ForordDenne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse om mænd, derudsættes for vold fra deres partner. Statens Institut for Folkesundhed har forMinisteriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet af-dækket det aktuelle omfang og karakteren af partnervold mod mænd i Dan-mark, kortlagt de eksisterende tilbud til voldsudsatte mænd, samt beskrevetde eventuelle barrierer, mænd oplever i forhold til at søge hjælp efter udsæt-telse for vold fra en partner.I undersøgelsen indgår registerdata om politianmeldt vold og skadestue-kontakter som følge af partnervold, samt data fra en landsdækkende spørge-skemaundersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed (SUSY 2010) og fraen spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt 16-24-årige om kærestevold. Derer desuden gennemført kvalitative interviews med voldsudsatte mænd ogmedarbejdere på mandekrisecentre, der rådgiver og støtter mænd udsat forpartnervold.Undersøgelsen er et initiativ under den nationale strategi til bekæmpelseaf vold i nære relationer 2010-2012 og finansieret af satspuljemidler.Tak til mandekrisecentrene for samarbejde omkring rekruttering og etab-lering af kontakt til interviewpersoner. Ligeledes takkes mandekrisecentre-nes medarbejdere og brugere for at have stillet sig til rådighed for interviews.Rapporten henvender sig bredt til politikere, forskere og andre fagperso-ner med interesse for at forebygge og behandle partnervold. Undersøgelsener tilrettelagt og gennemført i februar-december 2011 af sociolog og viden-skabelig assistent Rikke Plauborg i samarbejde med speciallæge og senior-forsker Karin Helweg-Larsen.Knud JuelForskningslederDecember 2012Karin Helweg-LarsenProjektleder

Indhold1.SAMMENFATNING ............................................................................................................................ 7KVALITATIVE INTERVIEWS MED VOLDSUDSATTE MÆND....................................................................................... 8REGISTERDATA........................................................................................................................................................... 10SELVRAPPORTERET VOLDSUDSÆTTELSE............................................................................................................... 112.3.4.UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL ....................................................................... 17DEFINITION AF PARTNERVOLD ................................................................................................ 20ANVENDTE DATA OG METODER I UNDERSØGELSEN ........................................................ 22DEN KVALITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN......................................................................................................... 22DEN KVANTITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN...................................................................................................... 225.STØTTE TIL MÆND UDSAT FOR PARTNERVOLD I DANMARK ....................................... 255.15.25.35.46.7.8.HORSENSKRISECENTER FOR MÆND...................................................................................................... 27”STEDET” CENTER FOR MÆND I KRISE................................................................................................... 27MANDECENTRENE IDANMARK............................................................................................................... 28BEHANDLINGSTILBUD TIL VOLDSUDØVERE........................................................................................... 30

VOLDSFOREKOMSTEN BELYST UD FRA REGISTERDATA ................................................ 699.19.29.3RIGSPOLITICHEFENS ANMELDELSESREGISTER OGOFFERREGISTERET............................................. 69LANDSPATIENTREGISTERET..................................................................................................................... 74ULYKKESREGISTERET................................................................................................................................ 76VOLDSFOREKOMSTEN BELYST UD FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER ......... 83SUNDHEDS-OG SYGELIGHEDSUNDERSØGELSEN, SUSY 2010 ........................................................... 83KÆRESTEVOLDSUNDERSØGELSEN2011 ............................................................................................... 96LITTERATURLISTE ................................................................................................................ 108

Indsatsen over for partnervold er både i Danmark og internationalt primærtrettet mod mænds vold mod kvinder (Gadd et al. 2002; Helweg-Larsen &Frederiksen 2007, 2008). Siden 1970erne har kvindeorganisationer formåetat få mænds vold mod kvinder på den politiske dagsorden, og de har sikrethjælp til ofrene for volden, eksempelvis gennem opbygningen af et netværkaf kvindekrisecentre. Også forskningsmæssigt er der blevet iværksat en ræk-ke initiativer, som har bidraget med viden om vold mod kvinder i Danmark.Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har siden 2004 fulgtudviklingen i vold mod kvinder ud fra befolkningsundersøgelser og register-data, samt beskrevet særlige problemstillinger, såsom sundhedsvæsenetsmøde med voldsudsatte og de samfundsmæssige omkostninger af vold modkvinder (Andersen et al. 2011; Helweg-Larsen et al. 2010; Schütt et al. 2008;Helweg-Larsen et al. 2007). Landsorganisationen af Kvindekrisecentre(LOKK) har siden 1999 indsamlet oplysninger om de kvinder og børn, der harhaft ophold på et krisecenter, og har i samarbejde med Socialstyrelsen for-midlet disse oplysninger i rapporter og fyldige årsstatistikker om benyttelsenaf krisecentrene1, senest i 2010 (Barlach og Stenager 2011). I 2003 blev dergennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder i Danmark om de-res udsættelse for forskellige former for vold i og uden for hjemmet (Balvigog Kyvsgaard 2006). Kvindekrisecentret Dannerhuset driver desuden et vi-denscenter, som dokumenterer og iværksætter forskning om vold mod kvin-der og børn og videreformidler viden gennem foredrag, undervisning og rap-porter.Gennem de seneste 10-15 år er der således udgivet en lang række forsk-ningsrapporter, bøger og videnskabelige artikler, som har bevirket, at vi ef-

terhånden har opnået megen viden om voldsudsatte kvinder. Sammenlignethermed er vores viden om mænd, der udsættes for partnervold og deres be-hov for hjælp og støtte, meget begrænset.Formålet med denne undersøgelse har været at skabe øget viden om om-fanget og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, voldsudsattemænds egne oplevelser af volden, deres hjælpebehov og de eksisterendestøttetilbud til voldsudsatte mænd. Undersøgelsen omfatter både kvalitativeog kvantitative data, der på forskellig vis bidrager til at belyse problemstillin-gen partnervold mod mænd. Rapporten præsenterer resultater, analyse ogfortolkning af følgende materiale:Kvalitative interviewsmed tolv voldsudsatte mænd og ti medarbej-dere på mandekrisecentre, der rådgiver og støtter mænd udsat forpartnervold. Interviewene belyser mændenes oplevelser af partner-vold, deres behov for hjælp og de barrierer, de oplever i forhold til atsøge hjælp efter udsættelse for vold.Registerdata,der afdækker omfanget af skadestuekontakter og poli-tianmeldelser som følge af partnervold mod mænd.Selvrapporteret voldsudsættelsebaseret på to landsdækkendespørgeskemaundersøgelser, dels Sundheds- og sygelighedsundersø-gelsen i 2010 (SUSY 2010), dels en internetbaseret spørgeskemaun-dersøgelse i 2011 blandt 16-24-årige om deres erfaringer med kære-stevold.

oplevet. Fem mænd har været udsat for beskyldninger om vold og/eller in-cest i forbindelse med en forældremyndigheds- eller samværssag. Syv mændhar været udsat for forskellige former for fysisk partnervold. Ingen af mæn-dene berettede om udsættelse for seksuel vold.Det er tabuiseret og forbundet med skam at blive udsat for vold af enkvinde. Mændene oplever barrierer både i forhold til at anmelde volden ogsøge hjælp. Ingen af mændene har anmeldt deres tidligere partner for vold tilpolitiet og begrunder det typisk med, at de var bange for ikke at blive tagetalvorlig af politiet, at det var pinligt og skamfuldt at blive udsat for vold af enkvinde, eller at de selv ville løse problemerne.Flere af mændene har bestemte forestillinger om, hvad det vil sige at væ-re en ”rigtig” mand, og disse forestillinger har en betydning for deres hjælpe-søgende adfærd. At blive udsat for vold fra en kvindelig partner, og efterføl-gende søge hjælp, opleves af mændene som et nederlag, fordi det strider modderes forestillinger om, at en ”rigtig” mand ikke viser svaghed, men styrke, athan klarer sine problemer selv og ikke ligger andre unødigt til last.Mændene peger på, at kendskabet til mandecentrene og krisecentrene formænd bør udbredes, så mænd bliver bevidste om, at der findes hjælpemulig-heder, hvis de bliver udsat for partnervold eller kommer i krise af andregrunde.Fordi mændene som nævnt har været udsat for forskellige former forpartnervold, er deres hjælpebehov tilsvarende forskellige. Enkelte påpeger,at muligheden for at låne penge til at finde en ny bolig eller et midlertidigtbotilbud ville have gjort det muligt for dem at forlade deres partner nogettidligere.De fem mænd, som af deres ekspartner er blevet beskyldt for voldog/eller incest, følte sig diskrimineret af de sociale myndigheder, der skulletræffe afgørelse i deres sag, og oplevede, at sagsbehandlerne automatisk togmoderens parti. Mændene udtrykker behov for at blive lyttet til og for, atsagsbehandlerne i højere grad forholder sig neutrale i forældremyndigheds-og samværssager.

RegisterdataDe anvendte registerdata omfatter politianmeldt fysisk vold registreret i Of-ferregisteret og oplysninger om sigtede voldsudøvere i Anmeldelsesregiste-ret. Der indgår desuden oplysninger om skadestuekontakter på grund afvoldsudsættelse registreret i Landspatientregisteret og mere detaljerede op-lysninger om voldshændelser fra Ulykkesregisteret.Politianmeldt partnervoldPartnervold er her defineret som fysisk vold udøvet af en person, som volds-offeret har boet sammen med inden for en toårig periode før politianmeldel-sen.Kun 146 (1 %) ud af 14.753 politianmeldte voldssager mod mænd iperioden 2008-2009 kan defineres som partnervold.Det svarer til en forekomst på to mænd per 100.000 mænd i alderen16-79 år.Forekomsten af partnervold er størst blandt mænd uden for arbejds-styrken.Der er ingen signifikant sammenhæng mellem etnicitet og risikoen forudsættelse for politianmeldt partnervold.Supplerende information fra fire politikredse viser, at de enkelte politikredsekun blev kontaktet 1-2 gange i perioden 2008-2010 vedrørende sager omsamlivsrelateret vold, hvor en mand var den forurettede.

Skadestuekontakter som følge af partnervoldDer registreres ikke oplysninger om relationen mellem offer og voldsudøver iLandspatientregisteret, men kun oplysninger om hvor volden fandt sted.Partnervold er her registreret som vold udøvet i bolig/boligområde.Ca. 3.000 mænd kontakter årligt en skadestue som følge af vold ud-øvet i bolig/boligområde.Der er sandsynligvis ikke tale om partnervold i alle tilfældene, davoldsudøveren fx kan have været en bekendt, logerende, slægtningmv.Det skønnes ud fra data i Ulykkesregisteret, at der årligt er ca. 300kontakter til skadestuen som følge af partnervold mod mænd.I mere end halvdelen af tilfældene har mandens partner udøvet voldmed brug af redskaber, såsom knive, flasker, køkkenrulleholdere, køl-ler mm.I ca. en fjerdedel af tilfældene er manden blevet bidt eller kradset afpartneren.

0,3 % af mændene havde oplevet trusler om vold fra en nuværende el-ler tidligere partner inden for det seneste år.0,1 % havde været udsat for seksuelle overgreb fra en partner indenfor det seneste år.Det er ikke oplyst, om partneren er en mand eller en kvinde, dvs. atvolden kan være udøvet af såvel en mandlig som en kvindelig partner.Når der tages højde for bortfaldet i forskellige aldersgrupper, estime-res det, at ca. 13.000 mænd (danske og ikke-danske statsborgere) i al-deren 16-74 år årligt udsættes for fysisk vold fra en nuværende ellertidligere partner i Danmark. Tallet er behæftet med en betydelig usik-kerhed og kan variere mellem 9.000 og 18.000.

restevold. De unge besvarede spørgsmål om udsættelse for psykisk, fysisk ogseksuel vold inden for det seneste år og om deres relation til voldsudøveren.21 ud af de 1.234 mænd, som deltog i undersøgelsen, angav at haveværet udsat for én eller flere former for fysisk vold fra en kæreste in-den for det seneste år, svarende til en forekomst på 1,7 % blandt svar-personerne.18 mænd (1,5 %) angav at have været udsat for psykisk vold fra enkæreste inden for det seneste år.15 mænd (1,2 %) angav at have været udsat for seksuel vold fra enkæreste.Forekomsten af både fysisk, psykisk og seksuel kærestevold var lavereblandt mændene end blandt kvinderne i undersøgelsen. Samlet havde6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene været udsat for enten fysisk,psykisk og/eller seksuel kærestevold inden for det seneste år.I 2007 angav 10,2 % af de unge kvinder og 4,3 % af de unge mænd athave været udsat for enten fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra enkæreste inden for det seneste år.

Støttetilbud til voldsudsatte mændDer er aktuelt otte mandecentre i Danmark og to krisecentre, der potentieltkan rådgive og yde støtte til mænd udsat for partnervold. På fire af dissecentre, kan mænd desuden få midlertidigt ophold. I modsætning til kvinde-krisecentrene i Danmark er hverken mandecentrene eller de to krisecentrefor mænd specifikt målrettet voldsudsatte, og der gives ikke særlige støttetil-bud til voldsudsatte brugere. På ingen af centrene registreres antallet af bru-gere, der har været udsat for partnervold, men ifølge medarbejdere fra cent-rene er voldsudsættelse relativt sjældent den grundlæggende årsag til, atmænd kontakter centrene.

Anbefalinger til indsatsen over for partnervold mod mændDer var tidligere et betydeligt større tabu omkring partnervold mod kvinder,end der er i dag. Som led i regeringens initiativer mod denne form for voldhar der været gennemført en række offentlige oplysningskampagner, og derer blevet iværksat rådgivning og støttetilbud til voldsudsatte kvinder, somhar medvirket til en øget bevidsthed om, at vold mod kvinder er en grovkrænkelse og en strafbar handling.Der har over de seneste ti år været rapporteret en nedgang i partnervoldmod kvinder, mens der ud fra det beskedne antal mænd, der selv rapportererat have været udsat for partnervold, skønnes at være tendens til en lille stig-ning i forekomsten af partnervold mod mænd i Danmark. Dette resultat kan14

tolkes positivt som udtryk for, at mænd i stigende grad erkender det, når deudsættes for vold, og at de er blevet mere villige til at rapportere volden. Enanden og mindre positiv tolkning er, at kvinder i dag er mere tilbøjelige til athandle voldeligt over for deres partnere, end det var tilfældet tidligere, og atder reelt er flere mænd, der udsættes for vold i deres parforhold.Den aktuelle situation omkring partnervold mod mænd minder på mangemåder om problemstillingen vold mod kvinder i 1970erne, hvor hverken fo-rekomsten af volden, skadevirkningerne eller kvindernes hjælpebehov varkortlagt. Med oprettelsen af kvindekrisecentrene blev volden gradvist aftabu-iseret, og flere kvinder søgte hjælp, hvorved samfundet fik øget viden om dis-se kvinder og deres hjælpebehov.Også når det gælder partnervold mod mænd, er der grund til at tro, at enaktiv indsats for at tilrettelægge et tilpasset hjælpetilbud og en offensiv poli-tik for at modvirke tabuer vil kunne medføre, at flere mænd vil søge hjælp.Kendskabet til de eksisterende støttetilbud til mænd i krise bør desuden ud-bredes, så mænd ved, at der findes hjælpemuligheder, hvis de bliver udsat forpartnervold eller kommer i krise af andre årsager.Det anbefales, at offentlige myndigheder, såsom politi, sygehuse og stats-forvaltninger orienteres om problemstillingen vold mod mænd i parforhold,herunder hvordan mændene oplever mødet med myndighederne, så de kanmodtage mændene på en lyttende, anerkendende og ikke-dømmende måde.Medarbejdere og sagsbehandlere ved politiet og i statsforvaltningerne børdesuden holde sig orienteret om de støttetilbud, der findes til voldsudsattemænd, så de kan henvise til tilbuddene.I Norge blev det i 2009 vedtaget ved lov, at landets 430 kommuner er for-pligtet til at have fysisk særskilte botilbud til både voldsudsatte kvinder ogmænd (BLD 2009). Tilbuddene skal ikke være identiske, men være af lige godkvalitet og matche det behov, henholdsvis kvinder og mænd har for krisecen-tertilbud. Der er os bekendt ikke lignende tiltag i de øvrige nordiske lande.I 2012-2014 skal kommunernes implementering af den norske lov omkommunale krisecentertilbud evalueres. Evalueringen skal blandt andet in-deholde en kortlægning og vurdering af, hvilke ændringer loven har medført,15

når det gælder organisering af og indhold i tilbuddene, ressourcebrug, tilret-telæggelse for forskellige brugergrupper mv. Det anbefales at lade evaluerin-gens konklusioner indgå i en eventuel beslutning om et lignende tiltag iDanmark.Forebyggelse af partnervold bør starte tidligt. Verdenssundhedsorganisa-tionen, WHO, har påpeget, at undervisning indtil videre er den eneste effekti-ve indsats over for vold i familien og i parforhold (WHO 2010). Den relativthøje forekomst af partnervold blandt unge mænd understreger vigtighedenaf en tidlig indsats, fx ved en styrket undervisning om konfliktløsning, re-spekt og rettigheder, både blandt børn i folkeskolen og under unges videre-uddannelse.

I 2002 publicerede Verdenssundhedsorganisation, WHO, rapporten ’Worldreport on violence and health’, der indeholder et kapitel om partnervold. Idette angives det indledningsvist at: ”Til trods for, at kvinder kan være volde-lige i parforhold med mænd, og at vold også kan forekomme i samkønnedeparforhold, så er den helt overvejende del af partnervold mænds vold modkvinder” (WHO 2002). Dette udsagn afspejler den generelle opfattelse afpartnervold og understreges af, at der inden for de seneste 10-15 år er publi-ceret mere end 2.000 videnskabelige artikler og rapporter om partnervoldmod kvinder, mens der er relativt få studier af vold mod mænd i parforhold(Swan et al. 2008).På trods af mange undersøgelser, som viser, at partnervold primært ud-øves af mænd mod kvinder, og at kvinder oftere end mænd får alvorlige fysi-ske og psykiske skader som følge af volden (Dobash og Dobash 1992, 2004;Helweg-Larsen og Frederiksen 2007, 2008; Brå 2009), findes der i dag ogsåflere empiriske studier, som rapporterer, at mænd lige så ofte som kvinderudsættes for vold fra en partner (Archer 2000; Gadd et al. 2002; Mirrlees-Black 1999). Mirrlees-Black offentliggjorde i 1999 en engelsk/walisisk un-dersøgelse af partnervold blandt godt 11.000 mænd og kvinder mellem 16 og59 år (Mirrlees-Black 1999). Undersøgelsen viste, at 4,2 % af kvinderne og4,2 % af mændene inden for det seneste år havde været udsat for fysisk voldfra deres nuværende eller tidligere partner, men at flere kvinder end mændhavde fået fysiske skader som følge af volden. I en anden undersøgelse fra2000 beskrev Archer kønsforskelle i forekomsten og karakteren af vold i kæ-resteforhold blandt unge baseret på en metaanalyse af i alt 82 studier, pri-mært amerikanske (Archer 2000). Analysens overordnede konklusion var, atkvinder lige så hyppigt som mænd anvender fysisk vold ved konflikter i etparforhold, men at kvinder hyppigere end mænd får alvorlige skader af vol-den.

