LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 68: Samlenotat rådsmøde (EPSCO) for beskæftigelse og sociale anliggender den 20. juni 2013, fra ministeren for ligestilling og kirke

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der skal sikreen mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selska-ber og tilhørende foranstaltninger.Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således medlemsstaternefrit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre end direktivet, forudsatat det ikke hindrer et velfungerende indre marked.Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder, hvordet underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer,indfører forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydigeudpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for detunderrepræsenterede køn senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018,hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er offentlige virksomheder.Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle tilsagnom en ligelig kønsfordeling i den daglige ledelse (ledende bestyrelsesmedlemmereller direktionen afhængigt af virksomhedens ledelsesmodel), som skal være opfyldtsenest den 20. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale ombørsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skalfastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationalebestemmelser, der implementerer direktivet.Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger forat sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoterede virksomheder,kan suspendere anvendelsen af direktivets proceduremæssige krav til udpegningenaf medlemmer til bestyrelsen. Det forudsætter dog, at det kan påvises, at dissenationale foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn atbestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomheder indenforde anførte tidsfrister i forslaget.Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfundsmæssige og administrati-ve konsekvenser. Direktivet forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konse-kvenser.2.Baggrund

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd ogkvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomheder, herunder of-fentlige.Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte, enomsætning på over 372,7 mio. kr. eller en balancesum på over 320,5 mio. kr..Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgørmindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forud fastsatte, klare,neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier med henblik på at nå 40 pct.målsætningen senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der ertale om børsnoterede virksomheder, som er offentlige virksomheder. Forslagetomfatter kun tilsynsførende bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”).Vælger virksomheden at lade forslaget gælde for hele bestyrelsen, er målsætningenmindst 1/3 repræsentation af begge køn i bestyrelsen.Forslaget omfatter både de generalforsamlings- og medarbejdervalgte menigebestyrelsesmedlemmer.Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af detunderrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som kandidaten af detmodsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori der tageshensyn til alle de kriterier, virksomheden lægger vægt på ved valg afbestyrelseskandidater, taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn. Iforlængelse heraf pålægges virksomhederne en oplysningsforpligtelse samt enskærpet omvendt bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater påklagerudpegningen.Forslaget indeholder en mulighed for at fravige forpligtelserne i direktivforslaget,såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af arbejdsstyrken.

De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og offentliggøreoplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og direktionen. De virksomheder,som ikke opfylder 40 pct. målsætningen for kønssammensætningen i bestyrelsen,skal anføre en begrundelse herfor og beskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vilblive truffet for at opfylde målsætningen fremover.Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes vedovertrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.Sanktionerne skal være effektive, proportionelle og afskrækkende og kan bl.a.omfatte administrative bøder eller annullering af en udnævnelse af etbestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestemmelser, som går videreend direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat atdisse bestemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer etvelfungerende indre marked.Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport til Kommis-sionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen af direktivet. Rappor-terne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag, der er indført med hen-blik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i bestyrelsen samt information om deindividuelle tilsagn, virksomhederne har foretaget i relation til en mere ligelig køns-fordeling i direktionen.Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger forat sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoterede virksomheder, kansuspendere anvendelsen af direktivets proceduremæssige krav til udpegningen afmenige bestyrelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at det kan dokumenteresoverfor Kommissionen, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt for detunderrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne ibørsnoterede virksomheder inden de anførte tidsfrister i forslaget.Direktivet skal træde i kraft senest to år efter vedtagelsen. Kommissionen vil lave enevaluering af direktivet senest den 31. december 2021 og derefter hvert andet år.Kommissionen vil navnlig vurdere, om målsætningerne i direktivet er blevet op-fyldt.Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028.4.Europa-Parlamentets udtalelser

onalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virk-ninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen har an-ført, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om ligelig kønsfor-deling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter Kommissionens opfattelsebedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold, at medlemssta-terne har mulighed for selv at foretage effektive foranstaltninger, er det – også efterKommissionens høring – tydeligt ifølge Kommissionen, at medlemsstaternes indi-viduelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde målet om en mere ligeligkønsfordeling på europæisk plan inden 2020.Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabe ensar-tede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved at indarbejdeprincippet om lige løn og ligestilling på arbejdsmarkedet. På denne måde undgåsdet, at medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds- og ligestillings-spørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange medlemsstater formentlig med at re-gulere på området, idet de i givet fald vil pålægge nationale virksomheder ulemper ikonkurrencen med de øvrige lande.Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne i dag,resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige problemer, fordivirksomhederne er underlagt forskellige regler og sanktioner på området. Det kanhave en negativ indvirkning på virksomhedernes grænseoverskridende investeringerog etablering af dattervirksomheder.Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i tilstrække-lig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gennemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3) TEUF, dergiver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen af prin-cippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelsemed beskæftigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehandling er anerkendt iartikel 157(4) i TEUF.Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har formået atopfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrel-ser nationalt på trods af flere opfordringer hertil fra blandt andet Rådet og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunne opfyldes i tilstrække-lig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til at handle på området i hen-hold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlings virkning bedre kan nås påEU-plan.Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området kan regulerespå EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af ligestilling i forbindelse med be-skæftigelse og erhverv i traktaten, og idet landene endnu ikke selvstændigt har for-mået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser.6.Gældende dansk ret

LigestillingslovenLov om ligestilling af kvinder og mænd1har til formål at fremme ligestilling mel-lem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige mulighederi alle samfundets funktioner. Loven har endvidere til formål at modvirke direkte ogindirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapitel 4 indeholder enrække krav til kønssammensætningen af offentlige udvalg, kommissioner og lign.,herunder krav til kønssammensætningen ved besættelse af visse bestyrelsesposterinden for den statslige forvaltning m.v.Med ændringen af ligestillingsloven2, der trådte i kraft den 1. april 2013 er der ind-ført krav om, at alle statslige virksomheder, institutioner mv. skal opstille måltal forandelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejder enpolitik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber eller til-svarende kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør have en ligeligsammensætning af kvinder og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at anse for lige.Ledelsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartsselskaber og aktiesel-skaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, men hvis udgifterovervejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligt have en afbalanceretsammensætning af kvinder og mænd, I praksis er en ”afbalanceret sammensætning”mindst 1/3 af hvert køn.ÅrsregnskabslovenÅrsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af årsrapporter.Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der tilskynder de ca. 1100største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage tilat løse samfundsmæssige udfordringer.Samfundsansvar omfatter efter regeringens opfattelse også fremme af ligestillingenaf mænd og kvinder. Bestemmelsen anfører, at virksomhederne skal redegøre forom deres arbejde med samfundsansvar i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke harpolitikker for samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.Selskabsloven mv.Selskabsloven fastsætter bl.a. regler om stiftelse, drift og ophør af kapitalselskaber,herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende måde indeholder den fi-nansielle lovgivning regler om kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksomheder, derdriver finansiel virksomhed, m.v. Der er således tale om et ”følg og forklar”-princip.Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en række andre love3, er derpr. 1. april 2013 indført krav om, at de ca. 1.100 største danske virksomheder skalopstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesor-

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserDirektivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte ogmed en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årlig samlet balance på over320,5 mio. kr. Det vurderes, at omkring 200 danske børsnoterede virksomheder vilvære omfattet af direktivforslaget i dets nuværende udformning.Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være nødvendigt atforetage visse lovændringer. Implementering af direktivet forventes at berøre sel-skabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalingstjene-ster og elektroniske penge lov om investeringsforeninger m.fl., lov om forvaltere afalternative investeringsfonde og lov om værdipapirhandel. Der vil bl.a. skulle indfø-res hjemmel til at stille krav om, at udpegningen af kandidater til bestyrelsen i børs-noterede virksomheder foretages på baggrund af klare, neutralt formulerede og utve-tydige udpegningskriterier. Endvidere skal der indføres en præferenceregel, hvoref-ter bestyrelsen forpligtes til at vælge en kandidat af det underrepræsenterede køn,hvis denne er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn. Virksomhe-derne skal i forlængelse heraf underlægges en oplysningsforpligtelse med skærpetbevisbyrde i forhold til afviste kandidater.Forslaget forventes endvidere at berøre lov om ligestilling af kvinder og mænd.Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, dadirektivets formål er at skabe en mere ligelig kønsmæssig sammensætning i tople-delsen af børsnoterede selskaber og at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterendetalentmasse i Europa.Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede virksomheder med mereend 250 ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årligsamlet balance på over 320,5 mio. kr. Det vurderes, at omkring 200 virksomhedervil blive omfattet af direktivet.Disse virksomheder har samfundsmæssig og økonomisk betydning i Danmark ikraft af deres størrelse og virke. Kvinder er fortsat underrepræsenteret i topledelsenaf de største danske virksomheder til trods for, at kvinder udgør en væsentlig ogkvalificeret andel af samfundets ressourcer. En øget repræsentation af kvinder i top-

