Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del Bilag 49
Offentligt

VOLD I NÆRERELATIONEROmfanget, karakteren og udviklingensamt indsatsen mod partnervoldblandt kvinder og mænd - 2010

Karin Helweg-Larsen , Statens Institut for Folkesundhedi samarbejde medMinisteriet for Ligestilling og Kirke

VOLD I NÆRE RELATIONEROMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS IDANMARK

Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhedi samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke2012

VOLD I NÆRE RELATIONER

Karin Helweg-Larsen i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk UniversitetCopyright � Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,København, juni 2012.

Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning.

Tryk: Syddansk Universitet, Print & SignOmslag og layout: Maria Lyng, SIF-kommunikationForsideillustration: Colourbox

Trykt udgave: ISBN 978-87-7899-207-9Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-208-7

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed,Syddansk UniversitetTlf.: +45 65507777E-mail:[email protected]og downloades frawww.si-folkesundhed.dk

Forord

Rapporten er en direkte opfølgning på Statens Institut for Folkesundheds to tidligererapporter om partnervold i Danmark fra 2004 og 2007 og har som formål at præsente-re en status for bekæmpelsen af vold i nære relationer.I lighed med de tidligere rapporter præsenteres status i forhold til de 7 indikatorer, derblev vedtaget under det danske EU-formandskab i 2002. Indikatorerne beskriver sam-let den aktuelle forekomst af partnervold blandt mænd og kvinder i Danmark, udviklin-gen i de seneste ti år og den lange række af forebyggelsesinitiativer, der er gennemførtog/eller igangsat gennem de nationale handleplaner 2002-2004 og 2005-2008 og dennuværende strategi 2009-2012 til bekæmpelse af vold i nære relationer.Der indgår i beskrivelsen af voldens forekomst og karakter resultater af befolkningsun-dersøgelser og registerdata, der tillige er sammenkoblet med Danmarks Statistiks regi-stre. Databearbejdning og de følgende analyser er foretaget af sociolog Rikke Plauborgog cand.scient. Mia Sadowa Vedtofte. Speciallæge Karin Helweg-Larsen er som projekt-leder ansvarlig for sammenskrivningen af resultaterne og redigering af rapporten. Mi-nisteriet for Ligestilling og Kirke og den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpel-se af vold i nære relationer har bidraget til rapportens beskrivelse af støtten til voldsof-re, tilbuddene til voldsudøvere, træning af professionelle og de statslige initiativer.Ministeriet for Ligestilling og Kirke takkes for at have bevilliget midler fra National stra-tegi til bekæmpelse af vold i nære relationer til udarbejdelsen af nærværende rapportog undersøgelserne, som ligger til grund for rapporten.

Knud JuelForskningslederKøbenhavn Oktober 2012

Karin Helweg-LarsenProjektleder

IndholdForord .......................................................................................................................................... 3Indledning .................................................................................................................................... 8Afgrænsning af vold i nære relationer ........................................................................................... 9Datakilderne ................................................................................................................................. 10Skøn over forekomsten af vold i nære relationer ........................................................................ 10Sammenfatning .......................................................................................................................... 12Indikator nr. 1. Voldsofrene .............................................................................................................. 12Spørgeskemaundersøgelserne ......................................................................................................... 12Registerdata om vold i nære relationer ............................................................................................ 14Socio-demografiske faktorer ........................................................................................................ 15Psykosociale faktorer og udsættelse for vold i nære relationer .................................................. 16Børn som vidner til vold i nære relationer ................................................................................... 16’Mørketallet’ og offentligt kendte tilfælde af partnervold ............................................................... 17Indikator nr. 2. Voldsudøverne ......................................................................................................... 20Kvindelige voldsudøvere............................................................................................................... 20Mandlige voldsudøvere ................................................................................................................ 20Indikator nr. 3. Støtte til ofre udsat for vold..................................................................................... 21Indikator nr. 4. Behandling af voldsudøvere .................................................................................... 21Indikator nr. 5. Træning af professionelle ........................................................................................ 21Indikator nr. 6. Statslige initiativer ................................................................................................... 22Indikator nr. 7. Evaluering................................................................................................................. 23Voldsofferundersøgelser............................................................................................................. 24Befolkningsundersøgelser om partnervold ...................................................................................... 26Danske offerundersøgelser .......................................................................................................... 26Forekomsten af partnervold og udviklingen i andre europæiske lande........................................... 28Finland .......................................................................................................................................... 28Sverige .......................................................................................................................................... 28Spanien ......................................................................................................................................... 29England ......................................................................................................................................... 29Sammenfattende .......................................................................................................................... 30Datakilderne .............................................................................................................................. 31

Registerdata ...................................................................................................................................... 32Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerstatistikken ........................................................ 32Databasen; DANCOS ..................................................................................................................... 33Landspatientregisteret.................................................................................................................. 33Ulykkesregisteret .......................................................................................................................... 34Dødsårsagsregisteret .................................................................................................................... 34Befolkningsundersøgelser; den selvrapporterede voldsudsættelse................................................. 35Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) ...................................................................... 35Kærestevoldsundersøgelsen ......................................................................................................... 38Indikator 1: Voldsofrene.............................................................................................................. 39Politianmeldt vold ............................................................................................................................. 41Politianmeldt vold i nære relationer ................................................................................................. 43Kvinder der har politianmeldt vold ............................................................................................... 45Mænd der har politianmeldt vold ................................................................................................ 51Socio-demografiske faktorer ........................................................................................................ 52Skadestuekontakter for vold ............................................................................................................. 55Kønsforskelle i skadestuekontakter pga. vold i bolig.................................................................... 59Udviklingen i skadestuekontakter for ’partnervold’ ..................................................................... 60Politianmeldt vold og samtidig skadestuekontakt ............................................................................ 61Politianmeldt vold, skadestuekontakt og selvrapporteret voldsudsættelse ................................ 64Dødsfald betinget af vold .................................................................................................................. 65Selvrapporteret vold, voldsofre belyst ud fra SUSY undersøgelserne .............................................. 66Undersøgelsespopulationerne i 2005 og 2010 ............................................................................. 66Svarpersoner og svarprocent i SUSY 2010 .................................................................................... 66Kønsforskelle i fysisk vold ............................................................................................................. 68Udsat for trusler om vold .............................................................................................................. 70Kønsforskelle i voldsudsattes relation til voldsudøver ................................................................. 70Partnervold........................................................................................................................................ 73Kønsforskelle................................................................................................................................. 73Skøn for antal mænd og kvinder udsat for partnervold ............................................................... 74Udviklingen i partnervold ............................................................................................................. 75Voldens alvorsgrad ....................................................................................................................... 78Gentagen udsættelse for partnervold .......................................................................................... 78Børn som vidne til vold i familien...................................................................................................... 80

Seksuelle overgreb ............................................................................................................................ 81Seksuelle overgreb fra partner ..................................................................................................... 82Socio-demografiske faktorer ........................................................................................................ 83Psykosociale faktorer og udsættelse for vold .............................................................................. 87Kærestevoldsundersøgelserne ......................................................................................................... 94Voldsudsættelse og relationen til voldsudøver ............................................................................ 95Omfanget af kærestevold ............................................................................................................. 96Afrapportering af kærestevoldsundersøgelsen i 2011 ............................................................... 101Indikator 2: Voldsudøverne....................................................................................................... 102Voldsudøvernes aldersfordeling ..................................................................................................... 104Erhvervstilknytning ..................................................................................................................... 106Civilstand .................................................................................................................................... 109Etnicitet ...................................................................................................................................... 111Indikator 3: Støtte til voldsofre ................................................................................................. 113Kvindekrisecentre ........................................................................................................................... 113Krisecentre med rådgivning for mænd....................................................................................... 114Psykologhjælp............................................................................................................................. 115Kommunerne .............................................................................................................................. 116Tilbud i sundhedsvæsenet .......................................................................................................... 116Statslige initiativer til støtte for personer udsat for partnervold ............................................... 116Indikator 4. Behandling af voldsudøvere ................................................................................... 117Dialog Mod Vold ......................................................................................................................... 117Alternativ til Vold (ATV) - Roskilde ............................................................................................. 118Krisecenter Odense .................................................................................................................... 118Manderådgivningen Herning ...................................................................................................... 118Indikator 5: Træning af professionelle ....................................................................................... 120National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 - 2012........................................ 120Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 – 2008........ 121Øvrige initiativer til opkvalificering af kompetencer hos relevante fagfolk ................................... 122Indikator 6: Statslige initiativer ................................................................................................. 123National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 - 2012........................................ 123Initiativer i forhold til børn og unge: .......................................................................................... 124Aktiviteter rettet mod voldsudøvere (behandlingstilbud): ............................................................ 126Støtte til ofrene (støtte her og nu): ............................................................................................ 128

Støtte til ofrene (støtte på længere sigt): ................................................................................... 130Aktiviteter rettet mod fagfolk (forankring af tværfagligt samarbejde): ..................................... 131Viden og information: ................................................................................................................. 133Øvrige statslige initiativer til bekæmpelse af partnervold .............................................................. 134Ministeriet for Ligestilling og Kirke: ............................................................................................ 134Social- og Integrationsministeriet: .............................................................................................. 134Det Kriminalpræventive Råd:...................................................................................................... 136Indikator 7: Evaluering .............................................................................................................. 137Evaluering af National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer ...................................... 137Øvrige statslige evalueringsinitiativer ............................................................................................. 139Bilag 1: Oversigt over opkvalificeringsprojekter rettet mod fagpersoner ..................................... 140Referencer

Indledning

Siden 2004 har Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med den daværende Li-gestillingsafdeling kortlagt omfanget og karakteren af vold og partnervold i Danmark.Instituttets arbejde har været finansieret af midler fra handlingsplanerne til bekæm-pelse af partnervold (hhv. handlingsplanerne for 2002 – 2005 og 2005 – 2008). Institut-tets kortlægning af vold og partnervold er sket med afsæt i de 7 indikatorer, der er ud-viklet under det danske EU-formandskab i 2002 og dermed af EU er anbefalet som red-skaber til at beskrive partnervold i de enkelte medlemslande. Indikatorerne er tilligevelegnede til at overvåge og evaluere medlemslandenes initiativer til at bekæmpe vol-den. Indikatorerne er:1.2.3.4.5.6.7.Voldsofrenes profilVoldsudøvernes profilStøtten til ofreneAktiviteter rettet mod voldsudøveren for at få denne til at bryde voldscirklenTræning af professionelleStatslige initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinderEvaluering af indsatsen

Under handlingsplanerne frem til 2008 har Statens Institut for Folkesundhed offentlig-gjort flere rapporter om vold mod kvinder og mænd samt en rapport om kærestevoldblandt 16-24-årige. De tidligere rapporter (2004 og 2007) beskrev vold mod kvindergenerelt, men afdækkede også specielt den vold, der udøves af en nuværende eller tid-ligere partner, dvs. volden i nære relationer (1;2). I 2008 udgav Statens Institut for Fol-kesundhed en rapport om vold mod mænd i Danmark, også med særlig omtale af denvold, der begås i nære relationer (3). Instituttets undersøgelse om kærestevold blevgennemført i 2007 og resultaterne blev offentliggjort i en rapport i 2008 (4).I denne rapport afrapporteres der på ny i forhold til de syv EU-indikatorer. Beskrivel-serne i forhold til indikator 1 og 2 sker med afsæt i nye undersøgelser om partnervoldog kærestevold, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført i henholdsvis2010 og 2011 for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, samt analyser baseret på regi-sterdata omfattende Kriminal- og Offerregistre, Landspatientregisteret og Dødsårsags-registeret.

Undersøgelserne, indhentning og analyser af registerdata og instituttets udarbej-delse af denne rapport er finansieret af midler fra National strategi til bekæmpelseaf vold i nære relationer. Rapporten er dermed en opfølgning på de tidligere afrap-porteringer om vold mod mænd og kvinder i Danmark i henholdsvis 2004 og 2007.Den beskriver fysisk vold mod kvinder og mænd, uafhængigt af voldsudøverens re-lation til den voldsudsatte, men den fokuserer i særlig grad på vold i nære relatio-ner, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner.Afrapporteringen af indikator 3 – 7 er sket i et samarbejde mellem Statens Institutfor Folkesundhed og den tværministerielle arbejdsgruppe om vold i nære relatio-ner1.Afgrænsning af vold i nære relationerPartnervold var tidligere ofte synonymt med hustruvold (domestic violence), dvs.vold mod kvinder i hjemmet. Vold i nære relationer er mere omfattende og inklu-derer den vold, som mænd og kvinder bliver udsat for af en nuværende eller tidli-gere partner i og uden for hjemmet, og også den vold, som børn kan være vidne tili deres hjem.Nærværende kortlægning af vold i nære relationer er baseret på forskellige data-kilder og forskellig afgrænsning af volden, enten som partnervold, forstået som fy-sisk vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner, vold i hjemmet eller somvold fra en samboende person. Afgrænsningen beskrives i forhold til de enkelte da-takilder.Det er først og fremmest fysisk vold og seksuelle overgreb, der kan belyses gennemregisterdata og spørgeskemaundersøgelser så som Statens Institut for Folkesund-heds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse og de tilbagevendende danske offer-undersøgelser. Men vold, og især volden i nære relationer, omfatter også psykiskeovergreb, frihedsindskrænkning og materiel vold. Disse aspekter af volden er ikkebelyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen eller i registerdata. Statens Institutfor Folkesundheds kærestevoldsundersøgelser i henholdsvis 2007 og i 2011 afdæk-ker dog i større grad end de øvrige datakilder psykisk vold og tvang blandt unge iDanmark.

Den tværministerielle arbejdsgruppe består af: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Justitsministeriet, Social-og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Indledning

Afgrænsningen af ’psykisk vold’ synes i endnu højere grad at være farvet af en indi-viduel tolkning, end hvad der gør sig gældende for afgrænsningen eller tolkningenaf fysisk vold og seksuelle overgreb.En kvantitativ beskrivelse af andre former for vold end den fysiske og seksuelle voldvil derfor være behæftet med betydelig usikkerhed og vil være vanskelig at analy-sere i et tidsperspektiv.DatakilderneOplysninger om voldsforekomsten og voldens karakter er indhentet fra en rækkemeget forskellige datakilder. Det omfatter registerdata om politianmeldelser afvold 2005-2010, om skadestuekontakter pga. voldsudsættelse 2005-2010, om drab1995-2010 - samt besvarelser i de nationale sundheds- og sygelighedsundersøgel-ser i 2005 og 2010 og i to spørgeskemaundersøgelser om kærestevold blandt 16-24-årige i henholdsvis 2007 (4) og i 2011. De samlede resultater af kærestevolds-undersøgelsen i 2011 afrapporteres herudover i en selvstændig rapport om kære-stevold, der udgives senere i 2012.Voldsudsatte kvinders kontakt med og ophold på krisecentre beskrives ud fraLandsorganisationen af Kvindekrisecenters (LOKK’s) krisecenterstatistik 2005-2010og behandlingstilbud til voldsudøvere på grundlag af oplysninger fra Dialog modVold og Alternativ til Vold.De forskellige datakilder præsenterer forskellige aspekter af vold mod kvinder ogmænd. Der er således betydelig forskel i omfanget og karakteren af den vold, somkvinder og mænd selv rapporterer i spørgeskemaundersøgelser, og den vold, deranmeldes til politiet eller medfører skadestuekontakt, og der er sociale forskellemellem voldsofre, hvad enten de beskrives ud fra kontakter til et krisecenter, poli-tianmeldelser eller spørgeskemaundersøgelser (2;5;6).Skøn over forekomsten af vold i nære relationerDet angivne omfang af partnervold i Danmark er bl.a. baseret på registerdata, hvorafgrænsningen af ’partnervold’ er usikker, idet der ikke i Kriminalstatistikken regi-streres data om relationen mellem voldsudsat og voldsudøver. Der indgår heller ik-ke oplysninger om skadevolderen i Landspatientregisterets data om voldsbetinge-de skadestuekontakter.Der er også væsentlige begrænsninger forbundet med estimater baseret på svar ispørgeskemaundersøgelser, som her Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i2005 og 2010 og Kærestevoldsundersøgelserne i 2007 og 2011. Det betyder, at derikke kan præsenteres et eksakt tal på det antal kvinder og mænd, der årligt er ud-sat for partnervold, men kun angives et groft estimat.Indledning

Usikkerheden i angivelserne er bl.a. betinget af: Stikprøvens repræsentativitet,svarprocent, spørgsmålsdesign og formulering, og endvidere svarpersonernes tolk-ning af, hvad der er vold.Ofte vil særligt sårbare grupper i samfundet, såsom hjemløse, personer med skif-tende bopæl, manglende sprogkundskaber, psykisk syge, misbrugere og frihedsbe-røvede ikke deltage i spørgeskemaundersøgelserne. Der kan til en vis grad tageshøjde for bortfaldet ved en vægtning af svarprocenterne i forhold til, hvad en muligmedtagelse af svarpersoner med en anderledes social profil end de aktuelle svar-personer ville betyde for resultaterne. Det indgår i præsentationen af resultaterne inærværende rapport og betyder, at der i forhold til tidligere angivelser om antalvoldsofre af partnervold i 2005 er mindre justeringer.Derudover baseres estimater for et samlet antal voldsofre i hele befolkningen påde relativt få kvinder og mænd, der ud fra spørgeskemaundersøgelserne kan iden-tificeres som ofre for partnervold. I nærværende undersøgelse i alt 101 kvinder og27 mænd, der har svaret ’Ja’ på spørgsmål om udsættelse for fysisk vold fra en nu-værende eller tidligere partner inden for det seneste år, blandt i alt 13.139 mændog kvinder, der besvarede spørgsmålet.

Indledning

SammenfatningI det følgende præsenteres hovedpointerne i denne rapport i forhold til indikato-rerne 1 – 7, dvs. om voldsofre, voldsudøvere, støtten til voldsofre, behandlingstil-bud til voldsudøvere, kompetenceudvikling blandt professionelle, indsatser indenfor den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer og evalueringenaf indsatsen.

Indikator nr. 1. VoldsofreneHovedresultaterne er:Mænd er generelt mere udsat for fysisk vold end kvinder, men kvinder er hyp-pigere end mænd udsat for fysisk vold i nære relationer, dvs. partnervold.Hyppigheden af voldsudsættelse er større blandt 16-24-årige end i de øvrige al-dersgrupper. Det gælder både for fysisk vold, generelt, og for fysisk partner-vold.Inden for de seneste 5-10 år er omfanget af partnervold faldet blandt kvinder,men er steget lidt blandt mænd



SpørgeskemaundersøgelserneBeskrivelsen af selvrapporteret voldsudsættelse er baseret på Sundheds- og syge-lighedsundersøgelserne (SUSY) i 2005 og 2010 og Kærestevoldsundersøgelserne i2007 og 2011.Der er følgende hovedresultater om mænds og kvinders udsættelse for fysisk part-nervold:I SUSY 2010 rapporterede 1,5 % af 16-74-årige kvinder og 0,5 % af 16-74-årigemænd at have været udsat for fysisk partnervold det seneste år.Blandt kvinder med dansk statsborgerskab var 1,4 % og blandt mænd meddansk statsborgerskab rapporterede 0,4 % fysisk partnervold i SUSY 2010– modhenholdsvis 1,7 % af kvinderne og 0,3 % af mændene i SUSY 2005.I Kærestevoldsundersøgelsen 2011 angav 3,2 % af 16-24-årige kvinder og 1,7 %af mændene at have været udsat for fysisk vold fra en kæreste inden for detseneste år – mod henholdsvis 4,7 % og 1,6 % i 2007.6,5 % af de unge kvinder og 3,7 % af de unge mænd var udsat for en eller fleretyper af kærestevold inden for det seneste år, dvs. fysisk, psykisk og/eller sek-suel vold.



Sammenfatning

Forekomsten af kærestevold kan også angives i forhold til, om de unge har ellernogensinde har haft en kæreste. Andelen, der har været udsat for kærestevold ernaturligvis højere med denne angivelse, end når den angives blandt alle unge i kæ-restevoldsundersøgelsen:Blandt 16-24-årige kvinder med kæresteerfaringer rapporterede 5,5 % i 2007mod 3,9 % i 2011 at have været udsat for fysisk kærestevold.Blandt 16-24-årige mænd med kæresteerfaringer er andelen udsat for fysiskkærestevold steget fra 2,0 % i 2007 til 2,2 % i 2011.

Fysisk vold i nære relationer omfatter mildere former for vold såsom rusk, riv, slagmed flad hånd. Grovere former for vold er spark, knytnæveslag, kast mod genstan-de, angreb med våben og forsøg på kværkning. Ved partnervold er de mildere for-mer for fysisk vold hyppigere end de grovere former:Godt halvdelen af de voldsudsatte kvinder og 4/5 af mændene har udelukken-de været udsat for mildere former for fysisk partnervold.Ca. halvdelen af både kvinderne og mændene har kun været udsat for fysiskpartnervold en enkelt gang det seneste år.Et fåtal har været udsat for fysisk partnervold mere end fem gange i løbet af etår.

Estimater for antal voldsudsatteAntallet af mænd og kvinder i den danske befolkning, der har været udsat for fysiskpartnervold, kan groft estimeres ud fra besvarelserne i SUSY undersøgelserne. I alt27 mænd blandt 6.075 svarpersoner og 101 kvinder blandt 7.064 svarpersonermed dansk statsborgerskab svarede i 2010 ’Ja’ til spørgsmål om udsættelse for fy-sisk vold fra nuværende eller tidligere partner2. Blandt alle svarpersoner var der 34mænd og 109 kvinder, som havde været udsat for fysisk partnervold. Herudfra kangroft estimeres:Godt 26.000 kvinder og ca. 8.000 mænd med dansk statsborgerskab i alderen16 – 74 år skønnes udsat for fysisk partnervold i 2010.

I SUSY 2005 indgik der kun svar fra personer med dansk statsborgerskab. Der angives derfor estimater for2010 beregnet for hele befolkningen og danske statsborgere, som kan sammenlignes med estimaterne for2005.

Sammenfatning



Ca. 30.000 kvinder og 10.000 mænd i hele befolkningen skønnes årligt udsat forfysisk partnervold.Det skønnes at ca. 10.000 kvinder årligt er udsat for gentagen og grovere fysiskvold.I 2005 var skønnet, at ca. 28.000 kvinder med dansk statsborgerskab årligt varudsat for partnervold mod 26.000 i 2010, dvs. der er et fald i antal voldsudsattekvinder fra 2005 til 2010.I 2005 var skønnet, at ca. 6.000 mænd med dansk statsborgerskab var udsat forpartnervold mod ca. 8.000 i 2010, dvs. en stigning i perioden.



En angivelse af det samlede antal af unge i Danmark, der har været udsat for fysiskkærestevold, er behæftet med stor usikkerhed, men det skønnes groft, at:Antallet af 16-24-årige kvinder, der årligt er udsat for fysisk kærestevold erfaldet fra ca. 13.000 i 2007 til ca. 9.500 i 2011 – blandt 16-24-årige mænd erantallet steget fra ca. 4.500 i 2007 til ca. 5.500 i 2011.

Registerdata om vold i nære relationerPolitianmeldt vold kan beskrives ud fra data i Offerregisteret, men der er i registe-ret ikke oplysninger om relationen mellem voldsudsat og voldsudøver, dvs. part-nervold kan ikke direkte afgrænses. Politianmeldt vold i nære relationer er derforher defineret som politianmeldt vold, hvor der kan identificeres et bofællesskabmellem voldsudsatte og voldsudøver inden for en toårig periode:Der anmeldes årligt knap 4.500 tilfælde af fysisk vold mod kvinder og godt7.000 tilfælde mod mænd, hvor der kan indhentes oplysninger om relationenmellem den voldsudsatte og voldsudøveren.I 11 % af anmeldelserne, hvor offeret er en kvinde, er volden udøvet af person,der havde eller havde haft bofællesskab med kvinden, dvs. ca. 450 anmeldelserpr. år.I kun 1 % af anmeldelser, hvor den voldsudsatte er en mand, er der registreretbofællesskab mellem manden og voldsudøveren, dvs. ca. 70 politianmeldelserpr. år.



Skadestuekontakter pga. vold kan beskrives ud fra data i Landspatientregisteret,der oplyser om sted for voldsudøvelsen, men ikke om relationen til voldsudøver.Ulykkesregisteret rummer mere detaljerede oplysninger fra fire udvalgte skadestu-er om voldsepisoderne. Ud fra de to registre kan partnervolden i en vis grad af-grænses fra anden vold:Sammenfatning



Der er årligt ca. 6.000 skadestuekontakter blandt kvinder pga. voldsudsættelse,heraf er volden i ca. halvdelen af tilfældene sket i boligområde, dvs. ca. 3.000tilfælde årligt.Ud af ca. 12.000 skadestuekontakter blandt mænd pga. voldsudsættelse erhvert fjerde tilfælde foregået i boligområde, dvs. ca. 3.000 tilfælde årligt.Detaljerede oplysninger i Ulykkesregisteret om skadevolderen viser, at kun 60% af den vold mod kvinder, der er sket i et boligområde, er udøvet af en nuvæ-rende eller tidligere partner og kun 7 % af volden mod mænd i boligområde,dvs. at:Knap 2.000 kvinder og godt og vel 200 mænd skønnes årligt udsat for partner-vold, der medfører en skadestuekontakt.





Kontakt til krisecentre pga. voldsudsættelse belyses i Landsorganisationen af Kvin-dekrisecentres (LOKK) årlige statistik:Godt og vel 2.100 kvinder havde i 2010 ophold på et af 37 krisecenter – kun etfåtal af mænd har pga. vold haft ophold på mande- eller krisecenter.I ca. 90 % af tilfældene var fysisk vold årsagen til ophold på et kvindekrisecen-ter.

Socio-demografiske faktorerAntallet af mænd, der i befolkningsundersøgelsen kan identificeres som udsatte forfysisk partnervold, er for lavt til at vurdere deres socioøkonomiske status i forholdtil øvrige mænd i Danmark. Blandt mænd udsat for fysisk vold, generelt er der ikkemarkante forskelle i uddannelse, men der er en overvægt af mænd uden for er-hverv og af enlige.Kvinder, der ud fra befolkningsundersøgelsen og registerdata er identificeret somudsat for partnervold, har følgende karakteristika:Kortere uddannede og uden for arbejdsstyrken i forhold til den samledekvindelige befolkning, mest markant for kvinder, der har politianmeldtpartnervold – kun en tendens til forskelle ud fra befolkningsundersøgelsen.

Kvinder på krisecentre er ofte/oftest socialt udsatte:40 % er arbejdsløse eller førtidspensionisterKun 5 % er funktionær, selvstændig eller medarbejdende familiemedlem modca. 30 % i den kvindelige befolkning.

Sammenfatning

Psykosociale faktorer og udsættelse for vold i nære relationerFor kvinder er der markant sammenhæng mellem at rapportere udsættelse forvold fra partner og:at opleve manglende indflydelse på jobbetat være uønsket aleneofte at føle sig stresset eller nervøsofte at føle sig deprimeret, nedtrykt eller ulykkelig.

På grund af det relative lave antal mænd, der rapporterede udsættelse for partner-vold, kan der ikke vurderes statistiske sammenhænge mellem psykosociale faktorerog voldsudsættelse.Børn som vidner til vold i nære relationerBaseret på oplysninger i SUSY 2010 om hjemmeboende børn og data om sammesvarpersoners angivelse af udsættelse for fysisk partnervold skønnes det, at:Ca. 33.000 børn under 15 år årligt kan have været vidne til fysisk vold mod enforælder i hjemmet i 2010.

Sammenfatning

’Mørketallet’ og offentligt kendte tilfælde af partnervoldVurderingerne af det årlige omfang af vold i nære relationer afhænger, som ovenforbeskrevet, i meget høj grad af hvilke datakilder eller informanter, som angivelserne erbaseret på. Det illustreres af de følgende figurer med skøn for antallet af kvinder hen-holdsvis mænd i Danmark, der kan have været udsat for fysisk partnervold inden for enetårig periode. Der indgår heri besvarelserne blandt personer med dansk statsborger-skab i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010. Tal politianmeldelser og skade-stuekontakter er beregnet ud fra registerdata om politianmeldt vold i 2008-2009 ogskadestuekontakter i 2010. Kvindekrisecenterstatistik 2010 har oplyst antal ophold påkrisecentre pga. voldsudsættelse fra en partner.Skønnet antal kvinder årligt udsat for vold i nære relationer, ud fra forskelligedatakilder

SUSY 2010: Ca. 26.000 kvindermed dansk statsborgerskab og ialderen 16-74 år rapporterer sigudsat for fysisk partnervold

ca. 10.000 er udsat for gentagen ,grovere partnervoldCa. 450politianmeldelserårligtCa. 1.800sygehuskontakter årligt

Ca. 2.000ophold ikrisecentre

Skønnet antal mænd årligt udsat for vold i nære relationer, ud fra forskellige datakilder

SUSY 2010: Ca. 8.000. mænd meddansk statsborgerskab i alderen16-74 år rapporterer sig udsat forfysisk partnervoldCa. 70politianmKnap 300eldelsersygehuskontaktårligtFåophold er årligtikrisecentre

Sammenfatning

En oversigt over estimater for antal personer årligt udsat for fysisk voldDer vil aldrig ud fra spørgeskemaundersøgelser kunne angives et eksakt tal på detantal kvinder og mænd, der årligt er udsat for partnervold. Nedenstående tabellersammenfatter de skøn, dvs. estimater om det årlige antal personer, som kan haveværet udsat for hhv. fysisk vold og fysisk partnervold, der kan angives ud fra svar påspørgsmål om voldsudsættelse i Statens Institut for Folkesundheds spørgeskema-undersøgelser, SUSY 2005 og 2010 og kærestevoldundersøgelserne i 2007 og 2011.Estimater for årligt antal kvinder udsat for fysisk partnervoldÅrstalPopulationVold, genereltPartnervoldDatagrundlagPublikationensoffentliggørelse200516 – 74-årigeCa. 70.000Danskestatsborgereca. 28.000SUSY 2005*Mænds voldmod kvinder(2007)

2010

16 – 74-årige

Ca. 83.000

Danske stats-borgereca. 26.000Hele befolknin-gen ca. 30.000Ca. 13.000

SUSY 2010

Vold i nærerelationer(2012)

2007

16 – 24-årige

Kærestevold2007

Unge og kære-stevold i Dan-mark (2008)Vold i nærerelationer(2012)og i selvstændigpublikation;Kærestevold(2012)

2011

16 – 24-årige

Ca. 9.500

Kærestevold2011

* Svarpersoner i SUSY 2005 var udelukkende personer med dansk statsborgerskab.For at vurdere udviklingen i partnervold, angives der derfor i 2010 tilsvarende detskønnede antal voldsudsatte blandt danske statsborgere.