I modsætning til de ovennævnte studier viste den danske sundheds- og syge-lighedsundersøgelse 2005 en markant forskel på mænds og kvinders risikofor partnervold, idet 1,4 % af kvinderne og 0,3 % af mændene angav af haveværet udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner i løbet afdet seneste år (Helweg-Larsen et al. 2007, 2008). En svensk spørgeskemaun-dersøgelse fra 2008 baseret på telefoninterviews med 37.500 mænd og kvin-der i alderen 16-79 år viste tilsvarende, at 1,2 % af de deltagende kvinderrapporterede udsættelse for partnervold inden for det seneste år, mens detsamme gjaldt 0,3 % af mændene (Brå 2009). Også en finsk spørgeskemaun-dersøgelse blandt et landsrepræsentativt udsnit af 15-74-årige personer vi-ste, at andelen af mænd, der havde været udsat for fysisk vold fra en nuvæ-rende partner, var lavere end andelen af kvinder, henholdsvis 0,3 % og 1,2 %(Heiskanen & Ruuskanen 2011). Kvinderne havde desuden oftere end mæn-dene været udsat for grov vold i form af knytnæveslag og slag af hoved modvæg eller kvælningsforsøg, og kvinderne rapporterede langt oftere endmændene psykiske problemer i sammenhæng med udsættelse for partner-vold (ibid.).Disse modsatrettede angivelser af hyppigheden af partnervold mod hen-holdsvis kvinder og mænd hænger i høj grad sammen med, hvordan partner-vold defineres og måles. Stort set alle studier, der finder, at partnervold erlige udbredt blandt kvinder og mænd, er baseret på den såkaldte ”ConflictTactics Scale” (CTS), som er et meget anvendt måleinstrument inden forforskning i partnervold (Straus 2004). Målemetoden er imidlertid blevet kri-tiseret for udelukkende at måle antallet af voldelige hændelser uden at tagehøjde for den kontekst, volden udspillede sig i. Det vil fx sige, hvem der star-tede volden, hvordan styrkeforholdet mellem de involverede parter var, ogom motivationen bag volden var selvforsvar eller et ønske om at opnå magtog kontrol over partneren (Straton 1994; Kimmel 2002). Målemetoden målerdesuden udelukkende udsættelse for trusler om vold og fysisk vold og inklu-derer ikke spørgsmål om seksuelle overgreb, kvælning og stalking, som ernogle af de voldsformer, langt flere kvinder end mænd udsættes for (Gadd etal. 2002). Studier som viser samme forekomst af partnervold blandt mænd og18

kvinder er desuden overvejende baseret på spørgeskemaundersøgelserblandt unge grupper af studerende og omhandler problemstillingen kæreste-vold/dating violence. Det kan være en del af forklaringen på den høje fore-komst af partnervold blandt mændene, da megen forskning tyder på, at risi-koen for fysisk partnervold er størst blandt unge mænd under 30 år i endnuikke fast-etablerede forhold (Helweg-Larsen et al. 2011; Archer 2000).Selvom der blandt forskere er uenighed om, hvorvidt partnervold er etkønssymmetrisk eller -asymmetrisk problem, er der enighed om, at kvinderoftere end mænd får alvorlige fysiske og psykiske skader som følge af volden(Kimmel 2002). Derfor er den nationale såvel som den internationale indsatsover for partnervold også primært rettet mod mænds vold mod kvinder,mens mænd som ofre for vold i parforhold er et problem, som hidtil har fåetmeget lidt opmærksomhed og nærmest er blevet betragtet som ikke-eksisterende.I de senere år er tilgangen til partnervold imidlertid blevet mere nuance-ret, og der er kommet øget opmærksomhed på, at volden ikke alene rammerkvinder, men at også mænd udsættes for fysisk og psykisk vold i deres par-forhold (Gadd et al. 2002). Den ændrede tilgang afspejler sig i regeringensnationale handleplaner til bekæmpelse af volden. Den første, som blev præ-senteret i 2002, havde titlen ”Regeringens handlingsplan til bekæmpelse afvold mod kvinder”. Den næste for perioden 2005-2008 blev benævnt ”Hand-lingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien”,mens den seneste nationale strategi fra 2010 er benævnt ”National strategi tilbekæmpelse af vold i nære relationer”. Som et nyt område sætter den aktuel-le nationale strategi fokus på mænd, der udsættes for partnervold.For at kunne skabe de bedst mulige forudsætninger for at hjælpe mænd,som udsættes for vold i deres parforhold, er det væsentligt at få viden omproblemets omfang og forståelse for mændenes oplevelser af volden. Nærvæ-rende undersøgelse har således til formål at belyse det aktuelle omfang ogkarakteren af partnervold mod mænd i Danmark, at kortlægge de eksisteren-de tilbud til voldsudsatte mænd, samt at undersøge hjælpebehovet og de

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer partnervold som ”... enhveradfærd i et intimt forhold, der forårsager fysisk, psykisk eller seksuel skadepå de involverede parter i forholdet” (WHO 2002). Partnervold adskiller sigsåledes fra andre former for vold ved at foregå mellem mennesker, der ikkebare kender hinanden, men har eller har haft et intimt forhold. Ofte brugesbegrebet ”partnervold” synonymt med betegnelsen ”vold i nære relationer”,men hvor vold i nære relationer både omfatter vold mod partnere og foræl-dres vold mod deres børn, dækker partnervold udelukkende over vold mel-lem partnere i et intimt forhold. WHO´s definition er kønsneutral og omfatterbåde mænd og kvinders eventuelle vold mod en nuværende eller tidligerekæreste, samlever eller ægtefælle af samme eller modsatte køn.Partnervold omfatter forskellige former for vold: fysisk, psykisk, seksuel,materiel/økonomisk og latent vold. Fysisk vold er slag, spark, skub, lussinger,skader påført med våben eller andre genstande mv., mens psykisk vold om-fatter trusler, ydmygelser, kontrol, vedvarende nedgørelse o.l. Seksuel vold eralle uønskede/tvungne handlinger, der retter sig mod en anden persons sek-sualitet, som fx uønsket berøring, forsøg på eller gennemført samleje ogtvungen seksuel aktivitet med andre. Materiel/økonomisk vold inkludererødelæggelse af ejendele og indbo, tvungen gældsættelse, fratagelse af øko-nomisk råderet m.m.Den norske psykolog og voldsforsker Per Isdal opererer desuden med be-grebet ”latent vold”, som er den latente angst for, hvornår man igen udsættesfor vold, og som styrer, hvad den udsatte gør og foretager sig (Isdal 2000).Ifølge Isdals definition, behøver der ikke være en intention om at skade denanden, for at man kan tale om vold. Han argumenterer for, at det tværtimod

er et problem, hvis vi knytter voldsdefinitionen til et klart ønske om at skadeandre, og begrunder det med, at historien er fuld af eksempler på voldsbrug iden gode hensigts navn, og at det altid vil være den magtfulde part, der harretten til at definere hensigten. I stedet for at knytte definitionen til handlin-gens hensigt, bør vi ifølge Isdal have en definition, som fokuserer på handlin-gen i sig selv og dens konsekvens.Nærværende undersøgelse af partnervold mod mænd er baseret på for-skellige datakilder og forskellige afgrænsninger af partnervold. I Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2010 og Kærestevoldsundersøgelsen 2011 erpartnervold defineret som psykisk, fysisk og/eller seksuel vold udøvet af ennuværende eller tidligere partner/kæreste af samme eller modsat køn indenfor det seneste år.Registerdata, dvs. Offerregisteret med oplysninger om politianmeldt voldog Landspatientregisteret med oplysninger om skadestuekontakter på grundaf voldsudsættelse, rummer ikke oplysninger om relationen mellem denvoldsudsatte og voldsudøveren. Politianmeldt partnervold er her defineretsom sager, hvor voldsofferet og den sigtede voldsudøver har boet sammeninden for en toårig periode forinden anmeldelsen. Det betyder, at vold udøvetaf en tidligere eller nuværende partner, som ikke inden for den givne periodeer registreret med samme bopæl som den voldsudsatte, ikke er medregnet ogikke indgår i estimatet af politianmeldt partnervold.Skadestuekontakter på grund af partnervold er defineret ud fra registe-rets oplysninger om sted for voldens udøvelse, her som vold udøvet i bolig.Det vil sige, at vold udøvet i bolig af andre end en partner også er medregnet,mens partnervold udøvet andre steder end i den voldsudsattes egen eller enandens bolig omvendt ikke er medregnet.Data i Ulykkesregisteret rummer oplysninger om voldsudøveren, og part-nervold er her defineret som vold udøvet af en nuværende eller tidligerepartner. I 67 % af de registrerede skadestuekontakter på grund af vold modmænd har manden dog ikke oplyst, hvem voldsudøveren var.

Den kvalitative del af undersøgelsenDen kvalitative del af undersøgelsen består af en interviewundersøgelseblandt tolv mænd, der har været udsat for vold fra deres nuværende ellertidligere partner, samt interviews med ti medarbejdere på mandekrisecentremed fokus på deres erfaringer i mødet med voldsudsatte mænd. Kvalitativedata giver mulighed for at belyse andre aspekter af partnervold end kvantita-tive data og kan på en anden måde bidrage til en forståelse af voldens bag-vedliggende faktorer, følgerne af voldsudsættelse for den enkelte voldsudsat-te person og personens behov for støtte og rådgivning. De kvalitative data,som indgår i denne undersøgelse, bruges til at belyse mændenes oplevelseraf partnervold, deres behov for hjælp samt de barrierer, de oplever i forholdtil at søge hjælp efter udsættelse for vold. I de kvalitative interviews har detdesuden været muligt at spørge ind til voldens kontekst, det vil sige, hvad derifølge mændene udløste volden, hvad der skete umiddelbart inden og efter deenkelte voldsepisoder, hvordan mændene reagerede på volden, om der vartale om gensidig vold i forholdet mv.

De kvantitative data bruges til at belyse omfanget og karakteren af partner-vold mod mænd i Danmark. Det er imidlertid en mindre andel af volden, derkan afdækkes alene ud fra registerdata om voldsudsatte mænds anmeldelseraf vold og skadestuekontakter som følge af partnervold. Det skyldes dels, atregistrene primært rummer oplysninger om fysisk vold, dels at det generelter de mere alvorlige former for fysisk vold, som politianmeldes eller fører tilen skadestuekontakt. Beskriver man omfanget af partnervold alene ud fraskadestuekontakter og anmeldelser til politiet, får man derfor et relativt lavttal, mens man ud fra besvarelser i spørgeskemaundersøgelser får et langthøjere tal.Spørgeskemaundersøgelser giver mulighed for at belyse det såkaldtemørketal, dvs. den andel af volden, der ikke registreres på skadestuerne ellerkommer til myndighedernes kendskab på anden vis. I nærværende rapportbeskrives omfanget og karakteren af selvrapporteret partnervold mod mændud fra data om vold i SUSY 2010 og Kærestevoldsundersøgelsen 2011, hvorder spørges til flere forskellige former for vold af både lettere og grovere ka-rakter. Spørgsmålene om voldudsættelse i de to undersøgelser vil blive nær-mere beskrevet i resultatafsnittene for de enkelte undersøgelser. På bag-grund af forekomsten af partnervold blandt deltagerne i SUSY 2010 er detmuligt at fortage et skøn over det samlede antal mænd, som udsættes forpartnervold i hele Danmarks befolkning. Men spørgeskemaundersøgelser har23

også deres begrænsninger. Som det vil fremgå, har det via de kvalitative in-terviews, som er gennemført i forbindelse med undersøgelsen, været muligtat afdække andre former for vold, end det var muligt via de kvantitative data.Det drejer sig primært om den psykiske vold, som nogle af de interviewedemænd har oplevet i forbindelse med forældremyndighedssager. Estimaterover antallet af voldsudsatte på basis af spørgeskemaundersøgelser er desu-den påvirket af en række faktorer, der har betydning for svarpersonernestolkning af ’vold’ og derved for deres svar på spørgsmål om udsættelse forvold, herunder alder, køn og herkomst samt samfundets aktuelle indstillingtil konflikter og vold i partnerforhold. Rapporteringen af voldsudsættelse vilderfor kunne ændre sig over tid uafhængigt af den faktiske voldelige adfærdblandt mænd og kvinder.

Støttetilbuddene til henholdsvis voldsudsatte mænd og kvinder er i dag me-get forskellige. Mens der findes 45 kvindekrisecentre, som tilbyder midlerti-digt ophold og beskyttelse til voldsudsatte kvinder og deres børn, findes derikke på nuværende tidspunkt støttetilbud specifikt målrettet voldsudsattemænd. Der findes dog en række tilbud, hvor voldsudsatte mænd udgør en delaf målgruppen. Det drejer sig om de to krisecentre for mænd i Horsens ogFredericia og de otte mandecentre, som ligger rundt om i landet. Mandecent-rene beskriver deres målgruppe som ”almindelige” mænd. Det vil sige mænd,som i hverdagen har været velfungerende, men som i forbindelse med par-forholdsproblemer eller efter skilsmisse og samlivsbrud mister kontrol overtilværelsen og har behov for hjælp og støtte til at komme videre på en positivmåde. Problemer i parforholdet eller parforholdsbrud er således en forud-sætning for at få hjælp. Krisecentrene i Horsens og Fredericia har en brederemålgruppe, som også omfatter mænd i krise på grund af konkurs, arbejdsløs-hed, sygdom, dødsfald, vold, sorg mv.I den offentlige debat sammenlignes mandekrisecentrene2ofte med kvin-dekrisecentrene i Danmark, og det er flere steder påpeget, at ligestillingenhalter i Danmark, fordi kriseramte mænd ikke har de samme muligheder forat få hjælp som kvinder (Johansen 2008; Mandecentret 2010; Damgård ogAndersen 2011; Methling 2002). Som begrundelse for dette synspunkt frem-hæves det, at servicelovens §109, populært kaldet ”Krisecenterloven”, for-pligter landets kommuner til at tilbyde ”... midlertidigt ophold i boformer tilkvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krisei relation til familie- eller samlivsforhold”, mens mandekrisecentrene der-imod er nødt til at søge fonde, sponsorer og satspuljemidler for at sikre deresdaglige drift. Det er derfor mandekrisecentrenes ønske, at lovgivningen æn-

dres således, at den også omfatter mænd og forpligter kommunerne til at fi-nansiere et botilbud til mænd i krise (Mandecentret 2011).I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at derer tale om to vidt forskellige tilbud, idet mandekrisecentrene som nævnt ermålrettet mænd i kriser der ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at debliver truet eller udsat for vold fra deres partner, mens det er forudsætnin-gen for at få hjælp på et kvindekrisecenter, at kvinden har været udsat for eneller anden form for vold i en nær relation. Centrene henvender sig med an-dre ord til forskellige målgrupper og kan derfor ikke uden videre sammenlig-nes.På kortet nedenfor ses den geografiske placering af de otte mandecentreog de to krisecentre for mænd.

I 1988 åbnede Horsens Krisecenter for mænd som det første af sin art i Dan-mark. I starten kørte centret udelukkende som rådgivningscenter, men i1990 stillede Horsens Kommune et lille hus til rådighed med plads til firebeboere i to værelser. Siden er antallet af henvendelser steget stødt, og pågrund af pladsmangel flyttede centret i april 2010 til nye, større og bedre lo-kaler. I dag har centret plads til fire beboere i enkeltværelser og får ca. 1.000henvendelser om året fra mænd i alle aldre fra alle samfundslag og af forskel-lige nationaliteter. Der er årligt cirka 160 mænd igennem et forløb i centret.Hvor mange af disse mænd, der har været udsat for vold fra deres partner,registreres ikke, men i løbet af de første tre måneder af 2011 havde centretfået henvendelser fra ti voldsudsatte mænd. Formålet med centret er at til-byde anonym hjælp og vejledning til kriseramte mænd på 18 år og deroverog/eller tilbyde dem et midlertidigt sted at bo. Der arrangeres også socialeaktiviteter, som fx fisketure, foredrag og lignende, ligesom der er mulighedfor at deltage i fysiske aktiviteter en gang om ugen. Centret drives af 20 frivil-lige og en enkelt kommunalt ansat. Det finansieres af offentlige tilskud ogtilskud fra offentlige og private fonde. Ca. 30 % af centrets udgifter dækkes afbrugernes betaling for ophold. Prisen for en overnatning inklusiv tøjvask,rengøring og tre måltider er 125 kr. Ophold på centret er baseret på hjælp tilselvhjælp, og opholdets længde er maksimalt tre døgn, men kan forlænges,hvis det vurderes, at der er behov for det.

tilbyder ikke behandling, men kan formidle kontakt til behandlingssteder.For mænd som ikke har noget sted, hvor de kan have samvær med deresbørn, er der desuden mulighed for gøre brug af Stedets faciliteter. Samtidigfungerer Stedet som værested for tidligere beboere samt mænd, der ønskeranden støtte end overnatning. Prisen for at overnatte er 80 kr. pr. døgn. Be-boerne sørger selv for de tre hovedmåltider, og ophold er som udgangspunktkortvarigt, mens der udfærdiges en handlingsplan, som skal hjælpe den en-kelte beboer med at komme videre. I 2011 fik Stedet 126 henvendelser framænd, hvoraf seks havde været udsat for en eller anden form for partner-vold. Samme år boede 24 mænd på centret, og heraf havde én også sit barnboende. Året før fik centret 129 henvendelser fra mænd og fire af disse varvoldsudsatte.

I maj 2006 åbnede Danmarks første mandecenter i København. Centret, somer beliggende på Christianshavn, blev etableret ud fra fire delmål fokuseretpå at forebygge den sociale deroute, som nogle mænd oplever i forbindelsemed skilsmisse eller parforholdsbrud:At etablere en første base, hvor manden kan komme uden forpligtel-ser og få dækket de mest basale behov og få kontakt med mennesker,der lytter og forstår.At understøtte mandens egne ressourcer, hans selvforståelse og hjæl-pe ham videre med sit liv på en positiv måde.At give manden værktøjer og metoder til at skabe et netværk og fåkontakter til de personer og grupper, som han har behov for, herun-der den del af det offentlige hjælpesystem, som er relevant og nød-vendig i den konkrete situation.At fastholde manden i en god kontakt med hans eventuelle børn, såle-des at disse oplever en nærværende og støttende far i de turbulenteforandringer, der sker i børnenes liv ved parforholdsbrud.

Da man på Mandecentret på Christianshavn konstaterede en efterspørgselogså fra andre landsdele, blev der i 2008 åbnet yderligere to mandecentre iOdense og Aarhus. I 2009 og 2010 oprettede den sociale forening Fundamen-tet3på eget initiativ yderligere fem mandecentre i henholdsvis Guldborg-sund, Herning, Viborg, Aalborg og Esbjerg, og i juni 2011 åbnede endnu enafdeling i Silkeborg. Da Odense-afdelingen samtidig lukkede i 2011, er der idag i alt otte mandecentre over hele landet, som er specialiseret i at rådgivemænd efter parforholdsbrud om samværsproblemer, forældrekonflikter,sagsbehandling i statsforvaltningen m.m. Det er kun mandecentrene i Kø-benhavn og Aarhus, der på nuværende tidspunkt kan tilbyde en midlertidigbolig til brugerne og deres eventuelle børn. På de øvrige seks centre tilbydesudelukkende ambulant rådgivning i form af individuelle samtaler, coaching-forløb og deltagelse i såkaldte fokusgrupper/mandegrupper med andremænd i samme situation. Hverken mandecentrene eller de to krisecentre formænd modtager alkoholikere, stofmisbrugere, personer i metadonbehand-ling og psykisk syge. Det skyldes primært, at centrene skal kunne rummebrugernes børn, og det er derfor vigtigt, at de udgør et trygt miljø, hvormændene og deres børn ikke oplever bofæller ude af kontrol på grund afsygdom eller misbrug.Mandecentret i København råder over 12 møblerede enkeltværelser,hvoraf de to primært bruges til samtalerum og til weekendsamvær mellemfædre og deres børn. Der er årligt cirka 300 mænd igennem et forløb i man-decentret, og antallet af beboere ligger mellem 30 og 40. Brugerne spørgesikke til voldsudsættelse, og derfor kendes antallet af brugere, som udsættesfor partnervold, ikke.I Aarhus har mandecentret siden det åbnede i oktober 2008 haft to værel-ser stillet til rådighed, men i marts 2011 blev en ny boenhed indviet. Boenhe-den består af fem møblerede værelser med tilhørende fælles faciliteter. Bru-Fundamentet er en frivillig social organisation stiftet i 1997 med det formål at ”udøve ensamfundsmæssig social indsats der, hvor behovet er størst”. Frem til åbningen af det førstemandecenter i 2006 var Værestedet fundamentet på Amager den eneste aktivitet i forenin-gen.3

gere, som ikke bor på centret, har desuden mulighed for at gennemføre sam-vær med deres børn i den nye boenhed. Der er cirka 500 mænd igennem etforløb i centret om året, og antallet af beboere ligger på mellem fire og ti. Pri-sen for at bo på mandecentrene er den samme som taksten for ophold påherberg eller forsorgshjem, dvs. ca. 2.800 kr. i husleje pr. måned inklusiv tv,internet, vaskeri mv. Mandecentrene tilbyder gratis individuelle og anonymesamtaler, parsamtaler, juridisk rådgivning, sociale aktiviteter som fx kajaksej-lads, løbeture, fitness, squash samt deltagelse i fokusgrupper eller mande-grupper, hvor brugerne kan mødes og udveksle erfaringer og drøfte fællesproblemer under ledelse af en eller to medarbejdere. Mandecentrene i Kø-benhavn og Aarhus er blevet evalueret af Statens Institut for Folkesundhed.Resultaterne af evalueringen er publiceret i rapporten ”Evaluering af mande-centrene i København og Aarhus - en karakteristik af brugerne og en beskri-velse af deres oplevelser af forløbet i centret” (Plauborg og Helweg-Larsen2011). Rapporten rummer også en nærmere beskrivelse af mandecentrene,deres metoder og principper.

