Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del Bilag 49
Offentligt
Til
Ligestillingsministeriet og Social og IntegrationsministerietSocial-Dokumenttype
RapportDato
Januar 2013
KORTLÆGNING AFERFARINGER MED EFTER-EFTER-VÆRN OG BEHOV FOR NYESTØTTEMULIGHEDERSTØTTEMULIGHED
ERFARINGER MED EFTERVÆRN OG BEHOV FOR NYESTØTTEMULIGHEDER
RambøllOlof Palmes Allé 22DK-8200 Aarhus NT +45 8944 7700F +45 8944 7625www.ramboll.dk
ERFARINGER MED EFTERVÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER
INDHOLD
1.1.11.22.2.12.22.33.3.13.23.2.13.2.23.2.33.33.3.13.3.23.43.54.4.14.24.34.44.55.5.1
IndledningBegrebsafklaringKort om metoden bag kortlægningenHvem er de udsatte for voldKarakteristik af de voldsudsatteDet videre livsforløbOpsamlingUdbud af støtte og efterværnKontaktmønstre til kommuner og leverandører af støtteGenerel støtte til kvinder og mænd udsat for vold elleræresrelaterede konflikterUdbuddet af støtteLeverandører af støtteHvilke konkrete tilbud findes hos leverandørerneEfterværn til kvinder og mænd udsat for vold elleræresrelaterede konflikterUdbuddet af efterværnLeverandører af efterværn samt indholdet i efterværnetSamarbejde og organiseringOpsamlingBehov for støtte og efterværnHvilket behov har forskellige målgrupperHvor søger de voldsudsatte støtteKommuners og leverandørers vurdering af, om støtten ertilstrækkelig for forskellige målgrupperÅrsager til udækkede støttebehovOpsamlingKonklusion og anbefalingerAnbefalinger
11467131515161919222425262730353839515457586162
BILAGBilag 1: Metodebeskrivelse og datagrundlagBilag 2: Supplerende tabeller
1-1
1.
INDLEDNINGEn række internationale og danske undersøgelser viser, at vold i nære relationer har store om-kostninger både personligt og samfundsmæssigt1. Verdens Sundhedsorganisation, WHO, betrag-ter vold i nære relationer som et alvorligt folkesundhedsproblem med høje menneskelige og sam-fundsmæssige omkostninger og anbefaler en målrettet indsats mod volden og dens følgevirknin-ger2. Denne indsats omfatter både forebyggelse af vold gennem undervisning, oplysningskam-pagner og opsporing, og behandling og efterværn som tilbud til personer, der er udsat for vold inære relationer.I Danmark har krisecentrene i en lang årrække været de centrale aktører i forhold til at yde støt-te til personer, udsat for vold i nære relationer, men det er formentlig en særlig gruppe af volds-udsatte, der benytter dette tilbud. Der mangler dog viden om de øvrige voldsudsatte og deresstøttebehov. Der er ligeledes utilstrækkelig viden om effekten af forskellige former for støtte ogbehandling.I forlængelse heraf er der som en del af den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære re-lationer gennemført en kortlægning af erfaringerne med efterværn og mægling samt afdækningaf nye former for støttemuligheder for mænd og kvinder, der har været udsat for vold eller æres-relaterede konflikter. Kortlægningen af erfaringerne skal bidrage med systematisk viden om,hvordan man kan målrette den nationale og kommunale indsats på området.Kortlægningen består af en undersøgelse af erfaringer på tre områder:•En undersøgelse af erfaringer med forskellige former for efterværn for mænd og kvinder meddansk baggrund og minoritetsetnisk baggrund, der har oplevet vold, samt mænd og kvindermed minoritetsbaggrund udsat for æresrelaterede konflikter3.En undersøgelse af voldsudsatte kvinders og mænds behov for støtte, og hvilke former forstøtte der efterspørges.En undersøgelse af erfaringer med mægling i forbindelse med æresrelaterede konflikter.
•
•
Denne rapport indeholder resultaterne af de to første delundersøgelser, mens undersøgelsenvedr. mægling afrapporteres særskilt.1.1BegrebsafklaringEt indledende litteraturstudie har afdækket den eksisterende viden på området og har sammenmed et seminar med centrale interessenter på området bidraget til at opstille centrale forsk-ningsspørgsmål, der skal afdækkes i kortlægningen. På baggrund heraf tegner sig et billede af, atder ikke er en entydig forståelse eller afgrænsning af vold i nære relationer, efterværn, æresrela-1
Se bl.a. Helweg-Larsen m.fl. (2010): ”Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”. Statens Institut for Fol-Krug E, Mercy J, Dahlberg L, Zwi A. The world report on violence and health. Lancet 2002; 360(9339):1083.I metodenotatet anvendelsen betegnelsen mænd og kvinder med minoritetsbaggrund frem for nydanske mænd og kvinder (som an-
kesundhed, Syddansk Universitet og Rockwool-Fonden.23
vendes i udbudsmaterialet)
1-2
terede konflikter og mægling. I det følgende beskrives, hvordan de centrale begreber vil bliveoperationaliseret – med afsæt i litteraturstudiet og en indledende opstartsworkshop med centraleinteressenter.Kort om voldsudsatteVold i nære relationer defineres typisk som den fysiske, psykiske og seksuelle vold, der udøves afen nuværende eller tidligere ægtefælle, samlever eller kæreste, men den kan også inkluderebørn, som vidner til vold i hjemmet. I enkelte undersøgelser om vold mod kvinder med minori-tetsetnisk baggrund er der inkluderet voldsudøvelse, som er begået af andre (og flere) familie-medlemmer. I nærværende kortlægning om vold i nære relationer defineres vold som vold af fy-sisk, psykisk eller seksuel karakter fra nuværende eller tidligere partner, kæreste, ægtefælle ellerandre i den nære familie.Kortlægningen omfatter personer, udsat for vold, (i) som har haft ophold på krisecenter og efter-følgende har modtaget tilbud om efterværn, (ii) som har været på krisecenter, men ikke harmodtaget tilbud om efterværn, (iii) som har været i kontakt med andre dele af støttesystemetsom fx politi, skadestue, egen læge, psykolog eller kommunale tilbud, og (iv) som ikke har haftkontakt til krisecentre eller andre dele af støttesystemet. Alt efter hvilken målgruppe de voldsud-satte kvinder og mænd tilhører, er der forskel i, hvor meget viden der allerede foreligger om de-res profil. Således foreligger der i Landsorganisationen af Kvindekrisecentres (LOKK) årsstatistikrelativt meget viden om profilen på de kvinder, der har ophold på krisecentre, ligesom mange afde eksisterende undersøgelser på området omhandler denne del af populationen. Ligeledes er detvia registerdata muligt at tegne profiler af voldsudsatte, som har været behandlet på skade-stue/sygehus eller har politianmeldt volden. Om den relativt store gruppe, der ikke har haft kon-takt til forskellige dele af støttesystemet, er der derimod sparsom viden, idet denne gruppe ude-lukkende er belyst gennem repræsentative befolkningsundersøgelser koblet til registerdata.Statens Institut for Folkesundhed på har baggrund af befolkningsundersøgelser og registerdataestimeret, at knap 8.000 mænd og 26.000 kvinder i alderen 16-64 år årligt udsættes for partner-vold (Helweg-Larsen 2012).Ud af de 26.000 kvinder er det kun omkring 3.500, der kontakter skadestue eller politianmeldervolden, og ifølge LOKKs årsstatistik er det ca. 2.000 kvinder, der årligt har ophold på krisecenter(Barlach et al. 2011). En del af disse kvinder har også været på en skadestue og/eller har politi-anmeldt volden. Knap 2.000 kvinder anmelder årligt vold i hjemmet, og ca. 450 politianmeldervold fra en nær relation.Mænd politianmelder sjældent vold fra en partner, og det er således kun en lille andel, ca. 1 pct.,af alle politianmeldte voldstilfælde mod mænd, der kan identificeres som vold fra en partner(Helweg-Larsen & Frederiksen, 2008; Helweg-Larsen et al. 2012).Skønnet antal kvinder og mænd årligt udsat for vold i nære relationer ud fra forskellige datakilder
SUSY 2010: Ca. 26.000 kvindermed dansk statsborgerskab og ialderen 16-74 år rapporterer sigudsat for fysisk partnervoldCa. 10.000 er udsat for gentagen,grovere partnervoldCa. 450politianmeldelser årligtCa. 1.800sygehuskontakter årligt
SUSY 2010: Ca. 8.000 mændmed dansk statsborgerskab og ialderen 16-74 år rapporterer sigudsat for fysisk partnervoldCa. 70politianmeldel Knap 300ser årligtsygehuskontakter årligtFå ophold ikrisecentre
Ca. 2.000ophold ikrisecentre
Kilde: Helweg-Larsen et al. ’Vold i nære relationer’ 2012
1-3
Undersøgelsen i 2005 om vold mod kvinder i Danmark (IVAWS) påviste, at kun 13 pct. af over-greb fra en partner var anmeldt til politiet mod 22 pct. af overgreb begået af en ikke-partner. Detvar meget få, 4 pct. af kvinderne udsat for partnervold, der havde søgt om hjælp hos krisecent-re, offerrådgivning eller anden rådgivning, mod 8 pct. udsat for vold fra en ikke-partner (Balvig &Kyvsgaard, 2006). De internationale undersøgelser peger også på, at en væsentlig del af devoldsudsatte ikke modtager formel støtte. I den britiske voldsofferundersøgelse svarer 34 pct. afkvinderne og 62 pct. af mændene, der har været udsat for partnervold (eksklusive seksuelleovergreb), at de ikke har fortalt nogen om volden (Walby et al., 2004).
Kort om personer udsat for æresrelaterede konflikterBåde æresrelaterede konflikter og generationskonflikter refererer til konflikter opstået i etniskeminoritetsfamilier, hvor familiefællesskabets interesser vægtes højere end de unges individuellebehov. Konflikterne er ofte et resultat af social kontrol, der primært retter sig mod familienskvinder. Betegnelsen ’æresrelateret’ angiver, at ’ære’ indgår som et vigtigt element eller tilskri-ves betydning i den opståede konflikt. Begrebet 'ære' opfattes forskelligt i forskellige kulturer,endog fra familie til familie. Æresbegrebet er ofte knyttet til forventninger til unge kvinders ad-færd og dyd, men også unge mænd kan være berørt, enten fordi det kræves af dem, at de delta-ger i social kontrol af deres søstre, eller fordi de selv udsættes for undertrykkelse i form aftvangsægteskab eller genopdragelsesrejser. Æresrelateret vold er en betegnelse, der anvendes,når familiære konflikter resulterer i personfarlig kriminalitet som fysisk vold, frihedsberøvelse ogdrab eller trusler om dette.Målgruppen af udsatte for æresrelaterede konflikter omfatter kvinder og mænd med minoritets-etnisk baggrund, som har oplevet generationskonflikter med undertrykkelse i form af trusler omeller gennemførte tvangsægteskaber, social kontrol, (trusler om) genopdragelsesrejser og/ellerfysisk vold. Her er typisk tale om, at udøveren/udøverne af undertrykkelsen ikke nødvendigvis eren tidligere eller nuværende ægtefælle, men snarere andre familiemedlemmer.Kort om støtte og efterværnKommunerne er forpligtede til at yde rådgivning og nødvendig støtte til alle, der henvender sig,og som har et behov. Det gælder også personer, som er udsat for vold i nære relationer, ellersom oplever æresrelaterede konflikter. Kommunen har pligt til at tilbyde midlertidigt ophold på etkrisecenter til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i rela-tion til familie- og samlivsforhold, herunder æresrelaterede konflikter (Servicelovens § 109). Hvisder er tale mistanke om børn, der mistrives, skal kommunen udrede børnenes behov og iværk-sætte nødvendig støtte efter Servicelovens § 50 og 52.Efterværn er en tilrettelagt støtte og hjælp efter ophold på krisecenter eller i botilbud og medmeget forskelligartet omfang og indhold. Ifølge internationale studier var efterværn til voldsud-satte kvinder relativt nyt i 1990’erne (Tutty, 1996), men ifølge en undersøgelse fra SFI startededet første efterværnstilbud i Danmark allerede tilbage i 1982, og det seneste kom til i 2009. IDanmark er det indtil videre kun godt 2 ud af 3 kvindekrisecentre, der har tilbud om efterværnfor voldsudsatte kvinder og i visse tilfælde også for deres børn. Disse tilbuds omfang og form af-spejler krisecentrets størrelse og ressourcer. Efterværnstilbud bliver ofte udarbejdet i samarbejdemellem kvindekrisecentre og kommuner eller Kvindenetværket i Dansk Røde Kors, der i dag eksi-sterer i 16 byer rundt om i landet (Christensen et al., 2010).Der findes også andre former for støttetilbud, som har samme indhold som efterværnet, mensom tilbydes bredere – også uden forudgående ophold på krisecenter eller botilbud. Sondringenmellem efterværn og øvrig støtte tager således primært afsæt i, hvorvidt det iværksættes i for-længelse af et ophold på et krisecenter/i botilbud eller ej, og ikke i en markant indholdsmæssigforskel i tilbud.
1-4
Siden 2008 har kommunerne været forpligtet til at tilbyde psykologbehandling til alle børn, somfølger med moderen under et ophold på et krisecenter4, og at tilbyde kvinder med børn, som op-holder sig på krisecenter, en helhedsorienteret rådgivning fra en familierådgiver (Servicelovens §109, stk. 4 og 5). Psykologbehandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti ti-mer, afhængigt af barnets behov, og behandlingen kan iværksættes under eller umiddelbart efterophold på krisecenter. Familierådgiveren skal sikre, at kvinden og hendes børn får den nødvendi-ge støtte i forhold til udflytningen fra krisecentret og etableringen af en ny og mere stabil tilvæ-relse. Rådgivningen skal have en koordinerende funktion på tværs af forhold som bolig, økonomi,arbejdsmarked, skole, dagtilbud og sundhedsvæsen.På baggrund af litteraturstudiet og en opstartsworkshop med centrale interessenter er der udar-bejdet følgende funktionelle opdeling af elementer, som efterværn typisk kan indeholde:FunktionBeskyttelse af denvoldsudsatteDefinitionStøtte med henblik på at sikre, at denvoldsudsatte ikke udsættes for yderligereovergreb.Støtte, som er møntet på håndtering afpraktiske udfordringer, som fx afklaring afopholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag,samvær mm.Støtte, som iværksættes for at sikre koor-dination og sammenhæng mellem forskelli-ge aktører.Støtte, møntet på at håndtere psykiske føl-gevirkninger af volden hos den udøvendeog den udsatte part samt hos evt. børn.Støtte, som er møntet på at hjælpe den ud-satte til en ny tilværelse.Eksempler på tilbud ogmetoderFx ophold på krisecentereller overfaldsalarmer
Rådgivendefunktion
Fx juridisk bistand og bi-sidder
KoordinerendefunktionBehandlendefunktion
Fx koordinerende familie-rådgiver og netværksmø-derFx familiebehandling,samtalegrupper, Alterna-tiv til Vold, Dialog modVold mm.Fx netværksgrupper forvoldsudsatte eller børn,fritidsaktiviteter på krise-center eller lignende
Re-orienterendefunktion
1.2
Kort om metoden bag kortlægningenUndersøgelsen har haft sigte på i videst muligt omfang at kvalificere og komplementere eksiste-rende viden om karakteristikken af og støttemulighederne for personer udsat for vold i nære re-lationer. Den inkluderer således primære datakilder i form af surveys og kvalitative interviewmed myndigheder, leverandører og voldsudsatte og sekundære datakilder i form af tidligere un-dersøgelser på området.Undersøgelsen har indledningsvist kortlagt de centrale interessenters behov for viden i forhold tiludvikling af indsatsen, så det sikredes, at blinde vinkler blev medtaget og belyst. Et centralt ele-ment har her været et opstarts-seminar med danske interessenter med henblik på at udlede ogprioritere undersøgelseshypoteser på baggrund af eksisterende viden.Den første fase var en eksplorativ og hypotesegenererende fase, hvor der er gennemført littera-turstudie og workshop med en række forskellige interessenter. Denne fase har haft til formål atidentificere og vurdere eksisterende viden om målgrupper, indsatser og effekter med henblik påat kvalificere hypoteser til den efterfølgende kortlægning. Den indledende kortlægning er afrap-porteret særskilt.
4
fra 2008 var det lovpligtigt at tilbyde behandling til børn fra 6 år og op, men dette blev i 2009 ændret til at omfatte alle børn
1-5
Den anden fase har form af en breddeafdækning i relation til de tre delopgaver. Her er gennem-ført en landsdækkende survey i kommunerne, som afdækker brugen af efterværn, mægling ogandre støttetilbud til personer udsat for vold i nære relationer (med besvarelser fra i alt 193frontmedarbejdere dækkende 88 kommuner). Tilsvarende er der gennemført en survey blandtleverandører af efterværn, mægling og andre støttetilbud (med besvarelser fra i alt 47 leveran-dører).Endelig er der som led i breddeafdækningen gennemført en survey blandt voldsudsatte samt re-gisterbaserede analyser, baseret på CPR-nr. fra krisecentre og CPR-nr. oplyst af respondenter isurveyen blandt voldsudsatte. Til trods for at undersøgelsen har været tilgængelig både i elek-tronisk og trykt version hos i alt 51 leverandører af støtte og på 2 webbaserede tjenester, har detikke været muligt at indhente besvarelser fra mere end 181 voldsudsatte, hvoraf 80 har oplystCPR-nr. Undersøgelsen af de voldsudsattes perspektiv på egne behov og deres vurdering af eksi-sterende støttemuligheder er derfor behæftet med en vis usikkerhed, særligt hvad angår mæn-denes perspektiv. Tilsvarende har den begrænsede adgang til CPR-nr. betydet, at det ikke harværet muligt at gennemføre analyser af forskellige målgruppers livsforløb efter iværksat støtte.Den tredje fase har form af en kvalitativ dybdeanalyse med fokus på oplevelsen af effekten af deiværksatte tilbud (efterværn, mægling og anden støtte) og de virkende mekanismer i tilbuddet,evt. barrierer for at anvende eksisterende tilbud samt evt. udækkede behov i de eksisterende til-bud. Her er gennemført kvalitative interview i seks kommuner og krisecentre samt i alt 16 inter-view med voldsudsatte med tilknytning til krisecentre og ni voldsudsatte, som ikke har kontakt tilkrisecenter.
1-6
2.
HVEM ER DE UDSATTE FOR VOLDI gennem de seneste 10-15 år er der gennem kobling af data i befolkningsundersøgelser og regi-sterdata opnået stor viden om den gruppe af voldsudsatte, der deltager i spørgeskemaundersø-gelser, kontakter skadestuer og/eller politianmelder volden (Helweg-Larsen et al., 2010 og2012), ligesom kvindekrisecentrene løbende indsamler og rapporterer en række oplysninger omde kvinder, der søger ophold pga. voldsudsættelse.På baggrund af registerdata tegnes i nærværende afsnit profiler af mænd og kvinder udsat forvold i nære relationer eller æresrelaterede konflikter med henblik på at belyse, hvorvidt der kanses nogle mønstre i de voldsudsattes støttesøgende adfærd og i udviklingen i deres livsforløb ef-ter iværksat støtte. Karakteristikken omfatter dels kvinder, der har kontaktet offentlige myndig-heder, inklusive kvindekrisecentre, dels kvinder, der alene er kendt ud fra deres svar i surveys påspørgsmål om udsættelse for vold fra en partner (dvs. kvinder, der indgår i det såkaldte ’mørke-tal’). Det er meget få mænd, der kan identificeres som udsatte for fysisk partnervold, og der kanderfor ikke for mænd præsenteres en tilsvarende beskrivelse af forskellige grupper af voldsudsat-te mænd, som der kan for kvinder. Der indgår kun data om de få mænd, der kan identificeressom udsatte for fysisk partnervold ud fra deres besvarelser i SUSY 2010.Til identifikation af de voldsudsatte er der anvendt følgende datakilder:1.Rigspolitiets Offerregister kombineret med Anmeldelsesregisteretom politianmeldte voldstil-fælde i 2008 og 2009. Her er der identificeret 928 kvinder, som i 2008 og/eller i 2009 har po-litianmeldt vold, og hvor volden kan være udøvet af en partner.2.Landspatientregisterets data om skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i bolig.Der er i2010 registreret ca. 2.800 kontakter blandt kvinder til skadestuer pga. voldsudsættelse i bo-lig, hvoraf det skønnes, at ca. 60 pct. kan identificeres som udsatte for partnervold. Omtrenthalvdelen af disse kvinder er samtidigt registreret i Offerregisteret.3.Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse i 2010 (SUSY2010).Her er identificeret i alt 109 kvinder i alderen 16-74 år, der har svaret ’Ja’ til spørgs-mål om udsættelse for fysisk vold det seneste år, og at voldsudøveren var en nuværende el-ler tidligere partner, mens i alt 34 mænd kunne identificeres som udsatte for fysisk partner-vold.4.CPR-oplysninger fra 16 kvindekrisecentreom kvinder, der har haft ophold på centrene i 2009og 2010. Her er der indhentet CPR-nr. på 1.326 kvinder, hvor der i DANCOS5data er oplys-ninger om 1.269 af kvinderne.5.Spørgeskema besvaret af 146 kvinder som led i nærværende undersøgelse.Blandt de i alt 58kvinder, som har opgivet CPR-numre i survey, indgår de 38 i forvejen blandt de 1.269 kvin-der med ophold i krisecentre. Da gruppen af krisecentre-kvinder kun er indhentet fra 16 af dei alt 38 krisecentre tilknyttet LOKK, er det sandsynligt, at de øvrige kvinder identificeret gen-nem survey også vil være en del af krisecentergruppen. Der er derfor ikke gennemført sær-skilte dataanalyser for disse kvinder.For en udførlig beskrivelse af identifikationen af de voldsudsatte og registeranalysen henvises tilmetodebilag (bilag 1). Det skal bemærkes, at ikke alle de 109 kvinder og 34 mænd, der er iden-tificeret som voldsudsatte ud fra SUSY 2010 har kunnet genfindes i databasen, DANCOS, der ergrundlaget for analyserne. SUSY-populationen omfatter således kun 100 kvinder og 31 mænd.
5
DANCOS (Danish National Cohort Study) er Statens Institut for Folkesundheds database, hvori der indgår data fra alle instituttets
Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY) koblet med Danmarks Statistiks registre, såvel befolknings- som de nationale sund-hedsregistre og Kriminalregistre. Læs mere om DANCOS i bilag 1.
1-7
Som grundlag for målgruppebeskrivelsen er der gennemført sammenlignende analyser af tregrupper af voldsudsatte kvinder, som er baseret på, ud fra hvilken datakilde de er identificeret:•En gruppe af kvinder, der har haft ophold på et krisecenter. Denne gruppe af kvinder er iden-tificeret igennem CPR-oplysninger fra LOKK.En gruppe af kvinder, der har politianmeldt vold, der kan være udøvet af en partner. Dissekvinder er identificeret gennem Rigspolitiets Offerregister kombineret med Anmeldelsesregi-steret og Danmarks Statistiks Familie- og husstandsregister.En gruppe af kvinder, der ikke har kontaktet offentlige myndigheder eller krisecentre. Dvs.kvinder, der alene er kendt ud fra, at de i SUSY 2010 har svaret, at de er eller har været ud-sat for vold fra en partner inden for det seneste år. Denne gruppe betegnes i det følgendeogså som SUSY-kvinderne.
•
•
De tre grupper af kvinder har gjort brug af forskellige typer af støtte, hhv. at politianmelde, attage ophold på krisecenter eller at undlade kontakt til myndigheder og/eller krisecenter. Ved atundersøge eventuelle variationer i kvindernes baggrund kan det vurderes, om der er sammen-hæng mellem deres forskellige baggrunde og deres forskellige støttesøgende adfærd.
Der indgår endvidere enkelte data om kvinder identificeret ud fra skadestuekontakter og be-grænsede data om mænd.Herudover er der gennemført sammenlignende analyser af udviklingen i civilstand og erhvervstil-knytning for de tre grupper af voldsudsatte over perioden fra januar 2008 til januar 2012.2.1Karakteristik af de voldsudsatteI det følgende gives en karakteristik af grupperne af kvinder udsat for vold i nære relationer.Ser man først på devoldsudsattes alder,tegner der sig et billede af, at der blandt voldsudsattekvinder, både identificeret ud fra SUSY 2010 og fra krisecentre, er ca. 30 pct. unge kvinder i al-deren 16-24 år., mens denne aldersgruppe kun udgør ca. 5 pct. blandt kvinder identificeret udfra politianmeldelser i 2008 og 2009, og 15 pct. blandt kvinder med kontakt til skadestue pga.voldsudsættelse i bolig (se figur 1). Sammenlignet med den øvrige kvindelige befolkning er der igruppen af SUSY- og krisecentrekvinder en betydelig overvægt af yngre kvinder, mens andelenaf yngre kvinder især er lavere blandt kvinder identificeret ud fra en politianmeldelse.Kvinder yngre end 35 år udgør knap 50 pct. af SUSY 2010-kvinderne mod 64 pct. af krisecenter-kvinderne og henholdsvis 36 pct. og 45 pct. af kvinder med politianmeldt partnervold og af kvin-der med skadestuekontakt pga. vold i bolig.Andelen af kvinder i alderen 55 år og ældre er mellem 2 pct. og 11 pct., lavest blandt krisecen-terkvinder og højst blandt kvinder med skadestuekontakt.
1-8
Figur 1: Aldersfordeling i de fire grupper af kvinder identificerede som udsatte for vold i nære relationerog i gruppen af voldsudsatte mænd identificeret i SUSY 2010.100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %0%Susy 2010 N=10065-7455-6445-5435-4425-3416-242716251832KrisecenterN=1269326120317422389PolitianmeldteN=928135624128727457Skadestuekontakter N=244978204481586716366Mænd SUSY 2010N=312148511
Devoldsudsattes civilstander relativt ens med hensyn til andelen af gifte, fraskilte og ugifte i detre grupper af voldsudsatte kvinder – også sammenlignet med den kvindelige befolkning gene-relt. Således viser nedenstående figur 2, at lidt over halvdelen af kvinderne i SUSY-undersøgelsen og den kvindelige befolkning generelt samt lidt under halvdelen af kvinderne frakrisecentrene er registreret som gifte.Figur 2: Civilstand i tre grupper af voldsudsatte og den kvindelige befolkning samt blandt de 31 mændidentificeret i SUSY 2010100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %0%SUSY 2010 N=100EnkeFraskiltGiftUgift0133552KrisecenterN=126911193485580PolitianmeldteN=9288123435362Kvindeligebefolkning%fordeling163855Mænd SUSY 2010N=3104819
Der er markante forskelle i devoldsudsattes uddannelse.Flertallet af krisecenterkvinder, 59pct., og knap halvdelen af kvinder med politianmeldt partnervold, 47 pct., har en kort uddannel-se, dvs. højst 10 års folkeskole, hvorimod det kun gælder for 40 pct. af SUSY 2010-kvinderne.Der er især stor forskel i forhold til den kvindelige befolkning i Danmark, hvor det kun er 26 pct.,der ikke har en videregående uddannelse. Blandt de kvinder, der har været på krisecenter, er dersåledes en større andel, der har en kort uddannelse, end blandt normalbefolkningen og de øvrigemålgrupper.
1-9
Blandt de 31 mænd, identificeret i SUSY 2010 som voldsudsatte, er der en relativt større andelmed videregående uddannelse, dvs. en uddannelseslængde på 17 eller mere. En sådan har 24pct. mod kun 3 pct. af SUSY 2010-kvinderne og mindre end 1 pct. af krisecenterkvinderne.
Figur 3: Uddannelsesniveau blandt de tre grupper af voldsudsatte kvinder, i den kvindelige befolkning ogblandt 31 voldsudsatte mænd identificeret i SUSY 2010100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %0%SUSY 2010N=100Universitetsudd.VideregåendeGymnasie, faglærtFolkeskole, max 10 år3183940KrisecenterN=11381895349668PolitianmeldteN=8722199319433Kvindeligebefolkning%fordeling7234426Mænd SUSY2010 N=3173109
Disse data viser således, at kvinder på krisecentre udgør en gruppe, der socialt adskiller sig mar-kant, ikke bare fra den kvindelige befolkning generelt, men også fra gruppen af voldsudsatte, derikke politianmelder volden eller har kontakt med andre myndigheder og/eller krisecentre (kvin-derne i SUSY). Dette indikerer også, at sociale faktorer har betydning for kontakten med krise-centre.Registeranalysen belyser devoldsudsattes etniske baggrund,og som vist i figur 4 er der markan-te etniske forskelle mellem de tre grupper af voldsudsatte. Blandt kvinder, der er identificeret udfra SUSY 2010, er der omtrent samme andel med minoritetsetnisk baggrund som i den kvindeligebefolkning som helhed, 11 og 14 pct.. Blandt krisecenterkvinder har derimod halvdelen en mino-ritetsetnisk baggrund, og det har hver fjerde af kvinderne, der har politianmeldt vold i nære rela-tioner.Blandt de 31 SUSY 2010-mænd er det kun 16 pct., som er registreret med minoritetsetnisk bag-grund, omtrent samme andel som blandt de 100 SUSY-kvinder, men igen med en markant lavereandel end blandt krisecenterkvinder.
1-10
Figur 4: Fordelingen af etnisk baggrund i tre grupper af voldsudsatte kvinder, den kvindelige befolkningog blandt 31 voldsudsatte mænd identificeret i SUSY 2010100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %0%SUSY 2010N=100EfterkommerIndvandrerDansk1189KrisecenterN=126988537644PolitianmeldteN=92828211678Kvindeligebefolkning%fordeling21286526Mænd SUSY2010 N=31
Den markante overrepræsentation af kvinder med minoritetsetnisk baggrund på krisecentrene iforhold til blandt de to øvrige grupper af kvinder udsat for partnervold tyder på et anderledes be-hov for ophold blandt kvinder med minoritetsetnisk baggrund end blandt kvinder med dansk et-nisk baggrund. Det vil igen sige, at sociale forhold er afgørende for kontakten til krisecentre.Den største andel af kvinder med minoritetsetnisk baggrund på krisecentrene er født i Irak ogTyrkiet (11 pct. af samtlige kvinder på krisecentrene), mens 5 pct. af kvinderne stammer fra Li-banon og Syrien, 4 pct. fra Somalia og 3 pct. fra det tidligere Jugoslavien.Devoldsudsattes socialgruppering,her målt ved deres erhvervstilknytning, er karakteriseret veden lav arbejdsmarkedstilknytning. I den alderssvarende kvindelige befolkning er ca. hver ottendepermanent eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, mens mere end hver anden af kvindernepå krisecentrene og knap hver fjerde af kvinderne i SUSY er uden for arbejdsmarkedet. Derimoder der ikke væsentlige forskelle mellem kvinder, der har politianmeldt volden og den alderssva-rende kvindelige befolkning, i forhold til hvor mange af dem der står uden for arbejdsmarkedet.Dette indikerer igen, at der er en social skævhed, i forhold til hvilke voldsudsatte kvinder der harsøger støtte på krisecentrene.