Sammenfatning

Estimater for årligt antal mænd udsat for fysisk partnervoldÅrstalPopulationVold, genereltPartnervoldDatagrundlagPublikationensoffentliggørelse200516 – 74-årigeCa. 90.000Danske statsbor-gere ca.6.000Hele befolkningenca. 8.000Danske statsbor-gere ca.8. 000Hele befolkningenca. 10.000Ca. 4.500SUSY 2005*Vold mod mænd iDanmark (2008)

2010

16 – 74-årige

Ca. 92.000

SUSY 2010

Vold i nærerelationer (2012)

2007

16 – 24-årige

Kærestevold2007

Unge og kæreste-vold i Danmark(2008)

2011

16 – 24-årige

Ca. 5.500

Kærestevold2011

Vold i nære rela-tioner (2012)og i selvstændigpublikation: Kæ-restevold (2012)

* Svarpersoner i SUSY 2005 var udelukkende personer med dansk statsborgerskab. For atvurdere udviklingen i partnervold, angives der derfor i 2010 tilsvarende det skønnede antalvoldsudsatte blandt danske statsborgere.

Sammenfatning

Indikator nr. 2. Voldsudøverne

Ud fra data i Offer- og Anmeldelsesregisteret koblet til Danmarks Statistiks befolk-ningsregistre præsenteres der oplysninger om mænd og kvinder anmeldt for vold ien toårig periode, 2008-2009, hvor der foreligger data om både den voldsudsatteog voldsudøveren:I 90 % af alle anmeldelser om vold var voldsudøveren en mand.Blandt 12.599 mandlige voldsudøvere var 8 % anmeldt for vold mod personmed samme bopæl som ham selv.Blandt 1.331 kvindelige voldsudøvere var 6 % anmeldt for vold mod en personmed samme bopæl som hende selv.

Kvindelige voldsudøvereI 490 tilfælde var voldsudøveren en kvinde, svarende til ca. 5 % af i alt ca. 9.000anmeldelser med mandligt voldsoffer.I 72 af disse tilfælde (15 %) havde kvinden haft bofællesskab med den voldsud-satte mand.I 890 ud af i alt ca. 5.000 tilfælde af politianmeldt vold mod kvinder var volds-udøveren en kvinde (17 %).I 15 sager, ca. 2 % af disse anmeldelser af vold mod kvinder var den kvindeligevoldsudøver registreret med bofællesskab med det kvindelige voldsoffer.

Mandlige voldsudøvereI 95 % af anmeldelser med mandligt voldsoffer var den anmeldte voldsudøveren mand.1 % af disse mandlige voldsudøvere var registreret med bofællesskab med detmandlige voldsoffer.Blandt de ca. 5.300 tilfælde af vold mod kvinder var voldsudøveren i knap 4.500tilfælde en mand (83 %).I 912 af disse anmeldelser af mænds vold mod kvinder var der bofællesskabmed det kvindelige voldsoffer, svarende til ca. 450 tilfælde årligt.

Blandt både mandlige og kvindelige voldsudøvere er der i forhold til den samledebefolkning gennemsnitligt flere i aldersgruppen 16-29 år, flere der uden for ar-bejdsstyrken og en større andel fra etniske minoritetsgrupper.

Sammenfatning

Indikator nr. 3. Støtte til ofre udsat for voldDer er ca. 45 krisecentre, drevet i medfør af lov om social service, § 109, i Danmark,hvor kvinder udsat for partnervold kan søge ophold, støtte og rådgivning. Ca.2.100 kvinder tog i 2011 ophold på et krisecenter.Der er ikke krisecentre for mænd udsat for partnervold, men mænd, som er i kriseherunder også udsat for partnervold, kan søge støtte og vejledning på landetsmandecentre, der drives af private med støtte af bl.a. midler fra satspuljen. Mænd,der ikke kan opholde sig i egen bolig på grund af vold fra nærtstående eller sambo-ende, vil have mulighed for at søge optagelse i midlertidigt botilbud efter § 110 ilov om social service.Det er en kommunal forpligtigelse at sikre de nødvendige pladser i midlertidige bo-tilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service. Herudover har kommunerne enforpligtigelse til efter lov om social service at tilbyde rådgivning med det formål atforebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter den soci-ale eller anden lovgivning.I sundhedsvæsenet tilbydes sundhedsfaglig, psykologisk og retslig rådgivning tilpersoner udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Indikator nr. 4. Behandling af voldsudøvereDer er i Danmark fire behandlingstilbud til mænd, som udøver vold: Dialog ModVold, Alternativ til Vold (ATV) – Roskilde, Krisecenter Odense og Manderådgivnin-gen Herning. Dialog mod vold har eksisteret siden 2002.

Indikator nr. 5. Træning af professionelleI National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer indgår der en række ini-tiativer mhp opkvalificering af fagpersoners viden og handlingskompetence i for-hold til partnervold. Nogle initiativer har fokus på at forbedre fagfolks støtte oghjælp til børn, som er vidner til partnervold, og unge som oplever kærestevold. An-dre initiativer sigter på at opkvalificere kompetencerne hos relevant fagpersonale ikommuner, statsforvaltninger, sundhedsvæsenet og retsvæsenet, således at dissemedarbejdere i deres daglige arbejde bliver bedre til at støtte personer, som er ud-sat for partnervold.Der er desuden offentliggjort et web-baseret undervisningsmateriale om vold i fa-milien målrettet studerende på relevante uddannelser. Undervisningsmaterialet erSammenfatning

udarbejdet med midler fra den forrige handlingsplan til bekæmpelse af vold i fami-lien (2005 – 2008).I bilag 1 i rapporten er der en oversigt over yderligere opkvalificeringsinitiativer.

Indikator nr. 6. Statslige initiativerI National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer er der initiativer til fo-rebyggelse og bekæmpelse af partnervold inden for følgende områder:Initiativer i forhold til børn og ungeAktiviteter rettet mod voldsudøverenOplysning og holdningsbearbejdningStøtte til ofreneAktiviteter rette mod fagfolkViden og information

Strategien er igangsat i 2010 og afsluttes i løbet af 2013. Langt de fleste initiativerer sat i gang, eller vil blive det inden længe.Strategien involverer fem forskellige ministerier: Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke, Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn ogUndervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der er nedsat en tvær-ministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de fem ministerier. Ar-bejdsgruppen sikrer implementeringen af strategiens forskellige initiativer og sam-arbejder med de mange forskellige aktører, som er involveret i strategiens initiati-ver.Ved siden af den nationale strategi har Ministeriet for Ligestilling og kirke igangsatenkelte initiativer med midler fra Handlingsplan til bekæmpelse af mænds voldmod kvinder og børn i familien 2005-2008. Det drejer sig om initiativ mod kæreste-vold og et web-baseret undervisningsmateriale om vold i familien.Derudover er der eller vil der blive igangsat forskellige initiativer på flere ministeri-ers områder. Initiativerne er finansieret med satspuljemidler eller indarbejdes somen del af ministeriernes daglige arbejdsopgaver og rutiner. Social- og Integrations-ministeriet igangsætter flere initiativer som omfatter støtte til kvinder udsat forpartnervold og en undersøgelse af mandekrisecentrenes indsats. Ministeriet forBørn og Undervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil mainstreameindsatser mod partnervold/kærestevold i deres forebyggelsesaktiviteter.

Sammenfatning

Indikator nr. 7. EvalueringNational strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer, 2009-2012, bliver evalu-eret i 2013. Evalueringen vil bidrage med viden om dokumenterede resultater af deforskellige indsatstyper til brug for fremtidige tiltag på området. En midtvejsstatusfor evalueringen viser, at de involverede ministerier ser en styrke i, at der arbejdespå at koordinere strategien initiativer, så disse ikke overlapper. Interesseorganisa-tionerne er også positive overfor, at strategien samler og koordinerer indsatsen påområdet.Udover evalueringen af den nationale strategi vil Social- og Integrationsministerietforetage evalueringer af kvindekrisecentrene og mandecentrene. Desuden har So-cialstyrelsen evalueret fire behandlingstilbud til mænd, der udøver partnervold,samt et 3-årigt projekt om opkvalificering af kompetencer hos centrale medarbej-dere i udvalgte kommuner og krisecentre til at støtte voldsramte kvinder og børn.

Sammenfatning

VoldsofferundersøgelserKriminalstatistikken og andre registerdata belyser kun en begrænset del af volden isamfundet. Det er derfor vigtigt at supplere statistikken med andre indikatorer, ik-ke mindst repræsentative befolkningsundersøgelser, offerundersøgelser.Offerundersøgelser er oftest led i generelle befolkningsundersøgelser, fx de danskeomnibusundersøgelser, der inkluderer spørgsmål om voldsudsættelse, og som der-ved belyser volden i og uden for hjemmet og kan relatere voldsudsættelse til enrække socio-demografiske faktorer. Det er svarpersonernes oplevelse eller tolkningaf vold, der aflæses, og tolkningen dvs. svarene vil være påvirket af befolkningensopfattelse af, hvad der er vold og overgreb i og uden for private forhold.Opfattelsen af, hvad der er ’tilladeligt’ i nære relationer, og hvad der er kriminellehandlinger, har ændret sig over tid. Det har både betydning for anmeldelsestilbøje-lighed og for svar på spørgsmål om voldsudsættelse i spørgeskemaundersøgelser.Det kan derfor være vanskeligt at vurdere den ’reelle’ udvikling i vold i samfundet,og måske især udviklingen af vold i nære relationer.Sammenligner man resultaterne i en række spørgeskemaundersøgelser, viser dersig store forskelle i den rapporterede forekomst af vold mod kvinder, undersøgel-serne imellem. Det har betydning, om en undersøgelse har haft et specifikt fokuspå partnervold i forhold til andre former for voldsudsættelse, eller om den meregenerelt har belyst forskellige former for voldserfaringer, så som tilfældet er i detilbagevendende nationale offerundersøgelser.Generelt finder man en højere prævalens af voldsudsættelse i undersøgelser, derhar fokus på partnervold, hvorimod svarpersoner tenderer til kun at rapporterermeget alvorlige voldsoplevelser i undersøgelser med en generel kriminalitetskon-tekst, måske fordi mindre alvorlige voldelige erfaringer ikke anses som kriminelle(7).For eksempel fandt den britiskeBritish Crime Surveyfra 2004, at 64 procent af dekvinder og 94 procent af de mænd, der indenfor det seneste år havde været udsatfor partnervold, ikke anså denne vold som kriminel. I undersøgelsen belyste mandenne problemstilling ved at lade respondenterne udfylde et computerbaseretspørgeskema om vold i hjemmet, efter at hovedspørgeskemaet var blevet udfyldtvia face-to-face interviews. Der blev rapporteret en højere prævalens af partner-vold i det selvudfyldte spørgeskema end i spørgeskemaet udfyldt ved interview,hvilket måske også kan være delvist betinget af tabuet omkring partnervold som etprivat og sensitivt problem, som det kan være vanskeligt at beskrive over forfremmede (8;9).Voldsofferundersøgelser

Vold som begreb har ændret sig betydeligt over de seneste 20-30 år. Der er såledesgenerationsforskelle i tolkningen af handlinger som vold. For at mindske denne be-grænsning udviklede sociolog Murray A. Straus en såkaldt ’konflikt taktik’-skala3,der stiller spørgsmål om forskellige typer af velafgrænsede fysiske overgreb. Denblev brugt af Straus & Gelles i 1990 i en spørgeskemaundersøgelse om familievold iUSA (10;11) og er sidenhen blevet anvendt i en lang række partnervoldsundersø-gelser dog med modificeringer, således også i nordiske spørgeskemaundersøgelser(12;13).Forskelle i rapporteringer af forekomsten af partnervold kan også forklares ved, atder ikke er en entydig definition af partnervold. En række undersøgelser inkludererkun vold fra en samlevende partner, dvs. ’domestic violence’, mens de fleste andreundersøgelser medtager fysisk vold, trusler om vold og seksuelle overgreb fra ennuværende eller tidligere partner som vold i nære relationer.Det er ud fra en samlet gennemgang (metaanalyse) af studier om vold i parforholdblevet fremført, at der er en såkaldt ’gender symmetry’ i forekomsten af partner-vold, dvs. at mænd i samme omfang som kvinder er udsat for vold fra en partner(14). Denne konklusion er i høj grad baseret på resultater fra studier om kæreste-vold blandt unge studerende, hvor der sjældent er tale om gentagen vold, og hvorkønsforskelle i voldens sværhedsgrad ikke har været i fokus. Påstanden om en lige-lig forekomst af vold i parforhold blandt kvinder og mænd er derfor tvivlsom (7).Det er fremhævet, at kvinder i højere grad tolker udsættelse for partnervold somalvorlig, mens mænd er mere tilbøjelige til at definere deres voldsoplevelser sommindre alvorlig. Der er således kønsforskelle i tolkningen af voldsudsættelse i for-hold til voldens alvor og til gentagen vold, og at det i høj grad beror på kønsforskel-le i fysisk kraft og i baggrunden for brug af vold i parforhold (15).Nogle undersøgelser peger på, at kvinder i højere grad end mænd er tilbøjelige tilat bruge vold i forbindelse med selvforsvar over for vold fra en partner, og at de ik-ke selv opfatter det som voldsudøvelse (9) (16). I analyser af kønsforskelle i part-nervold er det derfor vigtig at afdække, hvem der initierer volden, og hvad motiva-tionen bag denne er. Partnervold mod kvinder foregår ikke nødvendigvis i en kon-fliktkontekst, men snarere bruges volden som et instrument for kontrol (7).Den norske psykolog, Per Isdal, initiativtager til behandlingsprogrammet, Alternativtil Vold, beskriver vold som enhver form for magt, som gennem det, at den smer-ter, skader, skræmmer og krænker, påvirker et andet menneske til at gøre nogetmod sin vilje eller ophøre med det, som dette menneske ønsker at gøre (17).

På engelsk refereres til ‘conflicttactics scale’(Walby et al. 2001).

Voldsofferundersøgelser

Denne afgrænsning af vold understreger således vigtigheden af at inkludere vol-dens generelle indvirkning/effekt på fx angst og utryghed i analyser af kønsforskellei vold i nære relationer.

Befolkningsundersøgelser om partnervoldSiden 1990erne har de fleste europæiske lande gennemført undersøgelser med fo-kus på partnervold ud fra erkendelsen af, at partnervold var et skjult men omfat-tende problem, og at det ikke blev tilstrækkeligt belyst i generelle offerundersøgel-ser (18).Danske offerundersøgelserDer er siden 1980-erne med jævne mellemrum gennemført offerundersøgelser iDanmark, oftest som led i Omnibusundersøgelser, der således har omfattet af-grænsede spørgsmål om udsættelse for vold inden for det seneste år. Undersøgel-serne gennemføres årligt og afrapporteres med femårige udviklinger (19) . Under-søgelserne har ikke haft specielt sigte på partnervold.I den seneste rapport beskriver Balvig og Kyvsgaard udviklingen i udsatheden forvold i perioden 1995-2010 og giver et estimat for udviklingen i det årlige antalvoldsudsatte blandt 16-74-årige i Danmark. Undersøgelsen var i 2010 baseret på enstikprøve af 16-74-årige på i alt 18.442. Svarprocenten var 63 på spørgsmålet: ’Hardu indenfor de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler, som var så al-vorlige, at du blev bange?’Andelen af mænd og kvinder, samlet, der svarede ’Ja’ på om de havde været udsatfor ’vold var 1,8 % i 2005 og 1,4 i 2010, og det skønnedes at 69.000 (95 % -sikkerhedsgrænser 60.000-79.000) havde været udsat for vold i 1995 mod 58.000 i2010 (95 % -sikkerhedsgrænser 50.000-67.000).Det er kun i 6 % af voldstilfældene, at svarpersonerne har oplyst, at volden var ud-øvet af en nuværende eller tidligere ægtefæller/samlever. Data er ikke afrapporte-ret separat for mænd og kvinder (14).I 2003 deltog Danmark som det eneste af de nordiske lande i den internationalespørgeskemaundersøgelse, International Violence against Women Survey, IVAWS.Undersøgelsen blev gennemført som telefoninterview blandt godt 3.600 kvinder,svarende til 52 % af en randomiseret stikprøve. Undersøgelsen omhandlede fysiskvold og seksuelle overgreb og rummede spørgsmål om voldsudøver/øvere. Om-kring hver syvende af kvinder under 21 år oplyste, at de inden for det seneste århavde været udsat for fysisk overgreb, mod en meget lavere andel blandt kvinderover 30 år, ca. hver 40. Samlet rapporterede 2,5 % af de 18-70-årige kvinder ud-sættelse for fysiske overgreb det seneste år (5).Voldsofferundersøgelser

I forhold til flere af de andre lande, der deltog i IVAWS, lå danske kvinder relativtlavt med hensyn til risikoen for at blive udsat for overgreb fra en partner, 1,1 %mod fx ca. 3 % i Polen.Rapporten angiver danske kvinders relativt høje niveau af selvstændighed og uaf-hængighed som en mulig forklaring herpå, idet magtforskelle mellem mænd ogkvinder og mænds grad af almen dominans, synes at øge risikoen for vold i parfor-hold (5).IVAWS fandt, at når kvinder udsættes mange gange for fysiske overgreb inden foren kortere tidsperiode, drejer det sig i langt de fleste tilfælde om overgreb begåetaf en partner. Den danske undersøgelse, der er gennemført i 2003, estimerede, atinden for et år blev omkring 20.000 kvinder i alderen 18 til 70 år udsat for fysiskeovergreb fra en nuværende eller tidligere partner. Hvis man definerer hustrumis-handling som situationer, hvor en kvinde mere end 5 gange i løbet af et år udsæt-tes for fysiske overgreb fra sin partner, blev det estimeret, at omkring 9.000 kvin-der i alderen 18-70 år blev udsat for hustrumishandling (5).Statens Institut for Folkesundhed har siden 2000 inkluderet spørgsmål om udsæt-telse for forskellige former for fysisk vold, trusler om vold og seksuelle overgreb ide tilbagevenden sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY). Spørgsmålene erudformet ud fra den nordiske standard og er baseret på Straus’ konflict skala, derspecificerer de forskellige typer af fysisk vold (11). Der indgår spørgsmål om denvoldsudsattes relation til voldsudøveren, hvorudfra det er muligt at afgrænse part-nervold. I 2000 blev der spurgt til nogensinde udsat for vold og udsat det senesteår, men i de følgende undersøgelser indgår der kun spørgsmål om udsættelse forde forskellige former for vold/overgreb inden for de seneste 12 måneder, da livs-tidsforekomst anses for et usikkert mål.I perioden 2000-2010 er der ud fra besvarelserne i disse sundheds- og sygeligheds-undersøgelser konstateret en tendens til et fald i den årlige forekomst af partner-vold mod kvinder, mens der er tendens til en stigning i selvrapporteret partnervoldblandt mænd.Sammenlignes forekomsten af fysisk partnervold inden for det seneste år i Dan-mark, rapporteret ud fra de to undersøgelser, dels IVAWS i 2003 og i SUSY i 2010,er estimatet for det samlede antal kvinder, der udsættes for fysisk partner-vold/overgreb lavere ud fra IVAWS, ca. 20.000, end ud fra SUSY, hvor skønnet erca. 26.000 kvinder med dansk statsborgerskab og skønsmæssigt 30.000 i den sam-lede befolkning i Danmark.Det skønnes ud fra begge undersøgelser, at ca. 9.000 kvinder årligt oplever sig ud-sat for gentagen og grov fysisk partnervold (5; nærværende rapport).

Voldsofferundersøgelser

Forekomsten af partnervold og udviklingen i andre europæiske landeEn række europæiske lande har publiceret data, der kan sammenlignes med dedanske, og som beskriver udviklingen i forekomsten af partnervold over en årræk-ke.FinlandI Finland besvarede knap 5.000 kvinder i alderen 18-74 år i 1997 et spørgeskema,der fokuserede på partnervold. I alt 7 % af kvinderne angav at have været udsat detseneste år for en eller flere former for fysisk vold fra en nuværende partner ogknap 5 % fra en tidligere partner. Samlet have 8,6 % inden for det seneste væretudsat for vold fra enten nuværende eller tidligere partner.Det blev herudfra beregnet, at knap 110.000 kvinder inden for 12 måneder havdeværet udsat for fysisk vold enten fra en nuværende eller fra en tidligere partner,henholdsvis 90.000 og 25.000, hvor samme kvinde kan indgå i begge grupper (20).Undersøgelsen blev gentaget i 2005, hvor 7,9 % af kvinderne rapporterede udsæt-telse for partnervold det seneste år (21). Det vil sige, at der tilsvarende udviklingeni Danmark er en tendens til en nedgang i den årlige forekomst af partnervold. Mender er en betydelig forskel i forekomsten i de to lande. I Danmark var det i SUSY2005 kun 1,7 % og i 2010 kun 1,4 % af kvinderne, der rapporterede udsættelse forfysisk partnervold.En del af forskellene kan være begrundet i, at de finske data er baseret på spørge-skemaundersøgelser, der specifikt har haft sigte på at belyse partnervold, mens dedanske data er indhentet i en undersøgelse, der ikke specifikt udspørger om for-hold til partner og derefter om partnerens mulige voldelige adfærd over for kvin-den.I den internationalt sammenlignelige befolkningsundersøgelse om vold mod kvin-der, IVAWS i 2003, rapporteres der også en lavere hyppighed af fysisk partnervold iDanmark sammenlignet med øvrige deltagende lande, 1 % mod fx 3 % i Polen og 8% i Tjekkiet (22).SverigeI Sverige publicerede det kriminalpræventive råd (BRÅ, brottsförebyggende rådet) i2009 data om vold mod mænd og kvinder i nære relationer. Rapporten omfatterbåde den vold mænd udøver mod kvinder i hjemmet og den vold, som mænd erudsat for.Rapporten gør opmærksom på, at vold mod kvinder oftest er gentagen og grovmed fysiske og psykiske følger, mens vold mod mænd oftest er relateret til mereVoldsofferundersøgelser

enkeltstående konflikter og ikke har fysiske følger eller er ledsaget af ængstelse forny voldsudsættelse (23).Data er indhentet i de svenske nationale tryghedsundersøgelser i 2006, 2007 og2008, der samlet omfatter ca. 37.500 svarpersoner. Det er et relativt lavt antalmænd og kvinder, der rapporterede udsættelse for vold/overgreb i nære relatio-ner, henholdsvis 56 mænd og 248 kvinder, svarende til 0,3 % blandt mænd og 1,2% blandt kvinder. Overgrebene omfattede psykiske overgreb, chikane mm., og hvisder kun inkluderes fysiske overgreb er andelen knap 0,1 % blandt mænd og 0,4 %blandt kvinder.De svenske data viser således tilsvarende danske, at udsættelsen for fysisk vold inære relationer forekommer tre gange hyppigere blandt kvinder end mænd, menrapporterer også en lavere forekomst end i Danmark. Tilsvarende i Danmark er dermarkant højere forekomst blandt 16-24-årige end i andre aldersgrupper, og der erikke uddannelsesmæssige, erhvervsrelaterede eller etniske forskelle i risikoen forvoldsudsættelse blandt kvinder. Den svenske undersøgelse påpeger samtidigt, atenlige kvinder med børn og med sparsomme sociale ressourcer er i særlig risiko fordenne type vold (24) (23).SpanienI Spanien er der i 1999, 2002 og 2006 gennemført befolkningsundersøgelser afkvinders udsættelse for vold i hjemmet. Undersøgelserne har hver gang omfattetover 20.000 kvinder i alderen 18 år og ældre. Der er observeret en faldende ten-dens i voldsforekomsten i perioden 1999-2006, fra at 4,2 % af kvinderne rapporte-rede voldsudsættelse i hjemmet det seneste år i 1999 til 4,0 % i 2002 og 3,6 % i2006.Det skønnes, at kun en vis andel af vold i hjemmet var udøvet af en nuværende el-ler tidligere partner, men at partnervolden også har vist tendens til en nedgang fraestimeret 2,3 % i 2002 til 2,1 % i 2005 (25).EnglandI England og Wales gennemføres der årligt offerundersøgelser med særlige temaeri de enkelte år.Baseret på data i The British Crime Survey 2001 har Sylvia Walby sammenfattet ensærskilt rapport om vold i nære relationer (domestic violence) (8). Der angives enforekomst af ikke-seksualiseret vold, inklusive trusler om vold, inden for 12 måne-der på 4 % blandt kvinder og 2 % blandt mænd, og at knap 70 % af kvinderne havdeværet udsat herfor mere end én gang. Det blev estimeret, at ca. 12,9 mio. kvinderog 2,5 mio. mænd i 2001 var udsat for partnervold i England og Wales.Voldsofferundersøgelser

Ud fra den efterfølgende Crime Survey 2004/05 sammenlignes forekomsten af ik-ke-seksualiseret voldsudsættelse i 2001 med forekomsten 3-4 år senere, med hen-syntagen til sammenlignelighed i data. Der rapporteres et fald blandt kvinder fra 6% i 2001 til 5 % i 2004/05, men en uændret forekomst blandt mænd, 4 % (26).SammenfattendeFlertallet af europæiske studier om vold i nære forhold har beskrevet vold modkvinder, men ikke vold mod mænd. Volden er oftest defineret som partnervold el-ler ’domestic violence’. WHO har siden 1990-erne især haft fokus på denne voldsbetydning for helbredsproblemer blandt kvinder og pointerer i sin gennemgang affolkesundhedsaspekter af vold, at den overvældende andel af partnervold drejersig om mænds vold mod kvinder (27).Det er fra anden side hævdet, at partnervold mod mænd er lige så hyppigt fore-kommende som partnervold mod kvinder (14). Men dette modsiges af europæiskebefolkningsundersøgelser, blandt andet gennemført i England og Wales samt i Sve-rige, som påviser fra 1,5 til 3 gange større forekomst blandt kvinder end mænd.Det svarer til resultaterne af de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser,hvor der i 2010 blev rapporteret tre gange større hyppighed af vold fra en nuvæ-rende eller tidligere partner blandt kvinder end blandt mænd.I såvel Finland, Sverige, Spanien, England og Danmark er der i 2000-tallet en ten-dens til en nedgang i den selvrapporterede partnervold mod kvinder, mens part-nervold mod mænd enten er stagnerende eller viser tendens til en stigning.

Voldsofferundersøgelser

DatakilderneDer er i Danmark specielt gode muligheder for at belyse omfanget og karakteren afvold ved at kombinere registerdata og svar i befolkningsundersøgelser. Ud fra deindividbaserede data er der tillige mulighed for på anonymiseret basis at sammen-køre oplysninger om voldsudsatte i Danmarks Statistiks befolkningsregistre og ogsåat indhente registeroplysninger om svarpersoner i spørgeskemaundersøgelser.Forudsætningen herfor er Datatilsynets regler om forskeres adgang til dataanaly-ser, der bl.a. regulerer, at alle analyser sker på anonymiserede data, der ikke tilla-der identifikation af de enkelte svarpersoner (28).I nærværende kortlægning af vold i nære relationer indgår data fra følgende regi-stre: Offerstatistikken om personfarlig kriminalitet kombineret med Det CentraleKriminalregisteret, Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret. Data om selv-rapporteret voldsudsættelse er baseret på Statens Institut for Folkesundhedssundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2010 med reference til de tidligere under-søgelser i 2000 og 2005. Der refereres endvidere til Justitsministeriets, Rigspoliti-ets, Det Kriminalpræventive Råds og Københavns Universitets offerundersøgelser2005-2010 (19)Registerdata rummer ikke direkte oplysninger om relationen mellem voldsudsat ogvoldsudøver. Det er derfor ikke muligt ud fra data i de tre registre at identificerekvinder og mænd, der har været udsat for vold i nære relationer, dvs. fra en nuvæ-rende eller tidligere partner, men ud fra en kombination med andre data kan derpræsenteres et skøn over andelen af voldsudsatte, der har politianmeldt voldenog/eller kontaktet en skadestue pga. vold, og som kan antages at have været udsatfor vold i nære relationer.

Datakilder

RegisterdataData i de nationale registre er knyttet til det personlige identitetsnummer, CPR, ogderved er det muligt at samkøre oplysninger i de forskellige registre, som fx i Kri-minalregisteret, Offerregisteret, Landspatientregisteret og Danmarks Statistiks re-gistre om uddannelse, erhverv og boligforhold mm. Det muliggør også at identifice-re kvinder og mænd, der både har politianmeldt vold og kontaktet et sygehus in-den for samme tidsperiode og derved kortlægge antallet af voldsudsatte, hvor denenkelte person kun indgår én gang i en given tidsperiode.Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og OfferstatistikkenRigspolitichefens anmeldelsesregister er baseret på oplysninger i den politirapport,som optages ved enhver anmeldelse af et strafbart forhold. Oplysningerne i politi-rapporten overføres til registeret, som siden bearbejdes henholdsvis af DanmarksStatistik og Rigspolitiet, der hver udgiver kvartalsstatistikker og årlige statistikkerover anmeldelser. Registeret opdateres løbende med oplysninger fra politiets ef-terforskning, og der kan ske ændringer af gerningskode, fx ændringer fra drab tilsærlig alvorlig vold med døden til følge.De relevante straffelovsovertrædelser i forhold til fysisk vold omfatter forbrydelsermod liv og legeme: straffelovens § 237 drab; § 244 at øve vold på en andens lege-me; § 245 at tilføje skade på legeme eller helbred; § 246 at tilføje en anden varigskade i form af grov legemsbeskadigelse og § 266 trusler om vold.Offerregisteret blev etableret i 2001 og registrerer på personnummer og politietssagsnummer alle anmeldelser af personfarlig kriminalitet. Med sagsnummeret erdet muligt at sammenkæde data om et offer i Offerregisteret og data om en sigtet iAnmeldelsesregisteret.Data om ofre er i nærværende undersøgelse knyttet til anmeldelsesstatistikken,dvs. oplysninger om offer og sigtet i voldssager er sammenkoblet via anmeldelsenssagsnummer.Afgrænsning af politianmeldt vold i nære relationerSom beskrevet, er der i politiets registrering af anmeldelser endnu ikke medtagetoplysninger om relationen mellem offer og gerningsmand, dvs. at politianmeldtpartnervold ikke direkte kan identificeres.I beskrivelserne af omfanget er der i nærværende undersøgelse anvendt følgendedefinition på vold i nære relationer: ’Politianmeldt fysisk vold udøvet af en personmed husstandsfællesskab med voldsofferet inden for den nærmeste toårige perio-de’.Datakilder

Det betyder, at vold udøvet af en tidligere partner, som ikke inden for den givne tider registreret med samme husstand som den voldsudsatte, ikke er medregnet, ogat vold fra en nuværende partner, som ikke deler bopæl med den voldsudsatte,heller ikke indgår i estimatet af politianmeldt partnervold.Skønnet over omfanget af politianmeldt vold er baseret på særlige datakørsler i enrække forskellige registre i Danmarks Statistik, der inkluderer data fra Familie oghusstandsregisteret.Databasen; DANCOSDataanalyserne er gennemført ud fra Statens Institut for Folkesundheds database,DANCOS(Danish National Cohort Study), hvori der indgår data fra alle sundheds- ogsygelighedsundersøgelserne koblet med Danmarks Statistiks registre, og som såle-des både rummer data om svarpersoner i undersøgelserne og data om hele Dan-marks befolkning. Registeret er med hensyn til Kriminalstatistikken opdateret til ogmed 2009.LandspatientregisteretRegisteret blev etableret i 1977 primært med henblik på planlægning af sygehus-ydelser, overvågning af sygehusbrug og medicinalstatistik, dvs. overordnede dataom indlagte patienters alder, køn og sygdomme. Siden 1995 har Landspatientregi-steret også omfattet alle ambulante, deldøgns- og skadestuekontakter. Registeretopdateres månedligt via elektronisk indberetning fra de enkelte skadestuer og sy-gehusafdelinger. Sundhedsstyrelsen har ansvar for registeret.Registeret indeholder administrative oplysninger, fx om indlæggelsestid og medi-cinske oplysninger om årsagen til sygehuskontakten. Sygehus- eller skadestuekon-takter registreres med enkontaktårsagskode,som angiver om kontakten skyldtessygdom, ulykke, vold eller selvskade. Kontaktårsagskoden er anvendt til at identifi-cere henvendelser på grund af vold. Dette forudsætter en præcis registrering iLandspatientregisteret, og at skadestuesekretæren indhenter tilstrækkelige oplys-ninger fra patienten om skadens opståelsesmåde, og at patienten selv oplyser, atårsagen til skaderne er vold.Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres oplys-ninger om, hvor skaden er opstået, dvs.skadesstedet,fx bolig, om hvordan skadener opstået, ogskadesmekanismen(slag, forbrænding etc.). Den eller de ska-der/læsioner, som er følger af volden, registreres med specifikkekoder,der angi-ver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og skadens art, fx blodudtrædning, brudeller snitsår.