I 2001 åbnede Dialog Mod Vold (DMV), som er et gratis og anonymt behand-lingstilbud til voldsudøvende mænd og kvinder, dog primært voldeligemænd. Tilbuddet startede i København, men udvidede i 2005 med afdelingeri Odense og Aarhus samt to udgående teams til støtte for kommunerne(www.dialogmodvold.dk). Centret blev oprettet som led i regeringens hand-lingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder og finansieres af satspuljemid-ler afsat til en styrket indsats mod partnervold. Behandlingen består af indi-viduelle samtaler samt gruppeforløb, og strækker sig over 1-1½ år. DMV’soprindelige målgruppe var voldsudøvende mænd, men er siden udvidet til at30

Alternativ til Vold (ATV) er et tilbud til mænd på Sjælland, som har proble-mer med voldelig adfærd over for deres samlever, og som er motiverede forhjælp til at løse problemet (www.alternativtilvold.dk). Metoden Alternativ TilVold (ATV) blev udviklet og etableret allerede i 1987 af ATV-stiftelsen i Nor-ge. I Danmark blev ATV- behandling en realitet i 2003 med oprettelsen afAlternativ til Vold i Roskilde, som hører under Roskilde Kommune, Sundhedog Forebyggelse. ATV er primært et behandlingstilbud til mænd, men sompartner til en mand i behandling hos ATV har man også mulighed for at fåsamtaler og psykologrådgivning. ATV har afdelinger i Norge, Danmark, Fin-land og Sverige.5.4.3Manderådgivningen i Herning

Der er gennemført kvalitative interviews med i alt tolv mænd, som har væretudsat for vold fra en partner. Alle interviewpersoner blev med en enkelt und-tagelse4rekrutteret via mandecentrene og de to krisecentre for mænd5. Detvar medarbejderne fra de enkelte centre, der stod for at lave interviewaftalermed mændene. Vores kriterier for udvælgelsen var, at de skulle have væretudsat for én eller flere former for vold fra en partner (fysisk, psykisk, seksuel,økonomisk, materiel og/eller latent). Vi gav dog ikke medarbejderne ennærmere definition af de forskellige former for vold, men lod det være op tildem at vurdere, om den enkelte bruger var relevant for undersøgelsen.Der er desuden gennemført interviews med ti medarbejdere fra mande-centrene og de to krisecentre for mænd. I dette kapitel fokuseres først på in-terviewene med de voldsudsatte mænd og dernæst på interviewene med kri-secentermedarbejderne.6.1.1Interviewguide

Forud for interviewundersøgelsen blev der udarbejdet interviewguides tilbrug under interviewene med henholdsvis brugere og medarbejdere framandecentrene. Interviewene med de voldsudsatte mænd er gennemførtmed udgangspunkt i en række temaer: årsagen til kontakten til mande-centret, de voldsudsatte mænds oplevelser af partnervold, følger af volden ogbarrierer i forhold til at søge hjælp. Vi har også spurgt mændene, om de haroplevet gentagen vold fra deres partner, om volden var gensidig, og om deanmeldte den eller søgte hjælp på skadestuen, hos venner, familie mv.Det er mændenes egne oplevelser af volden, som beskrives, og vi har ikkeinterviewet deres ekspartnere, som muligvis har oplevet voldsepisoderne

helt anderledes. Vi tager heller ikke stilling til, om mændene reelt har væretudsat for partnervold, da det afgørende er, at de selv oplever sig, eller haroplevet sig, udsat.Medarbejderne har vi blandt andet spurgt om mandekrisecentrenes or-ganisering, hvad der tilbydes i centrene, antallet af brugere, der har væretudsat for partnervold, karakteren af volden, hvordan mændene italesættervolden mv.Da undersøgelsens genstandsfelt er forskningsmæssigt underbelyst, valg-te vi at anlægge en eksplorativ tilgang til interviewene, idet vi lod interview-guiden danne en overordnet ramme om interviewene uden at følge den sla-visk.Interviewene varede fra 40 til 150 minutter og blev optaget på diktafonog efterfølgende delvist transskriberet. For at sikre anonymiteten har vi valgtat give interviewpersonerne opdigtede navne de steder i rapporten, hvor derrefereres til eller er medtaget citater fra interviewene.6.1.2Præsentation af interviewpersonerne

Fire af de i alt tolv interviewede mænd var i arbejde på interviewtidspunktet,én var studerende og resten var på overførselsindkomst i form af enten før-tidspension, folkepension eller arbejdsløshedsdagpenge. Ni af mændene har(et eller flere) børn. Heraf har syv mænd børn med den kvinde, der har ud-øvet vold mod dem. Interviewene viser, at mændene har været udsat for me-get forskellige former for vold. Den hyppigst forekommende voldsform erpsykisk vold, som samtlige mænd angav at have været udsat for. Syv har væ-ret udsat for mildere eller grovere former for fysisk vold, og fem har væretudsat for psykisk vold i form af beskyldninger om vold og/eller incest i for-bindelse med en forældremyndigheds- eller samværssag. Ingen af mændeneberettede om udsættelse for seksuel vold. Samtlige mænd var kærester/giftmed partneren, da volden fandt sted, men på interviewtidspunktet var kunén fortsat sammen med den kvinde, der havde udøvet vold mod ham. Medhensyn til de øvrige interviewpersoners samlivsstatus på interviewtidspunk-tet var otte enlige, og tre var i faste parforhold. En af mændene er homosek-34

Det er fælles for flere af de interviewede mænd, at de enten ikke kan huske,eller ikke er klar over, hvad der fik deres partner til at udøve fysisk vold moddem, og at de opfattede det som om, det skete umotiveret eller ”kom ud af dettomme intet”, som én siger. Flere beskriver deres ekspartner som utilregne-lig, humørsvingende, alkoholiseret og psykisk ustabil og oplevede, at voldenvar tiltagende i takt med, at forholdet blev mere forpligtende i forbindelsemed fx graviditet eller boligkøb. Det gælder blandt andet Bjarne, som varsammen med sin tidligere kæreste i 2 ½ år. Da de mødte hinanden boede de ihver sin ende af landet, men flyttede hurtigt sammen i en andelslejlighed iden by, Bjarne boede i. Parret har ingen børn sammen, og ingen af dem harbørn fra tidligere forhold. Det første års tid havde de det godt med hinanden,men efterhånden begyndte ekskæresten at ændre karakter. Hendes alkohol-forbrug steg voldsomt, og hun blev mere og mere humørsvingende og util-regnelig, og efterhånden var det hende, der tog beslutninger om alt. Hun ud-satte Bjarne for både fysisk, psykisk og materiel vold:Bjarne: Til sidst vidste jeg aldrig, hvor jeg havde hende henne. Nogengange kunne det være fra minut til minut, hun ændrede personlighed,så det ene øjeblik kunne det gå godt, og vi kunne snakke og grinesammen, og det næste øjeblik kunne jeg få en colaflaske i hovedet, el-ler kaffekoppen kunne blive smidt hen ad gulvet og blive knust i tusin-de stykker. Andre gange fik jeg én på lampen simpelthen, så brillernerøg hen ad gulvet og gik i stykker – glassene røg af.

mere kontrollerende. Fx blev hun vred, hvis han talte med andre deltagereved de dansestævner, parret tog til sammen:Bjarne: Hun kunne ikke tåle – og jeg tror, det var noget jalousi – når vivar ude til dansestævne, hvis jeg så stod og snakkede med nogle andre.Jeg havde haft det sådan, at når jeg var af sted til dansestævner, hvisjeg så lige trængte til en pause, så havde jeg stået og snakket med an-dre, og som jeg ser det, er hun blevet jaloux over, at jeg havde snakketmed andre uanset, om det var en mand eller dame. Der var ikke andet idet, end at vi stod og snakkede, men det kunne hun ikke tolerere, såvar der en ballade uden lige, enten når vi kørte hjem, når vi kom hjemeller dagen efter. Så var dét galt også.

Ekskærestens jalousi var ifølge Bjarne helt ubegrundet, men alligevel skældtehun ud. Hun inddrog også hans bilnøgler og blev vred, hvis han gik nogensteder uden hende. På interviewtidspunktet er det et par måneder siden,Bjarne første gang tog kontakt til mandecentret i nærheden af den by, hanbor i. Det var en ven, der kendte centret og kørte ham derhen efter en volds-episode, hvor han blandt andet havde fået et glas øl smidt i hovedet af ekskæ-resten. Få dage senere flyttede han ud af parrets lejlighed.En anden interviewperson, Daniel, har også været udsat for både fysisk ogpsykisk vold fra sin ekskæreste, som han var sammen med i seks år og har trebørn sammen med. Han beskriver hende som utilregnelig og fortæller, at hunkunne ”vende på en femøre”, og at han aldrig vidste, hvilket humør hun var i.I citatet nedenfor beskriver han en voldsepisode:Daniel: Jeg havde været ved tandlægen og havde fået fjernet en vis-domstand, og så havde jeg ikke hørt hende, for jeg sov og var bedøvet,og så vågnede jeg op ved, at jeg fik en knytnæve lige i sylten. Fordi jegikke lige hørte, hvad hun sagde, fordi jeg var bedøvet jo altså. Heldigvisvar jeg bedøvet, så jeg mærkede det ikke så godt. Det var bare lidt un-derligt at vågne til.

Daniel fortæller om flere andre voldsepisoder, hvor han er blevet overfaldetumotiveret af ekskæresten, som både kunne finde på at kaste glas, flasker ogmøbler efter ham. Engang bed hun også en del af hans øjenbryn af, så hanefterfølgende måtte på skadestuen og have det limet. Han kan ikke huske,hvorfor hun gjorde det, men hun var ofte påvirket af alkohol, når hun udøve-de vold:Daniel: Hun kunne godt være væk i flere uger ad gangen. Så kunne hunkomme fuld hjem, og så ville hun slås. Så jeg har stort set været alenemed børnene altid, hvor hun kun har været der i perioder [...].Interviewer: Var du bange for hende?Daniel: Jo det kunne jeg godt være. Det var lidt forskelligt, vil jeg sige…ikke sådan decideret bange… jo man kunne godt... jo faktisk lidt, fordiman kunne godt ligge – lige så snart du hørte nøglen i døren, så kunnedu have den der, åh nej nu er fanden løs. Du ved ikke, hvad humør huner i. Jeg vil ikke sige decideret bange, for så havde jeg jo taget børneneog var smuttet for lang tid siden. Du sidder jo i en eller anden fælde,når du har børn sammen.

Selvom Daniel fortæller, at han ikke var ”decideret bange” for ekskæresten,giver han i citatet udtryk for, at han levede med en latent utryghed, og at trus-len om vold var underliggende til stede i parforholdet. På interviewtidspunk-tet er det flere år siden, han gik fra sin voldelige ekskæreste, og han bor i dagalene med deres børn, som han har fået den fulde forældremyndighed over.Hans er 71 år på interviewtidspunktet og den ældste af interviewperso-nerne. Nogle år efter at han var blevet forladt af sin første kone gennem 25år, mødte han sin anden kone, Eva. De første fem år af deres forhold boede dehver for sig, og Hans havde det med sine egne ord ”som blommen i et æg”.Men så blev de gift og købte et hus sammen, og derfra gik det ned ad bakke.Eva viste sig at være meget dominerende og ville bestemme alt. Hun drakogså rigeligt og udsatte Hans for både fysisk, psykisk og materiel vold. Lige-som flere af de andre interviewpersoner oplevede Hans, at volden opstodpludseligt, som lyn fra en klar himmel:37

Hans fortæller, at ekskonen aldrig undskyldte sin voldelige adfærd, menhævdede, at det var hans egen skyld, at det var ham, der var noget i vejenmed, og at han var ”mærkelig” og ”tosset i hovedet”. Et par gange eller tre omåret låste hun ham ude, så han måtte kravle ind gennem vinduet til deresudestue og sidde der hele natten, til det blev lyst igen. Selvom der kunne væ-re meget koldt i udestuen, kontaktede han aldrig nogen for at få hjælp, for derikke var nogen, der måtte vide eller se, at han var blevet låst ude af sin kone.Han fortæller også, at han flere gange spærrede døren til sit soveværelse,fordi han var bange for, at hun skulle komme ind og gøre noget ved ham,mens han sov. I det følgende fortæller han, hvordan ekskonen kunne finde påat sparke ham og ødelægge ting, der betød noget for ham:Interviewer: Kunne hun finde på at slå dig også?Hans: Ja ja, ork ja. Hvis jeg stod og lavede mad, kunne hun finde på atsparke mig. Hun sparkede mig engang lige på halebenet. Jeg kunne ik-ke sidde ned i flere dage. Jeg ved ikke hvorfor. Det var fordi, jeg vardum og skulle forsvinde. [...] Hun kunne også finde på at rive billeder istykker. Jeg har næsten ingen billeder, fordi hun har revet dem i styk-ker alle sammen. Jeg havde også et fotografiapparat, det måtte jeg hel-ler ikke få. Jeg har faktisk ikke fået ret meget med ud over mine møb-ler.

Der kunne ifølge Hans gå lang tid imellem, at ekskonen brugte fysisk voldmod ham, men hun udsatte ham ofte for psykisk vold ved fx at kalde hamskør i hovedet, tale dårligt om ham over for naboerne eller pakke alt hans tøji kufferter og stille dem udenfor huset. Flere andre interviewpersoner fortæl-ler tilsvarende, at de af deres ekssamlever blev omtalt som skør i hovedet,tosset, psykopat mv., og at samleveren talte nedsættende om dem i andrespåhør.Som det fremgik, var der alkohol involveret i en del af de ovennævntevoldstilfælde. En række undersøgelser har netop beskrevet stærke sammen-hænge mellem alkoholpåvirkning og voldelig adfærd over for partnere(Bergman et al. 1989; Rossow et al. 1999; Thompson and Kingree 2006). Etsystematisk review af i alt 950 studier om alkohol og vold konkluderede ek-sempelvis, at der er en klar sammenhæng mellem alkohol og risikoen forpartnervold både for mænd og kvinder (Foran and O´Leary 2008).6.1.4Kontrol og jalousi

På interviewtidspunktet er det godt et halvt år siden, Søren og hans ekskære-ste Nanna brød med hinanden efter at have været sammen ”on and off” i treår. Forholdet var meget turbulent, og de boede aldrig sammen. Nanna har tobørn fra et tidligere forhold, og Søren har ingen børn. Da de mødte hinanden,boede han med en anden kvinde, som han forlod for at være sammen medNanna, der udsatte ham for fysisk og psykisk vold, i form af skældud og gen-tagen sårende kritik. Hun kunne fx blive meget vred og skælde ud, hvis hanvar for lang tid om at svare på hendes SMS-beskeder, eller hvis han ikke togtelefonen, når hun ringede. Hun ville også bestemme, hvem han skulle se, ogom han måtte tage telefonen, hvis nogen ringede. Den psykiske vold blevhyppigere og eskalerede i fysisk vold, da parret havde været sammen et årstid. Den første voldsepisode blev udløst af, at Søren en aften kom senerehjem, end Nanna forventede. Da han ankom, tog hun imod ham i trappeop-gangen, hvor de startede et skænderi. På et tidspunkt begyndte hun at slå udefter ham. Det fik Søren til at grine, hvilket gjorde Nanna endnu mere rasen-de, og da han vendte ryggen til for at gå ned ad trappen, gav hun ham et or-39

Med hensyn til hyppigheden af fysisk vold blev fem af de interviewede mændudsat for vold gentagne gange, mens to blev udsat for fysisk vold en enkeltgang. En af dem er Marcelo, som er homoseksuel og kommer fra Sydamerika.Han mødte sin danske mand Peter i Spanien under et studieophold og togefter et stykke tid med til Danmark, hvor parret flyttede sammen i en lejlig-hed og indgik registreret partnerskab. Forholdet varede et lille års tid, menfungerede ikke. De skændtes hele tiden, og selvom Marcelo var meget forel-sket og gjorde alt, hvad han kunne for at imponere og tilfredsstille Peter, blevhan konstant kritiseret og skældt ud. Under det sidste og største skænderiparret havde, blev han bedt om at gå og aflevere nøglerne til lejligheden. Dahan ikke ville aflevere nøglerne, fordi han havde brug for at kunne kommeind og hente sine ting senere, blev Peter vred og kastede ham ned på sengen,hvorefter han gav ham et knytnæveslag i ansigtet. Marcelo blev bange og af-leverede nøglerne, hvorefter han forsvandt ud af lejligheden. Han fortæller, atdet er den eneste gang, han er blevet udsat for fysisk vold af Peter, som hanpå interviewtidspunktet var ved at blive skilt fra. Umiddelbart efter voldsepi-soden kontaktede Marcelo mandecentret, hvor han flyttede ind og boede iknap to måneder.Andreas har ligesom Marcelo primært været udsat for psykisk vold, mener en enkelt gang blevet slået med flad hånd af sin kæreste Tina, som han harværet sammen med i syv år. Da de mødte hinanden, var han gift med en an-den kvinde, som han har tre børn sammen med. Han og Tina har altid væretsom hund og kat. De har boet hver for sig det meste af tiden, men flyttedesammen i et lejet hus for 1½ år siden. Den dag, lejekontrakten for huset skul-40

le underskrives, var Andreas forhindret i at deltage, og derfor blev det kunTina, der kom til at stå som lejer. Efterfølgende har hun mange gange truetmed at smide ham ud af huset, hvilket vil betyde, at hans børn, som bor hosdem indimellem, også mister deres hjem. Andreas fortæller, at der er en skævmagtbalance i forholdet, med Tina som den stærke part og ham som den sva-ge, og hvorfor han mener, hun udsætter ham for psykisk vold:Andreas: Hun er typen, der helst vil føle, at hun har kommandoen, athun har magten, og hvis hun kan få mig til at føle mig lidt underdanig –bare det at hun kan gøre mig underdanig ved at true mig med at smidemig ud, og hun kan se, at min reaktion er, at jeg bliver ked af det ogspørger, om vi ikke godt kan lade være med at true hinanden med det.Det er nok til, at hun kan finde på at gøre det igen. Det er hendes bed-ste trumf, når vi skændes. [...] Det gør jo, at hun føler sig oven på, og athun har magten i forholdet [...]. Det, vil jeg sige, er en form for psykiskvold over for mig. For hun ved, at jeg ikke er typen, der siger ”nå ja,men så går jeg sgu”.

Fem mænd angav at have været udsat for falske beskyldninger om voldog/eller incest fra deres ekspartner. En af dem er Kasper, som havde kendtsin østeuropæiske kæreste Masha i et års tid, da hun flyttede til Danmark ogind i hans lejlighed. De blev hurtigt enige om, at de skulle giftes, og efter etlille års tid blev Masha gravid. Under graviditeten ændrede hendes adfærd sigmarkant. Hun drak meget på trods af sin graviditet, var meget humørsvin-gende og udsatte ham for materiel vold og trusler om fysisk vold. Hun truedeham fx med en kniv en aften, hun var blevet ophidset over en diskussion, dehavde haft. En anden dag hældte hun et glas rødvin i hovedet på ham, menshan sad i en italiensk stol, som hun vidste, han var meget glad for. Et halvt år41

efter deres søn var kommet til verden, var hun pludselig væk en aften, Kasperkom hjem fra arbejde. I starten frygtede han, at hun var taget tilbage til Øst-europa med deres søn. Han kontaktede politiet, men fik at vide, at de ikkekunne hjælpe ham. Han tog også ud i lufthavnen for at lede efter hende, menførst efter fem uger lykkedes det ham endelig at finde ud af, at hun og sønnenopholdt sig på et kvindekrisecenter. I den mellemliggende periode så hanikke sin søn, og han vidste ikke, hvor han var, eller om han havde det godt.Efter aftale med krisecentret fik han lov til at komme og se sin søn i to timer:Kasper: Den måde, det foregik på, var så nedværdigende for mig, forder kom en kvinde ud, og det blev kørt ud som om, jeg var farlig, så derkom to kvinder ud fra krisecentret sammen med Masha, og da jeg så(sønnen) der på armen, kunne jeg ikke mere. Jeg kunne ikke en gangholde ham, og en af dem fra centret tog ham, og så satte jeg mig ned ogstortudede. Det var en blanding af at være ked af det og vred, men jegtog ham og kørte en tur i barnevognen et par timer.

Kasper oplevede mødet med sin daværende kone og medarbejderne frakvindekrisecentret som nedværdigende, fordi de agerede som om, han var enfarlig voldsudøver. Efter flere ugers uvished om, hvor sønnen var, og frygtfor, at Masha havde taget ham med til Østeuropa, blev det hele pludselig formeget. Efter Mashas ophold på krisecentret startede en forældremyndig-hedssag, hvor Kasper hverken oplevede sig hørt eller troet af de myndighe-der, der behandlede sagen. Han følte, at alle automatisk troede på Mashasbeskyldninger om, at han var voldelig. I det følgende fortæller han om en-gang, parret var hos lægen for at få deres søn undersøgt for mavesmerter:Kasper: Så siger Masha noget, der er meget rammende: ”Så længe duikke opfører dig ordentlig, får du ikke lov til at se min dreng”. Lægenhører det, men bryder ikke ind. Jeg synes, det er noget af det meståndssvage at sidde og sige. ”Min dreng” siger hun for det første, og fordet andet siger hun, ”du får ikke lov til at se min dreng, hvis du ikkeopfører dig ordentlig”, som om jeg er en lille hund.

