spørgsmålsformuleringer og introtekster, som respondenterne eksponeres for i deresrute gennem spørgeskemaer. For at sikre de mest hensigtsmæssige konteksteffekter inærværende survey, er strukturen designet, så respondenterne indledningsvis har svaret på despørgsmål, der kræver ’rene’ eller upåvirkede svar fra. Efterfølgende har respondenternebesvaret spørgsmål, hvor der enten er antaget, at respondentens svar ikke har været påvirket afforudgående spørgsmål, eller hvor der er taget højde for, at der har været konteksteffekter.Som en del af Bilagsfigur 2 er der fire forskellige ruter af spørgsmål gennem skemaet, delsafhængig af om den enkelte respondent er udvalgt til at være i kontrol- eller testgruppen for etsåkaldt survey-eksperiment – som beskrives i det følgende – og dels afhængig af, omrespondenten har angivet at have erfaring med sexkøb eller ej.Survey-eksperimentetSurvey-eksperimentet består i, at kontrolgruppen i starten af spørgeskemaet er blevet spurgt omderes overordnede syn på prostitution samt deres holdninger til købesex på en række merekonkrete områder, mens testgruppen først har fået spørgsmålene afslutningsvist i spørgeskemaet– efter de er præsenteret for følgende case:”Ivanna er 28 år og har, siden hun var 24 år, solgt sex i Danmark. Hun har tidligere solgt sex på gaden,men arbejder i dag på en massageklinik med en telefondame og vagt. I sit hjemland har Ivanna en søn på5 år, som hun var nødt til at forlade for at kunne forsørge, og som hun sender penge hjem til hvermåned. Ivanna blev lovet et job som rengøringsassistent af de mænd, der arrangerede hendes tur tilDanmark. Men da hun kom til København, fandt hun i stedet ud af, at hun var blevet solgt til bagmænd,som hun skulle afdrage en stor gæld til. Ivanna kan ikke søge et almindeligt job, da hun opholder sigillegalt i Danmark. Hun tør derfor heller ikke kontakte politiet, hvis ikke hun bliver behandlet ordentligt,fordi hun så vil blive udvist. Ivanna drømmer om, at hun en dag kan vende hjem og få et almindeligt job– og måske en uddannelse.”
Ved at sammenligne svarene på holdningsspørgsmålene i analysen har det været muligt at måleden samlede effekt af to ting: For det første betydningen af at respondenterne har haft lejlighedtil at reflektere over emnet prostitution ved at besvare en række spørgsmål, dvs. kontekst-effekter. For det andet betydningen af den manipulation eller framing af respondenternes svar,der skabes ved at eksponere respondenterne for casen.Resultaterne fra surveyeksperimentet fortæller derved noget om, hvorvidt mænds holdninger tilprostitution kan ændres – i hvert fald på kort sigt – hvis de får lejlighed til at reflektere overemnet og på samme tid får stimuli.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
5
Bilagsfigur 2 Forsimplet Oversigt over spørgeskemaets struktur og rutestyringen af stikprøven
Screening (n=7.251)
Tilfældig fordeling
Kontrolgruppe (n=3.710)
Testgruppe (n=3.541)
Holdninger til prostitution
Sexkøb (ntotal=7.251, nsexkunder=1.083, nikke-kunder=6.168)
Sexkunder i kontrol-gruppe (n=537)Karakteristik af sexkøb
Ikke-kunder i kontrol-gruppe (n=3.173)
Sexkunder i test-gruppe (n=546)Karakteristik af sexkøb
Ikke-kunder i test-gruppe (n=2.995)
Fremtidigt sexkøbBevæggrunde forsexkøbBevæggrunde forfravalg af sexkøbBevæggrunde forsexkøb
Bevæggrunde forfravalg af sexkøb
Framing via case
Holdninger til prostitution
Baggrundsspørgsmål om socioøkonomi og personlige forholdRekruttering tilkvalitative interview
Rekruttering tilkvalitative interview
Debriefing
Kvaliteten af spørgeskemaet er testet gennem en række pilotinterview med sexkunder,rekrutteret gennem den ene af medlemmerne fra ekspertpanelet. Interviewene har indeholdt allespørgsmål fra spørgeskemaet. Under pilotinterviewene er spørgsmålsformuleringer, spørgeske-maets struktur og undersøgelsens relevans blevet diskuteret. Pilotinterviewene har derved givetanledning til at lave en række præciseringer i spørgsmålsformuleringer eller introtekster, derantageligvis har bidraget til at øge validiteten af besvarelserne samt begrænset frafaldet afrespondenter undervejs i spørgeskemaet.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
6
Dimensionering af stikprøvestørrelseAntallet af respondenter er dimensioneret til at skabe et solidt datagrundlag for kortlægningenskvantitative analyser. Mere konkret sigter dimensioneringen på, at datagrundlaget gør det muligtat identificere statistisk sikre resultater for de fleste spørgsmål og forskelle på svarfordelingermellem forskellige undergrupper. Endvidere sigter dimensioneringen på, at der er tilstrækkeligtmange respondenter til at lave robuste statistiske modeller. For at honorere disse krav, er deropstillet en målsætning om minimum 1.000 gennemførte interview med sexkunder.På grundlag af litteraturreview og navnlig Lautrups undersøgelse fra 2005 – der såvel som dennebygger på panelsurvey – har antagelsen været, at 14 pct. af de danske mænd har erfaring medsexkøb. På grundlag af antagelsen om denne andel og ønsket om 1.000 svar fra sexkunder, hardataindsamlingen skullet resultere i ca. 7.150 svar ((1.000 svar/14 pct.) x 100 pct.). Som detfremgår af afsnittet om datafangsten, blev der indsamlet lidt flere svar, nemlig 7.251. Såledesviste antagelsen om andelen af sexkunder at være rigtig og valideres således af den nye survey.
Dataindsamling på internetpanel og udtrækning af stikprøveDataindsamlingen er gennemført som webbaseret survey på et repræsentativt internetpanel.Nærmere betegnet er data indsamlet af analyseinstituttet Userneeds via udsendelse af spørge-skemaet på deres Danmarkspanel24i perioden 19. december 2012 til den 21. januar 2013. Afformidlingsmæssige årsager dateres dataindsamlingen til 2013 i rapporten, ligesom data antagesat være fra 1. januar 2013 i beregninger, hvor andele ekstrapoleres op til faktiske antal i denmandlige befolkning under anvendelse af populationstræk fra Danmarks Statistik.Motivationen for at indsamle data via et panel frem for eksempelvis en telefonisk dataindsamlingbestårfor det førstei et ønske om at give respondenterne mulighed for at fortælle om megetpersonlige forhold på en diskret måde på valgfrie tidspunkter og uden at skulle gøre det direktetil en anden person. Det ville ellers være tilfældet, hvis data eksempelvis skulle indsamles viatelefoninterview. Endvidere ville telefoninterview – ligesom spørgeskemaer udsendt til husstands-adresser – ikke kunne garantere diskretion i besvarelsessituationen. Hvis en respondent skalbesvare spørgeskemaet pr. telefon, er der risiko for, at samtalen overhøres af resten af familien,og hvis en respondent modtager spørgeskemaet postalt, er der risiko for, at husstandensopdager det.For det andeter valget af panelundersøgelse begrundet i et ønske om sammenlignelighed medLautrups undersøgelse, der i lighed er gennemført på et panel.For det tredjehar ønsket om omkostningseffektiv dataindsamling vægtet.Panelundersøgelser som denne har dog ikke udelukkende fordele i forhold til repræsentativeundersøgelser. I forhold til telefoniske, postale og kombinerede dataindsamlinger er helt unge,ældre samt lavt uddannede typisk underrepræsenterede i webpaneler. De socioøkonomiskefordelinger på de indsamlede data har dog været relativt pæne, hvorfor det har været muligt atkorrigere, så data kan betragtes som repræsentative (se mere herom nedenfor).Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af tilfældigt udvalgte 18-65 årigedanske mænd på Userneeds' anbefaling. Det kunne have været valgt ikke at have nogen øvrealdersbegrænsning, men da der stort set ikke er nogen medlemmer over 65 år i de danskewebpaneler, kunne deres – få – svar potentielt skævvride data relativt meget og herved skaderepræsentativiteten væsentligt.I dataindsamlingen er der tilstræbt en høj grad af deltagelse gennem en rykkerprocedure ogmonitorering af dataindsamlingens fremdrift. De personer, der er blevet inviteret til at deltage iundersøgelsen, men som ikke har besvaret den inden for en bestemt periode, har modtaget enpåmindelse om vigtigheden af deres deltagen i undersøgelsen. Grundet emnets sensitivekarakter, understreges det derfor både i invitationsmailen og i spørgeskemaet, at man veddeltagelse i undersøgelsen er fuldkommen anonym. Dette for at tilstræbe højere deltagelse. Derer desuden blevet udloddet en iPad til deltagerne i håbet om at skabe et større incitament til atdeltage – ikke mindst blandt de unge. Under dataindsamlingen er der observeret en under-24
Userneeds Danmarkspanel har eksisteret siden 2003 og indeholder 136.000 panelister
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
7
repræsentation af unge mellem 18 og 34 år, hvorfor denne gruppe har fået en ekstrapåmindelsesmail.