1-11
Figur 5: Erhvervstilknytning blandt tre grupper af voldsudsatte kvinder, i den kvindelige befolkning ogblandt 31 voldsudsatte mænd identificeret i SUSY 2010100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %0%SUSY 2010N=100UoplystKontanthj.Pensionist/efterlønArb.løs dagpengeUddann.Andre lønmodt.Lønmodt.grundLønmodt.mellemLønmodt.højSelvstændig/medhjælp75751311271942KrisecenterN=126916129710692119158248482416PolitianmeldteN=928350753428096241793321Kvindeligebefolkning%fordeling543314142816102Mænd SUSY2010 N=311320674422
Krisecenterkvinderne og kvinder, som har politianmeldt partnervold har et markant størrefor-brug af sundhedsydelserend de øvrige grupper af voldsudsatte og den kvindelige befolkning ge-nerelt. Godt hver fjerde af disse kvinder har i 2008 været indlagt på sygehus, mens dette er til-fældet for under 15 pct. af SUSY-kvinderne. Der er især markante forskelle i sygehuskontakter(indlæggelser og ambulante behandlinger) for psykiske lidelser blandt krisecenterkvinderne, 29pct., mod 7 pct. af SUSY-kvinderne og 9 pct. af kvinder med politianmeldt partnervold. Tilsva-rende har 26 pct. af krisecenterkvinderne modtaget receptpligtig medicin til behandling af psyki-ske lidelser/symptomer, mens dette er tilfældet for 12 pct. af den kvindelige befolkning og 16pct. af de øvrige voldsudsatte (SUSY og politianmeldte). En større andel af krisecenterkvinderend af øvrige kvinder har modtaget behandling af psykolog og/eller af psykiater uden for syge-husvæsenet.Blandt de 31 voldsudsatte mænd er der i forhold til den mandlige befolkning en markant størreandel, der er sygehusbehandlet for en psykisk lidelse. Det kan tolkes som, at mænd, der udsæt-tes for fysisk vold fra en partner, er specielt psykisk sårbare, eller at de også inden 2010 har væ-ret udsat for vold og derfor har psykiske problemer.
1-12
Figur 6: Procentandelen blandt de tre grupper af voldsudsatte kvinder og 31 voldsudsatte mænd og ikontrolgrupper af kvinder og mænd, der har været indlagt på sygehus og/eller har haft andet forbrug afsundhedsydelser i slutningen af 2008
%
35302520151050SUSY 2010N=100KrisecenterN=126929121926Politianmeldte N=9282891Kvindeligbefolkn.1430,2412MændSUSY 2010N=3110160313Mandligbefolkning830310
Indlagt sygehusSygehusbeh.psyk.sygdomSygehusbeh.alkohollidelsePsykolog/psykiaterPsykofarmaka
1571716
Det kan ikke afgøres ud fra disse data, hvorvidt kvinder med ophold på krisecentre har udvikletpsykiske lidelser som følge af voldsudsættelse, eller hvorvidt kvindernes psykiske problemer eren medvirkende årsag til voldsudsættelse og til deres behov for ophold på krisecenter. I året førdet aktuelle ophold på krisecenteret i 2009/2010 var der også et markant større forbrug af sund-hedsvæsenet blandt gruppen af krisecenterkvinder, sammenlignet med den kvindelige befolkninggenerelt (se figur 7).Figur 7: Forbruget af sundhedsydelser blandt voldsudsatte med krisecenterophold to år før og i året foropholdet sammenlignet med en ikke-voldsudsat kontrolgruppe.
35
%
302520151050Krisecenterkvinder 2007Kvindeligbefolkning20071430,3312Kvindeligbefolkning20091430,2412
Krisecenterkvinder 200929120,9926
Indlagt sygehusSygehusbeh.psyk.sygdomSygehusbeh.alkohollidelsePsykolog/psykiaterPsykofarmaka
30111,4623
1-13
Ses der specifikt på skader som følge af vold, har hver ottende af krisecenterkvinderne i perioden2009-2010 været behandlet for skader i forbindelse med voldsudsættelse. Dette skal sammenlig-nes med, at mindre end 1 pct. af kvinder i befolkningen årligt behandles på sygehus for volds-skader. Blandt de kvinder, der ikke har haft kontakt til myndighederne og/eller krisecentre (SU-SY-kvinderne), blev kun 2 pct. behandlet for voldsskader i perioden 2009-2010. Ligeledes blevblot 2 pct. af de kvinder, der havde politianmeldt vold i nære relationer i 2008/2009, behandletfor voldsskader i 2009-2010.2.2Det videre livsforløbI det følgende afsnit undersøges det, hvordan det videre livsforløb udvikler sig dels for de volds-udsatte kvinder, der har været på krisecenter, dels for de voldsudsatte kvinder, der har politian-meldt volden, og dels for de voldsudsatte kvinder, der ikke har haft kontakt til myndighederneog/eller krisecentre (SUSY-kvinderne). Dette gøres ved at kigge på, om der er sket ændringer ikvindernes civilstand og socialstatus fra 2008 (dvs. i tidenførde hhv. var på krisecenter eller po-litianmeldte eller i SUSY-undersøgelsen besvarede, at de var udsat for vold) til nogle årefter,nærmere bestemt januar 2012.Først undersøges devoldsudsattes civilstatus,før og efter at kvinderne hhv. var på krisecenter,politianmeldte og tilkendegav, at de var udsat for vold i SUSY-undersøgelsen. Her ses det, at 35pct. af de kvinder, der var gift før opholdet på krisecenter i 2009 og/eller 2010, var blevet skilt.Blandt kvinder, der havde politianmeldt vold, identificeret som vold i nære relationer, i perioden2008-2009 var 52 % af de gifte 3-4 år senere blevet fraskilt, mens 9 % af de ugifte var blevetgift. Idet det må formodes, at mange af disse kvinder er blevet udsat for vold netop fra deresægtefælle, må det ses som en positiv udvikling, at de er blevet skilt og dermed er kommet vækfra voldsudøveren. Ses der på kvinderne identificeret via SUSY, er der kun beskedne ændringerat spore.Figur 8: Ændringer i civilstatus for 917 kvinder, der har politianmeldt vold i 2008/2009, 1.269 kvindermed ophold på krisecentre i 2009/2010 og 100 voldsudsatte kvinder identificeret ud fra SUSY 2010 i pe-rioden fra januar 2008 til januar 2010 (antal kvinder).
7006005004003002001000UgiftGiftFraskiltEnkeUoplystPolitianmeld Politianmeld Krisecentre, Krisecentre,te, 2008te, 2012200820123674141288031223633214235804851931105313153631941SUSY 200852351300SUSY 201251321700
Figur 9: Ændringer i civilstatus fra januar 2009 til januar 2012 for 100 kvinder og 31 mænd udsat for fy-sisk vold, identificeret i SUSY 2010 (procentvis).
1-14
6050403020100Enlig/ugiftGiftFraskiltKvinder: Status,januar 2009523513Mænd: Statusjan.2009-1984
jan-12513217
jan-101775
Der er ingen kønsforskelle i forhold til ændringer i civilstatus for voldsudsatte identificeret ud fraderes svar i SUSY 2010.Ses der på de voldsudsattes sociale status, målt ved erhvervstilknytning, viser det sig, at kvin-der, som har haft ophold på et krisecenter, har markant dårligere livsforløb i de følgende år, bådenår man sammenligner deres livsforløb med kvinder, der ikke har været i kontakt med myndig-hederne og/eller krisecenter, og når man sammenligner med den kvindelige befolkning generelt.For voldsudsatte kvinder med ophold på krisecentre er deres erhvervstilknytning således forvær-ret fra 2009 til 2012. Andelen uden for arbejdsmarkedet er steget, idet 564 kvinder i januar 2008mod 689 i januar 2012 var uden for arbejdsmarkedet, dvs. en stigning fra 44 pct. til 54 pct. afkvinderne. Samtidigt er andelen af kvinder, der er registreret som lønmodtagere eller selvstæn-dige/medhjælpere, faldet fra 38 pct. i starten af 2008 til 27 pct. i starten af 2012. Der er i Dan-marks Statistiks registre ikke nogen oplysninger om erhvervsstatus i 2012 for 26 af kvinderne.Det vil sige, at andelen uden for arbejdsmarkedet i 2012 kan være større end 54 pct.. Blandtkvinder, der havde politianmeldt partnervold i 2008-2009 var der 3-4 år senere ligeledes en for-værret social status, idet andelen på dagpenge som følge af arbejdsløshed og andelen uden forarbejdsmarkedet var øget. Således var 358 af kvinderne uden for arbejdsmarkedet i 2012 mod281 i 2007, svarende til en stigning fra 31 pct. til 39 pct..Der er stort set ingen forandringer i social status/erhvervstilknytning fra januar 2008 til januar2012 blandt SUSY-kvinderne. Det samme antal kvinder var således registreret som værendeuden for arbejdsmarkedet i de to perioder. Der er tilsvarende ingen væsentlige forandringer i so-cial status i perioden fra 2009 til 2012 for de 31 mænd, der i SUSY 2010 er identificeret som ud-sat for fysisk partnervold.
1-15
Figur 10: Socioøkonomisk status i 2008 og 2012 blandt 917 kvinder, der har politianmeldt vold i2008/2009, 1.269 kvinder med ophold på krisecentre i 2009/2010 og 100 voldsudsatte kvinder identifi-ceret ud fra SUSY (antal kvinder).
8007006005004003002001000Selvst./høj/middellønmodtagerLønmodtager, grundniveauUnder uddannelseArbejdsløs/dagpengeUden for arb.markedUoplyst
Politianmeldt 200813137246872810
Poltianmeldt 2012129281479135811
Krisecenter 200888406119825640
Krisecenter 2012782716613968926
SUSY20082538135190
SUSY20122733128191
2.3
OpsamlingDet er velbeskrevet, at kvinder udsat for partnervold, som søger ophold på et kvindekrisecenter,i mange henseender adskiller sig fra øvrige kvinder i Danmark. Det gælder fx deres etniske bag-grund, hvor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede på krisecentrene, ogderes uddannelsesniveau og erhvervstilknytning, som er lavere end gennemsnitsbefolkningens(LOKKs Årsstatistik 2010), hvilket registeranalysen her også viser.Registeranalysen viser dog også, at der er markante socio-demografiske forskelle mellem hhv.kvinder, der politianmelder partnervold, kvinder, der har ophold på et krisecenter, og voldsudsat-te kvinder, der identificeres ud fra deres svar i surveys. Således tegner den sammenlignende re-gisteranalyse et billede af, at de voldsudsatte kvinder, der kommer på krisecenter, har lavere ud-dannelsesniveau og lavere erhvervstilknytning, end de øvrige voldsudsatte, samt at de har et hø-jere forbrug af sundhedsydelser, i særdeleshed i forhold til sygehusindlæggelser for psykiske li-delser og brug af psykofarmaka, end de øvrige voldsudsatte. Dette synes at bekræfte antagelsenom, at der er en social og sundhedsmæssig skævhed i anvendelsen af krisecenter blandt volds-udsatte, og dermed at de sociale omstændigheder har væsentlig betydning for de voldsudsattesstøttesøgende adfærd blandt voldsudsatte.Den opfølgende registeranalyse viser, at kvinder, der har været på krisecenter, også har et mar-kant dårligere livsforløb i det følgende år, når det kommer til deres tilknytning til arbejdsmarke-det, sammenlignet med voldsudsatte kvinder, der ikke har haft kontakt til myndigheder og/ellerkrisecenter. Også kvinder, der har politianmeldt vold i nære relationer, har tendens til at mistetilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld lader det til, at kvinderne, der har været på krisecen-ter eller som har politianmeldt vold, har større tendens til at blive skilt fra deres ægtemand ogdermed komme væk fra voldsudøveren, end de kvinder, der ikke har haft kontakt til myndighe-der og/eller krisecenter.
3.
UDBUD AF STØTTE OG EFTERVÆRNI dette kapitel beskrives de støtte- og efterværnstilbud, som kommuner og andre leverandører(krisecentre og hjælpeorganisationer) kan iværksætte for personer udsat for vold eller æresrela-terede konflikter. Formålet er at tegne et samlet billede af tilbudsviften og at afdække, hvorvidtkommuner og leverandører vurderer, at tilbudsviften er dækkende i forhold til de forskellige mål-gruppers behov.
1-16
Analysen af tilbudsviften er struktureret således, at vi indledningsvist (i afsnit 3.1) har fokus påkontaktmønstrene i forbindelse med iværksættelse af støtte, mens vi i afsnit 3.2 har fokus påkommunernes og leverandørernes støttetilbud. I afsnit 3.3 har vi fokus på kommunernes og leve-randørernes efterværnstilbud, og afslutningsvist sættes i afsnit 3.4 fokus på samarbejdet mellemkommuner og leverandører, herunder koordinering af indsatsen. Kapitlet baserer sig på en sur-vey blandt frontmedarbejdere i socialforvaltninger og beskæftigelsesafdelinger samt på en surveyblandt leverandører af støtte (se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget).3.1Kontaktmønstre til kommuner og leverandører af støtteDer er stor forskel på, hvordan kommunerne får kendskab til hhv. mænd og kvinderudsat forvold i nære relationer(jf. tabel 1). Således angiver stort set alle respondenter, at den primæretilgang til kontakt med voldsudsatte kvinder er, at disse selv henvender sig til kommunen, mensdet kun er omtrent 40 pct. af kommunerne, der vurderer, at de typisk opnår kontakt til voldsud-satte mænd ved, at mændene selv henvender sig. Det er ofte andre instanser, såsom sundheds-system, jobkonsulent, politi og social døgnvagt, der formidler kontakt til kommunerne for volds-udsatte mænd. Samtidigt tegner sig et billede af, at under halvdelen af kommunerne i det heletaget har kendskab til tilfælde, hvor manden er den udsatte part i sager om vold i nære relatio-ner.Tabel 1: Hvordan de kommunale forvaltninger typisk får kendskab til kvinder og mænd udsat for vold inære relationer. I pct. af antal kommuner.
Kvinder
Mænd
Gennem borgeren selvGennem sagsbehandlerHenvisning fra øvrige offentlige instanser, herunder sundheds-systemetAndetGennem politietGennem henvendelse fra den sociale døgnvagt eller lign.Gennem jobkonsulentHenvisning fra private og frivillige hjælpeorganisationerVed ikkeGennem borgeren selvVed ikkeGennem sagsbehandlerHenvisning fra øvrige offentlige instanser, herunder sundheds-systemetGennem jobkonsulentAndetGennem politietGennem henvendelse fra den sociale døgnvagt eller lign.Henvisning fra private og frivillige hjælpeorganisationer
Ja95827774706358430423827272119151313
Nej518232730374257100586373737981858888
I alt100100100100100100100100100100100100100100100100100100
N – Kommuner, der varetager eller har kendskab til indsatsen for voldsudsattekvinder=83N – Kommuner, der varetager eller har kendskab til indsatsen for voldsudsattemænd=48
At kommunerne typisk opnår kontakt til de voldsudsatte kvinder via henvendelser fra borgerenselv, bekræftes også af de kvalitative interview. En faglig konsulent i kommunen forklarer i for-længelse heraf, at man bliver opmærksom på eventuelle voldsproblematikker”… når borgernemelder det rimeligt klart ud. Eller hvis man opdager, at der er noget galt på en eller anden led,så kan man spørge ind til det. Frontpersonalet har ikke altid ekspertise på det felt, for så mangeser de jo ikke”.En anden typisk form for kontakt til mænd og kvinder udsat for vold er gennem sager, hvor derer mistanke om, at børn mistrives i hjemmet. I en kommune forklarer man for eksempel:”Voresskoler og fritidsklubber og daginstitutioner er blevet bedre til at lave underretninger og vurdere,hvad de skal skrive i underretningen. De skal jo beskrive meget nøje, hvad det er, de ser. Det ervi afhængige af. Det er primært der, vi får vores oplysninger fra”.
1-17
Billedet er lidt anderledes, når det handler om, hvordan voldsudsatte kommer i kontakt med øv-rige leverandørers tilbud. En henvisning fra kommunen er her den mest udbredte metode, hvilketskal ses i lyset af, at mange af tilbuddene er bundet op på en kommunal betaling. Samtidigt sesher, at kontakten og dermed adgangen til tilbuddet sjældent sker på baggrund af henvisning frasundhedssystemet, hvilket er interessant i lyset af, at en del af de voldsudsatte kommer på ska-destuen, og at sundhedssystemet derfor kan være en væsentlig indgang til at hjælpe de voldsud-satte videre til evt. yderligere støtte.
Tabel 2: Voldsudsattes adgang til leverandørers tilbud om støtte og efterværn
AltidEgen direkte henvendelseHenvist eller visiteret fra kommunenHenvist fra sundhedsvæsnetHenvist fra andet tilbudAndetN – Leverandører=47
Ofte6679436471
62026
Sjæl-dent2615472513
Aldrig24827
Vedikke00273
I alt100100100100100
I sager omæresrelaterede konflikter(såvel mænd som kvinder) er det også oftest borgerenselv, der tager kontakt til forvaltningen. Det gælder for ni ud af ti kommuner. Herudover har toud af tre kommuner erfaring med henvisninger fra offentlige instanser som uddannelses- ellersundhedssystemet.Ses der nu nærmere på, hvordan kommunen kommer i kontakt medkvinderudsat for æresrela-terede konflikter, er det overordnet set tendensen, at man i mindre grad end for voldsudsattekvinder modtager information fra de forskellige aktører (politi, jobkonsulent, offentlige instanser,mv.), som det ses af tabel 3. Det er endvidere tendensen, at færre kommuner får henvendelserfra kvinder, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Disse tendenser kan både indikere, atkommunerne har mindre fokus på problemstillingerne, og at kvinderne udsat for æresrelateredekonflikter har mindre kendskab til muligheder for kommunal støtte. Endelig kan det betyde, atder er tale om et relativt lille antal af kvinder, og at der derfor naturligt vil være mindre erfaringmed problemstillingerne i kommunerne.Det overordnede mønster er det samme, hvad angårmændudsat for æresrelaterede konflikter.Her ses det endvidere, at der modtages endnu mindre information fra de forskellige aktører, enddet var tilfældet med kvinder udsat for æresrelaterede konflikter. Dette dækker over, at en me-get høj andel af respondenter i kommunerne har angivet, at de ikke ved, hvordan man får kon-takt til målgruppen. Således angiver to ud af fem respondenter i kommunerne, at de ikke ved,hvordan der etableres kontakt til målgruppen.Sammenlignet med mænd udsat for vold i nære relationer, har kommunerne tilsyneladende lidtmere erfaring med at skabe kontakt til mænd udsat for æresrelaterede konflikter, om end for-skellene er begrænsede. Den mest markante forskel består i, at private og frivillige hjælpeorga-nisationer spiller en større rolle i forhold til etablering af kontakt til mænd udsat for æresrelate-rede konflikter end for voldsudsatte mænd generelt.Tabel 3: Hvorfra de kommunale forvaltninger får kendskab til henholdsvis kvinder og mænd, der har væ-ret udsat for æresrelaterede konflikter. I pct. af antal kommuner.
Kvinder
Gennem borgeren selv
Ja88
Nej12
I alt100
1-18
Henvisning fra øvrige offentlige instanser herunder uddannel-sesinstitutioner eller sundhedssystemetGennem politietGennem jobkonsulentGennem henvendelse fra den sociale døgnvagt e.l.Henvisning fra private og frivillige hjælpeorganisationerGennem opsøgende gadeplansmedarbejdere, klubpersonale e.l.Gennem sagsbehandlerAndetVed ikke
6248434135282499
385257596672769191
100100100100100100100100100
1-19
Mænd
Gennem borgeren selvVed ikkeGennem sagsbehandlerHenvisning fra øvrige offentlige instanser herunder uddannel-sesinstitutioner eller sundhedssystemetHenvisning fra private og frivillige hjælpeorganisationerGennem politietGennem opsøgende gadeplansmedarbejdere, klubpersonale el-ler lign.Gennem jobkonsulentGennem henvendelse fra den sociale døgnvagt eller lign.Andet
Ja51383532302422191916
Nej49626568707678818184
I alt100100100100100100100100100100
N – Kommuner, der har erfaring med indsatser for voldsudsatte kvinder=58N – Kommuner, der har erfaring med indsatser for voldsudsatte mænd=37
3.2
Generel støtte til kvinder og mænd udsat for vold eller æresrelaterede konflikterI dette afsnit er der fokus på indholdet i kommunernes og leverandørernes generelle støttemulig-heder for mænd og kvinder udsat for vold eller æresrelaterede konflikter. Konkret er kommuner-ne blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de pågældende tilbud er dækkende for følgendemålgrupper:•••••Voldsudsatte kvinder med børnVoldsudsatte kvinder uden børnVoldsudsatte mænd med eller under børnKvinder udsat for æresrelaterede konflikterMænd udsat for æresrelaterede konflikter.
3.2.1
Udbuddet af støtte
Her handler det i første omgang om at kortlægge kommunernes og leverandørernes egne vurde-ringer afudbuddetaf støtte, mens koblingen mellem denne støtte og de voldsudsattes behov forstøtte undersøges nærmere i kapitel 4.Ser vi først på kommunernes vurdering af deressamlede tilbudsvifte,så er der en betydelig for-skel på, i hvilken udstrækning de vurderer, at denne er dækkende for de tre målgrupper afvoldsudsatte.•••Tre ud af fire kommuner vurderer, at tilbuddene samlet set er dækkende for voldsudsattekvinder med børn (61 pct. i nogen grad, 16 pct. i høj grad)Under halvdelen af kommunerne vurderer, at tilbuddene samlet set er dækkende for kvinderuden børn (33 pct. i nogen grad, 13 pct. i høj grad)Halvdelen af kommunerne vurderer, at tilbuddene samlet set er dækkende for voldsudsattemænd (39 pct. i nogen grad, 13 pct. i høj grad).
Dermed kan det konkluderes, at kvinder med børn er den målgruppe, for hvem tilbuddene ifølgekommunerne er mest dækkende, mens tilbuddene generelt vurderes betydeligt mindre dækken-de for de øvrige målgrupper. I det følgende ser vi nærmere på vurderingen af tilbuddene for detre målgrupper af voldsudsatte.For målgruppen afvoldsudsatte kvinder med børner tilbuddet rettet modakut bolignød,denform for tilbud, som i højst grad er dækket af kommunerne, idet respondenterne fra fire ud affem kommuner vurderer, at dette tilbud er dækkende. Dette skal sandsynligvis ses i lyset af, atkommunerne gør brug af krisecentre i forbindelse med et akut boligproblem. Tabel 4 viser, atmellem to tredjedele og tre fjerdedele af fagfolkene i kommunerne vurderer, at støtten er dæk-kende med hensyn til tilbud, som favnerrådgivende, koordinerende og behandlendefunktioner.De mindst dækkende tilbud er ifølge fagfolkene i kommunerne tilbud, der repræsenterer enre-
1-20
orienterendefunktion, og delvist også tilbud, der har enbeskyttendefunktion. Også den prakti-ske hjælp til bolig vurderes blot som dækkende af halvdelen af fagfolkene i kommunerne.Tabel 4: Kommunernes vurderinger af hvorvidt deres tilbud til voldsudsatte kvinder med børn er dæk-kende. I pct. af antal kommuner.6
I høj gradAkut bolignødØkonomisk rådgivningKoordinerende hjælp iforhold til systemkontaktJuridisk rådgivningJobformidlingPsykologisk støtte-behandlingPraktisk hjælp til boligBeskyttelse mod voldeligpartnerHjælp til at skabenetværkN – Kommuner=67-80
311524221511897
I nogengrad506146465154443021
I mindregrad182317282827414256
Slet ikke111346871916
I alt100100100100100100100100100
Kommunernes vurdering af tilbud tilvoldsudsatte kvinder uden børnfølger overordnet set sam-me mønster som vurderingen af tilbud til kvinder med børn, om end de generelt ikke oplevessom dækkende i samme grad. Særligt et tilbud som psykologisk støttebehandling vurderes ilangt mindre grad dækkende for kvinder uden børn, hvilket muligvis dækker over, at børn afkvinder, der kommer på krisecenter, har mulighed for psykologsamtaler, samt at der er en kom-munal forpligtelse til iværksætte forebyggende foranstaltninger (som fx familiebehandling) ihjemmet, såfremt der er risiko for, at barnet lider overlast. Den koordinerende hjælp i forhold tilsystemkontakt er et andet eksempel, hvor der er stor forskel, betinget af at der er et tilbud omkoordinerende familierådgiver for kvinder med børn på krisecenter.Det er væsentligt mere overraskende, at et tilbud som jobformidling vurderes så forskelligt for deto målgrupper, idet udgangspunktet i lovgivningen her er ens for begge målgrupper (se tabel 5).
6
Alle tabeller sorteret fra højest til lavest i forhold til summen af værdierne for "I høj grad" og "I nogen grad" med det formål at skabe
overblik over, hvad kommunerne oplever som dækkende såvel som ikke dækkende. Tabellerne er dermed lidt forskelligt bygget op,selvom de er baseret på samme type spørgsmålsbatteri.
1-21
Tabel 5: Kommunernes vurdering af, hvorvidt deres tilbud til voldsudsatte kvinder uden børn er dækken-de. I pct. af antal kommuner.
I høj gradAkut bolignødØkonomisk rådgivningKoordinerende hjælp iforhold til systemkontaktJuridisk rådgivningJobformidlingPraktisk hjælp til boligBeskyttelse mod voldeligpartnerPsykologisk støtte-behandlingHjælp til at skabenetværkN – Kommuner=60-74
26142217157664
I nogengrad394631343338323117
I mindregrad242830364033224548
Slet ikke111217131222401831
I alt100100100100100100100100100
For målgruppen afvoldsudsatte mændfordeler vurderingen af støttemulighederne sig lidt ander-ledes. Sammenlignet med kvinder uden børn, vurderes tilbuddene til mændene for hovedpartenaf tilbuddenes vedkommende lidt mere positivt, hvorimod tilbuddene vurderes at være mindredækkende, end det er tilfældet for kvinder med børn. De rådgivende funktioner vurderes sommest dækkende, mens støtte i relation til akut bolignød vurderes som markant mindre dækkendeend for kvindernes vedkommende, hvilket kan hænge sammen med, at udbuddet af mande-centre er mindre end kvindekrisecentre, om end en kortlægning af mandecentrene viser, at derikke er kapacitetsproblemer7. Ligesom det er tilfældet for tilbud til kvinder, vurderes det ogsåher, at de beskyttende og re-orienterende funktioner ikke er tilstrækkeligt dækkende.Tabel 6: Kommunernes vurderinger af hvorvidt deres tilbud til voldsudsatte mænd er dækkende. I pct. afantal kommuner.8
I høj gradJuridisk rådgivningØkonomisk rådgivningJobformidlingAkut bolignødKoordinerende hjælp iforhold til systemkontaktPraktisk hjælp til boligPsykologisk støttebe-handlingBeskyttelse mod voldeligpartnerHjælp til at skabe net-værkN – Kommuner=27-38
22191621243943
I nogengrad464947373447342627
I mindregrad272728292129372653
Slet ikke559132121204418
I alt100100100100100100100100100
Kommunerne har også vurderet, i hvilken grad deres støttemuligheder for kvinder og mænd ud-sat for æresrelaterede konflikter er dækkende. Overordnet set viser undersøgelsen, at støtten tilmænd og kvinder udsat for æresrelaterede konfliktergenerelt vurderes som lidt mindredækkende sammenlignet med støtten til voldsudsatte kvinder med børn. Det gælder særligt i7
Rikke Plauborg og Karin Helweg-Larsen:Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus. En karakteristik af brugerne og en be-
skrivelse af deres oplevelser af forløbet i centret.Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med socialministeriet.Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Socialministeriet. 2011.8
Kun kommuner, der har tilkendegivet at have kendskab til eller viden om målgruppen af voldsudsatte mænd, er blevet stillet dette
spørgsmål, hvilket forklarer faldet i populationen.
1-22
forhold til akut bolignød og psykologisk støttebehandling. Tilbuddene til mænd og kvinder, der erudsat for æresrelaterede konflikter, vurderes derimod generelt som lidt mere dækkende endstøtten til voldsudsatte kvinder uden børn samt voldsudsatte mænd. Som det fremgår af neden-stående tabel, er de mest dækkende tilbud i relation til akut bolignød og de rådgivende funktio-ner, mens det kun er omtrent hver fjerde, der vurderer, at den re-orienterende funktion i form afhjælp til at skabe netværk er dækkende. Dette kan udgøre en særlig udfordring i forhold tilmænd og kvinder udsat for æresrelaterede konflikter, da disse ofte lever i isolation efter brudmed familien (jf. kapitel 4).Tabel 7: Kommunernes vurderinger af, hvorvidt deres tilbud til mænd og kvinder udsat for æresrelatere-de konflikter er dækkende. I pct. af antal kommuner.
Akut bolignødKoordinerende hjælp iforhold til system-kontaktØkonomisk rådgivningJobformidlingJuridisk rådgivningPraktisk hjælp til boligBeskyttelse modvoldelig partnerPsykologisk støtte-behandlingHjælp til at skabenetværkN – Kommuner=25-54
I højgrad36
I nogengrad30
I mindregrad25
Sletikke9
I alt100
N-kvinder54
N-mænd27
4031193613141512
2435483034272916
2224202136363740
1310131317231932
100100100100100100100100
5353465354485252
2929262827252728
Samlet set tegner sig altså et billede af, at der på tværs af målgrupper er relativt dækkendehjælp til akut bolignød og rådgivningstilbud, mens der på tværs af målgrupperne mangler tilbud irelation til beskyttelse og hjælp til at skabe netværk. At tilbuddet om hjælp ved akut bolignød erdækkende, mens tilbuddet om beskyttelse ikke er dækkende, indikerer, at der er behov for tilbudom beskyttelse ud over den (midlertidige) beskyttelse, som et krisecenter kan give. Generelt erstøtte til akut bolignød, beskyttelse, praktisk hjælp til bolig og psykologisk støttebehandling min-dre dækkende for mænd end for kvinder.3.2.2Leverandører af støtte
På tværs af stort set alle typer tilbud er de lokale tilbud de mest anvendte i relation tilvoldsud-satte.Den væsentligste undtagelse er, at krisecentre i andre kommuner er de hyppigst anvendteleverandører, når der har været behov for, at den voldsudsatte fraflyttede egen kommune afhensyn til egen sikkerhed.Tabel 8: Kommunernes valg af leverandører efter støttetilbud. I pct. af antal kommuner.