ledelsen, som i højere grad afspejler vores samfund, vurderes at kunne have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, da den eksisterende mængde af talentfuldekandidater vil blive udnyttet bedre, og det vil være med til at skabe lige mulighederfor kvinder og mænd.Administrative konsekvenser for erhvervslivetSom anført ovenfor vurderes omkring 200 danske børsnoterede virksomheder at væ-re omfattet af direktivforslaget i dets nuværende form. Direktivforslaget vurderes pådet foreliggende grundlag at have administrative konsekvenser for disse virksomhe-der.Direktivforslaget medfører en forpligtelse for de pågældende virksomheder til atindføre en gennemsigtig rekrutteringsprocedure ved valg af menige bestyrelsesmed-lemmer for at nå målet om mindst 40 pct. kvinder og mænd i børsnoterede virksom-heders bestyrelser i 2020. Rekrutteringsproceduren forpligter virksomhederne til atfastsætte de kriterier, som bestyrelsesmedlemmer i deres virksomhed skal besidde.Kravet forventes at medføre administrative omstillingsomkostninger vedrørende atopstille kriterierne. Disse vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr. for det første år. Kravetforventes ikke at medføre løbende administrative konsekvenser.Ved valg af kandidater til virksomhedens bestyrelse skal kandidaterne vurderes påbaggrund af de fastsatte kriterier. Hvor to kandidater vurderes lige kvalificerede udfra de fastsatte kriterier, skal en person af det underrepræsenterede køn vælges fremfor en person af det overrepræsenterede køn. De administrative konsekvenser forvirksomhederne forbundet med at følge den pågældende procedure vurderes at værebegrænsede.De børsnoterede virksomheder skal efter forslaget afgive individuelle tilsagn omkønsfordelingen i den daglige ledelse (ledende bestyrelsesmedlemmer eller direkti-onen). Der forventes at være administrative omstillingsomkostninger forbundet medat forberede individuelle tilsagn. Disse vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr. svarende til15.000 kr. per virksomhed for det første år.Dog gælder forpligtelsen til at fastsætte individuelle tilsagn ikke for virksomheder,som vælger at lade direktivets forpligtelser gælde for den samlede bestyrelse. Detforventes, at størstedelen af de omfattede virksomheder vil lave udpegningsprocedu-rer for den samlede bestyrelse, da hovedparten af virksomhederne ikke skelner mel-lem ledende og menige bestyrelsesmedlemmer.Virksomhederne skal efter forslaget årligt indsende oplysninger til de offentligemyndigheder om kønsfordeling i ledelsen samt gøre disse oplysninger offentligt til-gængelige. De administrative konsekvenser herved vurderes at udgøre ca. 7.500 kr.pr. virksomhed svarende til ca. 1,5 mio.kr. på samfundsniveau årligt for de berørtedanske virksomheder.Direktivforslaget giver mulighed for at suspendere anvendelsen af direktivets pro-ceduremæssige krav til udpegning af medlemmer til bestyrelsen, hvis en medlems-stat inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mereligelig kønsfordeling i ledelsen af børsnoterede virksomheder. Såfremt Danmarkbliver omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, vurderes direktivforslaget ikke atmedføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale Forhold med frist den 28. november 2012.DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et ønske om atøge andelen af kvinder i bestyrelser og anerkender, at andelen på nuværende tids-punkt fortsat er meget lav. DI mener dog ikke, at kvoter er den rette løsning på pro-blemet. Den danske model lægger vægt på frivillighed, fleksibilitet og ”fødekæden”,og dette anses som et blandt flere svar på Danmarks udfordringer vedrørende mang-lende anvendelse af kvinders kompetence. DI anfører, at mangfoldighed i kompe-tencer gavner bestyrelsesarbejdet – men at denne forudsætning ikke er bundet tilkøn men alene til det enkelte individ. DI mener således ikke, at en kønsmæssig uba-lance i virksomhedsbestyrelser er et ligestillingsanliggende. DI understreger, at be-styrelsesarbejde forudsætter de rette faglige kvalifikationer i relation til den enkeltevirksomheds forretning samt den tilstrækkelige erfaring med at drive virksomhed påbåde et højt strategisk niveau og et operationelt niveau.DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt med nærheds-og proportionalitetsprincippet.Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at fremme virk-somhedernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder ligestilling mellem køn-nene. Dansk Erhverv mener endvidere, at erhvervslivets arbejde med kønssammensæt-ningen på virksomhedernes ledelsesniveauer grundlæggende skal være forretningsdre-vet og bygge på et princip om frivillighed. Dansk Erhverv finder det derfor problema-tisk, at EU blander sig i så virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der skal lede priva-te virksomheder og udtrykker bekymring for at direktivforslaget med målsætningen formenige bestyrelsesmedlemmer vil indføre kvoter af bagvejen.Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i dansk regi for atopnå en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i højere grad gør, at arbejdet medlige vilkår for begge køn kan håndteres med respekt for virksomhedernes forskelle oginterne muligheder. Dansk Erhverv udtrykker derfor bekymring for, om undtagelsesbe-stemmelsen i forslaget i tilstrækkelig grad tager højde for eksisterende nationale foran-staltninger, idet den kun gælder, såfremt det kan dokumenteres, at de nationale foran-staltninger lige så effektivt kan opfylde målsætningen om 40 pct.Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om reglerneresulterer i en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de børsnoterede selskabersbestyrelser set i forhold til de administrative byrder erhvervslivet pålægges med forsla-get.Grundlæggende finder Finansrådet det afgørende, at bestyrelsesmedlemmer udnævnespå baggrund af kvalifikationer frem for køn. Finansrådet finder det positivt, at direktiv-forslaget alene stiller krav om, at medlemsstaterne skal indføre regler om, at virksom-hederne skal fastsætte måltal for kvinder i bestyrelser, og dermed ikke stiller strafsank-tionerende krav om opnåelse af kønskvoter. Dog finder Finansrådet det uhensigtsmæs-