DatafangstUserneeds har oplyst, at 10.175 respondenter har påbegyndt spørgeskemaet. Heraf honorerede350 respondenter ikke screeningskriterierne til målgruppen og blev derfor frascreenet, hvilket fxskyldes, at de i spørgeskemaets første spørgsmål har angivet enten at være kvinder eller bo iudlandet. 1.381 af deltagerne blev frascreenet grundet fyldte kvoter. 1.193 gennemførte ikkebesvarelsen, hvilket betyder, at der var et frafald på 11,7 pct. Tilbage er de 7.251 respondenter,der har besvaret spørgeskemaet i sin helhed, og som derfor udgør undersøgelsens samlededatagrundlag. Ud af de 7.251 er der 1.083 af respondenterne, der har angivet at have købt sexog dermed lever gruppen op til den forventede andel af sexkunder. Forskellige fuldførelsesraterer udregnet for undersøgelsen, hvilket giver et fornuftigt resultat på hhv. 71 pct. (kungennemførte) og 88 pct. (alle der går i gang og afslutter, inklusiv kvotefuld og screenout).Det store datagrundlag giver basis for, at man med relativt stor statistisk sikkerhed kanidentificere forskelle mellem andele på de enkelte spørgsmåls svarfordelinger samt forskellemellem sexkunder og ikke-sexkunder. Eksempelvis er den statistiske usikkerhed omkring enandel på 50 pct. � 1,2 procentpoint og usikkerheden omkring en andel på 15,5 – svarende til denvægtede andel af sexkunder – er � 0,8. Det var netop hensigten med dimensioneringen.Af Bilagsfigur 2 fremgår en oversigt over sammensætningen af datagrundlaget.
Repræsentativitet og vægtning af dataUserneeds har gennemført en frafaldsanalyse, der viser, at der ikke er nogen systematik i, hvilkepersoner der fravælger eller stopper en besvarelse. Men fordi unge og lavtuddannede erunderrepræsenterede i de indsamlede data25, er der korrigeret for disse skævheder gennem envægtning af data26, så repræsentativiteten i data ikke kompromitteres.Mere konkret har Userneeds beregnet en vægt til data efter en metode, kaldetmarginalvægtning, der foregår som en iterativ proces, hvor data vægtes på en variabel indtilstikprøven og populationen er identiske. Processen gentages, indtil der er konvergens mellemstikprøven og populationen på alle de ønskede variable, og indtil der er fundet en vægt til allevariable.Webpaneler kritiseres, foruden underrepræsentationen af lavtuddannede, for, at de ikkeindeholder rigtige arbejdere. Derfor har Userneeds leveret stamoplysninger påfagforeningsmedlemsskab for en væsentlig del af deltagerne i surveyen. Medlemskab affagforening er herefter grupperet efter Danmarks Statistiks hovedgruppering i LO-, FTF- og AC-medlemsskaber og sammenlignet med populationsfordelingen. Konklusionen er, at LO-medlemsskaber forventeligt er underrepræsenteret, men at de trods alt er pænt repræsenteretmed 34 pct. af stikprøven. Endvidere er bekymringen om manglede deltagelse af rigtigearbejdere analyseret ved at gennemgå besvarelsestidspunkterne for de lavtuddannede ud fra enantagelse om, at hvis alle besvarelserne er inddateret mellem fx 08.30 og 16.00 på hverdage, såer der formentlig ikke så god dækning blandt arbejdere, der typisk ikke har adgang til pc oginternet i dagtimerne. Billedet er, at der er en jævn fordeling på dag- og aftentimer samthverdage og weekender. Det understøtter tilstedeværelsen af arbejdere blandt delavtuddannede.Sammenfattende vurderes de vægtede data at udgøre at solidt grundlag for generellekonklusioner om den danske mandlige befolkning.
25
At der er tale om underrepræsentation, er afgjort ved at sammenligne de indsamlede data med populationsfordelinger fra DanmarksStatistik på en række baggrundsvariable, herunder ved brug af χ2-tests.fordelingen for de indsamlede data på baggrundsvariable26Her er der benyttet data fra Danmarks Statistik og følgende tabel er anvendt til at generere populationsfordelingerne:KRHFU1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse efter område, herkomst, uddannelse alder og køn.Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
8
FaktoranalyseI surveyen måles betydningen af en række bevæggrunde for, at sexkunder køber sex. Påbaggrund af litteraturen er de konkrete bevæggrunde operationaliseret inden for tre dimensioner– biologiske, psykologiske og sociologiske bevæggrunde. For at validere denne inddeling er dergennemført en faktoranalyse til at fastlægge den empiriske dimensionalitet blandtbevæggrundene. Konkret er der anvendt en såkaldt principal-komponentanalyse med oblikrotation, og der er udelukkende udtrukket dimensioner – eller faktorer – med Eigenvalues over 1,ligesom der kun er medtaget bevæggrunde med faktorloadings på over 0,4.
KlyngeanalyseFor at afgrænse nogle få homogene grupper af respondenter i data til beskrivelsen af sexkunderog til målretning af rekrutteringen af kvalitative interviewpersoner gennemføres en klyngeanalyseaf typen Two-Step Cluster. Den udtrækker dog ikke stærke klynger, hvilket er et tegn på, atsexkunderne ikke er så stærkt segmenterede. De adskiller sig statistisk ikke væsentligt frahinanden.