Lokalttilbud ikom-munen
Tilbud iandenkom-mune
Krise-center ikom-munen
Krise-center iandenkom-mune7924201314
Akut bolignødPsykologisk støtte-behandlingJuridisk rådgivningØkonomisk rådgivningKoordinerende hjælp iforhold til systemkontakt
4381809178
27221289
371617137
Privatellerfrivillighjælpe-organi-sation71816114
Vedikke
513101325
1-23
Lokalttilbud ikom-munen
Tilbud iandenkom-mune
Krise-center ikom-munen
Krise-center iandenkom-mune915470
Praktisk hjælp til boligHjælp til at skabe netværkBeskyttelse mod voldeligpartnerJobformidlingN – Kommuner=75-82
81521380
13657
815243
Privatellerfrivillighjælpe-organi-sation101951
Vedikke
1629167
Kommunernes svar på spørgsmål om leverandører kan tyde på, at der er et overlap mellem ka-tegoriernelokale tilbud i kommunerneogkrisecentre i kommunerne,hvor fagfolkene i kommu-nerne opfatter krisecenteret som det lokale tilbud i kommunen. Den antagelse underbyggesblandt andet af, at en relativt stor andel af kommunerne angiver, at de kan tilbyde hjælp til akutbolignød via lokale tilbud i kommunerne, dvs. typisk krisecentrene. Denne antagelse støttes af dekvalitative interview, hvor krisecentret i kommunen regnes for at være et af de lokale tilbud.I forhold til hvilke elementer en kommunes tilbudsvifte til voldsudsatte består af, fortæller enkommunal repræsentant således:"Der er krisecentret. Der er rådgivning og vejledning dér. Dekan være med til, at kvinden bliver klar på, hvor meget volden fylder og hvad, hun er ude i."De kvalitative interview tegner også et billede af, at der ofte ikke er noget konkret tilbud, hviskvinder udsat for vold ikke ønsker at benytte sig af krisecentrets tilbud. Det forklarer en kommu-nal repræsentant:"Kommunen tilbyder også rådgivning og vejledning, men hvis kvinden ikke øn-sker at komme væk fra manden, så er der ikke noget tilbud. Det eneste tilbud er måske motiva-tionssamtaler, det man får på krisecentret eller her."I en anden kommune forklarer den kommunale repræsentant ligeledes:"I voksensystemet erman meget specialiseret, men hvem tager teten? Krisecentrene er fantastiske i forhold til at støt-te op, og lovgivningen er også god. Men der er ikke nogen, hvis du ikke er på krisecenter, så erder ikke nogen, der tager teten. Hverken jobcentret eller ydelseskontoret."Ser man på, hvilke leverandører kommunerne anvender til forskellige typer støtte over formænd og kvinder udsat for æresrelaterede konflikter,er tendensen også her, at de lokaletilbud er de mest anvendte på tværs af stort set alle typer tilbud. Det gælder således både denrådgivende, den behandlende, den koordinerende og den re-orienterende funktion. I forhold tilden akutte bolignød og beskyttelse mod voldelig partner er krisecentre i anden kommune også idette tilfælde den mest anvendte leverandør.Tabel 9: Kommunernes valg af leverandører i forbindelse med tilbud til mænd og kvinder udsat for æres-relaterede konflikter. I pct. af antal kommuner.
Lokalttilbud ikom-munen
Tilbud iandenkom-mune
Krise-center ikom-munen
Krise-center iandenkom-mune675871818
Akut bolignødBeskyttelse mod voldeligpartnerPraktisk hjælp til boligKoordinerende hjælp iforhold til systemkontaktPsykologisk støtte-behandling
5338838267
35257918
383571113
Privatellerfrivillighjælpe-organi-sation1821079
Vedikke
717262125
1-24
Lokalttilbud ikom-munen
Tilbud iandenkom-mune
Krise-center ikom-munen
Krise-e-center iandenkom-m-mune1911
Juridisk rådgivningØkonomisk rådgivningHjælp til at skabe netværkJobformidlingN – Kommuner=52-56
7883
99
119
Privatellerfrivillighjælpe-organi-sation159
Vedikke
1913
6075
612
132
170
152
258
3.2.3
Hvilke konkrete tilbud findes hos leverandørerne
Kortlægningen tegner også et mere indgående billede af, hvad det er for nogle konkrete støttetistøttetil-bud, som leverandørerne kan tilbyde kvinder og mænd udsat for vold eller æresrelaterede kon-flikter, hvor der er svar fra i alt 47 leverandører, hvoraf 34 er kvindekrisecentre, seks er mand,mande-centre og syv er hjælpeorganisationer.Som det fremgår af figur 11, er der variationer i leverandørernes støtte til mænd og kvinder. Det11,er dog kendetegnende, at de rådgivende funktioner prioriteres af langt størstedelen af leverandleverandø-rerne, og at stort set alle leleverandører har tilbud vedrørende rådgivning om kontakt til myndig-heder, men også telefonrådgivning samt juridisk og økonomisk rådgivning tilbydes af omtrent fireud af fem. Samtidigt ses, at under halvdelen af leverandørerne tilbyder re-orienterende tilbud,re-som fx besøgsven/mentor, uddannelses og jobformidling.uddannelses-Figur 11: Leverandørernes tilbud til voldsramte kvinder og mænd samt til mænd og kvinder udsat foræresrelaterede konflikter. I pct. af samlet antal leverandører.
N – Leverandører, der tilbyder støtte til voldsudsattekvinder=40N – Leverandører, der tilbyder støtte til voldsudsattemænd=12byder
1-25
Der ses dog også betydelige kønsforskelle i karakteren af støttetilbud. Således er bisidderfunkti-on, parsamtaler og samtale- og selvhjælpsgrupper mere udbredte i forhold til mænd, mens kunkvinder tilbydes beskyttelse for gentagende voldsudsættelse.Leverandørernes støtte til kvinder og mænd med minoritetsetnisk baggrund adskiller sig i nogengrad fra tilbuddene til etnisk danske kvinder og mænd. Omtrent halvdelen angiver således, at til-buddene til kvinder og mænd med minoritetsetnisk baggrund adskiller sig fra tilbud til mænd ogkvinder med en dansk baggrund, mens lidt under hver tredje angiver, at tilbuddene ikke adskillersig. Der er en betydelig andel af leverandørerne, der ikke ved, om det er tilfældet.Tabel 10: Leverandører, der yder særlig støtte til minoritetsetniske kvinder og mænd. I pct. af samlet an-tal leverandører, der henvender sig til henholdsvis kvinder og mænd.
JaAdskiller tilbud til minoritetsetniskesig fra tilbud til etniske danskeKvinderMænd5550
Nej3325
Vedikke1225
I alt100100
N – Leverandører, der tilbyder støtte til voldsudsattekvinder=35N – Leverandører, der tilbyder støtte til voldsudsattemænd=12
I de åbne svarkategorier beskriver flere leverandører, at indsatsen især er rettet mod de minori-tetsetniske gruppers manglende kendskab til egne muligheder og rettigheder, ligesom dennemålgruppe har særlige behov for juridisk støtte i forhold til skilsmisse, opholdstilladelse og bode-ling. Derudover beretter flere leverandører om problemer i forbindelse med danskkundskaber,begrænset samfundskendskab og tidligere social isolation i snævre familiære netværk.Der er kønsforskelle i leverandørernes støtte til kvinder og mænd udsat for æresrelaterede kon-flikter. Tabel 11 viser, at over halvdelen af de leverandører, der henvender sig til kvinder, har etsærligt tilbud til kvinder udsat for æresrelaterede konflikter, hvorimod det samme kun er tilfæl-det for hver fjerde leverandør, der henvender sig til mænd.Tabel 11: Leverandører, der yder særlig støtte til minoritetsetniske kvinder og mænd udsat for æresrela-terede konflikter. I pct. af samlet antal leverandører, der henvender sig til henholdsvis kvinder ogmænd.
JaEr der et særligt tilbud til minoritetsetni-ske udsat for æresrelaterede konflikterKvinderMænd5327
Nej4246
Vedikke527
I alt100100
N – Leverandører, der tilbyder støtte til voldsudsattekvinder=40N – Leverandører, der tilbyder støtte til voldsudsattemænd=11
Af de kvalitative interview fremgår det, at de særlige tilbud til kvinderne er rettet mod at vareta-ge deres sikkerhed, idet kvindernes sikkerhedssituation ofte er kritisk.3.3Efterværn til kvinder og mænd udsat for vold eller æresrelaterede konflikterFølgende afsnit sætter fokus på efterværn til kvinder og mænd udsat for vold eller æresrelatere-de konflikter. I modsætning til generelle støttetilbud skal efterværn her forstås som støttei for-længelseaf ophold på et krisecenter. Først beskrives kommunernes vurdering af tilbuddene overfor forskellige målgrupper, dernæst ser vi på, hvilke leverandører der anvendes, og endelig ser vipå leverandørernes konkrete tilbud til de forskellige målgrupper.Som litteraturstudiet påpeger, så fremhæver flere undersøgelser relevansen af et efterværn, idetefterværnet bl.a. mindsker risikoen for, at kvinderne vender tilbage til deres voldelige partner.Efterværnet sigter således mod at styrke kvindernes egne handlemuligheder og styrke (empo-werment)i overgangsperioden fra at have ophold på krisecenter til at bo alene i egen bolig (jf.Litteraturstudiet, side 9 og 19-20).Samtidigt viser en undersøgelse, at der i Danmark eksisterer mange forskellige former for efter-værn i forlængelse af krisecenterophold, men at der sjældent eksisterer noget fast struktureret
1-26
efterværnsprogram, men snarere et tilbud, som er tilpasset den enkelte kvindes behov og øn-sker. I den forbindelse påpeger litteraturstudiet endvidere, at det ofte er kvinder med børn, derprioriteres, når krisecentre og kommuner iværksætter efterværnstilbud (Litteraturstudiet, side10).3.3.1Udbuddet af efterværn
Kommunernes vurdering af, i hvilken udstrækning de forskellige typer tilbud om efterværn erdækkende, ligger tæt op af vurderingen af de generelle støttemuligheder. Der er med andre ordkun få variationer i forhold til den analyse, der blevet foretaget som led i afsnit 3.2. Også i efter-værnet ses således, at tilbud rettet mod akut bolignød er det mest dækkende, mens det omvendter hjælp til at skabe netværk, der opleves som mindst dækkende. Af nedenstående tabel ses detdog, at lidt flere kommuner vurderer, at tilbuddet om beskyttelse mod voldelig partner er dæk-kende, når det handler om indsatsen i efterværnet, end om indsatsen i den generelle støtte, hvil-ket dog kan skyldes, at der er tale om en gruppe af voldsudsatte, der har været på krisecenterog dermed har søgt en mere aktiv beskyttelse mod voldsudøveren.Tabel 12: Kommunernes vurderinger af, hvorvidt deres tilbud om efterværn til voldsudsatte kvinder medbørn er dækkende. I pct. af antal kommuner.
Akut bolignødJobformidlingØkonomisk rådgivningKoordinerende hjælp i forholdtil systemkontaktJuridisk rådgivningPraktisk hjælp til boligPsykologisk støttebehandlingBeskyttelse mod voldelig part-nerHjælp til at skabe netværkN – Kommuner=65-78
I højgrad2920172320911144
I nogengrad505356495154513831
I mindregrad182020122128303141
Slet ikke377168981724
I alt100100100100100100100100100
Efterværnet forkvinder uden børnopleves generelt som en smule mindre dækkende, uansethvilken type tiltag der er tale om. Særligt i forhold til psykologisk støttebehandling, akut bolignødog koordinerende hjælp vurderes støtten som markant mindre dækkende. Dette skyldes dogsandsynligvis, at kommunerne i henhold til Serviceloven har en række forpligtelser omkring støt-te til udsatte børn og unge, og at det er denne tilbudsvifte (som fx familiebehandling), der akti-veres hos kvinder med børn.Tabel 13: Kommunernes vurderinger af, hvorvidt deres tilbud om efterværn til voldsudsatte kvinder udenbørn er dækkende. I pct. af antal kommuner.
Økonomisk rådgivningJobformidlingJuridisk rådgivningAkut bolignødKoordinerende hjælp i forholdtil systemkontaktPraktisk hjælp til boligBeskyttelse mod voldelig part-nerPsykologisk støttebehandlingHjælp til at skabe netværkN – Kommuner=61-70
I højgrad222322212191598
I nogengrad484543423844343026
I mindregrad212321272529154041
Slet ikke9914101618362125
I alt100100100100100100100100100
1-27
Ser vi nu på støtte og efterværn tilbørn, som har overværet vold i familien,og hvis mor harhaft ophold på et krisecenter, så er kommunernes vurdering, at sådanne former for støtte i over-vejende grad er dækkende. Det gælder særligt, når det handler om familiebehandling eller indi-viduel behandling, hvilket dækker over tilbuddet om psykologbehandling i henhold til Servicelo-vens § 109. Også tilbud om støtte i hjemmet og støtte i forhold til fastholdelse i daginstitution erdækkende. Derimod vurderes særlige behandlingsprogrammer kun at være dækkende af underhalvdelen af kommunerne. Det er her værd at nævne, at litteraturstudiet viser, at der i Danmarkikke er gennemført en vurdering af efterværnet til børn eller af behovet herfor, men en rækkeprojekter har haft fokus på at yde støtte til børnene (Litteraturstudiet, side 21). En evaluering fo-retaget af Rambøll9indikerer dog, at der kan ses positive resultater af psykologbehandling mål-rettet børn, der har overværet vold i familien.Tabel 14: Kommunernes vurderinger af, hvorvidt støttemuligheder og efterværn til børn, hvis mor harhaft ophold på krisecenter, og som har overværet vold i familien, er dækkende. I pct. af antal kommuner.
Familiebehandling eller individuelbehandlingStøtte i hjemmetStøtte i forhold til fastholdelse idagsinstitutionFast kontaktperson for barnetSærlige behandlingsprogrammerN – Kommuner=73-76
I højgrad6355473720
I nogengrad3240484724
I mindregrad5551521
Slet ikke000135
I alt100100100100100
Ovenstående evaluering af indsatser, rettet mod kvinder og børn udsat for vold i familien, viser,at der blandt frontpersonalet er begrænset viden om følgevirkninger af barnets overværelse afvold. Derfor er en målrettet formidling af viden om voldsproblematikker og viden om det kom-munale beredskab afgørende i forhold til opsporing og indgriben i forhold til vold i familien. Lige-ledes viser evalueringen, at det i behandlingen af børn er afgørende, at der ikke alene arbejdesmed barnet, men også med centrale personer i barnets omgivelser. Ligeledes peges på, at der ertale om familier med komplekse problemer, hvor der fra gang til gang må tages fat i de aktuelleproblemstillinger, og hvor det er vigtigt, at der parallelt med behandlingsindsatsen også arbejdesmed en afklaring af øvrige forhold i familien, fx boligsituation, afklaring af forældremyndighed ogsamvær og evt. forsørgelsesgrundlag. Derfor vil der ofte være behov for behandlingsprogram-mer, der er særligt målrettet børn, der har overværet vold, og hvor praktikerne derfor har kend-skab til de øvrige dynamikker og problematikker, der er i familien.3.3.2Leverandører af efterværn samt indholdet i efterværnet
Ligesom det er tilfældet, når det handler om kommunens generelle støttetilbud, så gælder detogså for efterværnet, at kommunerne i stort omfang gør brug af lokale tilbud. Faktisk udgør loka-le tilbud en endnu større del af indsatsen, når det handler om efterværn, end når det handler omgenerel støtte. Således varetages også tilbud om akut bolignød og beskyttelse mod voldelig part-ner i langt højere grad som led i lokale tilbud frem for af krisecentre i andre kommuner, som deter tilfældet for den generelle støtteindsats. Dette skal dog ses i lyset af, at en del kvinder flytterpå krisecenter i en anden kommune, hvor det efterfølgende efterværn vil blive tilbudt i denkommune, hvor hun efterfølgende bosætter sig, og dermed vil være at regne som et lokalt tilbud.Såfremt kvinden bliver bosiddende i krisecenterets beliggenhedskommune, vil efterværnet over-gå til denne kommune og sandsynligvis trække på kommunens egne tilbud eller tilbud fra det lo-kale krisecenter.
9
Socialstyrelsen (2012): Støtte og behandling til kvinder og børn i voldsramte familier. Slutrapport (udarbejdet af Rambøll Manage-
ment Consulting).
1-28
Tabel 15: Kommunernes valg af leverandører i forbindelse med forskellige efterværnstilbud. I pct. af an-tal kommuner.
Lokalttilbud ikom-munen
Tilbud iandenkom-mune
Krise-center ikom-munen
Krise-center iandenkom-mune4921191740161162
Akut bolignødJuridisk rådgivningPsykologisk støttebehand-lingØkonomisk rådgivningBeskyttelse mod voldeligpartnerHjælp til at skabe netværkKoordinerende hjælp iforhold til systemkontaktPraktisk hjælp til boligJobformidlingN – Kommuner=60-78
748385887477928890
2381771068410
37231517301910105
Privatellerfrivillighjælpe-organi-sation1161411315302
Vedikke
81614133024132210
Ser vi derefter påindholdeti leverandørernes efterværn tilvoldsudsatte kvinder og mænd,teg-ner der sig et billede af, at fordelingen mellem de forskellige former for indsatser ikke afvigermeget fra den fordeling, som kan ses i forbindelse med den generelle støtte til mænd og kvinder,der har været udsat for vold (jf. nedenstående figur 12). Dog er udbredelsen af tilbuddene gene-relt lavere, når der er tale om efterværn.De rådgivende funktioner prioriteres højst af leverandørerne, herunder ikke mindst rådgivningom kontakt til myndigheder, telefonisk opfølgning samt juridisk og økonomisk rådgivning, der al-le er tilbud, som prioriteres af mere end to ud af tre. I forhold til kvinderne tilbydes hjælp i for-bindelse med sikkerhed ligeledes af to ud af tre, ligesom tilbud om samtaler med psykolog ogsåer udbredt i forhold til kvinderne, mens øvrige behandlende tilbud kun udbydes af en begrænsetandel af leverandørerne. I forhold til de re-orienterende tiltag, så er der flest, som tilbyder socialearrangementer (to ud af tre), mens tilbud som besøgsven/mentor og hjælp til at finde kvinde- el-ler mandeklubber er mindre udbredte.
1-29
Figur 12: Leverandørernes efterværn til kvinder og mænd udsat for vold og æresrelaterede konflikter. Ipct. af henholdsvis antal kvindekrisecentre og antal mandekrisecentre.
N – kvindekrisecentre=34, og N – mandecentre=4
Iefterværnet til børn,der har haft ophold på et krisecenter med deres mor, prioriterer krisecen,krisecent-rene at klæde forældrene på til at søge de rette behandlingstilbud til barnet. Næsten tre ud af firehar sådanne tiltag, mens lidt under halvdelen har legeaktiviteter, samtaler med egen psykolog ogsamarbejde med barnets institution eller skole. Omtrent en tredjedel tilbyder kontaktperson,arbejdehjemmebesøg og samtaler med ekstern psykolog, mens samtalegrupper er det mindst udbredtetiltag, som stort set ingen krisecentre tilbyder.Tabel 16: Elementer i efterværnet til børn, der har haft ophold på et krisecenter med deres mor. I pct. af:antal leverandører, hvis målgruppe blandt andet er børn.
JaRåd og vejledning til forældrene om at søge de ret be-rettehandlingstilbud for barnetLegeaktiviteter eller udflugterSamtaler med psykolog, pædagog eller anden fagpersonKontakt/samarbejde med barnets institution eller skoleEgen kontaktperson i organisationenHjemmebesøgSamtaler med ekstern psykologPsykologisk/terapeutisk samtaleBørnegruppe/samtalegruppeN – Leverandører, der tilbyder støtte til børn, hvis mor har haft ophold på krisecenter=27
Nej305256566367638593
70484444373333157
Vedikke000000400
I alt100100100100100100100100100
1-30
At leverandørerne i højere grad har efterværnstilbud rettet mod forældrene end mod børnene ogprioriterer råd og vejledning til forældrene om støtte til børnene, afspejler som nævnt, at der al-lerede er en udbredt kommunal forpligtelse til at støtte udsatte børn og unge, og at efterværns-indsatsen derfor naturligt vil involvere kommunerne, når der er tale om børn.Afslutningsvist undersøges det kort, hvorvidt leverandørernes efterværnstilbud tilminoritetsetni-ske kvinder og mændadskiller sig fra efterværnet til etnisk danske kvinder og mænd. To ud affem angiver, at tilbuddene til minoritetsetniske kvinder og mænd adskiller sig, da disse målgrup-per har særlige behov.Tabel 17: Efterværnstilbud til minoritetsetniske kvinder og mænd. I pct. af antal krisecentre.
Adskiller tilbud til minoritetsetniske sig fra tilbudtil etniske danskereN=38, heraf 34 kvindekrisecentre og 4 mandecentre
Ja39
Nej32
Ved ikke29
I alt100
Som tidligere beskrevet, er analysen af efterværnet forkvinder udsat for æresrelaterede konflik-teren integreret del af analysen af kommunens samlede efterværn for voldsudsatte i bredereforstand. Her undersøges det derfor kort, om kommunerne har målrettede efterværnstilbud tilkvinder, der har været udsat for æresrelaterede konflikter. Som det fremgår nedenfor, giver kunhver tiende respondent udtryk for, at man i kommunen har et sådant efterværn, mens over halv-delen svarer, at det ikke er tilfældet.Tabel 18: Erfaring med at benytte efterværnstilbud målrettet kvinder med minoritetsbaggrund, der harværet udsat for æresrelaterede konflikter. I pct. af antal kommuner.
Ja, efterværnet har en særlig karakter for kvinder med etnisk min.baggrudsat for æresrelaterede konflikterNej, efterværn gives til kvinder udsat for vold og adskiller sig ikke fra ef-terværnet beskrevet tidl. i spg.skemaetVed ikkeTotalN – Kommuner=87
115435100
3.4
Samarbejde og organiseringI de følgende afsnit undersøges organiseringen af indsatsen over for voldsudsatte og samarbejdetmellem kommuner og leverandører omkring denne indsats over for voldsudsatte. Der sættes fo-kus på en række undertemaer, der kan forventes at have betydning for, hvordan eksisterendestøttemuligheder gøres tilgængelig for målgrupperne.Ser vi først på om kommunernes brug af personale med særligt fokus på ogkompetencer in-den for området,tegner der sig et billede af, at disse varierer, afhængigt af hvilke målgrupperdet drejer sig om. Flest kommuner angiver, at de har særlige kompetencer i forhold til voldsud-satte kvinder med misbrugsproblemer og sindslidelser, mens færrest har særlige kompetencer iforhold til voldsudsatte mænd med og uden børn. For de øvrige målgruppers vedkommende an-giver mellem halvdelen og to tredjedele af respondenterne, at kommunen har fokus på disse.Tabel 19: Hvorvidt kommunen har sagsbehandlere eller øvrige videnspersoner med særligt fokus på ogkompetencer inden for vold i nære relationer for følgende målgrupper. I pct. af antal kommuner.
Kvinder med og uden børnMænd med og uden børnKvinder med etnisk minoritetsbaggrundMænd med etnisk minoritetsbaggrundKvinder med handicapKvinder med sindslidelserKvinder med misbrugsproblemerBørn, der har været vidne til fysisk vold
Ja6642615355707557
Nej2540252727171523
Ved ikke818132118131121
I alt100100100100100100100100
1-31
N – Kommuner=83
I de kvalitative interview påpeger flere aktører, at vold som hovedproblematik fylder forholdsvistlidt – både i kommunernes organisering af indsatsen og hos de voldsudsatte, som modtager støt-te fra kommunen. Således peger flere kommunale aktører på, at der blandt de voldsudsatte, sommodtager støtte fra kommunen, ofte er tale om personer med komplekse problemstillinger, hvorvolden er relateret til andre problematikker som fx misbrug.Ydermere er det interessant, at der for flere målgrupper er en betydelig andel af kommunerne,der ikke ved, om der findes personer med særlige kompetencer i relation til de forskellige mål-grupper, til trods for at surveyen netop henvender sig til kommunale nøglepersoner i forhold tilvoldsudsatte kvinder og mænd. Dette giver anledning til den nærliggende konklusion, at dermangler klarhed over kommunernes beredskab i forhold til voldsudsatte, hvilket potentielt setkan udgøre en hindring for, at de voldsudsatte får den rette støtte. En grundlæggende præmis,for at de voldsudsatte får den nødvendige hjælp, må således formodes at være, at kommunalenøglepersoner kan guide dem igennem systemet og finde frem til den rette hjælp.Som det fremgår nedenfor, er der betydelig variation i omfanget af kommunernes fokus på efter-værn, afhængigt af hvilken målgruppe vi har med at gøre. To ud af tre kommuner vurderer, at dehar særligt fokus på eller kompetencer i forhold til efterværn for voldsudsatte kvinder med børn.Det er sandsynligvis den koordinerende familierådgiver, der her er udslagsgivende. Til sammen-ligning har kun en ud af tre kommuner særligt fokus på efterværn over for voldsudsatte kvinderuden børn. For kvinder udsat for æresrelaterede konflikter er det omkring halvdelen af kommu-nerne, der svarer bekræftende på spørgsmålet.Tabel 20: Hvorvidt der findes personale i forvaltningen, som har særligt fokus på eller kompetencer iforhold til efterværn til følgende målgrupper. I pct. af antal kommuner
JaVoldsudsatte kvinder med børnVoldsudsatte kvinder uden børnKvinder med minoritetsetnisk baggrund udsat foræresrelaterede konflikterN - Kommuner =84
Nej244224
623652
Vedikke142224
I alt100100100
Også her er det tankevækkende, at relativt store andele svarer, at man ikke ved, om kommunenhar særligt fokus på eller kompetencer i forhold til efterværn. Det gælder særligt over for de tosidstnævnte målgrupper. Denne manglende klarhed over kommunernes beredskab i forhold til ef-terværn kan naturligvis have indflydelse på muligheden for, at de voldsudsatte får adgang til etsådant tilbud.Et andet centralt tema er, hvordankommunerne koordinererindsatsen over for voldsudsatte.Her ser vi på, dels om der overhovedet finder en koordinering sted, dels hvordan denne koordi-nering gribes an.Ser vi først på støtten til voldsudsatte mænd og kvinder, så viser det sig, at graden af koordine-ring er lidt større, når det handler om støtten over for kvinder end mænd. To ud af tre respon-denter angiver således, at indsatsen over for kvinder er koordineret, mens det gælder for underhalvdelen, når det handler om indsatsen over for mænd. I de tilfælde, hvor der sker en koordine-ring, er opgaven oftest fordelt på flere sagsbehandlere, mens det i færre tilfælde er en gennem-gående kommunal kontaktperson, der står for dette.
Tabel 21: Hvem koordinerer kommunens støtte til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Ipct. af antal respondenter.
KvinderÉn gennemgående kommunal sagsbehandler/kontaktpersonFlere sagsbehandlere med hvert deres ansvarsområde1850
Mænd1432
1-32
Det er ikke fast koordineretVed ikkeTotal
302100
4212100
N – Kommunale repræsentanter i kommuner, der har erfaringer med indsatser for voldsramtekvinder=145N – Kommunale repræsentanter i kommuner, der har erfaringer med indsatser for voldsramtemænd=59
Når det handler om koordinering af efterværnsindsatsen for kvinder med og uden børn, så skerden højeste grad af koordinering i forhold til den førstnævnte målgruppe, hvor tre ud af fem re-spondenter angiver, at der finder en koordinering sted i kommunerne – hvad enten denne opga-ve er fordelt på flere sagsbehandlere i egen og andre kommuner eller hos en gennemgåendesagsbehandler. For kvinder uden børn angiver to ud af fem, at der sker en sådan koordinering.Lidt under hver femte angiver, at der ikke finder en fast koordinering sted, men at koordineringsker løbende og er mere personafhængig.Tabel 22: Hvem koordinerer efterværnet i kommunerne for henholdsvis kvinder med og uden børn. I pct.af antal respondenter.
Kvindermed børnÉn gennemgående kommunal sagsbehandler/kontaktperson i bopælskommunenÉn gennemgående kommunal sagsbehandler/kontaktperson i opholdskommunenFlere sagsbehandlere med hvert deres ansvarsområdeKontaktperson på kvindekrisecentretDet er ikke fast koordineretVed ikkeTotal2632881518100
Kvinderuden børn1732151935100
N – Kommunale repræsentanter i kommuner, der har erfaringer med indsatser for voldsramte kvinder=145
De kvalitative interview bekræfter dette mønster med, at koordinering ofte er personafhængig,om end man i nogle kommuner har formaliseret koordinatorfunktionen. I en af kommunerne, derhar deltaget i kvalitative interview, er der ansat en faglig konsulent med koordinatorfunktionen.Koordinatoren oplever, at de forskellige forvaltninger har svært ved at gennemskue det kommu-nale system, men også at de har et godt kendskab til koordinatorfunktionen. Derfor henviser dejævnligt borgerne videre til koordinatoren, hvorefter denne fordeler henvendelserne mellem derelevante rådgivere. Dog findes der i den pågældende kommune ikke nøglepersoner i de forskel-lige forvaltninger, som den faglige koordinator har særlig kontakt med. Dette illustreres i følgen-de citat:"Det foregår på den måde, at vi sørger for, at kvinden, hvis hun skal søge om enkelt-ydelser, så hjælper vi og tager kontakt til sagsbehandlere. Hvis det er flere, så tager vi kontakt tilsagsbehandlere i jobcentret. Vi udfylder skemaet, da kvinden har brug for hjælp til kontakt.[…]Vi står kun for at formidle kontakten og er ofte ikke med til møder i jobcentret. Det er ikke rele-vant, for når vi formidler kontakt, så orienterer vi typisk den næste om problematikken."Der findes dog ikke formelle aftaler mellem forvaltninger om, hvordan denne koordinatorfunktionbenyttes, og derfor forekommer der også en del henvendelser i de andre forvaltninger, som denfaglige koordinator ikke bliver involveret i. I andre kommuner har man ikke en tilsvarende koor-dinatorfunktion, om end dette efterlyses af personalet, da de her savner funktioner, der kan un-derstøtte samarbejdet på tværs af de forskellige forvaltninger og give mulighed for at tilbyde enmere helhedsorienteret indsats.En ting er, hvordan kommunerne internt organiserer indsatsen. Et lige så vigtigt spørgsmål er,hvordan kommuner og leverandører koordinerer indsatsen, herunder ikke mindst hvornår kom-munerne gøres opmærksom på, at en kvinde har indfundet sig på et krisecenter. De fleste krise-centre (to ud af tre) giver kommunen besked om dette umiddelbart efter kvindens ankomst tilkrisecentret. Næsten en fjerdedel af leverandørerne oplyser dog, at dette varierer fra sag til sag,afhængigt af kvindens behov for støtte, mens en mindre andel først kontakter kommunen, nårder opstår behov for, at kommunen handler i sagen. Kommunernes erfaringer varierer i forholdtil krisecentrenes, idet kun to ud af fem respondenter rent faktisk oplever, at forvaltningen kon-
1-33
taktes, umiddelbart efter kvinden har indfundet sig på et krisecenter. Næsten en tredjedel af fofor-valtningerne vurderer derimod, at de først bliver kontaktet, når der er behov for specifik hand-ling. Forskellen i de to parters vurdering kan være udtryk for, at ikke alle forvaltninger orienteresoom kvindens ophold samtidig , idet man involverer de relevante forvaltninger efter behov i løbetsamtidigt,af krisecenteropholdet.Figur 13: Hvornår gøres kommunen opmærksom på, at en kvinde har indfundet sig på et krisecenter?munenI pct. af henholdsvis antal kvindekvindekrisecentre og antal kommunale repræsentanter.