sigt, at forslaget på forhånd definerer et måltal på 40 pct. Finansrådet ser hellere, at deranvendes en model, hvor virksomhederne selv definerer deres målsætninger, hvilketogså er fremgangsmåden i bl.a. regeringens lovforslag om indførelse af regler om mål-tal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i de øverste ledelsesorganer.For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder Finansrådetdet upassende, at virksomhederne pålægges omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor detanfægtes, at kriterierne for udnævnelse er blevet overholdt. Finansrådet støtter endvide-re, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal tælle med i opgørelsen vedrøren-de måltallet. Endelig ønsker Finansrådet, at sanktionsmulighederne kun bør omfattebøder, og ikke annullering af valget til bestyrelsesmedlem.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens direktivfor-slag, som anses for en indirekte kvote. FA finder, at fremme af ligestillingen i bestyrel-ser i stedet bør ske ved virksomhedernes egne initiativer.Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets målsætningom, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i virksomhedsbestyrel-serne, men mener dog, at forslaget rummer flere elementer, der giver anledning til be-kymring. Ifølge dansk lovgivning sker valget af bestyrelsesmedlemmer enten på gene-ralforsamlinger eller blandt medarbejderne. Fælles for begge procedurer er, at der kanvære tale om hemmelige afstemninger, hvorfor det ikke efterfølgende vil være muligtat afgøre om de forslåede krav til udvælgelsesproceduren er blevet overholdt. Det erderimod muligt at anvende de forslåede udvælgelsesprocedurer i forbindelse medfremsættelsen af kandidaterne til valgene. DAF finder på den baggrund, at direktivetbør omhandle de forslag til kandidater, som de forskellige valgforsamlinger kan vælgetil virksomhedsbestyrelserne.FSR – Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte direktivforslagkan have en positiv effekt i retning af en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedsbe-styrelser mv. FSR finder dog, at den i forslaget skitserede model er vanskelig at gen-nemføre i praksis. Efter den danske selskabslov er det generalforsamlingen, der vælgerbestyrelsen og FSR anfører, at det er uklart, hvordan den forslåede model skal fungereri forhold til generalforsamlinger. FSR mener, at det næppe vil være meningsfyldt atbede generalforsamlingen om at give tilsagn om, at den frem mod 2020 vil sikre valgaf et tilstrækkeligt antal af det underrepræsenterede køn, da et generelt tilsagn givet påselskabets vegne givetvis vil være uforpligtende for den enkelte aktionær.FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den danske re-gering har fremsat med L17, da den er mere klar med hensyn til, hvem der har ansvaretfor hvad, og hvordan rapporteringen skal ske, og ikke mindst er mindre byrdefuld.Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad tager højdefor brancher med særlige karakteristika som fx landbruget. Det anføres, at en modelbaseret på frivillighed – som den danske model – er mere hensigtsmæssig, idet den ta-ger højde for virksomhedernes individuelle forhold.Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne kan dog ikkestøtte direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til den danske model. Le-