Kasper fortæller, at Masha inden konsultationen havde sagt til lægen, at hunhavde været på kvindekrisecenter, fordi han havde udsat hende for vold. Hanfølte sig svigtet af lægen, som tilsyneladende troede hende og ikke brød ind,da hun truede ham med, at han ikke måtte se sit barn, hvis han ikke opførtesig ordentligt. Masha har aldrig direkte anklaget ham for incest, men har an-tydet seksuelle overgreb ved møderne i statsforvaltningen, hvor hun fx fleregange har spurgt, hvordan de sover, når sønnen er på samvær hos ham. Påinterviewtidspunktet har Kasper sin søn boende fem dage hver fjortende dag.6.1.7Diskrimineret af de offentlige myndigheder

Kenneth var sammen med sin ekskæreste Birgitte, som han har to børnsammen med, i ni år, inden hun en aften meddelte, at hun gik på legepladsenmed børnene. Derefter så han ikke sine børn i 40 dage. Tre uger efter at Bir-gitte var forsvundet, mødte hun pludselig op på parrets adresse sammen meden medarbejder fra det kvindekrisecenter, hun og børnene opholdt sig på, ogto politifolk. I det følgende fortæller Kenneth om besøget:Kenneth: I de 40 dage, hvor jeg ikke vidste, hvor pigerne var, mødermoderen efter tre uger op her på adressen med en dame, som jeg ikkeaner, hvem er, og sammen med to politifolk og skal have adgang til lej-ligheden. Hun skal ind og hente sine ting. Jeg er målløs. Jeg har jo ikkeset moderen i tre uger på daværende tidspunkt og spørger hende selv-følgelig, hvad det går ud på og spørger, hvor børnene er, og om de hardet godt. Jeg hører ikke noget. Der er ingen, der taler til mig. Ikke en-gang politiet siger noget. De orienterer mig ikke engang om, hvorforde er der. Hun farer ind og river alt ned ad hylderne, vælter tingene,går ind på børnenes værelser og flår tøj ud, pakker, og efter fem mi-nutter smutter de ud ad døren. Der er ingen, der siger noget. Jeg spør-ger politiet flere gange, og de står bare og kigger på mig, og de stårvirkelig som om, jeg vil gøre noget mod moderen. Som en slags værnmod hende. Hvis jeg lige gik hurtigt hen eller sagde, den der skal duikke tage, så var de der lige med det samme. Jeg var simpelthen udstil-let som én, der havde udøvet fysisk vold.

Kenneth oplever politiets og krisecentermedarbejderens adfærd som ubeha-gelig, fordi de ikke taler til ham og oplyser, hvorfor de er der, eller hvor hansbørn er, og fordi de opfører sig som om, han er voldelig, uden at have under-søgt om han reelt er det. Ligesom de øvrige interviewpersoner, som har kørten forældremyndigheds- eller samværssag, fortæller han, at han som mand idet hele taget følte sig diskrimineret af de sociale myndigheder, der skulletræffe afgørelse i sagen. Flere interviewpersoner mener, at det blandt andetskyldes de mange kvindelige sagsbehandlere i statsforvaltningerne, som iføl-ge mændene automatisk tager moderens parti i samværssager. En af dem,der har oplevet det, er Martin. Han har en datter med sin ekskone, som hanboede sammen med i to år, inden de blev skilt. Umiddelbart efter bruddetflyttede ekskonen ind på et kvindekrisecenter og beskyldte ham for at haveudsat hende for økonomisk vold. Til at begynde med troede hun ifølge Mar-tin, at hun automatisk ville få den fulde forældremyndighed over deres dat-ter, men da det gik op for hende, at det ikke var tilfældet, begyndte hun plud-selig at beskylde ham for også at have udøvet fysisk vold. Hun meldte hamogså til politiet for computerkriminalitet og socialt bedrageri, og Martin be-gyndte at søge aktindsigt alle steder og fandt ud af, at hun havde oplyst, athan, helt siden deres datter var lille, havde været voldelig:Martin: Alle de papirer jeg så med alle de ting, hun har sagt, og demyndigheder, hun har kontaktet – jeg var ved at gå fuldstændig ned pådet. Alle var overbevist om, at jeg var en voldelig mand, der bankedehende og bankede min datter, som jeg vil gøre alt for at have i mit liv.Sådan blev det ved med at eskalere. Hun tilbageholdt hele tiden bar-net, kom med trusler om, at jeg aldrig fik min datter igen, og at derville ske ting og sager. Hun ville melde mig for alt muligt.

i sig selv, men at alle de sociale myndigheder, som skulle tage stilling i sagen,automatisk troede på, at han var voldelig med den begrundelse, at ”ingen morville opdigte løgne om vold mod sit barn”. Han oplevede også flere gangemedarbejdere i både statsforvaltningen og kommunen sige, at ”et barn hørerhjemme hos sin mor”. Særligt i kommunens familiecenter følte han sig dårligtog uretfærdigt behandlet. I det følgende fortæller han om retorikken i denjournal, socialrådgiverne i familiecentret udarbejdede på baggrund af sagen:Martin: Hver gang hun kommer med opdigtede løgne og historier, stårder fx ordret ”moderen informerer, at faderen begår kriminalitet”.Hver gang jeg kommer med oplysninger, så skriver de ”faderen postu-lerer og beskylder moderen for ...”. Sådan er retorikken hele vejenigennem journalen på ca. 20 sider, og den dag i dag har de stadig ikkeafsluttet en § 50-undersøgelse6eller frikendt mig for voldsanklagerne.

På interviewtidspunktet har Martin og hans ekskone fælles forældremyndig-hed over deres datter, som bor lige meget hos dem begge to. Han fortæller, atekskonen ikke har beskyldt ham for seksuelle overgreb mod datteren, men athan frygter, at hun på et tidspunkt vil gøre det:Martin: ... det største overgreb, du kan begå mod en far, der har en lilledatter – ud over volden - så er der selvfølgelig incestanklager, og minadvokat blev ved med at klargøre mig og sige, ”vi ved, hvordan det ergået fra første retsmøde og til nu. Du bliver nødt til at berede dig på, atEn§ 50-undersøgelse er kommunens socialfaglige undersøgelse til afdækning/afklaring af ressourcer og vanske-ligheder hos barnet og i familien. Undersøgelsen skal ikke alene fokusere på problemer, men også afdække ressour-cer og handlemuligheder hos barnet/den unge, familien og netværket, der kan bidrage til at afhjælpe vanskelighe-derne.6

To interviewpersoner fortæller tilsvarende, at de frygter, at deres ekssamle-ver på et tidspunkt vil komme med incestanklager mod dem, og to andre in-terviewpersoner er blevet anklaget for incest. Emil har to børn med sin eks-kone, som han var sammen i ca. 16 år, inden de i 2009 flyttede fra hinanden.Umiddelbart efter bruddet fik han suspenderet sit samvær med børnene, for-di ekskonen havde indberettet en mistanke om, at han udøvede fysisk vold ogbegik seksuelle overgreb mod dem. Politiet vurderede imidlertid, efter at ha-ve afhørt både børnene og Emil, at der ikke var hold i sagen. Alligevel gik derflere uger, før Emil fik lov til at se sine børn. Det skyldtes dels en lang sagsbe-handlingstid i statsforvaltningen, dels at moderen tilbageholdt børnene frasamvær:Emil: Det var en hård kamp, fordi statsamtet var halvandet døgn om atsuspendere mit samvær, men det tog dem fjorten dage den anden vej,og det var kun fordi, vi pressede på og pressede på. Den første week-end, hvor jeg skulle have drengene, der nægtede hun at udlevere demmed den henvisning, at de havde klaget over afgørelsen.

Ekskonen klagede altså over politiets afgørelse. Efterfølgende manipuleredehun ifølge Emil den yngste af deres drenge til at fortælle om seksuelle over-greb i børnehaven. Det betød, at der blev iværksat en § 50-undersøgelse, somfrikendte ham for incestanklagerne og viste, at det var moderen, der havdefået børnene til at sige, at deres far ”pillede” ved dem. Emil fik af politiet atvide, at han godt kunne melde sin ekskone for falsk anmeldelse, men at hanformentlig ikke ville få noget ud af det. Han meldte hende derfor ikke, men ervred over, at hun er sluppet af sted med de falske incestanklager helt om-kostningsfrit. Ekskonen beskyldte ham også for at være psykisk ustabil, skrev46

negative ting om ham på Facebook og tilbageholdt børnene uden om alle afta-ler. På interviewtidspunktet bor Emil sammen med en ny kæreste og har sinebørn hver anden weekend, samt en dag hver anden uge.Som det fremgik ovenfor, frygter flere af mændene, at deres ekspartnervil fremsætte anklager mod dem om vold og incest. Mændenes frygt skal for-stås i sammenhæng med det store fokus, der har været på incest og pædofili imedierne og hos de sociale myndigheder i de seneste år. Aldrig før har derværet så meget opmærksomhed på, hvad mænd må og ikke må i forhold tilbørn i vuggestuer og børnehaver, idrætsforeninger, fritidsklubber, på inter-nettet osv. Det er ikke usandsynligt, at nogle kvinder i konflikter om foræl-dremyndighed og samvær bevidst udnytter denne bevågenhed og brugeranklager om vold og incest i kampen mod deres tidligere partner.6.1.9Skamfuldt at blive udsat for vold af en kvinde

I interviewene spurgte vi, hvordan mændene reagerede, når de blev udsat forvold fra deres partner - om de fx henvendte sig på skadestuen eller anmeldtevolden til politiet, om de slog igen, blev vrede, skamfulde osv. Flere undersø-gelser viser, at der er kønsforskelle, når det handler om at søge hjælp efterudsættelse for vold fra en partner og om at politianmelde volden (FederalMinistry for Family Affairs 2004; Stolt 2010; Schütt et al. 2008; Mirrlees-Black 1999). Det kan hænge sammen med, at offer og gerningsmand er køn-nede kategorier, som stadig i høj grad forbindes med henholdsvis femininitetog maskulinitet. Dominerende forestillinger om en kvindes sande natur somværende passiv frem for aggressiv betyder, at en kvinde, som udsættes forpartnervold og efterfølgende søger hjælp, ikke støder de kulturelle normerfor kvindelighed. Omvendt betyder forestillinger om, at mænd af natur ermere aggressive, handlekraftige og stærke end kvinder, at en mand, som bli-ver udsat for vold af sin partner, ikke fremstår som en ”rigtig” mand. I et for-søg på at undgå at fremstå svag og umandig vil nogle voldsudsatte mænd der-for afholde sig fra at søge hjælp og tale om deres problemer (Migliaccio2002).

Flere undersøgelser tyder imidlertid på, at det også kan være svært at fåhjælp som voldsudsat mand (Hanzén og Öberg 2010). En interviewundersø-gelse blandt 30 engelske mænd udsat for partnervold viste, at mændene ikkebare oplevede indre, men også ydre barrierer, da de søgte hjælp (Douglas etal. 2011). Flere havde eksempelvis ringet til hotlines for voldsudsatte, menvar af medarbejderen blevet oplyst om, at de kun ydede hjælp til voldsudsat-te kvinder. I flere tilfælde havde medarbejderne antydet eller eksplicit sagt,at manden selv måtte have startet volden, og flere mænd var blevet henvisttil behandlingsprogrammer for voldsudøvende mænd. Nogle af mændenehavde forgæves forsøgt at anmelde volden til politiet og angav, at politiet en-ten ikke reagerede på anmeldelsen, eller at de blev latterliggjort af politieteller selv blev fejlagtigt arresteret for vold.En svensk interviewundersøgelse blandt fire voldsudsatte mænd viste til-svarende, at mændene ikke blev lyttet til eller taget alvorligt, da de ville poli-tianmelde deres kvindelige partner for vold (Hanzén og Öberg 2010).Ingen af de interviewede voldsudsatte mænd i nærværende undersøgelse,anmeldte volden til politiet. De begrunder det med, at de enten var bange forikke at blive taget alvorlig af politiet, ikke at få noget ud af at anmelde, at deselv ville løse problemerne, eller at der var tale om mild fysisk vold i form aflussinger. I det følgende fortæller Daniel, hvorfor han ikke anmeldte sin eks-kone for at have bidt noget af hans øjenbryn af:Interviewer: Anmeldte du det ikke til politiet?Daniel: Nej, for fanden da. Det gør man jo ikke.Interviewer: Hvorfor?Daniel: Jamen det gør man ikke. Det havde jeg nu heller ikke gjort, hvisdet var en eller anden spade nede i byen. Sådan noget plejer vi jo atordne selv. Jeg er opvokset med den slags, og det har vi altid klaretselv. Vi har sgu aldrig anmeldt nogen. [...] Det ordnede man selv og ihvert fald i sådan en situation som med hende, der skulle jeg slet, sletikke nyde noget.Interviewer: Var det så fordi, det var en kvinde?

Daniel har fra barnsben lært, at man skal klare sine problemer selv. Han for-tæller, at han ikke har været udsat for eller været vidne til fysisk vold i sitbarndomshjem, men at han er vokset op i et kvarter, hvor slåskampe var endel af dagligdagen og ikke noget, man anmeldte hinanden for. Han ville hellerikke have anmeldt voldsepisoden, hvis det havde været en fremmed mand,der havde overfaldet ham. Fordi voldsudøveren var en kvinde og tilmed hanskæreste, var det endnu mere utænkeligt for ham at anmelde volden. På ska-destuen, hvor han fik øjenbrynet limet, fortalte han heller ikke sandhedenom, hvad der var sket:Interviewer: På skadestuen, forklarede du, hvad der var sket ellerhvordan?Daniel: Nej det gjorde jeg ikke helt (Griner). Det gjorde jeg ikke helt.Interviewer: Hvordan kan det være?Daniel: Fordi jeg syntes, det var pinligt. Jeg sagde, at der var en elleranden idiot, der havde bidt det af nede i byen.

Daniel opfatter det som mere legitimt og mindre pinligt at blive slået af enfremmed mand end af sin kvindelige kæreste, og derfor løj han over for per-sonalet på skadestuen. Ingen af de andre mænd har været på skadestuen somfølge af fysisk partnervold, men Bjarne har to gange været på psykiatriskskadestue. Han kan ikke huske præcist, hvad der var gået forud, men fortæl-ler, at ekskæresten den ene gang havde kørt psykisk på ham i flere dage medblandt andet udtalelser om, at han hørte hjemme på den lukkede afdeling. Tilsidst begyndte han at tro på, at det var ham, der var noget galt med. LigesomDaniel fortalte han ikke personalet på den psykiatriske skadestue, at hanhavde været udsat for fysisk vold fra sin kæreste. Han begrunder det med, atdet var skamfuldt og et nederlag, at situationen var, som den var, og at hanikke selv kunne klare den. Han fortalte dog om nogle af de psykiske overgreb,

han blev udsat for af sin kæreste, men oplevede ikke, at personalet tog detalvorligt:Bjarne: Jeg har kunnet fornemme på skadestuen, at det har været så-dan lidt bagatelliseret, at det ikke er blevet taget så alvorligt, som detegentlig var, altså med den psykiske vold fra hendes side. Jeg har for-talt en del af de ting, der er foregået, men på skadestuen er de bareskøjtet hen over det og har ikke taget det alvorligt, men har bare sagt”nå ja, men det må I sgu se at få snakket om” – bare fejet det af bordetog ikke har set det som et konkret problem, måske fordi der er så fåmænd, der står i den situation. Jeg ved det ikke, det er bare et bud framin side, at det kan være derfor.

Bjarne fortæller, at han tror, volden kunne være stoppet noget tidligere, hvishan var blevet taget alvorlig på skadestuen, og hvis personalet havde hafterfaring med voldsudsatte mænd og kunne give ham nogle gode råd til athåndtere sin situation.Hans fik mange gange at vide af sin ekskone, at han var mærkelig og tos-set i hovedet, og en enkelt gang lykkedes det hende endda at få ham med tillægen for at blive undersøgt. Ikke fordi Hans selv troede, at han fejlede noget,men ”for husfredens skyld”, forklarer han. Efter en voldsepisode, hvor hunhavde smidt en kuffert med tøj ned i hovedet på ham fra husets første sal,undlod han at tage på skadestuen, selvom han var kommet slemt til skade.Han forklarer, at han var flov over at være blevet udsat for vold af sin kone ogderfor ikke havde lyst til at tage på skadestuen. Det er også fælles for flere afde interviewede mænd, at de undlod at fortælle familie og venner om voldeneller fortalte meget få mennesker om den, mens de stadig var i parforholdet.De begrunder det med, at det som mand er et nederlag at få bank af en kvin-de:Daniel: ... manden skal jo være den stærke, eller det ligger i luften, atdet er sådan, det er, og det er jo noget, der ligger så langt tilbage, at så-dan er det bare. Så jeg tror, det er det. Så er man også flov over det et

En mand, der bliver slået af en kvinde, matcher ifølge interviewpersonerneikke de kulturelle og samfundsmæssige idealer, der knytter sig til at væremand, herunder forventningen om at manden er den stærke, og derfor er detsvært at indrømme, at man som mand udsættes for partnervold.6.1.10 Man slår ikke på kvinderI interviewene spurgte vi, om der var tale om gensidig vold, og om hvordanmændene reagerede umiddelbart efter voldsudsættelsen. Fem af de syvmænd, som har været udsat for fysisk partnervold, brugte aldrig selv fysiskvold over for deres partner. To af mændene fortæller, at de et par gange rea-gerede ved at slå igen, men at de som regel forsøgte at holde kvinden på af-stand eller gik en tur i stedet. Stort set alle interviewpersonerne fortæller, atde var deres kvindelige partner fysisk overlegen, men ikke ville slå igen. Debegrunder det med, at man ikke slår på kvinder, at de er modstandere af vold,eller at de var bange for selv at blive anmeldt for vold.Bjarne: Det er sket et par gange, at hun har fået en lussing simpelthen iafmagt. Faktisk har jeg hver gang haft lyst til at klappe hende én, såhun kunne forstå det, men jeg har en eller anden idé indvendigt, atman slår ikke på en kvinde. Der er jeg nok lidt den gammeldags type,at det gør man ikke.

udsat for systematisk psykisk fornedrelse som betød, at de havde et megetlavt selvværd og var overbeviste om, at de selv var skyld i de fysiske overfaldog fortjente dem. Kvinderne havde ved hjælp af forskellige psykologiske me-toder formået at få magten over mændene i en sådan grad, at de var hand-lingslammede. Eksempelvis fortalte flere af mændene, at deres kvindeligepartner truede med at begå selvmord, hvis de ikke makkede ret og nægtededem at se familie og venner, som kunne have hjulpet dem med at ændre de-res situation.6.1.11 Adfærdsændring som følge af voldenFlere af mændene fortæller, at de ændrede adfærd og gik på kompromis medegne behov for at tilfredsstille den voldelige partners behov i håbet om atundgå vold og ”for husfredens skyld”, som en af dem siger. Bjarne holdt ek-sempelvis op med at tale med nogen, når han var til dansestævner og svaredekortfattet, når han blev talt til, for at undgå at gøre kæresten vred og jaloux.Han blev også mere indadvendt og mistede troen på sig selv, så han med sineegne ord til sidst kun ”var en skygge af sig selv”.Daniel tog kontakt til et krisecenter for mænd flere år efter bruddet medsin ekskæreste, fordi han skulle starte på et nyt studie og kunne mærke, at denegative oplevelser, han havde med sig fra forholdet, fyldte meget og brem-sede ham i at komme videre med sit liv. Han begyndte at få det dårligt psy-kisk og havde brug for at snakke om og bearbejde sine oplevelser fra forhol-det. Særligt om aftenen, når børnene var lagt i seng, og roen og stilhedensænkede sig, begyndte han at tænke over de negative oplevelser. Han haraldrig før eller siden været udsat for eller selv udøvet vold i et parforhold, oghan fortæller, at han er blevet meget påpasselig med, hvem han indleder in-time relationer med.Flere af de mænd, som har været udsat for beskyldninger om voldog/eller incest i forbindelse med en forældremyndigheds- eller samværssag,fortæller også, at de som følge af beskyldningerne har ændret adfærd overfor deres børn, og at de lever i evig frygt for nye beskyldninger. Det gældereksempelvis Martin. En dag, han havde sin datter på samvær og var i gang52

med at bade hende, mistede hun balancen. Han nåede lige at gribe fat i hen-des ene arm, inden hun faldt, men ikke hurtigt nok til at undgå, at hun stødtehoften mod kanten af vandbaljen. To dage senere fik hun et stort blåt mærkepå hoften. Da dagplejemoderen så mærket, blev hun bekymret og ringede tilmoderen, som ringede til socialforvaltningen. Umiddelbart efter blev datte-ren kørt til sygehuset, hvor hun blev undersøgt i flere timer, fordi moderenmente, at det måske var Martin, der havde udsat hende for vold. Lægernekonkluderede imidlertid, at det blå mærke godt kunne være opstået som føl-ge af et stød, sådan som Martin havde forklaret, og episoden fik ingen følgerfor hans samvær med datteren. Alligevel blev han efterfølgende meget nervøsfor, at datteren skulle komme til skade, når hun var på samvær hos ham affrygt for at få nye beskyldninger om vold. I det følgende fortæller han om etfamiliearrangement, han og datteren var til umiddelbart efter episoden:Martin: I juleferien skulle vi ned til julefrokost med min familie –kæmpe arrangement mellem jul og nytår - og overnatte. Der var ca. 20børn i alle aldersgrupper, og de legede godt og havde det sjovt. Deskulle klatre på stige op til under taget, hvor de havde et legerum, ogjeg var fuldstændig – jeg var så rædselsslagen, at jeg ikke kunne funge-re, for jeg gik rundt og ville pakke hende ind i vat. Hver gang hun slogsig eller stødte ind i noget, var jeg ved at gå i panik og undersøgte hen-de hver gang. Der gik mange måneder, før jeg ikke længere var såskrækslagen, hver gang hun slog sig eller kom til skade. Familien varrystet over min opførsel, og ”nej, I må ikke have lov til at gøre sådanved Anna, for sæt nu og uh”. Ud over det medfølgende mavesår var detvirkelig hårdt. Det var det værste, jeg nogensinde har været ude for imit liv. Jeg ville hellere være blevet gennemtæsket tusinde gange.