N – Kvindekrisecentre=34N – Kommunale repræsentanter i kommuner, der har erfaringer med indsatser for voldsramte kvinder=indsatserkvinder=155
Afslutningsvist i dette afsnit undersøges kommunernes og leverandørernes vurdering af samasamar-bejdet. Det undersøges, både hvordan man generelt vurderer samarbejdet, og hvordan man vuvur-derer eksisterende samarbejdsaftaler.Samarbejdet vurderes som positivt af såvel kommuner som leverandører. Ikke mindst kommkommu-nerne er positive, idet over ni ud af ti vurderer at samarbejdet i høj grad eller i nogen grad ervurderer,velfungerende. For leverandørernes vedkommende (krisecentre, mandecent og hjælpeorgani-mandecentresationer) gælder det tre ud af fire. Det er dog værd at bemærke, at størstedelen af såvel kokom-muner som leverandører kun ”i nogen grad” vurderer samarbejdet som velfungerende, hvilketsandsynligvis dækker over, at samarbejdet varierer, afhængigt af hvem der samarbejdes med.afhængigtDette illustreres også ved, at hver sjette leverandør ikke er tilfreds med samarbejdet.
1-34
Tabel 23: Kommunerne og kvindekrisecentre fordelt efter oplevelse af samarbejde og aftaleniveau memel-lem forvaltningen og kvindekrisecentrene. I pct. af henholdsvis antal kommuner og antal kvindekrisdekrisecentrene.kvindekrise-centre.
N – Kommuner, oplevelse af samarbejde=83, N Kommuner, vurdering aftaleniveauet=75N-N – Kvindekrisecentre=34
I forhold til hvorvidt der er klare aftaler om rollefordeling i forbindelse med efterværnsforløb, såer billedet også her, at kommunerne er mere positivt indstillede end leverandørerne (her kvindkvinde-krisecentre). Tre ud af fire kommuner angiver, at der er klare aftaler, hvorimod det gælder underhalvdelen af leverandørerne. Det er en klar indikation på, at aktørernes roller og ansvar ikke i tierne.til-strækkelig udstrækning er defineret, når så stor en andel af leverandørerne svarer således. Deter klart, at dette kan have konsekvenser for den støtte, der ydes til de voldsudsatvoldsudsatte, når rollefor-delingen i så mange tilfælde er uklar.At der mangler klare aftaler vedrørende efterværnsindsatsen, illustreres også af, at der er varilervarie-rende praksis, i forhold til om kommunen iværksætter en børnefaglig undersøgelse, mens kvikvin-den og barnet opholder sig på krisecenteret, hvilket ofte vil være grundlaget for at iværksættetefterfølgende støtte. Her tegner kortlægningterfølgendekortlægningen et billede af, at 33 pct. af kommunerne oplyser,at undersøgelsen typisk iværksættes, mens barnet opholder sig på krisecentre mens 10 pct.krisecentret,angiver, at den iværksættes efter endt krisecent ophold, og 55 pct. at der ikke foreligger nogenværksætteskrisecenterophold,bestemt praksis, og at begge scenarier derfor typisk forekommer i lige vid udstrækning.Med udgangspunkt i de kvalitative data er krisecentrenes og kommunernes oplevelse af samasamar-bejde bedst i de tilfælde, hvor parterne har et godt kendskab til hinandens personer og faglighed.Der synes at være et behov for en fælles forståelse for kvindernes problemstillinger og støtte-mæssige muligheder og begrænsninger, der ikke overraskende i højere grad bliver mødt i de titil-fælde, hvor familierådgiveren besøger centret jævnligt, og der jævnligt er kontakt mellem kokom-mune og krisecenter. Flere krisecentre har også god erfaring med at lave nedskrevne aftaler ogprocedurer med de kommuner, som de fleste af de kvinder, som de modtager, er bosat i, fx veved-rørende informering om indflytning.I tilfælde, hvor der er et godt samarbejde mellem kommunen og krisecentret, er familierådgivefamilierådgiver-ne ofte medvirkende til at reducere kvindernes behandlingstid, fordi formalia bliver overholdt frastarten, og fordi koordinatorens netværk internt i kommunen ofte medfører, at sagerne hurtigerekommunenfordeles til de relevante kommunale rådgivere og sagsbehandlere. Det kommer dermed de voldsagsbehandlere.volds-udsattes sagsbehandling til gavn, når den koordinerende familierådgiver er velbevandret i detkommunale system og har en god kontakt til de forskellige forvaltninger i kommunen, som ofte
1-35
kan være involveret i kvindernes meget komplekse problemstillinger; noget, som flere krisecent-re ikke oplever.Der findes dog ikke i alle kommuner en koordinerende familierådgiver i henhold til Servicelovens§ 109, og den forskellige praksis i kommunerne i forhold til voldsramte medfører, at kommuner-ne har svært ved at samarbejde og fordele ansvaret på tværs."Det er ret problematisk, at manhar ændret lovgivning – førhen skulle kommunen, hvor krisecenteret lå i, sørge for familierådgiv-ning og psykologbehandling – og så skulle hjemkommunen betale. Det er problematisk, fordinogle kommuner ved ikke, at § 109, stk. 4, findes, eller kommunerne siger, at kvinderne kan fådet senere, og så hører man aldrig noget."(Koordinerende familierådgiver)Også krisecentrene har svært ved at håndtere den forskellige praksis i kommunerne, og krise-centrenes oplevelse er derfor, at de ofte bruger mange ressourcer på at orientere sig om, hvor-dan den enkelte kommune fungerer."Det er ofte svært at finde ud af, hvilken kommune der ta-ger ansvar for den enkelte sag. Det betyder, at kvinderne får oplevelsen af, at der ikke er nogender vil hjælpe dem. Og det betyder også, at opholdet her forlænges. Kommunernes reaktionstidafhænger i høj grad af den enkelte socialrådgivers kompetencer."(Krisecentermedarbejdere).Tendensen til, at krisecentermedarbejderne står med en betydelig koordineringsopgave fordi dertypisk er adskillelige kommunale sagsbehandlere med hvert deres ansvarsområde inde overkvindens sag, bekræftes ligeledes i forskningsprojektetFamilien betyder alt,der beskæftiger sigmed vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier10Endelig er det blevet undersøgt, i hvilken udstrækning, der er iværksat tiltag, der skal styrkesamarbejdet mellem kommuner og leverandører. Halvdelen af leverandørerne angiver, at der eriværksat tiltag i form af en kommunal sagsbehandler, som kommer fast i organisationen, mensfælles temadage og lignende derimod kun er et tiltag, som, hver fjerde leverandør oplever, eriværksat. Stort set samme tendens gælder, når det handler om netværksmøder.Tabel 24: Kvindekrisecentrenes oplevelse af, hvorvidt der findes tiltag, som skal styrke samarbejdet mel-lem kommunen og den enkelte organisation. I pct. af antal leverandører
Udarbejdelse af samarbejdsaftaleFælles temadageKommunal sagsbehandler eller koordinerendeperson, der kommer fast i organisationenFælles netværksmøderN – Kvindekrisecentre=34
Ja41246826
Nej53732971
Ved ikke6333
I alt100100100100
I forlængelse af ovenstående analyse af, at der mangler klare aftaler, er det heller ikke overra-skende, at kun to ud af fem leverandører svarer, at der er udarbejdet samarbejdsaftaler. Ogsådette peger i retningen af, at der er udviklingsmuligheder for samarbejdet mellem kommuner ogleverandører.3.5OpsamlingNedenfor fremgår de væsentligste konklusioner på baggrund af afsnittet.Støtte og efterværn iværksættes oftest efter en henvendelse fra borgen selvSamlet set tegner kortlægningen et bilede af, at indsatsen over for mænd og kvinder udsat forvold i nære relationer i de fleste tilfælde iværksættes som opfølgning på en kontakt fra personer-ne selv. Her er det værd at bemærke, at kun fire ud af ti kommunale repræsentanter har erfaringmed, at voldsudsatte mænd tager kontakt til forvaltningen.Støtte og efterværn er mest dækkende for kvinder med børnKortlægningen viser også, at der er markant forskel på, i hvilken udstrækning kommunerne vur-derer, at deres samlede tilbudsvifte er dækkende for forskellige grupper udsat for vold elleræresrelaterede konflikter. Således ses, at både den generelle støtte og efterværnstilbud er mestdækkende i forhold til voldsudsatte kvinder med børn, mens tilbuddene er langt mindre dækken-10
Danneskiold-Samsøe, S. m.fl.:Familien betyder alt. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.Frydenlund 2011, s. 289
1-36
de i forhold til voldsudsatte mænd samt voldsudsatte kvinder uden børn. Dette underbygges aflitteraturstudiet. Generelt vurderes tilbuddene til kvinder uden børn mindst dækkende, hvilketdog skal ses i lyset af, at der i kommunerne er sparsomme erfaringer med støtte til voldsudsattemænd, og at der derfor er mindre kendskab til disses behov for støtte. Støtten til mænd og kvin-der udsat for æresrelaterede konflikter vurderes ligeledes mindre dækkende end støtten tilvoldsudsatte kvinder med børn.Støtten har primært fokus på akut bolignød og rådgivningSer vi på tværs af de forskellige typer tilbud om støtte og efterværn, er det generelt vurderingenblandt kommunerne, at tilbud rettet mod akut bolignød samt rådgivende funktioner hører til detyper tilbud, der i størst omfang dækker de voldsudsattes behov for støtte. Kortlægningen tegnersamtidigt et billede af, at re-orienterende tiltag i form af fx hjælp til at skabe netværk langt fravurderes som dækkende af kommuner og leverandørerne, uanset målgruppen. Desuden vurdererkommunerne, at tilbud om beskyttelse er væsentligt mindre dækkende end tilbud om akut bolig-nød, hvilket indikerer, at der er behov for tilbud om beskyttelse ud over den (midlertidige) be-skyttelse, som et krisecenter kan give.Lokale tilbud er mest udbredtePå tværs af stort set alle typer støtte- og efterværnstilbud er de lokale tilbud de hyppigst anvend-te. Dog er krisecentre (særligt i andre kommuner) en hyppigt anvendt leverandør, når det hand-ler om den akutte bolignød og voldsudsattes sikkerhed.Efterværnet er ikke fast struktureretDer eksisterer i Danmark mange forskellige former for efterværn i forlængelse af krisecenterop-hold, men der er som oftest ikke tale om et fast struktureret efterværnsprogram. Derimod tilret-telægges efterværnet individuelt efter den enkelte kvindes behov og ønsker.Begrænset målretning af efterværn til personer udsat for æresrelaterede konflikterUnder hver tiende kommune har et særligt efterværn, der er målrettet minoritetsetniske kvinderudsat for æresrelaterede konflikter. Ser vi på leverandørernes støtte og efterværn, er billedetmere nuanceret. Halvdelen af de leverandører, der henvender sig til kvinder, har et særligt tilbudom støtte til minoritetsetniske kvinder udsat for æresrelaterede konflikter, hvorimod det sammekun er tilfældet for hver fjerde leverandør, der henvender sig til mænd.Begrænsede støttemuligheder i relation til voldKortlægningen tegner et billede af, at støttemulighederne for voldudsatte kvinder med børn ermest dækkende, mens støtten er mindst dækkende for voldsudsatte kvinder uden børn og volds-udsatte mænd, og at dette skyldes, at der i regi af børneparagrafferne i Serviceloven kan iværk-sættes forskellige støttetilbud. Derimod er handlemulighederne mere begrænsede, når der er taleom kvinder og mænd uden børn, fordi støtten her følger voksenbestemmelserne, hvor støtten of-te afhænger af parallelle problemstillinger i relation til borgerens funktionsniveau og sociale ud-sathed, fx misbrug, handicap og sindslidelser. Det betyder, at kvinder og mænd uden sådanneparallelle problemstillinger kan have vanskeligt ved at få adgang til støtte i kommunalt regi.Manglende klarhed over kommunernes kompetencer og beredskabKortlægningen viser, at der i en betydelig andel af kommunerne mangler kendskab til, om der erpersoner med særlige kompetencer i forhold til flere af målgrupperne udsat for vold og æresrela-terede konflikter, ligesom det i en betydelige andel af kommunerne er uklart, hvordan støtten ogefterværnet koordineres. Det tyder således på, at der mangler klarhed over kommunernes be-redskab i forhold til voldsudsatte, hvilket potentielt set kan udgøre en hindring for, at de voldsud-satte får den rette støtte.Koordineringen af støtte og efterværn gribes forskelligt an og varierer på tværs af mål-grupperDet er endvidere værd at bemærke, at koordineringen af efterværnsindsatsen gribes meget for-skelligt an. Den højeste grad af koordinering sker i forhold til voldsudsatte kvinder med børn,hvorimod graden af koordinering er lidt mindre, når det handler om voldsudsatte kvinder udenbørn. Ser vi på støtte i bredere forstand, så er denne mere koordineret i forhold til kvinder end
1-37
mænd. Samtidigt er der eksempler på kommuner, som efterlyser mere koordination på tværs afforvaltninger for derved at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats.
Uklar rollefordeling i samarbejdet mellem kommuner og leverandørerAnalysen af samarbejdet viser endvidere, at der trods en overordnet tilfredshed med samarbej-det mangler klare aftaler om rollefordelingen mellem kommuner og leverandører i forbindelsemed efterværnsforløb. Samarbejdet fungerer bedst i de tilfælde, hvor parterne har et godt kend-skab til hinanden. I de tilfælde, hvor der er et godt samarbejde, er familierådgiveren ofte med-virkende til at sikre en hurtigere sagsbehandling som følge af god kontakt ind i de forskellige for-valtninger.
1-38
4.
BEHOV FOR STØTTE OG EFTERVÆRNVoldsudsatte kvinder og mænd udgør en heterogen gruppe, hvor etnicitet, klasse, alder, uddan-nelse, handicap, seksualitet og familie- og netværkstilknytning osv. kan påvirke deres voldsople-velser og efterfølgende opfattelse af behov for hjælp (Helweg-Larsen et al., 2007 & 2008, Sulli-van et al., 1994). Der er således ikke én form for hjælp, der passer alle. Ét tilbuds positive effektkan være knyttet til netop den målgruppe, der benytter det, og derfor kan det ikke med sikker-hed overføres på en anden målgruppe (Anttila et al., 2006).I dette kapitel undersøges det nærmere, hvilke behov for hjælp de forskellige målgrupper afvoldsudsatte selv vurderer, at de har. Dernæst ses på, hvorvidt de voldsudsattes behov blivermatchet af de eksisterende tilbud, både ud fra de voldsudsattes egen vurdering og ud fra kom-muners, krisecentres og hjælpeorganisationers vurdering. Til sidst fremlægges de mulige forkla-ringer på matchet – eller mangel på samme – mellem tilbuddene til voldsudsatte og de behov, dehar for hjælp.Viden om de forskellige grupper af voldsudsattes behov er hentet dels fra surveyen til voldsud-satte, dels fra kvalitative interview med voldsudsatte på krisecentre og telefoninterview medvoldsudsatte, som har besvaret surveyen og derfor ikke nødvendigvis har været på krisecenter.I alt 155 respondenter har besvaret surveyen.•97 pct. af respondenterne har været udsat for vold af fysisk, psykisk eller seksuel karakter afderes nuværende eller tidligere partner, kæreste, ægtefælle eller andre i den nære familie ogindgår i kategorien ”Voldsudsatte”.8 pct. har været udsat for tvangsægteskab, trussel om tvangsægteskab eller anden tvang ifamilien og indgår i kategorien ”Udsatfor æresrelaterede konflikter”.Der er således et over-lap mellem kategorierne, idet flere af de personer, der oplever en tvangsproblematik i famili-en, også oplever fysisk eller psykisk vold i nære relationer.52 pct. af respondenterne har fået hjælp fra et krisecenter, hvoraf 65 pct. har forladt krise-centeret på besvarelsestidspunktet. Sidstnævnte gruppe kvinder indgår både i kategorien”Voldsramte”og i kategorien ”Kvinder,der har været på krisecenter”.
•
•
Respondenterne fra surveyen er primært fundet gennem krisecentre (M/K), interesseorganisatio-ner (fx Etnisk Ung, Dansk Flygtningehjælp eller Mødrehjælpen) og internettet. Lidt over halvdelenaf respondenterne har udfyldt skemaet i forbindelse med ophold på krisecenter. 10 pct. har fåetskemaet igennem en hjælpeorganisation, og 20 pct. har selv fundet skemaet på internettet, en-ten via ditforhold.dk eller girltalk.dk.Surveypopulationen adskiller sig fra de personer, det har været muligt at indhente registeroplys-ninger på, og som blev gennemgået i kapitel 3, på to væsentlige parametre:••48 pct. af respondenterne har ikke modtaget hjælp fra et krisecenter.83 pct. af respondenterne har ikke politianmeldt volden.
Ses på tværs af disse to variable, er der 44 pct. af respondenterne, der hverken har politianmeldtvoldsudøveren eller været på krisecenter.Surveyen kan således siges at være nået rimeligt bredt ud. Det skal samtidigt nævnes, at re-spondenterne må formodes at repræsentere en gruppe af voldsudsatte, der har opnået en vis er-kendelse af volden og er ved at afsøge mulighederne for hjælp til deres problemstillinger eller al-lerede modtager støtte. Dette konkluderes ud fra, at respondenterne netop har henvendt sig tilsteder, hvor de kan modtage hjælp (krisecentre, interesseorganisationer, skadestue eller kom-mune), eller har fundet frem til spørgeskemaet på internettet via hjemmesider, der blandt andetadresserer kærestevold. Surveyen kan altså ikke siges at være nået ud til den gruppe af voldsud-satte, som intet kendskab har til støttemuligheder, eller som måske ikke til fulde har erkendt, atde er underlagt vold.
1-39
For knap halvdelen af respondenterne fra surveyen har volden stået på i mere end tre år. 16 pct.har dagligt været udsat for vold, 32 pct. har ugentligt været udsat for vold. For 6 pct. er der taleom en enkeltstående hændelse. Hver fjerde har været udsat for vold inden for den seneste må-ned. Hver tredje har været udsat for vold inden for de seneste 1-6 måneder. Der er således taleom relativt aktuelle problematikker.En tredjedel af respondenterne har en minoritetsetnisk baggrund. Knap halvdelen af responden-terne har et fuld- eller deltidsarbejde, en tredjedel er arbejdssøgende. 70 pct. har børn, heraf har84 pct. børn under 18 år. I snit har respondenterne med børn 2,1 barn.4.1Hvilket behov har forskellige målgrupperKvinder og mænd udsat for vold kan have forskellig brug for støtte, afhængigt af voldens karak-ter og deres livssituation. Som det fremgår af litteraturstudiet, viser flere undersøgelser netop, atmålgruppernes behov for efterværn er forskelligt, herunder at fx minoritetsetniske kvinder har etsærligt behov, bl.a. på grund af sprogbarrierer og manglende kendskab til det danske samfund.Samtidigt er der nogle gennemgående behov på tværs af grupperne af voldsudsatte, som bl.a.handler om et behov for fortsat kontakt til krisecenteret, samtaler og psykologbistand, økono-misk hjælp samt netværk og sociale aktiviteter. Vi ved desuden meget lidt om behovet hosvoldsudsatte mænd (Litteraturstudiet, side 14-18, 45-47).I dette afsnit ses nærmere på, hvilke behov de forskellige målgrupper har, og hvor der er lighe-der og forskelle i behovene, alt efter om der er tale om kvinder med børn, kvinder uden børn,kvinder udsat for æresrelaterede konflikter eller mænd, som er udsat for vold.I spørgeskemaundersøgelsen til de voldsudsatte er disse blevet spurgt, hvilke behov de har somfølge af volden. Deres svar, som er blevet inddelt efter en funktionel opdeling af behov, fremgåraf nedenstående tabel 25 (tilsvarende tabeller opdelt på de enkelte målgrupper findes i bilag 2).Tabel 25: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? Alle voldsudsatte respondenter
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situation.BeskyttelseJeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmet.Jeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) kæreste, partner, ægte-fælle (eller evt. andre voldsudøve-re).Rådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Koordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse osv.).Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtte.Jeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behov.
I nogengrad11
82
Imindregrad3
Sletikke1
Vedikke3
I alt
100
5645
1618
1221
1010
66
100100
37
9
11
32
11
100
32
15
14
30
9
100
6036
1714
98
831
611
100100
1-40
Jeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat forvold.N=150
34
19
11
29
7
100
41
19
19
14
7
100
I det følgende gennemgås de forskellige typer af behov. De steder, hvor forskellige målgrupper afrespondenter adskiller sig fra resten, er det kommenteret i teksten.Forståelse for situationEt af de behov, som tydeligst træder frem hos personer, der har været udsat for vold, er behovetfor nogen, der forstår deres situation. 82 pct. af de voldsudsatte angiver, at de i høj grad hardette behov. De kvalitative fund viser, at forståelse for situationen er et grundlæggende behov,der gør sig gældende på tværs af de voldsudsattes øvrige behov. Det vil sige, at det er vigtigt, aten støtte i forhold til evt. behov for lægehjælp, juridisk rådgivning og lignende skal ydes af enperson, der har forståelse for de voldsudsattes situation.Mange af de interviewede kvinder kan fortælle, at de har levet længe med voldsproblematikken,uden at andre har vidst noget om det, både fordi de selv har været længe om at erkende pro-blematikken, men også fordi mange af kvinderne oplever vold i hjemmet som tabubelagt og van-skeligt at håndtere. Flertallet af kvinderne kan fortælle historier om, hvor grænseoverskridendedet har været at skulle fortælle om deres problemer, og at det derfor er vigtigt, at de møder for-ståelse for situationen og bliver taget alvorligt, når de endelig opsøger hjælp.Mænd, der har været udsat for vold, udgør blot 4 pct. af respondenterne. Der er tale om en me-get lille respondentgruppe, og besvarelserne ift. behov for hjælp skal derfor tages med forbeholdog ses som indikationer på variationer i behovet snarere end deciderede resultater. Den gen-nemgående tendens i mændenes behov er, at mændene oplever at have behov for støtte på enrække parametre, om end i mindre grad end kvinderne. Ligesom det er tilfældet for kvinderne, erbehovet for at blive forstået det behov, mændene vurderer højest, om end der her er tale om, atto tredjedele af mændene i høj grad vurderer, at de har behov for, at nogen forstår deres situati-on, mens det tilsvarende gør sig gældende for ca. 80 pct. af kvinderne.Behandlende funktionEt stort flertal af voldsudsatte vurderer endvidere, at de har behov for psykologhjælp eller andenbehandlingsmæssig støtte. 60 pct. af de voldsudsatte efterspørger således i høj grad psykolog-hjælp eller anden personlig støtte, og 17 pct. i nogen grad. I de kvalitative interview peges påbehovet for psykologhjælp og særligt samtaler med psykologer specialiseret i vold, men ogsåsamtaler til børn og til voldsudøver efterspørges af flere af de voldsudsatte kvinder. Dette kanhave en sammenhæng med, at de i forvejen har psykiske problemer, idet registeranalysen viser,at særligt kvinder på krisecentre har et øget forbrug af sundhedsydelser, også før opholdet påkrisecenteret.En tredjedel af kvinderne i surveyen vurderer endvidere, at de i høj grad har behov for at talemed egen læge om søvnproblemer, angst eller lignende. Kvinder med en psykiatrisk lidelse11haret markant højere behov end de øvrige voldsudsatte for at tale med egen læge om søvnproble-mer, angst eller lignende (50 pct. vurderer i høj grad at have behov herfor).Kvinder, der er udsat for æresrelaterede konflikter, har ligeledes i højere grad behov for at talemed egen læge om søvnproblemer, angst eller lign., sammenlignet med de kvinder, der udeluk-kende oplever en voldsproblematik. Således angiver halvdelen af kvinderne udsat for æresrelate-rede konflikter, at de i høj grad har brug for samtaler med læge. En nærmere analyse viser, at11
Ud af samtlige respondenter i surveyen udgør kvinder med en psykiatrisk lidelse 14 pct.. Der er tale om i alt 22 respondenter, hvil-
ket udgør en meget lille gruppe, og derfor skal resultaterne for denne målgruppe tages med forbehold.
1-41
behovet for psykologhjælp ikke varierer i forhold til, om de voldsudsatte har børn eller ej.Undersøgelsen indikerer, at mændene i mindre omfang end kvinderne giver udtryk for behov forpsykologhjælp eller lignende personlig støtte. Således er det én ud af seks mænd, der giver ud-tryk for, at de i høj grad har behov for psykologhjælp, og to mænd, at de i nogen grad har behovfor psykologhjælp, mens det blandt voldsudsatte generelt er tre ud af fem, der i høj grad, oghver femte, der i nogen grad har behov for psykologhjælp. Interview med voldsudsatte mænd ogleverandører af tilbud til voldsudsatte mænd viser dog, at mændene også har et behov for sam-taler med en person, der kan støtte og hjælpe dem på vej til en bedre forståelse af deres situati-on, uden at det nødvendigvis behøver være en psykolog.Omkring 36 pct. af de voldsudsatte angiver i høj grad at have behov for hjælp til børnene ogbørnenes behov, men ser man blot på de voldsudsatte, som har børn under 18 år, ses, at 55 pct.vurderer, at de i høj grad har behov for hjælp i forhold til børnenes behov. Flere af de interview-ede kvinder fortæller, at de oplever, at børnene bliver frustrerede over moderens situation og bli-ver udfarende. Ligeledes giver kvinderne udtryk for at være bekymrede for deres børns reaktionpå voldshændelserne, og kvinderne er derfor generelt interesserede i, at deres børn skal til psy-kolog. Dette illustreres i følgende citat:”Børnene er blevet helt ude af sig selv, og den store græ-der sig selv i søvn og siger, at han hader sin far og aldrig vil se ham igen. Han har brug for nogleat snakke med”.Dertil kommer, at det kan være svært for børnene at forstå, hvorfor de er påkrisecenter, og hvad der skal ske i fremtiden – og ikke mindst svært for moderen at håndteredette, da hun selv ofte er i en uafklaret situation. Dette illustreres i følgende citat:”Man svæverselv i en uvished, og ens børn spørger hele tiden, hvornår de skal hjem, hvornår de skal have de-res egne ting, og hvornår de skal se deres familie?”.Ser man på, hvem der modtager behandlende støtte, fremgår det, at disse er udbredt på tværsaf målgrupperne, særligt forskellige former for støtte i forbindelse med psykiske problemstillin-ger. Støtten synes særligt udbredt i forhold til personer udsat for æresrelaterede konflikter, idetfire ud af fem i denne målgruppe angiver, at de har modtaget hjælp til at håndtere psykiske pro-blemer, mens det blandt de voldsudsatte generelt og kvinder, der har været på krisecenter, erhver anden, der har modtaget psykologisk støtte.Tabel 26: Hvilken hjælp har du modtaget eller fået tilbudt, som har en behandlende funktion?12
Behandlende funktionVoldsudsatteUdsatte for æresrela-terede konflikterKvinder, der harværet på krisecentersecenter=52
Hjælp mod psykiske problemerHjælp i forhold til fysiske skaderHjælp mod psykiske problemerSamtaler med psykologParterapi/familieterapi
Ja491783503
Nej5183175097
Se definitioner ovenfor: N-voldsudsatte=150, N-udsatte for æresrelaterede konflikter=12 og N-kvinder, der har været på kri-
En nærmere analyse viser, at 63 pct. af de voldsudsatte, der vurderede, at de i høj grad havdebehov for psykologhjælp eller anden personlig støtte, modtog denne støtte, mens 58 pct. af dekvinder, der har været på krisecenter, og som i høj grad efterspurgte psykologisk støtte, modtogpsykologisk støtte.Ser vi først på psykologstøtten til devoldsudsatte kvinder,så er der gode erfaringer med denne,om end omfanget af støtte i flere tilfælde ikke opleves som tilstrækkeligt: En ung kvinde udenbørn fortæller:” Jeg fik 12 gange hos en psykolog med speciale i vold. Det har været helt fanta-stisk – hun var så dygtig, og jeg følte mig helt lettet. Men jeg har brug for mere psykologstøtte.”12 timer er det, man kan få”, sagde lægen. Det er irriterende, at man ikke bliver taget alvorligt.Jeg har brug for hjælp, når det begynder at køre i mit hoved. Jeg får sovemedicin, men har ikke12
Målgrupperne er blevet adspurgt på forskellig vis: Voldsudsatte: Hvad fik du hjælp til, da du søgte hjælp? Udsatte for æresrelaterede
konflikter: Hvad fik du hjælp til? Kvinder, der har haft ophold på krisecenter: Hvilken form for støtte og hjælp blev du tilbudt efter ditkrisecenterophold?