Datakilder

Det er sandsynligt, at der er en vis grad af underrapportering af voldsskader, menat den har ændret sig over tid i takt med større åbenhed omkring vold i nære rela-tioner. Omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikkekendt.Afgrænsning af skadestuekontakter pga. vold i nære forholdDer er ikke nogen registrering i Landspatientregisteret af relationen mellem skade-offer og skadevolder/voldsudøver. Det er således ikke umiddelbart muligt at af-grænse de skadestuekontakter, der er betinget af vold i nære relationer. Men i re-gistreringen af skadestuekontakter indgår der oplysning om skadested, fx gade, of-fentligt rum eller bolig.En skadestuekontakt pga. udsættelse for partnervold er i nærværende kortlægningafgrænset som en kontakt pga. vold, hvor skadestedet er angivet som bolig. Detkan dog meget vel omhandle andet end vold i nære relationer, ligesom denne voldkan finde sted andet steds end i egen eller anden persons bolig.UlykkesregisteretStatens Institut for Folkesundhed har i en årrække varetaget et register om skade-forekomsten i Danmark. Registeret er blevet opdateret ud fra underretninger fra fi-re udvalgte og landsrepræsentative skadestuer. Ulykkesregisteret rummer mereudførlige data om skadestuekontakter om ulykker, selvskade og vold bl.a. oplysnin-ger om relationen mellem voldsudsatte og voldsudøver.DødsårsagsregisteretDen danske dødsårsagsstatistik omfatter alle dødsfald, der er indtruffet her i landetblandt personer med fast bopæl i landet. Statistikken dannes ud fra oplysninger pådødsattesten, der udstedes ved ethvert dødsfald. Attesten giver oplysning omdødsmåde, dvs. om dødsfaldet skyldes sygdom (alderdom), ulykke, selvmord ellervold (drab) – og om dødsårsagen, dvs. den sygdom eller skade, der har medførtdøden, samt evt. tilgrundliggende sygdomme.Sundhedsstyrelsen publicerer årligt en dødsårsagsstatistik opdelt på hovedgrupperaf dødsårsager;(http://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdataDødsårsagsregisterets oplysninger om drabstal svarer ikke fuldstændig til detdrabstal, som politiet opgiver, idet dødsattesten udfyldes, inden politiets efter-forskning er afsluttet.Der registreres ikke oplysninger om relationen mellem dræbte og drabsmand.

Datakilder

Befolkningsundersøgelser; den selvrapporterede voldsudsættelseNærværende kortlægning af det aktuelle omfang af vold i nære relationer anven-der besvarelser på de spørgsmål om udsættelse for fysisk vold og seksuelle over-greb, der indgik i Statens Institut for Folkesundheds landsdækkende spørgeskema-undersøgelse om befolkningens sundhed og sygelighed og risikofaktorer for dårligtrivsel i 2010 og i instituttets undersøgelse i 2011 om unges hverdag med fokus påkæresteforhold og konflikter i hverdagen, Kærestevoldsundersøgelsen.Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY)Statens Institut for Folkesundhed gennemfører med jævne mellemrum landsdæk-kende undersøgelser med det overordnede formål at beskrive den aktuelle statusfor befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der har betyd-ning for sundhedstilstanden. Heri indgår en betydelig mængde oplysninger om so-ciale, familiemæssige og arbejdsrelaterede faktorer samt om svarpersonernes selv-rapporterede helbred, kontakt til sundhedsvæsenet, psykiske trivsel og livskvalitet.Undersøgelserne blev tidligere gennemført som personlige interviews blandt et re-præsentativt udsnit af den voksne befolkning, 16 år og ældre. Efter interviewetblev der udleveret et spørgeskema til selvudfyldelse af interviewpersonen. Spørge-skemaet blev tilbagesendt pr. post. I 2000 og 2005 var der i det selvudfyldte spør-geskema medtaget spørgsmål om voldsudsættelse, dvs. trusler om vold, udsættel-se for forskellige former for fysisk vold samt seksuelle overgreb og spørgsmål omrelationen til voldsudøveren.ISUSY 2010 er gennemført ved et postbesørget, selvudfyldt spørgeskema, hvorider indgår de samme spørgsmål om voldsudsættelse som i SUSY 2000 og 2005.Spørgsmål om udsættelse for fysisk vold, trusler om vold og seksuelle overgreb erbaseret på en nordisk standard udformet i overensstemmelse med den internatio-nale standard for afdækning af fysisk voldsudsættelse, betegnet Straus’ conflicttactics scale (10).Spørgsmål om voldsudsættelseI spørgeskemaundersøgelsen omfatter fysisk vold:



mindre grov vold:Slag med flad hånd, rusk, skub; og riv.grov vold:Spark, knytnæveslag, kastet mod væg mm, kvælningsforsøg,overfald med våben.

Der blev spurgt om hver enkelt form for voldsudsættelse inden for det seneste år og antal gan-ge hver voldsform var udøvet.

Datakilder

Svarpersoner, der har svarede ’Ja’ på et eller flere af spørgsmålene har efterføl-gende svaret på spørgsmål om, hvem skadevolderen var. Der var mulighed for atangive følgende relation til voldsudøverne for henholdsvis spørgsmålene om ud-sættelse for fysisk vold og for seksuelle overgreb:Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste, mens forholdet bestodTidligere ægtefælle/samlever/kæreste, efter forholdet var brudtAndet familiemedlem/slægtningVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmed

Afgrænsning af selvrapporteret vold i nære relationerVold i nære relationer er defineret som udsættelse for en eller flere former for fysiskvold af en nuværende eller tidligere partner, dvs. at der er svaret ’Ja’ på spørgsmål omudsættelse for en eller flere former for fysisk vold, og angivet en partner som voldsud-øver.En snæver definition af partnervoldDet kan være rimeligt at definere ’partnervold’ som gentagne tilfælde af udsættelsefor fysisk vold inden for en afgrænset tidsperiode, og at skelne mellem udsættelse ale-ne for mildere former for fysisk vold i forhold til udsættelse for grov vold.Der afrapporteres derfor data om voldsudsættelse fra en nuværende eller tidligerepartner inden for det seneste år, opdelt på følgende:Udsat for en eller flere former for fysisk voldUdsat for gentagen fysisk voldAlene udsat for mildere former for fysisk voldUdsat for grov fysisk vold.

Datakilder

Antal svarpersoner, kvinderI Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 deltog i alt 8201 kvinder i alderen 16 årog ældre ud af 12.724 kvinder, der havde fået tilsendt spørgeskemaet, dvs. svarpro-centen var 64,9. Spørgsmål om voldsudsættelse og om, hvem der havde uøvet voldenblev besvaret af 7.217 kvinder i alderen 16-74 år. Forekomsten af voldsudsættelseblandt de ældre kvinder er meget lav, hvorfor afrapporteringen afgrænses til alders-gruppen 16-64 år, og ved sammenligning med tal fra SUSY 2005 til 16-64-årige.I 2005 besvarede i alt 2.590 kvinder i alderen 16-64 år og i 2010 i alt 5.483 kvinderspørgsmålene om voldsudsættelse inden for det seneste år.Undersøgelsernes omfang, dvs. antallet af svarpersoner er således forskelligt med rela-tivt få deltagere, knap 3.000 kvinder, i 2005 undersøgelsen, mod godt 7.000 kvinder i2010-undersøgelsen. Usikkerheden i estimater af antallet af voldsudsatte kvinder erderfor betydeligt større i 2005 end i 2010.Antal svarpersoner, mændI Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 deltog knap 7.000 mænd ud af en stik-prøve på 12.357, svarende til en svarprocent på 56,4.Spørgsmål om voldsudsættelse og om voldsudøveren blev besvaret af 6.248 mænd ialderen 16-74 år.I 2005 besvarede 2.204 mænd i alderen 16-64 år spørgsmål om voldsudsættelse ogvoldsudøveren. I 2010 var det i alt 4.975 mænd i alderen 16-74 år. Der gælder derfortilsvarende som ved kvinder, at usikkerheden i estimater af antal mænd, der årligt erudsat for vold er større i 2005 end i 2010.Oplysninger om relationen til voldsudøverenI 2005-undersøgelsen var der en større andel end i undersøgelsen i 2010, der ikke hav-de svaret på spørgsmålet om relationen til voldsudøveren, således at estimatet for om-fanget af selvrapporteret partnervold i 2005 var belastet af en større usikkerhed end,hvad der gælder for den seneste undersøgelse i 2010.

Datakilder

KærestevoldsundersøgelsenUndersøgelsen er baseret på en landsdækkende, stratificeret stikprøve ud fra etudtræk fra Sundhedsstyrelsens CPR-register, med en vis overrepræsentation af 16-24-årige mænd og af 16-24-årige kvinder og mænd med anden etnisk baggrundend dansk. Den første undersøgelse blev foretaget i 2007 og den seneste i 2011.Kærestevoldsundersøgelserne i 2007 og 2011 er webbaserede, men er i 2011 sup-pleret med et postbesørget spørgeskema udsendt til den del af stikprøven, der ikkehavde besvaret det web-baserede spørgeskema.Der er spurgt om samme former for fysisk vold og seksuelle overgreb som i sund-heds- og sygelighedsundersøgelserne, men tillige om udsættelse for psykisk vold iform af trusler, chikane eller mobning via Internet.Relationen mellem voldsudsat og voldsudøver er belyst for hver enkelt form forvold/overgreb, og der spørges ind til erfaringer med kæreste/partner, ven, familie,kollega, fremmed og anden relation.Antal svarpersonerDer blev udsendt et invitationsbrev med link til en personlig kode til det webbase-rede spørgeskema til i alt 8000 unge, efterfølgende suppleret med udsendelse aftraditionelt papirbaseret spørgeskema.I alt besvarede 2.780 personer enten det webbaserede eller papirbaserede spørge-skema. Ud af de 8.000 invitationsbreve kom 321 retur. Herudfra blev der opnået ensvarprocent på 36. Det kan antages, at en del invitationsbreve ikke er nået frem tilrette vedkommende. I aldersgruppen 16-24 år kan det forventes at mange ungeskifter bopæl, og at de adresser, der er udleveret for en national repræsentativstikprøve, derfor ikke alle har været korrekte ved udsendelsen af spørgeskemaet.Der indgår i undersøgelsen 2011 svar fra 1.234 unge mænd og fra 1.546 unge kvin-der i analyserne, dvs. i alt 2.780 unge i alderen 16-24 år.Kærestevoldsundersøgelsen i 2007 blev besvaret af 2.125 unge i alderen 16-24 år,svarende til 28 % af stikprøven. Der var overvægt af unge kvinder, 63 % af svarper-sonerne.

Datakilder

Indikator 1: VoldsofreneVores beskrivelse af omfanget af vold i nære relationer er, som beskrevet, baseretpå forskellige datakilder, og estimater for omfanget af volden afhænger i meget højgrad af hvilke datakilder eller informanter, som angivelserne er baseret på. Detblev illustreret i figurerne i rapportens indledende sammenfatning.Andelen af partnervold, der kommer til offentlighedens kendskab, udgør en relativlille andel af det samlede antal skønnede tilfælde af partnervold, dvs. estimater ba-seret på svar på spørgsmål om voldsudsættelse i spørgeskemaundersøgelser.Blandt kvinder udgør offentligt kendte tilfælde af partnervold således højst en fem-tedel af det skønnede antal årlige tilfælde af partnervold beregnet ud fra SUSY2010.Mørketallet, dvs. det antal voldsudsatte som det offentlige ikke får kendskab til,kan angives som det skønnede antal udsat for partnervold, beregnet ud fra svar ispørgeskemaundersøgelser, fratrukket antallet af offentligt kendte tilfælde af part-nervold.Offentligt kendte tilfælde af partnervold omfatter bl.a. politianmeldt vold, skade-stuekontakter pga. vold, kontakt til krisecentre og andre rådgivningstilbud, herun-der Mødrehjælpen, og kontakt til socialforvaltninger efter voldsudsættelse. Tilfæl-de af partnervold kan meget vel være registreret/kendt både hos politi, sundheds-og socialvæsen samt krisecentre, dvs. at det samlede antal er langt mindre endsummen af kontakter til de enkelte myndigheder og organisationer.I nærværende præsentation af omfanget af partnervold angives der relativt præci-se tal for antallet af mænd og kvinder, der politianmelder fysisk vold generelt, menlangt mindre præcise tal for andelen af denne vold, der kan skyldes partnervold.Det skyldes, at der ikke er specifik registrering af ’partnervold’ i Offerregisteret. Til-svarende er angivelsen af antal partnervoldstilfælde, der har medført skadestue-kontakt, ikke præcis, da der ikke foreligger landsdækkende oplysninger om, hvemder var voldsudøver ved skadestuekontakter pga. voldsudsættelse.Spørgeskemaundersøgelsen, SUSY 2010, blev besvaret af et repræsentativt udsnitaf befolkningen på godt 15.000 personer, blandt dem var derkun34 mænd og 109kvinder, der har svaret ’Ja’ på spørgsmål, der kan identificere dem som udsatte forfysisk partnervold. Det betyder, at estimater, dvs. angivelser af hvor mange der ihele befolkningen kan antages at være udsat for partnervold, er behæftet med be-tydelig usikkerhed, idet der ud fra, de 34 mænd og 109 kvinder blandt alle mandli-ge og kvindelige svarpersoner beregnes, hvor mange voldsudsatte, der kan antagesat være i den 16-74-årige befolkning.Indikator 1. Voldsofre

Der vil være forskelle i angivelserne om antallet af voldsofre, hvad enten der aleneberegnes ud fra befolkningen med dansk statsborgerskab eller hele befolkningen iDanmark. Det belyses i afsnittet om sundheds- og sygelighedsundersøgelsens re-sultater i nærværende kapitel.I det følgende beskrives voldsofferprofilen først ud fra registerdata, dvs. den voldder anmeldes til politiet, de voldstilfælde der medfører en hospitalskontakt og dedødsfald der er betinget af voldsudsættelse.Derefter beskrives voldsofre ud fra svarene i spørgeskemaundersøgelserne, SUSY2005 og 2010 samt Kærestevoldsundersøgerne 2007 og 2011.Der bringes tillige data fra krisecenterstatistikken.

Indikator 1. Voldsofre

Politianmeldt voldI Offerregisteret er der i 2010 i alt registreret 11.276 anmeldelser om fysisk voldmod mænd og kvinder i alderen 15-59 år. Vold mod politi er ikke medregnet. I pe-rioden 2005-2010 varierer antallet mellem ca. 11.000 og knap 12.000 årligt. Der eromtrent dobbelt så mange anmeldelser om vold mod mænd, og der er flest an-meldelser i de yngste aldersgrupper, fx godt dobbelt så mange blandt 15-24-årigemænd som blandt 30-39-årige og godt 1,5 gange så mange blandt 15-24-årige somblandt 30-39-årige kvinder (Figur 1 og 2).Figur 1.Årligt antal registrerede voldsanmeldelser blandt 15-59-årige mænd, fordelt på alders-grupper, 2005-2010.900080007000600050004000300020001000015-1920-2425-29 år30-3940-4950-59I alt

2005208415761028151310866177904

2006210815411004133610655627616

2007231716811011145211275568144

200821781640905138211756087888

200918921672877142710945917553

201017371550921138010556067249

Figur 2.Årligt antal registrerede voldsanmeldelser blandt 15-59-årige kvinder, fordelt på al-dersgrupper, 2005-2010.900080007000600050004000300020001000015-1920-2425-2930-3940-4950-59I alt

20056485034299167653253586

20066945204419147162993584

20077536284448777683373807

20088146264648707793463899

20097546644969428073283991

20107446525458788214074047

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Køns- og aldersforskellene i anmeldelseshyppigheden af fysisk vold er illustreret iFigur 3, der viser antal registrerede anmeldelser for mænd og kvinder pr. 100.000 ide forskellige aldersgrupper i 2010. Raten er højst blandt de 15-19-årige og godt ogvel dobbelt så høj blandt mændene som blandt kvinderne. Kønsforskellene i volds-hyppighed aftager med alderen. Blandt 40-49-årige var der kun beskeden forskel ipolitianmeldt fysisk vold mod mænd og kvinder.Figur 3.Anmeldelsesrate 2010, fysisk vold mod mænd og kvinder, på aldersgrup-per.12001000800Rate, pr.600100.0004002000MændKvinder15-19959,7466,420-24921,6445,925-29 år592,3340,130-39373,2239,140-49256,1220,850-59169,285,4

Der blev i 2010 anmeldt 2,5 gange så mange tilfælde af drab/drabsforsøg og af sær-lig alvorlig vold mod mænd som mod kvinder. Der er mindre kønsforskel i simpelvold og kun beskeden kønsforskel i anmeldelse af vold mod offentlig myndighed.Figur 4.Antal anmeldelser om vold mod mænd og kvinder i 2010, fordelt på straf-felovsovertrædelse.6000500040003000200010000Drab/drabsforsøg14558Særligalvorlig vold51Alvorligerevold1128445Simpel vold52553060Vold modoffentlig616537

MændKvinder

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Anmeldelser af særlig alvorlige vold, inklusive drab og forsøg på drab, steg i særliggrad i 2010, fra 325 i 2005, 393 i 2008 og 330 i 2009 til 503 i 2010. Hyppigheden afden særlig alvorlige vold er højst i de yngste aldersgrupper og er steget betydeligtblandt 15-24-årige kvinder fra i 2005 ca. 36 pr. 100.000 til lidt over 50 pr. 100.000 i2010.

Politianmeldt vold i nære relationerSom beskrevet, er det ikke muligt alene på grundlag af data i Offerregisteret atidentificere voldsanmeldelser, der kan defineres som partnervold. Vi har valgt entilnærmet definition for vold i nære relationer, ’politianmeldt vold, hvor voldsofferog voldsudøver har haft fælles bopæl inden for en toårig periode’. Denne definitio-nen omfatter formentlig kun en vis del af politianmeldt vold i nære relationer ogkan inkludere anden form for politianmeldt vold. I figurer og tabeller betegnes dis-se voldstilfælde som vold i nære relationer eller partnervold.Vi har for en toårig periode, 2008-2009, identificeret et antal forskellige kvinder ogmænd, der har anmeldt fysisk vold og/eller trusler om fysisk vold og /eller vold-tægt. For disse personer er der ud fra politiets sagsnummer indhentet data i an-meldelsesregisteret om den anmeldte voldsudøver og har i databasen, DANCOS,kunnet indhente oplysninger om den voldsudsatte og voldsudøveren har haftsamme bopæl inden for en toårig periode før anmeldelsestidspunktet.Samme person kan inden for samme år anmelde voldsudsættelse mere end engang, dvs. antallet af individuelle voldsudsatte kvinder og mænd (voldsofre) vil væ-re mindre end antallet af anmeldelser af vold i Kriminalstatistikken.I det følgende præsenteres der data opdelt på forskellige kvinder og mænd, der iperioden 2008-2009 har anmeldt fysisk vold og/eller voldtægt/voldtægtsforsøg, oghvor det har været muligt at koble persondata til data i de registre, der indgår i denbeskrevne database DANCOS, og dermed afgrænse samboende fra ikke-samboende, betegnet ofre for partnervold og ofre for ikke-partnervold.I godt og vel hver tredje tilfælde af politianmeldt vold mod mænd og i knap hvertredje mod kvinder er der ikke oplysninger om voldsudøveren i Kriminalstatistik-ken, og relationen til voldsoffer kan således ikke analyseres ud fra registerdata.De to følgende figurer illustrerer kønsforskellene i andelen af politianmeldte vold,hvor sigtede har været eller er samboende med voldsofret. Blandt mænd er detkun 1 % af alle sager mod 11 % blandt kvinder. Hvis sager med ukendt voldsud-øver/gerningsmand udelades, er kønsforskellene stadig meget markante.

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Figur 5.Voldsanmeldelser 2008-09 blandt mænd og blandt kvinder, andel medkendt, ukendt og samboende gerningsmand, baseret på registerdata-samkøring.Politianmeldt vold mod mænd, andel, der kan identificeres som vold inære relationer

1%34%

Sigtet ukendt

Sigtet kendt, ikkesamboende65%Samboende medsigtet inden forperioden 2008-2009

Politianmeldt vold mod kvinder, andel der kan identificeres som vold inære relationerSigtet ukendt11%29%Sigtet kendt,ikke samboende

60%

Samboendemed sigtetinden forperioden 2008-2009

I de følgende afsnit beskrives en række socio-demografiske faktorer for kvindeligehenholdsvis mandlige voldsofre i forhold til den samlede 16-59-årige befolkning.Voldsofre er opdelt på dem, der er defineret som har anmeldt vold fra en sambo-ende, og dem, der har anmeldt vold fra en ikke-samboende person.Beskrivelserne er baseret på data om politianmeldt vold i perioden 2008-2009, op-delt på vold mellem samboende, i alt 928 kvinder og 146 mænd, samt vold mod ik-ke-samboende, i alt 7.803 kvinder og 14.606 mænd.Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Kvinder der har politianmeldt voldDer er i den toårige periode 2008-2009 anmeldt i alt 11 289 tilfælde af vold modkvinder over 16 år som omhandler i alt 9.314 forskellige kvinder. Heraf er 583 kvin-der registreret med flere politianmeldelser om voldshandlinger på samme dag. Degentagne anmeldelser er ekskluderet. Herefter udgør data materialet 10.052 til-fælde af vold mod voksne kvinder omhandlende 8.731 forskellige kvinder. I 29 % aftilfældene var voldsudøveren ukendt, og der er derfor ingen data, der kan sam-menkædes med data om voldsofferet. For de øvrige 71 % har det været muligt atindhente data om evt. bofællesskab.Ud af alle 8.731 kvindelige voldsofre var 11 % registreret med samme bopæl, somvoldsudøveren, inden for den givne periode, svarende til i alt 928 kvinder.Figur 7. præsenterer gerningsindholdet for anmeldelser for alle 8.731 kvinder,hvoraf 928 er defineret som samboende i en periode med voldsudøveren og såle-des muligt udsatte for partnervold. Vold/trusler mod person i offentlig tjeneste ud-gør en forholdsvis stor andel af den anmeldte ikke-partnervold. Når disse anmel-delser undtages i sammenligningen, er der en større andel af særlig alvorlig vold,drab og forsøg på drab blandt ofre for partnervold i forhold til øvrige ofre.Figur 7.Fordelingen af anmeldelser blandt 928 kvinder udsat for vold i nære relati-oner/partnervold og 7.803 kvinder udsat for anden vold. Politianmeldt vold, 2008-2009.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%TruslerSimpel voldAlvorlig voldSærlig alvorlig voldForsøg på manddrabManddrabTvang/frihedsberøvelseVold/trusler om vold mod personi offentlig tjenesteVoldtægtPartnervold1546717001308012Ikke-partnervold184039533262372541224365

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Data om alder og sociale forholdDatabasen DANCOS rummer oplysninger fra Danmarks Statistiks befolknings- ogsundhedsregistre koblet til data i Statens Institut for Folkesundheds sundheds- ogsygelighedsundersøgelser. Det er herudfra muligt at identificere ’voldsofre’ og be-lyse aldersmæssige og andre sammenhænge med voldsudsættelse.I det følgende beskrives der en række faktorer fordelt på kvinder, der har politian-meldt vold, hvor volden henholdsvis kan kategoriseres som vold fra samlevendeperson (partnervold) og som ikke-partnervold, sammenlignet med samme fakto-rers fordeling blandt alle kvinder i Danmark. En række af tabellerne omfatter ude-lukkende 16-59-årige kvinder. Der er ikke fuldstændige registeroplysninger om allefaktorerne for alle ofre, således at antal personer kan være forskellige.AlderVoldsofrene er gennemsnitligt yngre end gennemsnittet for den samlede kvindeli-ge befolkning, knap 40 % af voldsofrene mod 20 % i kvindelige befolkning var yngreend 30 år (Tabel 1). Kilde: Kriminalregisteret 2008-09 og Danmarks Statistiks regi-stre, 2008-2009Tabel 1.Den aldersmæssige fordeling af kvindelige voldsofre, over 16 år, fordelt påsamboende eller ikke samboende med voldsudøveren, 2008-2009 og aldersforde-lingen i den samlede kvindelige befolkning i Danmark i 2009.Alders-gruppeOfre for vold frasamboendeN16-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år80+ årI alt57274287241561111928%6,229,530,926,06,01,20,10,1100Ofre vold fra andenpersonN94222831807160684124160237803%12,129,223,220,610,73,10,80,3100N99925572094184789725261248731Alle ofreKvindelige befolk-ning 16 år og ældre%11,429,324,021,110,32,90,70,3100N132.918311.616371.637400.599356.424333.003200.191147 2312. 253.619%5,913,816,517,815,814,88,96,5100

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

SamlivsstatusHer omfatter tabellerne 16-59-årige kvinder. Knap halvdelen af kvinderne, der hav-de anmeldt vold fra samboende, var gift. Det svarer til samlivsstatus for den samle-de kvindelige befolkning i Danmark. Ofre for ikke-partnervold er derimod oftereenlige.

Tabel 2.Fordelingen af civilstand blandt kvindelige ofre for vold i forhold til samboende el-ler ikke-samboende med voldsudøveren, og fordelingen i den samlede kvindelige befolk-ning i Danmark 2009.SamlivsstatusOfre for voldfra samboendeNGiftSamboendeSingleI alt4130515928%44,5055,5100Ofre for andenvoldN19701958147803%25,30,274,5100Alle ofreKvindelige befolk-ning 16 år og ældreN1.089.33040611.160.2282.253.619%48,30,251,5100

N23831963298731

%27,30,272,5100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009

Etnisk herkomstBlandt ofre for vold fra samboende er andelen af ikke-etnisk danskere dobbelt såhøj som i den samlede kvindelige befolkning i Danmark, der er både flere indvan-drere og efterkommere. Der er ikke tilsvarende forskelle blandt ofre for anden vold

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Tabel 3.Fordelingen af etnicitet blandt kvindelige ofre for vold i forhold til samboende el-ler ikke-samboende med voldsudøveren, og fordelingen af etnicitet i den samlede kvinde-lige befolkning over 16 år i Danmark 2009.EtnicitetOfre for vold frasamboendeNEtnisk danskIndvandrerEfterkommerI alt67821128917%73,923,03,1100Ofre anden voldAlle ofreKvindelige befolkning16 år og ældreN2.041.387193.76819.4642.253.619%90,68,60,8100

N67268891647779

%86,511,42,1100

N740411001928696

%85,112,72,21100

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

ErhvervstilknytningEn større andel af ofre for vold fra samboende(partnervold) og for ikke-partnervolduden for arbejdsstyrken, dvs. kvinderne er ikke-registrerede som lønmodtagere.Det omhandler knap halvdelen af de voldsudsatte kvinder mod godt hver fjerdeblandt alle 16-59-årige kvinder i Danmark (Tabel 4).Uden for arbejdsstyrken omfatter ’midlertidigt uden for arbejdsstyrken’, ’tilbage-trækning fra arbejdsstyrken’. ’pensionister’ og ’andre’. Kategorien ’Andre’ omfatterbeskæftigede uden løn, på orlov, sygedagpengemodtagere, barselsdagpengemod-tagere, personer i revalidering, introduktionsuddannelse og aktivering.