Statistiske modellerForuden deskriptive analyser er der specificeret en række statistiske modeller til at analysereforskellige sammenhænge i data. De estimerer densamtidigebetydning af nogle sammenhænge– fx mellem bevæggrunde for/imod sexkøb og faktisk sexkøb –kontrolleretfor socioøkonomiskebaggrundsfaktorer. Herved skaber de et billede af nogle ’rene’ sammenhænge, der ikke blotskyldes socioøkonomiske forhold. Mere konkret er der anvendt to typer modeller:Ved analyser af kategoriske afhængige variable, fx sexkunde/ikke-kunde, er der anvendt binærelogistiske regressionsmodeller, der kan beskrives ved følgende formel:
Ved analyser af antaget intervalskalerede afhængige variable, fx sandsynligheden for fremtidigtsexkøb, er der anvendt multiple lineære regressionsmodeller, estimeret via OLS, som kanbeskrives ved følgende formel:
De lineære modellers robusthed er testet for følgende modelantagelser for at sikre holdbareestimater:Linearitet i parametrene(der skal forekomme en rimelig grad af linearitet i sammenhængenemellem den afhængige og hver af de uafhængige variable)Normalfordelte standardfejlHomoskedasticitet(standardfejlene skal have konstant varians på de uafhængige variable)Multikolinaritet(Der må ikke forekomme en stærk indbyrdes sammenhæng mellem deuafhængige variable)I analysen af statistiske modeller er der anvendt et signifikansniveau på α=0,05.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
9
KVALITATIV INTERVIEWUNDERSØGELSE BLANDT SEXKUNDERDesign af spørgeguideOverordnet er tilgangen i den kvalitative dataindsamling inspireret af den såkaldte biografiskemetode, hvor interviewsituationen skaber rammerne for, at interviewpersonerne fortæller om dedele af deres livshistorie, der knytter sig til sexkøb. Ved at fokusere på det biografiske arbejde ogde copingstrategier, interviewpersonerne benytter sig af i interviewsituationen, gives mulighedfor at nå de bagvedliggende årsagerne til den enkelte informants brug af prostituerede samt atbelyse og søge forklaringer på de tanker og holdninger, informanten har til sexkøb generelt ogspecifikt i forhold til handlede kvinder.Spørgeguiden er udviklet med udgangspunkt i litteraturreview samt input fra ekspertpanel ogfølgegruppe, som efterfølgende også har kommenteret den. Endvidere er spørguiden pilottestetgennem nogle få interview med sexkunder, hvilket har givet anledning til mindre tilpasninger.
Udvælgelse og rekruttering af interviewpersonerRekrutteringen af sexkunder til de dybdegående kvalitative interviews er foregået gennem dengennemførte survey. Ved afslutningen af surveyen har sexkunder haft mulighed for attilkendegive interesse for at deltage i et telefoninterview. Blandt de 1.083 sexkunder har 120mænd udvist interesse for deltagelse i et interview samt angivet kontaktoplysninger, tidsrum formulig kontakt mm.Udvælgelsen af de 28 interviewpersoner, der har deltaget i kvalitative interview, har tagetudgangspunkt i en segmentering af sexkunderne i få grupper, der er homogene i forhold til deressexkøb og en række baggrundsforhold.Afgrænsningen af segmenterne bygger i første omgang på eksisterende viden om forskelligetyper af prostitutionskunder, hvorudfra vi har udledt en række faktuelle variable, der kanbeskrive forskellige typer af prostitutionskunder. Det drejer sig om:Hyppighed af sexkøbResultater af Claus Lautrups undersøgelse viste bl.a. en polarisering mellem kunder med fåsexkøb og kunder med mange sexkøb (Lautrup, 200527).CivilstatusDerudover identificerede Lautrup tre kundetyper med forskellige bevæggrunde for at købesex: Deeksperimenterendemænd som den store gruppe af mænd, der har købt sex én ellerfå gange. Mændene i kundekategoriernestorforbrugere/parforholdlever i parforhold og købersex på regelmæssig basis.Storforbrugere/enlige,der lever alene og køber sex regelmæssigt.Socioøkonomiske baggrundsvariable (uddannelse, indkomst, beskæftigelse)Endvidere dokumenterede undersøgelsen også, at der blandt sexkøberne i Danmark er en visoverrepræsentation af faglærte og ufaglærte samt selvstændige.Dernæst er der fortaget en empirisk afgrænsning af segmenteringen på baggrund af analyser afovenstående variable i de 1.083 besvarelser fra sexkunder. Mere konkret er der gennemført engennemgang af svarfordelinger blandt sexkunder samt en statistisk klyngeanalyse28. Klynge-analysen har udtrukket fire klynger af sexkunder, der ligner hinanden. Statistisk set ersegmenterne dog ikke stærke. Men de to variable, der betyder mest for udtrækningen afklyngerne, er hhv. hyppigheden af sexkøb og civilstatus. Dermed er der klare paralleller mellemudtrækningen af klynger og de tre kundetyper, som Claus Lautrup identificerede i sinundersøgelse, nemligstorforbrugere/parforhold, storforbrugere/enligeogeksperimenterendemed én eller få kundeerfaringer.
2728
Undersøgelsen:Det skal ikke bare være en krop mod krop oplevelse.Der er anvendt en såkaldt twostep cluster analysis, der udtrækker det antal klynger af respondenter, der er mest homogene iforhold til deres svar eller værdier på en række specificerede variable.Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
10
Afgrænsningen af segmenter er pragmatisk og retter sig mod en praktisk mulig rekruttering afinterviewpersoner. Segmenteringen – som fremgår af Bilagstabel 3 – resulterer i fire segmenter,som har struktureret rekrutteringen til interviewene.Bilagstabel 3 Fordeling af respondenter på de fire segmenterCivilstatus
Samlevende/giftSegment 1n=6Segment 2Sjældentn=9
EnligSegment 3n=6Segment 4n=7
OfteHyppighed for sexkøb
Anmærkning: Ofte er defineret ved seks eller flere sexkøb, mens sjældent er defineret ved fem eller færre sexkøb.
Foruden en fordeling på Lautrups segmenter er der tilstræbt en vis variation på flere andrerelevante baggrundsvariable (herunder informantens alder, alder ved første sexkøb, landsdel forbopæl, uddannelse, beskæftigelse, indkomst og arena for sexkøb).Dette forholdsvist høje antal baggrundsvariable med krav om spredning inden for hver ermedtaget med henblik på at undgå, at tendenser kan tilskrives et særlig karakteristika hosrespondenterne eller m.a.o. at undgå systematiske skævheder blandt de udvalgte respondenter.
Særligt om interviewpersonernes alderGennemsnitsalderen er forholdsvis høj blandt de respondenter, som har tilkendegivet interessefor at deltage i det kvalitative interview. Dette kan skyldes, at man med alderen bliver merekomfortabel og afslappet omkring de valg, man har taget i livet og dermed også lettere kan taleåbent herom. En anden mulighed er, at de yngre kan have svært ved at finde lejlighed til atgennemføre et interview eller føler sig mere stigmatiseret. For at imødekomme denne om endsvage skævhed, er der udvalgt er par respondenter primært på baggrund af deres unge alder, ogsekundært på baggrund af øvrige baggrundsvariable som tidligere beskrevet.