1-42
kunnet sove i 1½ år, fordi tankerne kører. Jeg tør ikke møde fremmede mennesker, tør ikke åbnemin dør. Han er egentlig ikke en trussel længere (tror jeg), men det er han i mit hoved. Sådanhar jeg haft det hele tiden – også mens jeg gik til psykolog, men psykologen gav mig nogle red-skaber, så jeg faldt hurtigere i søvn.”.Støtten har i dette tilfælde således været særdeles rele-vant, men omfanget er ikke blevet oplevet som tilstrækkeligt.I forhold til kvinderne, der har været på krisecenter, har flere krisecentre oplevelsen af, at devoldsramte ofte også har behov for psykologisk støtte efter deres ophold på centret. Flere krise-centre kan fx fortælle om kvinder, der falder tilbage i deres gamle mønster, når de flytter ud frakrisecentret. Det kommer eksempelvis til udtryk gennem kvinder, der kommer på krisecentregentagende gange med mellemrum. I nogle tilfælde er kvinderne gået tilbage til den mand, somde oprindeligt er flygtet fra, mens der i andre tilfælde er tale om kvinder, der finder en mand,men møder samme voldsmønster igen hos den nye partner. Et krisecenter forklarer, at kvinderneofte er meget ensomme, når de flytter ud, og at en voldelig mand derfor bliver regnet som bedreselskab end intet selskab. I den forbindelse giver krisecentret udtryk for, at kvinderne gennem enlang periode efter deres ophold på centret har behov for at blive fulgt op og blive støttet i forholdtil at holde fokus på, hvad der er det rigtige for dem.I forhold til støtte til voldsudøveren, så efterspørges dette i de kvalitative interview. Det oplevessom et problem, når der ikke gøres nok for at støtte manden til at komme ud af rollen somvoldsudøver. En kvinde med børn fortæller nedenfor netop om, hvilken afgørende betydning ensådan form for støtte har haft, for at hun selv har kunnet komme videre i et liv uden vold.”Hanhar udviklet sig meget. Han har fx fået psykologhjælp og fået nogle redskaber, som vi opleversom afgørende for, at det ikke sker igen. Redskaberne er fx, at han får sagt, hvad han føler, såhan ikke brænder inde med det. Han har lært at gå i stedet for at slå […] Det har betydet, at vistadig er en familie, at børnene stadig har begge deres forældre. Vores hjem er mere trygt forhele familien. Jeg kan være tryg og ikke bange for min mand. Det har jeg ellers været i mangeår.”En udfordring i forbindelse med sådanne og andre typer tilbud er, at de ikke nødvendigvis ertilgængelige for de voldsudsatte. Støtten kan således være vanskelig at finde frem til.I støtten til børn er der gode erfaringer med børnesamtaler på krisecentre, ligesom andre børne-grupper og familietilbud, som tilbydes af kommuner eller hjælpeorganisationer, vurderes positivt.”Mine to børn gik i samme børnegruppe, og de oplevede, at andre børn har haft det ligesom dem.Det har ført dem tættere på hinanden. De har lært at sætte ord på følelser og har fået meget udaf det – ”hvis min far slår min mor, får jeg det sådan”. Støtten er relateret til volden men på enbørnevenlig måde, hvor de ikke går i detaljer. Det har været vigtigt at være sammen med andrebørn, der har oplevet det samme.”.Beskyttende funktion72 pct. af de voldsudsatte fra surveyen angiver, at de i høj eller nogen grad har haft et akut be-hov for at komme væk fra hjemmet, og en lidt mindre andel (63 pct.) angiver, at de har haft be-hov for beskyttelse mod den voldelige part. I de kvalitative data beskriver størstedelen af kvin-derne ligeledes, hvordan vold har været årsagen til, at de til sidst enten selv er flygtet fra hjem-met, at politiet har hentet dem, eller at de er blevet henvist til et krisecenter af sundhedssyste-met eller de offentlige myndigheder.Kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk har et støre behov for beskyttelse mod voldsud-øveren, idet 60 pct. af disse kvinder vurderer, at de i høj grad har behov herfor, mod 45 pct. afde voldsudsatte generelt. Kvinder med en psykiatrisk lidelse vurderer ligeledes, at de i højeregrad har behov herfor, idet 73 pct. af de voldsudsatte kvinder med psykiske lidelser i høj gradvurderer at have behov for at komme væk fra hjemmet13.Også her tegner undersøgelsen et billede af, at mændene i mindre omfang end kvinderne giverudtryk for et akut behov for at komme væk fra hjemmet. I interview med voldsudsatte mændfortæller enkelte af de interviewede mænd, at de ville være flyttet fra deres voldsudøvende part-ner noget tidligere, hvis de havde vidst, at der fandtes et botilbud til kriseramte mænd. En af13
Ud af samtlige respondenter i surveyen udgør kvinder med en psykiatrisk lidelse 14 pct. Der er tale om i alt 22 respondenter, hvilket
udgør en meget lille gruppe, og derfor skal resultaterne for denne målgruppe tages med forbehold.
1-43
mændene fortæller, at han flere gange spærrede døren til sit soveværelse, fordi han var bangefor, at hans kone skulle komme ind og gøre noget ved ham, mens han sov. En anden fortæller, athans ekskæreste var meget utilregnelig. Han vidste aldrig, hvilket humør hun var i, og truslenom vold var konstant til stede i parforholdet. Det er dog ikke indtrykket, at beskyttelse er mændsprimære behov, når de opsøger et mandekrisecenter, hvilket ifølge leverandører af støtte tilvoldsudsatte mænd typisk skyldes, at mændene er deres kvindelige partner fysisk overlegen ogville kunne forsvare sig, hvis det kom så vidt, at der blev behov for det.Ser man på, hvem der modtager denne form for støtte, tegner der sig et billede af, at denneform for støtte er mest udtalt, når det handler om personer udsat for æresrelaterede konflikter,hvor fire ud af fem har modtaget beskyttelse mod volden, mens det gælder halvdelen af densamlede gruppe af voldsudsatte. Dette indikerer, at sikkerhedsproblematikker er endnu mere ud-talte, når det handler om personer udsat for æresrelaterede konflikter, hvor store dele af familienog netværket ofte udgør en risiko. For kvinder, der er blevet udsluset fra et krisecenterophold, erdenne type støtte mindre udbredt, idet kun hver tredje har modtaget beskyttelse mod volden.
Tabel 27: Hvilken hjælp har du modtaget eller fået tilbudt, som har en beskyttende funktion?14
Beskyttelse af den voldsudsatteVoldsudsatteBeskyttelse mod voldenPolitianmeldelse af voldelig partnerUdsatte for æresrela-Beskyttelseterede konflikterHjælp til at politianmelde ægtefæl-le/familie/svigerfamilieKvinder, der har væ-Beskyttelse mod voldenret på krisecenterPolitianmeldelse af voldsudøverenpå krisecenter=5215
Ja4818830318
Nej5282171006992
Se definitioner ovenfor: N – voldsudsatte=150, N – udsatte for æresrelaterede konflikter=12, og N – kvinder, der har været
En nærmere analyse viser, at ud af de voldsudsatte, der vurderede, at de i høj grad havde behovforbeskyttelse mod overgreb fra partner el. lign,modtog 70 pct. hjælp hertil. Af de kvinder, derhar været på krisecenter, og som i høj grad efterspurgte hjælp til beskyttelse mod volden, mod-tog 59 pct. hjælp hertil.Støtten, i form af beskyttelse mod volden, vil i mange tilfælde ske i form af et krisecenterophold,hvilket af mange voldsudsatte i de kvalitative interview opleves som afgørende. Derudover kandet fx handle om, at de voldsudsatte får krisecentrets støtte til at ansøge om en overfaldsalarm.En af de interviewede kvinde fortæller: ”Dajeg selv kontaktede politiet, fik jeg ikke udleveret enoverfaldsalarm, men efter krisecentret har sat sig ind i min sag, er det lykkedes.”Et andet hyp-pigt eksempel handler om, at krisecentre hjælper kvinder med at iværksætte en hurtig flytningfra et krisecenter til et andet på grund af risiko for kvindens sikkerhed:”Inden jeg kom på dettekrisecenter, var jeg flygtet en gang, og der landede jeg på et andet krisecenter. Mens jeg boededer, fandt jeg ud af, at min ekskæreste havde fundet ud af, hvor jeg var. Jeg fortalte hurtigt per-sonalet om min situation, og de var super hurtige til at finde andre krisecentre med ledige plad-ser. Så der gik ikke mere end et par timer, og så sad jeg i toget.”Ovenstående typer støtte ople-ves af voldsudsatte kvinder som grundlæggende for, at de kan leve i sikkerhed. Et krisecenterlangt væk fra hjemmet fremhæves i den forbindelse i flere tilfælde som et vigtigt element i støt-ten.I forhold til den beskyttende funktion, så er særligt flere kvinder med børn bekymrede for, atmanden skal tage børnene:”Så længe tingene ikke er på plads omkring forældremyndighed og14
Målgrupperne er blevet adspurgt på forskellig vis: Voldsudsatte: Hvad fik du hjælp til, da du søgte hjælp? Udsatte for tvang i famili-
en: Hvad fik du hjælp til? Kvinder, der har haft ophold på krisecenter: Hvilken form for støtte og hjælp blev du tilbudt efter dit krise-centerophold?15
I analysen af kvinder, der har været på krisecenter, er kun medtaget de kvinder, der har forladt krisecentret (omkring en tredjedel
har konsekvent svaret ”ved ikke” til spørgsmålene, heraf angiver en del, at det er fordi de fortsat bor på krisecentret).
1-44
samvær, så bliver du bange for, at han skal komme og hente børnene. Og det er[i mit tilfælde]begrundet, for han har været der. Jeg kan ikke leve med frygten hver dag – frygten for, at hanstår uden for min dør eller har hentet et af børnene.”Behovet for at få en beskyttet adresse imø-dekommes heller ikke i alle tilfælde ifølge voldsudsatte kvinder med børn, ikke mindst når der erfælles forældremyndighed. Udstedelse af polititilhold er en anden type indsats, som efterspørgesi de kvalitative interview.Rådgivende funktionLidt over en tredjedel af de voldsudsatte vurderer i høj grad at have behov for juridisk rådgivningi relation til skilsmisse, samvær eller forældremyndighed, og her ses ingen forskel i mændenesog kvindernes behov for støtte. Her ses dog i stedet – ikke overraskende – at de voldsudsatte,der har børn under 18 år, har et større behov for denne type juridiske rådgivning, idet 53 pct.angiver i høj grad at have dette behov.I de kvalitative interview fylder spørgsmål om forældremyndighed ligeledes meget for de kvinder,der har børn, og leverandørerne giver udtryk for, at kvinderne ofte har svært ved at fokusere påselv at komme videre, før der er afklaring vedr. forældremyndighed og samvær. Således pegespå, at sagsbehandlingstiden opleves som lang, og at den manglende afklaring om forældremyn-dighed og samvær ofte er stressende og bidrager med en betydelig utryghed og angst for kvin-derne i deres hverdag. Samtidigt er sagsbehandlingstiden som regel længere end den periode,hvor kvinderne kan blive boende på krisecentret, hvorfor afgørelser om fx forældremyndighedfalder i den periode, hvor de skal forsøge at klare sig selv. Ligeledes er det ikke ualmindeligt, atkravet om samvær først fremføres lang tid efter, at kvinden er flyttet fra manden.Også blandt mændene er der en oplevelse af behov for rådgivning, og mange af mændene hen-vender sig primært for at få juridisk rådgivning og information om regler i forbindelse med skils-misse og konflikter omkring samvær, bodeling mm., ligesom mændene benytter sig af tilbud ombisiddere ved møder i statsforvaltningen, retten, socialkontoret mv. De interviewede voldsudsattemænd, som har kørt en forældremyndigheds- eller samværssag, fortæller, at de følte sig diskri-mineret og uretfærdigt behandlet af de sociale myndigheder, der skulle træffe afgørelse i sagen.De oplever, at sagsbehandlerne automatisk tager kvindens parti, og at mænd langt fra er ligestil-lede med kvinder, når det gælder samvær og omsorg for børnene.I forbindelse med kontakt til de sociale myndigheder og koordinering af indsatsen giver flere afkvinderne ligeledes udtryk for et behov for ikke atstå alenemed de juridiske anliggender. Dethænger for nogle kvinders vedkommende sammen med, at kendskabet til systemet er dårligt, ogat de ofte ikke er i stand til at håndtere systemet. Mange af kvinderne kommer desuden fra endagligdag, hvor de har stået meget alene med deres problemstillinger, så betydningen af at haveen bisidder med til møder er stor, fordi kvinderne ofte udtrykker behov for at blive bakket op ogblive bekræftet i, at det er retfærdigt, at de gør krav på deres rettigheder.Kvinder med minoritetsetnisk baggrund har ligeledes en anelse større behov for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær eller forældremyndighed. Således vurderer 42 pct., at de i høj gradhar behov for rådgivning, mod 37 pct. af de voldsudsatte generelt. Her fylder særligt rådgivning iforhold til skilsmisse og opholdsgrundlag meget i vurderingen af behov for støtte. Her viser dekvalitative interview, at nogle af kvindernes opholdsgrundlag er afhængigt af den ægtefælle, derudsætter dem for vold, og at de derfor har behov for juridisk bistand i forhold til afklaring af op-holdsgrundlag i forbindelse med evt. skilsmisse.Analysen viser desuden, at det primært er kvinder, derikkeer udsat for æresrelaterede konflik-ter, der har brug for denne type af juridisk rådgivning, mens ingen af de kvinder, der har væretudsat for æresrelaterede konflikter vurderer, at de i høj grad har brug for juridisk rådgivning, ogblot 14 pct. angiver, at de i nogen eller mindre grad har for brug herfor.Ser man på, hvilken støtte de voldsudsatte har modtaget, tegner der sig et billede af, at det mestudbredte rådgivende tilbud er juridisk rådgivning om skilsmisse mv., som lidt over hver tredje,der har været udsat for vold eller har været på krisecenter, og hver fjerde, der har været udsatfor vold i familien, har modtaget. Næsten samtlige udsatte for æresrelaterede konflikter (92 pct.)vurderer endvidere, at de har modtaget information om deres rettigheder.
1-45
Tabel 28: Hvilken hjælp har du modtaget eller fået tilbudt, som har en rådgivende funktion?16
Rådgivende funktionVoldsudsatteKendskab til mine rettighederJuridisk rådgivning om skilsmisse, foræl-dremyndighed og/eller samværØkonomisk rådgivning, herunder ret tilforsørgelse (fx kontanthjælp)Juridisk rådgivning om opholdsgrundlagog/eller statsborgerskab.Udsatte for æresrela-terede konflikterInformation om mine rettighederJuridisk rådgivning om skilsmisse, foræl-dremyndighed og/eller samværØkonomisk rådgivning, herunder ret tilforsørgelse (fx kontanthjælp)Juridisk rådgivning om opholdsgrundlagog/eller statsborgerskab.Kvinder, der har væ-ret på krisecenterJuridisk rådgivning om skilsmisse, foræl-dremyndighed og/eller samværØkonomisk rådgivning, herunder ret tilforsørgelse (fx kontanthjælp)Juridisk rådgivning om opholdsgrundlagog/eller statsborgerskab.på krisecenter=52
Ja2937237
Nej71637793
922525837292
8757592637198
Se definitioner ovenfor: N – voldsudsatte=150, N – udsatte for æresrelaterede konflikter=12, og N – kvinder, der har været
Ud af de voldsudsatte, der vurderede, at de i høj grad havde behov forjuridisk rådgivning omskilsmisse, forældremyndighed og/eller samvær,modtog 83 pct. denne form for støtte. Ligeledesmodtog 50 pct. af de voldsudsatte, der vurderede, at de i høj grad havde behov forjuridisk råd-givning om opholdsgrundlag og/eller statsborgerskabdenne form for rådgivning.Den juridiske støtte, som de voldsudsatte i de kvalitative interview beretter om, handler især omstøtte i forældremyndighedssager, herunder fx hjælp til at sende breve til statsforvaltningen, be-søg på statsforvaltningen og hjælp til at finde en advokat. En kvinde fortæller:”Personalet harhjulpet mig med at få en advokat i forhold til forældremyndighedssagen. Når man er på et krise-center, så får man rigtig meget papirkram. Man bliver virkelig bombarderet med papirer frastatsforvaltningen og andre steder. Personalet har hjulpet mig meget med, hvad der har væretvigtigt at fokusere på, og hvordan papirer og formularer skulle udfyldes.”Som det fremgår, liggeren sådan type støtte i krydsfeltet mellem juridisk rådgivning og en mere praktisk hjælp eller ko-ordinerende støtte.Den økonomiske støtte dækker bl.a. over hjælp til at søge kontanthjælp og indskud i forbindelsemed bolig. Også her er der især tale om praktisk hjælp i forbindelse med at finde frem til og fåudfyldt de rette formularer. Her ses, at 36 pct. af de kvinder, der har været på krisecenter og ihøj grad efterspurgte økonomisk hjælp, har modtaget dette, mens 54 pct. af de kvinder, der harværet på krisecenter og i nogen grad efterspurgt økonomisk hjælp, ligeledes har modtaget det.
16
Målgrupperne er blevet adspurgt på forskellig vis: Voldsudsatte: Hvad fik du hjælp til, da du søgte hjælp? Udsatte for tvang i famili-
en: Hvad fik du hjælp til? Kvinder, der har haft ophold på krisecenter: Hvilken form for støtte og hjælp blev du tilbudt efter dit krise-centerophold?
1-46
Koordinerende funktionLidt over en tredjedel af de voldsudsatte vurderer i høj grad at have behov for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder, og 15 pct. vurderer, at de i nogen grad har behov for dette. Devoldsudsatte, der har børn under 18 år, har et lidt større behov for denne type hjælp, idet 40 pct.angiver i høj grad at have dette behov. Kvinder med fysisk handicap har i langt højere grad endde øvrige kvinder behov for hjælp til at komme i kontakt med det kommunale system, idet 73pct. af kvinderne med handicap vurderer, at de i høj grad har behov herfor17.Når det kommer til behov for hjælp til kontakt til det kommunale system, skiller kvinderne udenbørn sig ud ved at have et markant mindre behov end kvinder med børn (19 pct. vurderer, at dei høj grad har behov herfor). En forklaring på dette kan dels være, at kvinderne uden børn ikkeskal i kontakt med så mange aktører som kvinder med børn, idet de eksempelvis ikke har pro-blemer med forældremyndighed, pasningstilbud og børn, der eventuelt kan være traumatiserede.Samtidigt har mange af kvinderne uden børn lettere ved at overskue deres situation i forhold tildet kommunale system, idet de udelukkende skal agere på egne vegne. Samtidig tegner der sigdog i de kvalitative interview også et billede af, at en del af kvinderne har dårligt overblik over,hvordan det offentlige system er bygget op, og at mange af dem befinder sig i en udsat position,hvor de ikke har overskuddet til at overskue og tackle det.Mænd, der har været udsat for vold, giver udtryk for en lidt mindre grad af behov for støtte tilsystemkontakt end kvinder, idet 1 ud af de 6 mænd i surveyen i høj grad og 2 mænd i nogengrad vurderer at have behov herfor.Voldsudsatte kvinder med minoritetsetnisk baggrund har et markant større behov for hjælp til atkontakte de sociale myndigheder, idet 45 pct. vurderer, at de i høj grad har behov herfor, mod32 pct. af de voldsudsatte generelt. Medarbejdere på krisecentre kan nikke genkendende til dettebehov:"Vi har mange oplevelser af kvinder, der ikke får ordentlig hjælp, hvis de er af sted selv.De bliver sendt hurtigt videre, i forhold til hvis der lige sidder en anden og siger, arh… det skal vihave undersøgt ordentligt."(Krisecentermedarbejdere). Et krisecenter forklarer desuden, at dertypisk kan være behov for støtte i forhold til systemkontakt på et plan, som det ofte ikke er til-fældet med de danske kvinder. Det kan eksempelvis være behov for støtte i forhold til at gå tillægen eller i forhold til møder, der omhandler kvindernes børn.Ser man på, hvem der modtager koordinerende støtte, er det ligeledes udbredt blandt de forskel-lige målgrupper. Når det handler om støtte i kontakten til myndigheder, har to ud af fem perso-ner, der har været udsat for vold, modtaget en sådan støtte. Af kvinderne, der har været på kri-secenter, modtog hver fjerde rådgivning om kontakt til myndighederne, og hver anden havdesamtaler med en familierådgiver eller socialrådgiver i kommunen.Tabel 29: Hvilken hjælp har du modtaget eller fået tilbudt, som har en koordinerende funktion?18
Koordinerende funktionVoldsudsatteUdsatte for æresrela-terede konflikterKvinder, der har væ-ret på krisecenter
Støtte i kontakt til myndighederStøtte i kontakt til myndighederSamtaler med en familierådgiver eller so-cialrådgiver i kommunenRådgivning om kontakt til myndigheder (fxhjælp til at forstå breve eller sagsbehand-ling)
Ja43425027
Nej57585073
Se definitioner ovenfor: N-voldsudsatte=150, N-udsatte for æresrelaterede konflikter=12 og N-kvinder, der har været på kri-secenter=52
Kvinder med et fysisk handicap udgør en meget lille andel af respondenterne i surveyen - blot 7 pct.. Det betyder, at resultaternefor denne gruppe skal tages med forbehold – vi har dog alligevel valgt at medtage resultaterne, da der især er én tydelig tendens ift.denne målgruppe, nemlig det høje behov for støtte til kontakt til det kommunale system.18Målgrupperne er blevet adspurgt på forskellig vis: Voldsudsatte: Hvad fik du hjælp til, da du søgte hjælp? Udsatte for tvang i famili-en: Hvad fik du hjælp til? Kvinder, der har haft ophold på krisecenter: Hvilken form for støtte og hjælp blev du tilbudt efter dit krise-centerophold?
17
1-47
Ud af dem, der vurderede, at de i høj grad havde behov forhjælp til at kontakte de sociale myn-digheder,modtog 76 pct. hjælp hertil. Ses der på kvinderne, der har været på krisecenter, har36 pct. af de, der i høj grad efterspurgte hjælp til at finde rundt i systemet. modtaget denne formfor støtte, mens 60 pct. af de kvinder, der i høj grad efterspurgte samtaler med en familierådgi-ver eller socialrådgiver i kommunen, ligeledes har modtaget denne hjælp.Den kvalitative undersøgelse viser, at kvinder, der har været på krisecenter særligt fremhæverkrisecentrenes hjælp i forhold til kontakten til kommunen som betydningsfuld, når det handlerom den koordinerende funktion.”Personalet har blandt andet ringet til forskellige forvaltninger.De har simpelthen kontaktet en masse instanser, som jeg lige pludselig ikke kunne overskueselv."Krisecentret fungerer ofte som et mellemled og en ”oversætter” i dobbelt forstand, idet kri-secentermedarbejderne både forklarer voldsudsatte om regler, formularer osv. og forklarerkommunen, hvilken situation kvinden står i. Denne støtte er for mange af kvinderne særdelesvigtig, idet de ofte oplever en større forståelse fra kommunens side, end når de henvender sig påegen hånd.Flere af de voldsudsatte kvinder, der har børn, giver desuden udtryk for at have svært ved atoverskue, hvordan de skal tackle de sociale myndigheder, når de flytter ud fra krisecentret.Den praktiske hjælp til udfyldelse af papirer, som tidligere er beskrevet, er også relevant i dennesammenhæng. En kvinde, der er udsat for en æresrelateret konflikt, fortæller eksempelvis:”Detbetyder også meget at få støtte til de praktiske ting. Hun [medarbejder på krisecenteret] visermig for eksempel, hvordan jeg skal beregne skat og sådan noget. Hun hjælper mig også medsamtaler i kommunen, og lige nu er jeg ved at finde ud af, om jeg kan få boligstøtte. Jeg skalflytte ud i en ungdomsbolig. Og her hjælper de mig rigtig meget. Krisecentret har også fået enfra kommunen til at komme og hjælpe mig med at holde styr på mine papirer, når jeg flytter.”Re-orienterende funktion41 pct. af de voldsudsatte giver udtryk for, at de har behov for at tale med andre, der har væretudsat for vold. Flere kvinder fra de kvalitative interview efterspørger ligeledes en samtalegruppe,hvor de kan dele deres oplevelser med ligesindede, men oftest handler det igen om følelsen af atblive forstået og at få en fornemmelse af, at andre har været igennem en lignende proces.Ift. behov for at tale med andre, der har været udsat for vold, vurderer mændene deres behovsom væsentligt lavere end kvindernes. Blot én af de seks mænd giver udtryk for i høj grad at ha-ve dette behov, mens to mænd giver udtryk for, at de i nogen grad har behovet. I de kvalitativeinterviews giver ingen af de mænd, som har været udsat for fysisk vold fra en partner, udtryk foret behov for at tale med andre mænd udsat for fysisk partnervold, men samtidig fortæller de in-terviewede mænd, at en af gevinsterne ved at komme på krisecenter var mødet med andremænd i samme situation som dem selv samt at opdage en stor gensidig forståelse, fordi dereslivssituation og problemer ligner hinanden. Dette indikerer, at det er forbundet med større tabuog skam for mænd at blive udsat for partnervold, end det er for kvinder, og at man derfor ikkeumiddelbart oplever et behov for at tale med andre, men faktisk har glæde af det, når mulighe-den opstår.Ligesom mændene vurderer også kvinder, der oplever æresrelaterede konflikter, i mindre gradend de voldsudsatte generelt, at de har behov for at tale med andre i samme situation. Såledesangiver blot 17 pct. af kvinder udsat for æresrelaterede konflikter, at de i høj grad har behov forat tale med andre i lignende situation. Også voldsudsatte med minoritetsetnisk baggrund giverudtryk for i mindre grad at have dette behov, sammenlignet med de voldsudsatte generelt, idetdet således er 35 pct. af de voldsudsatte med minoritetsetniskbaggrund, der har behov for at talemed andre i lignende situationer.Andre re-orienterende funktioner går på etablering i egen bolig, hjælp til tilknytning til arbejds-markedet eller uddannelsesinstitutioner. Ses der på kvinderne, der har været på krisecenter, vi-ser det sig, at en tredjedel har behov for hjælp til at finde en ny bolig. En tredjedel har ligeledesbehov for støtte til at etablere sig i ny bolig. Andelen, der har behov for hjælp til at finde et nytarbejde, er til sammenligning væsentligt mindre – 15 pct. af kvinderne, der har været på krise-center, giver udtryk for at have dette behov.
1-48
I forbindelse med den kvalitative undersøgelse giver en betydelig del af kvinderne udsat for voldeller æresrelaterede konflikter udtryk for at have behov for opfølgning i forhold til deres situation,når de forlader krisecentret. Det gælder både i forhold til deres psykiske velbefindende og denstøtte, de har fået i forbindelse hermed, og i forhold til den re-orienterende støtte til helt prakti-ske ting omkring deres boligsituation, arbejde og økonomi. Især de kvinder, der har været udsatfor æresrelaterede konflikter, giver udtryk for sådanne behov, dels fordi de ofte er meget unge,og dels fordi de har været vant til at leve en meget beskyttet tilværelse, hvor de ikke har skullettage ansvar for deres boligsituation. Behovet for opfølgning er for de kvinder, der har børn, der-udover tæt forbundet med behov for rådgivende og koordinerende hjælp, fordi sager om samværog kontakten med statsforvaltningen ofte forløber længere end krisecenteropholdet. Behovet foropfølgning handler også om, at kvinderne i høj grad har et helt overordnet behov for kontinuer-ligt at blive bakket op i forhold til deres beslutning om en ny tilværelse uden vold. Det er desu-den kendetegnende for behovet for opfølgning, at kvinderne ofte efterspørger opfølgning fra kri-secentermedarbejdere, fordi de netop kender til kvindernes situation og den proces, som kvin-derne har gennemgået under opholdet på centret.Når man ser på, hvilken re-orienterende indsats de voldsudsatte modtager, ses det, at hjælp tilat finde bolig er den mest udbredte form for støtte, men også netværksaktiviteter og sociale ak-tiviteter som del af efterværnet er udtalte re-orienterende indsatser. Derimod er andre typer re-orienterende tiltag, som fx hjælp til at komme i uddannelse eller arbejde, mindre hyppige.Ses der på kvinderne, der har været på krisecenter, har 73 pct. af dem, der i høj grad efter-spurgte støtte til at danne et netværk, modtaget det. Endvidere har hver femte af de, som i højgrad efterspurgte støtte til at danne netværk, deltaget i gruppeterapi med andre tidligere beboe-re (selvhjælpsgrupper). Når det kommer til hjælp til at finde et arbejde, har 22 pct. af de, der ihøj grad efterspurgte hjælp hertil, modtaget det. Ud af de, der vurderede at have behov for enbisidder ved møder med myndigheder, er 50 pct. blevet tilbudt dette.Tabel 30: Hvilken hjælp har du modtaget eller fået tilbudt, som har en re-orienterende funktion?19
Re-orienterende funktionVoldsudsatteHjælp til at finde boligHjælp til at komme i uddannelse, videre-eller efteruddannelseHjælp til at finde arbejdeHjælp til forældrerollenUdsatte for æresrela-Hjælp til at finde en boligterede konflikterHjælp til at komme i uddannelse, videre-eller efteruddannelseHjælp til at finde arbejdeKvinder, der har væ-Hjælp til at flytte i egen boligret på krisecenterHjælp til at komme i uddannelse, videre-eller efteruddannelseHjælp til at finde arbejdeTilbud om at deltage i netværk og socialearrangementer med andre tidligere beboe-re på krisecentretGruppeterapi med andre tidligere beboere(selvhjælpsgrupper)Hjemmebesøg af medarbejdere fra krise-centretTilbud om bisidder ved møder i kommunenTelefonisk opfølgning19
Ja499321331704010454
Nej51919779678210060909646
15272723
85737377
Målgrupperne er blevet adspurgt på forskellig vis: Voldsudsatte: Hvad fik du hjælp til, da du søgte hjælp? Udsatte for tvang i famili-
en: Hvad fik du hjælp til? Kvinder, der har haft ophold på krisecenter: Hvilken form for støtte og hjælp blev du tilbudt efter dit krise-centerophold?