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Tabel 4.Den erhvervsmæssige fordeling af kvindelige ofre for vold i forhold til samboendeeller ikke-samboende med voldsudøveren, og blandt 16-59-årige kvinder i Danmark 2009.ErhvervstilknytningOfre for vold frasamboendeNI arbejdeArbejdsløsUdenforarbejdsstyrkenSelvstændigeMedarbejdendeægtefælleTopledereLønmodtagere højesteniveauLønmodtageremellemniveauLønmodtageregrundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere u.n.a.ArbejdsløseMidlertidigt uden forTilbagetrækning fraPensionisterAndreI alt47034408%51,53,744,7Ofre for andenvoldN45971333016%59,31,738,9Alle ofre16-59 årige kvinder ibefolkningen%57,02,041,0N1 168 19319.393407.122%73,31,225,5

N47671673424

210

2,30

1271

1,70,01

1481

1,80,01

44.7534.168

2,80,3

528

0,53,1

53281

0,73,8

58309

0,73,7

23.007164.928

1,410,3

8,7

1019

13,7

1098

13,1

305.154

19,1

241

26,4

2194

19,5

2435

29,1

465.008

29,2

59373428007553912

6,44,13,730,708,25,8100

323299133190806434657.446

4,34,01,825,608,66,2100

382336167218807185188.358

4,64,02,026,208,66,2100

76.37884.81519.395197.9511.951134.70372.5171.594.710

4,85,31,212,40,18,54,6100

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Mænd der har politianmeldt voldDer er i perioden 2008-2009 anmeldt i alt 17.632 tilfælde af vold mod mænd over16 år, som omhandler i alt 15.507 forskellige mænd. Heraf er 754 mænd registreretfor flere voldshandlinger samme dag. Disse gentagne anmeldelser er ekskluderet.Data materialet består herefter af 16.013 tilfælde af vold mod voksne mænd om-handlende 14.753 forskellige mænd.Ud fra registerdata er der kun identificeret en samboende som voldsudøver blandt1 % af de i alt 14.735 forskellige mænd, der er registreret i Offerstatistikken, 2008-2009, svarende til 146 mænd.Figur 8. præsenterer gerningsindholdet for anmeldelser for alle 14.735 mænd i al-deren 16-59 år, opdelt på vold fra samboende og ikke-samboende.Figur 8.Den procentvise fordeling af gerningsindholdet i politianmeldt vold modmænd i 2008-2009, fordelt på vold fra samboende og fra ikke-samboende.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%TruslerSimpel voldAlvorlig voldSærlig alvorlig voldForsøg på manddrabManddrabTvang/frihedsberøvelseVold/trusler om vold modperson i offentlig tjenesteVoldtægt

Samboende voldsofre1770410150201

Ikke-samboende2340884218431025699512066

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009Blandt ofre for partnervold har ca. 40 % anmeldt alvorlig vold eller forsøg påmanddrab, de øvrige anmeldelser angår simpel vold eller trusler om vold. Blandtikke-partnervoldsofre udgør vold mod offentlig person knap 10 %, og selv når den-Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

ne form for vold udelades, er der blandt ikke-samboende ofre en relativ mindreandel, der har været udsat for alvorlig vold, drab eller forsøg på drab.Socio-demografiske faktorerI de følgende afsnit beskrives aldersfordelingen og en række andre faktorer blandtmænd, der har politianmeldt vold, der kan klassificeres som partnervold (udøvet afperson med bofællesskab) og som ikke-partnervold, sammenlignet med fordelin-gen af disse faktorer blandt alle mænd i Danmark.Der er ikke fuldstændige registeroplysninger om alle faktorerne for alle ofre, såle-des at angivelserne om undersøgelsespopulationens størrelse kan være forskellige.AlderDe mandlige voldsofre er gennemsnitligt yngre end den mandlige befolkning. Knap40 % af ofre for vold fra samboende og 46 % af ofre for anden vold er mellem 16 og29 år mod 20 % i den mandlige befolkning.Tabel 5.Den aldersmæssige fordeling af mandlige voldsofre, over 16 år, ift. samboende el-ler ikke samboende med voldsudøveren, 2008-2009 og den aldersmæssige fordeling af densamlede mandlige befolkning i Danmark i 2009AldersgruppeOfre for vold frasamboendeN16-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år80+ årI alt16373726151230146%11,025,325,317,810,38,22,10100Ofre for andenvoldN222949122897246613865921052014 607%15,333,619,816,99,54,10,70,1100N224549492934249214016041082014 753Alle ofreMandlige befolk-ning 16 år og ældre%15,233,619,916,99,54,10,70,1100N139.926319.202376.669412.528358.205325.127168.38179 6252.179.663%6,414,617,318,916,414,97,73,7100

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

CivilstandBlandt de 146 mandlige ofre for vold fra samboende er 96, dvs. 66 %, enlige mod50 % i den mandlige befolkning 16 år +. I forhold til mænd udsat for vold fra andenperson end en samboende er der en større andel, der er gifte eller registreredesom samboende i alt 34 % mod 23 %.Tabel 6.Fordelingen af civilstand blandt mandlige ofre for vold i forhold til samboende el-ler ikke-samboende med voldsudøveren, og fordelingen i 16-59-årige mandlige befolkning iDanmark 2009.SamlivsstatusOfre for voldfra samboen-deNGiftSamboendeSingleI alt48296146%32,91,465,8100Ofre for andenvoldAlle ofreMandlige befolkning16 år og ældre

N32922911 28614 607

%22,50,277,3100

N33403111 38214 753

%22,60,277,2100

N1.091.0314.2681.084.3642.179.663

%50,10,249,7100

Etnisk herkomstDer er ikke markante forskelle i andelene af indvandrere og efterkommere blandtmandlige ofre for partnervold, ikke-partnervold og den mandlige befolkning 16 årog ældre.Tabel 7.Fordeling af etnicitet blandt mandlige ofre for vold i forhold til samboende ellerikke-samboende med voldsudøveren, og fordelingen for den samlede mandlige befolkningover 16 år i Danmark 2009.EtnicitetOfre for vold frasamboendeNEtnisk danskIndvandrerEfterkommerI alt123203146%84,313,72,1100Ofre for andenvoldN12 587164429514 526%86,711,32,0100N12 710166429814 672Alle ofreMandlige befolkning16 år og ældre%86,611,32,0100N1.972.580186.52020.5632.179.663%90,58,60,9100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

ErhvervstilknytningBlandt mandlige ofre for vold fra samboende er kun 44 % registreret i arbejde mod72 % af den mandlige befolkning. Kun 3 %, er topledere eller lønmodtagere på hø-jeste niveau, mod 14 % i den mandlige befolkning.Tabel 8.Den erhvervsmæssige fordeling af mandlige ofre for vold i forhold til samboende eller ikke-samboende med voldsudøveren, og I den 16-59-årige mandlige befolkning i Danmark 2009.ErhvervstilknytningOfre for voldfra samboendeNI arbejdeArbejdsløsUdenforarbejdsstyrkenSelvstændigeMedarbejdendeægtefælleTopledereLønmodtagerehøjeste niveauLønmodtageremellemniveauLønmodtageregrundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere u.n.a.ArbejdsløseMidlertidigt uden forTilbagetrækningPensionisterAndreI alt64576%44,13,452,4Ofre anden voldAlle ofre16-59-årige mænd ibefolkningen%62,52,435,1N1 230 18636 551349 713%76,12,321,6

N90943445067

%62,72,434,9

N91583495143

3,50

6341

4,40,01

6391

4,40,01

103 236468

6,4< 0,0

0,72,1

186580

1,34

187583

1,34,0

55 139169 196

3,410,5

4,8

1032

7,1

1039

7,1

183 295

11,3

22,8

4576

31,6

4609

31,5

458 045

28,3

6953501922145

4,16,23,524,1013,115,2100

94211433442476681334118914 505

6,57,92,417,10,59,28,2100

94811523492511681353121114 650

6,57,92,417,10,59,28,3100

109 414151 39336 551161 0721221113 82573 5951 616 450

6,89,82,310,00,17,04,6100

Indikator 1: Voldsofre, Politianmeldt partnervold mod mænd

Skadestuekontakter for voldI perioden 2008 til 2010 er der i Landspatientregisteret årligt registreret knap19.000 kontakter til landets skadestuer, hvor kontaktårsagen har været voldsud-sættelse. En tredjedel af kontakterne har omhandlet vold mod kvinder.Der har inden for de seneste tre år været en nedgang i det årlige antal skadestue-kontakter, der er registreret med ’vold’ som kontaktårsag. Faldet kan skyldes æn-dringer i registreringspraksis, idet en større andel af skadestuekontakter aktueltbliver registreret med kontaktårsag ’ anden årsag end sygdom, ulykke, vold ellerselvskade’, sammenlignet med i de tidligere år.Figur 9.Udviklingen i antal årlige skadestuekontakter blandt mænd og kvinder,1995-2010.180001600014000120001000080006000400020000

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Mænd 12710 12816 12781 12469 12960 14814 13988 14314 14288 14300 14520 15060 15542 13094 12761 13066Kvinder 4496 4294 4714 4757 4865 5208 5274 5553 5712 5873 5758 5998 6172 5757 5632 5924

Kilde: LandspatientregisteretFaldet i skadestuekontakter fra 2007 til 2010 gælder især for mænd, mens hyppig-heden af kontakter ikke i de seneste år er faldet blandt kvinder. Det ses af Figur 10,der beskriver udviklingen i raten af vold, dvs. antal kontakter pr. 100.000 mændhenholdsvis 100.000 kvinder (Figur 10).

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Figur 10.Den årlige hyppighed af skadestuekontakter pga. vold blandt mænd ogkvinder, rate pr. 100.000, 1995-2010700,0600,0500,0400,0300,0200,0100,00,01995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010

MændKvinder

Kilde: LandspatientregisteretFor mænd gælder, at skadestuekontakterne pga. voldsudsættelse først og frem-mest sker blandt de yngre mænd, mens der er en mere jævn aldersfordeling blandtkvinder (Figur 11 og 12).Blandt de 15-24-årige kvinder er det årlige antal skadestuekontakter steget i perio-den 2005 til 2010, mens antallet i de øvrige aldersgrupper er relativt ens i de enkel-te år, 2005-2010.Blandt mænd er der fra 2007 til 2010 en tendens til et fald i antal skadestuekontak-ter pga. voldsudsættelse i alle aldersgrupper, bortset fra blandt de ældste mænd

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Figur 11.Antal årlige skadestuekontakter pga. vold blandt kvinder, fordelt på al-dersgrupper, 2005-20108000700060005000400030002000100000-1415-2425-3940-6465-

2005435175919511510103

2006407197519981516102

2007436216718391620110

2008387211517041429122

2009350213616011342104

2010361218417471524108

Kilde: LandspatientregisteretFigur 12.Antal årlige skadestuekontakter pga. vold blandt mænd, fordelt på al-dersgrupper, 2005-20108000700060005000400030002000100000-1415-2425-3940-6465-

2005886638345062597148

2006976673545772637135

2007936737044012689146

2008731615136392427146

2009713605035672258173

2010694600338332379157

Kilde: Landspatientregisteret

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Gentagne skadestuekontakterDet er relativt få mænd og kvinder, der inden for det samme år har gentagne ska-destuekontakter pga. voldsudsættelse. I 2010 havde knap 7 % af kvinderne og knap5 % af mændene mere end en enkelt skadestuekontakt og mindre end 1 % havdetre eller flere kontakter. Men i de tre foregående år var der en lidt større andelmed to skadestuekontakter om året

Tabel 9.Antal gengangere blandt skadestuepatienter, behandlet for voldsskader i 2007-2009, opdelt på køn.2007Antalskadestuekontakter1 gangKvinderMænd2008KvinderMænd2009KvinderMænd

4555(89,0 %)

11 722(88,6 %)1282(9,7 %)183(1,4 %)34(0,3 %)16(0,1 %)

4434(91,1 %)359(7,4 %)48(1,0 %)14(0,3 %)10(0,2 %)

10 231(89,9 %)1000(8,8 %)121(1,1 %)22(0,2 %)3(< 0,0 %)

4286(90,8 %)355(7,5 %)56(1,2 %)14(0,3 %)11(0,2 %)

9911(89,9 %)957(8,7 %)126(1,1 %)21(0,2 %)4(< 0,0 %)

2 gange

475(9,3 %)

3 gange

66(1,3 %)

4 gange

14(0,3 %)

5+ gange

9(0,2 %)

Kilde: Landspatientregisteret

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Kønsforskelle i skadestuekontakter pga. vold i boligVed enhver kontakt pga. en skade (læsion) til landets skadestuer skal skadestuenssekretærer registrere, hvor skaden er opstået. Der foreligger derved oplysninger – ide fleste tilfælde – som gør det muligt at identificere voldsskaden, der er opstået ibolig, og som muligt kan klassificeres som vold i nære relationer. Der er heri en be-tydelig usikkerhed, idet vold i boligområde meget vel kan være udøvet af en per-son, der ikke har en nær relation til den voldsudsatte. Men registreringerne kandog anvendes til at vurdere udviklingen i skadestuekontakter pga. vold i hjemmet iforhold til andre former for voldsudsættelse.I perioden 2006-2010 er der imidlertid en stigning i andelen af skadestuekontakter,hvor sted for voldsudøvelsen ikke er registreret i Landspatientregisteret, fra ca. 5 %til godt 10 %. Det betyder, at der kan være en større andel af voldsskader i bolig,end hvad data i Landspatientregisteret viser.Mænd udsættes oftest for vold på offentlige områder i modsætning til kvinder,hvor boligen hyppigst er registreret som sted for voldsudøvelsen. Således er voldmod kvinder i mindst halvdelen af tilfældene begået i bolig mod i ca. hver fjerde til-fælde blandt mænd (Figur 13 og 14).Blandt kvinder kan det synes, som om der har været et mindre fald i antal skade-stuekontakter pga. vold i bolig fra 2007 og frem.Figur 13.Antal skadestuebesøg pga. vold blandt kvinder, fordelt på sted for volds-udøvelsen, 2006-20103500300025002000150010005000BoligGadeForlystelseAndetUoplyst

200631859904051098320

2007319910274341134378

200828508563941080577

200927121006347938620

201028401090383968643

Kilde: Landspatientregisteret

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Blandt mænd er der som beskrevet et samlet fald i antal skadestuekontakter efter2007 og en tendens til et fald i andelen, der er registreret som vold i bolig.Figur 14.Antal skadestuebesøg pga. vold blandt mænd fordelt på sted for voldsud-øvelsen, 2006-20105000450040003500300025002000150010005000BoligGadeForlystelseAndetUoplyst

20064124436722913296982

200742864577229632231160

200832663721185125711685

200930603891176821841858

201028864164182822711917

Kilde: Landspatientregisteret

Udviklingen i skadestuekontakter for ’partnervold’Vi kan, som beskrevet, ikke præcist afgrænse skadestuekontakter, der er betingetaf vold i nære relationer, dvs. vold fra en nuværende eller tidligere partner, overfor andre former for voldsskader. I en række tilfælde er sted for voldshandlingenikke registreret, og tal fra Ulykkesregisteret påviser, at det kun i ca. 60 % af kontak-terne blandt kvinder og i ca. 7 % blandt mænd er registreret, at voldsudøveren varen nuværende eller tidligere partner.I knap halvdelen af skadestuekontakter blandt mænd pga. vold i bolig er der ikkenogen oplysning om den voldsudsatte mands relation til voldsudøveren. Andelenmed uoplyst voldsudøver er lavere for kvinder, 18 %.Den følgende figur, der præsenterer udviklingen i perioden 2006-2010 i antalvoldsskader i bolig, må derfor tages med forbehold for, om udviklingen beskriverudviklingen i vold i nære relationer.

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Figur 15.Det årlige antal skadestuekontakter pga. vold i bolig blandt mænd ogkvinder, 2006-2010.5000450040003500300025002000150010005000MændKvinder

200641243185

200742863199

200832662850

200928442521

201028862840

Kilde: Landspatientregisteret

Politianmeldt vold og samtidig skadestuekontaktVoldens alvorlighed kan vurderes på forskellige måder. Ved at sammenkøre data iOfferregisteret om anmeldt voldstilfælde blandt kvinder og mænd med data iLandspatientregisteret har vi vurderet, hvor mange kvinder og mænd, der både po-litianmelder volden og bliver behandlet på en skadestue.Blandt kvinder, der i de to år, 2008 og 2009, havde politianmeldt vold, var 35 % og-så registreret med en skadestuekontakt pga. vold. Blandt mænd var denne andelpå 46 %.

Tabel 10.Oplysninger om politianmeldt vold og skadestuekontakter forårsaget af vold,2008-2009. Antal forskellige individer med samtidig registrering i Offerregister og Landspa-tientregister. Kriminalregisteret og Landspatientregisteret, 2008-2009Antal forskellige perso-ner, individer, der haranmeldt en eller flerevoldstilfælde til politietAntal individer, der erregistreret i LPR med enskadestuekontakt forårsa-get af voldAntal individer, der bådehar anmeldt vold til politietog er registreret med enskadestuekontakt for envoldsskade og procentandelaf alle politianmeldte3028 (35 %)6829 (46 %)

KvinderMænd

873114 753

595714 949

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

I Figur 16 opdeles de kvinder og mænd, der i den toårige periode, 2008-2009, harpolitianmeldt voldsudsættelse, i forhold til om der i registrene er identificeret etbofællesskab med voldsudøveren eller ikke, og i forhold til om de voldsudsatte harkontaktet en skadestue eller ikke.Blandt i alt 8.731 anmeldelser blandt kvinder, er voldsudøveren kendt i 6.199 til-fælde. Blandt disse er der 928, hvor voldsudsatte og voldsudøver har/havde haftsamme bolig, og 5.271, hvor der ikke har været et bofællesskab inden for den to-årige periode.Af de 928 politianmeldte kvindelige voldsofre, der har samme bolig som voldsud-øver, er der 396, som har kontaktet en skadestue, svarende til ca. 43 %. Af de 5271kvindelige politianmeldte voldsofre, der ikke har/havde samme bolig som voldsud-øveren, er der 2474 ofre, som har kontaktet skadestuen, svarende til ca. 47 %. Detvil sige, at volden umiddelbart synes at være af samme alvorsgrad blandt kvinder,hvad enten den er udøvet af en nær relation eller af en anden person.Figur 16.Kvindelige voldsofre: Kriminalregisteret og Landspatientregisteret, 2008-2009Alleanmeldtevoldstilfælden=8731

Kendt voldsudøvern=6199

Ukendt voldsudøvern=2532

Samme bolign=928

Ikke samme bolign=5271

Ofre med skadestuekontaktn= 396

Ofre uden skadestuekontaktn= 532

Ofre med skadestuekontaktn=2474

Ofre uden skadestuekontaktn=2797

Note:Kendt og ikke-kendt voldsudøver betegner, at der i kriminalregisteret er registrereteller ikke registreret data om voldsudøver i de enkelte anmeldelser.

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Blandt 9.784 mænd med kendt voldsudøver er det en lille andel, der har anmeldtvold fra person med samme bolig, i alt 146 ud af 9.784 (1,5 %), og blandt disse 146mænd har de 66, 45 %, kontaktet en skadestue, mod 6.173 af de 9.638 mænd, derhar anmeldt vold fra anden person end en samboende, dvs. 64 %.Det kan således synes, som om volden i nære relationer blandt mænd gennemsnit-ligt er mindre alvorlig end vold mod mænd udøvet af andre personer end en sam-boende.Figur 17.Mandlige voldsofre: Kriminalregisteret og Landspatientregisteret, 2008-2009Alle anmeldte voldstilfælden= 14 753

Ukendt voldsudøvern=4969n=9784Samme bolign=146Kendt voldsudøver

n=9638

Ofre med skadestuekontaktn= 66

_______________Ofre uden skadestuekontaktOfre med skadestuekontakt_n= 80n=6173

Ofre uden skadestuekontaktn=3465

Ikke samme bolign=9638N

Note:Kendt og ikke-kendt voldsudøver betegner, at der i kriminalregisteret er registrereteller ikke registreret data om voldsudøver i de enkelte anmeldelser.

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Politianmeldt vold, skadestuekontakt og selvrapporteret voldsudsættelse

Data i SUSY 2010 er i databasen DANCOS koblet til registerdata. Det er derved mu-ligt at vurdere i hvilket omfang, som mænd og kvinder, der har svaret ’Ja’ påspørgsmål i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010 om udsættelse for fy-sisk vold (alle former), også har haft en skadestuekontakt for vold og/ eller har poli-tianmeldt voldsudsættelsen. Det er vist i Tabel 11, der omfatter voldsudsættelsegenerelt og partnervold.

Tabel 11.Antal og andel af personer, der har rapporteret udsættelse for vold iSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010, og i 2009 er registreret med en poli-tianmeldelse for vold og/eller en skadestuekontakt for vold.DatakildeSUSY 2010SUSY 2010 & LPR 2009SUSY 2010 & Offerstatistikken2009SUSY 2010, LPR 2009 &Offerstatistikken 2009I alt64125 (4%)31 5%)Mænd30915 (5%)18 (6%)Kvinder33210 (3%)13 (4%)

25 (4%)

15 (5%)

10 (3%)

Tabellen viser, at det kun er en lille andel de i alt 309 mænd og 332 kvinder, der ispørgeskemaundersøgelsen i 2010 angav at have været udsat for fysisk vold indenfor det seneste år, der også er registreret med en skadestuekontakt, henholdsvis 5% af mændene og 3 % af kvinderne. I disse angivelser indgår alle former for volds-udsættelse, herunder udsættelse for partnervold.Det er også kun en lille andel, henholdsvis 6 % af mændene og 4 % af kvinderne,der selv angav at have været udsat for vold inden for det seneste år, som også erregistreret i Offerregisteret med en anmeldelse om vold.I alt var 5 % af mændene og 3 % af kvinderne, som har svaret ’Ja’ i SUSY 2010 tilspørgsmål om voldsudsættelse, registreret med både en politianmeldelse og enskadestuekontakt pga. vold.

Indikator 1: Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

Dødsfald betinget af voldDet årlige antal dødsfald som følge af vold (drab) har i perioden 1995 til 2010 varie-ret mellem 42 og 67 om året med et bemærkelsesværdigt lavt antal drab blandtmænd i 2010, og en betragtelig variation blandt kvinder fra 17 dødsfald i 2005 til 32i 2000 (Tabel 12). Den årlige variation er visualiseret i Figur 18, der præsentererdødsfald registreret som drab i perioden 1995-2010.Tabel 12.Årligt antal dødsfald, registreret i Dødårsagsregister med dødsmådenvold, dvs. som betinget af vold, 1995, 2000, 2005 og 2010.Årstal1995200020052010Mænd41353522Kvinder22321720Total63675242

Figur 18.Udviklingen i dødsfald pga. vold blandt mænd og kvinder, 1995-20104540353025Mænd201510501995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Kvinder

Kilde: Dødsårsagsregisteret, 1997-2010

Dødsfald pga. vold

Selvrapporteret vold, voldsofre belyst ud fra SUSY undersøgelserneKvinders og mænds egen oplevelse af fysisk og seksuel vold er beskrevet ud fra de-res svar på spørgsmål i de landsrepræsentative spørgeskemaundersøgelser, der be-lyser befolkningens sundhed og sygelighed (SUSY), og som siden 2000 har inklude-ret spørgsmål om udsættelse for specifikke former for fysisk vold, trusler om voldsamt seksuelle overgreb, dvs. sex mod ens vilje.I det følgende præsenteres svarpersoner og dernæst deres svar på fysisk vold ge-nerelt samt den vold, der kan identificeres som vold i nære relationer, dvs. vold fraen nuværende eller tidligere partner.Undersøgelsespopulationerne i 2005 og 2010I Statens Institut for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2010(SUSY-2010) deltog i alt 8201 kvinder i alderen 16 år og ældre og spørgsmål omvoldsudsættelse blev besvaret af 8.092 kvinder i alderen 16 år og ældre. I 2005 be-svarede i alt 2.979 kvinder og i 2000 i alt 5.483 kvinder spørgsmålene om voldsud-sættelse inden for det seneste år.Der deltog knap 7.000 mænd i undersøgelsen i 2010 og 6.964 besvarede spørgsmå-lene om voldsudsættelse. I 2005 besvarede 2.409 mænd og i 2000 i alt 4.975 mændspørgsmål om voldsudsættelse inden for det seneste år.Svarpersoner og svarprocent i SUSY 2010Der blev i alt inviteret 25.000 personer på 16 år og ældre til at deltage i SUSY 2010.Der blev opnået svar fra 15.165 mænd og kvinder, svarende til en samlet svarpro-cent på 61. Blandt mændene var der 56 % og blandt kvinderne 65 %, der svarede.Antal deltagere i undersøgelsen og svarprocenterne i de enkelte aldersgrupper erpræsenteret i Tabel 13.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

Tabel 13.Fordeling på køn, alder, civilstand og etnicitet blandt henholdsvis alle in-viterede borgere og svarpersoner i SUSY-2010.Antal inviterede (25.000)Mænd16-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år65-74 år>=75 årI altKvinder16-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år65-74 år>=75 årI altCivilstandGiftSkiltEnke/enkemandUgiftEtnicitetDanskAnden vestligIkke vestlig22.5389531.50914.255 (63,2 %)401 (42,1 %)509 (33,7 %)12.7242.3731.8378.06668,5 %56,8 %56,6 %50,3 %1.6101.6032.1432.1982.1021.5821.40512.643941 (58,4 %)962 (60,0 %)1375 (64,2 %)1481 (67,4 %)1537 (73,1 %)1153 (72,9 %)752 (53,5 %)8.201 (64,9 %)1.7601.6432.1572.2152.2031.47090912.357730 (41,5 %)748 (45,5 %)1112 (51,6 %)1286 (58,1 %)1439 (65,3 %)1079 (73,4 %)570 (62,7 %)6.964 (56,4 %)Svarpersoner (15.165)

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

Kønsforskelle i fysisk voldUnge mænd er hyppigere end unge kvinder udsat for fysisk vold. Knap hver femte16-24-årige mand svarede ’Ja’ på spørgsmål om udsættelse for en eller flere formerfor fysisk vold det seneste år mod hver tiende kvinde i samme alder. Voldsfore-komsten falder med alderen blandt både mænd og kvinder, men med et mindrefald blandt kvinder over 35 år end blandt jævnaldrende mænd (Tabel 14).

Tabel 14:Antal mænd og kvinder udsat for en eller flere former for fysisk vold in-denfor det seneste år uanset gerningsperson, fordelt på alder og køn.Alders-grupperSvarpersonerUdsat for fysiskvold indenfor detseneste år305 (4,8 %)133 (18,2 %)50 (6,7 %)40 (3,6 %)42 (3,3 %)40 (1,6 %)329 (4,4 %)97 (10,3 %)63 (6,6 %)58 (4,2 %)71 (4,8 %)40 (1,5 %)1,00,610,380,440,130,44 – 0,850,27 – 0,540,32 – 0,600,09 – 0,191,00,320,170,150,070,23 – 0,450,12 – 0,240,11 – 0,220,05 – 0,10OR (odds ratio)95 %sikkerhedsgrænser

Mænd16-2425-3435-4445-5455-74Kvinder16-2425-3435-4445-5455-74

(N=6394)730748111212862518(N=7449)941962137514812690

Mænd er hyppigere end kvinder udsat for grov vold, dvs. spark, knytnæveslag, an-greb med våben mm, henholdsvis 4,8 % af mandlige svarpersoner i alderen 16-74og 4,0 % af kvinderne.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

Figur 19.Procentandel 16-74-årige mænd og kvinder udsat for fysisk vold genereltog for grov fysisk vold.%6543210

Udsat for fysiskvold seneste årMænd (16-74 år)Kvinder (16-74 år)4,84,4

Udsat for grovfysisk voldseneste år2,82

Flertallet af voldsudsatte kvinder og mænd har kun været udsat for en enkelt formfor fysiskvold, og kun en enkelt gang inden for det seneste år (Figur 20 og 21). Menvoldsudsatte kvinder rapporterer oftere end mænd gentagne gange at have væretudsat for grovere vold såsom spark og kvælningsforsøg. Det er også blandt kvinder,at der oftest er rapporteret jævnligt om udsættelse for fysisk vold, dvs. mere end10 gange inden for det seneste år.Figur 20.Antal gange kvinder, der har rapporteret sig udsat for forskellige formerfor fysisk vold, har været udsat for volden, og fordelingen i forhold til voldsform.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Mildere vold> 10 gange5-10 gange2-4 gange1 gang22308292Spark,knytnæveslag551515Kastet modgenstande121220

Kvælningsforsøg,angrebet medvåben0135

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

Figur 21.Antal gange mænd, der rapporterede sig udsat for forskellige former forfysisk vold, har været udsat for volden og fordelingen i forhold til voldsform.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Mildere vold> 10 gange5-10 gange2-4 gange1 gang9245479Spark,knytnæveslag072141Kastet modgenstande14819

Kvælningsforsøg,angrebet medvåben0128

Udsat for trusler om voldDet er en overraskende lille andel af kvinder og mænd, der rapporterer, at de harværet udsat for trusler om vold inden for det seneste år, kun 3,2 % af 16-64-årigekvinder og 5,1 % af mænd. Men kvinderne angiver oftere at have været truet gen-tagne gange i løbet af året, en tredjedel har således været truet fem eller flere gan-ge mod hver femte mand.Kønsforskelle i voldsudsattes relation til voldsudøverDer er betydelige kønsforskelle i hyppigheden af voldsudsættelse fra en partner el-ler fra en fremmed, og også i hyppigheden af udsættelse for vold på arbejdsplads.Figur 22 viser således, at kvinder ca. tre gange så hyppigt som mænd rapportererfysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner, mens mænd dobbelt så hyppigter udsat for vold fra en fremmed. Kvinder angiver dobbelt så hyppigt som mænd,at de har været udsat for fysisk vold i en arbejdsrelation.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

Figur 22.Andelen af 16-74-årige kvinder og mænd, der rapporterer om udsættelsefor fysisk vold det seneste år, fordelt på relationen til voldsudøveren.%1,81,61,41,210,80,60,40,20PartnerKvinderMænd1,50,5Familemedlem/slægtning0,50,4Ven/bekendt0,40,8

Kollega/personpåarbejdsplads1,70,7

Fremmed0,91,9

I Tabel 15 vises andelen af kvinder og mænd inden for de enkelte aldersgrupper,der har rapporteret om vold fra familiemedlem/slægtning, ven/bekendt, person påarbejdsplads og fra fremmede.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

Tabel 15.Antal svarpersoner udsat for fysisk vold og forekomsten i procent, fordelt efterkøn, alder og relationen til voldsudøveren.AldersgruppeFysisk vold frafamiliemed-lem/SlægtningN (%)36 (0,48)16-2425-3435-4445-5455-74Mænd16-2425-3435-4445-5455-7416 (1,7)6 (0,6)5 (0,4)4 (0,3)5 (0,2)24 (0,38)12 (1,6)3 (0,4)3 (0,3)2 (0,2)4 (0,2)Fysisk voldven/bekendtN (%)32 (0,43)22 (2,3)6 (0,6)1 (0,1)2 (0,1)1 (0,0)54 (0,84)36 (4,9)4 (0,5)3 (0,3)7 (0,5)4 (0,2)Fysisk vold frakollega/personpå arbejdspladsN (%)123 (1,65)10 (1,1)24 (2,5)26 (1,9)45 (3,0)18 (0,7)45 (0,7)6 (0,8)10 (1,3)13 (1,2)9 (0,7)7 (0,3)Fysisk vold frafremmedN (%)68 (0,91)29 (3,1)13 (1,4)7 (0,5)9 (0,6)10 (0,4)182 (2,85)91 (12,5)31 (4,1)16 (1,4)23 (1,8)21 (0,8)

Kvinder

Halvdelen af de voldsudsatte kvinder har udelukkende været udsat for mildereformer for fysisk vold, dog angav 2/3, der har været udsat for vold fra slægtninge,at det alene havde drejet sig om mild vold. Blandt de voldsudsatte mænd er derderimod en lavere andel, der udelukkende har været udsat for mildere vold fraslægtninge og også vold fra fremmede har hyppigt været i form af grov vold.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; selvrapporteret voldsudsættelse

PartnervoldForekomsten af partnervold er beskrevet på grundlag af spørgsmålene i sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2010 om udsættelse for en eller flere former for fy-sisk vold. Der indgår alle personer, der har svaret ’Ja’ til spørgsmålet, og som harsvaret, at voldsudøveren var en nuværende eller tidligere partnerI det følgende vil omfanget af voldsudsættelse blandt kvinder og mænd blive be-skrevet for aldersgruppen 16 – 74 år. Standard for aldersfordelingerne i SUSY ersom angivet i Tabel 13.SUSY 2005 omfattede kun personer med dansk statsborgerskab. For at kunnesammenligne 2010 og 2005 undersøgelserne præsenteres der derfor tal om fore-komsten af voldsudsættelse både blandt danske statsborgere og i hele Danmarksbefolkning, fordelt på kvinder og mænd – samt de aldersspecifikke rater i seks al-dersgrupper ligeledes blandt både kvinder og mænd med dansk statsborgerskab ogi hele befolkningen.Estimater for antallet af kvinder og mænd der har været udsat for partnervold in-den for det seneste år er behæftet med stor usikkerhed pga. af det lave antal, derrapporterede udsættelse for fysisk partnervold.For at kunne se på udviklingen fra 2005 til 2010 er estimaterne baseret på svar iSUSY undersøgelserne blandt 16-74-årige med dansk statsborgerskab.Estimaterne er præsenteret i Tabel 16 A og B.KønsforskelleDer var 109 kvinder og 34 mænd ud af de i alt 7.449 kvinder og 6.282 mænd, derhar besvaret spørgsmålene, som angav at have været udsat for partnervold indenfor det seneste år. Det svarer til 1,5 % af kvinder og 0,5 % af mænd i alderen 16-74år (Tabel 16A).Det er således en tre gange større andel af kvinderne end af mændene, der rappor-terede partnervold. Andelen er højest blandt de yngste kvinder, 4,0 % blandt 16-24-årige i forhold til 1,8 % blandt 35-44-årige og kun 0,5 % blandt 55-64-årige kvin-der. Det er også de yngste mænd, der hyppigst har rapporteret partnervold, 1,7 %mod 0,6 % blandt 35-44-årige mænd.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Skøn for antal mænd og kvinder udsat for partnervoldTabel 16A præsenterer antal svarpersoner og procentandele, der har svaret ’Ja’ tilspørgsmålene om partnervold, samt et skøn for antal voldsudsatte i befolkningen –både for hele befolkningen og for befolkningen med dansk statsborgerskab (hvortal kan sammenlignes med 2005).Tabel 16A: Antal mænd og kvinder udsat for en eller flere former for fysisk vold fra en nuværen-de eller tidligere partner indenfor det seneste år, fordelt på alder og køn og på svarpersoner i he-le befolkningen og for personer med dansk statsborgerskab.Hele befolkningenAldersgrupperSvarpersonerNUdsat forfysiskpartnervoldProcentan-del og skøn-net antalvoldsudsatteSvarper-sonerNDanske statsborgereUdsat forfysisk part-nervoldProcentandelog skønnetantal volds-udsatte

Mænd

N=6.282

34 (0,5 %)

0,5 % af ca.2,0 mio.mændCa. 10.0005.2582.9972.4311.5443604971,5 % af ca.2,0 mio.kvinder =Ca. 30.00011.8247.2897.1434.1611.813535

N=6.075

27 (0,4 %)

0,4 % af ca.1,9 mio.mændCa.8.0003.6742.6512.2427303494851,4 % afca.1.9mio.kvinder =Ca. 26.00010.7586.9096.2103.2271.757522

16-2425-3435-4445-5455-6465-74

7197421103127014041044

12 (1,7 %)7 (0,9 %)7 (0,6 %)5 (0,4 %)3 (0,1 %)2 (0,2 %)

6817011059123213771025

9 (1,3 %)6 (0,9 %)6 (0,6 %)3 (0,2 %)1 (0,1 %)2 (0,4 %)

Kvinder

N=7.449

109 (1,5 %)

N=7.065

101 (1,4 %)

16-2425-3435-4445-5455-6465-74

9419621375148126901107

37 (4,0 %)21 (2,2 %)25 (1,8 %)16 (1,1 %)10 (0,5 %)2 (0,2 %)

8848901294142214881087

35 (4,0 %)21 (2,4 %)22 (1,7 %)13 (0,9 %)8 (0,5 %)2 (0,2 %)

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Beregning af estimatet svarer til afrapporteringen for 2005 tal, således at skønnetfor antal personer udsat for fysisk partnervold er beregnet ud fra den procentandelaf svarpersonerne, der angav at have været udsat for partnervold, multipliceretmed befolkningstallene.Derudover er der for hver aldersgruppe angivet et estimat for antal udsatte forpartnervold, hvor der er vægtet for bortfaldet i de enkelte aldersgrupper. Derveder summen af antal voldsudsatte i aldersgrupperne 16-74 år højere end når estima-tet angives ud fra procentandelen af 16-74-årige, der har svaret ’Ja’ på spørgsmål,der definerer dem som udsat for partnervold.Der er godt 2 mio. 16-74-årige kvinder i Danmark. I alt 1,5 % af de 16-74-årige kvin-der, der deltog i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010, rapporteredepartnervold, det ville svare til, at godt og vel ca. 30.000 kvinder årligt var udsat forpartnervold.Hvis estimatet angives tilsvarende som i 2005 ud fra antal kvinder i befolkningenmed dansk statsborgerskab, dvs. ud fra knap 1,9 mio. 16-74-årige kvinder meddansk statsborgerskab, skønnes det, at ca. 26.000 kvinder årligt er udsat for part-nervold (Tabel 16 A).Der er knap 2,05 mio. 16-74-årige mænd i Danmark, og blandt de 16-74-årigemænd, der deltog i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010, angav 0,5 % atde havde været udsat for partnervold det seneste år, det ville svare til ca. 10.000mænd i hele befolkningen. Men hvis estimatet tilsvarende beregningerne ud fraSUSY i 2005, kun omfatter mænd med dansk statsborgerskab, dvs. ca. 1,9 mio.mænd, ville det svare til knap 8.000 mænd årligt er udsat for partnervold (Tabel 16A).