Fleksibilitet ved interviewFor at imødekomme de barrierer, som kan forhindre en bred rekruttering af respondenter, harrespondenterne selv kunne vælge en række omstændigheder for interviewet, som de måtte findebelejlige og komfortable i henhold til deltagelse.For det første har respondenterne kunne vælge, om de ville interviewes af en mand eller kvinde.At kunne vælge køn på interviewer imødekommer de barrierer, som kan være forbundet medkønsrelaterede forhold, som eksempelvis fordomme ved at tale om følelser med andre mændeller trygheden ved at tale med en af eget køn. For det andet er der tilbudt to fleksiblekontaktmuligheder. Respondenterne har kunnet vælge imellem at blive ringet op på et angivetnummer, på et aftalt tidspunkt eller modtage et nummer på den pågældende konsulent,respondenterne selv kunne kontakte. Sidstnævnte tjener tre formål. For det først er det en mådeat være imødekommende og indrette sig efter respondentens omgivelser. Det andet formål er ettilbyde en høj grad af anonymitet ved at respondenten ikke skal opgive et nummer. Det tredjeformål er at imødekomme det forhold, at emnet kan være kontroversielt, hvilket kan medføre, atdet kan være særligt hensigtsmæssigt, at respondenten selv kan styre, hvornår interviewetpræcist skal finde sted og ikke skal risikere at "blive fanget på et forkert tidspunkt". Af sammeårsag har nogle interview fundet sted i arbejdstiden, mens andre interview har fundet sted omaftenen.Temaer i interviewDet kvalitative interview har, som tidligere nævnt, til hensigt gå i dybden med de udvalgtemænds fortællinger, bevæggrunde og holdninger til køb af sex. Herved ønskes også at søgeError! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
11
forklaringer på de kvantitative mønstre og at komme bag om deres syn på prostituerede ogdermed opnå indsigt i hvilke faktorer, der kan påvirke dem til at købe sex eller fremover undladeat købe sex. Derfor er interviewet tilrettelagt som et semistruktureret interview. Detsemistrukturerede interview gør det muligt både at analysere tendenser på tværs og samtidigikke afskære muligheden for at respondenterne kan præge interviewet med egne erfaringer ogdermed ikke miste individuelle forhold og særlige omstændigheder.Interviewguiden er således designet med henblik på at opnå ovenstående mål, men også atimødekomme mulige barrier og fejlkilder, som er forbundet med det kvalitative analysedesign.Interviewet indledes med en speak, hvor respondenten sættes ind i baggrunden for interviewet;at udarbejde en kortlægning af prostitutionsefterspørgslen i Danmark. Respondenten bliveroplyst om, at der hidtil ikke forelægger meget dokumenteret viden på feltet, herunder hvem somkøber sex, hvorfor og hvilke tanker kunden gør sig om prostitution, hvorfor Rambøll ønsker at fåindblik i, hvilke tanker og holdninger der ligger til grund for respondentens valg om at købe sex.Det gøres klart for respondenten, at intervieweren ikke har noget moralsk standpunkt og blotønsker at få indblik i de forhold, som berøres i interviewet og dermed opnå ny viden på området.Endeligt understreges det, at interview vil være anonymt og behandles med høj diskretion.
Den indledende fortælling/den narrative fortællingSelve interviewet er tilrettelagt således, at respondenterne indledningsvis bliver bedt om atbeskrive første gang, vedkommende traf beslutningen om at købe sex. Denne narrative tilgangskal henlede respondenten på at give en fortælling om sexkøbet ved brug af egne begreber, ordog billeder. Dernæst er denne tilgang fordelagtig, idet respondenten kan give upåvirkede svar, daøvrige spørgsmål endnu ikke har haft mulighed for at influere på respondentens svar. Efterrespondentens indledende fortælling om sexkøbet går interviewet over til mere konkretespørgsmål.
InterviewereffektVed dette komplekse og for nogen kontroversielle emne har forhold vedrørende interviewereffektværet nødvendige at overveje. Interviewereffekten kan i værste fald påvirkeundersøgelsesresultaterne på en negativ måde, hvorfor denne påvirkning må tilstræbes atminimeres.Rækkefølgen på spørgsmålene i interviewet er tilrettelagt med henblik på at begrænseinterviewereffekten. Også derfor indledes interviewet med respondentens indledende fortælling.De spørgsmål, som har størst risiko for at påvirke respondenternes svar ved at have normativeeller meget personlige elementer, stilles som nævnt sidst i interviewet.Alle interview er gennemført som telefoninterview, hvilket i sig selv begrænser en effektsammenlignet med et interview, hvor mødet er fysisk. Dernæst medfører telefoninterviewetfærre konteksteffekter, ved at respondenten selv befinder sig i vante omgivelser, forudenrespondenten i sagens natur ikke har mulighed for at se intervieweren og vurdere dennes person.Respondenternes mulighed for at vælge køn hos intervieweren er særligt for dette emne fundetvigtigt i henhold til at begrænse en interviewereffekt. Fem mænd har benyttet mulighed for atblive interview af en kvinde, mens de øvrige har givet udtryk for, at kønnet på interview ikkehavde relevans. Ingen har valgt, at interviewet skulle foretages af en mand. Ca. halvdelen afinterviewene er fortaget af en kvinde, mens den øvrige halvdel er fortaget af en mand. Der er ianalysen ikke indikationer på, at der skal være systematiske forskelle i de svar, somrespondenterne oplyser afhængigt af interviewerens køn.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
12
Bilagstabel 4 Segment 1Anmærkning: Data er angivet i forbindelse med surveyen. Uddannelser er operationaliseret som følger: Lang videregående uddannelse(fx gymnasielærer, økonom eller læge), Mellemlang videregående eller professionsbachelor (fx lærer, diplomingeniør eller syge-plejerske), Kort videregående (fx datamatiker, markedsføringsøkonom eller laborant), Bachelor (fx første del af en lang videregåendeuddannelse), Erhvervsfaglig (fx tømrer, frisør eller kontorassistent), Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole). Sammeanmærkning gælder.
Sex køb i alt
Alder, år
Region
UddannelseLang videre-gåendeuddannelseGrundskoleErhvervs-fagligLangvideregåendeuddannelseErhvervs-fagligMellemlangvidere-gående ellerprofessions-bachelor
Beskæf-tigelseSelvstændig
Hvor detførste køb erfundet stedBåde i DK ogudlandetKun iudlandetBåde i DK ogudlandet
Debutalder,år18
IP 1
6-12
51+
Sjælland
IP 2
13-50
51+
Syddanmark
ArbejdsløsFaglærtarbejderHøjerefunktionær
17
IP 3
51-100
36-50
Syddanmark
18
IP 4
101-200
51+
Sjælland
Kun i DK
28
IP 5
13-50
36-50
Midtjylland
Højerefunktionær
Både i DK ogudlandet
40
IP 6
13-50
36-50
Syddanmark
Faglærtarbejder
Både i DK ogudlandet
22
Bilagstabel 5 Segment 2Hvor detførste køb erfundet stedKun i DK
Sex køb i alt
Alder, år
Region