derne støtter den danske model og anfører samtidig, at rekrutteringsprocessen til virk-somhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos virksomhederne.Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er nødvendigt medbindende lovgivning samt effektiv monitorering og sanktioner for at opnå en ligeligkønsfordeling i samfundets beslutningsprocesser. Kvinderådet finder det endvidere po-sitivt, at direktivet indeholder krav om, at de omfattede virksomheder skal formulereobjektive kriterier i forbindelse med rekruttering af bestyrelsesmedlemmer. Kvinderå-det er dog bekymret for, om forslaget vil have den ønskede omfattende effekt på antal-let af kvinder i bestyrelser, idet forslaget bærer præg af at være et produkt af kompro-misser, hvilket har svækket direktivets rækkevidde.Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og på europæ-isk niveau tager afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri mener i stedet, at deter virksomhederne selv, der skal bestemme og tage ansvar for, hvordan deres medar-bejder- og ledelsessammensætning skal være.Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere ligeligkønsfordeling i bestyrelser men kan dog ikke støtte direktivforslaget. Finansforbundetstøtter den danske model som forventes at kunne føre til en mere ligelig fordeling afmænd og kvinder i ledelse. Finansforbundet opfordrer Kommissionens til, at de med-arbejderrepræsentanter undtages fra direktivforslaget, da det anses for et unødigt ind-greb i medarbejdernes ret til at være repræsenteret i bestyrelsen, ligesom tal viser, atmedarbejderne allerede har ligestillingen for øje, når der vælges medlemmer til besty-relsen.Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede køn både sik-res reel indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at den nødvendige fleksibi-litet bevares. IDA mener dog, at reguleringen af kønssammensætningen i bestyrelsermest hensigtsmæssigt sker ved en model, hvor virksomhederne selv er med til at fast-sætte målene og metoderne til at opnå disse. IDA understreger, at dette kræver tæt op-følgning på, om både mål og midler er tilstrækkelig ambitiøse og efterleves samt vej-ledning og bistand til at sikre, at dette sker, hvor det ikke er tilfældet. Endelig er IDAikke enig i, at der alene bør fastsættes mål for de menige medlemmer af bestyrelsen.Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at sikre en reelfødekæde til bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig repræsentation af kvin-der i en række rekrutteringsprocesser. Instituttet anfører generelt, at direktivforslagetsmodel er uklar, hvorfor de anbefales, at forpligtelser og rettigheder tydeliggøres. Insti-tuttet anbefaler, at kravet om udpegningsprocedurer suppleres med en adgang til påanmodning at kunne få oplysninger om de kvalifikationskriterier m.v., et selskab an-vender ved udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. I relation til forslagets krav om yder-ligere individuelle tilsagn for direktionen gøres det gældende, at bestemmelsen ikkeklart gør rede for, hvad der forstås ved en ligelig fordeling. Der foreslås en præciseringheraf.Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende skal overvejederes sammensætning, herunder andelen af det underrepræsenterede køn. Dog finderForsikring og Pension, at det i det konkrete tilfælde bør overvejes at lade nærhedsprin-cippet finde anvendelse. Forsikring og Pension lægger endvidere vægt på, at direktivet

fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennemføre valg, der afspejler aktionærernes ret tilpå generalforsamlingen at vælge den mest kvalificerede kandidat. Endelig finder For-sikring og Pension det meget positivt, af forslaget fastsætter, at de kvantitative mål forbestyrelsens sammensætning også gælder medarbejderrepræsentanter.Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen finder at,mangfoldighed, herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate governance anbefa-linger, som fx de danske anbefalinger for god selskabsledelse. Hvis direktivforslagetalligevel fremmes, bør det ifølge Rederiforeningen adressere ikke bare køn men mang-foldighed generelt. Det bør endvidere være op til den enkelte virksomhed selv at fast-sætte egne måltal for kønsfordelingen i bestyrelsen. Rederiforeningen finder afgræns-ningen af de virksomheder, der er omfattet af forslaget, tilfredsstillende. Endviderekan Rederiforeningen ikke støtte introduktionen af omvendt bevisbyrde i de tilfælde,hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse et af bestyrelsesmedlem er blevetoverholdt. Endelig vurderes det at være problematisk, at forslaget åbner for en rækkeikke nærmere definerede sanktionsmuligheder som fx dagbøder.LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO anfører, at for-skellene i kvinders repræsentation vil give virksomheder, der ønsker at undgå regule-ring, et incitament til at ændre på størrelsen af bestyrelsen. I den forbindelse påpegesdet, at virksomhederne lettere kan nå procentsatsen, idet de medarbejdervalgte besty-relsesmedlemmer tælles med. Det findes som udgangspunkt positivt, at der indføres enforpligtelse til at anvende forud fastsatte udpegningskriterier, der vil tvinge bestyrelsentil at lede uden for de traditionelle netværk. Der er dermed potentiale til at forbedreden kvalitative sammensætning af bestyrelsen. Effekten heraf betvivles imidlertid. LOpåpeger, at indholdet af direktivforslagets præferenceregel forekommer indholdsløstsom følge af muligheden for at fravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder, atdirektivforslagets gyldighedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre kultur i be-styrelserne. LO anmoder endeligt om, at sig en præcisering af en række af præambler-ne, herunder hvad der forstås ved en ”objektiv vurdering” og ”objektive kriterier”.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til det overordnede formål om atfremme en ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, og medlemslan-dene er generelt gået konstruktivt ind i forhandlingerne.Samtidig tegner der sig dog et billede af, at medlemslandene deler sig i to grupper,hvor den ene gruppe lande støtter direktivforslaget, mens en anden gruppe af lande for-ventes at have større vanskeligheder ved at støtte forslaget og i stedet foretrækker anbe-falinger frem for lovgivning.Rådets Juridiske Tjeneste har den 27. marts 2013 afgivet en udtalelse vedrørende hjem-len for det aktuelle direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede sel-skabers bestyrelser. Udtalelsen er afgivet på forespørgsel fra Rådets arbejdsgruppe omsociale spørgsmål i forbindelse med behandling af direktivforslaget. Det er vurderingenfra Rådets Juridiske Tjeneste, at art. 157(3) i Traktaten om Den Europæiske Union,som er angivet som direktivets hjemmel, ikke yder tilstrækkelig hjemmel for direktivet.