sine børn efter at være blevet beskyldt for incest mod dem. Han vasker demfx ikke længere intime steder, når de er på samvær hos ham.6.1.12 Væsentligste årsager til at blive i forholdetFlere fortæller, at de mange gange overvejede at forlade partneren, inden detil sidst gjorde alvor af det, og forklarer, at det, der afholdt dem fra det blandtandet, var de fælles børn, angst for ensomhed, økonomi og praktiske årsager.Som begrundelse for ikke at have forladt sin ekskæreste tidligere forklarerBjarne, at han ville miste en masse penge. Da han i sin tid flyttede sammenmed sin kæreste i en andelsbolig, som han betalte knap 400.000 kr. i indskudfor, gik han nemlig med til, at hun skulle skrives på andelsbeviset, fordi hanregnede med, at de skulle blive sammen. Det betød, at hun ved salg af andels-boligen var berettiget til halvdelen af indskuddet.Hans var sammen med sin ekskone i 14 år og forklarer, at han er fra engeneration, hvor mænd ikke lærte at lave mad, og at han følte sig afhængig afat have en kvinde i sit liv. Hvis der havde været et botilbud til voldsudsattemænd, eller han havde haft mulighed for at låne penge til at finde en ny bolig,ville han dog være flyttet fra sin ekskone noget før, understreger han.6.1.13 Barrierer i forhold til at søge hjælpMed undtagelse af en enkelt har alle interviewpersonerne været igennem etrådgivningsforløb i et mandecenter eller et krisecenter for mænd, men detvar ikke for dem alle sammen lige nemt at tage kontakt til centret. Flere for-tæller, at det var en overvindelse, blandt andet fordi de ikke rigtigt vidste,hvad et mandecenter var, og derfor dannede negative forestillinger om, at detvar et sted for svage mennesker, der lever på samfundets bund. Emil blevopfordret til at søge hjælp i mandecentret af sin mor. Han havde aldrig hørtom mandecentre før og var i starten meget skeptisk, fordi han forestillede sig,at det var et sted, hvor man ligesom hos anonyme alkoholikere sad i rund-kreds og talte om sine problemer. Han var desuden bange for at blive opfattetsom svag og umandig, og mener, at det generelt er svært for mænd at søgehjælp, fordi der ikke er tradition for det. Ligesom flere andre interviewperso-54

ner oplevede han det første fokusgruppemøde i mandecentret som megetpositivt. Ved møderne kan mandecentrenes brugere mødes og udveksle erfa-ringer og drøfte fælles problemer under ledelse af en eller to medarbejdere.Emil fortæller om det første møde, at de øvrige brugere sad og smilede ognikkede, mens han fortalte sin historie, og at det var befriende at møde andremænd i samme situation som ham selv. Flere andre fortæller tilsvarende, atvenner og familie efterhånden var blevet trætte af at høre om deres proble-mer, og at det var en lettelse at møde forståelse og lyttende ører i mande-centret. Det at møde mænd i samme situation som én selv, og at opdage atman ikke er alene om sine tanker og følelser, fremhæves især af interview-personerne som værende positivt og virksomt i forhold til at få det bedrepsykisk. Muligheden for at udvide sit netværk og opbygge venskaber viamandecentret nævnes også som værende positivt.En af mændene påpeger, at tilgængeligheden af tilbuddet er vigtig. Hanhavde både været ved psykolog og psykiater, inden han startede i mande-centret, men ingen af delene hjalp. I det følgende fortæller han hvorfor, man-decentrets tilbud passer bedre til hans behov:Andreas: Når man er ramt af en depression, kan det ikke nytte noget,at man kan få hjælp næste torsdag – det er jo her og nu, du skal havehjælp, og det er lige før, det kan lade sig gøre her. Det er ikke sikkert,det kan lade sig gøre med rådgiverne – det er jo trods alt frivillige, mende gange, jeg har haft brug for hjælp, har jeg ikke skullet vente i fleredage. Det betyder rigtig meget. Og det er gratis – det var mit store pro-blem for to år siden – det koster jo ca. 800 kr. i timen at snakke med enpsykolog, og skal man samtidig fokusere på sin økonomi oven i pro-blemerne, er det tungt. Så føler du i hvert fald, at du skal kunne mærkeforskel allerede fra første session.

Flere mener tilsvarende, at skammen over som mand at blive udsat for voldfra en kvinde kan afholde mænd fra at søge hjælp, og at mange mænd er vanttil og foretrækker at løse deres problemer selv. Problemet, med at mændikke søger hjælp i samme grad som kvinder, er da også kendt fra andre om-råder. Mænd undlader eksempelvis oftere end kvinder at reagere på syg-domssymptomer og at tage til lægen, bruge medicin eller alternative midler.Kvinder derimod gør tiere noget ved deres situation – typisk ved at henvendesig til egen læge (Kruse og Helweg-Larsen 2004). Ifølge Simon Sjørup Simon-sen, der er sundhedsforsker ved Roskilde Universitet, hænger det sammenmed, at det at være syg for mange mænd er forbundet med svaghed, og at dehar svært ved at passe det ind i den traditionelle manderolle. I stedet for atforholde sig til deres krops signaler, skubber de derfor problemerne fra sigog reagerer ikke på sygdom i tide (Simonsen 2006).

Kønsforsker på Roskilde Universitetscenter, Kenneth Reinicke, mener i rela-tion hertil, at samfundets tilbageholdenhed med at udvikle tilbud til mænd ikrise kan skyldes kombinationen af, at mænd har sværere ved at erkende, atde mangler hjælp, og at mænd generelt ikke er så åbne over for velfærdssta-tens tilbud som kvinder (Reinicke 2006). Mænd taler generelt mindre omderes følelser, er bange for at vise svaghed og er langt mere tilbøjelige til atville klare sig selv end kvinder. Samtidig er mænd og kriser ifølge Reinicke etområde behæftet med mange myter og fordomme, som fx at rigtige mændikke får kriser, og at de kan ”løbes eller drikkes væk”, hvis de skulle få dem.”Mænd i krise fremstår som værende ynkelige tabere, fordi der ikke på sam-me måde som med kvinder i krise er en kulturel accept af krisen”, påpegerhan. Han mener dog, at der de senere år har været en voksende accept ogerkendelse af, at mænd også kan have brug for hjælp. For at ændre ved defaktorer, som afholder mænd fra at søge hjælp, må man ifølge Reinicke foku-sere på nogle af de socialiseringsprocesser, som er medvirkende til at skabefølelsesmæssigt tillukkede mænd: ”Drenge og mænd er på ingen måde for-programmerede til at benægte følelser og undgå intimitet. Det er derimodden maskuline kulturs krav om følelsesmæssig tavshed, der er hovedårsagentil, at mange drenge ikke udvikler et sprog til at fortælle om deres sårbarhed,usikkerhed og følsomhed” (ibid.). Han understreger, at det er vigtigt, at krise-ramte mænd bliver opfordret til at tage et opgør med den dominerende op-fattelse af, at mænd ikke kan eller bør være i krise.

Der er gennemført interviews med ti medarbejdere fra mandecentre og kri-secentre for mænd i Danmark. Formålet med interviewene har været at bely-se medarbejdernes erfaringer med at yde rådgivning til voldsudsatte mænd.Ifølge de interviewede medarbejdere er det relativt få mænd, der opsøgermandecentre og krisecentre for mænd, på grund af udsættelse for fysisk voldfra en partner. Ingen af centrene registrerer antallet af voldsudsatte brugere,og derfor kendes det nøjagtige antal ikke, men på to centre skønner man athave været i kontakt med 5-10 mænd udsat for fysisk partnervold inden fordet seneste år, mens man på fem centre skønner at have været i kontakt med1-3 voldsudsatte mænd.7.1.1Mændene er ikke altid klar over, at de udsættes for vold

Medarbejderne fortæller, at mændene sjældent italesætter det, de har ople-vet, som vold, og ofte ikke er klar over, at de har været udsat for vold. Detgælder især ved udsættelse for psykisk vold. Mange forbinder ordet vold medfysiske handlinger som slag, spark, knivstik osv. og ikke med verbale hand-linger. Vold er noget, der foregår ude i byen, som de hører om i medierne, ogde har svært ved at forbinde det med parforhold og familie, forklarer enmedarbejder. Hvis en kvinde fx kaster en fjernbetjening efter sin kæresteuden at ramme, vil manden typisk ikke opfatte det som vold. En anden med-arbejder fortæller:Adam: I nogle mænds terminologi er vold slagsmål ude foran værtshu-set, det er tørre tæsk, en brækket næse, blod og brækkede ribben, menfordi konen stikker ham en lussing – det er jo ikke vold. Det har jegkunnet fornemme, når vi har haft diskussionen med ikke bare volds-udsatte mænd, men mænd generelt. ”Jamen hun stak mig en lussing,men det er jo ikke vold”. Jeg tror ikke, at en mand ser det som vold, nårdet er en kvinde, der gør det.

Ifølge flere medarbejdere har mændene sværere ved at takle de psykiskeovergreb, de udsættes for, end de fysiske, som ikke fylder meget i deres be-vidsthed. Når de fortæller om fysisk vold, er det ofte i en sidebemærkningsom fx ”nå ja, så fik jeg i øvrigt også én på lampen af hende”. De føler sig hel-ler ikke i samme grad som voldsudsatte kvinder truede, fordi de ved, at de erfysisk overlegne og ville kunne forsvare sig, hvis det kom så vidt, at der blevbehov for det, forklarer en medarbejder. En anden mener, at mænd og kvin-ders forskellige opfattelser af, hvad vold er, opbygges helt fra barnsben.Drenge er vant til slåskampe fra skolegården, og det er en del af deres op-vækst og leg, mens det samme ikke gælder for piger. Derfor tager mændenedet ikke lige så alvorligt, hvis der engang imellem falder en lussing af. Medar-bejderne giver dog eksempler på mænd, der har været udsat for mere alvor-lige former for fysisk vold, og som var bange for og følte sig truede af derespartner. I det følgende fortæller en medarbejder om et telefonopkald fra envoldsudsat mand:Michael: Han sagde rent ud, ”jeg er bange for hende”, i telefonen, dahan ringede. Jeg tænkte, så kommer der sådan en lille forsagt mand,men der kom faktisk en mand på næsten to meter og 110 kilo, velpro-portioneret og var skide ræd for det her lille pigebarn, som havdebrugt fysisk vold over for ham. Den vigtigste faktor for ham var, at hanvidste, at hvis han blev presset, kunne han i den grad mose hende fy-sisk. Det var den angst, han sad med både i forhold til at lide skadeselv, men også fordi han var bange for at skade hende.

Ligesom de interviewede voldsudsatte mænd gav udtryk for, er det ogsåmedarbejdernes indtryk, at det er skamfuldt og svært at indrømme, at mansom mand udsættes for vold af sin kvindelige partner. ”Det er en falliterklæ-ring for en mand at fortælle, at han er udsat for vold fra sin kone” påpeger enaf medarbejderne. Derfor er det også meget få mænd, der ønsker at anmeldevolden. En medarbejder mener, at en del af forklaringen er, at mændene øn-sker at glemme det skete og komme videre, når de først er ude af forholdet.Hvis de anmelder, er de nødt til at forholde sig til og fortælle om volden til enmyndighed og eventuelt møde ekskonen i retten, og det har de ikke lyst til.Enkelte medarbejdere har også oplevet brugere, som har forsøgt at anmeldederes partner for vold uden at være blevet taget seriøst. En medarbejdermåtte i et tilfælde selv ringe til politiet, da en bruger kom tilbage og fortalte,at politiet ikke ville tage imod hans anmeldelse. En anden medarbejder for-tæller tilsvarende:John: Jeg har hørt nogle af de historier, hvor nogen har henvendt sig påpolitistationen og har fortalt om, at de har fået bank af konen. Så serbetjenten jo nærmest overbærende på ham og siger ”åh dit stakkelskræ”. Hvis du har en arbejdsplads, så er det jo heller ikke noget, kam-mesjukkerne synes, hæver pågældende, så det vil man jo helst undgåat fortælle om.

Ud over skammen over at indrømme, at man udsættes for partnervold, kantraditionelle forestillinger, om at ”en rigtig mand” kan klare sig selv udenhjælp fra andre, også være en barriere i forhold til at søge hjælp, mener enmedarbejder:Kim: Der er jo den her opfattelse, som stadig er meget udbredt, at enmand klarer sig selv, og det er også derfor, kvinder er ofre, men mænder tabere. Hvis en kvinde kommer i krise, er det helt legitimt at sige,”det er manden, det er min arbejdsgiver, det er samfundet, det er om-stændighederne – jeg er offer for det her”, men hvis manden ville prø-ve noget tilsvarende – ”tag dig dog sammen mand”, og sådan siger hantil sig selv, ”jeg må da kunne klare det her, jeg skal kunne klare det her,jeg bider tænderne sammen. Jeg viser mig som en mand og græder ik-ke, men finder en udvej”. Dét at søge hjælp, det er at indrømme – jegkunne ikke alene. Det er at vise svaghed, og jeg tror, der er noget kon-kurrence over det – det er at miste status i både andres og egne øjne,tror man.

En anden medarbejder fortæller, at det betyder meget for mændene at høre,at de ikke er alene om at have problemer, og at der er andre i samme situati-on, som måske endda har det værre, end de selv har. Når mændene efter etstykke tid har fået det bedre, fortryder de ofte, at de ikke forlod kvinden tidli-gere:Karina: ... de er flove, når de kommer, kede af det og kuet, og når de såer kommet oven på og kan se, at det her skulle de have gjort forlængst, jeg skulle have reageret for længst, så er de vrede.Interviewer: Hvad er det så typisk, der gør, at de ikke er kommet ud afdet noget før?Karina: Det er det samme som med kvinder, der bliver slået. Hvorforgår de tilbage til ham, der slår? Det er mange gange fælles økonomi, oghvis man ikke har arbejde – der er så mange ting. Det er ikke bare attage tøjet og gå, for hvor skal man gå hen, hvis man ikke har nogenpenge? Der er selvfølgelig nogen, der har midlerne og pondus til at si-ge, nu går jeg, men det er nok heller ikke den type, der er blevet slået.Dem, der bliver slået, er også dem, der finder sig i utroligt meget og ik-ke har så mange alternativer.

tape på køleskabsdøren, så hun kunne se det, hvis han alligevel forsøgte. Enanden mand blev hele tiden beskyldt for at være utro af sin kone, som ikketurde slippe ham af syne. Selv når han skulle til samtale i mandecentret, villehun med og sad og ventede på ham i bilen udenfor centret. De værste volds-historier er imidlertid dem, hvor der er børn involveret, fortæller en medar-bejder:Kim: De værste sager, vi får, er der, hvor børnene bliver brugt til atramme manden, eller hvor det er indlysende, at moderen ikke vil givebarnet lov til at have far i sit liv. Hun skal videre, eller han skal ram-mes, eller hvad nu motivet er, men i hvert fald skal han ud af barnetsliv. Hun kan jo være overbevist om, at hun ser tingene rigtigt, men deter nogle virkelig grimme sager, som desværre kan lykkes, sådan somdet er i øjeblikket, hvis hun er stædig og hård nok. Det, der ofte sker,er, at enten flytter hun ud og flytter på krisecenter, og hvis man skal påkrisecenter, skal man jo kunne postulere i hvert fald, at der er fysiskeller psykisk vold eller trusler. Vi synes, det er en meget ukonstruktivsituation – at en kvinde for at kunne få hjælp i en svær situation næ-sten er nødt til at postulere noget, fordi det automatisk øger konflikt-niveauet. Hvis hun står og har brug for et sted at bo, og det skal værenu, og der er nogle børn med, så er jeg bange for, at nogen simpelthensiger noget, som ikke er rigtigt.

Dét at udsættelse for vold er forudsætningen for at få hjælp på kvindekrise-centrene, kan ifølge Kim betyde, at nogle af de kriseramte kvinder, som harakut brug for tag over hovedet, opdigter historier om partnervold. Han for-tæller videre, at han selvfølgelig er klar over, at der også blandt mande-centrets brugere kan være mænd, som ikke indrømmer, at de har udsat derespartner for vold. Flere andre medarbejdere oplever, at nogle fraskilte kvindernærmest følger en bestemt opskrift, hvis de ønsker at få faderen ud af børne-nes liv. Opskriften omfatter blandt andet et ophold på krisecenter med bør-nene og beskyldninger om vold mod manden.

Et af de områder, der tidligere er tildelt forskningsmæssig opmærksomhed irelation til partnervold mod mænd, er voldsudsatte mænds hjælpebehov. I2010 beskrev Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress i Nor-ge voldsudsatte mænds hjælpebehov ud fra kvalitative interviews med med-arbejdere fra udvalgte hjælpetilbud, som har erfaring med voldsudsattemænd (Sogn og Hjemdal 2010). Undersøgelsen konkluderede, at mændene ertilbageholdende med at søge hjælp og fortælle om den vold, de udsættes for.De oplever mange af de samme konsekvenser af partnervold som kvinder,men en tillægsproblematik for mændene er, at volden ikke bare repræsente-rer et angreb mod dem som personer, men også mod deres maskulinitet, de-res kønsidentitet og deres selvforståelse. Ifølge undersøgelsen har voldsud-satte mænd først og fremmest brug for tryghed, for nogen at snakke med ogfor at blive bekræftet i, at det, de oplever, er reelt. Mændene søger sjældentpsykologisk behandling, men har i højere grad brug for praktiske og juridiskeråd og vejledning. Det påpeges dog, at det ikke er muligt at fastslå, om det eren generel tendens eller snarere et udtryk for, hvilken hjælp mændene for-venter at kunne få.En anden norsk rapport om behovet for hjælp blandt voldsudsatte mændblev udarbejdet i 2009 af Reform – ressurssenter for menn i Oslo (Nordfjell2009). Reform er et støttetilbud til mænd i krise, og undersøgelsen var base-ret på centrets erfaringer med at yde telefonrådgivning til mænd udsat forpartnervold. Centret får årligt ca. 45 henvendelser fra mænd, der har væretudsat for vold fra en partner. Mange af disse mænd beskriver vold af alvorligkarakter, men definerer ikke selv det, de har været udsat for, som vold. Flereaf mændene i undersøgelsen havde haft selvmordstanker, og deres situation64

lignede på mange måder den, man kender fra voldsudsatte kvinder. Flere afmændene havde fx vanskeligt ved at bryde ud af forholdet til deres voldeligepartner, især hvis der var fælles børn, og de var bange for at miste kontaktentil børnene. De begrundede det desuden med, at de ikke kendte til botilbudfor mænd i deres situation, og at de ikke havde hverken venner eller familie,de kunne bo hos. Mændene havde typisk brug for hjælp til at komme ud afforholdet, samt for at deres partner fik hjælp til at stoppe volden.En svensk undersøgelse fra 2010 af mænd udsat for partnervold og deresmøde med sundhedsvæsenet viste, at voldsudsatte mænd ud over fysiskeskader kan få både psykiske og sociale følgevirkninger af partnervold, men atde sjældent efterspørger hjælp til at bearbejde disse følgevirkninger (Stolt2010). Det kan skyldes deres forestillinger om, hvilken type hjælp mænd”bør” få og forventes at efterspørge, og at de oplever det som mere skamfuldtog stigmatiserende at bede om hjælp til psykiske problemer end behandlingaf fysiske skader. Det påpeges desuden, at sygehuspersonalet har gode mu-ligheder for at tilbyde hjælp og information til voldsudsatte, forudsat at pati-enterne spørges, om de har været udsat for vold. I den forbindelse må perso-nalet være opmærksomt på, at mænd kan have svært ved at berette om ud-sættelse for partnervold, og at det er vigtigt, at de tages alvorligt og får hjælptil at formulere deres oplevelser med vold. En negativ respons fra sygehus-personalet kan betyde, at mændene ikke beretter om volden, og at mulighe-den for at forebygge yderligere vold glipper. Ifølge undersøgelsen er mændogså mere tilbageholdende med at politianmelde deres partner for vold endkvinder. Det angives at kunne skyldes, at mændene har betydelig mindre til-lid til retsvæsenet sammenlignet med kvinder udsat for partnervold og ogsåsammenlignet med mænd udsat for anden vold end partnervold. Økonomiskefaktorer og frygten for at miste det sociale netværk, parret har haft sammen,kan også udgøre barrierer i forhold til at søge hjælp, politianmelde vold ellerbryde ud af et voldeligt forhold.Der er flere ligheder mellem resultaterne af de ovennævnte undersøgel-ser og resultaterne fra nærværende undersøgelse. Ligesom den førstnævntenorske undersøgelse viser denne undersøgelse, at de interviewede mænd var65

tilbageholdende med at søge hjælp og fortælle andre, at de blev udsat forvold, og at det primært skyldtes frygt for at fremstå svag og umandig. Mæn-dene nævner også flere af de samme barrierer i forhold til at bryde ud af etvoldeligt forhold, herunder fælles børn, økonomi og manglende boligtilbud.Ifølge medarbejdere fra mandekrisecentrene i Danmark definerer de volds-udsatte mænd, som kontakter centrene, ofte ikke det, de har været udsat for,som vold, ligesom det tilsyneladende gælder for mange af de mænd, der kon-takter Reform i Oslo. Undersøgelsen understøtter desuden vigtigheden af, atvoldsudsatte mænd tages alvorligt, både når de søger hjælp på skadestuen ogpolitianmelder partnervold, og at en negativ respons fra personalet kan be-tyde, at mændene ikke beretter om volden.