1-49
Tilbud om at få en mentorTilbud om undervisning på krisecentret
104
9096
N – voldsudsatte=150, N – udsatte for æresrelaterede konflikter=12, og N – kvinder, der har været på krisecenter=52
For kvinder udsat for æresrelaterede konflikter synes hjælpen til at opbygge et netværk særligtrelevant, fordi de ofte er isolerede fra familien og ikke ved, hvem i deres netværk, de kan stolepå. Dette understøttes af litteraturstudiet, som netop viser, at disse kvinder ofte udstødes af de-res minoritetsetniske miljø og derfor føler sig isoleret. Netværk og oplevelsen af støtte har hervist sig at spille en central rolle i de voldsudsattes efterfølgende trivsel (Litteraturstudiet, side16).En af disse kvinder fortæller fx:”Det er meget ensomt, når man flytter ud fra krisecentret, og jeghar ikke nogen omgangskreds, da jeg aldrig før har boet alene eller her [i denne by]. Jeg har væ-ret på café og på besøg på krisecentret, men ellers sker der ikke så meget. Det ville være godt athave et sted, hvor man kan mødes, når man er ung.”En anden kvinde i målgruppen fortællerdesuden, at netværket med de frivillige og de øvrige kvinder på krisecentret er en særdeles vigtigdel af støtten.”Det er en stor hjælp. De bakker mig så meget op, de andre, der bor her, så jegkan være her uden at tænke på min familie. Jeg ved, at jeg ikke vender tilbage til min gamlehverdag, fordi jeg ved, at de støtter mig så meget her.”Som det fremgik af forrige afsnit, er det vigtigt for personer udsat for æresrelaterede konflikterat skabe et nyt netværk, men ikke nødvendigvis at danne netværk med andre, der har været isamme situation som dem selv. For de voldsudsatte derimod lader det til at være af stor betyd-ning at danne et netværk netop med andre kvinder, der har haft lignende oplevelser. En kvindemed børn fortæller fx, at”Vi mangler en gruppe for ofrene for vold, hvor man kan tale med an-dre, der har været igennem det samme. Det er jo meget tabu, og man taler ikke lige med nabo-en eller veninder om det.”En anden kvinde med børn fortæller netop, hvordan en netværksgrup-pe har været en vigtig del af støtten:”Det betød, at jeg fik øjnene op for, at volden ikke var minskyld. Hvis ikke jeg var startet her, var jeg nok røget tilbage til ham igen. Jeg har fået viden omvold og fået et godt netværk med andre kvinder. De andre kvinder her har kunnet forstå migbedre. Dit eget netværk kan til tider forstå din situation, men nogle kan have svært ved at forstå,hvorfor man ikke giver slip og forlader ham.”Støtte til at danne netværk er således relevant iføl-ge kvinderne i den kvalitative del af undersøgelsen, men ikke tilstrækkelig tilgængelig.I forhold til kvinder, der har været på krisecenter, og deres behov for opfølgning er der i de kvali-tative data stor forskel på, i hvor høj grad dette behov er imødekommet. Der er således kvinder,der udtrykker stor taknemmelighed for, at krisecentret fortsat har kunnet tilbyde dem opfølgendehjælp. En kvinde, der har gentagende kontakt med statsforvaltningen, fortæller eksempelvis:"Jeg er glad for, at lederen[på krisecentret]har været med mig i statsforvaltningen. Hun givermig så meget tryghed, hun er med som min bisidder. Det er trygt, at hun er med, idet hun harprøvet det flere gange, og hun har erfaring med det. Hun kan også læse de der signaler om,hvornår det er nok for mig. Og så giver hun mig måske lige en peptalk og siger, at nu skal dumande dig op, og han er ikke det værd. Det betyder rigtigt meget for mig, at hun tager med istatsforvaltningen."Omvendt er der også eksempler på kvinder, der ikke har modtaget nogen forform for opfølgning efter deres krisecenterophold.Gennem det kvalitative materiale er det kendetegnende, at opfølgningen ofte foregår i regi af kri-secentrene, men også at det generelt er begrænset, hvad krisecentrene har af ressourcer til atfølge op på de kvinder, der har haft ophold på centret, fordi de ofte er nødt til at koncentrere de-res ressourcer på de kvinder, der bor på centret.Behov for mæglingDer er naturligvis stor forskel på, hvilken situation man befinder sig i, alt efter om man er blevettruet med tvangsægteskab, eller om man rent faktisk er blevet tvangsgift. En nærmere analyseaf forskellene mellem de to grupper kvinder viser, at de kvinder, der er blevet tvangsgift, gene-relt har et væsentligt større behov på næsten samtlige af de adspurgte punkter, sammenlignetmed kvinder, der er blevet udsat for trusler om tvangsægteskab. Det eneste punkt, hvor det om-vendte er tilfældet, er i relation til behov for mægling med familien. Her vurderer lidt over enfjerdedel af de kvinder, der har været udsat for trusler om tvangsægteskab, at de i høj grad har
1-50
behov herfor, mens ingen af de kvinder, der allerede er blevet tvangsgift, vurderer, at de i højgrad har behov herfor. Der er dog tale om to ret små sammenligningsgrupper, hvorfor resulta-terne skal ses som indikationer snarere end egentlige tendenser.Behov for behandling/tackling af den voldsudøvende partFlere af de interviewede kvinder giver desuden udtryk for en anden type af behov, nemlig beho-vet for, at voldsudøveren kommer i behandling. Flere kvinder giver udtryk for, at de er bekymre-de over, at voldsudøveren skal gentage mønstret med en ny kvinde, eller at deres mand finderen måde, hvorpå han kan tage børnene fra dem. De mener, at risikoen for disse ting kunnemindskes, hvis manden kunne komme i behandling. Desuden påpeger flere det urimelige i, at deog deres børn må lægge hele deres liv om, fordi deres partner er voldelig, og de ikke tør andet:”Det ville være rart, hvis der var nogen, der kunne tage en snak med modparten. Den bedsteløsning, jeg kunne komme på, var at flytte fra ham og få hemmelig adresse. Børnene kan hellerikke leve med, at der er en mor, der er bange hver dag. Men det er da ikke rart, at vi skal vækfra alt, hvad vi kender, fordi han ikke kan falde til ro.”Samlet tilfredshed med støtte og efterværnFlertallet af kvinder i surveyen givet udtryk for, at de er tilfredse med den hjælp, de har fået.Opdelt på målgrupper, ser tallene for tilfredshed således ud:•50 pct. af kvinderne i surveyen, der var udsat for æresrelaterede konflikter, var i høj grad til-fredse med den hjælp, de fik. En tredjedel var i nogen grad tilfredse, og en enkelt kvinde,svarende til 8 pct., var i mindre grad tilfreds. Grunden til, at hun i mindre grad var tilfreds,var, at et af de steder, hun søgte hjælp, ikke kunne sikre hende anonymitet.72 pct. af kvinderne i surveyen, der har været på krisecenter, er i høj grad tilfredse med denhjælp, de har fået. 74 pct. af kvinderne, der har været på krisecenter, giver endvidere udtrykfor, at støtten blev tilbudt, da de havde behov for den. 12 pct. svarer nej på spørgsmålet. 52pct. vurderer, at tilbuddet om hjælp varede så længe, der var behov, mod 26, der ikke me-ner det (22 pct. svarerved ikke).De kvinder i surveyen, der har været på krisecenter er så-ledes overordnet set tilfredse med den hjælp, de har fået. Den kvalitative undersøgelse viserimidlertid også, at støtten oftest er begrænset til den periode, hvor kvinderne befinder sig påcentret. Både kvinder og krisecentre udtrykker derfor behov for, at kvinderne kan blive fulgtop efter endt ophold på krisecentret. Det handler således både om en psykologisk, social ogpraktisk støtte i forhold til papirarbejde.64 pct. af de voldsudsatte i surveyen var i høj grad tilfredse med den hjælp, de fik, der hvorde henvendte sig. 22 pct. var i nogen grad tilfredse, mens 11 pct. i mindre grad eller slet ik-ke var tilfredse med hjælpen. Af de, der i mindre grad eller slet ikke var tilfredse, giver knaphalvdelen udtryk for, at de ikke oplevede at få saglig/professionel behandling der, hvor desøgte hjælp. Omkring en tredjedel angiver, at de ikke fik tilstrækkelig information om mulig-hederne for hjælp og støtte, og lidt færre giver udtryk for, at der ikke blev lyttet til deresproblemer og behov. Ganske få udtrykker, at de ikke oplevede tilbuddene som dækkende, el-ler at tilbuddet lå for langt væk fra deres bopæl. Ingen gav udtryk for at blive afvist, uden atder blev henvist til andre muligheder. Alt i alt er det således blot en lille andel af kvinderne,der ikke er tilfredse med hjælpen, og det lader ikke til at være udbredt, at kvinderne opleversig dårligt behandlet eller ikke lyttet til.
•
•
Den kvalitative undersøgelse viser endvidere, at der er forskel på tilfredsheden med den hjælp,de voldsudsatte har fået fra hhv. kommune og krisecenter eller hjælpeorganisationer. Overvæg-ten af de kvinder, der har medvirket i den kvalitative undersøgelse, udtrykker en høj grad af tak-nemmelighed og tilfredshed med den hjælp, de har fået. Dog er det væsentligt at understrege, atden hjælp de interviewede har modtaget, overvejende er ydet af enten krisecentrene eller hjæl-peorganisationerne. Kigger man på den hjælp, kvinderne har fået udelukkende fra de kommunaleforvaltninger, er billedet derimod anderledes. Kun i enkelte tilfælde kan der berettes om positiveoplevelser med sagsbehandlere eller andre kommunale rådgivere, men hovedsageligt er der istedet tale om en oplevelse af, at kommunerne modarbejder kvindernes situation. Både krise-centre og kvinder kan desuden berette om oplevelser af, at kvinderne ofte bliver sendt hjem frade kommunale forvaltninger med afslag, når krisecentret ikke har været med som bisidder til
1-51
møder eller har vejledt kvinderne i, hvordan de skal udfylde papirer og ansøgninger:"Inden jegkom på krisecenteret, forsøgte jeg at kontakte kommunen mange gange, uden jeg fik fat i dem.Hvis jeg fik fat i en sagsbehandler eller psykolog, lovede de altid at vende tilbage, men gjordedet ikke. Børnesagsbehandleren og psykologen var ikke til at få fat på. Jeg har lagt beskeder, ogde har ikke ringet tilbage. Og det har jeg gjort mange gange. Du skal have rigtigt mange res-sourcer for at få kommunen i tale. Der er ingen tvivl om, at krisecenteret har haft en anden auto-ritet, end jeg selv har haft over for kommunens medarbejdere."For kvinder, der ikke har været på krisecenter, er der generelt en opfattelse af, at de har ståetmeget alene med deres problemstilling, både før og efter de har henvendt sig til kommunen, ogfør og efter de har forladt den voldudøvende part. Disse oplevelser af at blive afvist af kommunener eksempler på, at de voldsudsatte ikke får opfyldt et af de i surveyen stærkest udtrykte behov,nemlig forståelse for ens situation.En stor del af de voldsudsattes tilfredshed kan derudover sandsynligvis forklares med, at mangeaf de voldsramte kvinder i den kvalitative undersøgelse giver udtryk for at få dækket deres behovfor forståelse på krisecentre og hos hjælpeorganisationer. En nærmere undersøgelse viser i denforbindelse, at tre ud af fire af de voldsudsatte, som giver udtryk for at være meget tilfredse medstøtten, netop er kvinder, der har været på krisecenter.4.2Hvor søger de voldsudsatte støtteI dette afsnit fokuseres der på, hvor de voldsudsatte har søgt hjælp, samt de overvejelser, derligger bag, hvor de har søgt støtte. Formålet er dels at afdække, hvorvidt tilbuddene er synligeog opleves som tilgængelige for de voldsudsatte, dels om der er tilbud, som af forskellige årsagerfravælges af de voldsudsatte. Det adresseres ligeledes kort, hvordan mænd og kvinder udsat foræresrelaterede konflikter søger støtte, sammenlignet med voldsudsatte (tabellerne over udsattefor æresrelaterede konflikter kan ses i bilag 2).Tabel 31: Voldsudsatte: Hvem har hjulpet dig, når du har været udsat for vold (såvel nu som tidligere)?
Søgte hjælp hos…Venner/bekendteKrisecenterFamilienPolitietKommunenEgen lægePrivatpraktiserende psykolog/psykoterapeutRetshjælp/advokatSkadestuenTelefon, mail eller chatrådgivningIngenN=150
Ja585341292726181815155
Nej4247597173748282858595
Familie, venner og bekendteSammen med krisecentrene er venner og bekendte der, hvor de voldudsatte oftest har fåethjælp. Over halvdelen af respondenterne har fået hjælp her (58 pct.), hvilket to tredjedele be-grunder med, at de ville havehjælp fra nogen, de stolede på,og halvdelen at det var naturligtfor dem at hente hjælp hos dem, der står dem nærmest. Samme tendens kan ses hos de volds-udsatte, der har valgt at søge hjælp i familien, om end der er lidt færre, som har valgt denneløsning (41 pct.). Kategorierne adskiller sig dog ved, at en tredjedel af de voldsudsatte, der harvalgt at søge hjælp hos deres venner og bekendte, begrunder det med, at vennerne har haft denødvendige ressourcer, hvilket kun gælder for en ottendedel af de voldsudsatte, der har søgthjælp hos familien (tabellerne over begrundelserne for, hvor man søgte hjælp, kan ses i bilag 2).Omvendt gælder også samme karakteristika for de voldsudsatte, der derimod har fravalgt at fåhjælp hos nogle af deres nærmeste. Det er kendetegnende for denne gruppe, at de ikke har fåethjælp hos familie og venner, fordi de ikke har villet involvere nogen, der er for tæt på (28 pct. afde voldsudsatte, som ikke har fået hjælp fra familien, og 32 pct. af de voldsudsatte, der ikke har
1-52
fået hjælp fra venner og bekendte). En endnu større andel angiver som begrundelse herfor, at dehar skammet sig over volden og derfor hellere har villet have hjælp fra nogen, de ikke kender(33 pct. af de voldsudsatte, der ikke har fået hjælp fra familien og 40 pct. af de voldsudsatte, derhar valgt ikke at søge hjælp hos venner og bekendte). En relativt stor andel af de voldsudsatteangiver desuden, at de ikke har familie eller venner og bekendte, der har haft mulighed for athjælpe dem (29 pct. af de voldsudsatte, der har valgt ikke at søge hjælp hos familien, og 22 pct.af de voldsudsatte, der har valgt ikke at søge hjælp hos venner og bekendte).Bemærkelsesværdigt er desuden, at det både i forhold til hjælp fra venner og bekendte og hjælpfra familien gælder, at det kun er en meget lille del af de voldsudsatte, som ikke har søgt hjælpder, hvilket har skyldtes, at de ikke havde behov for det, eller fordi det ikke er faldet dem ind.Størstedelen af de voldsudsatte, der ikke har søgt hjælp hos deres venner, bekendte eller famili-er, må derfor have overvejet det og have haft behov for det, men fravalgt det af andre årsager,hvor bl.a. deres egen skam eller bekymring om familiens ressourcer til at gå ind i problemernehar holdt de voldsudsatte tilbage fra at søge hjælp. For de voldsudsatte, der har valgt ikke at sø-ge hjælp hos familien, angiver kun en ottendedel, at det var, fordi de var bange for, at familienville kontakte den voldudøvende part. Det samme gælder for en femtedel af de voldsudsatte, derhar valgt ikke at søge hjælp hos venner og bekendte.Det er iøjnefaldende, at ingen af de adspurgte, som har været udsat for æresrelaterede konflik-ter, har søgt støtte hos familien, hvilket skal ses i lyset af den isolation og udstødelse, som dissemålgrupper oplever (jf. tidligere afsnit). De kvalitative undersøgelser viser i den forbindelse, atdisse målgrupper ikke ved, hvem i familien de kan stole på, hvilket ligeledes forklarer forskellene.Der er også en mindre andel (cirka en tredjedel) af målgrupperne udsat for æresrelaterede kon-flikter, som søger støtte hos vennerne, hvilket ligeledes kan forklares af ovenstående.KrisecentreLidt over halvdelen af de voldsudsatte i surveyen (og hver tredje i surveyen, som har været ud-sat for æresrelaterede konflikter) har som nævnt fået hjælp på et krisecenter. Af de voldsudsat-te, der har fået hjælp på krisecentret, er begrundelsen fra omkring to tredjedele, at desøgte etsikkert sted at være,var blevetanbefaletdet, og at det betød noget, atde ansatte havde erfa-ring med vold.Af de voldsudsatte, der har ikke fået hjælp på et krisecenter, begrunder ca. en tredjedel det med,at de ikke har haft behov for at flytte fra deres hjem, og en tredjedel, at de ikke har følt, at dehar passet ind på et krisecenter. I de kvalitative interview giver flere af kvinderne udtryk for for-skellige forbehold i forhold til det at komme på krisecenter. Det handler især om en forståelse af,at krisecentrene henvender sig til andre udsatte målgrupper som eksempelvis misbrugere, ellerat det er meget fokuseret på kvinder, der har været udsat for fysisk vold. I mange tilfælde vedkvinderne ikke, at krisecentrene findes:"Jeg vidste ikke noget om det. Jo lidt, jeg vidste derfandtes et sted hvor kvinder kan gå hen. Men jeg havde i hovedet, at krisecentret var et sted forkvinder, som ikke har andre steder at bo, at der måske mere var tale om et herberg for narko-maner og sådan".En del kvinder giver desuden udtryk for, at de ikke har haft behov for et så omfattende tilbudsom et krisecenter, fordi de eksempelvis ikke har haft behov for at forlade hjemmet eller ikke harvillet forlade hjemmet af hensyn til deres børn:"Det ville jeg bare ikke. Jeg tænkte på mine børn.De skal ikke bo på et krisecenter; det er en ret voldsom oplevelse for børn. Så skal jeg nok klaremig med ham, de skal bare ikke på krisecenter. Men krisecenter er det eneste, de kan tilbyde.".Derudover ses en del forbehold over for krisecentrene, fordi kvinderne i vid udtrækning gerneville håndtere deres problemstillinger selv. Kun 1 pct. af de voldsudsatte, der har valgt ikke at fåhjælp på et krisecenter, begrunder det med, at det var, fordi der ikke var plads på det nærlig-gende center. Det synes altså ikke at være et generelt problem at få en plads på det lokale krise-center og evt. at blive flyttet til et andet center, hvis det er nødvendigt.KommunenCa. en fjerdedel af de voldsudsatte (samt mænd og kvinder udsat for æresrelaterede konflikter)har fået hjælp hos kommunen. Tre ud af fem af de voldsudsatte begrunder det med, at de i for-
1-53
vejen har været i kontakt med en kommunal sagsbehandler, og ca. en tredjedel med, de ikke harkendt til andre steder, hvor de har kunnet søge hjælp. Omvendt betyder det, at tre ud af firevoldudsatte ikke har fået hjælp hos kommunen, hvilket begrundes med, at de ikke har vidst, atkommunen kunne hjælpe dem (28 pct.), og at det har virket for besværligt og uigennemskueligtat søge hjælp gennem kommunen (19 pct.). Samtidigt angiver over en tredjedel af de, der ikkehar søgt hjælp i kommunen, at det var, fordi de ikke har ønsket at blive en sag i kommunen. Un-der hver tiende af de voldudsatte begrunder det med, at de har været bange for, at børnene villeblive taget fra dem.Gennem den kvalitative undersøgelse synes der ligeledes at være en tendens til, at de voldsud-satte har svært ved at overskue, hvordan det kommunale system hænger sammen, og hvordande skal komme i kontakt med det. Flertallet af de interviewede har søgt hjælp hos kommunen,men mange har oplevelsen af, at de har haft behov for hjælp til at komme i kontakt med syste-met (hvilket også fremgår af det tidligere præsenterede citat fra den kvinde, som ikke kunneetablere kontakt til kommunale medarbejdere).En anden kvinde fortæller i samme tråd, at hun også har haft problemer med systemet, selvomhun endda selv tidligere var ansat i den kommunale forvaltning. Hun fortæller, at det er hendesindtryk, at der er mange tilbud om støtte, som ikke bliver realiseret, og at hun derfor har fundetsin støtte i en NGO, som hun selv har opsøgt, fordi der hverken var hjælp eller information atkomme efter i hendes kommune. Dette fremgår af følgende citat: "Deter det med ressourcer ogoverskud, og jeg synes, man skal søge og lede meget, før man finder noget. Det er slet ikke nok.Jeg tror ikke, mange andre har de samme muligheder som mig, for hvordan skulle man vide,hvordan det hænger sammen? Det er kun, fordi jeg kender til systemet, fordi jeg har arbejdet påkommunen. Men hvor skulle man ellers vide det fra?".Ekstern rådgivning, telefon eller chatLidt under en sjettedel (15 pct.) af de voldsudsatte og en fjerdedel af personer udsat for æresre-laterede konflikter (25 pct.) har valgt at søge hjælp gennem en telefon-, mail- eller chatrådgiv-ning. Fire ud af fem voldsatte giver udtryk for, at de har haft en opfattelse af, at man her harkendt til andre i en lignende situation og derfor har kunnet give rådgivning på den baggrund. Lidtunder halvdelen af de voldsudsatte, der har søgt hjælp denne vej, angiver, at det har været vig-tigt for dem at kunne være anonyme. Omvendt har fem ud af seks voldsudsatte ikke opsøgt den-ne form for hjælp. En tredjedel af dem har angivet, at de ikke har kendt til sådanne rådgiv-ningsmuligheder, mens en tredjedel begrunder det med, at de har haft et hjælpebehov, der ikkehar kunnet løses telefonisk; en tendens, der også kan spores i de kvalitative interview. En kvindefortæller fx:"Min oplevelse er, at man kan søge hjælp i forhold til vold 100 steder på internettet,og der er mange steder, hvor man lige kan snakke med en rådgiver en times tid. Men det hjæl-per jo ikke, når man ikke kan komme væk fra ham.”Politiet29 pct. af de voldsudsatte (og 25 pct. af respondenterne udsat for æresrelaterede konflikter) harvalgt at søge hjælp hos politiet. Tre ud af fem af de voldsudsatte begrunder det med, at de villehave sikkerhed for, at volden stoppede. En tredjedel af de 71 pct., der har valgt ikke at søgehjælp, begrunder det med, at de var bange for ikke at blive taget alvorligt. I forbindelse med denkvalitative undersøgelse fortæller en kvinde, hvordan hun har været i kontakt med politiet fleregange, uden at det har ført til ændringer i hendes tilværelse med en ægtemand, der især har ud-øvet psykisk vold mod kvinden:"Jeg har ikke forstand på, hvor meget psykisk vold jeg er blevetudsat for. Det er kommet med tiden at gennemskue, hvad der er sket. Men hos politiet arbejderde med det hver dag. De bør kunne gennemskue, at jeg ikke ville slå en eks-militærmand, selv-om det var hans påstand, at jeg slog ham. På trods af flere besøg hos politiet med blå mærkervar der stadig ikke nogen, der foreslog, at jeg skulle på krisecenter.".En tredjedel af de voldsudsatte angiver desuden, at de ikke har villet anmelde deres partner,mens en femtedel begrunder det med, at de ikke har opfattet partnerens vold som noget krimi-nelt.
1-54
AndreLidt under en femtedel af de voldsudsatte har søgt hjælp hos Retshjælpen eller hos en advokat,oftest med det formål at få juridisk vejledning om skilsmisse, samvær eller forældremyndighed.En femtedel af dem, der ikke har søgt hjælp her, begrunder det med, at de ikke har kendt til mu-ligheden. Ellers gælder det for størstedelen, at det ikke har været relevant.Hver fjerde af de voldsudsatte (og personer udsat for æresrelaterede konflikter) har valgt at søgehjælp ved egen læge, og hver femte har søgt hjælp hos en privatpraktiserende psykolog eller te-rapeut. Hver syvende voldsudsatte har søgt hjælp på skadestuen. Over halvdelen af de voldsud-satte, der har søgt hjælp hos egen læge, har begrundet det med, at det var, fordi de stolede påderes læge. Af de, der omvendt ikke har valgt at søge hjælp her, begrunder næsten en tredjedeldet med, at de ikke har ønsket at søge hjælp hos en person, der kender dem, eller deres familie,og lidt over en tredjedel, at de ikke har opfattet volden som et problem, lægen har kunnet hjæl-pe med. Nogle af de overvejelser, der afholder fra kontakt til læge og psykolog, fremgår af føl-gende citat:"Men faktisk er det først nu, det er gået op for mig, hvordan han har behandlet mig.Jeg har fået konstateret psykiske lidelser ved lægen. Jeg har ikke snakket med nogen om det.[…] Jeg snakkede med lægen i år – det var min søster, der sagde, at ”nu går du til lægen”. Læ-gen sagde, at jeg skulle tage til psykolog. Men det har jeg ikke råd til, jeg er jo studerende. Menhun sagde, at jeg altid kan komme til samtaler hos hende. [Har du været det?] Nej, jeg ville sy-nes, at jeg spilder hendes tid."Tre ud af fire af de voldsudsatte, der har søgt hjælp på skadestuen, har søgt hjælp på grund affysiske skader, og kun en sjettedel, fordi de har haft brug for behandling af psykiske problemer.Af de voldsudsatte, der ikke har søgt hjælp her, angiver kun to ud af fem, at de ingen fysiskeskader har haft, og ca. en fjerdedel, at det ikke er faldet dem ind at søge hjælp her.To ud af tre af de voldsudsatte, der har søgt hjælp ved en privatpraktiserende psykolog eller te-rapeut, har haft behov for psykisk støttebehandling. Under en tiendedel angiver, at det var, fordide foretrak at få hjælp i privat regi. Af de 82 pct., der har valgt ikke at søge hjælp her, angiver toud af fem, at det var, fordi de ikke havde råd. Kun en sjettedel har vurderede, at de ikke havdebehov for det.4.3Kommuners og leverandørers vurdering af, om støtten er tilstrækkelig for forskelligemålgrupperI det følgende undersøges det, i hvilken udstrækning kommuner og leverandører vurderer, atstøtten for forskellige målgrupper er tilstrækkelig. Som beskrevet i kapitel 3, er der betydeligeforskelle på, hvor dækkende kommunerne vurderer, at den samlede tilbudsvifte er for forskelligemålgrupper. Dette går vi i dybden med her. Konkret zoomes ind på de specifikke målgrupper,som kommuner og leverandører fremhæver, ligesom vi forsøger at koble analysen af målgrup-pernes behov sammen med konkrete forslag til støttemuligheder. Disse forslag tager afsæt ikommuners og leverandørers refleksioner, men konklusionerne er leverandørens (Rambølls ogStatens Institut for Folkesundheds) egne.Overordnet set er en grundpræmis for, at de voldsudsatte får den støtte, de har behov for, at derent faktisk henvender sig til kommunen. En kommunal medarbejder sammenfatter det på føl-gende vis: ”Kommunerneer ikke selv udfarende, og derfor er der ingen hjælp til de målgrupper,der ikke selv henvender sig. Jeg har ingen fornemmelse af, lige præcis hvilke målgrupper vi ikkenår ud til, men jeg kunne forestille mig, at der er nogen, som kunne have brug for hjælp, mensom ikke får det, fordi de ikke selv magter at komme ned omkring os.”.Med denne usikkerhedom, hvem der er uden for kommunens rækkevidde, tegner der sig alligevel følgende konklusio-ner:Kvinder uden børnI forlængelse af analysen i kapitel 3 er det ikke overraskende, at kommuner og leverandører i dekvalitative interview ofte fremhæver kvinder uden børn som en målgruppe med et udækket be-hov. ”Kvinderuden børn er der ikke nogen lovgivningsmæssige muligheder for. Vi kan kun hjæl-pe dem med at søge noget psykologhjælp”,fortæller en kommunal medarbejder, og en kollega
1-55
fortsætter: ”Derer stadig en restgruppe i forhold til kvinder uden børn. Der er det krisecentret,som fylder rollen ud, for der er ikke andre til det. Nogle gange ser man kvinder uden børn, derbliver meget ensomme, fordi de bliver ladt alene.”Også krisecentrene oplever, at kvinderneoverlades til sig selv, når de fraflytter krisecentret, hvilket opleves som uhensigtsmæssigt: ”Deter om nogen kvinder uden børn, der har brug for støtte. Hvad er det for en familie, hun kommertil at skabe? Jo tidligere hun kan bryde sit mønster des bedre.”.Et konkret forslag fra et krise-center handler i den forbindelse om, at tilbuddet om psykologhjælpen under § 109 burde udvi-des, således at ikke kun børnene kan modtage psykologhjælp, men også mænd samt kvindermed og uden børn, der har været udsat for vold og krænkelser.Kvinder, der mangler erkendelse af volden og dens indflydelseKvinder, der har vanskeligt ved at erkende, at de har behov for støtte i forhold til vold i nære re-lationer, er en anden målgruppe, det kan være vanskelig at hjælpe.”Deter svært, for man kanikke rigtig hjælpe, før de er klar til det. Man kan måske, som led i en samtale, tænke, at kvin-dens situation er farlig, og at hun burde komme på krisecenter, men det vil hun ikke, og så gårhun hjem. Der må man fortælle sig selv, at så er hun der ikke endnu - selvom man kunne ønskesig, at hun var”,fortæller en krisecentermedarbejder. Dette handler i nogle tilfælde om, at enkvinde gennem flere år har levet sammen med en kontrollerende mand, der har ”lovetguld oggrønne skove.”Selvom det er vanskeligt at sætte formel på, hvorledes kommuner og leverandø-rer kan tilbyde støtte i sådanne tilfælde, kan informationskampagner, besøg på skoler og lignen-de være relevante eksempler på tiltag. Samtidigt har kvindens netværk et handlerum i forhold tilat opfordre kvinden til at søge hjælp.Socialt udsatte kvinderOgså socialt udsatte kvinder opleves som en målgruppe, det kan være vanskeligt at tilbyde til-strækkelig støtte. Erfaringen er, at disse kvinder i mange tilfælde er ”hurtigetil at vende tilbagetil deres mand.”.Samtidigt opleves disse kvinder som en målgruppe, hvor der er brug for at fast-holde dem i støtte, mens de mere ressourcestærke i flere tilfælde selv aktivt opsøger støtte til fxpsykologhjælp. Fx fortæller en kommunal medarbejder, at det ofte er de ressourcestærke kvin-der, der vender tilbage til psykologkonsulenterne med deres børn, hvorimod oplevelsen er, at demindre ressourcestærke kun kommer en eller to gange. Et af de allerede eksisterende tilbud,som foreslås mere udbredt, er i den forbindelse tilbud om hjælp til voldsudøveren, som et krise-center oplever, at kommunen for sjældent gør brug af. ”Vioplever sjældent, at kommunen tæn-ker på manden – at han tænkes ind i[støtten].Vi hører det jo nogle gange, men ikke ofte nok.”Et sådant tilbud kan naturligvis være relevant for en bredere gruppe af voldsudsatte end de soci-alt udsatte kvinder.Ressourcestærke kvinder, der ikke ønsker støtte fra krisecentreMen også de ressourcestærke kvinder opleves i nogle tilfælde at udgøre en målgruppe med etudækket behov. Det handler især om, at disse kvinder har vanskeligt ved at forlige sig med attage imod et tilbud om et krisecenterophold. ”Detkan være lige fra direktørfruen til socialrådgi-veren og til politikvinden. For denne gruppe kvinder er det særligt skamfuldt at åbne op forvoldsepisoderne. Følelsen af skam kan skyldes, at det er socialrådgiveren, der i hverdagen sidderog hjælper andre med at løse problemer til dagligt, og så sidder hun selv i en masse rod påhjemmefronten”,fortæller en krisecentermedarbejder. Her tænkes også på, at kvinden på krise-centret vil kunne møde en bred kreds af frivillige fra lokalsamfundet, som, hun ikke ønsker, skalkende til hendes situation. Når krisecentrene får etableret kontakten til de velstillede kvinder,sker det fx ved en enkelt telefonisk kontakt, hvor der har været en voldsom episode i hjemmet,men herefter er erfaringen ofte, at kvinderne ikke kontakter krisecentret igen. I forlængelse her-af opleves der mangel på anonym rådgivning til disse kvinder, såvel rådgivende samtaler, evt. påsærlige afdelinger af krisecentret eller i andre fora, som telefonisk rådgivning.Voldsudsatte med misbrug og psykiatriske diagnoserDisse målgrupper kan i mange tilfælde ikke rummes i eksisterende tilbud, fx på krisecentre ogmandecentre, bl.a. fordi det giver udfordringer i forhold til øvrige beboere. I praksis forsøger le-verandørerne ofte at ”være large”, dvs. tage de personer ind, som ikke indgår i deres målgrupper(fx kvinder med psykiske lidelser eller ”kontrolleret” misbrug), men her er erfaringen, at man ik-ke kan tilbyde dem den fornødne støtte. ”Vikan ikke løfte opgaven”,fortæller en krisecenter-medarbejder i den forbindelse. Sådanne målgrupper henvises til andre tilbud, som tager fat om