Udviklingen i partnervoldI Tabel 16 B præsenteres procentandelen af 16-74-årige mænd og kvinder meddansk statsborgerskab, der i 2005 og i 2010 svarede ’Ja’ til at have været udsat forfysisk vold det seneste år, og som angav at volden var udøvet af en nuværende el-ler tidligere partner. Ud fra de angivne procentandele udsat for fysisk partnervoldinden for det seneste år er der angivet et skøn for antal voldsudsatte i 2005 og2010. Der indgår kun personer med dansk oprindelse og statsborgerskab.Som det fremgår, var antallet af svarpersoner i SUSY 2010 langt større end i SUSY2005. Estimaterne for antallet af voldsudsatte er for begge undersøgelser behæftetmed betydelig usikkerhed, størst vedrørende 2005.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Blandt mænd med dansk statsborgerskab rapporterede 0,3 % udsættelse for part-nervold i 2005 mod 0,4 % i 2010. Blandt kvinder var andelen 1,7 % i 2005 og faldettil 1,4 % i 2010.Baseret på de meget få mænd, der rapporterede partnervold, synes der at væretendens til en stigning i udsættelse for fysisk partnervold (Tabel 16 B).Tabel 16 B.Skønnet antal mænd og kvinder i alderen 16-74 år, der i 2005 og 2010 var ud-sat fysisk partnervold, personer med dansk statsborgerskab.2005Svar frapersonermed danskstatsbor-gerskabUdsat forfysisk part-nervoldN (%)Estimat forantal volds-udsatte ibefolkningmed danskstatsborger-skabCa. 6.000Ca. 28.000Svar frapersonermed danskstatsbor-gerskab

2010Udsat forfysisk part-nervoldN (%)Estimat forantal volds-udsatte ibefolkningmed danskstatsbor-gerskabCa.8.000Ca. 26.000

MændKvinder

N=2.211N=2.636

7 (0,3 %)109 (1,7 %)

N=6.075N=7065

27 (0,4 %)101 (1,4 %)

I Tabel 16 C præsenteres datagrundlaget for sammenligningen mellem 2005 og2010Det ses, at der i 2005 kun var 7 mænd ud af 2.211 svarpersoner og i 2010 i alt27 mænd ud af 6.075 svarpersoner, der svarede ’Ja’ på spørgsmål, der kan defineredem som udsatte for fysisk partnervold det seneste år.Blandt kvinderne var der i 2005 i alt 45 ud af 2.636 svarpersoner og i 2010 i alt 101kvinder ud af 7.065 svarpersoner, der ud fra deres svar blev identificeret som ud-satte for fysisk partnervold.Ved angivelserne af skøn over voldsudsatte i de enkelte aldersgrupper er der tagethøjde for betydningen af de relativt lave svarprocenter i yngre aldersklasser og so-ciale forskelle mellem svarpersoner og den samlede befolkning. Der indgår i de en-kelte aldersgrupper blandt mænd kun mellem 1 og 9 svarpersoner med voldsud-sættelse og blandt kvinder fra 2 til 35.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Tabel 16 C.Antal svarpersoner og antal samt procentandel, der har svaret ’Ja’ til spørgsmålom udsættelse for partnervold i 2005 og 20102005AldersgrupperSvarpersoner meddanskstatsborgerskabUdsat forfysisk part-nervoldN (%)N (%)

2010Svarpersoner meddanskstatsborgerskabAntal og pro-centandel udsatfor fysisk part-nervold

Mænd16-2425-3435-4445-5455-6465-74

N=2.211168381470455468270N=2.63616-2425-3435-4445-5455-6465-74276470531546541271

7 (0,3 %)2 (1,4 %)1 (0,4 %)2 (0,4 %)1 (0,2 %)1 (0,2 %)0 (0,0 %)109 (1,7 %)8 (3,1 %)14 (3,0 %)12(2,2 %)5 (0,9 %)5 (1,0 %)1 (0,4 %)

N=6.0756817011059123213771025N=70658848901294142214881087

27 (0,4 %)9 (1,3 %)6 (0,9 %)6 (0,6 %)3 (0,2 %)1 (0,1 %)2 (0,4 %)101 (1,4 %)35 (4,0 %)21 (2,4 %)22 (1,7 %)13 (0,9 %)8 (0,5 %)2 (0,2 %)

Kvinder

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Voldens alvorsgradBlandt de 1,5 % af kvinderne, der i 2010 rapporterede udsættelse for fysisk part-nervold, havde lidt over halvdelen udelukkende været udsat for de mildere formerfor vold, dvs. skub, riv, rusk, slag med flad hånd eller lignende, svarende til 0,7 % afalle kvinder i undersøgelsen (Figur 23).Blandt de 0,5 % mænd, der rapporterede udsættelse for partnervold havde knaphalvdelen udelukkende været udsat for mildere vold. Der er således ingen kønsfor-skelle i fordelingen mellem mildere og grov vold, men kvinder er mere end dobbeltså hyppigt som mænd udsat for grov fysisk partnervold (Figur 20).I alt har knap 0,3 % af 16-74-årige mænd og 0,7 % kvinder rapporteret udsættelsefor grov fysisk vold, svarende til et skøn på, at ca. 6.000 mænd og ca. 14.000 kvin-der det seneste år har været udsat for grov fysisk vold fra en nuværende eller tidli-gere partner.Figur 23.Hyppigheden af udsættelse for fysisk mildere og grov partnervold det se-neste år, blandt mænd og kvinder.

1,61,41,210,80,60,40,20Udsat for fysiskpartnervold0,51,5Kun for milderepartnervold0,20,7Grov vold0,30,7

MændKvinder

Gentagen udsættelse for partnervoldDet er de færreste af de i alt 109 kvinder, der har været udsat for fysisk partnervolddet seneste år, som angiver at have været udsat for gentagen vold. Figur 24 viserandelen udsat for fysisk vold en enkelt gang og op til over ti gange, og illustrerer, atblandt de relativt få kvinder, der har været udsat for spark og knytnæveslag eller erkastet mod væg eller genstande, er der et par kvinder, der har været udsat for det-te fem eller flere gange.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Figur 24.Antal gange 16-74-årige kvinder udsat for partnervold angiver at have været udsat forde forskellige former for fysisk vold, seneste år.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Mildere vold> 10 gange5-10 gange2-4 gange1 gang363122Spark, knytnæveslag1123Kastet mod genstande11712

Kvælningsforsøg, angrebetmed våben0112

Det er kun nogle få mænd, der har angivet sig udsat for fysisk partnervold, og somogså har rapporteret, hvor mange gange de har været udsat for de forskellige for-mer for fysisk vold. Figur 25 angiver således minimumstal, men viser, at halvdelenudelukkende har været udsat en enkelt gang.Figur 25.Antal gange 16-74-årige mænd udsat for partnervold angiver at have været udsat forde forskellige former for fysisk vold indenfor det seneste år.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%> 10 gange5-10 gange2-4 gange1 gangMildere vold0077Spark, knytnæveslag1002Kastet mod genstand0101Kvælningsforsøg, våben0000

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; partnervold

Børn som vidne til vold i familienI Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen blev der spurgt, om der i familien er børnunder 15 år. Blandt de 109 kvinder og 34 mænd, der har svaret ’Ja’ på spørgsmålom udsættelse for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner har 59 afkvinderne, dvs. 54 %, og 8 af mændene, dvs. 24 %, hjemmeboende børn under 15år.Antallet af hjemmeboende børn er ikke oplyst. Men antages det, at børnefamilier-ne i gennemsnit har to børn under 15 år, og antages det, at ca. lidt over halvdelenaf det estimerede antal på 30.000 kvinder (danske statsborgere og ikke-statsborgere), der årligt kan have været udsat for fysisk vold i nære relationer, harto hjemmeboende børn, er et groft skøn, at ca. 33.000 børn under 15 år kan haveværet vidne til vold i familien.Blandt kvinder med dansk statsborgerskab skønnes antallet af børn, der kan haveværet vidne til vold i hjemmet, at være ca. 28.000.

Tabel 17.Andel mænd og kvinder udsat for fysisk partnervold, der har hjemmeboendebørn under 15 år*.DatakildeSUSY 2010, svaret ‘Ja’ til spørgsmål omfysisk partnervold*SUSY 2010, ‘ja’ til fysisk partnervold ogoplyst at have hjemmeboende børn**I alt143Mænd34Kvinder109

8 (24 %)

51 (54 %)

* hjemmeboende børn er defineret som børn på 15 år og derunder, der bor hosden voldsudsatte.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Børn som vidner til vold

Seksuelle overgrebBlandt de 7.449 kvinder, der deltog i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i2010, svarede 107 ’Ja’ til udsættelse for en eller flere former for seksuelle over-greb, svarende til 1,4 %.Det er få mænd, der svarede ’Ja’ på spørgsmålene om udsættelse for seksuelleovergreb, kun 22 ud af 6.394 svarpersoner, dvs. 0,3 %. (Tabel 18).

Tabel 18.Antal mænd og kvinder (16-74 år) udsat for en eller flere former for seksuelleovergreb indenfor det seneste år uanset gerningsperson, fordelt på alder og køn.AldersgrupperSvarpersonerUdsat for seksuelleovergreb indenfordet seneste årN =22 (0,3 %)5 (0,7)7 (0,9)4 (0,4)3 (0,2)3 (0,1)N=107 (1,4 %)51 (5,4)16 (1,7)18 (1,3)13 (0,9)9 (0,3)1,00,30,20,20,10,17 - 0,520,13 – 0,400,08 - 0,290,03 - 0,121,01,40,50,30,20,43 - 4,340,14 - 1,960,08 - 1,420,04 - 0,73OR(oddsratio)95 %sikkerhedsgrænser

Mænd16-2425-3435-4445-5455-74Kvinder16-2425-3435-4445-5455-74

(N=6394)730748111212862518(N=7449)941962137514812690

Otte af de 22 mænd, 36 %, og 47 af de 107 kvinder, 44 %, rapporterede udsættelsefor forsøg på eller gennemført samleje mod deres vilje, mens de øvrige havde væ-ret udsat for anden form for seksuelt overgreb.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Seksuelle overgreb

Seksuelle overgreb fra partnerI alt 34 kvinder, 0,5 %, og seks mænd, 0,1 %, angav, at et eller flere af de seksuelleovergreb var fra en nuværende eller tidligere partner, Flertallet var 16-24-år, 15kvinder og 4 mænd.Seks af de 34 kvinder, 18 %, havde udelukkende været udsat for mildere former forseksuelle overgreb fra en partner.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Seksuelle overgreb

Socio-demografiske faktorerI de følgende to tabeller, 19 og 20, præsenteres der data om kvinder og mænd ud-sat for fysisk vold generelt, dvs. herunder partnervold.Blandt kvinderne er der, som tidligere beskrevet, overvægt af 16-24-årige, ingenmarkante forskelle i uddannelse, men en overvægt af arbejdsløse og kvinder underaktivering og enlige kvinder. Der er ikke overvægt af ikke-etnisk danske kvinder.Tabel 19.Sammenhæng mellem socio-demografiske faktorer og udsættelse for fysisk vold genereltblandt kvinder.ProcentAldersgrupper16-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år65-74 år≥75 årAlle kvinderUddannelseUnder uddannelseIngen erhvervsuddannelseKort uddannelseKort videregåendeuddannelseMellemlang videregåendeuddannelseLang videregåendeuddannelseAnden uddannelse9,11,63,46,21,22,75,10,550,551,09(0,28-1,06)(0,37-0,81)(0,76-1,56)6848752.1391.17210,66,74,25,12,10,90,54,72,221,350,8210,400,160,09(0,25-0,64)(0,07-0,34)(0,03-0,31)Justeret1procentOR1

95 %sikkerheds-grænser(1,59-3,10)(0,94-1,94)(0,57-1,18)

Antalsvarpersoner

9389551.3621.4631.5061.1086517.983

6,1

4,8

1.790

2,83,7

1,72,7

0,310,55

(0,16-0,60)(0,28-1,07)

674453

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Voldsofres sociodemografi

Erhvervsmæssig stillingBeskæftigedeArbejdsløse, herunderaktiveredeFørtidspensionisterEfterlønsmodtagereAlderspensionisterØvrige ikke-erhvervsaktiveSamlivsstatusGiftSamlevendeEnlig (separeret, skilt)Enlig (enkestand)Enlig (ugift)EtnicitetDanskAnden vestligIkke-vestligRegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland4,45,64,34,45,34,25,94,34,35,20,89(0,72-1,10)2.3631.1401.7481.9108224,64,75,94,64,55,810,890,98(0,43-1,87)(0,58-1,65)7.4882182772,96,95,61,48,12,74,25,810,95,011,542,411,831,59(1,08-2,18)(1,55-3,74)(0,74-4,54)(1,07-2,34)4.2511.0925656451.2065,48,43,30,20,74,44,68,12,011,980,89(1,14-3,43)(0,43-1,83)4.0862173313371.628264

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Voldsofres sociodemografi

Der er ikke markante uddannelsesmæssige forskelle blandt de voldsudsatte mænd,men en overvægt af arbejdsløse og førtidspensionister og enlige. Der er ikke over-vægt af ikke-etnisk danskere. Voldsudsatte mænd er markant yngre end bag-grundsbefolkningen.Tabel 20.Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk udsættelse for voldgenerelt blandt mænd.ProcentAldersgrupper16-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år65-74 år≥75 årAlle mændUddannelseUnder uddannelseIngen erhvervsuddannelseKort uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregåendeuddannelseLang videregående uddannelseAnden uddannelseErhvervsmæssig stillingBeskæftigedeArbejdsløse, herunderaktiveredeFørtidspensionisterEfterlønsmodtagere4,911,06,71,23,710,05,812,462,44(1,34-4,54)(1,29-4,63)3.95122418719819,24,84,75,26,01,73,24,73,54,65,11,43,10,770,620,7210,240,63(0,13-0,47)(0,28-1,39)(0,42-1,43)(0,41-0,93)(0,39-1,31)4907172.76547996590641919,17,33,84,52,21,90,85,75,041,690,8510,480,410,17(0,29-0,81)(0,22-0,80)(0,06-0,49)Justeret1procentOR1

95 %sikkerheds-grænser(3,44-7,38)(1,09-2,62)(0,54-1,35)

Antalsvarpersoner

7217421.1041.2741.4081.0455266.820

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Voldsofres sociodemografi

AlderspensionisterØvrige ikke-erhvervsaktiveSamlivsstatusGiftSamlevendeEnlig (separeret, skilt)Enlig (enkestand)Enlig (ugift)EtnicitetDanskAnden vestligIkke-vestligRegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland

1,57,7

1.419126

2,08,04,88,612,6

2,14,25,214,68,5

12,352,546,092,73(1,55-3,57)(1,44-4,50)(2,98-12,4)(1,75-4,27)

4.0239693882081.136

5,59,07,7

5,68,26,1

11,600,90(0,84-3,03)(0,48-1,68)

6.431174215

6,44,26,16,24,2

6,34,56,45,93,9

1,17

(0,93-1,46)

1.9419571.5701.574778

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Voldsofres sociodemografi

Psykosociale faktorer og udsættelse for voldSundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010 omfatter oplysninger om svarper-sonernes helbred, sundhedsadfærd og levevilkår. I de følgende to tabeller præsen-teres resultaterne af analyser af mulige sammenhænge mellem en række psykoso-ciale faktorer og udsættelse for vold fra partner eller anden person samt sammen-hænge med seksuelle overgreb blandt henholdsvis kvinder og mænd.Statistisk sammenhængDer er således analyseret for sammenhænge mellem en række psykosociale fakto-rer og udsættelse for vold, generelt. De statistiske sammenhænge er beskrevet vedodds-ratio (OR). Hvis OR for en given gruppe er større end 1, er der en større andel,der har svaret ja til det givne spørgsmål, end i sammenligningsgruppen. Hvis OR ermindre end 1, er der færre (en mindre andel), der har svaret ja end i sammenlig-ningsgruppen.Det er i tabellerne indikeret (med fremhævet tekst), om der er statistik signifikantsammenhæng mellem de enkelte faktorer og voldsudsættelse.KvinderFor kvinder er der uafhængigt af relationen til voldsudøveren sammenhæng mel-lem voldsudsættelse og relativ sparsom kontakt til familien, nogle gange at føle sigalene, ofte eller meget ofte at opleve stress og ikke at have indflydelse på egen ar-bejdssituation. For kvinder udsat for fysisk vold fra en partner er der større sam-menhæng mellem voldsudsættelse og ofte eller meget ofte at opleve stress.Der er ligeledes sammenhæng mellem voldsudsættelse og at indtage alkohol dag-ligt eller næsten dagligt, det gælder både vold i nære relationer og anden vold.Der er for kvinder en tendens til en sammenhæng mellem lav uddannelse, at væreuden for arbejdsmarkedet og at rapportere sig udsat for vold i nære relationer.Men sammenhængene er ikke markante (Tabel 21).MændFor mænd er der tendens til en sammenhæng mellem voldsudsættelse og lav jobindflydelse, aldrig at have kontakt til familien og nogen gange at føle sig alene og atopleve stress samt at have et jævnligt alkoholforbrug. Antallet af mænd, der rap-porterede udsættelse for vold fra partner er for lavt til at vurdere mulige statiskesammenhænge med de beskrevne faktorer (Tabel 22).

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010; Psykosociale faktorer

Tabel 21.Kvinder. Sammenhænge mellem en række faktorer og henholdsvis fysisk vold og seksuelle overgreb, udført af hhv. partner og ikke-partner, 2010.FaktorSpørgsmålSammenhæng med fysisk voldudført af ikke-partnerSammenhængmed fysisk vold udført afpartnerOdds ratio95 % sikkerheds-intervalOddsratio95 % sikkerheds-intervalOdds ratio95 % sikkerheds-intervalOdds ratio95 % sikkerheds-intervalSammenhæng med seksuelle overgrebudført af ikke-partnerSammenhæng med seksuelle over-greb udført af partner

Indflydelse påjobbet

Hvor ofte har du indflydelse på, hvad dulaver på dit arbejde?AltidOfteSommetiderSjældentAldrig, næsten aldrig1,341,811,882,271,00 (reference)0,94-1,911,19-2,751,06-3,340,99-5,181,00 (reference)1,132,373,25,40,54-2,351,09-5,201,23-8,331,68-17,21,231,871,534,541,00 (reference)0,63-2,390,87-4,000,49-4,721,45-14,230,883,031,233,591,00 (reference)0,25-3,140,88-10,390,14-11,090,40-32,47

Kontakt tilfamilien

Hvor ofte er du i kontakt med familie,som du ikke bor sammen med?Dagligt eller næsten dagligt1 eller 2 gange om ugen1 eller 2 gange om månedenSjældnere end 1 gang om månedenAldrig0,820,892,293,671,00 (reference)0,63-1,050,61-1,291,52-3,471,61-8,331,00 (reference)0,990,682,333,040,65-1,510,33-1,411,16-4,670,72-12,90,921,742,097,181,00 (reference)0,58-1,451,01-2,990,97-4,512,46-20,90,831,972,5211,261,00 (reference)0,36-1,920,77-5,010,71-8,992,45-51,76

Psykosociale faktorer og voldsudsættelse

Uønsket alene

Har du nogen at tale med, hvis du pro-blemer eller brug for støtte?Ja, ofteJa, for det mesteJa, nogen gangeNej, aldrig eller næsten aldrig1,122,261,741,00 (reference)0,86-1,461,61-3,180,93-3,261,00 (reference)1,433,252,730,91-2,221,91-5,531,08-6,911,413,133,361,00 (reference)0,90-2,211,82-5,391,42-7,921,716,336,771,00 (reference)0,73-4,022,69-14,871,91-23,99

Stress

Har du inden for den seneste måned føltdig nervøs eller stresset?AldrigNæsten aldrigEn gang imellemOfteMeget ofte1,642,274,006,311,00 (reference)1,00-2,681,41-3,651,00-2,683,39-11,753,298,7416,6725,981 (reference)0,76-14,32,12-35,983,95-70,35,65-119,61,161,655,847,391,00 (reference)0,49-2,730,73-3,732,57-13,32,78-19,653,093,0412,1025,31,00 (reference)0,39-24,700,39-24,041,55-94,682,94-217,8

Nedtrykt ogulykkelig

Er du generet af nedtrykthed, deprimereteller ulykkelig?Ja, meget generetJa, lidt generetNej0,340,231,00 (reference)0,24-0,480,16-0,310,290,121 (reference)0,17-0,480,07-0,200,430,131,00 (reference)0,25-0,720,08-0,230,450,091,00 (reference)0,19-1,050,04-0,24

Selvvurderethelbred

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?Fremragende1,00 (reference)1,00 (reference)1,00 (reference)1,00 (reference)

Psykosociale faktorer og voldsudsættelse

Vældig godtGodtMindre godtDårligtAlkoholforbrugHvor tit drikker du mere end 5 genstandeved samme lejlighed?Næsten dagligt eller dagligtUgentligtMånedligtSjældentAldrigEtnicitetEtnisk oprindelseDanskAnden vestligIkke vestlig

0,730,881,081,84

0,51-1,050,61-1,260,70-1,660,94-3,58

0,650,841,201,71

0,35-1,200,46-1,520,59-2,410,56-5,2

0,841,151,743,56

0,42-1,670,58-2,250,82-3,701,29-9,79

1,060,972,826,43

0,30-3,810,26-3,580,75-10,681,29-32,2

3,573,852,231,46

1,22-10,492,48-5,991,47-3,381,02-2,091,00 (reference)

2,534,572,141,27

0,32-19,842,24-9,331,05-4,360,68-2,38

6,785,303,241,74

1,44-31,92,41-11,71,53-6,880,87-3,461,00 (reference)

-6,102,913,35

-1,1-33,40,53-15,90,77-14,521,00 (reference)

1,00 (reference)

1,00 (reference)1,161,500,61-2,210,92-2,462,21,8

1,00 (reference)0,96-5,10,84-3,951,851,83

1,00 (reference)0,74-4,590,84-3,992,402,56

1,00 (reference)0,57-10,140,78-8,46

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010.

Psykosociale faktorer og voldsudsættelse

Tabel 22.Mænd. Sammenhænge mellem en række faktorer og henholdsvis fysisk vold og seksuelle overgreb, udført af hhv. partner og ikke-partner, 2010.FaktorSpørgsmålSammenhæng med fysisk voldudført af ikke-partnerSammenhængmed fysisk vold udført afpartnerOdds ratio95 % sikkerheds-intervalOddsratio95 % sikkerheds-intervalOdds ratio95 % sikkerheds-intervalOdds ratio95 % sikkerheds-intervalSammenhæng med seksuelle overgrebudført af ikke-partnerSammenhæng med seksuelle over-greb udført af partner*

Indflydelse påjobbet

Hvor ofte har du indflydelse på, hvad dulaver på dit arbejde?AltidOfteSommetiderSjældentAldrig, næsten aldrig1,733,094,113,981,00 (reference)1,17-2,561,96-4,882,36-7,151,92-8,231,00 (reference)1,331,872,314,750,48-3,670,52-6,640,46-11,50,95-23,80,804,68--1,00 (reference)0,16-3,961,12-19,66--1,00 (reference)

Kontakt tilfamilien

Hvor ofte er du i kontakt med familie,som du ikke bor sammen med?Dagligt eller næsten dagligt1 eller 2 gange om ugen1 eller 2 gange om månedenSjældnere end 1 gang om månedenAldrig1,001,051,313,411,00 (reference)0,75-1,320,75-1,480,82-2,071,56-7,441,00 (reference)0,470,370,261,990,22-1,00,12-1,110,04-1,980,26-15,20,340,130,775,901,00 (reference)0,13-0,930,02-1,040,17-3,471,28-27,21,00 (reference)

Psykosociale faktorer og voldsudsættelse

Uønsket alene

Har du nogen at tale med, hvis du pro-blemer eller brug for støtte?Ja, ofteJa, for det mesteJa, nogen gangeNej, aldrig eller næsten aldrig0,971,861,531,00 (reference)0,74-1,291,32-2,630,96-2,441,00 (reference)2,185,120,980,98-4,872,15-12,20,13-7,541,454,531,311,00 (reference)0,52-4,081,61-12,770,17-10,331,00 (reference)

Stress

Har du inden for den seneste måned føltdig nervøs eller stresset?AldrigNæsten aldrigEn gang imellemOfteMeget ofte2,673,117,1016,731,00 (reference)1,71-4,171,97-4,894,27-11,89,04-30,91,00 (reference)2,533,8012,7036,110,55-11,720,83-17,382,52-58,96,92-1881,688,386,8957,21,00 (reference)0,18-16,191,08-64,930,62-76,16,34-51,61,00 (reference)

Nedtrykt ogulykkelig

Er du generet af nedtrykthed, deprimereteller ulykkelig?Ja, meget generetJa, lidt generetNej0,350,171,00 (reference)0,23-0,530,11-0,251,00 (reference)0,300,090,11-0,810,04-0,240,300,151,00 (reference)0,08-1,230,04-0,531,00 (reference)

Selvvurderethelbred

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?Fremragende1,00 (reference)1,00 (reference)1,00 (reference)1,00 (reference)

Psykosociale faktorer og voldsudsættelse

0,780,581,002,12

0,56-1,080,41-0,830,64-1,541,12-4,03

1,30,872,01,3

0,36-4,670,54-6,510,45-8,950,36-4,67

0,440,701,124,18

0,12-1,650,20-2,390,25-5,020,76-23,1

2,985,552,011,23

1,34-6,623,21-9,601,13-3,560,70-2,141,00 (reference)

3,907,072,862,49

0,24-62,700,91-54,900,34-23,760,32-19,321 (reference)

3,901,913,811,36

0,24-62,700,20-18,40,48-30,50,16-11,31,00 (reference)1,00 (reference)

1,00 (reference)1,721,300,97-3,070,73-2,305,43,1

1,00 (reference)1,87-15,60,93-10,24,013,07

1,00 (reference)0,92-17,420,71-13,30

1,00 (reference)

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010.* I gruppen ”Sammenhæng med seksuelle overgreb udført af partner” var der kun 6 personer, derfor ikke muligt at inddrage tal fra denne gruppe.