Et andet område, som har fået forskningsmæssig opmærksomhed, er forskel-le og ligheder mellem mænd og kvinders oplevelser af partnervold. Nogleforskere har påpeget, at konsekvenserne af partnervold er de samme for bå-de mænd og kvinder, og at følelser af skam, angst, isolation, skyld og tab afselvværd og selvtillid opleves af både voldsudsatte mænd og kvinder (Barber2008). Andre forskere har påpeget, at mænd bliver mindre påvirkede afpartnervold end kvinder, fordi de typisk er deres kvindelige partner fysiskoverlegen og derfor er i stand til at stoppe volden og undgå alvorlige fysiskeskader, hvis det bliver nødvendigt (Mirrlees-Black 1999).Et amerikansk studie baseret på interviews med 12 heteroseksuellemænd udsat for partnervold viste imidlertid, at mændenes fysiske overle-genhed ikke var en afgørende faktor i forhold til at stoppe volden, fordi dereskvindelige partnere var verbalt overlegne og havde det psykologiske overtagi parforholdet (Migliaccio 2002). Undersøgelsen viste også, at den første epi-sode med fysisk vold ofte skete efter et stykke tid og i forbindelse med, atparterne forpligtede sig over for hinanden fx ved at blive gift. Derefter sketeen gradvis stigning i volden, som efterhånden blev en del af hverdagen, nogetmændene vænnede sig til og følte, at de selv havde gjort sig fortjent til. Vol-

den blev med andre ord langsomt normaliseret, hvilket er en proces, somogså er beskrevet i flere undersøgelser af voldsudsatte kvinder.En engelsk/walisisk spørgeskemaundersøgelse om partnervold fra 1999viste, at der er forskelle mellem mænd og kvinders oplevelser af partnervoldog vilje til at politianmelde volden (Mirrlees-Black 1999). De voldsudsattekvinder, som deltog i undersøgelsen, betragtede i højere grad sig selv somofre for partnervold end de voldsudsatte mænd. Kun et fåtal af mændene iundersøgelsen tolkede de hændelser, de havde været udsat for, som krimi-nelle, selvom hændelserne var kriminelle i juridisk forstand. Undersøgelsenviste også, at svarpersoner, som betragtede sig selv som ofre for partnervold,var mere villige til at anmelde volden til politiet og til at fortælle andre omden. De voldsudsatte mænd var mindre påvirkede af volden, mindre for-skræmte og tilskadekomne og mindre tilbøjelige til at søge hjælp og støtteefter udsættelse for partnervold end kvinderne.Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse af kærestevold fra 2008viste, at både unge kvinder og unge mænd tolker fysisk vold fra en kvindeanderledes end fysisk vold fra en mand (Schütt et al. 2008). De unge define-rede visse handlinger udøvet af mænd mod kvinder som vold, mens de sam-me handlinger udøvet af kvinder mod mænd ikke blev defineret som væren-de vold. Undersøgelsen viste også, at kærestevold udøvet af kvinder latterlig-gøres og ikke fordømmes eller tages alvorligt i samme grad som kærestevoldudøvet af mænd. De unge gav udtryk for, at kærestevold er meget tabubelagt,og at især unge mænd er ramt af dette tabu. Det kan betyde, at de har endnusværere ved at indrømme over for andre, at de er blevet udsat for vold af enkæreste, end kvinder har.Denne undersøgelse viser, at de voldsudsatte mænd har mange af desamme følelser og oplevelser, som man fra tidligere studier ved, at voldsud-satte kvinder har. Det drejer sig blandt andet om skamfølelser, tab af selv-værd og barrierer i forhold til at bryde ud af det voldelige forhold. Undersø-gelsen viser samtidig, at der også er kønsspecifikke oplevelser forbundet medat blive udsat for partnervold. Mændene oplever volden som en trussel mod

Rigspolitichefens anmeldelsesregister er baseret på oplysninger i den politi-rapport, som optages ved enhver anmeldelse af et strafbart forhold. Oplys-ningerne i politirapporten overføres til registeret og bearbejdes henholdsvisaf Danmarks Statistik og af Rigspolitiet, som udgiver kvartalsstatistikker ogårlige statistikker over anmeldelser.Offerstatistikken omhandler straffelovsovertrædelser af personfarlig ka-rakter, det vil sige sædeligheds- og voldsforbrydelser, samt særlige berigel-sesforbrydelser som røveri. Registreringen af offeroplysninger sker i forbin-delse med anmeldelsen og udelukkende via politiets Sagsstyringssystem(POL-SAS), mens oplysninger om sigtede registreres i anmeldelsesregisteret.Statistik over ofre kan knyttes til anmeldelsesstatistikken, det vil sige, at op-lysninger om offer og sigtet i voldssager kan sammenkobles via anmeldelsenssagsnummer.I denne rapport indgår oplysninger om anmeldelsens karakter, samt op-lysninger om offerets køn og alder og om sigtede i sagen, herunder sigtedeskøn og alder. Fra Danmarks Statistik er der via sagsnummeret indhentet op-lysninger om både voldsoffer og sigtede, og derved er det muligt at afgøre,om offer og sigtede i de enkelte sager har haft samme bopæl inden for en to-årig periode forud for politianmeldelsen af volden. Politianmeldt partnervolder defineret ud fra et sådant bofællesskab.

Der anmeldes årligt ca. 7.500 tilfælde af fysisk vold mod mænd, heraf er lidtunder halvdelen vold mod 15-24-årige mænd. Vi har samkørt data om offerog sigtede i voldsanmeldelserne i 2008 og 2009 og har derved identificeretanmeldelser af fysisk vold, hvor offer og sigtede har haft samme bopæl. Det erdog ikke muligt at afgøre, om de to har haft et intimt forhold, eller om volds-udøveren fx er en slægtning eller logerende med samme bopæl som denvoldsudsatte.Der er i den to-årige periode, 2008-2009, data om boforhold for i alt 9.784mandlige voldsofre og sigtede. Tabel 9.1 viser, at offeret i 146 tilfælde varsamboende med voldsudøveren. Det vil sige, at det er et fåtal, 1 %, af anmel-delserne, der kan identificeres som mulig partnervold mod mænd, mens ho-vedparten 9.638 ikke synes at omhandle partnervold.Til sammenligning politianmeldte 928 kvinder i samme periode vold ud-øvet af en person med samme bopæl som kvinden selv svarende til, at derved ca. 11 % af politianmeldt vold mod kvinder er registreret et bofællesskabmellem den voldsudsatte og den sigtede.Supplerende information fra fire politikredse7i Danmark viser i trådhermed, at det er relativt få henvendelser, politiet får vedrørende husspekta-kelsager, hvor mænd har været udsat for vold fra deres partner. I perioden2008-2010 blev hver politikreds kontaktet 1-2 gange vedrørende sager omsamlivsrelateret vold, hvor en mand var den forurettede.

Tabel 9.1: Den aldersmæssige fordeling af mandlige voldsofre over 16 år, ift.samboende eller ikke-samboende med voldsudøveren i en toårig periode,2008-2009, og fordelingen af den samlede mandlige befolkning i Danmark i2009.Aldersgruppe Ofre forOfre for voldAlle ofreMandligvoldfrabefolkningfraikke-samboende samboendeN%N%N%N %16-19 år16 11,02.229 15,32.245 15,2106.0355,420-29 år37 25,34.912 33,64.949 33,6285.865 14,530-39 år37 25,32.897 19,82.934 19,9338.314 17,240-49 år26 17,82.466 16,92.492 16,9375.495 19,150-59 år15 10,31.3869,51.4019,5323.445 16,560-69 år128,25924,16044,1301.651 15,370-79 år32,11050,71080,7156.2758,080+ år00200,1200,179.6254,1I alt146100 14.607100 14.753 100 1.966.705 100Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009

Tabel 9.2 viser den erhvervsmæssige fordeling af mandlige ofre for politian-meldt vold, hvor manden var samboende med og ikke-samboende medvoldsudøveren. Sammenlignes den procentvise andel af ofre for vold medforskellig erhvervstilknytning med andelen af mænd med og uden arbejde,ses det, at der er en øget risiko for udsættelse for politianmeldt vold blandtmænd uden for arbejdsstyrken. Det gælder både, når der er tale om vold fraen samboende og vold fra en ikke-samboende. Med hensyn til mændenes er-hvervsmæssige stilling og deres udsættelse for politianmeldt vold fra ensamboende ses det, at mænd, der enten står midlertidigt uden for arbejds-styrken, er arbejdsløse eller pensionerede, har en øget risiko for at blive ud-sat. Også i gruppen med ”anden” erhvervsmæssig stilling er der en øget risikofor vold fra en samboende. Selvstændige, topledere og lønmodtagere på høje-ste og mellemniveau har anmeldt mindst vold fra en samboende.

Tabel 9.2: Den erhvervsmæssige fordeling af mandlige ofre for politianmeldtvold i forhold til samboende eller ikke-samboende med voldsudøveren, ogfordelingen for den samlede mandlige befolkning i Danmark 2009.Erhvervs-Ofre forOfre for voldAlle ofreMandligtilknytningvold fra en fra ikke-befolkningsamboen- samboende(16-59 år)deI arbejdeArbejdsløsUden forarbejdsstyrkenI altSelvstændigeMedarbejdendeægtefælleTopledereLønmodtagerehøjeste niveauLønmodtageremellemniveauLønmodtageregrundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere u.n.a.ArbejdsløseMidlertidigt uden forarbejdsstyrkenTilbagetrækning fraarbejdsstyrkenPensionisterAndreI altN6056613140127326853501021131%45,83,850,4N8.8383414.61813.79759301755471.0004.5119211.0913412.46029861.17013.797%64,12,533,4N8.8983464.68413.92859701765491.0074.5439271.0993462.49529961.19113.928%63,92,533,6N1.230.18636.551349.7311.616.450103.23646855.139169.196183.295458.045109.414151.39336.551161.0721.221113.82573.5951.616.450%76,12,321,6

I de politianmeldte voldssager mod mænd, hvor offeret var samboende medvoldsudøveren, var offeret i 84 % af tilfældene etnisk dansk. I 14 % af tilfæl-dene var han indvandrer, og i 2 % af tilfældene var han efterkommer. Der eringen signifikant sammenhæng mellem etnicitet og risikoen for udsættelsefor politianmeldt vold fra en samboende.Tabel 9.3: Fordeling af etnicitet blandt mandlige ofre for vold i forhold tilsamboende eller ikke-samboende med voldsudøveren, og fordelingen for densamlede mandlige befolkning over 16 år i Danmark 2009.EtnicitetOfre forOfre for voldAlle ofreMandligvold fra en fra en ikke-befolkningsamboen- samboende(16-59 år)deN%N%N%N%Etnisk dansk 123 84,3 12. 587 86,7 12 710 86,6 1.458.41288,8Indvandrer20 13,71.644 11,31.664 11,3163.76110,0Efterkommer32,12952,02982,019. 9391,2I alt146 100 14. 526 100 14. 672 100 1.642.112100Kilde: Kriminalregisteret og Danmarks Statistiks registre, 2008-2009.

Landspatientregisteret blev etableret i 1977 med henblik på planlægning ogovervågning af sygehusydelser og præsentation af overordnede data om pa-tienters alder, køn og sygdomme. Registret har siden 1995 ud over oplysnin-ger om sygehusindlæggelser også omfattet oplysninger om skadestuekontak-ter til alle sygehuse i Danmark. Kontakterne registreres med en kontaktår-sagskode, som angiver, om kontakten skyldtes sygdom, ulykke, vold ellerselvskade. Såfremt vold er årsagen til sygehuskontakten, skal der også regi-streres oplysninger om skadessted, dvs. hvor volden opstod, fx i bolig, og omskadesmekanisme, dvs. hvordan skaden påførtes den skaderamte. Den ellerde skader/læsioner, som er følger af volden, registreres med specifikke ska-deskoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og skadens art,fx blodudtrædning, brud eller snitsår.Data i Landspatientregisteret gør det ikke muligt at afgøre, hvor stor enandel af skadestuekontakter på grund af vold, der skyldes partnervold, idet74

der ikke registreres oplysninger om relationen mellem den voldsudsatte ogvoldsudøveren. Skadestuekontakter på grund af partnervold kan derfor kuntilnærmelsesvist identificeres som registrerede kontakter på grund af vold,som er sket i bolig/boligområde.Identifikation af sygehuskontakter på grund af vold forudsætter en præcisregistrering af kontaktårsagskoden. Det kræver tillige, at skadestuesekretæ-ren indhenter tilstrækkelige oplysninger fra patienten om, hvordan skaden eropstået, og at patienten selv allerede ved ankomsten til skadestuen oplyser,at årsagen til skaderne er vold. Det er sandsynligt, at der er et betydeligt, menikke kendt omfang af underrapportering af voldstilfælde på skadestuerne.9.2.1Skadestuekontakter som følge af partnervold,LandspatientregisteretDer registreres årligt knap 13.000 skadestuekontakter på grund af voldblandt mænd over 16 år, godt og vel halvdelen blandt yngre mænd, 16-24 år.I perioden 2008-2010 var skadestedet i ca. hvert femte af alle voldstilfældeneregistreret som værende bolig/boligområde. Det vil sige, at der årligt er knap3.000 skadestuekontakter blandt mænd, der kan skyldes vold fra en partner.Antallet kan dog være højere, men også lavere, da partnervold også kan fore-komme andre steder end i bolig/boligområde, ligesom det omvendt ikke er alvold, der opstår i bolig, som nødvendigvis er partnervold.

Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed har siden 1989 ind-samlet detaljerede oplysninger om skadestuekontakter som følge af ulykkerpå sygehusene i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers8. I perioden2008-2010 var registret udvidet til også at omfatte oplysninger om skade-stuekontakter som følge af udsættelse for fysisk vold. I registret kan manblandt andet finde oplysninger om den voldsudsattes relation til voldsudøve-ren, herunder om der var tale om en tidligere eller nuværende partner. Mankan også finde oplysninger om den eller de skader, personen har fået, oghvordan skaden er blevet påført.9.3.1Skadestuekontakter som følge af partnervold, Ulykkesregisteret

I perioden 2008-2010 blev der registreret 92 skadestuekontakter på de fireovennævnte skadestuer, hvor det er angivet, at den voldsudsatte var en mandudsat for partnervold. Tallet er dog ikke et udtryk for det præcise antal afmænd, der har kontaktet en af skadestuerne efter udsættelse for partnervold,idet der kun foregik en delvis registrering af kontakterne i år 2010. Der erdesuden mange tilskadekomne efter vold, som ikke oplyser, hvem voldsud-øveren var.Givet, at data i Ulykkesregisteret repræsenterer 12 % af den danske be-folkning, skønnes det, at der årligt er ca. 300 skadestuekontakter blandtmænd på grund af udsættelse for partnervold. Tabel 9.4 viser antallet af ska-destuekontakter blandt mænd udsat for partnervold fordelt på forskelligelæsionstyper og skademekanismer.

Tabel 9.5: Mænd, der har kontaktet udvalgte skadestuer efter udsættelse forvold fra en ekspartner. Uddrag af tekst på skadesedler.Gerningsperson Beskrivelse af voldenEkspartnerFået en flaske rødvin i hovedet af ekskæreste. Flænge i tindingen.EkspartnerKravlet op via tagrende til altan 6 meter over jorden. Ekskæresten slog ham ihovedet. Han faldt ned. Brud lænd.EkspartnerMødt sin ekskæreste, de begyndte at kysse hinanden, men pludselig begyndteekskæresten at bide pt. i underarm og på hals.EkspartnerOverfaldet af ekskone, som har hevet ham i ørerne, banket ham op i en væg ogslået ham på højre side af ansigtet.EkspartnerOverfaldet af ekskæreste. Slået med knytnæver i ansigtet. Fået taget kvælertag.EkspartnerOverfaldet af ekskæreste. Sparket mod højre underben. Flænger højre knæ –overfladisk rift håndled. Rift finger.EkspartnerOverfaldet i eget hjem af sin ekskæreste og dennes venner, bidt i hals og øre.EkspartnerOverfaldet med en kniv af sin ekskone, rifter på brystet.EkspartnerPatienten er blevet opsøgt af ekskone, der er beruset og slår pt. med en flaske,overfladiske sårskader flere steder på kroppen.EkspartnerSlået af ekskæreste mod venstre øre. Revet på halsen. Nedsat hørelse. Trom-mehindelæsion.EkspartnerStukket i maven af ekskone, sårskade.EkspartnerStukket i venstre overarm med køkkenkniv af ekskæreste.EkspartnerStukket med køkkenkniv af ekskæreste. Sår finger – sys. Hudafskrabning baghøjre øre, på venstre øre samt kæbe.EkspartnerBlevet opsøgt af ekskæreste og to af dennes venner og slået i hovedet og modbrystet med en stor kølle, flænge i tinding.EkspartnerBlevet slået med støvsugerør mod øre og hals af ekskæreste, øret rødt og hæ-vet og ømhed ved hals.EkspartnerKom gående med en veninde, da hans ekskæreste sammen med flere andrekom og overfaldt patienten, slået mod hovedet.EkspartnerOverfaldet af sin ekskæreste, blevet slået flere gange bagfra og kradset i øje.EkspartnerOverfaldet af sin ekskæreste. Hun slog ham med knytnæve i ryggen. Revet hampå halsen. Slog ham med en pose med papkasser i. Bule over højre øre. Skrabetnakke og hals. Sår hovedbund.EkspartnerOverfaldet af sin ekssamlever, der har nikket ham en skalle mod næsen.EkspartnerOverfaldet i eget hjem af sin ekskæreste, fået knytnæveslag og slået med køk-kenrulleholder i hovedbunden, pådraget sig sårskade.EkspartnerPatientens kone har kastet en flaske efter patienten, som ramte ham i skridtet,smerter i testikler.EkspartnerSlået af ekskonen med en sikkerhedssko, også sparket i skridtet, adskillige kon-tusionsmærker.EkspartnerBliver stukket med køkkenkniv af sin ekskæreste, svært tilredt i ansigt, håndog underarm.EkspartnerI forbindelse med at patienten skulle have børnene fra sin fraskilte kone, kørtehun hen over foden på patienten, da hun ikke ønskede denne kontakt.EkspartnerOverfaldet af sin kæreste. Slået på venstre albue og håndled med en stol. Bidt ivenstre skulder. Små sår.EkspartnerSlået i hovedet med børste af ekskæreste. Overfladiske sår i panden.EkspartnerVæret oppe at slås med sin ekskæreste, som bider ham i armen. Biddet gårgennem tøjet.Kilde: Ulykkesregisteret.

Som det fremgår af tabel 9.5, er der i mere end halvdelen af voldstilfældene brugt forskel-lige former for redskaber, såsom knive, flasker, køkkenrulleholdere, køller osv., hvilketstemmer godt overens med, at mændene får relativt mange åbne sår som følge af part-nervold, jf. tabel 9.4. I ca. en fjerdedel af de citerede tilfælde er manden blevet bidt ellerkradset af sin ekspartner, og i enkelte tilfælde er han blevet sparket, har fået knytnæve-slag eller fået taget kvælertag.Oplysningerne i Ulykkesregisteret er gode til at belyse karakteren af den partnervold,der medfører skadestuekontakt, men til gengæld ikke velegnede til at afdække den kon-tekst, volden udspillede sig i. I den første beskrivelse i tabel 9.5, hvor en mand har fået enflaske rødvin i hovedet af sin ekskæreste, fremgår det eksempelvis ikke, hvad der udløsteekskærestens voldelige angreb, og om der var tale om gensidig vold. Som det fremgår,rummer registret også kun oplysninger om fysisk vold mod mænd og ikke om hverkenpsykisk, seksuel eller materiel vold.De følgende eksempler i tabel 9.6 beskriver vold mod mænd, hvor voldsudøveren varen nuværende partner til manden. Undersøgelser af vold mod kvinder har vist, at denvold, som udøves af ekspartnere, generelt er grovere end den vold, som udøves af en nu-værende partner til kvinden (Kimmel 2002). At dømme ud fra beskrivelserne i Ulykkes-registeret er der dog ikke umiddelbart forskel i grovheden af den vold, mændene udsæt-tes for fra henholdsvis ekspartnere og nuværende partnere, eller forskel i alvorlighedenaf de skader, volden medfører. Også når der er tale om vold fra en nuværende partner, erder i ca. halvdelen af tilfældene redskaber som knive, flasker, strygejern, sakse, bestikmv. involveret, ligesom mændene i en del tilfælde er blevet bidt af deres nuværendepartner.