1-56
de særlige problemstillinger, hvad enten der er tale om psykiatriske lidelser, misbrug eller nogethelt tredje. Til gengæld er det ikke en selvfølge, at fokus bevares på støtte i forhold til voldspro-blematikken, og det er krisecentrenes opfattelse, at kvinder med en sådan dobbeltproblematik eren særligt sårbar gruppe, der risikerer at falde mellem to stole i systemet.Kvinder med børnSelvom analysen viser, at denne målgruppe får den mest dækkende støtte af kommuner og øvri-ge leverandører, så kan der også i forhold til denne målgruppe peges på nogle behov, som ikkesystematisk er dækket. Det handler ikke mindst om at guide kvinderne frem til den rette støtte idet offentlige system. Som tidligere beskrevet, mangler der klarhed i kommunerne i forhold tilberedskabet over for voldsudsatte. I forlængelse heraf efterlyser nogle en klar tovholderfunktion,”hvorder kan handles med det samme”,som en krisecentermedarbejder udtrykker det. I denforbindelse er det fx erfaringen, at familierådgiveren ikke altid er lige synlig for disse kvinder,hvilket er udtryk for, at denne ordning ikke i alle tilfælde er cementeret i kommunerne. Et andetbehov handler om støtte i forbindelse med forældremyndighedssager, herunder hjælp til at forståpapirer, som kvinderne har modtaget fra statsforvaltningen og støtte i forbindelse med retssager,hvor nogle krisecentermedarbejdere oplever, at kvinden står alene, hvis ikke krisecentret kantræde til. Både kvinder og krisecentre giver udtryk for stor tilfredshed med, at kvinder med børnsnart kan komme til at modtage psykologhjælp, ligesom det i dag er tilfældet for børnene. Detunderstreges i denne forbindelse, både af kvinder og krisecentre, at det er vigtigt, at psykolog-støtten varetages af psykologer, der er specialiserede på voldsområdet. Et konkret forslag lyderpå, at kvinderne skal henvises til centrale centre rundt om i landet, der tilbyder specialiseredepsykologkompetencer.Kvinder, der fraflytter egen kommuneErfaringen er, at kvinder, der tager på krisecenter i en anden kommune end deres hjemkommu-ne, kan have vanskeligt ved at få adgang til eksisterende støttemuligheder, fx familierådgiverenog psykologstøtte til børn.”Jeg oplever simpelthen, at der er kvinder og børn, der ikke får hjæl-pen, trods det at de har brug for den. Erfaringerne er, at kvinderne bliver kede af det, de følerafmagt og føler sig svigtet af systemet”,fortæller en kommunal medarbejder og henviser her til,at kommunernes praksis i forhold til disse støttemuligheder varierer betydeligt, og at det kan væ-re vanskeligt at etablere kontakt til nogle kommuner med henblik på at iværksætte denne støtte.I forlængelse heraf er det erfaringen, at det kan være vanskeligt for kommunerne at følge op påkvinder, der er på krisecentre i andre kommuner, fordi man i nogle tilfælde fra nogle krisecentreførst sent får besked om, at kvinden er hos dem. Der er således en udfordring i forhold til dissekvinder, der handler om, at kommunernes tilbud om støtte og efterværn skal gøres mere tilgæn-gelig for kvinderne.Kvinder med minoritetsetnisk baggrund, herunder kvinder udsat for æresrelateredekonflikterPå tværs af kommuner og krisecentre opleves disse målgrupper som stærkt isolerede som følgeaf et brud med familien. ”Demå ofte rejse fra alt. Deres identitet er fuldstændigt splittet op. Deer i gang med at finde deres identitet, og pludselig mister de hele grundlaget for det. Det er etmeget omfattende problem”,fortæller en krisecentermedarbejder. Særligt kvinder, der har levet idet, som betegnes som en ”parallelverden”, opleves at have store udfordringer, da de manglerhelt basale praktiske færdigheder og samfundsforståelse. ”Nogleaf dem står fuldstændigt på barbund”,fortæller en krisecentermedarbejder. Sproglige barrierer kan være en anden praktisk hin-dring for at modtage støtte, fx ift. deltagelse i samtalegrupper og sociale arrangementer – gan-ske enkelt på grund af manglende forståelse. De mest efterspurgte former for støtte, som ikkekan tilbydes i tilstrækkelig grad ifølge kommuner og leverandører, handler derfor om praktiskstøtte og et efterværn med fokus på hjælp til at danne netværk, særligt eftersom disse kvinder imange tilfælde er flyttet til en anden del af landet på grund af deres sikkerhed. ”Pludseliger hunhelt alene. Det er svært at opretholde netværk[efter krisecenteropholdet],og vi har ikke tid tildet, og det er ikke det samme at komme på besøg[hos kvinder]”, fortæller en krisecentermed-arbejder. Et sådant efterværn med fokus på netværk er ikke kun efterspurgt i forhold til kvinderudsat for æresrelaterede konflikter, men det fremhæves af såvel kommuner og leverandører somsærligt afgørende for disse målgrupper.Voldsudsatte mænd
1-57
Det er mandekrisecentrenes ønske, at Servicelovens § 109, populært kaldet ”Krisecenterloven”,ændres, således at den ikke kun forpligter landets kommuner til at tilbyde voldsudsatte kvindermidlertidigt ophold og beskyttelse på et krisecenter, men også voldsudsatte mænd.4.4Årsager til udækkede støttebehovSom det fremgår af de foregående afsnit, tegner der sig et billede af, at kommuner og leverandø-rer vurderer, at de eksisterende støttetilbud ikke er fuldt ud dækkende i forhold til de forskelligemålgruppers behov, ligesom mænd og kvinder udsat for vold og/eller æresrelaterede konflikterogså selv giver udtryk for, at deres behov ikke er fuldt ud dækket af den iværksatte indsats.Kortlægningen tegner et billede af, at der er fire overordnede forklaringer på, hvorfor behoveneikke bliver mødt, nemlig:•At kommunens tilbudsvifte ikke matcher til de voldsudsattes behov•At man i kommunerne mangler viden om vold og støttemuligheder•At de voldsudsatte ikke har kendskab til tilbuddeneAt de voldsudsatte ikke ønsker at benytte de eksisterende tilbud.Ser man først på den forklaring, som handler om, at kommunernes tilbudsvifte ikke matcher devoldsudsattes behov, tegner der sig et billede af, at denne forklaring i et vist omfang viser sig atvære korrekt. Således tegner kortlægningen et billede af, at kommunernes tilbudsvifte er centre-ret om tilbud rettet mod akut bolighjælp og rådgivende/koordinerende tilbud, mens de voldsud-satte kvinder primært efterlyser behandling, juridisk rådgivning samt re-orienterende, netværks-skabende aktiviteter. Samtidigt viser kortlægningen, at støtten til voldsudsatte uden børn ofteprimært består af kommunens ordinære støttetilbud til udsatte voksne, primært stofmisbrugereog psykisk syge, suppleret med støtte til akut bolignød i regi af krisecentrene. I forlængelse heraftegner sig et billede af, at det blandt kommunerne er den generelle opfattelse, at krisecentreneer den primære leverandør af tilbud om støtte og efterværn til kvinder udsat for vold.Kortlægningen indikerer endvidere, man i kommunerne mangler viden om vold og støttemulig-heder. Dette underbygges af, at en betydelig andel af respondenterne i kommunerne ikke ved,om der findes personer med særlige kompetencer i relation til de forskellige målgrupper, til trodsfor at surveyen netop henvender sig til kommunale nøglepersoner i forhold til voldsudsatte kvin-der og mænd. Det betyder, at de voldsudsattes behov for at møde forståelse for netop voldspro-blematikkerne ikke altid bliver mødt, til trods for at dette behov er det mest udtalte på tværs afalle grupper af voldudsatte. Endelig indikerer surveyen i kommunerne, at den koordinerende fa-milierådgiver (§ 109-rådgivere) endnu ikke er fuldt ud implementeret i kommunerne, og at endel af de udækkede behov for koordinering i forhold til kvinder med børn på krisecenter derforformodentligt først vil blive dækket, når loven er fuldt ud implementeret.Ser man dernæst på de forklaringer, der handler om, at mænd og kvinder udsat for vold elleræresrelaterede konflikter ikke har kendskab til tilbuddene, viser kortlægningen, at dette i et vistomfang er tilfældet. Således viser surveyen til voldsudsatte, at der generelt er lavt kendskab tilmulighederne for støtte i kommunerne, og at de fleste af de mænd og kvinder, der har henvendtsig til kommunen for at få hjælp i relation til vold, faktisk i forvejen havde kontakt til en kommu-nal sagsbehandler. Størstedelen af de mænd og kvinder, der ikke har haft forudgående kontakttil kommunen, angiver således, at de ikke har været opmærksomme på muligheden for at søgestøtte i kommunen. Der er ligeledes en stor andel, der angiver, at de ikke har været opmærk-somme på, at det vil være muligt at søge støtte hos egen praktiserende læge, eller at de faktiskhar overvejet at søge hjælp hos egen læge, men har undladt det, fordi de har vurderet, at det vilvære uden for lægens fagområde og derfor ubelejligt. Kortlægningen viser endvidere, at blot enlille gruppe af personer udsat for vold eller æresrelaterede konflikter har søgt hjælp i form af te-lefon-, mail- eller chatrådgivning, og at dette overvejende skyldes manglende kendskab til dennetype støtte eller en vurdering af, at hjælpebehovet ikke har kunnet løses telefonisk eller over net-tet.Ser man endelig på de forklaringer, der handler om, at de forskellige grupper ikke ønsker at be-nytte de eksisterende tilbud, tegner der sig et billede af, at dette i et vist omfang er tilfældet. Fordet første har en del af de adspurgte mænd og kvinder undladt at søge støtte i kommunen, entenfordi de er skeptiske over for, om kommunen kan hjælpe, eller fordi de ikke ønsker at ”bliveensag i kommunen”.De kvalitative interview påviser, at kvinderne ofte ikke føler sig forstået i kon-
1-58
takten til kommunen, og at der derfor opstår en skepsis over for, om kommunerne reelt kanhjælpe med at dække støttebehovene. Det er kun en lille andel af voldsudsatte med børn, der erbekymret for, om kontakten til kommunerne angående behov for støtte kan betyde risiko for, atderes børn kan blive fjernet af kommunen. Samtidigt ses også, særligt blandt kvinder med børn,en vis modvilje mod at søge hjælp på krisecentrene, når det handler om hjælp til akut bolignød.Her er begrundelsen blandt kvinder med børn typisk, at krisecentrene ikke er et hensigtsmæssigtsted at opholde sig for et barn. En del kvinder fravælger også krisecentrene, fordi de ikke synes,at de passer ind.4.5OpsamlingKortlægningen tegner et billede af, at der er nogle gennemgående træk i støttebehovene for for-skellige grupper af mænd og kvinder udsat for vold eller æresrelaterede konflikter, men også atder er visse forskelle på tværs af grupperne.
Ligheder i støttebehovet på tværs af målgrupperDet mest udtalte støttebehov for en person, udsat for vold, er at blive mødt af nogen, der forstårsituationen og har kendskab til voldsproblematikker. Dette er et behov, der også gør sig gælden-de i de øvrige støttebehov, som ønskes dækket af aktører med forståelse for voldsproblematik-ker.Herudover ses der på tværs af målgrupperne, der er udsat for vold eller æresrelaterede konflik-ter, et stort behov for psykologhjælp eller anden personlig støtte til håndtering af oplevelserne,gerne udført af en psykolog med særlige kompetencer i forhold til voldsproblematikker. Kortlæg-ningen tegner her et billede af, at behovet oftest dækkes hos voldsudsatte kvinder med børn,mens det for de øvrige målgrupper er omtrent halvdelen, der har modtaget behandlende støtte.Ligeledes ses, at der på tværs af målgrupperne er et behov for hjælp til håndtering af akut bolig-nød og, om end mindre udtalt, for beskyttelse. Også her ses, at behovet for beskyttelse oftestimødekommes i forhold til kvinder udsat for æresrelaterede konflikter, mens omtrent halvdelen afkvinder udsat for vold har modtaget beskyttende støtte.Forskelle i støttebehovet på tværs af målgrupperHerudover ses følgende underliggende forskelle indbyrdes mellem målgrupperne:•Blandt voldsudsatte mænd og kvinder med børn er der et udtalt behov for psykologhjælpeller anden behandlingsmæssig støtte til børnene, ligesom der her ofte er ønske om støt-te og juridisk rådgivning i relation til skilsmisse, forældremyndighed og samvær. Ligele-des ses her et mere udtalt behov for hjælp til koordinering af kontakt med myndighederend ved de øvrige grupper.Behovene hos voldsudsatte kvinder uden børn adskiller sig stort set ikke fra de behov,kvinder med børn giver udtryk for. Også her er der især et markant behov for behand-lende støtte. Dog har denne gruppe kvinder i mindre grad brug for hjælp til systemkon-takt og rådgivning.Blandt voldsudsatte med anden etnisk baggrund er der ofte en anelse højere ønske omstøtte og juridisk rådgivning i relation til skilsmisse, opholdsgrundlag, forældremyndighedog samvær. Ligeledes ses her et mere udtalt behov for hjælp til koordinering af kontaktmed myndigheder end ved de øvrige grupper.Blandt de voldsudsatte mænd er det behovet om støtte og juridisk bistand i relation tilskilsmisse, forældremyndighed og samvær, der fylder mest, mens de øvrige støttebehover mindre udtalte end hos kvinderne. Dette skal dog ses i lyset af, at der er tale om etyderst begrænset datagrundlag.Behovene hos kvinder og mænd udsat for æresrelaterede konflikter adskiller sig ikke væ-sentligt fra de behov, som øvrige voldsudsatte har. Overordnet set handler behovene
•
•
•
•
1-59
især om behandling, beskyttelse og koordination. Behovet om juridisk rådgivning i relati-on til skilsmisse, forældremyndighed og samvær er mindre end hos de øvrige grupper.Støttebehovet er dækket i vid udstrækning, dog fortsat usikkerhed om ”mørketallet”Samlet set tegner kortlægningen et billede af, at der i mellem 50 og 75 pct. af tilfældene eriværksat støtte i relation til de behov, som de adspurgte kvinder og mænd giver udtryk for at ha-ve, om end dette ikke er ensbetydende med, at støtten har været fuldt ud dækkende i forhold tilbehovet. Samtidigt skal dette ses i lyset af, at der overvejende er tale om besvarelser fra kvinderog mænd, som har haft kontakt til en leverandør af en eller anden form for støtte, og at billedetderfor kan være et andet, såfremt kortlægningen i højere grad havde omfattet ’mørketallet’, dvs.de mænd og kvinder, der ikke har haft kontakt til støttetilbud.I forhold til behovet for nye støttemuligheder (dvs. matchet mellem støttebehovet og de eksiste-rende tilbud om støtte og efterværn), tegner der sig følgende konklusioner:Udækket behov for re-orienterende støtteUndersøgelsen viser, at de, der har været på krisecenter, overordnet set er tilfredse med denhjælp, de har fået, men at støtten netop ofte er begrænset til perioden på krisecentret. Bådekvinderne og medarbejderne på krisecentre udtrykker i den forbindelse et behov for mere op-følgning efter krisecenterophold. Det kan fx handle om støtte i forbindelse med at finde job, boligog at få styr på økonomien. Også støtte til at danne netværk efterspørges, og heller ikke dennetype støtte vurderes som værende tilstrækkeligt tilgængelig.Behov for opfølgende psykologisk støtteDet kan endvidere fremhæves, at der er gode erfaringer med psykologstøtte til voldsudsattekvinder, om end der dog ikke foreligger egentlige effektmålinger af indsatsen. Litteraturstudietindikerer dog, at omfanget af psykologstøtten ikke vurderes at være tilstrækkeligt, herunder vur-deres det i forlængelse af ovenstående, at der er behov for yderligere psykologstøtte som opfølg-ning på krisecenterophold for at undgå, at tidligere voldsmønstre gentager sig. Ligeledes frem-hæves det, at det er vigtigt, at behandlingen gennemføres af psykologer med ekspertise i relati-on til vold.Behov for styrket tilgængelighed af kommunal støtteHvor de voldsudsatte og de udsatte for æresrelaterede konflikter således generelt er tilfredsemed den hjælp, de har modtaget på krisecentre og af hjælpeorganisationer, er billedet anderle-des, når det handler om kommunerne. Mange oplever at gå forgæves, når de henvender sig tilkommunen for at få hjælp, enten fordi de får afslag på støtte, eller fordi den kommunale støtte ersvært tilgængelig. Der efterlyses således yderligere støtte, som samtidigt skal være til at findefrem til for de voldsudsatte. I den forbindelse agerer krisecentre ofte mellemled, hvilket af devoldsudsatte opleves som positivt, fordi de kan hjælpe med atfå kommunerne i tale.Behov for behandling af den voldsudøvende partDer efterspørges flere tilbud om støtte til voldsudøveren, der kan støtte denne i at komme ud afrollen som voldsudøver. Undersøgelsen peger således på, at sådanne tilbud kan være svært til-gængelige, og der er da også forsat et begrænset udbud af behandlingsindsatser.Udfordringer med at tilbyde relevant støtte til specifikke undermålgrupperKommunerne og leverandører fremhæver en række specifikke målgrupper, som det kan værevanskeligt at støtte. Disse målgrupper spænder vidt: Socialt udsatte kvinder, kvinder uden børnog minoritetsetniske kvinder udsat for æresrelaterede konflikter er eksempler på målgrupper,som det af forskellige årsager kan være vanskeligt at tilbyde tilstrækkelig støtte.Årsager til udækkede støttebehovSer man på mulige årsager til, at behovene ikke er fuldt ud dækket, tegner der sig et billede af,at dette delvist skyldes, at kommunernes tilbudsvifte er centreret om tilbud, der er rettet modakut bolighjælp og rådgivning, mens de adspurgte kvinder og mænd primært efterlyser behand-ling, der er suppleret med juridisk rådgivning og hjælp til koordinering. Der tegner sig dog ogsået billede af, at årsagen også skal findes i dels manglende viden om eller opmærksomhed på de
1-60
forskellige støttemuligheder i kommunen, og dels på modvilje eller skepsis blandt de voldsudsat-te over for at søge hjælp hos kommune eller krisecenter.
1-61
5.
KONKLUSION OG ANBEFALINGERKortlægningen af erfaringer med støtte og efterværn beskriver oplevede behov, udbud og efter-spørgsel på støtte og behov hos danske og minoritetsetniske mænd og kvinder udsat for vold inære relationer eller æresrelaterede konflikter.Hvem er målgruppen?Kortlægningen af erfaringerne med støtte og efterværn tegner et billede af, at mænd og kvinderudsat for vold eller æresrelaterede konflikter er en meget heterogen gruppe med socio-demografiske forskelle. Det betyder, at mænd og kvinder udsat for vold eller æresrelaterede kon-flikter ikke udgør én målgruppe, men derimod grupper med differentierede behov for støtte.Kortlægningen viser, at særligt kvinder, der kommer på krisecenter som følge af vold, har en hø-jere grad af social udsathed i form af lavere uddannelsesniveau, mindre tilknytning til arbejds-markedet og en større brug af sundhedssystemet end de kvinder udsat for vold, der ikke kommerpå krisecenter. Denne tendens fastholdes og forstærkes efter endt ophold på krisecenter. Kvinderpå krisecenter udgør altså en særlig sårbar målgruppe med både flere sociale og sundhedsmæs-sige problemer end øvrige voldsudsatte kvinder.Hvad er målgruppernes behov?Kortlægningen har fokus på fem målgrupper:•••••Voldsudsatte kvinder med børnVoldsudsatte kvinder uden børnVoldsudsatte mænd med/uden børnVoldudsatte minoritetsetniske kvinder og mænd med/uden børnMinoritetsetniske kvinder og mænd udsat for æresrelaterede konflikter
Kortlægningen viser, at der er en del behov, som er fælles for de forskellige grupper af mænd ogkvinder, udsat for vold eller æresrelaterede konflikter, men også at der er centrale forskelle påtværs af grupperne.På tværs af alle målgrupperne ses:•At det mest udtalte støttebehov er at møde forståelse for voldsproblematikkerne og dermedat møde forståelse for deres særlige situation.At der er et behov for psykologhjælp eller lignende professionel støtte.
•
For enkelte målgrupper ses desuden følgende tendenser:•At voldsatte kvinder og mænd med børnoplever et behov for juridisk rådgivning i relation tilskilsmisse, forældremyndighed og samvær; et behov for hjælp til håndtering af psykiske føl-gevirkninger hos børnene samt hjælp i forhold til kontakten med myndigheder generelt.At voldsudsatte kvinder (og mænd) med minoritetsetnisk baggrundhar et særligt behov forbeskyttelse, samt generel støtte og rådgivning i relation til kontakt med myndighederne.At kvinder (og mænd) udsat for æresrelaterede konflikterhar et særligt behov for hjælp tilhåndtering af akut bolignød og beskyttelse.
•
•
Hvad findes der af tilbud, og hvem er leverandørerne?Kortlægningen tegner et billede af, at indsatsen over for de forskellige målgrupper igangsættestypisk på baggrund af en henvendelse fra personerne selv. Der er her markant større erfaringmed henvendelser fra voldsudsatte kvinder med/uden børn, end der er med henvendelser fravoldsudsatte mænd. Mændene synes således at være underrepræsenteret i den kommunale ind-sats rettet mod voldudsatte.
1-62
Tilbuddene til mænd og kvinder udsat for vold eller æresrelaterede konflikter har primært fokuspå håndtering af akut bolignød rådgivning, mens der kun i begrænset omfang er tilbud med etre-orienterende sigte i form af netværk, uddannelse og beskæftigelse. På tværs af stort set alletyper tilbud er de lokale tilbud de mest anvendte. Den væsentligste undtagelse er, at krisecentrei andre kommuner er de hyppigst anvendte leverandører, når der har været behov for, at denvoldsudsatte fraflyttede egen kommune af hensyn til egen sikkerhed.Støtten udgøres primært af generelle støttetilbud i kommunerne i henhold til Servicelovens vok-senbestemmelser samt krisecentrenes tilbud. Det betyder, at handlemulighederne i vid udstræk-ning følger borgernes funktionsniveau og sociale udsathed frem for voldsproblematikken, hvilketbetyder, at kvinder og mænd uden sådanne parallelle problematikker kan have vanskeligt ved atfå adgang til støtte i kommunalt regi.Endelig tegner kortlægningen et billede af, at der er en lav grad af koordination og en uklar rolle-fordeling, både internt i kommunerne og på tværs af kommuner og krisecenter.Hvilke behov er udækkedeSamlet set tegner kortlægningen et billede af, at der i mellem 50 og 75 pct. af tilfældene eriværksat støtte i relation til de behov, som de adspurgte kvinder og mænd giver udtryk for at ha-ve, om end dette ikke er ensbetydende med, at støtten har været fuldt ud dækkende i forhold tildet udtrykte behov.Voldsudsatte kvinder med børn oplever støtten som mest dækkende, mens støtten opleves sommindre dækkende af voldsudsatte kvinder uden børn og voldsudsatte mænd.De voldsudsattes vurdering af, om støtten er dækkende, skal ses i lyset, at der er tale om besva-relser fra kvinder og mænd, som har haft kontakt til en leverandør af en eller anden form forstøtte, og at billedet derfor kan være et andet, såfremt kortlægningen i højere grad havde omfat-tet voldsudsatte mænd og kvinder uden kontakt til støttetilbud.Kortlægningen viser, at der ofte er tale om en relativt kortvarig støtte i regi af krisecentrene,mens der mangler en opfølgende, re-orienterende indsats og en behandlende indsats, som kanhjælpe kvinder og mænd, som er udsat for vold eller æresrelaterede konflikter, videre til en til-værelse uden (følgevirkninger) af vold.Hvad er årsagerne til de udækkede behovEn væsentlig del af forklaringen på de udækkede behov er, at den støtte, som voldsproblematik-ker isoleret set udløser (fra Servicelovens § 109), udelukkende er henvendt til kvinder og pri-mært har fokus på akut bolighjælp og rådgivning. Der er ikke en tilsvarende regulering af indsat-sen rettet mod voldsatte mænd. Kommunernes øvrige tilbudsvifte er bundet på bestemmelserne iServiceloven, der i vid udstrækning følger borgernes funktionsniveau og sociale udsathed, hvor-for voldsudsatte mænd og kvinder uden sådanne problematikker kan have vanskeligt ved at fåadgang til støtten.Herudover ses, at de udækkede behov også skyldes manglende viden om eller opmærksomhedpå de forskellige støttemuligheder, som der faktisk er i kommunen, og på modvilje eller skepsisblandt de voldsudsatte over for at søge hjælp hos kommune eller krisecenter.5.1AnbefalingerKortlægningen tegner et billede af, at der er forskellige udfordringer i tilknytning til indsatsen,som er rettet mod kvinder og mænd udsat for vold eller æresrelaterede konflikter. På baggrundheraf opstiller Rambøll og Statens Institut for Folkesundhed følgende anbefalinger:Styrkelse af det re-orienterende fokus i støttenAf kortlægningen fremgår,at det blandt kommunerne er vurderingen, at støtten er mest dæk-kende, hvad angår hjælp, i relation til akut bolignød og rådgivning. Støtten opleves som mindstdækkende i relation til mere re-orienterende indsatser som fx uddannelse, beskæftigelse og op-bygning af netværk.
1-63
Det er problematisk, at støtten ikke har dette sigte, set i lyset af at registeranalysen viser, atkvinder (og mænd) udsat for vold eller æresrelaterede konflikter har en overhyppighed af lav til-knytning til arbejdsmarkedet og et lavere uddannelsesniveau, og at denne tendens endog er for-stærket i tiden efter voldsudsættelse, som den opfølgende registeranalyse viser.Rambøll og Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at der sker en styrkelse af det re-orienterende fokus i støtten, hvor den re-orienterende indsats varetages af fagfolk med viden omvoldens dynamikker og voldens følgevirkninger, så re-orienteringen tager højde for de voldsud-sattes situation. Den re-orienterende indsats bør have fokus på både netværk og selvforsørgelse.Aktuelt er der kun i begrænset omfang etableret faste procedurer i samarbejdet mellem krisecen-ter og kommune i forbindelse med efterværnet, samtidig med at litteraturstudiet peger på vigtig-heden af faste kontaktpersoner i den re-orienterende indsats. Derfor anbefaler vi, at der i kom-munerne udarbejdes faste procedurer for samarbejde og koordinering af støtte og efterværn tilmænd og kvinder udsat for vold eller æresrelaterede konflikter. Herudover kan overvejes igang-sættelse af mentorforløb som del af efterværnsindsatsen, hvor mentoren både kan hjælpe tiletablering af sociale netværk og til afklaring af evt. uddannelsesbehov og jobmuligheder.Opkvalificering af den tidlige indsats i regi af skadestuerneKortlægningen tegner et billede af, at støtten typisk iværksættes på baggrund af, at mænd ogkvinder udsat for vold eller æresrelaterede konflikter selv retter henvendelse til kommunen ellerleverandøren. Samtidigt giver nogle af de adspurgte kvinder og mænd selv udtryk for, at en afgrundene til, at de ikke har søgt støtte hos kommunen, er, at de ikke har været opmærksommepå muligheden for at få hjælp her. Andre har dog ikke ønsket at få hjælp fra kommunen, entenfordi de har oplevet dette som stigmatiserende, eller fordi de har været skeptiske over for, hvor-vidt de reelt vil kunne få støtte til deres behov.Rambøll og Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at der sættes øget fokus på skadestuer-nes og politiets beredskab i forhold til at kunne informere om og henvise til støtte og rådgivning ikommunalt regi. Således viser litteraturstudiet, at der i USA er positive erfaringer med etablerin-gen af informations- og henvisningsprogrammer i regi af skadestuerne, idet voldsudsatte i pro-grammet i højere grad opsøgte og benyttede lokale hjælpetilbud end voldsudsatte, der ikke del-tog i programmet (Muelleman et al., 1999). Et sådan informations- og henvisningsprogram kan ien minimumsmodel bestå af øget information fra kommunerne til skadestuerne om, hvad der fin-des af støttemuligheder, og hvordan man kommer i kontakt med relevante aktører i kommunen.Og det kan i en mere udbygget model være enten en form for fremskudt sagsbehandler, som kantilkaldes efter behov, eller egentlige regionale modtagecentre for voldsudsatte, hvor skadestuensfunktioner kobles med mere rådgivende funktioner, som det fx kendes fra centre for voldtægtsof-re. Ligeledes kan netrådgivninger i regi af eksisterende hjælpeorganisationer, som fx LOKK ellerMødrehjælpen, i højere grad tænkes som informations- og henvisningsprogrammer, hvor devoldsudsatte kan hjælpes videre til relevante støttetilbud, også uden for den pågældende organi-sation.Aktuelt er der ikke et beredskab på skadestuer eller hos politiet, der sikrer en sådan informationom og henvisning til støtte og rådgivning i kommunalt regi. Inden udgangen af 2012 etableresder i Region Hovedstaden et sådant pilotprojekt. Projektet er et særligt tilbud til voldsudsatte,der har kontaktet regionens akut-modtagelser og -klinikker (skadestuer), i form af henvisning tilet regionalt rådgivnings- og behandlingscenter, tilknyttet en nyetableret socialmedicinsk klinik påBispebjerg Hospital. Centeret vil samarbejde tæt med de relevante kommunale myndigheder, deregionale krisecentre og det nyetablerede rådgivningstilbud i Københavns Kommune, der er op-rettet i et samarbejde mellem LOKK og Mødrehjælpen.Udarbejdelse af kommunale beredskabsplanerKortlægningen viser, at der internt i kommunerne mangler viden om og klarhed over kommuner-nes beredskab i forhold til mænd og kvinder udsat for vold eller æresrelaterede konflikter, samtat der mangler klare aftaler om rollefordelingen mellem kommuner og leverandører i forbindelsemed efterværnsforløb. Dette er særligt udtalt i forhold til mænd, der har været udsat for vold, ogkvinder og mænd udsat for æresrelaterede konflikter, hvor der er tale om målgrupper, somkommunerne har meget sparsom erfaring med, og som kun i begrænset omfang er reguleret iServiceloven.
1-64
Rambøll og Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at kommunerne udarbejder beredskabs-planer i forhold til håndtering af vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter, og at der iberedskabsplanerne er fokus på heterogeniteten i målgruppen. Litteraturstudiet viser således, atder er positive erfaringer med udarbejdelsen af beredskabsplaner i relation til kommunerneshåndtering af børn, som overværer vold i familien, ligesom der er positive erfaringer med natio-nale retningslinjer for udarbejdelse af beredskabsplaner i relation til kommunernes håndtering afseksuelle overgreb mod børn. Det er således erfaringen, at beredskabsplanerne skaber klarhedover, hvilke kompetencer og tilbud der findes i kommunen, og hvilke handlepligter de forskelligeaktører har i forhold til problematikken, og at det skaber en mindre personafhængighed i støtten.