Psykosociale faktorer og voldsudsættelse

KærestevoldsundersøgelserneVi gennemførte i 2007 den første danske undersøgelse af vold i unges kærestefor-hold. Erfaringerne fra den undersøgelse har haft indflydelse på tilrettelæggelsen afden tilsvarende undersøgelse i 2011, hvis hovedresultater beskrives i det følgende.Resultaterne af kærestevoldsundersøgelsen bliver detaljeret beskrevet i en selv-stændig rapport. I den indgår også en beskrivelse af familiære faktorer, såsom for-ældres viden om og kontrol af unges parforhold.UndersøgelsespopulationenTrods anvendelse af en web-baseret spørgeskemaundersøgelse opnåede vi i 2007kun en svarprocent på 28 % af de indbudte 16-24-årige. Der var især en lav svar-procent blandt unge mænd og unge med anden etnisk baggrund end dansk.2011- undersøgelsen blev derfor baseret på en stikprøve af 16-24-årige, der rum-mede relativt flere unge mænd end kvinder og flere med anden etnisk baggrundend dansk end baggrundsbefolkningen af alle 16-24-årige.I 2007 besvarede 2.125 unge i alderen 16-24 spørgsmål om udsættelse for fysiske,seksuelle og psykiske overgreb i og uden for et parforhold. I 2011 opnåede vi svarfra 2.780 unge, dvs. en svarprocent på 35 %, og trods, at der var indbudt relativtflere drenge end piger, var der blandt svarpersonerne en større andel pi-ger/kvinder end drenge/mænd. Svarprocenten var 44 % blandt de unge kvinder.I 2007 undersøgelsen havde 1.751 af de unge kæresteerfaringer, svarende til 82 %af de 2.132 unge, der besvarede spørgeskemaet.I 2011 var der 77 %, som havde kæresteerfaringer. Andelen var lavest blandt teen-agere, fra 60 % blandt de 16-årige til 84 % blandt de 20-årige og blandt de 24-årigehavde 93 % aktuelt en kæreste eller havde haft en kæreste.Voldsudsættelse blandt de 16-24-årigeNår der inkluderes alle former for voldsudsættelse, dvs. både fra en kæreste ogandre personer, var der en betydeligt højere andel af de unge mænd (24 %) end afkvinderne (7 %), som havde oplevet trusler om vold inden for det seneste år. Lige-ledes var andelen udsat for fysisk vold højere blandt unge mænd end unge kvinder,henholdsvis 25 % og 11 %.Derimod rapporterede kvinderne dobbelt så hyppigt som mændene om udsættelsefor seksuel vold, dvs. seksuelle handlinger mod deres vilje (Tabel 23).

Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

Tabel 23.Udsættelse for forskellige former for vold uanset gerningsperson.VoldsformPsykisk voldGeneret, mobbet eller få trusler viabrev, SMS eller på internettetTrusler om vold (ansigt til ansigt)Udsat for en eller flere former forpsykisk voldFysisk voldSkubbet, revet, rusket, slået medflad hånd eller lignendeSparket, slået med knyttet håndeller med en genstandKastet ind mod møbler, vægge, nedad trapper eller lignendeUdsat for kvælningsforsøg, angre-bet med kniv eller skydevåbenUdsat for en eller flere former forfysisk voldSeksuel voldKrænket seksuelt eller forsøg påsex mod sin viljeTvungen sexDelt intime billeder imod sin vilje(fx via MMS eller Internettet)Udsat for en eller flere former forseksuel voldKvinder (N=1546)Mænd (N=1234)

141 (9,1 %)101 (6,5 %)

107 (8,7 %)293 (23,7 %)

205 (13,3 %)

340 (27,6 %)

153 (9,9 %)

267 (21,6 %)

36 (2,3 %)

126 (10,2 %)

27 (1,8 %)

31 (2,5 %)

16 (1,0 %)

32 (2,6 %)

170 (11 %)

309 (25 %)

92 (6,0 %)38 (2,5 %)

22 (1,8 %)17 (1,4 %)

27 (1,8 %)

15 (1,2 %)

117 (7,6 %)

40 (3,2 %)

Voldsudsættelse og relationen til voldsudøverAndelen af kvinder og mænd, der har været udsat for fysisk, psykisk og/eller seksu-el vold fra en kæreste, fra en ven/familiemedlem/kollega, en fremmed eller en an-den person er vist i Figur 24.Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

De unge mænd rapporterede langt hyppigere end unge kvinder at have været ud-sat for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en fremmed, 26 % mod knap 9 %.Kvinder var hyppigere end mænd udsat for en eller flere former for vold fra en kæ-reste, knap 7 % af de unge kvinder mod knap 4 % af de unge mænd.Figur 24.Andelen af unge kvinder og mænd udsat for en eller flere former for volddet seneste år, fordelt på relationen til voldsudøvere.

2520151050KæresteVen/familie/kollega11,113,1

Fremmed8,626,2

Anden3,35,7

Kvinder (N=1546)Mænd (N=1234)

6,53,7

Omfanget af kærestevoldDe følgende tabeller præsenterer antallet og andelen af de 16-24-årige kvinder ogmænd der rapporterede, at en kæreste inden for det seneste år havde udsat demfor henholdsvis fysisk vold, psykiske overgreb og seksuelle handlinger mod deresvilje. Som det fremgår af de følgende tabeller, er det et forholdsvist lavt antal svar-personer i de forskellige aldre, der har svaret ’Ja’ på spørgsmålene om de forskelli-ge typer af vold/overgreb og angivet, at voldsudøveren var en nuværende eller tid-ligere kæreste.Fysisk kærestevoldI alt 49 kvinder og 21 mænd havde været udsat for en eller flere former for fysiskvold fra en kæreste det seneste år, svarende til 3,2 % af de i alt 1.546 kvinder og1,7 % af i alt 1.234 mænd, der deltog i undersøgelsenDet er unge kvinder over 20 år, der hyppigst havde været udsat for fysisk kæreste-vold, 5,1 % blandt de 20-21-årige mod ca. 2 % blandt unge kvinder under 20 år.Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

Andelen udsat for fysisk kærestevold var også højst blandt 20-21-årige mænd, 2,8%, mod 0,7 % blandt 16-17-årige (Tabel 24).

Tabel 24.Udsættelse for en eller flere former for fysisk vold fra en nuværende eller tidlige-re kæreste indenfor det seneste år.AldersgrupperSvarpersonerNUdsat for fysisk vold fraen kæresteN og procentandelMænd16-1718-1920-2122-25I altKvinder16-1718-1920-2122-25I alt35238331349815468 (2,3 %)8 (2,1 %)16 (5,1 %)17 (3,4 %)49 (3,2 %)29928524840212342 (0,7 %)5 (1,8 %)7 (2,8 %)7 (1,7 %)21 (1,7 %)

Volden var hyppigst af mindre grov karakter, men enkelte af de unge var sparketeller slået med knyttet hånd, kastet mod møbler eller lignende og/eller var udsatfor kvælningsforsøg eller angrebet med våben.EtnicitetForekomsten af fysisk kærestevold var både blandt unge kvinder og unge mændhøjst blandt unge af dansk herkomst.Seksuel observansBlandt de i alt 49 unge kvinder, der rapporterede om fysisk kærestevold, angav 4 atde var homoseksuelt og 3 biseksuelt orienterede. Det tyder på en tendens til en hø-Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

jere forekomst af fysisk kærestevold blandt ikke-heteroseksuelle kvinder sammen-lignet med heteroseksuelle kvinder.Blandt de 21 unge mænd, der rapporterede udsættelse for fysisk kærestevold, varder kun én enkelt, som angav at være homoseksuel.

Psykisk kærestevoldTabel 25 præsenterer antal og andel af de unge kvinder og mænd, der havde væretudsat for en eller flere former for psykisk vold fra en tidligere eller nuværende kæ-reste. Det havde i alt 29 mænd og 44 kvinder, svarende til henholdsvis 1,2 % og 1,9%. Der er således mindre udtalt kønsforskel i forekomsten af denne type ’kæreste-vold’, end hvad der gælder for fysisk kærestevold.

Tabel 25.Udsættelse for en eller flere former for psykisk vold fra en nuværende eller tidli-gere kæreste indenfor det seneste år.AldersgrupperSvarpersonerNMænd16-1718-1920-2122-25I altKvinder16-1718-1920-2122-25I alt35238331349815468 (2,3 %)6 (1,6 %)7 (2,2 %)8 (1,6 %)29 (1,9 %)29928524840212342 (0,7 %)7 (2,5 %)3 (1,2 %)3 (0,8 %)15 (1,2 %)Udsat for psykisk vold fraen kæresteN og procentandel

Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

Seksuel kærestevold’Seksuel vold’ omfatter her at have oplevet sig krænket seksuelt eller været udsatfor forsøg på eller gennemtvunget sex mod ens vilje samt at andre har delt intimebilleder af personen via MMS eller Internet mod ens vilje.I alt rapporterede 15 mænd og 41 kvinder at have været udsat for sex fra en kære-ste mod deres vilje, svarende til henholdsvis 1,2 % og 2,7 % (Tabel 26). Den højesteandel var blandt de yngste kvinder, 4,8 % mod 1,2 % blandt 22-25-årige.

Tabel 26.Udsættelse for en eller flere former for seksuel vold fra en nuværende eller tidli-gere kæreste indenfor det seneste årAldersgrupperSvarpersonerNMænd16-1718-1920-2122-25I altKvinder16-1718-1920-2122-25I alt352383313498154617 (4,8 %)9 (2,4 %)9 (2,9 %)6 (1,2 %)41 (2,7 %)29928524840212343 (1,0 %)2 (0,7 %)5 (2,0 %)5 (1,2 %)15 (1,2 %)Udsat for seksuel vold fraen kæresteN og procentandel

Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

100

Unge med kæresteerfaringerNår omfanget af udsættelse for de forskellige former for kærestevold beskrives iforhold til om de unge kvinder og mænd har haft eller er i et kæresteforhold, er detnaturligvis en højere andel af kærestevold, som rapporteres, end når kærestevol-den beskrives som andelene blandt alle unge i undersøgelsen.I Figur 25 præsenteres omfanget af de tre former for kærestevold, fysisk, psykiskog seksuel, hvor der kun indgår svar fra unge kvinder og mænd med kæresteerfa-ringer.Det er i alt 3,9 % af disse unge kvinder, som har været udsat for fysisk kærestevolddet seneste år mod 3,2 % blandt alle unge kvinder i undersøgelsen. Psykisk kære-stevold er oplevet af 3,1 % af kvinderne med kæresteerfaringer og seksuel kære-stevold ligeledes af 3,1 af kvinderne med kæresteerfaringer mod henholdsvis 1.9 %og 2,7 % blandt alle kvinder i undersøgelsen.Blandt unge mænd med kæresteerfaringer var andelen udsat for fysisk vold på 2,2% mod 1,7 % blandt alle mandlige svarpersoner. Andelen udsat for psykisk kære-stevold var 1,9 % og 1,2 % henholdsvis blandt unge mænd med kæresteerfaringerog alle mandlige svarpersoner – og de tilsvarende andele for udsættelse for seksuelvold var 1,6 % og 1,2 %.Figur 25.Forekomsten af psykisk, fysisk og seksuel kærestevold blandt unge kvinder ogmænd med kæresteerfaringer.4,543,53Procent2,521,510,50En eller flere typerpsykisk vold3,11,9En eller flere typerfysisk vold3,92,2En eller flere typerseksuel vold3,11,6

KvinderMænd

Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

101

Udviklingen i kærestevoldAndelen af unge kvinder, der rapporter udsættelse for fysisk kærestevold, er faldet.I 2007 rapporterede i alt 5,6 % af de 16-24-årige kvinder med kæresteerfaringer athave været udsat for en eller flere former for fysisk vold af en kæreste mod 4,0 % i2011. Når andelen af unge udsat for fysisk kærestevold beregnes ud fra alle svar-personerne i kærestevoldsundersøgelserne, er andelen/forekomsten faldet fra 5,2% i 2007 til 3,2 % i 2011.Blandt 16-24-årige mænd er andelen af unge mænd med kæresteerfaringer, somrapporter fysisk kærestevold steget. I 2007 rapporterede 2,0 % af de 16-24-årigemænd, der havde kæresteerfaringer, at de inden for det seneste år havde væretudsat for en eller flere former for fysisk vold af en kæreste. I 2011 var andelen 2,3%.Ud fra 2007-undersøgelsen blev det skønnet, at ca. 13.000 kvinder og ca. 4.500mænd i alderen 16-24 år årligt er udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidli-gere kæreste. Baseret på undersøgelsen i 2011 skønnes antallet at være ca. 9.500kvinder og ca. 5.500 mænd, dvs. et fald blandt de unge kvinder og tendens til enstigning blandt mændene. Det skal understreges, at kærestevoldsundersøgelserneopnåede en lav svarprocent, og at der kan være betydelig usikkerhed i estimaterne.Æresrelateret voldDet har også været et formål at undersøge, om og i hvilket omfang de unge er ud-sat for såkaldt æresrelateret vold, men dette aspekt kan ikke belyses ud fra de un-ges svar. Undersøgelsen viser dog, at der ikke er markante etniske forskelle i deunges rapportering af at have været udsat for trusler om vold og/eller forskelligeformer for fysisk vold i forbindelse med konflikter i hjemmet.Der er derimod markante etniske forskelle i de unges oplevelse af forældres kon-trol og indblanding i deres valg af kæresteforhold. Det er en lav andel af unge meddansk etnisk baggrund, der oplever restriktioner fra forældrenes side i forhold tilderes kæresteforhold og seksuelle aktiviteter, mens det opleves af en stor andel afunge piger af anden etnisk baggrund en dansk.Afrapportering af kærestevoldsundersøgelsen i 2011De unges svar på undersøgelsen i 2011 bliver detaljeret gennemgået i en særskiltrapport, der udgives i 2012. Den vil også inkludere oplysninger om de mulige for-skelle blandt etnisk minoritetsunge i forhold til etnisk danske unge i oplevelser afkæresteforhold, begrænsninger fra familien over for unges kæresteforhold og deunges erfaringer og holdninger til udøvelse af vold mod mænd og kvinder.Kærestevoldsundersøgelsen 2011; Voldsofre

102

Indikator 2: Voldsudøverne

Det er som beskrevet ikke muligt ud fra Kriminalregisteret direkte at hente oplys-ninger om de anmeldte i sager om fysiske overgreb, men der er ved en samkøringaf data i Offerregisteret og Kriminalregisteret samt Danmark Statistiks befolknings-registre identificeret anmeldte, der inden for en toårig periode har haft samme bo-pæl som det offer anmeldelsen omhandler. Der præsenteres en række socio-demografiske data om de anmeldte voldsudøvere opdelt på voldsudøvere medsamme bopæl som offeret (vold i nære relationer) og andre anmeldte voldsudøve-re. Oplysninger om voldsudøvere er indhentet fra Anmeldelsesregisteret, hvor dataigennem databasen, DANCOS, er koblet med data om de enkelte anmeldte perso-ner i andre registre i Danmarks Statistik.Der er identificeret i alt 13.930 forskellige ’gerningspersoner’ i Kriminalregisteret2008 og 2009. Heraf var 12.599, 90 %, mænd, og 1.331, 10 %, kvinder. Figur 26præsenterer personerne fordelt efter, om de er anmeldt for vold mod person medsamme bopæl eller vold mod person uden samme bopæl, dvs. opdelt på partner ogikke-partnervold.Blandt de i alt 12.559 mandlige gerningsmænd til vold var 962 personer, knap 8 %,anmeldt for vold mod person med samme bopæl. Blandt i alt 1.331. kvinder an-meldt for vold, var 84, 6 %, anmeldt for vold mod en samboende person (partner-vold). Det vil sige, at der blandt de relativt få kvindelige voldsudøvere ikke er enovervægt af anmeldelser om vold i nære relationer i forhold til blandt de mandligevoldsudøvere.Figur 25. Voldsudøveren fordelt på køn og voldstype, 2008-2009Voldsudøveren=13.930

Mænd n=12.599

Kvindern=1331

Partnervoldn= 962

Anden type voldn= 11 637

Partnervoldn=84

Anden type voldn=1247

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

103

I de to følgende figurer, 25 A og B, præsenteres voldsudøvere i forhold til om poli-tianmeldelsen angår vold mod en kvinde eller vold mod en mand. Samme personkan være registreret for vold mod både en mand og en kvinde.Knap 37 % af anmeldelserne i 2008-2009 angik en kvinde, og her var den an-meldte voldsudøver i 17 % en kvinde, hvoraf der i knap 2 % var bofællesskab mel-lem voldudsat og voldsudøver.Hovedparten af anmeldelser angik vold mod en mand, 63 %, og i 5 % af dissevar den anmeldte voldsudøver en kvinde. Blandt anmeldelser med kvindelig volds-udøver var der i 15 % bofællesskab mellem det mandlige voldsoffer og den kvinde-lige voldsudøver, i alt i 72 anmeldelser.

Figur 25 A. Voldsudøvere med kvindeligt offer, fordelt på voldsudøvernes køn og voldstype,2008-2009.

Voldsudøver

Mændn=4452

n=5350

Kvindern=898

Partnervoldn= 912

Anden type voldn= 3540

Partnervoldn=15

Anden type voldn=883

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

104

Figur 25 B. Voldsudøvere med mandligt offer, fordelt på voldsudøverens køn og voldstype,2008-2009.Voldsudøver

Mændn=8706n=9196Partnervoldn= 101Anden type voldn= 8605Partnervoldn=72

Kvindern=490

Anden type voldn=418

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009

Voldsudøvernes aldersfordelingEn person kan være anmeldt for mere end et enkelt voldstilfælde i perioden 2008-2009 og for både vold mod mænd og mod kvinder. I de følgende tabeller indgårsamme voldsudøver kun en gang, hvorfor antallet af voldsudøvere er lavere end iFigur 25 A og B.Mandlige voldsudøvereMænd anmeldt for vold er markant yngre end den mandlige befolkning i alderen16 år +, og det er mest udtalt for udøvere af anden vold end partnervold (Tabel 27).Tilsvarende er de 1.187 kvindelige voldsudøvere yngre end den kvindelige befolk-ning (Tabel 28).

Indikator 2. Voldsudøvere

105

Tabel 27.Den aldersmæssige fordeling af mandlige voldsudøvere af vold i forhold til part-nervold og ikke partnervold i 2008-2009, og fordelingen af den samlede mandlige befolk-ning i Danmark 2009.AldersgrupperMandligevoldsudøvere, ialtN16-1920-2930-3940-4950-5960-6970-7980+I alt247144592632206769123144412.599%19,635,420,916,45,51,80,40,0100Mandligeudøvere af voldmod samboendeN40211301279943331962%4,221,931,329,09,83,40,30,1100Mandligevoldsudøvere afanden voldN243142482331178859719841311.637%20,936,520,015,45,11,70,40,0100Mandlige befolk-ning 16 år og æl-dre+N139.926319.202376.669412.528358.205325.127168.38179 6252.179.663%6,414,617,318,916,414,97,73,7100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

106

Tabel 28.Den aldersmæssige fordeling af kvindelige voldsudøvere af vold i forholdtil vold fra samboende og ikke samboende i 2008-2009 og fordelingen i den samle-de kvindelige befolkning i Danmark 2009.Alders-grup-perKvindeligevoldsudøvere, i altKvindeligevoldsudøvere afvold mod sambo-endeN11161825860084%13,129,121,429,89,57,100100Kvindeligevoldsudøvere afanden voldKvindelige befolk-ning16 år og ældre

N16-1920-2930-3940-4950-5960-6970-7980+3283642722498329601.331I alt

%24,627,420,418,76,22,20,50100

N3173482542247523601.247

%25,427,920,418,06,01,80,50100

N132.918311.616371.637400.599356.424333.003200.191147 2312.253.619

%5,913,816,517,815,814,88,96,5100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre 2008-2009

ErhvervstilknytningDer sammenlignes her mellem den mandlige 16-59-årige befolkning, da kun en lilleandel af voldsudøvere er under 60 år.En markant højere andel af mandlige voldsudøvere (to ud af tre) end af den mand-lige befolkning på 16-59 år (en ud af fire) er uden for arbejdsstyrken. Denne forskeler især gældende for udøvere af ikke-partnervold (Tabel 29).Blandt kvindelige voldsudøvere er der ligeledes overvægt at kvinder uden for ar-bejdsstyrken, og også mest udtalt for udøvere af ikke-partnervold sammenlignetmed den kvindelige befolkning i 16-59 års alderen (Tabel 30).I tabellen indgår 16-59-årige, og der kan mangle registreringer om erhvervstilknyt-ning for nogle voldsudøvere.

Indikator 2. Voldsudøvere

107

Tabel 29.Fordelingen af erhvervstilknytning af mandlige voldsudøvere af vold i forhold til partner-vold og ikke partnervold i 2008-2009, og fordelingen af den mandlige befolkning i aldersgruppen 16-59 år i Danmark 2009.ErhvervstilknytningMandligevoldsudøvereMandlige ud-øvere af voldmod samboen-deN50655391660936%53,25,841,16,901,03,8Mandligevoldsudøvereaf anden voldMandlige befolkning16-59 år

NI arbejdeArbejdsløsUdenfor arbejdsstyrkenSelvstændigeMedarbejdende ægtefælleTopledereLønmodtagere højesteniveauLønmodtageremellemniveauLønmodtagere grundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere u.n.a.ArbejdsløseMidlertidigt uden forarbejdsstyrkenTilbagetrækning fraarbejdsstyrkenPensionisterAndreI alt48104657223514250123

%38,53,757,84,10,020,41,0

N4304410683244824187

%37,33,659,23,90,020,40,8

N1 230 18636 551349 713103 23646855 139169 196

%76,12,321,66,4< 0,03,410,5

24324567047184653276

1,919,75,65,73,726,2

40239665055207

4,225,16,95,35,821,7

20322176386684103069

1,819,25,55,83,626,6

183 295458 045109 414151 39336 551161 072

11,328,36,89,82,310,0

0,2

0,6

0,2

1221

0,1

1659226112 498

13,318,1100

8791952

9,19,6100

1572217011 546

13,618,8100

113 82573 5951 616 450

7,04,6100

Indikator 2. Voldsudøvere

108

Tabel 30.Fordelingen af erhvervstilknytning af kvindelige voldsudøvere af vold i forhold til partner-vold og ikke partnervold i 2008-2009, og fordelingen af den kvindelige befolkning i alderen 16-59 år iDanmark 2009.ErhvervstilknytningKvindeligevoldsudøvereKvindeligevoldsudøvere afpartnervold%26,21,772,2N29253%34,52,463,1Kvindeligevoldsudøvere afanden voldN31820904%25,61,672,8Kvindeligebefolkning (16-59 år)

NI arbejdeArbejdsløsUdenforarbejdsstyrkenSelvstændigeMedarbejdendeægtefælleTopledereLønmodtagere højesteniveauLønmodtageremellemniveauLønmodtageregrundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere u.n.a.ArbejdsløseMidlertidigt uden forarbejdsstyrkenTilbagetrækning fraarbejdsstyrkenPensionisterAndreI alt34722957

N1 168 19319 395407 122

%73,31,225,5

160

1,20

150

1,20

44 7354168

2,80,3

112

0,10,9

02,4

110

0,10,8

23 007164 928

1,410,3

2,6

4,8

2,5

305 154

19,1

202

15,2

21,4

184

14,8

465 008

29,2

384322439

2,93,21,733,1

04225

04,82,429,8

383920414

3,13,11,633,3

76 37884 81519 395197 951

4,85,31,212,4

0,4

1,2

0,3

1951

0,1

2962171.326

22,316,4100

21684

257,1100

2752111.242

22,117,0100

134 70372 5171 594 710

8,54,6100

Indikator 2. Voldsudøvere

109

CivilstandBlandt de 962 mandlige udøvere af partnervold var 44 % gifte eller samboende,samme andel som i den mandlige befolkning. Blandt udøvere af ikke-partnervoldvar flertallet enlige.

Tabel 31.Fordelingen af civilstand blandt mandlige voldsudøvere af vold i forhold til part-nervold og ikke partnervold i 2008-2009, og fordelingen af den samlede mandlige befolk-ning i Danmark 2009.CivilstandMandligevoldsudøvereMandlige udøveraf vold mod sam-boendeMandlige udøve-re af anden voldMandlige befolkning16 år og ældre

NGiftSamboendeSingleI alt1776410 81912 599

%14,10,0385,9100

N4211540962

%43,80,156,1100

N1355310 27911 637

%11,60,0388,3100

N1.091.0314.2681.084.3642.179.663

%50,10,249,7100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

110

Blandt 84 kvindelige udøvere af partnervold var 43 % gifte eller samboende, lidtmindre andel end i den kvindelige befolkning, 48 %, men flere end blandt udøvereaf ikke-partnervold, 18 %.Tabel 32.Fordelingen af civilstand blandt kvindelige voldsudøvere af vold i forhold til part-nervold og ikke partnervold i 2008-2009, og fordelingen i den 16-59-årige kvindelige be-folkning i Danmark 2009.CivilstandKvindeligevoldsudøvereKvindeligevoldsudøvereafpartnervoldN3604884%42,9057,1100Kvindeligevoldsudøvereafanden voldN200210451247%16,00,283,8100Kvindeligebefolkning 16 år ogældreN1.089.33040611.160.2282.253.619%48,30,251,5100

NGiftSamboendeSingleI alt236210931331

%17,70,282,1100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

111

EtnicitetI forhold til den samlede 16-59-årige mandlige befolkning er der blandt mandligevoldsudøvere en større andel af indvandrere og efterkommere. Der er ikke fuld-stændig registrering af etnicitet for alle, hvorfor antallet af voldsudøvere er lavere idisse tabeller end i tabellerne 25-30.

Tabel 33.Etnicitet blandt mandlige voldsudøvere i 2008-2009 i forhold til partnervold ogikke-partnervold og fordelingen i den mandlige befolkning i Danmark, 2009.EtnicitetIndvandrerstatusMandligevoldsudøvereNEtnisk Dansk9345%77,517,55,0100Mandlige udøve-re af vold modsamboendeN8609%77,5Mandlige volds-udøvere af andenvoldN736%77,4Mandlig Befolkning16 år og ældreN1.972.580%90,5

Indvandrer

2107

1913

17,2

194

20,4

186.520

8,6

EfterkommerI alt

61212 064

591951

5,3100

2111 113

2,2100

20.5632.179.663

0,9100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

112

Blandt kvinder registreret som udøvere af partnervold er der en lidt større andel,der er indvandrere eller efterkommere, end blandt 16-59-årige kvinder i befolknin-gen.

Tabel 34.Fordelingen af etnicitet blandt kvindelige voldsudøvere i 2008-2009 og fordelin-gen i den kvindelige befolkning i Danmark, 2009.EtnicitetIndvandrerstatusKvindeligevoldsudøvereKvindeligevoldsudøvereaf partnervoldKvindeligevoldsudøvereaf anden voldKvindeligeBefolkning16 år og ældre

NEtnisk DanskIndvandrerEfterkommerI alt104217830

%83,414,22,4

N64153

%78,118,33,6

N97816327

%83,714,02,3

N2.041.387193.76819.464

%90,68,60,8

1250

100

1168

100

2.253.619

100

Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre 2008-2009

Indikator 2. Voldsudøvere

113

Indikator 3: Støtte til voldsofreSiden offentliggørelsen af den første nationale handlingsplan til bekæmpelse afvold i familien (fra 2002) er der gennemført en række nationale initiativer, som harhaft og har til formål at udbygge og udvikle støtten til personer, som er udsat forpartnervold. Derudover ydes der gennem krisecentrene og kommunernes generel-le indsats støtte til personer, som er udsat for partnervold. Voldsramte kvinder ogderes børn kan søge ophold på krisecentre og voldsramte mænd kan f.eks. søgeophold på tilbud efter servicelovens § 110 (forsorgshjem) eller på mandecentre,der drives som private tilbud.I det følgende redegøres der mere detaljeret for støtten til personer udsat forpartnervold.

KvindekrisecentreDer er på landsplan ca. 45 kvindekrisecentre, der drives efter serviceloven, der kantilbyde ophold, støtte og rådgivning til kvinder udsat for vold i hjemmet. I 2011 varder ca. 2100 kvinder, der havde ophold på et krisecenter.Størstedelen af centrene er medlemmer af interesseorganisationen LOKK, Landsor-ganisationen af Kvinde Krisecentre. Ud over at være interesseorganisation yderLOKK telefonisk rådgivning og onlinerådgivning til voldsudsatte kvinder På LOKKshotline er der døgnet rundt mulighed for at få information om ophold på krisecen-ter og rådgivning om, hvilket krisecenter, der kan modtage den voldsudsatte kvindeog hendes eventuelle børn.På krisecentrene tilbydes kvinden og hendes børn midlertidigt ophold og beskyttel-se fra voldsudøveren, samt rådgivning og tilbud om fællesskab med andre i sammesituation. Krisecentrene skal ikke tilbyde egentlig behandling, men der er ansatpersonale, som beboerne har mulighed for at tale med.Krisecentrene rådgiver den enkelte kvinde om, hvad der skal ske efter opholdet påkvindekrisecentret, og yder støtte til at gennemføre dette i form af såkaldt efter-værn. Dette kan bestå af hjælp til at kontakte myndighederne og i at være bisidderved møder i kommunen og statsforvaltningen. Det kan også være at give kvindeninspiration til at indgå i netværksgrupper og anden støtte i forbindelse med atetablere sig uden for det voldelige parforhold.Siden midten af 2008 har kommunerne haft pligt til at tilbyde familierådgivning tilkvinder med børn på kvindekrisecentre. Denne rådgivning tager sigte på udslusnin-gen fra kvindekrisecentret og omfatter rådgivning om økonomi, arbejds- og be-Indikator 3. Støtte til voldsofre

114

skæftigelsesforhold, forhold omkring børnenes skole- og daginstitutionsforhold,sundhedsforhold mv.Også med virkning fra midten af 2008 blev der etableret en ordning med obligato-risk tilbud om psykologbehandling til børn, der ledsager moderen under dennesophold i kvindekrisecenter. Tilbuddet omfatter mindst 4 – 10 timers behandling ogskal iværksættes under selve opholdet i kvindekrisecenter eller i umiddelbar for-længelse heraf.Som interesseorganisation organiserer LOKK videreuddannelse af medarbejdere påde enkelte krisecentre, og samarbejder med danske og internationale organisatio-ner og forskningsinstitutter om at udvikle modeller for undervisning og ’best prac-tices’ for centrenes støtte og rådgivning til voldsudsatte kvinder.LOKK tilbyder også sparring og rådgivning til fagfolk, blandt andet sagsbehandlere ikommunerne.På LOKKs hjemmeside er der oplysning om de forskellige tilbud og links til yderlige-re information om problemstillingen, vold i nære relationer.Krisecentrenes indsats beskrives i årlige statistikker, der udgives af Socialstyrelsen isamarbejde med LOKK (30). I disse er der adgang til detaljerede oplysninger om an-tal kontakter og ophold samt kontaktmønstre.Der er også enkelte krisecentre (f.eks. Danner) som, udover at tilbyde ophold tilvoldsramte kvinder, tilstræber at udvikle viden om, hvordan støtten til og forebyg-gelsesindsatsen for de voldsramte kvinder kan udvikles.Social- og Integrationsministeriet har som led i udmøntning af satspuljen for 2012fået tilført midler til at gennemføre en evaluering af kvindekrisecentertilbuddene.Evalueringen skal blandt andet bibringe viden om kvindekrisecentrenes indsatserog effekter heraf. Evalueringen vil tillige kunne indgå som en del af grundlaget foren generel vurdering af tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen på volds-området. Således kan evalueringen bidrage til en mere generel drøftelse af densamlede sociale indsats i forhold til kvinder, der er udsat for vold i nære relationer.(for mere om dette se i kapitlet om indikator 7 om evaluering).Krisecentre med rådgivning for mændDer er ikke i lovgivningen støttetilbud eller krisecentre, der specifikt er målrettetvoldsudsatte mænd, men f.eks. vil mænd, der ikke kan opholde sig i eget hjem pågrund af vold eller trusler om vold fra partner eller samboende kunne søge opta-gelse i boformer efter servicelovens § 110 (forsorgshjem). Herudover er der er enrække tilbud, der også kan benyttes af mænd udsat for vold i nære relationer, her-under f.eks. den kommunale rådgivning, som kan gives anonymt.Herudover tilbyder en række mandecentre/mandekrisecentre, i bl.a. København,Horsens, og Fredericia, der drives på privat /foreningsmæssigt initiativ, anonymIndikator 3. Støtte til voldsofre

115

hjælp og vejledning til kriseramte mænd på 18 år og derover et midlertidigt sted atbo, lige som der herudover er en række mandecentre, der tilbyder rådgivning.Forudsætningen for at en mand kan få hjælp på et mandekrisecenter er, at man-den er i en tilstand af krise pga. af skilsmisse eller andre sociale begivenheder,hvori det kan være et element, at pågældende er eller har været udsat for vold.Dette adskiller sig fra kvindekrisecentrene, der drives i henhold til serviceloven.Kvindekrisecentrene er til rådighed for kvinder der er udsat for vold, herunder sek-suelle overgreb, eller trusler herom i sit parforhold.Mandecentrene er for nyligt beskrevet i en rapport fra Statens Institut for Folke-sundhed og Socialministeriet (31). Senere i 2012 udgiver Statens Institut for Folke-sundhed en rapport om voldsudsatte mænds behov for støtte, når de er udsat forvold fra en partner.Social- og Integrationsministeriet vil for midler fra satspuljen 2011 få foretaget enforløbsundersøgelse af mandecentrene (for mere om dette se i kapitlet om indika-tor 7 om evaluering).