Tabel 9.6: Mænd, der har kontaktet udvalgte skadestuer efter udsættelse for vold fra ennuværende partner. Uddrag af tekst på skadesedler.Gerningsperson Beskrivelse af voldenPartnerBidt i knæ af sin kone, pådraget sårskade.PartnerEr kommet i strid med sin hustru, som har stukket patienten i overarm med enkniv.PartnerFået finger vredet rundt af sin kone og pådraget sig brud på fingeren.PartnerFået hældt kogende vand direkte fra elkedel i ansigtet af kæresten. Bagefterslået på næsen.PartnerFået snitsår af sin kone på venstre skinneben.PartnerFået tæsk af konen. Brud finger.PartnerHar drukket sammen med sin kone, da denne tager en kniv og stikker ham ibenet.PartnerOppe og slås med ægtefælle, der under dette slår patienten med to flasker, storbule.PartnerOverfaldet af kæreste. Fået taget kvælertag. Rødme og rivemærker på halsen.Ømhed strube.PartnerOverfaldet af sin kone. Fået slag mod skulder, ryg og blevet taget omkring hal-sen. Bidt i næsen.PartnerOverfaldet og forsøgt stranguleret med kvælertag af sambo. Hævelse kindbenog øje. Tydelige kvælningsmærker sv.t. halsen.PartnerSlået kæreste, skubbet denne ind i gryde med kogende vand, fået noget overhåndled.PartnerSlået op til flere gange mod hovedet med et strygejern og hoppet ovenpå afkæreste, pådraget sig hjernerystelse, sårskade over øjenbryn og adskilligemærker på kroppen.PartnerStukket med kniv i balle af sin samlever.PartnerStukket i ryggen med kniv af kæreste. Har været besvimet.PartnerUnder et skænderi har patienten fået en gaffel stukket ind i albue.PartnerUnder skænderi med kæreste fået slag over håndryg og håndled med en lægte,pådraget sig brud på mellemhånd.PartnerVæret oppe at slås med ekskone. Fået skoddet en smøg i ansigtet.PartnerVæret oppe at slås med sin kæreste, kradset og slået i ansigtet.PartnerAngiver at være blevet slået af sin kvindelige kæreste på knæ og tinding. Lå isofaen, hvor kæresten gik amok.PartnerBidt af kæreste i læbe, samt slået i hovedet med en ølflaske.PartnerBidt i lår af kæreste.PartnerEr slået af kæresten i ansigtet, tandbrud. Blevet bidt i begge arme og kradset påhalsen.PartnerFået kastet en tallerken i hovedet af kæreste, flænge i ansigtet.PartnerIndlæggelse efter at have fået tæsk af konen. Slået med flere knytnæveslag iansigtet, hvorefter han falder om og slår hovedet i fortovet.PartnerOverfaldet af kæresten. Slået på toppen af kraniet, været væk et øjeblik. Blevetbidt i underarmen.PartnerPatienten ligger i skilsmisse og har fået smidt glasskår mod bryst og mave afkonen.PartnerPatienten ville hjælpe en veninde, og dette blev patientens kæreste sur over ognikkede ham en skalle mod næsen.PartnerPatientens hustru har stukket pt. med en saks i hovedet. Der ses 3 stik oven i

hovedet samt ved venstre øjenbryn og et ved hårgrænsen.Stukket i højre side af brystet med en kniv af sin ægtefælle.Stukket med kniv under skulderblad af konen.Under skænderi med kæreste falder pt. gennem dør, slog skulder, som er gåetaf led.Under slagsmål med kæreste blevet sparket i ansigtet, pådraget sig brud pånæse.Under tumult med sin kone fået revet ørering ud af venstre øre samt slået ho-vedet med en flaske, hvor der ses lille bule.Fået en mobiltelefon smidt i ansigtet af sin kone, sårskade over øje.Har i beruset tilstand været i karambolage med sin kæreste, blevet slået et pargange med et askebæger i ansigtet, sårskade ved øjenbryn.Kæreste forsøgt at kvæle patient. Slået i ansigt og på krop. Fortæller, at han vartæt på at blive kvalt, chokeret.Overfaldet på sit arbejde af sin kone. Slået i ansigtet, nakke, brystet.Patienten er homoseksuel og blevet overfaldet af sin mandlige kæreste, slåetmod arm, bryst og hoved samt bidt i armen.

I 2010 blev 25.000 tilfældigt udvalgte borgere på 16 år eller derover medbopæl i Danmark inviteret til at deltage i Sundheds- og sygelighedsundersø-gelsen, SUSY 2010. Hver udtrukket person fik tilsendt et introduktionsbrevsamt et papirspørgeskema, men havde også mulighed for at besvare spørge-skemaet på internettet. Af de i alt 12.357 mænd, der blev inviteret til at delta-ge i undersøgelsen, besvarede 6.964 mænd spørgeskemaet. Det svarer til ensvarprocent på 56.10.1.1 Definition af voldsudsættelseI spørgeskemaet havde deltagerne mulighed for at angive udsættelse for for-skellige former for fysisk og seksuel vold (med mulighed for at sætte flerekrydser). Spørgsmålene om udsættelse for fysisk vold var formuleret på føl-gende måde:Er du inden for det seneste år blevet udsat for én eller flere af følgende formerfor fysiske overgreb?- Trusler om fysisk skade- Skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende- Sparket, slået med knyttet hånd eller genstand- Kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende- Udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåbenI præsentationen af resultaterne skelnes mellem udsættelse for trusler omfysisk skade og udsættelse for fysisk vold (kryds ud for én eller flere af de fire

nederste svarmuligheder). Der skelnes mellem udsættelse for mildere oggrovere former for fysisk vold. Mild vold omfatter at blive skubbet, revet, ru-sket, slået med flad hånd eller lignende. Grov vold omfatter at blive sparket,slået med knyttet hånd eller genstand og/eller at blive kastet mod møbler,vægge, ned ad trappe eller lignende og/eller at blive udsat for kvælningsfor-søg, angrebet med kniv eller skydevåben.Spørgsmålene om udsættelse for seksuelle overgreb havde følgende ordlyd:Er du inden for det seneste år blevet udsat for én eller flere af følgende formerfor seksuelle overgreb?- Ubehagelig seksuel beføling, blotteri eller lignende- Forsøg på tvunget samleje- Gennemført tvunget samleje- Andre seksuelle overgrebOgså her skelnes mellem udsættelse for milde og grove former for seksuelleovergreb. Milde former for seksuelle overgreb omfatter ubehagelig seksuelbeføling, blotteri eller lignende, mens udsættelse for grovere former for sek-suelle overgreb omfatter forsøg på og/eller gennemført tvunget samleje samtandre seksuelle overgreb.10.1.2 Afgrænsning af partnervoldEfter hvert af de to spørgsmål om udsættelse for fysisk vold og seksuelleovergreb blev respondenterne bedt om at angive, hvem der havde udsat demfor volden/overgrebene med følgende svarmuligheder:Hvis ja til ét eller flere overgreb, hvem udsatte dig for overgrebet/overgrebene?- Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste- Tidligere ægtefælle/samlever/kæreste, mens forholdet bestod- Tidligere ægtefælle/samlever/kæreste, efter forholdet var brudt- Andet familiemedlem/slægtning- Ven/bekendt- Kollega/person på din arbejdsplads- En fremmed

Ofre for partnervold er defineret som personer, der har været udsat for éneller flere former for henholdsvis fysisk vold eller seksuelle overgreb fra ennuværende eller tidligere partner, mens forholdet bestod, eller efter at detvar afsluttet. Der er ikke spurgt om kønnet på voldsudøveren, og det er der-for ikke muligt at afgøre om ”partnervolden” er udøvet af en mandlig ellerkvindelig partner.10.1.3 UndersøgelsespopulationenI undersøgelsen fokuseres på mænd i alderen 16-74 år. Der var 100 mænd,som ikke besvarede spørgsmålene om udsættelse for vold, og disse mænd erderfor ikke medtaget i analyserne. Analyserne er således gennemført blandt6.294 mænd i alderen 16-74 år, som har besvaret spørgsmålene om voldsud-sættelse i SUSY 2010.

10.1.4 Forekomsten af fysisk partnervold sammenlignet medandre former for vold mod mændI 2010 angav 305 mænd i alderen 16-74 år, at de havde været udsat for éneller flere former for fysisk vold inden for det seneste år uanset relationen tilvoldsudøveren, dvs. at volden kan være begået af enten en partner, et fami-liemedlem, en ven, kollega eller en fremmed. Det svarer til en forekomst på4,9 % blandt svarpersonerne i aldersgruppen.Figur 10.1 viser den procentvise fordeling af relationen mellem mændudsat for fysisk vold og voldsudøveren. Som det ses, udsættes mændene hyp-pigst for fysisk vold af en fremmed, mens volden relativt sjældent udøves afen partner. 182 mænd (2,9 %) har angivet udsættelse for fysisk vold fra enfremmed, mens 34 mænd (0,5 %) har angivet udsættelse for fysisk vold fraen partner. Fysisk partnervold udgør med andre ord en lille andel, i alt11,2 %, af den samlede fysiske vold mod mænd.Figur 10.1: Mænd udsat for fysisk vold inden for det seneste år og relationentil voldsudøveren, angivet i procent11.3,532,52

%

1,510,50,50PartnerFamilie-medlem/slægtningVen/bekendtKollega/person påarbejds-pladsFremmed0,40,90,72,9

10.1.5 Alder og fysisk partnervoldFigur 10.2 viser procentandelen af mænd, der har været udsat for fysiskpartnervold fordelt på aldersgrupper. Der er signifikante forskelle mellemforskellige aldersgrupper i forhold til risikoen for voldsudsættelse. Risikoener størst i de unge år og faldende med alderen. Blandt 16-24-årige mænd errisikoen for fysisk partnervold eksempelvis ca. fire gange større end blandt45-54-årige mænd.Figur 10.2: Procentandelen af mænd, der har været udsat for fysisk partner-vold inden for det seneste år, fordelt på aldersgrupper, 2010.1,81,61,41,2

%

10,80,60,40,2016-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-74 år0,60,40,10,91,7

10.1.7 Uddannelse og fysisk partnervoldNår der justeres for alder, er der ingen signifikant sammenhæng mellemmænds uddannelse og risiko for udsættelse for fysisk vold fra en partner.Analyser af mulige sammenhænge mellem uddannelse og udsættelse for en-hver form for fysisk vold uanset relationen til voldsudøveren viser tilsvaren-de, at der ingen social gradient er, når det gælder selvrapporteret vold. Detteer i modsætning til, hvad der gælder for politianmeldt vold, hvor der, som detfremgik af afsnit 9.1.2, er en markant overvægt af mænd uden for arbejds-markedet.10.1.8 Samlivsstatus og fysisk partnervoldSamlevende og enlige mænd har en højere risiko for udsættelse for fysiskpartnervold end gifte mænd, når der justeres for alder. Samlevende mænd ogmænd i registreret parforhold har eksempelvis ca. otte gange så stor risikofor at blive udsat for fysisk partnervold som gifte mænd. Der kan ikke påvisesen forskel i risikoen for udsættelse for fysisk partnervold mellem fraskilte oggifte mænd.12

10.1.9 Etnicitet og fysisk partnervoldUd af de 34 mænd, som svarede ’ja’ til ét eller flere af spørgsmålene om ud-sættelse for fysisk partnervold, var der fire med anden vestlig baggrund enddansk13og tre med ikke-vestlig baggrund. Resten havde dansk baggrund.Selvom tallene er små, var der signifikante forskelle mellem de forskelligeetniske grupper i forhold til risikoen for at blive udsat for fysisk vold fra enpartner. Blandt mænd med anden vestlig baggrund end dansk var risikoenfor fysisk partnervold ca. fem gange større end blandt mænd med dansk bag-grund.10.1.10 Forekomsten af trusler om fysisk vold328 mænd i alderen 16-74 år angav, at de havde været udsat for trusler omfysisk vold inden for det seneste år. Heraf angav 18 mænd (5,5 %), at trus-lerne var fremsat af en tidligere eller nuværende partner. Det svarer til enforekomst på 0,3 % blandt alle svarpersonerne.Når mænd udsættes for trusler om fysisk vold, er det oftest en fremmed,der fremsætter truslerne. 3,6 % af de mandlige respondenter har angivet, atde er blevet udsat for trusler om fysisk vold fra en fremmed.Mænd med anden vestlig baggrund end dansk har ca. fem gange større ri-siko for at blive truet med fysisk vold af deres partner end mænd med etniskdansk baggrund. Der er ikke signifikante forskelle blandt mændene i de for-skellige aldersgrupper med hensyn til risikoen for trusler om fysisk skade fraderes partner.

10.1.11 Forekomsten af seksuelle overgreb22 mænd i alderen 16-74 år rapporterede udsættelse for ét eller flere seksu-elle overgreb inden for det seneste år, svarende til 0,4 % af svarpersonerne ialdersgruppen. Heraf har seks mænd angivet, at udøveren af overgre-bet/overgrebene var en nuværende eller tidligere partner. Figur 10.5 viserantallet af mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb fra forskelligevoldsudøvere. Den hyppigste udøver af seksuelle overgreb mod mænd er enfremmed. To mænd har både været udsat for fysisk og seksuel partnervold.Antallet af mænd udsat for seksuel vold fra en partner er for lavt til at vurde-re mulige aldersmæssige og etniske forskelle i risiko.

På baggrund af forekomsten af partnervold blandt deltagerne i SUSY-2010 erdet muligt at fortage en estimering, dvs. et skøn, over antallet af mænd i helebefolkningen, som årligt udsættes for fysisk vold fra en partner. Når der tageshøjde for aldersforskelle i forekomsten, estimeres det, at ca. 13.000 mænd ialderen 16-74 år årligt udsættes for fysisk vold fra en nuværende eller tidli-gere partner i Danmark. Det svarer til 0,5 %. Tallet 13.000 er dog behæftetmed en betydelig usikkerhed og kan variere mellem 9.000 og 18.000.Tabel 10.1: Estimater for det samlede antal 16-74-årige mænd i den danskebefolkning (danske og ikke-danske statsborgere), der årligt udsættes for éneller flere former for fysisk partnervold, fordelt på alder.Udsat for fysisk partnervoldSikkerhedsgrænser15Inden for det seneste årMændSkønnet antal%udsatte ibefolkningen16-24 år5.3001,725-34 år3.0000,935-44 år2.4000,645-54 år1.5000,455-74 år8000,1I alt13.0000,59.000-18.000Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010.

menlignes. Med henblik på at kunne vurdere udviklingen i partnervold har viderfor også beregnet forekomsten af fysisk partnervold blandt mænd meddansk statsborgerskab i SUSY 2010. Det vil sige, at alle deltagere uden danskstatsborgerskab er ekskluderet fra beregningen. Når der tages højde for al-dersforskelle i forekomsten, estimeres det, at ca. 10.000 mænd (0,4 %) meddansk statsborgerskab i alderen 16-74 år inden for det seneste år har væretudsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Tallet kan vari-ere mellem 6.500-14.500. Der er ikke tale om en signifikant (sikker) stigningi omfanget af fysisk partnervold mod mænd i perioden 2005-2010.Tabel 10.2: Estimater for det samlede antal mænd med dansk statsborgerskabi alderen16-74-år, der årligt udsættes for én eller flere former for fysisk part-nervold, fordelt på alder.Antal udsatte i 2005Antal udsatte i 2010MændSkønnet antal i% Skønnet antal i%befolkningenbefolkningen16-24 år3.5001,43.7001,325-34 år1.5000,42.6000,935-44 år1.6000,42.2000,645-54 år7000,27000,255-64 år7000,23000,165-74 år005000,2I alt8.0000,310.0000,4Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010.

der har rapporteret udsættelse for trusler om fysisk vold fra en partner, erogså tre gange større end andelen af mænd. 63 kvinder (0,9 %) mod 18mænd (0,3 %) angav at have været udsat for trusler om fysisk vold fra enpartner inden for det seneste år. Kvinder rapporterede fem gange så hyppigtsom mænd at have været udsat for seksuel vold fra en nuværende eller tidli-gere partner inden for det seneste år.Figur 10.7: Andelen af mænd og kvinder i alderen 16-74 år, der har været ud-sat for henholdsvis trusler om vold, fysisk og seksuel vold fra en partner indenfor det seneste år.1,61,41,2

%

10,80,60,40,20Fysisk voldMændKvinder0,51,5Trusler om fysiskvold0,30,9Seksuel vold0,10,5

I 2011 anmodede Ministeriet for Ligestilling og Kirke Statens Institut for Fol-kesundhed om at gennemføre en landsdækkende spørgeskemaundersøgelseblandt 8.000 unge i alderen 16-24 år med fokus på deres erfaringer med kæ-restevold. Formålet var at belyse den aktuelle forekomst af tre forskelligeformer for kærestevold blandt unge: psykisk, fysisk og seksuel vold. Under-søgelsen var en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, som Statens Insti-tut for Folkesundhed gennemførte i 2007 (Schütt et al. 2008). De unge mod-tog et invitationsbrev med et link til en hjemmeside, hvor de ved hjælp af enpersonlig kode kunne få adgang til et (webbaseret) spørgeskema. Herefterbesvarede i alt 1.366 det webbaserede spørgeskema. For at opnå en højeresvarprocent blev der udsendt rykkerbreve til de unge, som ikke havde besva-ret skemaet. I rykkerbrevet var der ud over et link til det webbaserede sørge-skema også vedlagt en papirversion af spørgeskemaet, så de unge selv kunnevælge hvilken besvarelsesmodel, de ville benytte. I alt 321 invitations- ogrykkerbreve kom retur, enten fordi modtageren var ubekendt på adressen,flyttet eller af anden årsag. Invitationen blev således højest udsendt med po-sten til 7.679 personer. Undersøgelsens svarprocent er beregnet herudfra.Kærestevoldsundersøgelsen i 2007 viste, at unge mænd var mindre villigetil at besvare spørgeskemaet end unge kvinder, ligesom unge med anden et-nisk baggrund end dansk var mindre villige til at deltage end etnisk danskeunge. I den opfølgende undersøgelse i 2011 forsøgte vi at kompensere fordenne skævhed ved at udvælge en stratificeret stikprøve med en overrepræ-sentation af mænd og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Stikprø-ven bestod således af 3.500 kvinder og 4.500 mænd, hvoraf 1.924 var ikke-etnisk danske, dvs. at enten den unge selv og/eller en af forældrene ellerbegge forældre er født i et andet land end Danmark. De unge blev udvalgt viaSundhedsstyrelsens CPR-register med tilhørende adresser.I alt 2.780 unge i alderen 16-24 år deltog i spørgeskemaundersøgelsensvarende til en svarprocent på 36. Til trods for den stratificerede stikprøveudgjorde kvinder størstedelen af deltagerne (56 %), mens 44 % af deltagernevar mænd. I alt blev spørgeskemaet besvaret af 1.234 unge mænd. De unge96

blev i spørgeskemaet bedt om at angive deres postnummer, og på den bag-grund har det været muligt at inddele dem i regionale områder, som er sam-menlignet med fordelingen af 16-24-årige i hele Danmark. Undersøgelsespo-pulationens regionale fordeling svarer stort set til baggrundsbefolkningens,dog med en lille overrepræsentation af unge fra Region Midtjylland og en lilleunderrepræsentation af unge fra Region Sjælland. Etnisk danske unge ud-gjorde 88 % af undersøgelsespopulationen, hvilket svarer nogenlunde til an-delen af etnisk danske 16-24-årige i baggrundsbefolkningen (86 %).10.2.1 Definition af voldsofreI spørgeskemaet blev de unge spurgt til deres eventuelle udsættelse for psy-kisk, fysisk og/eller seksuel vold inden for det seneste år. Spørgsmålene omudsættelse for de forskellige former for vold fremgår af tabel 10.3.Tabel 10.3: Spørgsmål om voldsudsættelse i Kærestevoldsundersøgelsen2011.Psykisk voldHar du oplevet at blive generet, mobbet eller få trusler via brev, SMS eller på inter-nettet inden for de seneste 12 måneder?Har du oplevet at få trusler om vold (ansigt til ansigt) inden for de seneste 12 måne-der?Fysisk voldHar du oplevet at blive skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignendeinden for de seneste 12 måneder?Har du oplevet at blive sparket, slået med knyttet hånd eller med en genstand indenfor de seneste 12 måneder?Har du oplevet at blive kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignendeinden for de seneste 12 måneder?Har du oplevet at blive udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevå-ben inden for de seneste 12 måneder?Seksuel vold (overgreb)Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har krænket dig seksuelt eller for-søgt at have sex med dig mod din vilje?Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har tvunget dig til at have sex?Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har delt intime billeder af dig medandre imod din vilje (fx via MMS eller internettet)?

ikke-voldsudsatte. Der skelnes mellem udsættelse for mildere og grovereformer for fysisk vold fra en kæreste. Mild fysisk kærestevold omfatter atblive skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende. Grov fysiskkærestevold omfatter at blive sparket, slået med knyttet hånd eller genstandog/eller at blive kastet mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignendeog/eller at blive udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevå-ben.10.2.2 Ofre for kærestevoldDe unge blev også bedt om at angive, hvem der havde udsat dem for vold. Herhavde de følgende svarmuligheder:Tabel 10.4: Hvem udsatte dig for volden?Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden personØnsker ikke at svare

Unge, som har svaret, at de har været udsat for vold fra en nuværende kære-ste og/eller en tidligere kæreste, mens forholdet bestod, eller efter det varafsluttet, er defineret som ofre for kærestevold.10.2.3 Forekomsten af vold blandt unge mændTabel 10.5 viser de unge mænds udsættelse for psykisk, fysisk og seksuelvold uanset relationen til voldsudøveren, dvs. at volden kan være begået afenten en kæreste, en ven, et familiemedlem, en kollega, en fremmed eller enanden person. 340 mænd har rapporteret udsættelse for én eller flere formerfor psykisk vold inden for det seneste år svarende til en forekomst på 28 %blandt svarpersonerne. En lidt lavere procentandel har været udsat for fysisk

vold, i alt 25 % af mændene. Heraf har knap halvdelen (49 %) udelukkendeværet udsat for mild fysisk vold. 40 mænd har rapporteret udsættelse for eneller flere former for seksuel vold inden for det seneste år, svarende til 3 % afsvarpersonerne.Tabel 10.5: Forekomsten af psykisk, fysisk og seksuel vold mod mænd i alde-ren 16-24 år inden for det seneste år uanset relationen til voldsudøveren.Psykisk voldMænd(N=1.234)Generet, mobbet eller få trusler viabrev, SMS eller på internettet107 (8,7 %)Trusler om vold (ansigt til ansigt)293 (23,7 %)Udsat for én eller flere typer psykiskvold340 (27,6 %)Fysisk voldSkubbet, revet, rusket, slået med fladhånd eller lignende267 (21,6 %)Sparket, slået med knyttet hånd ellermed en genstand126 (10,2 %)Kastet ind mod møbler, vægge, ned adtrapper eller lignende31 (2,5 %)Udsat for kvælningsforsøg, angrebetmed kniv eller skydevåben32 (2,6 %)Udsat for én eller flere former for fysiskvold309 (25 %)Seksuel voldKrænket seksuelt eller forsøg på sexmod sin vilje22 (1,8 %)Tvungen sex17 (1,4 %)Delt intime billeder imod sin vilje (fxvia MMS eller internettet)15 (1,2 %)Udsat for én eller flere former for sek-suel vold40 (3,2 %)Kilde: Kærestevoldsundersøgelsen 2011.