UddannelseGymnasium,HF ellerstudenter-kursusLang videre-gåendeuddannelseLang videre-gåendeuddannelseBachelor
Beskæf-tigelseUfaglærtarbejder
Debutalder,år
IP 7
1
18-35
Sjælland
22
IP 8
2-5
51+
Hovedstaden
Selvstændig
Både i DK ogudlandet
50
IP 9
2-5
51+
Nordjylland
Laverefunktionær
Kun i DK
22
IP 10
2-5
36-50
Hovedstaden
SelvstændigPensionist,efterlønsmodtager,førtidspensionist ellerlignendeHøjerefunktionær
Både i DK ogudlandet
24
IP 11
2-5
51+
Hovedstaden
Grundskole
Kun iudlandet
Missing
IP 12
1
51+
Midtjylland
Mellemlangvidere-gående ellerprofessions-bachelorKort videre-gåendeGymnasium,HF ellerstudenter-kursusMellemlangvidere-gående ellerprofessions-bachelor
Kun iudlandet
30
IP 13
2-5
51+
Syddanmark
UnderuddannelseUnderuddannelse
Kun i DK
28
IP 14
2-5
18-35
Hovedstaden
Både i DK ogudlandet
22
IP 15
1
28
Midtjylland
Faglærtarbejder
Kun i DK
21
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
13
Bilagstabel 6 Segment 3Sex køb i altAlder, årRegionUddannelseMellemlangvidere-gående ellerprofessions-bachelorKort videre-gåendeMellemlangvidere-gående ellerprofessions-bachelorErhvervs-fagligKort videre-gåendeErhvervs-fagligBeskæf-tigelseHvor detførste køb erfundet stedDebutalder,år
IP 16
6-12
36-50
Nordjylland
Højerefunktionær
Kun i DK
32
IP 17
6-12
36-50
Syddanmark
Laverefunktionær
Både i DK ogudlandet
27
IP 18
6-12
18-35
Hovedstaden
LaverefunktionærUfaglærtarbejderLaverefunktionærUfaglærtarbejder
Både i DK ogudlandetKun iudlandetBåde i DK ogudlandetKun iudlandet
22
IP 19
13-50
36-50
Hovedstaden
25
IP 20
6-12
51+
Hovedstaden
Missing
IP 21
51-100
36-50
Hovedstaden
20
Bilagstabel 7 Segment 4Sex køb i altAlder(år)RegionUddannelseBeskæftigelsePensionist,efterlønsmodtager,førtidspensionist ellerlignendeFaglærtarbejderHvor detførste køb erfundet stedDebutalder(år)
IP 22
2-5
51+
Midtjylland
Erhvervs-faglig
Kun i DK
57
IP 23
2-5
36-50
Syddanmark
IP 24
2-5
51+
Sjælland
Mellemlangvidere-gående ellerprofessions-bachelorLang videre-gåendeuddannelse
Kun iudlandet
21
HøjerefunktionærPensionist,efterlønsmodtager,førtidspensionist ellerlignendeFaglærtarbejderArbejdsløsPensionist,efterlønsmodtager,førtidspensionist ellerlignende
Kun i DK
22
IP 25
2-5
51+
Hovedstaden
Erhvervs-faglig
Kun iudlandet
18
IP 26IP 27
2-51
51+36-50
MidtjyllandSyddanmark
Erhvervs-fagligBachelor
Kun i DKKun iudlandet
3221
IP 28
1
36-50
Hovedstaden
Erhvervs-faglig
Kun iudlandet
Missing
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
14
BILAG 2TABELRAPPORT MED SVARFORDELINGER FRA SURVEY
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
15
I dette bilag rapporteres svarfordelingerne fra alle spørgsmål i kortlægningens kvantitativesurvey. Fordelingerne er vægtede, mens antal besvarelser er uvægtede.29SCREENINGTabel 1.1 Spørgsmål 1.b: I hvilket år er du født? (pct.)
18-34 år35-49 årOver 50 årTotalAntalTabel 0.2 Spørgsmål 1.c: Hvilken region er du bosat i? (pct.)
31,235,033,7100,07.251
Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandTotalAntal
29,715,221,223,210,7100,07.251
SEXKØB [ALLE]Tabel 0.3 Spørgsmål 4: Har du betalt for seksuelle ydelser af en prostitueret? (pct.)
JaNejTotalAntal
15,584,5100,07.251
KARAKTERISTIK AF SEXKØB [SEXKUNDER]Tabel 0.4 Spørgsmål 5: Hvor mange gange har du købt sex af en prostitueret inden for de sidste 12måneder? (pct.)
Jeg harikkekøbt sex inden for de seneste 12måneder1 gang2-5 gange6-12 gange13-50 gangeMere end 50 gangeHusker ikkeTotalAntal
72,411,910,12,51,50,90,7100,01.083
Tabel 0.5 Spørgsmål 6: Hvor mange gange har du i alt købt sex af en prostitueret? (pct.)
1 gang2-5 gange6-12 gange13-50 gange51-100 gange101-200 gange201-500 gangeMere end 500 gangeHusker ikkeTotalAntal
28,132,213,712,44,41,41,31,05,6100,01.083
29
Beskrivelse af vægtning fremgår af i bilag 1.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
16
Tabel 0.6 Spørgsmål 7: Hvor gammel var du, første gang du købte sex? (pct.)
0-17 år18-34 år35-49 år50-65 årHusker ikke/ønsker ikke at svareTotalAntalAnmærkning: Respondenterne har kunnet angive deres eksakte alder, som efterfølgende er kategoriseret.
6,473,79,71,48,8100,01.083
Tabel 0.7 Spørgsmål 8: Hvordan foregik det første gang, du købte sex? (pct.)
Jeg opsøgte selv en prostitueretDet blev arrangeret af vennerJeg købte sexsammen medvenner, der også købtesexDen prostituerede tog kontakt til migAndet, notér:_______________Husker ikke/ønsker ikke at svareTotalAntalTabel 0.8 Spørgsmål 9: Hvor har du købt sex? (pct.)
55,03,824,111,44,61,1100,01.083
Kun i DanmarkBåde i Danmark og i udlandetKun i udlandetHusker ikke/ønsker ikke at svareTotalAntalTabel 0.9 Spørgsmål 10: Hvor har du søgt information om de prostituerede, du har købt sex hos?(fx om den prostitueredes nationalitet, seksuelle ydelser mv.) (pct.)
44,228,627,00,2100,01.083
Jeg har ikke søgt informationPå InternettetI aviser eller blade (fx Ekstra Bladet)Jeg har taget telefonisk kontaktJeg har udvekslet erfaringer med andre sexkunderAndet, notér:______________Husker ikke/ønsker ikke at svareAntalAnmærkning: Respondenterne har kunnet angive flere svar.
46,231,329,814,45,84,23,01.083
Tabel 0.10 Spørgsmål 11: Hvordan er du kommet i kontakt med prostituerede, når du har købt sex?(pct.)
På en massageklinik eller et bordelPå gadenPå en barVia internettet (fx Escort, chat eller sociale medier)På en sexklub eller lignendeAndet, notér:______________Husker ikke/ønsker ikke at svareAntalAnmærkning: Respondenterne har kunnet angive flere svar.
57,926,626,017,416,34,62,71.083
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
17
Tabel 0.11 Spørgsmål 12: Hvor kommer de prostituerede fra, som du har købt sex af? (pct.)
DanmarkAsienØsteuropaAfrikaSydamerikaAndre steder, notér:________________Ved ikke/ønsker ikke at svareAntalAnmærkning: Respondenterne har kunnet angive flere svar.
56,235,223,720,215,512,07,21.083
Tabel 0.12 Spørgsmål 13: Hvor foretrækker du, at den prostituerede kommer fra? (pct.)
DanmarkØsteuropaAfrikaAsienSydamerikaAndre steder, notér:________________Ved ikke/ønsker ikke at svareTotalAntalTabel 0.13 Spørgsmål 14: Hvilke prostituerede har du købt sex af? (pct.)
47,84,21,511,53,73,228,1100,01.083
Kvindelige prostitueredeTransvestitter eller transseksuelle prostitueredeMandlige prostitueredeVed ikke/ønsker ikke at svareAntalAnmærkning: Respondenterne har kunnet angive flere svar.
98,31,91,60,51.083
FREMTIDIGT SEXKØB [BÅDE SEXKUNDER OG IKKE-KUNDER]Tabel 0.14 Spørgsmål 15: Hvor sandsynligt er det, at du køber sex i fremtiden? (pct.)
Meget sandsynligtSandsynligtHverken sandsynligt eller usandsynligtUsandsynligtMeget usandsynligtVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntal
1,93,610,317,565,51,2100,07.251
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
18
BEVÆGGRUNDE [KUN SEXKUNDER]Tabel 0.15 Spørgsmål 16: Hvorfor har du købt sex af prostituerede? (pct.)