PsykologhjælpReglerne om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særlig udsatte per-songrupper findes i bekendtgørelse nr. 663 af 25/06/2012, som er udstedt i medføraf sundhedsloven. Efter psykologbekendtgørelsen har bl.a. ofre for en række for-brydelser, bl.a. røveri, vold eller voldtægt, ret til tilskud til psykologbehandling efterhenvisning fra en alment praktiserende læge. Af psykologbekendtgørelsen fremgår,at bopælsregionen yder 60 pct. i tilskud til behandling hos praktiserende psykolo-ger efter lægehenvisning. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlings-forløb. Det er en betingelse for tilskud til psykologbehandlingen, at denne ydes afen psykolog, som har tilsluttet sig den gældende overenskomst på området (har et”ydernummer”).Som tidligere nævnt har det siden midten af 2008 været en forpligtigelse for kom-munerne at tilbyde psykologhjælp til børn, der med deres mor har ophold i kvinde-krisecenter. I sidste halvår af 2012 etableres med udgangspunkt i en bevilling frasatspuljen for 2012 en 2-årig forsøgsordning, hvor kvinder, der har ophold på kvin-dekrisecenter, tilbydes afklarende psykologsamtaler, med henblik på at modnekvindens tanker om, hvordan hun i fremtiden bedre kan beskytte sig mod at bliveudsat for partnervold, samt hjælpe kvinden til at bearbejde voldsoplevelsen.

Indikator 3. Støtte til voldsofre

116

KommunerneDet er en kommunal forpligtigelse til at sikre pladser i kvindekrisecentre og for-sorgshjem, jf., oven for, ligesom det er en kommunal forpligtigelse generelt at yderådgivning til alle, der har behov derfor.

Tilbud i sundhedsvæsenetDer har siden 2000 i hospitalsvæsenet været tilbud til kvinder og mænd udsat forvoldtægt eller voldtægtsforsøg. Tilbuddene omfatter sundhedsfaglig, psykologiskog retslig rådgivning og mulighed for opfølgning ved læge og psykolog.I publikationen ” Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre” framarts 2012 har en arbejdsgruppe nedsat i Sundhedsstyrelsens regi udarbejdet enrække anbefalinger med henblik på at styrke indsatsen over for voldtægtsofre.Med anbefalingerne har det været arbejdsgruppens ambition at definere indhold iog rammerne for et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på voldtægtscentrene.I Region Hovedstaden er der planer om at oprette en funktion i tilslutning til en so-cialmedicinsk enhed, der vil kunne yde støtte til kvinder og mænd, der har kontak-tet regionens skadestuer pga. voldsudsættelse, og eller har anmeldt voldsudsættel-se til politiet. Tilbuddet forventes at omfatte retslig og social rådgivning, udredningaf psykosociale problemer evt. behandling og støtte til at etablere/reetablerehverdagen efter voldsudsættelsen.I tilslutning til fødselsforberedelse for kommende forældre er der inden for de se-nere år tilbudt kurser/undervisning for at øge den nye families mulighed for at fo-rebygge voldsudløsende konflikter. Disse forældrekurser, ’Klar til Barn’ og ’Parat tilBarn’ er et tilbud i en række kommuner, men har ikke været landsdækkende.

Statslige initiativer til støtte for personer udsat for partnervoldFor mere om dette, se kapitlet om statslige foranstaltninger (indikator 6), hvor derredegøres for initiativer til støtte for personer udsat for partnervold, som er hørerunder National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer, og andre initiati-ver uden for strategien. For oversigter over initiativer i de tidligere handlingsplanertil bekæmpelse af vold i familien henvises til rapporten ”Mænds vold mod kvinder”fra 2007 af Statens Institut for Folkesundhed eller til selve handlingsplanerne, somligger på Ministeriet for Ligestilling og Kirke’s hjemmeside.

Indikator 3. Støtte til voldsofre

117

Indikator 4. Behandling af voldsudøvereDer findes på landsplan forskellige behandlingstilbud til mænd, der udøver eller er irisiko for at udøve vold mod en partner. I det følgende redegøres der for de for-skellige behandlingstilbud.Dialog Mod VoldDet mest omfattende tilbud er Dialog mod Vold (DMV), der er oprettet i 2001. Be-handlingstilbuddet er gratis for brugeren og anonymt. Henvisning kan ske fra allerelevante myndigheder, som eksempelvis kvindekrisecentre, sociale myndigheder,læger eller politiet. Men det er også muligt for voldsudøveren at komme på egetinitiativ. Udgangspunktet for behandlingen bygger på kognitive og psykodynamiskereferencerammer, hvor mændene får redskaber til alternative handleformer tilvold. Behandlingen er faseopdelt og varer som hovedregel over ca. 1 år. Det relati-ve langvarige forløb skønnes nødvendigt for at adfærdsændringen kan fastholdes.Behandlingen består i individuel terapi og gruppeterapi.DMV har fokus på hele familien, men tager udgangspunkt i den voldelige mand el-ler kvinde og dennes problemstillinger. Det tilbydes ofte, at partneren indbydes tilenten en samtale eller til at medvirke i en del af behandlingsforløbet, fx med hen-blik på sikkerhedsplanlægning og rådgivning. Herudover kan DMV i et vist omfangtilbyde en indsats over for familiens børn med henblik på at bearbejde traumatiskeoplevelser hos børn, der har oplevet vold i familien.Ifølge Servicestyrelsens evaluering ”behandling af mænd der udøver vold” fra 2011havde DMV i perioden 2009 -2010 i alt 442 mænd i behandling.

Indikator 4. Behandlingstilbud til voldsudøvere

118

Alternativ til Vold (ATV) - RoskildeAlternativ til Vold i Roskilde (www.atv-roskilde.dk) åbnede i december 2003. Be-handlingstilbuddet er gratis og bygger på behandlingsprincipperne fra Alternativ tilVold i Norge. Tilbuddet henvender sig til mænd over 18 år, som oplever at haveproblemer med voldelig adfærd overfor deres samlever, og som er motiverede forhjælp til at løse problemet.Behandlingen foregår i gruppe-forløb, men der kan i nogle tilfælde - ud fra pro-blemstillingen - blive tale om et individuelt forløb. Der kan også blive tale om hen-visning til andre behandlingstilbud, hvis det skønnes, at ATV's tilbud ikke er pas-sende eller tilstrækkeligt. ATV-Roskilde er forsøgsvist begyndt at arbejde med atinddrage voldsudøverens partner i samarbejde med det lokale krisecenter i Roskil-de pga. det store behov hos kvinderne for terapeutiske tilbud og ud fra en videnom, at det vil bidrage til en forbedret konfliktløsning i disse dysfunktionelle famili-er. Et gennemsnitligt behandlingsforløb er på 50 timer fordelt over et år.Siden december 2003 har ATV Roskilde, jf. evalueringen ”Behandling af mænd derudøver vold” fra 2011 siden starten i 2003 haft 114 mænd gennem behandlingsfor-løbnet. I 2011 var der ifølge evalueringen i alt 18 mænd i behandling.

Krisecenter OdenseBehandlingen af voldsudøvende mænd i Krisecenter Odense startede i foråret2008. Krisecenter Odense er et familieorienteret behandlingstilbud til mænd, derudøver vold. Krisecentret tilbyder et parallelt handlingsprogram, hvor voldsudøve-ren og medlemmerne i familien tilbydes behandling. Tilbuddet er principielt lands-dækkende, men det kræves. at de behandlingssøgende kan møde op på krisecen-ter Odense. Krisecentret har erfaring for, at alle familiemedlemmer i varierendegrad skal indgå i parallelle behandlingsforløb, hvis der skal opnås varige ændringer ifamiliens samlivsmønster. Et behandlingsforløb er normeret til ca. 50 timer. Der vari 2009-2010 i alt 40 mænd i behandling for deres voldelige adfærd, jf. Servicestyrel-sens evaluering ”Behandling af mænd, der udøver vold” fra 2011 mænd i behand-ling på Odense Krisecenter.Manderådgivningen HerningManderådgivningen i Herning har eksisteret siden 2004. Manderådgivningen drivesaf Herning kommune og er et tilbud til voldelige mænd om psykologbehandlingmed henblik på, at voldsudøveren opgiver eller reducerer sin voldelige adfærd. Be-handlingen ændrer sig over tid til at være opfølgende og vedligeholdende i forhold

Indikator 4. Behandlingstilbud til voldsudøvere

119

til de mestringsteknikker klienten har lært. Behandlingen tager udgangspunkt ikognitiv ressourceorienteret anerkendende pædagogik, KRAP og kognitiv terapi.Ifølge Servicestyrelsens evaluering ”Behandling af mænd, der udøver vold” fra2011, havde mandecentret i Herning i 2009 og 2010 i alt 31 mænd i behandlings-forløb.

Indikator 4. Behandlingstilbud til voldsudøvere

120

Indikator 5: Træning af professionelleDer er siden 2008 gennemført en lang række aktiviteter for at styrke kompetencer-ne blandt relevante professionelle grupper, frivillige og enkeltpersoner for at givedem større viden om vold i nære relationer, om ’best practice’, handlemuligheder,-pligter samt støtteforanstaltninger på området.I det følgende gennemgås de initiativer, der sigter på at opkvalificere fagfolk i hen-holdsvis National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 – 2012 ogøvrige initiativer.

National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 - 2012I strategien er der flere initiativer, der handler om kompetenceudvikling af fagfolk,som skal kunne yde støtte, rådgivning og hjælp til personer, som oplever partner-vold. Initiativerne omtales kort i nedenstående. Der henvises til kapitlet om indika-tor 6 (Statslige foranstaltninger) for en lidt mere detaljeret gennemgang af og sta-tus for implementering af initiativerne.Under initiativ tre (Rådgivning til unge i voldelige kæresteforhold), som er gennem-ført af Børns Vilkår, er der sket en opkvalificering af kompetencerne hos de frivilli-ge, som yder rådgivning til de unge, som pr. telefon eller chat søger støtte og råd,fordi de oplever vold i deres kæresteforhold. Initiativet har som sådan oprustetBørns Vilkår til at yde unge, der søger hjælp, en bedre støtte og Børns Vilkår harvalgt at fortsætte projektet.I initiativ fire (Betoning af underretningspligten) har Social- og Integrationsministe-riet via lovgivningsændringer og konferencer gjort det mere klart for relevante fag-folk (lærere, pædagoger etc.), at ansvaret for at underrette kommunen, om børnder lever i voldsramte familier, går forud for tavshedspligten.Under initiativ 10 (Åben, anonym og direkte rådgivning), der er et pilotprojekt, somLOKK og Mødrehjælpen gennemfører, etableres en åben rådgivning til kvinder, derer udsat for partnervold, og som ikke søger hjælp og støtte i de traditionelle etab-lerede tilbud (krisecentre og kommunale tilbud) i henholdsvis København og Århus.Projektet skal give viden om, hvordan man kan komme i kontakt med og støtte dis-se kvinder.

Indikator 5. Træning af professionelle

121

Under initiativ 12 og 13 (Praktiserende lægers rådgivning af ofre for partnervold)udarbejder Sundhedsstyrelsen et informationsmateriale til læger og andet sund-hedsfagligt personale, så disse kan identificere tegn på partnervold, og vide, hvortilde skal henvise voldsudsatte personer til yderligere hjælp og støtte.Under initiativ 20 (Alkohol og vold i nære relationer) gennemfører Sundhedsstyrel-sen et projekt, som har til formål at uddanne alkoholbehandlere og medarbejderepå krisecentre i at kunne identificere alkohol- og voldsproblematikker hos ”klien-ter” og deres familier.Under initiativ 22 (Yderligere styrelse af det tværfaglige samarbejde imellem deforskellige myndigheder) er der samlet flere initiativer (14, 23, 24 og 27) i den nati-onale strategi.Der er tale om et stort projekt om opkvalificering af kompetencer hos relevantfrontpersonale særligt i kommunerne, men også i statsforvaltningerne, sådan at dekender deres handlemuligheder og – pligter og kan yde målrettet hjælp og støtte tilpersoner udsat for partnervold samt til børn, som oplever denne vold.Under initiativ 25 (Forbedring af kompetencer blandt politibetjente, anklagere ogdommere) har Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten, i samarbejde med Danske Ad-vokater, udviklet et kursus for dommere, anklagere og forsvarsadvokater om vold inære relationer.

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i famili-en 2005 – 2008Gennemførelsen af handlingsplanen er afsluttet, men det neden for beskrevne ini-tiativ, er en del af denne handlingsplan, og det er blevet færdiggjort i foråret 2012.Det drejer sig om et web-baseret undervisningsmateriale om vold i familien. Social-styrelsen har udviklet undervisningsmaterialet for Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke. Materialet er målrettet de studerende ved socialrådgiver-, lærer-. pædagog- ogsundhedsplejerskeuddannelserne og andre relevante uddannelser for fagfolk. Un-dervisningsmaterialet giver råd og vejledning om partnervold, og hvordan man kanse tegn på vold hos kvinder og børn. Samtidig anviser værktøjet de muligheder,som de forskellige faggrupper har for at hjælpe kvinderne og børnene. Materialetfindes påwww.voldmodkvinder.dk.

Indikator 5. Træning af professionelle

122

Øvrige initiativer til opkvalificering af kompetencer hos relevante fagfolkUdover de ovenstående initiativer i de nationale handlingsplaner findes der enrække opkvalificeringsprojekter rettet mod et bredt spekter af fagpersoner. I bilag1 er der er en oversigt over de forskellige initiativer. Oversigten er udarbejdet medinspiration fra Socialstyrelsen.

Indikator 5. Træning af professionelle

123

Indikator 6: Statslige initiativerSiden 2002 har Danmark haft tre nationale handlingsplaner til bekæmpelse afpartnervold. I rapporten ”Mænds vold mod kvinder” (2007), fra Statens Institut forFolkesundhed, er der redegjort for initiativerne i den anden handlingsplan (”Hand-lingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 –2008”).I det følgende beskrives initiativerne i den seneste handlingsplan (”National strate-gi til bekæmpelse af vold i nære relationer), som dækker perioden 2009 – 2012,samt øvrige statslige initiativer til bekæmpelse af partnervold.

National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 - 2012National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer er udarbejdet med afsæti erfaringerne fra de to foregående handlingsplaner på området. I den nationalestrategi lægges der således vægt på:Initiativer i forhold til børn og ungeAktiviteter rettet mod voldsudøverenOplysning og holdningsbearbejdningStøtte til ofreneAktiviteter rette mod fagfolkViden og information

Strategien involverer fem forskellige ministerier: Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke, Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn ogUndervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der er nedsat en tvær-ministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de fem ministerier. Ar-bejdsgruppen sikrer implementeringen af strategiens forskellige initiativer og sam-arbejder med de mange forskellige aktører, som er involveret i strategiens initiati-ver. Ministeriet for Ligestilling og Kirke er formand og sekretariat for arbejdsgrup-pen.Der er af satspuljen afsat 35 mio. kr. til implementering af strategien. Herudoverindeholder strategien flere initiativer, som er finansieret af Justitsministeriets bud-get. Mindst en gang om året forelægger minister for ligestilling en status for strate-

Indikator 6. Statslige initiativer

124

giens gennemførelse for ordførerne fra satspuljepartierne bag strategien samt formedlemmerne af Folketingets ligestillingsudvalg.

Initiativer i forhold til børn og unge:1. Oplysning til børn og ungeUnder dette initiativ er der ydet støtte til distribution af et undervisningsmaterialetil brug i Folkeskolens 5. og 6. klasse inden for undervisning i dansk og sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab. Materialet består af en novelle, en læ-rervejledning og et opgavehæfte. Undervisningsmaterialet er udviklet med henblikpå, at læreren selv kan undervise i emnet vold uden ekstern bistand. Materialet erudviklet af Krisecenter Danners Vidensafdeling og er testet af lærere og børneeks-perter for at sikre kvalitet og anvendelighed.LOKK udvikler aktuelt en applikation til Smartphones – henvendt til unge. Formåleter - på en handlingsanvisende, nærværende informativ måde - at oplyse om kære-stevold og særligt informere unge om voldens forskellige former. Mange unge vedf.eks. ikke, hvornår der egentlig er tale om kærestevold, og, at vold også kan væreaf psykisk karakter. Applikationen er klar til brug omkring sommeren 2012.2. Undervisning i Folkeskolen om kærestevold og vold i nære relationerMinisteriet for Børn og Undervisning implementerer indsatsen som del af projektet”Tryghed i hjemmet – støtte til børn og unge” – en landsækkende kampagne mål-rettet børn og unge på skoler i Danmark henover de næste 4 år (2010-2014).Det er Globus Aps som gennemfører kampagnen, og Globus Aps ønsker at skabe ettværfagligt og markant undervisningsprojekt, der lægger op til debat om børn ogunges rettigheder. ”Tryghed i hjemmet – støtte til børn og unge”, er en samletkampagne, der er bygget om tre enkeltstående undervisningsforløb, der bl.a. vilomfatte en novellefilm med tilhørende undervisningsmateriale og dialogrejser medprofessionelle fagfolk rundt om på landets skoler. Målgruppen for kampagnen erprimært børn og unge i folkeskolens regi og sekundært målgruppen af fagfolk, derarbejder professionelt med børn og unge og de familier, der rammes af vold.Kampagnen ”Tryghed i hjemmet – støtte til børn og unge” stemmer overens medFælles Mål 2009 (Nationalt bindende krav til undervisningen) for det obligatoriskesundhedsemne – sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab – samtidigmed, at kampagnen har en unik status i forhold til en sundhedsforebyggende ind-sats for børn og unge.

Indikator 6. Statslige initiativer

125

3. Rådgivning til unge i voldelige kæresteforholdBørns Vilkår har 1. september 2011 oprettet et tilbud (via chat på hjemmeside ogpr. telefon) om rådgivning om kærestevold til unge piger og drenge. Børns Vilkårhar på sin hjemmeside oprettet en særlig side, hvor unge kan søge information omkærestevold. I projektet indgår endvidere, at Børns Vilkår har opkvalificeret de fri-villige, der passer telefon og chat til at kunne yde rådgivning til de unge. Børns Vil-kår har evalueret virkningen er rådgivningstilbuddet.Evalueringen viser, at det i meget høj grad er ofre for vold, der søger rådgivning.Det har vist sig nærmest umuligt at få bragt udøvere ind i rådgivningssamtalen.Målgruppen foretrækker, i meget højere grad end normalt, Chatten som mediumfor rådgivning. Dette er ikke overraskende for Børns Vilkår, idet organisationen harerfaring for, at børn og unge foretrækker at chatte, når det drejer sig om sværeproblemstillinger. Problemstillingen om kærestevold ser ud til at være meget køns-specifik, idet det næsten kun er pigerne, der søger rådgivning. Børns Vilkår vurde-rer, at det måske kan skyldes, at det er et stort tabu, hvis en dreng er offer for voldi forholdet. Endvidere er det også forbundet med stor skyld og fordømmelse, hvisman som dreng indrømmer at være voldelig overfor sin kæreste. Begge dele kanvære hindringer for at søge rådgivning. Gennemsnitsalderen for de børn og unge,der har modtaget rådgivning, ligger på 15 år. Det ses, at problematikken også erganske udbredt for børn, primært piger, i 13-14 års alderen.Projektet har løftet aktivitetsniveauet inden for emnet i Børns Vilkårs rådgivning.Der er flere, der søger rådgivning om emnet efter lanceringen af sitet og efter mar-kedsføringskampagnen, end der var før. Der er ikke tale om en eksplosiv stigning ihenvendelser, men dog markant nok til at konkludere, at projektet også har haft eneffekt rent kvantitativt. Børns Vilkår viderefører sitet.4. Betoning af underretningspligtenBarnets Reform trådte i kraft pr. januar 2011. I den forbindelse er der gennemførten skærpet betoning af underretningspligten over for professionelle, som i daglig-dagen har med børn og unge at gøre. Endvidere er der afholdt konferencer for fag-folk og udgivet pjece til fagfolk i december 2010 og januar 2011.

Indikator 6. Statslige initiativer

126

Aktiviteter rettet mod voldsudøvere (behandlingstilbud):5. Behandlingstilbud til voldsudøvere så tidligt som muligtBevillingen i dette initiativ er anvendt til i 2011 at videreføre de eksisterende be-handlingstilbud til voldelige mænd, dvs. Dialog Mod Vold, Alternativ Til Vold-Roskilde, Manderådgivningen i Herning Kommune og Krisecenter Odenses behand-lingstilbud til mænd. Ved satspuljeforhandlingerne i efteråret 2011 blev der for2012 – 15 afsat i alt 40 mio. kr. til fortsættelse og udvikling af behandlingstilbudde-ne til voldelige mænd.

6. Udbredelse af viden om behandlingstilbudSocial- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har under-søgt problematikken omkring ventelister på behandlingssteder og udfordringer iforhold til behandling til nydanske mænd.På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt evt. at anvende midlerne til op-kvalificering af de eksisterende behandlingstilbud til at kunne tilbyde behandlings-forløb tilpasset målgruppen af nydanske mænd. Ministerierne vil tage kontakt tilrelevante behandlingssteder i Danmark samt indhente erfaringer fra Norge vedr.behandling af etniske minoritetsmænd.7. Behandlingstilbud under afsoningKriminalforsorgen etablerede i 2008, i samarbejde med Dialog Mod Vold, en for-søgsordning, der indebar, at der blev tilbudt behandling til personer, der er dømtfor at have begået vold i nære relationer. Forsøgsordningen er nu afsluttet og derer foretaget en kvantitativ evaluering, som viser, at ordningen i stigende grad bru-ges, efterhånden som den bliver kendt af aktørerne i systemet. Direktoratet forKriminalforsorgen har derfor valgt at indgå en ny 4-årig kontrakt med Dialog ModVold. Kontrakten, der indebærer en udvidelse af det nuværende tilbud, træder ikraft 1. september 2012. Dialog Mod Vold foretager en recidivundersøgelse, somforventes færdiggjort primo 2013.

Indikator 6. Statslige initiativer

127

8. Oplysning og holdningsbearbejdningFor stadig at fremme holdningsbearbejdelse skal der fortsat være fokus på etbredtoplysningsarbejde - herunder initiativer henvendt til danskere med indvandrerbag-grund.Ministeriet for Ligestilling og Kirke gennemførte kampagnen ”Giv vold mod kvinderdet røde kort”, som blev lanceret den 12. juni 2011. Kampagnen involverede U21-landsholdet og A-landsholdet i at sprede budskabet om, at vold mod kvinder eruacceptabelt. Videoklip med spillerne, en særlig hjemmeside samt Facebook blevbrugt til at sprede budskabet. I alt 11 superligaklubber bakkede op om kampagnen,bl.a. ved at vise videoen ved deres hjemmekampe. Kampagnen kulminerede vedlandskampen mellem Danmark og Norge den 6. september 2011, men kører viderepå Facebook m.v.. LOKK, Danner, Mødrehjælpen, Dialog Mod Vold, Kvinderådet ogDe grønne pigespejdere har bakket op ved at køre kampagnens banner på dereshjemmesider og linke til materialet.OBS på TV har vist videoklippet med spillerne i en forkortet udgave.Minister for ligestilling har – på baggrund af den gode respons på kampagnen – be-sluttet at videreføreGiv vold mod kvinder det røde kort,nu med særligt fokus påunge mænd. Opgørelser over antallet af mænd, som udsættes for partnervold (jf.tidligere i denne rapport) viser, at de unge mænd udgør en forholdsmæssig stor delaf alle de mænd, som er udsat for partnervold. Hensigten med videreførelsen afkampagnen er derfor at få mænd mellem 13 og 24 år til at sige fra over for kære-stevold og samtidig fortsætte med at have fokus på problemet med vold mod kvin-der i en bredere offentlighed.Det fremgår af den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer, atder i den oplysnings- og holdningsbearbejdende indsats også skal være initiativerhenvendt til danskere med indvandrerbaggrund. Social- og Integrationsministerietvil iværksætte et oplysnings- og holdningsbearbejdende projekt vedr. familievoldmålrettet nydanskere, hvor der er fokus på en opsøgende indsats og med inddra-gelse af allerede eksisterende aktører, der arbejder med vold i nære relationer.Projektet forventes gennemført ultimo 2012.

9. Udbredelse af viden om støttemulighederLOKK gennemfører et stort informationsprojekt, som både skal formidle viden tilvoldsudsatte kvinder, pårørende og den brede befolkning om vold, voldsramtekvinders rettigheder og ikke mindst om støttemuligheder og alles ansvar for at sigefra overfor vold mod kvinder. Projektet afsluttes efteråret 2012.

Indikator 6. Statslige initiativer

128

Støtte til ofrene (støtte her og nu):10. Åben, anonym og direkte rådgivningMødrehjælpen og LOKK åbnede i maj måned 2012 en anonym rådgivning i hen-holdsvis Købehavn og Århus. Rådgivningerne er åbne for alle, men henvender sigspecielt til de voldsramte kvinder, som ikke søger hjælp og støtte i de traditionelle,etablerede tilbud (krisecentre og kommunale tilbud). Der er tale om et pilotprojekt,og en sideløbende evaluering skal give input til en vurdering af, om denne slags til-bud opfylder et behov hos voldsudsatte kvinder.11. Undersøgelse om børn i familier med partnervoldSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har gennemført projektet, derblev afsluttet med endelig rapportering i marts 2011.Projektets resultater findes i tre rapporter:Børnemishandling i hjemmetVold mod børn og ungeVold mod førskolebørn

Rapporterne kan downloades på hjemmesiden hos SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd (www.sfi.dk).12. Praktiserende lægers rådgivning af ofre for partnervoldInitiativ 12 og 13 gennemføres under ét i løbet af foråret 2012. Sundhedsstyrelsenudarbejder:Informationstekst til Sundhed.dk målrettet praktiserende lægerEn temaavis henvendt til praktiserende lægerInformationsmateriale som skadestuerne let kan udlevere til borgere.Sundhedsstyrelsen vil udarbejde materialet sammen med KL, Danske regioner, PLOog LOKK om alle tilbud, som det er relevante for sundhedspersonale at kende til(både læger og ansatte i skadestuerne). De er omfattet af Socialstyrelsens hjemme-side (www.socialstyrelsen.dk).

Indikator 6. Statslige initiativer

129

13. Henvisninger fra det sundhedsfaglige personale til rådgivning og hjælpSe under initiativ 12.

14. Voldsramte med handicapSe under initiativ 22.15. Bortvisning og tilholdStrafferetsplejeudvalget afgav den 1. juli 2011 betænkning nr. 1526/2011 om til-hold, opholdsforbud og bortvisning. I betænkningen foreslår Strafferetsplejeudval-get et nyt regelsæt med henblik på at styrke indsatsen for at beskytte personermod at blive udsat for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking. Itilknytning hertil foreslår udvalget også en række andre initiativer for at forbedremulighederne for at håndhæve regelsættet og styrke indsatsen på området.På baggrund af betænkningen fremsatte Justitsministeren den 9. november 2011forslag til en ny lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som blev vedtagetden 3. februar 2012. Loven trådte i kraft den 1. marts 2012.Med det nye regelsæt er reglerne om tilhold og bortvisning blevet samlet i én nylov. Loven indebærer bl.a. en modernisering af reglerne om tilhold og en systema-tisering af det samlede regelsæt om tilhold og bortvisning. Endvidere er der medden nye lov skabt mulighed for at udstede opholdsforbud (geografisk bestemte til-hold) også uden for bortvisningstilfælde.16. Støtte på arbejdspladsen3 F har gennemført kurser for tillidsrepræsentanter om vold på arbejdspladsen.Dansk Metal afholdt temamøde den 28. september 2011 om voldsramte mænd forca. 100 medlemmer. Forbundet har til lejligheden lavet filmen ”Vold mod mænd”om emnet, som er lagt på Youtube.Begge projekter er afsluttet med gode resultater, der viser, at arbejdspladser er etgodt sted at informere om partnervold.

Indikator 6. Statslige initiativer

130

Støtte til ofrene (støtte på længere sigt):17. Efterværn til ofre for voldRambøll Management og Statens Institut for Folkesundhed gennemfører en kort-lægning af erfaringer med efterværn og mægling. Kortlægningen omfatter bådekvinder og mænd med dansk baggrund og nydanske kvinder og mænd, ligesomkortlægningen vil omfatte både partnervold og æresrelaterede konflikter. De dan-ske erfaringer med efterværn skal vurderes i et internationalt perspektiv, så enfremtidig indsats bliver så effektiv som mulig. Formålet er at vurdere, hvordan oghvorvidt et effektivt efterværn kan være med til at sikre, at den voldsramte kvindeikke vender tilbage til et liv med vold.Undersøgelsens samlede resultater vil foreligge i slutningen af august 2012.18. Undervisning og lektiehjælp til børn på krisecentreDer gennemføres en kortlægning og indsamling af eksempler til inspiration omUn-dervisning og lektiehjælp til børn på krisecentre.Kortlægningen mv. forventes afsluttet medio 2013, hvorefter resultaterne formid-les.19. Særlig støtte til indvandrerkvinder, der har været på krisecenterDette initiativ afventer færdiggørelsen af initiativ nr. 17 om efterværn og udslus-ning. Initiativ 19 iværksættes derfor først senere i 2012.20. Alkohol og vold i nære relationerSundhedsstyrelsen står for at gennemføre et projekt, hvis formål er at uddannepersonalet inden for behandling af alkoholmisbrug og medarbejdere på krisecentrei at spotte alkohol- og voldsproblematikker hos ”klienter” og disses familier.Sundhedsstyrelsen har afsluttet den indledende analysefase i projektet og har ind-hentet viden og erfaringer til brug for udvikling af efteruddannelseskurserne forhenholdsvis alkoholbehandlere og personale på kvindekrisecentre, både hvad an-går metode og indhold på kurserne.21. Indsatsen over for ofreRegeringen lægger vægt på, at det løbende vurderes, om indsatsen over for ofrefor forbrydelser kan styrkes. Derfor nedsatte Justitsministeriet i 2009 en arbejds-gruppe, der i lyset af erfaringer fra de andre nordiske lande skal overveje behov ogIndikator 6. Statslige initiativer

131

muligheder for yderligere at styrke indsatsen i forhold til ofre. Arbejdsgruppensovervejelser er mundet ud i lov nr. 412 af 9. maj 2011(Underretningved udgangog løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldelse ved erstatning frastaten til ofre for forbrydelser).Med lovændringen indførtes en ordning, hvorefter ofre for grovere overtrædelseraf straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og of-re for sædelighedsforbrydelser efter anmodning kan blive underrettet, første ganggerningsmanden får uledsaget udgang, og når gerningsmanden løslades eller even-tuelt undviger.Lovændringen indebærer desuden, at den frist for politianmeldelse, som et offersædvanligvis skal overholde, for at kunne søge om erstatning fra Erstatningsnæv-net, forlænges fra 24 timer til 72 timer efter, at forbrydelsen er sket.