Regeringen er generelt positiv over for forslag, der kan styrke en mere ligelig køns-fordeling i virksomheders bestyrelser.Regeringen finder, at initiativer til fremme af ligestilling i bestyrelser bør være til-strækkeligt fleksible i forhold til virksomhedernes konkrete rammer, tage hensyn tilden aktuelle kønsfordeling inden for forskellige virksomheder og brancher og re-spektere virksomhedernes ledelsesret. Af samme grund mener regeringen ikke, atder skal indføres kvoter for kønsfordelingen i bestyrelser.Regeringen mener, at virksomhederne selv bør kunne fastsætte målet for den køns-mæssige sammensætning i virksomhedens bestyrelse, og at virksomheden selv skalfastsætte, hvordan målet nås, som det er hensigten med den danske model for enmere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.Regeringen mener, at direktivforslaget skal indeholde en fleksibel undtagelsesbe-stemmelse, som den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i virksomhe-ders bestyrelser vil falde ind under – også efter 2020.Det er regeringens holdning, at den tætte kobling mellem et fast og bindende mål ogen bestemt rekrutteringsmetode, er uhensigtsmæssig, fordi dette griber ind i virk-somhedernes ledelsesret og er for ufleksibel for virksomhederne. På den baggrundfinder regeringen, at direktivets forpligtelse til at følge en bestemt rekrutteringspro-cedure, hvor en person fra det underrepræsenterede køn skal gives fortrinsret, hvisto bestyrelseskandidater er lige kvalificerede, og hvor virksomhederne pålægges enomvendt bevisbyrde, hvis der vælges en person fra det overrepræsenterede køn, gri-ber unødigt ind i virksomhedernes almindelige ledelsesret.Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at rekrutteringsproceduren, præference-reglen og den omvendte bevisbyrde er uhensigtsmæssig i forhold til direkte demo-kratisk valg blandt medarbejdere af repræsentanter til bestyrelser, idet bestyrelsenikke har indflydelse på valgprocessen af de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsen-tanter.Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte direktivforslaget.I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget er også indgået, at et flertal iFolketinget har vurderet, at direktivforslaget ikke er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

1. BaggrundRådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på Beijing-handlingsprogrammet. Beijinghandlingsprogrammet blev vedtaget på FN’s 4. ver-denskvindekonference, som fandt sted i Beijing 1995. Konferencen mundede ud iBeijingdeklarationen og Beijinghandlingsprogrammet. Det Europæiske Råd beslut-tede i 1995, at der skulle følges op på implementeringen af Beijing Platform for Ac-tion.Formandskabet fremsætter rådskonklusioner om opfølgning på Beijinghandlings-programmets kritiske område j: "Kvinder og medier".Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af det EuropæiskeLigestillingsinstitut om ”Kvinder og medier: Ligestilling i beslutningsprocesser”.Rapporten giver et overblik over, i hvor høj grad kvinder indtager roller i beslut-ningsprocesserne/beslutningsfora i udvalgte medieorganisationer i EU’s medlems-lande. I rapporten konkluderes det, at der er kommet flere kvinder ind i medieorga-nisationerne, men at kvinder fortsat er underrepræsenteret særligt på de højere ni-veauer i organisationerne.Med forslag til rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til, - med fuld re-spekt for pressens ytringsfrihed, at gøre en indsats for at fremme kvinders deltagelsei medieorganisationerne.

2. Formål og indholdI rådskonklusionen gøres der opmærksom på rapporten fra Det Europæiske Ligestil-lingsinstitut om kvinders tilstedeværelse i beslutningsprocesser i medieorganisatio-ner i EU’s medlemslande herunder at instituttet foreslår tre indikatorer, som frem-over kan bruges til at monitorere kvinders tilstedeværelse i beslutningsproces-ser/beslutningsfora i medieverdenen, og som er vedlagt rådskonklusionen i et annex.I rådskonklusionerne opfordres der til, at medlemslandene opmuntrer medieorgani-sationerne til at skabe tydelige og transparente kriterier for rekruttering og avance-ment i organisationerne, og at opmuntrer til mentor- og ledelsesprogrammer forkvinder samt en bedre familie/arbejdslivs-balance i organisationerne.