Heltenig
Enig
Hverkenenigelleruenig
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
For mig er sex en vare somalle andre varer, man kan købefor pengeNår jeg har købt sex, har detværet spontant. Dvs. jeg harikke planlagt det.Det er billigt at købe sex hosen prostitueretKøbesex er uforpligtende sexfor migNår jeg køber sex, får jegspecielle seksuelle ønskeropfyldt, som jeg ikke ellers kanfå opfyldtJeg tænder på at have sex medprostitueredeSex med en prostitueret givermig bedre selvværdJeg er afhængig af købesexJeg får selskab, intimitet ognærvær, når jeg har sex medprostitueredeJeg oplever gensidig nydelsemed den prostitueredeKøbesex er min enestemulighedfor at få sexJeg har svært ved at indgåseksuelle forholdJeg bliver ikke seksuelttilfredsstillet af en partnerNår jeg køber sex, er det migder bestemmerVenner, kolleger eller familiehar påvirket mig til at købe sexKøbesex er noget, man skalprøve
8,5
21,3
26,7
18,6
20,8
4,0
100,0
1.083
29,33,127,2
33,29,846,2
19,832,314,6
10,224,33,4
5,721,64,7
1,98,84,0
100,0100,0100,0
1.0831.0831.083
8,95,01,81,7
18,221,37,51,4
26,529,625,79,0
16,817,722,615,7
25,523,238,069,6
4,13,34,52,6
100,0100,0100,0100,0
1.0831.0831.0831.083
5,63,2
19,216,3
22,534,1
18,419,1
29,820,5
4,46,8
100,0100,0
1.0831.083
2,92,83,98,62,99,9
6,37,87,126,810,122,6
11,213,615,934,111,936,5
13,420,719,612,314,910,6
63,051,249,513,156,215,1
3,23,94,05,14,05,2
100,0100,0100,0100,0100,0100,0
1.0831.0831.0831.0831.0831.083
Tabel 0.16 Spørgsmål 17: Hvordan har du det typisk, lige efter du har købt sex? (pct.)
Heltenig
Enig
Hverken enigelleruenig47,326,129,923,523,2
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
Jeg føler fuld mig af selvtillidJeg føler, mig godt tilpasJeg føler tomhedJeg skammer migJeg fortryder det
4,110,94,45,66,6
14,544,212,010,812,0
18,29,428,727,125,1
11,56,321,430,029,9
4,43,13,63,03,1
100,0100,0100,0100,0100,0
1.0831.0831.0831.0831.083
Tabel 0.17 Spørgsmål 18: Hvad kunne afholde dig fra at købe sex? (pct.)
Heltenig
Enig
Hverkenenig
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
19
elleruenigHvis den prostituerede varmenneskehandletHvis jeg bedre kunne få dækketmit behov for sex med andre endprostituerede (fx i et parforhold)Hvis jeg fik mistanke om, at denprostituerede var smittet medHIV eller kønssygdomme (fxkønsvorter, herpes eller gonoré)?Hvis ikke jeg havde penge til detlængereHvis familie, venner eller kollegeropdagede, at jeg har købt sexHvis venner, kolleger eller familieikkesynes, det er i ordenHvis den prostituerede var nødttil at sælge sex, fx pga.økonomiske problemerHvis jeg vidste, at denprostituerede ikke havde lyst tilsex med migHvis jeg vidste, at denprostituerede var stofmisbruger62,720,68,62,42,33,5100,01.083
35,7
22,3
22,9
6,4
6,3
6,3
100,0
1.083
77,137,014,17,9
14,430,117,411,1
3,818,827,428,8
1,14,219,525,0
0,54,415,320,8
3,15,56,26,4
100,0100,0100,0100,0
1.0831.0831.0831.083
18,2
18,1
34,0
15,4
8,8
5,4
100,0
1.083
28,857,1
29,720,8
23,412,4
8,14,8
5,21,7
4,93,2
100,0100,0
1.0831.083
BEHOV FOR RÅDGIVNING [KUN SEXKUNDER]Tabel 0.18 Spørgsmål 19: Hvem har du talt med om, at du har købt sex? (pct.)
VennerJeg har ikke talt med nogen om mit køb af sexKollegerFamilieProfessionelle (fx psykologer, sexologer,Kompetencecenter Prostitution)Andre, notér:_________Ønsker ikke at svareAntalAnmærkning: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar.
57,432,423,716,22,72,62,71.083
Tabel 0.19 Spørgsmål 20: I hvilken grad har du haft behov for at tale med nogen om, at du har købtsex? (pct.)
I høj gradI nogen gradHverken/ellerI mindre gradSlet ikkeVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntal
2,37,711,416,061,90,8100,01.083
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
20
BEVÆGGRUNDE [KUN IKKE-KUNDER]
Tabel 0.20 Spørgsmål 21: Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om, hvorfor du ikke har købtsex? (pct.)
Heltenig
Enig
Hverkenenigelleruenig
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
Sex er ikke en vare som alleandre varer, man kan købe forpengeJeg har ikke haft lejlighed til atkøbe sex af en prostitueretDet koster for mange penge atbesøge prostitueredeJeg er bange for at blivesmittetmed HIV eller kønssygdomme(fx kønsvorter, herpes ellergonoré)?Jeg tænder ikke på at have sexmed prostitueredeSex med prostituerede erikkerigtigt selskab, intimitet ognærværSex med prostituerede villegivemig lavere selvværdJeg tror ikke, at prostitueredenyder den sex, de sælgerJeg behøver ikke at købe sex –jeg får sex på andre måderJeg har nemt ved at indgåseksuelle forhold til andreHvis jeg købte sex af enprostitueret, ville jeg værebange for at blive opdaget affamilie, venner eller kollegerMine venner, kolleger ellerfamilie synesikkedet er iorden at købe sex
26,615,210,1
24,912,213,8
23,419,225,1
14,322,96,0
6,923,53,6
3,87,041,4
100,0100,0100,0
6.1686.1686.168
28,237,5
27,722,0
21,316,7
10,28,1
6,32,8
6,212,9
100,0100,0
6.1686.168
42,0
32,5
12,8
3,8
1,2
7,6
100,0
6.168
19,226,047,611,5
18,731,233,426,0
23,625,011,232,2
15,55,02,714,3
9,51,72,57,9
13,511,12,58,2
100,0100,0100,0100,0
6.1686.1686.1686.168
16,6
22,5
25,4
15,6
11,3
8,6
100,0
6.168
15,9
20,4
23,8
5,4
2,5
32,0
100,0
6.168
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
21
Tabel 0.21 Spørgsmål 22: Hvad kunne få dig til at overveje at købe sex? (pct.)
Heltenig
Enig
Hverkenenigelleruenig
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
Hvis jeg kunne købe sex af enprostitueret, som jeg var sikkerpå ikke var menneskehandletHvis jeg en dagikkekunne fåopfyldt mine sexbehov hosandre end prostitueredeHvis jeg var sikker på ikke atblive smittet med HIV ellerkønssygdomme (fx kønsvorter,herpes eller gonoré)?Hvis jeg havde flere penge,jeg kunne bruge til at købe sexforHvis jeg var sikker på ikke atblive opdaget af familie, vennereller kollegerHvis familie, venner ellerfamilie syntes, det var i ordenat købe sexHvis jeg var sikker på, at denprostituerede ikke var nødt tilat sælge sex, fx pga.økonomiske problemerHvis den prostitueredeselvhavde lyst til sex med migHvis jeg var sikker på, at denprostituerede ikke var afhængigaf stoffer
22,4
37,6
22,4
6,8
4,8
6,1
100,0
1.686
17,8
47,5
19,7
5,7
2,7
6,5
100,0
1.686
18,8
35,2
25,8
9,7
4,8
5,7
100,0
1.686
5,6
18,9
30,3
23,6
15,4
6,2
100,0
1.686
5,9
18,9
37,1
19,3
12,3
6,5
100,0
1.686
2,2
11,6
39,4
24,0
14,6
8,1
100,0
1.686
11,711,5
32,938,5
32,430,2
10,59,0
6,15,1
6,55,7
100,0100,0
1.6861.686
20,4
38,0
22,6
8,5
5,4
5,1
100,0
1.686
Anmærkning: Antallet svarer til ikke-sexkunder, der har svaret andet end ”meget usandsynligt” til spørgsmål 15.