Aktiviteter rettet mod fagfolk (forankring af tværfagligt samarbejde):22. Yderligere styrkelse af det tværfaglige samarbejde imellem de forskelligemyndighederUnder initiativ 22 er der samlet flere initiativer (14, 23, 24 og 27). Der er tale om etstort projekt om opkvalificering af kompetencer hos relevant frontpersonale sær-ligt i kommunerne, men også i statsforvaltningerne, sådan at de kender dereshandlemuligheder og – pligter og kan yde målrettet hjælp og støtte til personer ud-sat for partnervold samt til børn, som oplever denne vold.Socialstyrelsen vil over en periode på 1½ år gennemføre kurser i kommuner for altrelevant fagpersonale om vold i nære relationer. Der udbydes 98 kursusdage ogmålet er, at der skal gennemføres kurser i mindst 75 kommuner.Sideløbende udvikler Socialstyrelsen et operationelt web-baseret værktøj (E-guide),som let og hurtigt kan give fag- og frontpersonale de nødvendige informationerom, hvad de skal gøre, hvis de ser tegn på vold hos de børn og voksne, de møder ideres arbejde.”Opkvalificering af fagpersoner om vold i nære relationer” ser ud til at imødekom-me et stort behov hos kommunerne. 50 kommuner, fordelt rundt i hele landet, harpr. maj 2012 booket en temadag. Flere kommuner har ønsket flere temadage/fleremedarbejdere med på temadagene og disse kommuner får mulighed for ”tilkøb”,når det primære projekt er afsluttet. E-guiden er under udarbejdelse og første deler publiceret 1. maj som planlagt.

Indikator 6. Statslige initiativer

132

23. Udbredelse af gode erfaringer med håndtering af partnervold i kommunerneSe under initiativ 22.24. Forbedring af kompetencer blandt kommunale fagfolk og centrale rådgiv-ningsfunktioner.Se under initiativ 22.25. Forbedring af kompetencer blandt politibetjente, anklagere og dommereVed tilrettelæggelsen af politiets grunduddannelse lægges der stor vægt på, at poli-tiet, i situationer hvor de møder vidner, forurettede og sigtede i sager vedrørendesamlivsrelateret vold, er i stand til at vejlede, støtte og rådgive disse grupper her-under også børn og andre ofre for vold.Alle politistuderende modtager foredrag og rundvisning på et krisecenter og Centerfor Seksuelle Overgreb. Politiskolen er endvidere fast repræsenteret i Landsorgani-sationen af Kvindekrisecentres netværk, hvor diverse former for vold løbende drøf-tes med henblik på implementering i undervisningen.Flere politikredse har allerede afholdt eller planlægger at afholde temadage ombekæmpelse af vold i nære relationer og har desuden udarbejdet operationsplanerfor den politimæssige indsats i forbindelse med jalousidrab og andre alvorlige sam-livsrelaterede forbrydelser. I flere politikredse er der etableret netværksgruppermed deltagelse af bl.a. politi og kommune, og der er desuden etableret eller ved atblive etableret et samarbejde med organisationen ”Dialog mod vold”.For så vidt angår anklagere og dommere afholder Rigsadvokaten i samarbejde medDomstolsstyrelsen kurser om vold i nære relationer med fokus på vidnepsykologi-ske aspekter, de særlige hensyn, der er at tage til den forurettede, de særlige om-stændigheder, der gør sig gældende i forholdet mellem den forurettede og ger-ningsmanden og de nyeste udviklinger i strafudmåling. Kurset vil fremover være endel af anklagemyndighedens kursuskatalog, og det forventes at blive afholdt éngang årligt. Derudover har Domstolsstyrelsen for nylig afhold et kursus i reaktions-mønstre bl.a. hos ofte for vold i nære relationer.

26. Samarbejdet mellem frivillige organisationer og myndighederInitiativet er endnu ikke sat i gang.

Indikator 6. Statslige initiativer

133

27. Lettilgængelig rådgivning og handlingsanvisninger til fagfolkSe under initiativ 22.

Viden og information:28. Kvalificeret og relevant statistik, viden og information.Midlerne under dette initiativ er blevet anvendt til at finansiere nærværende rap-port og de undersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført,der ligger til grund for rapporten.29. Øget viden om mænd, der udsættes for vold fra en mandlig eller kvindeligpartner.Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en kvalitativ undersøgelse medinterviews af voldsudsatte mænd, medarbejdere på mandecentre samt andre, derrådgiver og støtter mænd, der udsættes for partnervold. Undersøgelsen afdækker:Barrierer for at søge hjælpManglende viden om tilbudKarakteren af den vold mænd udsættes forVoldsramte mænds egen oplevelse af behovet for hjælp og støtteEn samlet beskrivelse af de eksisterende støttetilbud til mænd, der har været udsatfor partnervold.Undersøgelsen er afsluttet og rapporten offentliggøres i 2012.30. Undersøgelse blandt kvinder på og udenfor krisecentreInitiativet er lagt sammen med initiativ 17.

Indikator 6. Statslige initiativer

134

Øvrige statslige initiativer til bekæmpelse af partnervoldMinisteriet for Ligestilling og Kirke:Kreativ konkurrence mod kærestevoldIgennem flere år har Ministeriet for Ligestilling og Kirke gennemført en kreativ kon-kurrence mod kærestevold i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og for-eningen Børn og Unge i Voldsramte Familier. I konkurrencen opfordres unge mel-lem 16 – 24 til at deltage. De unge kan indsende kreative indslag om kærestevoldenog dens konsekvenser i tre kategorier: Film og musik, tekst og billedkunst. Vinderneaf konkurrencen får overrakt præmier. Konkurrencen gennemføres også i 2012 ogmed præmieoverrækkelse i 2013.Web-baseret undervisningsmateriale om vold i familienSocialstyrelsen har udviklet undervisningsmaterialet for Ministeriet for Ligestillingog Kirke. Materialet er målrettet de studerende ved socialrådgiver-, lærer-. pæda-gog- og sundhedsplejerskeuddannelserne og andre relevante uddannelser for fag-folk. Undervisningsmaterialet giver råd og vejledning om partnervold, og hvordanman kan se tegn på dette hos kvinder og børn. Samtidig anviser værktøjet de mu-ligheder, som de forskellige relevante faggrupper har for at hjælpe kvinderne ogbørnene. Materialet findes påwww.voldmodkvinder.dk.

Social- og Integrationsministeriet:Forsøg med interventionscenter for voldsramte kvinderDer oprettes som led i udmøntning af satspuljen for 2012 et forsøg med etableringaf et interventionscenter. Formålet er at mindske følgerne af vold, dels ved at til-byde den voldsudsatte social, juridisk og psykologisk rådgivning og behandling, delsved at tilbyde voldudøveren rådgivning og anvise behandlingsmuligheder mhp atændre den voldelige adfærd.Interventionscentret etableres som en 2-årig forsøgsordning i Østjyllands Politi-kreds. Interventionscentret organiseres som en mobil funktion mhp. at et korps affagpersoner kan tage kontakt til den voldsudsatte og voldsudøveren i tilfælde, hvorpolitiet er involveret i en sag om partnervold.

Indikator 6. Statslige initiativer

135

Forsøget starter i efteråret 2012 og gennemføres over en periode på 2 år, hvorefterder sker opsamling af erfaring og resultater fra projektet mhp. en stillingtagen til envidere udbredelse af mulighederne i projektet.Psykologsamtaler til kvinder på kvindekrisecenterDer etableres i slutningen af 2012 som led i udmøntning af satspuljen for 2012 enforsøgsordning over 2 år, hvor kvinder, der har ophold på et kvindekrisecenter, til-bydes afklarende psykologsamtaler mhp. at modne kvindens tanker om, hvordanhun i fremtiden bedre kan beskytte sig mod at blive udsat for partnervold, samt athjælpe kvinden med at bearbejde voldsoplevelsen. Der henvises endvidere til be-skrivelsen under Indikator 3. Til gennemførelse af det 2 årige forsøg med afklaren-de psykologsamtaler til kvinder på kvindekrisecenter er afsat i alt 16 mio. kr.

Undersøgelse af mandecentreneAf satspuljen for 2012 er der for årene 2012 og 2013 afsat i alt 1,3 mio. kr. til gen-nemførelse af undersøgelse af mandekrisecentrenes indsats. Undersøgelsen skalomfatte antallet af henvendelser og brugere og oplysninger om brugernes bag-grund, formålet med henvendelsen i mandecentret forløbet af kontakten mv.

Ud af voldens skygge – Mødrehjælpens initiativMødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge” er et rådgivnings- og behandlings-program for kvinder og børn, der har levet med fysisk og/eller psykisk vold i famili-en. Voldsoplevelserne og voldens følgevirkninger bearbejdes enten i gruppeforløbeller ved individuelle samtaler. Projektet har været finansieret af satspuljen sidenstarten i 2008.

Indikator 6. Statslige initiativer

136

Det Kriminalpræventive Råd:Forebyggelse af seksuel vold blandt ungeI kølvandet på en international, tværfaglige konference om voldtægtsofre i 2008,afholdt af Aarhus Universitetshospital mfl. blev der nedsat en tværfaglig arbejds-gruppe. Arbejdsgruppens formål var blandt andet at se på mulighederne for pri-mær forebyggelse i en dansk ungekontekst. Arbejdsgruppens drøftelser er mundetud i en faglig statusrapport, udgivet i marts 2012 af Det Kriminalpræventive Råd.Rapporten beskriver bl.a. arbejdsgruppens forslag til en koordineret og systematisktilgang til primær forebyggelse af seksuel vold i Danmark. Arbejdsgruppen varbredt sammensat og bestod bl.a. af folk fra Videnscenter for Psykotraumatologi,Syddansk Universitet, Center for Voldtægtsofre, Aarhus og København, Retsmedi-cinsk Institut, Aarhus Universitetshospital, SISO under Socialstyrelsen, Institut forpsykologi, Syddansk Universitet, Det Kriminalpræventive Råd mfl. Rapporten er for-fattet af Ph.d. Rikke Holm Bramsen, adjunkt på Syddansk Universitet.Rapporten pointerer bl.a., at hovedparten af de ressourcer Danmark i dag brugerpå bekæmpelse af seksuel vold, rettes imod forebyggende indsatserefterat voldenhar fundet sted, og at der er behov for i større omfang at investere målrettet i fo-rebyggelse af seksuel vold,indenvolden opstår, dvs. primær forebyggelse.Det kriminalpræventive Råd har i samarbejde med TrygFonden sat fokus på fore-byggelse af seksuelle overgreb blandt unge. I 2012 påbegyndes et projekt, der hartil formål at nedbringe antallet af unge, der udsættes for og/eller udsætter jævn-aldrende for seksuelle overgreb. Projektet omfatter en systematisk vidensopsam-ling, og med afsæt i denne udvælges et eller flere lovende forebyggelsesprogram-mer, der skal bearbejdes til en dansk kontekst og herefter afprøves, evalueres og,hvis resultaterne er positive, udbredes.

Indikator 6. Statslige initiativer

137

Indikator 7: EvalueringNational strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer evalueres i dens egen-skab af en overordnet strategi, men der evalueres også på flere af de indsatser,som gennemføres uden for strategien på nationalt og lokalt plan.I det følgende beskrives de forskellige evalueringer, og de resultater af indsatserne,som evalueringerne har vist.

Evaluering af National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationerDen tværministerielle arbejdsgruppe om vold i nære relationer har indgået aftalemed Rambøll Management om at evaluere den nationale strategi. Evalueringengennemføres som en proces- og målopfyldelsesevaluering, hvor de igangsatte pro-jekter i strategien monitoreres løbende gennem hele indsatsperioden og med enafsluttende vurdering i 2013 af dokumenterede opnåede resultater i strategien.Evalueringen vil bidrage med viden om dokumenterede resultater af de forskelligeindsatstyper til brug for fremtidige tiltag på området.Som retningslinjer for evalueringen opstilles tre evalueringskriterier: Målopfyldel-se, implementering og forankring, som danner ramme for at vurdere udbyttet afden nationale strategi.Målopfyldelse: Det overordnede formål med evalueringen er at kortlægge og do-kumentere udbyttet af den nationale strategi med fokus på de resultater, de for-skellige initiativer har medvirket til. Ud fra evalueringskriteriet ”målopfyldelse” vilevalueringen således vurdere de resultater, den nationale strategi har bidraget til,samt hvilke metoder og tiltag, der har vist sig særligt effektive. Endelig vurderes detom, og i givet fald, hvilke utilsigtede resultater, projekterne har haft.Implementering: Vurderingen af implementeringen af initiativerne skal vise, om ini-tiativerne er implementeret efter hensigten. Dette skal sandsynliggøre, hvorvidtopnåede resultater kan tilskrives initiativet, og om udeblevne resultater kan forkla-res ved, at initiativet ikke er implementeret efter hensigten.Forankring: Endelig sætter evalueringen fokus på forankring af projekternes resul-tater. Det er væsentligt, at der er medtænkt en strategi for forankring i projekternefor dermed at undgå, at resultater kun er midlertidige og derfor ophører, når ind-

Indikator 7. Evaluering af nationale strategi

138

satsen er slut. Evalueringen vil kortlægge, i hvor høj grad der foreligger en foran-kringsstrategi for projekterne og vurdere, om forankringen forekommer sandsynlig.I vurderingen af, om projekterne opfylder evalueringskriterierne, vil fokus være påvurdering af indsatserne i strategien, altså om de opfylder de opsatte mål, har im-plementeret projektet, og om de efterfølgende forankres.Strategien indeholder 30 initiativer. Initiativer, der indholdsmæssigt kan understøt-te hinanden er slået sammen for at effektivisere brugen af ressourcer og af hensyntil overskueligheden og håndteringen af monitoreringen af strategien.Midtvejsstatus for evalueringen: Rambøll Management har i april 2012 udarbejdeten midtvejsstatus, som belyser de centrale aktørers erfaringer med arbejdet medNational strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer.Af denne midtvejsstatus fremgår det, at der er en overordnet enighed om strategi-ens betydning for bekæmpelsen af vold i nære relationer. De ministerier, der er in-volveret i strategien, understreger, at det er en styrke, at strategien koordineres, såinitiativerne ikke overlapper, og at der kommer en overordnet retning på de ind-satser, der sættes i gang.Interesseorganisationerne er ligeledes positive over for, at strategien samler ogkoordinerer indsatsen på området. Fra organisationernes synspunkt er det heltcentralt, at regeringens indsats mod vold i nære relationer samles og styrkes fracentralt hold, da de ellers frygter, at området ville blive nedprioriteret og tabe gen-nemslagskraft.De øvrige evalueringer af initiativer under National strategi til bekæmpelse af vold inære relationer omfatter:I initiativ tre (Rådgivning til unge i voldelige kæresteforhold) har Børns Vilkår, derhar gennemført initiativet, selv foretaget en evaluering af initiativet og dets resul-tater. Resultaterne af evalueringen kan man læse om i kapitlet om indikator seks(Statslige foranstaltninger).Socialstyrelsen evaluerer initiativ 10 (Åben, anonym og direkte rådgivning) somLOKK og Mødrehjælpen gennemfører, i forhold til at vurdere, om initiativet er etrelevant tilbud til de ca. 24.000 voldsramte kvinder, der ikke søger hjælp på et kri-secenter.

Indikator 7. Evaluering af nationale strategi

139

Øvrige statslige evalueringsinitiativerEvaluering af kvindekrisecentreneDer iværksættes en overordnet vurdering af tilbuddene på kvindekrisecentrene iefteråret 2012. Evalueringen tilrettelægges således, at den kan bidragene til enmere generel drøftelse af den samlede indsats på voldsområdet for voldsramte, logsærlig voldsramte kvinder. I evalueringen kan fastsættes en række milepæle mhp.at erfaringerne med fx psykologsamtaler til kvinder på kvindekrisecenter kan af-rapporteres. Det samme gælder for forsøget med et interventionscenter ved part-nervold. Der henvises til beskrivelsen under Indikator 3: Støtte til voldsofre.Evaluering af behandlingstilbud til mænd, der udøver voldSocialstyrelsen evaluerede i 2011 fire behandlingstilbud til mænd, der udøver vold:Alternativ til Vold - RoskildeDialog Mod VoldKrisecenter OdenseManderådgivning HerningCa. 60 % af de mænd, der modtog behandling, deltog i styrelsens evaluering, somviste, at disse mænds vold ophører, mens de er i behandling. Der blev alene måltpå korttidsvirkning af behandlingen, og evalueringen viste derfor ikke, om demænd, der deltog i undersøgelsen, oplever tilbagefald efter endt behandling. Sty-relsen kunne heller ikke konkludere, om behandlingen virker for alle mænd, som eri behandling.Evaluering af Danners indsats over for børn og kvinder i familier med voldSocialstyrelsen har gennemført et 3-årigt projekt for udvalgte kommuner og krise-centret Danners krisecenter om opkvalificering af centrale medarbejderes kompe-tencer til at støtte voldsramte kvinder og deres børn. Projektet er blevet evalueretaf Rambøll Management og viser, at det hjælper at iværksætte en forstærket ind-sats over for kvinder og børn i voldsramte familier, når de kommer på krisecenterog efter deres fraflytning fra krisecenter. Metoderne kan være individuel behand-ling, gruppebehandling og et udslusningsforløb.Evalueringen af projektet kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside(www.socialstyrelsen.dk).

Indikator 7. Evaluering af nationale strategi

140

Bilag 1: Oversigt over opkvalificeringsprojekter rettet mod fagpersonerNedenstående oversigt er udarbejdet af Socialstyrelsen. Oversigten er ikke udarbejdet på baggrund af en egentlig kortlægning af om-rådet men ud fra den viden, som Socialstyrelsen har om området. Oversigten er derfor vejledende og ikke udtømmende.IndsatsVold i familien. Opkva-lificering af fagperso-ner i kommunerneMålgruppeFagpersoner på voksen-og børneområdet i allekommuner, som harkontakt med medlem-mer af familier, hvorder forekommer vold.Aktiviteter1)Temadage om viden omog handling på vold i famili-en2)Hjemmeside med videnom vold i familien, tilgæn-gelig påwww.socialstyrelsen.dk/voldifamilienTidsperiode2012-juni 2013Ansvarlig udførerSocialstyrelsenOpdragsgiverMinisteriet forLigestilling og KirkeSocial- og Integra-tionsministerietEvalueringRambøll evaluerer dennationale strategi tilbekæmpelse af vold inære relationer fra2010, hvori dette pro-jekt indgår.Kurserne evalueresinternt via spørgeske-maer. Socialstyrelsenjusterer temadagenesindhold ift. tilbagemel-dingerne.2012-2013SocialstyrelsenMinisteriet forLigestilling og KirkeEvalueres ikke

Webbaseret under-visningsmateriale omvold mod kvinder ogbørn

Studerende og færdig-uddannede social-rådgivere, pædagoger,lærere og sundheds-plejersker

Undervisningsmateriale tilklasse- eller individueltbrug, som er tilgængeligt påinternettet påwww.voldmodkvinder.dk

141

1) Formidling af viden,resultater og erfaringopnået gennem pro-jekt Børn og Kvinder iFamilier med Vold2) Fremme af imple-mentering af viden,resultater og erfaringfra projektetFormidling af videnom vold mod børn

Behandlere i kommu-nernes børn og ungeafdelinger

1)Temadag2)Mentorkommuner fraprojekt Børn og Kvinder iFamilier med Vold koblesmed kommuner, der ikkehar været en del af projek-tet.Der etableres netværk mel-lem kommunerne

2012 - 2013

Videnscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-sen

Social- og Integra-tionsministeriet

Evalueres ikke

Krisecenter-medarbejdere og deressamarbejdspartnere,der ikke har været endel af projekt Børn ogKvinder i Familier medVold2 kommuner fra pro-jekt Børn og Kvinder iFamilier med Vold og 2statsforvaltninger

Undervisningsdage

2012

Videnscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-sen

Social- og Integra-tionsministeriet

Evalueres ikke

Videreudvikling afsamarbejdsmodel ombørn udsat for vold

Konsulentbistand ogprocesstøtte

2012-2013

Videnscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-senVidenscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn

Social- og Integra-tionsministeriet

Evalueres ikke

Konsulentbistand tiludvikling og imple-mentering af bered-skaber vedrørende

Tilbuddet dækker allelandets kommuner,samt relevante institu-tioner og anbringelses-

Udvikling og implemente-ring af skriftlige beredska-ber, temadage og opfølg-

2011-2014

Social- og Integra-tionsministeriet

Evalueres ikke

142

vold og seksuelleovergreb mod børn ogungeNetværksaktiviteterforberedskabskommuner

steder

ning på beredskabet

(SISO), Socialstyrel-sen

Kommunale nøgleper-soner og vidensteamsinden for temaet voldog seksuelle overgreb ikommuner, som harudviklet et beredskab iforhold til vold og sek-suelle overgreb modbørnLedere og medarbejde-re inden for børne- ogungeområdet

Vidensdeling ogvidensopbygning

2012 ogfremefter

Videnscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-sen

Social- og Integra-tionsministeriet

Evalueres ikke

Børnekataloget – kur-ser.

Overgreb på børn og unge –fysisk, psykisk vold og sek-suelle overgreb. Kurserne ergratis, dog opkræves 250 kr.for forplejning pr. deltagerper kursusdag

2011- 2012Projektetforlængesmuligvis

Videnscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-senCenter for OffentligKompetence-udvikling (COK) erleverandør

Social- og Integra-tionsministeriet

Kurserne evalueresinternt via spørge-skemaer. SISO justererkursernes indhold isamarbejde medkursusudbyder ift.tilbagemeldingerne.

Hjemmesidenwww.socialstyrelsen.dk/siso

Alle interessenter indenfor temaet vold ogseksuelle overgreb

Primært fokus på viden,sociale indsatser og aktivi-teter inden for temaet voldog seksuelle overgreb

Løbende

Videnscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-

Social- og Integra-tionsministeriet

Evalueres ikke

143

senHjemmesidenwww.voresansvar.dk.Fagpersoner inden forbørne- og ungeområdetBorgere generelt erogså en målgruppeInformation omvold/overgreb mod børn,oprindeligt etableret i for-bindelse med kampagnen”Vores Ansvar”LøbendeVidenscentret forSociale Indsatser vedVold og SeksuelleOvergreb mod børn(SISO), Socialstyrel-senSocial- og Integrati-onsministerietSocial- og Integra-tionsministerietHjemmesidens aktiviteter evalueret i forbin-delse med senestekampagne, men hjem-mesiden som løbendetiltag evalueres ikkeDer vil blive gennem-ført en evaluering afindhold og effekt afkurserne.

Kursus til kommunalefrontmedarbejdereom æresrelateredekonflikter

1500 praktikere i kom-munerne, herunderlærere, pædagoger,sagsbehandlere ogsundhedspersonale mv.over en 4-årig periode.

Kurser om æresrelateredekonflikter, der skal opkvali-ficere frontmedarbejdere tilbedre at kunne opdage,forebygge og håndteresager om æresrelateredekonflikter herundertvangsægteskaber, socialkontrol mv.Værktøjskasse og e-learning.Landsdækkende telefon-rådgivningAfholdelse af temadage

Der er ansat enprojektleder tilat udvikle ogafvikle kurserneper 1. januar2012

Social- og Integra-tionsministeriet

Tilbud om redskaberog viden til fagfolk omæresrelaterede kon-flikter

Fagfolk

Opdateresjævnligt

Landsorganisation afKvindekrisecentre(LOKK)

Social- og Integra-tionsministeriet

Er ikke evalueret. LOKKfører statistik overbesøg i værktøjskassen,og antal henvendelsertil Hotlinen. Desudenfører LOKK statistikover antal henvendel-ser til e-brevkassen.Som ovenfor

Tilbud om redskab ogviden til fagfolk

Fagfolk

Landsdækkende telefon-rådgivning vedr. krisecent-

Løbende

Landsorganisation afKvindekrisecentre

Ministeriet forLigestilling og Kirke

144

rene og juraAfholdelse af oplæg efterbehovUndervisnings-materialeUndervisere i folke-skole og på ungdoms-uddannelserE-learningUdarbejdet2010. Tilgænge-ligt på internet-tet

(LOKK)

Landsorganisation afKvindekrisecentre(LOKK)

Trygfonden

Intern evaluering

Kilde: Socialstyrelsen 2012

145

Reference List

(1) Helweg-Larsen K, Kruse M. Mænds vold mod kvinder. København: Minister for Ligestilling;Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet; Statens Institut for Folkesundhed; 2004.(2) Helweg-Larsen K., Frederiksen K. Mænds vold mod kvinder. Omfang - karakter og indsatsmod vold - 2007. København: Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed;2007.(3) Helweg-Larsen K., Frederiksen ML. Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter.København: Minister for Ligestilling; Statens Institut for Folkesundhed; 2009.(4) Schütt NM, Frederiksen ML, Helweg-Larsen K. Unge og kærestevold i Danmark. Enlandsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige medfokus på vold i kæresteforhold. København: Statens Insitut for Folkesundhed, SyddanskUniversitet; 2008.(5) Balvig F, Kyvsgaard B. Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse iInternational Violence Against Women Survey (IVAWS). København: Københavns Universitet;Justitsministeriets Forskningsenhed; 2006.(6) Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2008. Københavns Universitet; Justitsministeriet; DetKriminalpræventive Råd; Rigspolitichefen; 2009.(7) Kimmel M. "Gender Symmetry" in domestic violence. Violence Against Women2002;8(11):1332-63.(8) Walby S., Allen J. Domestic violence, sexual assault and stalking: Findings from the BritishCrime Survey. London: Home Officer Research, Development and Statistics Department;2004.(9) Walby S., Myint U. New survey methodologies in researching violence against women. Brit JCriminology 2001;41:502-22.(10) Straus MA, Hamby SL, Boney-McCoy S, Sugarman DB. The revised conflict tactics scales(CTS"). Developmen and preliminary psychometric data. Journal of Family Issues1996;17(3):283-316.(11) Straus MA, Douglas EM. A short form of the Revised Conflict Tactics Scales, and typologiesfor severity and mutuality. Violence Vict 2004 Oct;19(5):507-20.

146

(12) Helweg-Larsen K., Sundaram V, Heiskanen M, Piispa M. The development andimplementation of questions on violence in national health surveys in Denmark and Finland.European Commission, Directorate-General for Justice and Home Affairs.; 2003. Report No.:2000-106.(13) Helweg-Larsen K. Framework ofr Nordic youth surveys on child sexual abuse and exposure toviolence outside and in the family. Copenhagen: Nordic Council; 2009.(14) Archer J. Sex differences in aggression between heterosexual partners: a meta-analyticreview. Psychol Bull 2000 Sep;126(5):651-80.(15) Dobash RP, Dobash RE. Reflections on findings from the violence against women survey.Canadian Journal of Criminology 1995;July:457-84.(16) Watson D, Parsons S. Domestic abuse of women and men in Ireland. Dublin: GovernmentPublication Office; 2005.(17) Isdal P. Meningen med volden. Oslo: Kommuneforlaget AS; 2000.(18) Aromaa k, Heiskanen M. Victimisation surveys in comparative perspective. Helsinki: HEUNI;European Institute for Crime Prevention and Control, affiliated with the United Nations;2008.(19) Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2010. Københavns Universitet, Justitsministeriet; DetKriminalpræventive Råd, Rigspolitiet, 2011.(20) Heiskanen M, Piispa M. Faith, hope and battering. Finland Statistics,1998.(21) Heiskanen M, Piispa M. Violence against women i Finland. Results from two nationalvitimisation surveys. In: Aromaa k, Heiskanen M, editors. Victimisation surveys incomparative perspective.Helsinki: HEUNI; 2008. p. 136-59.(22) Johnson H, Ollus N, Nevala S. Violence against women. An international perspective. NewYork: Springer; 2008.(23) Selin KH. Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Våldet karaktär och offrenserfarenheter av kontakter med rättsväendet. 2009. Stockholm, Brottsörebyggande rådet.

(24) Estrada F, Nilsson A. Exposure to threatening and violent behaviour among single mothers.The significance of style, neighbourhood and welfare situation. Brit J Criminology2004;44:168-87.(25) Gobierno de Espana. Annual report of the national observatory on violence against women.2007. Madrid, Spanien, Ministerio de Trabaj y Asuntos Sociales.

147

(26) Finney A. Domestic violence, sexual assault and stalkin: findings from the 2004/05 BritishCrime Survey. London; 2006.(27) Krug E, Mercy J, Dahlberg L, Zwi A. The world report on violence and health. Lancet 2002 Oct5;360(9339):1083.(28) Denmark Statistics. Access to micro data from statistics Denmark.http://www.dst.dk/upload/new_access_to_micro_data_from_statistics_denmark_001.pdf;2007.(29) Hensen P.I. Vold i familien. København: Askovgården; 2007.(30) Barlach L, Stenager K. LOKK Årsstatistik 2009. Kvinder og børn på krisecentre. København:Servicestyrelsen & LOKK; 2010.(31) Plauborg R, Helweg-Larsen K. Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus. Enkarakteristik af brugerne og en beskrivelse af deres oplevelse af forløbet i centret.København: Statens Institut for Folkesundhed & Socialministeriet; 2011.

VOLD I NÆRE RELATIONER

Statens Institut for Folkesundhed har siden 2004 gennemførtundersøgelser om partnervold og kærestevold finansieret afmidler fra de nationale handlingsplaner til bekæmpelse afpartnervold.

På baggrund af nye undersøgelser i 2010 og 2011 beskrives idenne rapport karakter og omfang af vold i nære forhold, dvs.både partnervolden mod kvinder og mod mænd, samt om-fanget af børn, som skønnes at være vidne til partnervold.Det kan konstateres, at omfanget af partnervold mod kvinderer faldet over de seneste år, men at der er en tendens til, aten større andel af mænd rapporterer sig udsat for vold fra enpartner.