10.2.4 Relationen mellem offer og voldsudøverFigur 10.8 viser relationen mellem de unge mænd, som har rapporteret ud-sættelse for forskellige former for vold inden for det seneste år og voldsud-øveren. En fremmed er langt den hyppigste udøver af psykisk og fysisk voldmod mænd. Godt en femtedel af mændene (21,1 %) har været udsat for psy-kisk vold fra en fremmed, mens det er relativt få mænd, der har været udsatfor psykisk vold fra en kæreste, 1,5 %.197 mænd (16 %) rapporterede udsættelse for én eller flere former forfysisk vold fra en fremmed, mens 21 mænd rapporterede udsættelse for fy-sisk vold fra en nuværende eller tidligere kæreste inden for det seneste år.Det svarer til 1,7 %. Heraf har 15 mænd (71 %) udelukkende været udsat formild fysisk vold.1,2 % af mændene angav at have været udsat for seksuel vold fra en kæ-reste. Samlet har 45 unge mænd (3,7 %) været udsat for enten psykisk, fysiskog/eller seksuel kærestevold. Til sammenligning angav 4,3 % af de ungemænd i kærestevoldsundersøgelsen fra 2007 at have været udsat for entenpsykisk, fysisk og/eller seksuel vold fra en kæreste inden for det seneste år.Figur 10.8: Forekomst af psykisk, fysisk og seksuel vold blandt mænd i alderen16-24 år, fordelt på typen af vold og offerets relation til voldsudøveren.252015

%

1050KærestePsykisk voldFysisk voldSeksuel vold1,51,71,2Ven/familie/kollega7,57,71,5

Ud af de i alt 35 mænd, som rapporterede udsættelse for fysisk og/eller sek-suel vold fra en nuværende eller tidligere kæreste, har kun én anmeldt vol-den til politiet. Som begrundelse for ikke at anmelde volden har seks mændangivet, at volden ikke var tilstrækkelig alvorlig, tre mænd ønskede ikke, atpolitiet skulle blande sig, og to mænd mente ikke, at politiet kunne gøre no-get. En enkelt mand angav, at kæresten kunne finde på at hævne sig, som be-grundelse for ikke at have anmeldt volden, og en anden, at han ville glemmedet skete.10.2.5 Karakteren af fysisk kærestevoldFigur 10.9 viser antallet af unge mænd, der har været udsat for forskelligeformer for fysisk vold udøvet af en kæreste. En voldsudsat kan have væretudsat for flere forskellige typer af fysisk kærestevold. Som det fremgår, er detet fåtal af de unge mænd, der har været udsat for det, vi i undersøgelsen hardefineret som grov fysisk kærestevold, jf. afsnit 10.2.1. I alt fire mænd haroplevet at blive sparket, slået med knytnæve eller en genstand af en kæresteinden for det seneste år. Én mand har oplevet at blive kastet ind mod møbler,vægge, ned ad trapper eller lignende, og to mænd har oplevet at blive udsatfor kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben af en nuværendeeller tidligere kæreste inden for det seneste år. Der er ingen signifikant sam-menhæng mellem mændenes alder og udsættelse for fysisk kærestevold, li-gesom der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem deres etniske bag-grund og risikoen for at blive udsat for fysisk vold fra en kæreste.

10.2.6 Seksuel orientering og fysisk kærestevoldKærestevoldsundersøgelsen omfattede oplysninger om de unges seksuellepartnere. Herudfra har det været muligt at kategorisere svarpersonerne efterderes seksuelle orientering samt vurdere, om unge biseksuelle og homosek-suelle mænd har en større risiko for kærestevold end heteroseksuelle mænd.32 mænd (2,6 %) angav at være biseksuelle eller homoseksuelle, og herafhavde kun én været udsat for fysisk vold fra en kæreste. Der er altså intet ikærestevoldsundersøgelsen, der tyder på, at unge homoseksuelle mænd skul-le være i større risiko for at blive udsat for fysisk kærestevold end unge hete-roseksuelle mænd.

10.2.7 Karakteren af psykisk kærestevold18 mænd (1,5 %) har svaret ’ja’ til spørgsmålet om udsættelse for psykiskvold fra en nuværende eller tidligere kæreste inden for det seneste år. Figur10.10 viser antallet af mænd, der har været udsat for de forskellige formerfor psykisk kærestevold. Som det fremgår, har de fleste af mændene væretudsat for psykisk vold i form af at blive generet, mobbet eller få trusler viabrev, SMS eller på internettet, mens det er relativt få mænd, i alt fem, der haroplevet at blive udsat for trusler om vold ansigt til ansigt af en kæreste. Femaf de 18 mænd, som har været udsat for psykisk kærestevold, har også rap-porteret udsættelse for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år.Figur 10.10: Antal mænd i alderen 16-24 år, der har rapporteret udsættelsefor forskellige typer af psykisk kærestevold inden for det seneste år. En volds-udsat kan have været udsat for flere forskellige typer af psykisk kærestevold.161412108642015

10.2.8 Karakteren af seksuel kærestevoldI alt 15 mænd (1,2 %) angav at have været udsat for seksuel vold fra en nu-værende eller tidligere kæreste inden for det seneste år. Figur 10.11 viserantallet af mænd, der har været udsat for forskellige former for seksuel kæ-restevold. En voldsudsat kan have været udsat for flere former for seksuelvold, og derfor summer tallene ikke til 15. Ni mænd svarede ’ja’ til, at de erblevet tvunget til at have sex af en nuværende eller tidligere kæreste indenfor det seneste år. En enkelt af disse ni mænd har ikke angivet sin seksuelleorientering, mens de resterende otte har angivet, at de er heteroseksuelle, ogdet må derfor formodes, at det er kvinder, der har tvunget dem til sex. Lidtfærre mænd, i alt syv, har oplevet, at en kæreste har krænket dem seksuelteller har forsøgt at have sex med dem mod deres vilje inden for det senesteår. Tre mænd har oplevet, at en kæreste har delt intime billeder af dem medandre mod deres vilje via MMS eller på internettet. En enkelt af de 15 ungemænd, som har rapporteret udsættelse for seksuel kærestevold, har ogsårapporteret udsættelse for fysisk kærestevold.Figur 10.11: Antal mænd i alderen 16-24 år, der har rapporteret udsættelsefor forskellige typer af seksuel kærestevold inden for det seneste år. En volds-udsat kan have været udsat for flere forskellige typer af seksuel kærestevold.109876543210

10.2.9 Sammenligning af voldsforekomsten blandt mænd og kvinder iKærestevoldsundersøgelsenFigur 10.12 viser, at næsten dobbelt så mange unge kvinder som mænd rap-porterede udsættelse for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partnerinden for det seneste år, 3,2 % af kvinderne mod 1,7 % af mændene. Til gen-gæld var andelen af mænd, der rapporterede udsættelse for fysisk vold fra enfremmed, mere end fire gange så stor som andelen af kvinder, 16 % af mæn-dene mod 3,9 % af kvinderne. Andelen af mænd, der havde været udsat forfysisk vold fra en ven/familie/kollega eller en anden person, var også størreend andelen af kvinder. Det gælder for både mændene og kvinderne, at deoftest er udsat for mild fysisk vold i form af at blive skubbet, revet, rusket,slået med fald hånd eller lignende.Figur 10.12: 16-24-årige mænd og kvinder udsat for fysisk vold inden for detseneste år og relationen til voldsudøveren, angivet i procent. En voldsudsatkan have været udsat for fysisk vold fra mere end én voldsudøver.181614121086420KæresteKvinderMænd3,21,7

Figur 10.13 viser procentandelen af mænd og kvinder, der har været udsatfor forskellige former for kærestevold. Kvinder har, som det fremgår, størrerisiko for at blive udsat for alle tre former for kærestevold end mænd. Denstørste kønsforskel er i forekomsten af seksuel kærestevold. Mere end dob-belt så mange kvinder som mænd har rapporteret udsættelse for seksuelvold fra en kæreste inden for det seneste år. 2,5 % af kvinderne og 1,5 % afmændene har rapporteret udsættelse for én eller flere former for psykiskkærestevold inden for det seneste år.Figur 10.13: Andelen af mænd og kvinder i alderen 16-24 år, der har væretudsat for henholdsvis psykisk, fysisk og seksuel vold fra en kæreste inden fordet seneste år

indtryk af omfanget af de forskellige former for vold, som unge i alderen 16-24 år risikerer at blive udsat for.Ud fra antagelsen om, at deltagerne i undersøgelsen er repræsentative forunge i Danmark, skønnes det, at ca. 10.000 kvinder og 5.500 mænd i alderen16-24 år årligt udsættes for én eller flere former for fysisk vold af en kæreste,og at knap 8.500 kvinder og knap 4.000 mænd i samme aldersgruppe årligtudsættes for én eller flere former for seksuel kærestevold.Tabel 10.6: Estimeret antal unge i alderen 16-24 år, der årligt udsættes forpsykisk, fysisk og seksuel kærestevold, fordelt på køn16.Skønnet antal ibefolkningenKærestevold5.0005.5004.0007.50010.0008.500Sikkerhedsgrænser17

11. LitteraturlisteAndersen S, Helweg-Larsen K, Sten Madsen K, Volsing M, Johannesson L(2011). ”Vold gør sårbar - Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder”. Sta-tens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Archer J (2000): “Sex differences in aggression between heterosexual part-ners: A meta-analytic review”. Psychological Bulletin 2000; 126,3: 651-680.Balvig F, Kyvsgaard B (2006): ”Vold og overgreb mod kvinder”. Dansk rap-port vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey(IVAWS). København: Københavns Universitet; Justitsministeriets Forsk-ningsenhed; 2006.Barber, C. F. (2008): ”Domestic violence against men”, Nursing Standard. 22,51, 35-39.Barlach L, Stenager K (2010): ”LOKK årsstatistik 2010. Kvinder og børn påkrisecenter”, Servicestyrelsen, Odense.Bergman B, Larsson G, Brismar B, Klang M (1989): ”Battered wives and fe-male alcoholics: a comparative social and psychiatric study”. J Adv Nurs1989; 14(9):727-734.Bergman AB, Rivara FP (1991): ”Sweden's experience in reducing childhoodinjuries”. Pediatrics 1991; 88(1):69-74.BLD (Barne- likestillings- og inkluderingsdepartementet) (2009): Lov omkommunale krisesentertilbod (Krisesenterlova).BLD (Barne- likestillings- og inkluderingsdepartementet) (2008-2009): Omlov om kommunale krisesentertilbod (Krisesenterlova), Ot.prp.nr.96.http://www.regjeringen.no/nn/dep/bld/Dokument/proposisjonar-og-meldingar/Odelstingsproposisjonar/2008-2009/otprp-nr-96-2008-2009-/5.html?id=561054#Brismar B, Bergman B (1998): “The significance of alcohol for violence andaccidents”. Alcohol Clin Exp Res 1998; 22(7 Suppl):299S-306S.Brå – centrum för kunskap om brott och åtgärder mot brott (2009): ”Våldmot kvinnor och män i nära relationer. Våldets karaktär och offerens erfa-renheter av kontakter med rättsväsendet”. Brottsförebyggande rådet, Infor-mation och förlag, Stockholm.Damgård T, Bollerup Andersen P (2011): ”Mænd på krisecentre”, BA-projekt,Journalisthøjskolen i Aarhus.108

Dobash RE, Dobash R (1992): “The myth of sexual symmetry in marital vi-olence”. Social Problems 1992; 39: 71-91.Dobash R, Dobash RE (2004): “Women's Violence to Men in Intimate Rela-tionships. Working on a Puzzle.” British Journal of Criminology (2004) 44 (3):324-349.Douglas, E M, and Hines DA (2011): “The Helpseeking Experience of Men whoSustain Intimate Partner Violence: An overlooked Population and Implica-tions for Practice”. Journal of Family Violence, 2011, 26:473-485.Federal Ministry for Family Affairs (2004): “Violence against men. Men´s ex-periences of interpersonal violence in Germany – Results of the pilot study-“,Koelblin-Fortuna-Druck, Baden-Baden.Foran HM, O'Leary KD (2008): ”Alcohol and intimate partner violence: a me-ta-analytic review”. Clin Psychol Rev 2008; 28(7):1222-1234.Gadd D, Farrall S, Dallimore D, Lombard N (2002): “Domestic abuse againstmen in Scotland”. Department of Criminology. Scottish Executive Central Re-search Unit.Haaland T, Clausen S-E, Schei B (2005): ”Vold i parforhold - ulike perspek-tiver. Resultater fra den første landsdekkende undersøkelsen i Norge”. Norskinstitutt for by- og regionforskning, Oslo, NIBR-rapport 2005:3.Hanzén V, Öberg T (2010): ”Berättelser som inte finns – en studie om mänsom blir utsatte för våld i nära relation”, Göteborgs Universitet, Institutionenför socialt arbete.Heiskanen M, Ruuskanen E (2011): “Men’s experience of violence in Finland2009”. European Institute for Crime Prevention and Control, Heuni. Helsinki,Finland.Helweg-Larsen K, Frederiksen ML (2007): ”Mænds vold mod kvinder. Om-fang, karakter og indsats mod vold – 2007”. Statens Institut for Folkesund-hed, Syddansk universitet og Minister for Ligestilling.Helweg-Larsen K, Frederiksen ML (2008): ”Vold mod mænd i Danmark. Om-fang og karakter – 2008”. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Uni-versitet og Minister for Ligestilling.Helweg-Larsen K, Kruse M, Sørensen J, Brønnum-Hansen H (2010): ”VoldensPris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”. Statens Insti-tut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Hensen, P.I. (2007): ”Vold i familien i Danmark”. Beskrivelse af voldeligemænd, som har deltaget i det danske behandlingsprogram ”Dialog Mod Vold”.Askovgården, København.Isdal P (2000): “Meningen med volden”. Oslo 2000, Kommuneforlaget.Johansen T. S (2008): “Mænd strømmer til krisecenter”, Kristeligt Dagbladden 17. januar 2008.http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/275214:Danmark--Maend-stroemmer-til-krisecenter.Kimmel M (2002): ”Gender Symmetry in Domestic Violence. A Substantiveand Methodological Research Review”. Violence against women, Vol. 8 No. 11,November 2002. 1332-1362.Kruse M, Helweg-Larsen K (2004): ”Kønsforskelle i sygdom og sundhed”, Sta-tens Institut for Folkesundhed, Minister for Ligestilling.Mandecentret (2011): ”Mandekrisecentre i Danmark – en undersøgelse aftilbud til mænd”, Mandecentret.Methling I (2002): ”Voldsramte mænd forskelsbehandles”, Politiken den 9.jan. 2002.http://politiken.dk/indland/ECE23294/voldsramte-maend-forskelbehandles/Migliaccio T. A. (2002): “Abused Husbands: A Narrative Analysis”, Journal ofFamily Issues 2002, 23:26.Mirrlees-Black C (1999): ”Domestic Violence: Findings from a new BritishCrime Survey self-completion questionnaire”, Research, Development andStatistics Directorate, London.Nordfjell OB (2009): ”Menn utsatt for vold i nære relasjoner – En vurderingav omfang og hjelpebehov sett i lys av eksisterende forskning og Reformserfaringer”, Reform – ressurssenter for menn.Pape H (2011):” Unge kvinners vold mot partner”. Tidsskrift for den norskelegeforening 2011; 131, 20: 1994-1997.Plauborg R, Helweg-Larsen K (2011): ”Evaluering af mande-centrene i Kø-benhavn og Aarhus - en karakteristik af brugerne og en beskrivelse af deresoplevelser af forløbet i centret”. Statens institut for Folkesundhed, SyddanskUniversitet.Regeringen (2010): ”National strategi til bekæmpelse af vold i nære relatio-ner”, Ligestillingsafdelingen.

Reinicke K (2006): ”Mænd? Rapport om forsknings- og praksiserfaringervedrørende mænd i krise.” Mandecentret.Rossow I, Pape H, Wichstrom L (1999): ”Young, wet & wild? Associations be-tween alcohol intoxication and violent behaviour in adolescence”. Addiction1999; 94(7):1017-1031.Schütt N, Frederiksen ML, Helweg-Larsen K (2008): ”Unge og kærestevold.Omfang, karakter og følgevirkninger”. Ligestillingsministeren og Statens In-stitut for Folkesundhed.Simonsen S. S (2006): ”Mænd, sundhed og sygdom”, Forlaget Klim, Aarhus.Socialministeriet (2011): ”Bekendtgørelse af lov om social service”, Socialmi-nisteriet den 18. august 2011.Sogn H, Hjemdal O. K (2010): ”Vold mot menn i nære relasjoner. Kunnskaps-gjennomgang og rapport fra et pilotprojekt”, Nasjonalt kunnskapssenter.Stolt E (2010): ”Mäns utsatthet för våld i nära relationer – mötet med hälso-och sjukvården” uddrag fra rapporten; Att fråga om våldutsatthet som del avanamnesen. Nationellt centrum för kvinnofrid, NCK, Uppsala Universitet.Straton, J. (1994). “The myth of the “battered husband syndrome”. Masculini-ties, 2, 79-82.Straus MA, Douglas EM (2004): “A short form of the revised conflict tacticsscales for severe mutuality”. Violence Vict 2004; 19,5: 507-520.Straus MA, Gelles RJ (1988): “How violent are American families? Estimatesfrom the National Family Violence Resurvey and other studies”. In HotalingGT, Finkelhor D et al. (Eds) Family abuse and its consequences. New direc-tions in research (pp 14-36). Newbury Park, Sage.Swan SC, Gambone LJ, Caldwell MA, Sullivan TP, Snow DL (2008): “A reviewof research on women’ s use of violence with intimate partners”. ViolenceVictimization 2008; 23,3: 301-314.Thompson MP, Kingree JB (2006): ”The roles of victim and perpetrator alco-hol use in intimate partner violence outcomes”. J Interpers Violence 2006;21(2):163-177.Weinsheimer RL, Schermer CR, Malcoe LH, Balduf LM, Bloomfield LA (2005):“Severe intimate partner violence and alcohol use among female trauma pa-tients”. J Trauma 2005; 58(1):22-29.