HOLDNINGSEKSPERIMENTTabel 0.22 Spørgsmål 2: Synes du – alt i alt – det er i orden, at købe sex hos en prostitueret[Kontrolgruppe] (pct.)
I høj gradI nogen gradHverken/ellerI mindre gradSlet ikkeVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntal
16,843,815,612,310,01,5100,03.710
Anmærkning: Spørgsmålet er stillet som det første spørgsmål til kontrolgruppen. Svarerne er derfor rene og upåvirkede af konteksteffekter.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
22
Tabel 0.23 Spørgsmål 3: Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om prostitution?[Kontrolgruppe] (pct.)
Heltenig
Enig
Hverkenenigelleruenig41,025,833,313,033,5
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
Når prostituerede sælger sex,er det deres eget frie valgProstitution forhindrervoldtægterMænd, der køber sex udnytterden prostitueredeDet er forkert at købe sex afhandlede kvinderProstituerede har typisk socialeproblemerEn prostitueret får varige ménaf at sælge sex (fxfølelsesmæssige eller fysiskeproblemer)Det er i orden, hvis en persontager imod gaver for sexDet er ydmygende at sælge sigselv til sexMange prostituerede nyder atsælge sex
8,57,37,354,87,4
23,531,115,714,430,2
17,314,730,110,713,7
4,913,010,34,72,7
4,88,13,32,412,5
100,0100,0100,0100,0100,0
3.7103.7103.7103.7103.710
9,07,213,22,3
25,428,323,015,0
34,031,933,733,0
12,715,418,222,8
3,211,35,48,3
15,76,06,418,6
100,0100,0100,0100,0
3.7103.7103.7103.710
Anmærkning: Spørgsmålet er stillet som det andet spørgsmål til kontrolgruppen. Svarerne er derfor rene og upåvirkede af konteksteffekter.
Tabel 0.24 Spørgsmål 23: Synes du – alt i alt – det er i orden, at købe sex hos en prostitueret?[Testgruppe] (pct.)
I høj gradI nogen gradHverken/ellerI mindre gradSlet ikkeVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntal
10,529,917,917,421,42,9100,03.541
Anmærkning: Spørgsmålet er stillet til testgruppen efter eksponeringen af casen om den handlede kvinde, så svarerne er derfor påvirkede afkonteksteffekter.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
23
Tabel 0.25 Spørgsmål 24: Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om prostitution?[Testgruppe] (pct.)
Heltenig
Enig
Hverken enigelleruenig43,127,436,413,230,7
Uenig
Heltuenig
Vedikke
Total
Antal
Når prostituerede sælger sex,er det deres eget frie valgProstitution forhindrervoldtægterMænd, der køber sex udnytterden prostitueredeDet er forkert at købe sexaf handlede kvinderProstituerede har typisksociale problemerEn prostitueret får varige ménaf at sælge sex (fx følelses-mæssige eller fysiskeproblemer)Det er i orden, hvis en persontager imod gaver for sexDet er ydmygende at sælgesig selv til sexMange prostituerede nyderat sælge sex
4,36,811,058,29,0
14,325,319,018,431,7
21,315,520,04,48,4
8,913,27,62,42,3
8,211,86,03,517,9
100,0100,0100,0100,0100,0
3.5413.5413.5413.5413.541
13,97,217,71,5
27,620,825,210,3
29,934,430,628,0
7,415,813,126,2
1,713,14,213,1
19,48,79,320,9
100,0100,0100,0100,0
3.5413.5413.5413.541
Anmærkning: Spørgsmålet er stillet til testgruppen efter eksponeringen af casen om den handlede kvinde, så svarerne er derfor påvirkede afkonteksteffekter.
BAGGRUNDSSPØRGSMÅL [ALLE ]Tabel 0.26 Spørgsmål 26: Hvad er husstandens samlede årlige bruttoindkomst, dvs. før skat? (pct.)
Indtil 99.999 kr.100.000-199.999 kr.200.000-299.999 kr.300.000-399.999 kr.400.000-499.999 kr.500.000-599.999 kr.600.000-699.999 kr.700.000-799.999 kr.800.000-899.999 kr.900.000-999.999 kr.1 mio. kr. eller deroverVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntal
3,69,010,013,311,410,69,38,95,43,14,710,8100,07.251
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
24
Tabel 0.27 Spørgsmål 27: Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? (pct.)
Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole)Gymnasium, HF eller studenterkursusErhvervsgymnasium (HHX eller HTX)Erhvervsfaglig(fx tømrer, frisør eller kontorassistent)Kort videregående (fx datamatiker,markedsføringsøkonom eller laborant)Mellemlang videregående eller professionsbachelor(fx lærer, diplomingeniør eller sygeplejerske)Bachelor (fx første del af en lang videregåendeuddannelse)Lang videregående uddannelse(fx gymnasielærer, økonom eller læge)Forskeruddannelse (fx Ph.d.)AndetTotalAntalTabel 0.28 Spørgsmål 28: Hvad er din nuværende beskæftigelse? (pct.)
24,010,46,631,24,67,83,57,50,63,8100,07.251
Ufaglært arbejderFaglært arbejderLavere funktionærHøjere funktionærSelvstændigMedhjælpende ægtefældeUnder uddannelseHjemmegåendeArbejdsløsPensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist el.lign.AndetTotalAntalTabel 0.29 Spørgsmål 29: Hvad er din civile status? (pct.)
12,513,615,117,65,90,014,10,26,012,32,8100,07.251
Bor med samlevendeBor med ægtefælde eller registreret partnerBor aleneBor sammen med forældreAndetØnsker ikke at svareTotalAntal
19,744,727,15,02,90,6100,07.251
Tabel 0.30 Spørgsmål 30: Er du i et parforhold, eller er du single? [Ikke samlevende eller gifte] (pct.)
Jeg er i et parforholdJeg er singleØnsker ikke at svareTotalAntal
21,277,11,8100,02.009
Anmærkning: Det er kun respondenter der har svaret enten: ”bor alene”, ”bor sammen med forældre”, ”andet” eller ”ønsker ikke at svare” tilspørgsmål 29, som får stillet dette spørgsmål.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
25
Tabel 0.31 Spørgsmål 31: Hvor mange børn under 18 år bor der i din husstand? (pct.)
Notér antal_________IngenØnsker ikke at svareTotalAntalTabel 0.32 Spørgsmål 32: Hvordan fungerer dit og din partners sexliv? (pct.)
33,166,01,0100,07.251
Meget godtGodtHverken godt eller dårligtDårligtMeget dårligtVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntal
26,339,721,37,42,72,6100,05.699
Anmærkning: Antallet svarer til respondenter der har enten har svaret: ”bor med samlevende”, ”bor med ægtefælde” til spørgsmål 29 eller ”jeg eri et parforhold” til spørgsmål 30. Det vil sige det er kun respondenter der er i et forhold, som får stillet spørgsmål 32.
Tabel 0.33 Spørgsmål 33: Hvad er din seksuelle orientering? (pct.)
HeteroseksuelHomoseksuelBiseksuelVed ikke/ønsker ikke at svareTotalAntalTabel 0.34 Fagforeninger
92,72,12,52,7100,07.251
LOFTFACAndreAntal
42,512,111,334,13.031
Anmærkning: Baggrundsinformation fra panelet, som kun har været tilgængelig for 3.031 ud af de 7.251 respondenter. Kodet i de trehovedgrupper som Danmarks Statistik anvender.
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
26
BILAG 3KVALITATIV SPØRGEGUIDE
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
27
INDLEDNING
1. Præsentation af interviewer.2.Baggrunden for interviewet:Rambøll Management er i gang med at udarbejde enkortlægning af prostitutionsefterspørgslen i Danmark. Årsagen er, at der ikke er særligmeget dokumenteret viden på området, hvilket betyder, at vi ikke ved nok om, hvem derkøber sex, hvorfor, og hvilke tanker de gør sig om prostitution.Formålet med interviewet er derfor at få et indblik i, hvilke tanker og holdninger derligger til grund for dit valg om at købe sex. Det er vigtigt at understrege, at vi somanalytikere ikke har noget moralsk standpunkt eller nogen holdning til, om prostitution errigtigt eller forkert. Vi er udelukkende interesserede i at få ny viden på området - ved athøre nærmere om den del af din livshistorie, der knytter sig til køb af sex.Først vil vi først spørge lidt åbent ind til dine tanker i forhold til dit sexkøb, hvorefter vibliver mere konkrete og vil spørge ind til hvor, hvornår og hvorfor du har købt sex.Interviewet vil selvfølgelig være 100 pct. anonymt, og referatet af interviewet vil bliveslettet, når vi er færdige med analysen.Har du nogle spørgsmål interviewet inden vi går videre?RESPONDENTENS INDLEDENDE FORTÆLLING OM SEXKØBET3. Kan du prøve at beskrive den første gang, du traf beslutningen om at købe sex?Hvad fik dig til at træffe den beslutning (tilfældigt, pres, kedsomhed)?Kan du huske, om der skete noget særligt i dit liv på det tidspunkt?Hvordan havde du det efterfølgende?4. Hvor mange gange har du købt sex inden for det seneste år? Hvor køber du sex? Oghvilke typer prostituerede køber du sex hos?5. I hvilke situationer køber du primært sex
HOLDNINGER TIL / BEVÆGGRUNDE FOR KØB AF SEXbevæggrunde for sexkøb6. Kan du prøve at beskrive, hvorfor du køber sex?Udfylder det nogle behov hos dig? Hvis ja, Hvilke [sex, nærhed, spænding?Er der noget ud over sex, som du oplever du kan få opfyldt?Hvordan har du det lige op til, du køber sex?7. Har dit netværk, medier eller andre betydning for, om du køber sex? Hvorfor/hvorforikke?
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
28
8. Er der noget ved den prostituerede, som er særligt vigtigt for dig, når du køber sex? Hvisja, Hvorfor er det vigtigt?9. Har du været i et forhold samtidig med, at du har købt sex?Hvis ja: Hvad var årsagen til, at du valgte at købe sex? (fx utilfredshed,forskellige behov eller præferencer)?Hvis ja: Hvordan påvirker dit sexkøb dit parforhold?Hvis nej: Ville du være i stand til at have et parforhold samtidig med, at dukøber sex? Hvorfor/hvorfor ikke?10. Er der nogen gange, du har lyst til at stoppe med at købe sex?Hvorfor/hvorfor ikke (forbehold for sexkøb, hvorvidt de prostitueredes livsvilkårspiller en rolle, jeg er afhængig mv.)?Hvis ja: Hvad tænker du så, der skulle til.Hvilken hjælp ville du have brug for?Hvis nej; Hvad kunne gøre, at du ville overveje at stoppe med at købe sex?
KARAKTERISTIK AF SEXKØB
11. Kan du fortælle lidt om, hvordan det praktisk foregår, fra du har besluttet dig for at købesex, til du har gennemført det?Hvordan kommer du typisk i kontakt med den prostituerede (på gaden,internetsider, kontaktannoncer mv.)? Hvorfor?Er det altid den samme kvinde eller forskellige kvinder? Hvorfor? (fx nærhed,tillid)12. Hvad er vigtigt for dig, når du køber sex (fx kvindens udseende, anonymitet, at det erden samme kvinde)?13. Foretrækker du, at de prostituerede har en bestemt nationalitet? Hvorfor/hvorfor ikke?14. Har du fortalt nogen i din omgangskreds, at du køber sex?Hvis ja: Hvordan reagerede de?Hvis nej: Hvorfor har du besluttet ikke at fortælle dine omgivelser om dit køb?15. Hvordan påvirker dine venner eller kolleger dig i forhold til at købe sex?16. Hvordan tror du, at de prostituerede oplever dig som kunde? [fx ren forretning for deprostituerede, eller kan de også godt nyde at have sex med kunden]?17. Hvordan vil du beskrive dit forhold til den prostituerede(vare/kærlighed/venskab/fremmed)?
GENERELLE HOLDNINGER TIL KØB AF SEX / BRUG AF PROSTITUEREDE
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
BILAG
29
18. Hvad tror du, det er for nogle kvinder, der vælger at prostituere sig? Hvad tænker du omdem?Gør du dig nogle forestillinger om den prostitueredes livsvilkår og hvem denprostituerede er? [Hvis nej, hvorfor ikke?]Hvordan danner du dig et indtryk af, hvordan det er at være prostitueret?- Hvis IP svarer negative følgevirkninger: Har du et medansvar for deprostitueredes følgevirkninger (psykiske mén mv.)?19. Har du nogensinde været sammen med en kvinde, hvor du efterfølgende har tænkt, athun måske var handlet?Hvis ja: Hvad vurderer du det ud fra? Hvordan havde du det med det?Hvis nej: Hvad ville det betyde, hvis du vidste, at hun var handlet?Hvordan kan du se forskel på kvinder, der er handlede, og kvinder, der sælgerselv vælger at sælge sex?20. Hvilke overvejelser gør du dig ift., at de kvinder, du er sammen med, kan værehandlede?
INFORMATION OM INFORMANTEN / AFRUNDINGFølgende spørgsmål stilles kun til informanter, der er rekrutteret uden for
internetpanelet.
21. Til sidst vil jeg gerne stille dig nogle generelle baggrundsspørgsmål, som udelukkendeskal bruges til at sammenligne dine svar med de øvrige mænds. Vil du fortælle mig:Hvilket år er du født?Hvad er din højest gennemførte uddannelse? (grundskole, gymnasium,erhvervsfaglig, kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, forsker)Hvad er din beskæftigelse?Hvad er din civilstatus?Hvad er din seksuelle orientering?Inden vi runder interviewet af, vil jeg først og fremmest sige mange tak, fordi du tog dig tid til atdeltage i interviewet. Det sætter vi stor pris på. Afrapporteringen af denne kortlægning kommertil at ske i foråret 2013, og vi forventer også, at noget af rapporten bliver offentliggjort i denneforbindelse. Men som jeg sagde indledningsvist, så er din deltagelse 100 pct. anonym, så ingenvil kunne genkende dig eller dine svar.Har du nogen spørgsmål her til sidst – eller noget du mangler at fortælle?
Error! Reference source not found.Error! Reference source not found.