1-65
BILAG 1: METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAGSurvey blandt kommunale repræsentanterDer er gennemført en landsdækkede survey blandt landets kommuner for at afdække støttemu-ligheder til kvinder og mænd, der har været udsat for vold og æresrelaterede konflikter. Under-søgelsen omfatter de generelle støttemuligheder og efterværn for voldsudsatte og udsatte foræresrelaterede konflikter. Derudover omhandler undersøgelsen koordineringen af indsatsen, val-get af leverandører og samarbejdet med leverandørerne med særligt fokus på krisecentrene.Da der ikke er en samlet indgang for voldsudsatte eller personer, som er udsat for æresrelatere-de konflikter, i forhold til at modtage kommunal støtte, har Rambøll kontaktet socialchefen i allekommuner med henblik på at afdække nøglepersoner med særligt kendskab til og erfaringer medkommunens støttemuligheder til kvinder og mænd, der har været udsat for vold i nære relatio-ner. Det har gennem denne snowballing-metode derfor været op til kommunerne selv at vurdere,hvem og hvor mange kommunale repræsentanter der har haft relevans for undersøgelsen. For-målet har været, at undersøgelsen bliver bedst muligt repræsenteret i kommunerne.Det har resulteret i193 respondenter,der tilsammen repræsenterer88 kommuner.Noglekommuner er dermed repræsenteret med flere respondenter, mens det for andre kommunergælder, at bare en enkelt respondent har besvaret surveyen. Over halvdelen af respondenterneer fagchef, teamleder, souschef eller afdelingsleder, ligesom over halvdelen af respondenternearbejder i en forvaltning, der har børn og unge som ansvarsområde.Da det overordnede ønske har været at kunne udtale sig på kommunalt niveau frem for respon-dentniveau, er data aggregeret således, at respondenter fra samme kommune er blevet lagtsammen. Det er gjort på lidt forskelligt vis, alt efter spørgsmålene karakter. I spørgsmålsbatteri-er, hvor respondenterne har skullet tage stilling til en skala, er kommunens gennemsnit blevetfremhævet. I "single choice"-spørgsmål, hvor den ene kategori udelukker den anden, er der ana-lytisk udvalgt et hierarki for svarkategorierne, således at et svar vil trumfe et andet. Det betyderfx, at hvis bare en enkelt respondent har angivet, at man i forvaltningen har kendskab til vold inære relationer, hvor mænd er den udsatte part, så er hele kommunen kodet sådan. I singlechoice-spørgsmål, hvor kategorierne ikke udelukker hinanden, er variablene blevet kodet fra atvære single choice- til at være en multipel variabel.Survey blandt leverandørerDer er gennemført en survey blandt krisecentre og hjælpeorganisationer, der tilbyder støtte tilpersoner udsat for vold eller æresrelaterede konflikter. Undersøgelsen omhandler organisationer-nes støttemuligheder, koordineringen og finansieringen af tilbudsviften og oplevelsen af samar-bejdet med kommunerne. I alt har47 leverandørermedvirket, hvilket fordeler sig på 34 kvin-dekrisecentre, 6 krisecentre for mænd og 7 hjælpeorganisationer.Survey blandt voldsudsatte samt personer udsat for æresrelaterede konflikterFor at nå bredest muligt ud til målgruppen er der rettet henvendelse til en række kontaktsteder(krisecentre, mandecentre, behandlings- og støttetilbud og hotlines) for voldsudsatte og personerudsat for æresrelaterede konflikter med henblik på at indgå aftale om enten udlevering af adgangtil deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen eller indsamling af kontaktoplysninger blandt kvinderog mænd, der henvender sig til kontaktstederne. Desuden har spørgeskemaet været tilgængeligtpå hjemmesiderne ditforhold.dk og girltalk.dk, der blandt andet behandler emner som kæreste-vold. Det har været muligt at svare på skemaet enten elektronisk eller på papirform. I alt har155 voldudsattedeltaget i surveyen.RegisterundersøgelseData i de nationale registre er knyttet til det personlige identitetsnummer, CPR, og derved er detmuligt at samkøre oplysninger i forskellige registre, som fx i Kriminalregisteret, Offerregisteret,Landspatientregisteret og Danmarks Statistiks registre om uddannelse, erhverv og boligforholdmm. Det muliggør også at identificere kvinder og mænd, der både har politianmeldt vold og kon-
1-66
taktet et sygehus inden for samme tidsperiode, og derved kortlægge antallet af voldsudsatte,hvor den enkelte person kun indgår én gang i en given tidsperiode.De danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser er knyttet til svarpersonens CPR-nummer, ogsom beskrevet i det følgende, er data koblet til registerdata. Kvindekrisecentre har hidtil ikke sy-stematisk registreret CPR-numre på de kvinder, der har ophold på eller kontakt til det enkeltecenter. Der forventes en mere omfattende CPR-registrering fremover, således at det vil væremuligt via anonymiserede data at følge op på kvindernes videre livsforløb.Dataanalyserne er gennemført ud fra Statens Institut for Folkesundheds database, DANCOS (Da-nish National Cohort Study), hvori der indgår data fra alle instituttets Sundheds- og sygeligheds-undersøgelser (SUSY), koblet med Danmarks Statistiks registre, såvel befolknings- som de natio-nale sundhedsregistre og Kriminalregistre. DANCOS omfatter både data om svarpersoner i under-søgelserne og data om hele Danmarks befolkning i alderen 16 år og ældre. Med specifik tilladelsefra Datatilsynet er det muligt at koble andre datasæt, som fx i nærværende undersøgelse dataom kvinder med ophold i krisecentre, til DANCOS og derved kunne sammenligne velafgrænsedegrupper af voldsudsatte med den øvrige befolkning.I registeranalysen er de voldsudsatte identificeret ud fra følgende datakilder:Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerstatistikken:Rigspolitichefens Anmeldelsesregisterer baseret på oplysninger i den politirapport, som optages ved enhver anmeldelse af et strafbartforhold. Oplysningerne i politirapporten overføres til registeret, og data registreres både på densigtede persons CPR-nummer og på politiets sagsnummer. Danmarks Statistik og Rigspolitiet ud-giver hver især kvartalsstatistikker og årlige statistikker over anmeldelserne. Registeret opdate-res løbende med oplysninger fra politiets efterforskning, og der kan ske ændringer af gernings-kode, fx ændringer fra drab til særlig alvorlig vold med døden til følge. De relevante straffelovs-overtrædelser i forhold til fysisk vold omfatter forbrydelser mod liv og legeme: Straffelovens §237 drab; § 244 at øve vold på en andens legeme; § 245 at tilføje skade på legeme eller hel-bred; § 246 at tilføje en anden varig skade i form af grov legemsbeskadigelse og § 266 truslerom vold samt §§ 216 og 217 voldtægt. Offerregisteret blev etableret i 2001 og registrerer påCPR-nummer og politiets sagsnummer alle anmeldelser af personfarlig kriminalitet. Sagsnumme-ret er for den enkelte anmeldelse identisk i Anmeldelses- og Offerregisteret, og det er ud fra det-te sagsnummer muligt at sammenkæde data om et offer i Offerregisteret og data om en sigtet iAnmeldelsesregisteret.
Afgrænsning af politianmeldt vold i nære relationerDer er ikke en særlig lovparagraf for vold begået af en nær relation, dvs. partnervold, og i politietsregistrering af anmeldelser er der ikke en særlig kode, der specificerer relationen mellem offer oggerningsmand. Det betyder, at politianmeldt partnervold ikke direkte kan identificeres ud fra data iAnmeldelses- og Offerregistre. Men ved at sammenkøre data i Offerregister og Anmeldelsesregi-ster om den voldsudsatte og den sigtede voldsudøver med data i Danmarks Statistik Familie- ogHusstandsregistre kan det identificeres, om personerne har haft bofællesskab inden for en givenperiode. Der er i nærværende undersøgelse anvendt følgende definition på vold begået af nære re-lationer: ’Politianmeldt fysisk vold udøvet af en person med husstandsfællesskab med voldsofferetinden for den nærmeste toårige periode’. Det betyder, at vold udøvet af en tidligere partner, somikke inden for den givne tid er registreret med samme husstand som den voldsudsatte, ikke ermedregnet, og at vold fra en nuværende partner, som ikke deler bopæl med den voldsudsatte,heller ikke indgår i identifikationen af kvinder, der har politianmeldt partnervold.Ofre for vold begået af nære relationer, partnervold, er identificeret ud fra de ovenfor beskrevneregistre, dvs. sammenkobling af data i en række forskellige registre i Danmarks Statistik, der in-kluderer data fra Familie- og husstandsregisteret. Herudfra er der identificeret 928 kvinder, som i2008 og/eller i 2009 har politianmeldt vold, og hvor volden kan være udøvet af en partner.
1-67
Landspatientregisteret; skadestuekontakter pga. voldsudsættelse:Registeret blev etableret i1977 primært med henblik på planlægning af sygehusydelser, overvågning af sygehusbrug ogmedicinalstatistik, dvs. overordnede data om indlagte patienters alder, køn og sygdomme. Siden1995 har Landspatientregisteret også omfattet alle ambulante, deldøgns- og skadestuekontakter.Registeret opdateres månedligt via elektronisk indberetning fra de enkelte skadestuer og syge-husafdelinger. Sundhedsstyrelsen har ansvar for registeret. Registeret indeholder administrativeoplysninger, fx om indlæggelsestid og medicinske oplysninger om årsagen til sygehuskontakten.Sygehus- eller skadestuekontakter registreres med enkontaktårsagskode,som angiver om kon-takten skyldtes sygdom, ulykke, vold eller selvskade. Kontaktårsagskoden er anvendt til at iden-tificere henvendelser på grund af vold. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten, skalder også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs.skadesstedet,fx bolig, omhvordan skaden er opstået, ogskadesmekanismen(slag, forbrænding osv.). Den eller de ska-der/læsioner, som er følger af volden, registreres med specifikkekoder,der angiver, hvor påkroppen skaden er lokaliseret, og skadens art, fx blodudtrædning, brud eller snitsår. Det er sand-synligt, at der er en vis grad af underrapportering af voldsskader, men at den har ændret sigover tid i takt med større åbenhed omkring vold i nære relationer. Omfanget af underrapporte-ring af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt.Afgrænsning af skadestuekontakter pga. vold i nære forholdDer er ikke nogen registrering i Landspatientregisteret af relationen mellem skadeoffer og skade-volder/voldsudøver. Det er således ikke umiddelbart muligt at afgrænse de skadestuekontakter,der er betinget af vold i nære relationer. En skadestuekontakt pga. udsættelse for partnervold er inærværende kortlægning afgrænset som en kontakt pga. vold, hvor skadestedet er angivet sombolig. Det kan dog meget vel omhandle andet end vold i nære relationer, ligesom partnervold kanfinde sted andet steds end i egen eller anden persons bolig. I Ulykkesregisteret, der omfatter dataom skadestuekontakter til tre sygehuse, er der oplysninger om relationen til voldsudøveren, menregistreringen er ikke komplet, specielt ikke for mænd, der kontakter skadestuer efter voldsudsæt-telse.Der er i 2010 i Landspatientregisteret identificeret 2.449 skadestuekontakter pga. vold i boligblandt kvinder i alderen 16-74 år og omtrent samme antal blandt mænd, 2.686. Data i Ulykkesre-gisteret vedrørende 3 skadestuer tyder på, at ca. 60 pct. af disse voldsskader blandt kvinder kanvære udøvet af en partner eller tidligere partner. Blandt mænd er der kun i 7 pct. af tilfældene re-gistreret en partner som voldsudøver. På grund af den store usikkerhed i afgrænsningen af part-nervold ud fra skadestuedata er der kun medtaget enkelte analyser om denne gruppe af voldsofre.Tillige er der betydeligt overlap mellem politianmeldt vold og skadestuedata om vold, således atpopulationen af voldsofre for partnervold bedst kan beskrives ud fra de politianmeldte tilfælde.
Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY):Statens Institut for Folkesundhed gennemfø-rer med jævne mellemrum landsdækkende undersøgelser med det overordnede formål at beskri-ve den aktuelle status for befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der harbetydning for sundhedstilstanden. Heri indgår en betydelig mængde oplysninger om sociale, fa-miliemæssige og arbejdsrelaterede faktorer samt om svarpersonernes selvrapporterede helbred,kontakt til sundhedsvæsenet, psykiske trivsel og livskvalitet. Undersøgelserne blev tidligere gen-nemført som personlige interview blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning, 16 årog ældre. Efter interviewet blev der udleveret et spørgeskema til selvudfyldelse af interviewper-sonen. Spørgeskemaet blev tilbagesendt pr. post. I 2000 og 2005 var der i det selvudfyldte spør-geskema medtaget spørgsmål om voldsudsættelse, dvs. trusler om vold, udsættelse for forskelli-ge former for fysisk vold samt seksuelle overgreb og spørgsmål om relationen til voldsudøveren.I SUSY 2010 er undersøgelsen alene baseret på et postbesørget, selvudfyldt spørgeskema, hvorider indgår de samme spørgsmål om voldsudsættelse som i SUSY 2000 og 2005. Spørgsmål omudsættelse for fysisk vold, trusler om vold og seksuelle overgreb er baseret på en nordisk stan-dard, som er udformet i overensstemmelse med den internationale standard for afdækning af fy-sisk voldsudsættelse, betegnet Straus’ conflict tactics scale.
1-68
Definition af voldsudsættelseI spørgeskemaundersøgelsen omfatter fysisk vold en opdeling i mindre grov vold (slag med fladhånd, rusk, skub og riv) og grov vold (spark, knytnæveslag, kast mod væg m.m., kvælningsforsøg,overfald med våben).Der blev spurgt om hver enkelt form for voldsudsættelse inden for det seneste år, og antal gangehver voldsform var udøvet. Svarpersoner, der har svaret ’Ja’ på et eller flere af spørgsmålene, harefterfølgende svaret på spørgsmål om, hvem skadevolderen var. Der var mulighed for at angivefølgende relation til voldsudøverne for henholdsvis spørgsmålene om udsættelse for fysisk vold ogfor seksuelle overgreb (Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste, mens forholdet bestod; tidligereægtefælle/ samlever/ kæreste, efter forholdet var brudt; andet familiemedlem/slægtning;ven/bekendt; kollega/person på din arbejdsplads og en fremmed).Afgrænsning af selvrapporteret vold i nære relationerVold i nære relationer er defineret som udsættelse for en eller flere former for fysisk vold af en nu-værende eller tidligere partner, dvs. at der er svaret ’Ja’ på spørgsmål om udsættelse for en ellerflere former for fysisk vold og angivet 'en partner' som voldsudøver.I SUSY 2010 deltog i alt 8201 kvinder i alderen 16 år og ældre ud af 12.724 kvinder, der havde få-et tilsendt spørgeskemaet, dvs. svarprocenten var 64,9. Spørgsmål om voldsudsættelse og om,hvem der havde uøvet volden blev besvaret af 7.217 kvinder i alderen 16-74 år. I alt 109 kvinderi alderen 16-74 år svarede ’Ja’ til spørgsmål om udsættelse for fysisk vold det seneste år, og atvoldsudøveren var en nuværende eller tidligere partner. Der er i DANCOS identificeret 100 kvinder,om hvem der her indgår data. I SUSY 2010 deltog knap 7.000 mænd ud af en stikprøve på 12.357,svarende til en svarprocent på 56,4. Spørgsmål om voldsudsættelse og om voldsudøveren blevbesvaret af 6.248 mænd i alderen 16-74 år. I alt 34 mænd kunne identificeres som ofre for fysiskpartnervold.
Kvinder med ophold på kvindekrisecentre:De 38 kvindekrisecentre, der er organiseret i Landsor-ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), blev i foråret 2012 anmodet om at fremsende CPR-numre på de kvinder, der i 2009 og 2010 havde haft ophold i centrene. Der indkom svar fra 16centre, omfattende i alt 1.326 kvinder. CPR-numrene for disse kvinder blev i Danmarks Statistikkoblet til databasen DANCOS, og krypterede (anonymiserede) data blev tilgængeligt for analysertil beskrivelse af denne gruppe voldsudsatte i en sammenligning med de to øvrige grupper afkvinder, identificeret som udsatte for partnervold. Ud af de 1.326 kvinder fandtes der i DANCOSdata om 1.269 kvinder. De øvrige 117 kvinder blev ikke fundet, muligvis på grund af ugyldigtCPR-nummer eller indvandring i Danmark efter 2009, eller at de ikke havde fast bopæl i Dan-mark. Denne gruppe af voldsudsatte omfatter således 1.269 kvinder.Survey:Blandt de i alt 58 kvinder, som har opgivet CPR-numre i survey, indgår de 38 i forvejenblandt de 1.269 kvinder med ophold på krisecentre. Da gruppen af krisecentre-kvinder kun erindhentet fra 16 af de i alt 38 krisecentre, som er tilknyttet LOKK, er det sandsynligt, at de øvri-ge kvinder, der er identificeret gennem survey, også vil være en del af krisecentergruppen. Derer derfor ikke gennemført særskilte dataanalyser for disse kvinder.Kvalitative interview i kommuner og på krisecentreFor yderligere at kortlægge støttetilbud i kommunerne og på krisecentrene har Rambøll gennem-ført kvalitative interview med nøglepersoner eller frontmedarbejdere i seks kommuner, der eransvarlige for eller har tilknytning til kommunernes samarbejde med krisecentrene. Derudover erder foretaget interview med ledere og medarbejdere på krisecentrene i samme seks kommuner.Ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt leverandørerne er der udvalgt fem kvindekrisecentre oget mandecenter i dertilhørende kommuner, der har forskellige grader af samarbejde. Det er der-med forsøgt en spredning i forhold til dels om oplevelsen af samarbejdet, dels i hvilken gradsamarbejdet er formaliseret, og dels om der har været mange tiltag mellem kommunen og krise-centret, der skal styrke samarbejdet. Således er de krisecentre udvalgt, der har et velfungerende
2-69
samarbejde og en høj grad af formalisering, mens der ligeledes er udvalgt krisecentre, der har enmindre positiv opfattelse af samarbejdet, og hvis samarbejde med kommuner er formaliseret ilav grad. Udvælgelsen af krisecentre og kommuner tager ligeledes udgangspunkt i følgegruppenskommentarer og sparring.Lederne på de udvalgt krisecentre er herefter blevet kontaktet med det formål at planlægge etbesøg, såfremt de har ønsket at medvirke. Endvidere har Rambøll fået kontaktoplysninger på kri-secentrenes samarbejdspartnere i kommunerne, der efterfølgende også er blevet kontaktet an-gående et gruppeinterview med kontaktpersonen og andre relevante medarbejdere, der harkendskab til kommunens tilbud til voldsudsatte.På denne måde er der blevet planlagt i alt seks casebesøg, der hver har indeholdt et gruppein-terview med relevante medarbejdere på kommunen, et interview med lederen på krisecentret, etgruppeinterview med medarbejdere på krisecentret og interview med de beboere på krisecentre-ne, som har ønsket at medvirke.I interviewene med kommunale repræsentanter, ledere og medarbejde på krisecentrene er ud-valget og indholdet i støttetilbuddene til voldsramte blevet belyst, ligesom samarbejdet mellemkommuner, krisecentre og andre relevante aktører belyses.Interview med kvinder og mænd udsat for vold og æresrelaterede konflikterI forbindelse med de seks casebesøg har Rambøll foretaget interview med 16 kvinder, der harværet udsat for vold og æresrelaterede konflikter. De fleste af kvinderne har på interviewtids-punktet opholdt sig på krisecenter, mens enkelte tidligere har haft ophold på centret. Interviewe-ne er foretaget enkeltvis i grupper eller over telefon af hensyn til informanterne, og fokus harværet på de støttemuligheder, der er, og i hvordan disse stemmer overens med kvindernes be-hov.Rambøll har derudover foretaget ni interview med kvinder udsat for vold eller æresrelateredekonflikter, som ikke har været på krisecenter20. Disse kvinder er blevet kontaktet gennem spør-geskemaundersøgelsen, hvor respondenterne har haft mulighed for at angive deres telefonnum-re, såfremt de har haft lyst til at stille op til et uddybende interview. Også disse interview haromhandlet støttemuligheder, og hvorvidt disse stemmer overens med kvindernes behov.Gennem casebesøget på krisecentret for mænd er der udført to interview med mandlige beboerepå centret. Deres problemstillinger relaterer sig dog ikke til vold, hvorfor Rambøll har valgt ikkeat gøre brug af dem. Den kvalitative analyse baserer sig i stedet på to evalueringer af mande-centre i København og Aarhus fra henholdsvis 2008 og 2011. Socialt Udviklingscenter SUS evalu-erede i 2008 mandecentret i København med det formål at belyse mandecentrets aktiviteter ogresultater (Christensen et al., 2008). Evalueringen var baseret på en spørgeskemaundersøgelsemed deltagelse af 64 tidligere eller nuværende brugere, kvalitative interview med i alt otte bru-gere samt interview med mandecentrets personale (Plauborg og Helweg-Larsen, 2011). I foråret2011 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en tilsvarende evaluering af mandecentrenei København og Aarhus med det formål at tegne en karakteristik af brugere samt at beskrivemandecentrenes aktiviteter og brugernes oplevelser heraf. Evalueringen var baseret på en spør-geskemaundersøgelse blandt 60 brugere fra mandecentrene samt interview med ni brugere ogen medarbejder fra hvert af de to mandecentre.
20
Under interviewene har det vist sig, at et mindre antal af kvinder fra spørgeskemaundersøgelsen har haft ophold på et krisecenter
på et tidligere tidspunkt.
3-70
BILAG 2: SUPPLERENDE TABELLERTabel 23: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af antal kvinder med børn un-der 18 år.
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situationBeskyttelseJeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmetJeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) kæreste, partner, ægte-fælle (eller evt. andre voldsudøve-re)Rådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Koordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse, osv.)Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovJeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat forvold.
I nogengrad9
88
I min-dregrad1
Sletikke1
Vedikke1
I alt
100
5848
1515
1226
107
54
100100
53
11
14
15
7
100
42
12
15
25
6
100
595736
202022
81012
7925
655
100100100
43
22
19
11
5
100
N=81-82Tabel 24: Hvilke former for støtte eller hjælp havde du behov for efter dit ophold på krisecenter? I pct. afandelen af kvinder, der har haft ophold på krisecenter.21
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situationBeskyttelseHjælp i forbindelse med min sik-kerhed
I nogengrad19
73
I min-dregrad4
Sletikke4
Vedikke-
I alt
100
31
15
25
21
8
100
21
27 kvinder har svaret”ikke relevant”gennem til alle behov, formodentlig fordi de stadig bor på krisecentret, hvilket en del af kvin-
derne har angivet i det dertilhørende åbne svar. De er derfor ikke medtaget i denne tabel.
3-71
Rådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse mv.Jeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om samvær eller forældre-myndighedJeg havde brug for råd om minøkonomiKoordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at finderundt i systemet (forsørgelse, bolig,beskyttelse, etc.)Jeg havde brug for en bisidder vedmøder med myndighederBehandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovRe-orienterende funktionJeg havde brug for støtte til at dan-ne et netværk omkring migJeg manglede en boligJeg skulle have hjælp til at etableremig i en ny boligJeg havde brug for hjælp til at findeet arbejde
2140
148
1511
4235
86
100100
21
25
13
35
6
100
35
15
19
25
6
100
31
27
19
23
-
100
5835
2113
1321
627
24
100100
25333315
2981510
1591115
27443348
46812
100100100100
N=52Tabel 25: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af antal voldsudsatte med an-den etnisk baggrund end dansk.
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situationBeskyttelseJeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmetJeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) kæreste, partner, ægte-fælle (eller evt. andre voldsudøve-re)Rådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Koordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse, etc.)
I nogengrad16
78
I min-dregrad2
Sletikke-
Vedikke4
I alt
100
5860
1711
915
77
97
100100
42
5
9
31
13
100
45
20
4
20
11
100
3-72
Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovJeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat forvold.
603736
131422
749
152726
5187
100100100
35
20
18
16
11
100
N=55Tabel 26: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af de voldsudsatte, der er fødtudenfor Danmark.
I højgradRådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om opholdsgrundlag, statsbor-gerskab, mv.
I nogengrad
I min-dregrad7
Sletikke
Vedikke
I alt
24
5
42
22
100
N=45Tabel 27: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af andelen af kvinder udenbørn eller kvinder, der har børn under 18 år.22
I højgradJeg havde brug for nogen, der kunneforstå min situationBeskyttelseJeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) kæreste, partner, ægtefæl-le (eller evt. andre voldsudøvere)Jeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmetRådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Jeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om opholdsgrundlag, statsbor-gerskab, mv.Koordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse, etc.)
I nogengrad13
76
I min-dregrad4
Sletikke0
Vedikke7
I alt
100
41
25
17
8
9
100
57
15
13
6
9
100
11
6
7
59
17
100
6
4
4
64
22
100
19
17
14
35
15
100
22
Kvinder uden børn, og kvinder, der har børn over 18 år, er i en anden situation end kvinder, der har børn under 18 år. I surveyen
består 39 pct. af respondenterne af kvinder i denne målgruppe, heraf 72 pct. af kvinderne helt uden børn mens 28 pct. af kvindernehar børn, der er over 18 år.
3-73
Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovJeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat forvold.
66434
11017
8410
97030
6229
100100100
42
13
17
17
11
100
N=53Tabel 28: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af andelen af voldsudsattemænd.
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situationBeskyttelseJeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) kæreste, partner, ægte-fælle (eller evt. andre voldsudøve-re)Jeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmetRådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Jeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om opholdsgrundlag, statsbor-gerskab, mv.Koordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse, etc.)Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovJeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat forvold.
I nogengrad17
66
I min-dregrad17
Sletikke0
Vedikke0
I alt
100
33
0
0
67
0
100
17
33
0
67
0
100
50
17
17
16
0
100
0
33
17
50
0
100
17
33
0
50
0
100
171616
33670
501717
0067
000
100100100
17
33
33
17
0
100
N=6
3-74
Tabel 29: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af andelen af voldsudsatte, derhar været udsat for æresrelaterede konflikter.
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situationBeskyttelseJeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) partner,/familie/svigerfamilieJeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmetRådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om opholdsgrundlag, statsbor-gerskab, mv.Jeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Jeg havde brug for råd om minøkonomi, herunder ret til kontant-hjælp.Koordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse, etc.)Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovJeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat fortvang/kontrol i familien.MæglingJeg havde brug for mægling imel-lem mig og min familie
I nogengrad0
92
I min-dregrad0
Sletikke0
Vedikke8
I alt
100
50
17
8
17
8
100
50
17
8
8
17
100
0
8
8
42
42
100
17
0
0
25
58
100
17
17
0
33
33
100
42
17
0
8
33
100
502550
2500
800
02525
175025
100100100
17
17
16
8
42
100
17
17
8
8
50
100
N=12
3-75
Tabel 30: Hvilke behov har du eller har du haft som følge af volden? I pct. af andelen af kvinder ogmænd, der har været udsat for trusler om æresrelaterede konflikter.
I højgradJeg havde brug for nogen, der kun-ne forstå min situationBeskyttelseJeg havde brug for beskyttelse modovergreb fra min (nuværende ellertidligere) partner,/familie/svigerfamilieJeg havde et akut behov for atkomme væk fra hjemmetRådgivende funktionJeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om skilsmisse, samvær ellerforældremyndighed.Jeg havde brug for juridisk rådgiv-ning om opholdsgrundlag, statsbor-gerskab, mv.Jeg havde brug for råd om minøkonomi, herunder ret til kontant-hjælpKoordinerende funktionJeg havde brug for hjælp til at kon-takte de sociale myndigheder (for-sørgelse, bolig, beskyttelse, etc.)Behandlende funktionJeg havde brug for psykologhjælpeller anden personlig støtteJeg havde brug for hjælp til minebørn og deres behovJeg havde brug for at snakke medegen læge om søvnproblemer,angst eller lign.Re-orienterende funktionJeg havde brug for at tale med an-dre, der havde været udsat fortvang/kontrol i familien.MæglingJeg havde brug for mægling imel-lem mig og min familie
I nogengrad0
86
I min-dregrad0
Sletikke0
Vedikke14
I alt
100
43
0
14
28
14
100
43
14
14
14
13
100
0
0
0
29
71
100
0
0
14
43
43
100
14
0
0
43
43
100
29
29
0
0
43
100
431429
2900
1400
01443
147228
100100100
14
0
29
14
43
100
29
14
0
0
57
100
N=7Tabel 31: I hvilken grad var du tilfreds med den hjælp, du fik? I pct. af antal voldsudsatte.
I højgradI hvilken grad var du tilfredsmed den hjælp, du fik?N=12864
I nogengrad22
I min-dregrad9
Sletikke2
Vedikke3
I alt
100
3-76
Tabel 32: I hvilken grad var du tilfreds med den hjælp, du fik efter du forlod krisecentret? I pct. af antalvoldsudsatte kvinder, der har haft ophold på krisecenter.
I højgradI hvilken grad var du tilfredsmed den hjælp, du fik?N = 5272
I nogengrad16
I min-dregrad6
Sletikke4
Vedikke2
I alt
100
Tabel 33: Hvor har du søgt hjælp? I pct. af andelen af kvinder og mænd, der har været udsat for æresre-laterede konflikter.
Søgte hjælp hos…Venner/bekendteKrisecenterKommunenTelefon, mail eller chatrådgivningEgen lægePolitietSkole/uddannelsesstedPrivatpraktiserende psykolog/psykoterapeutLokal indvandrerforening/klub el.lignFamiliemedlemmerEn imam eller anden religiøs instansIngen stederN=12
Ja33332525252525170000
Nej6767757575757583100100100100
Tabel 34: Hvad var grunden til, at du gjorde brug af følgende hjælpemulighed? I pct. af antal voldsudsat-te.
Enig
FamilieDet var naturligt for mig at hente hjælp hos dem, der ernærmestJeg ville have hjælp fra nogen, som jeg stoler påDet faldt mig naturligtMin familie havde de nødvendige ressourcer til at hjælpe migVenner/bekendteDet var naturligt for mig at hente hjælp hos dem, der ernærmestJeg ville have hjælp fra nogen, jeg stoler påDet faldt mig naturligtMine venner/bekendte havde de nødvendige ressourcer til athjælpe migPolitietJeg ville have sikkerhed for, at volden stoppedeMin partner ville have respekt for politietDet var naturligt at henvende sig til politiet, da jeg havdeværet udsat for voldJeg ville have min voldelige partner sigtet for vold53 %66 %31 %31 %64 %61 %38 %13 %
N – antal re-spondenter, harfået hjælp herfra61
87
4459 %34 %41 %43 %
3-77
SkadestueFordi der var døgnåbentFordi jeg havde fysiske skaderFordi jeg havde brug for behandling af psykiske problemer(angst, søvnproblemer, depression)Egen lægeJeg stolede på min lægeJeg vidste, at min læge har tavshedspligtMin læge kunne henvise til anden hjælp (fx psykolog)Det var det mest nærliggende sted at søge hjælpPrivat praktiserende psykolog/psykoterapeutJeg havde primært brug for psykisk støtte/behandlingDet var det tilbud, jeg blev henvist til af egen læge eller an-dreJeg var allerede i psykoterapeutisk behandlingJeg foretrak at få hjælp i privat regiTelefon, mail eller chatrådgivningDet var vigtigt for mig, at jeg kunne være anonymDet virkede som et nemt og uforpligtende sted at starteJeg ville gerne have uvildig rådgivningJeg tænkte, at de kendte til andre i min situation og kunnegive gode råd på den baggrundKrisecenterJeg søgte et sikkert sted at væreDet betød noget for mig, at de ansatte havde erfaring medvoldJeg havde ikke andre steder at gå henJeg blev anbefalet at tage på krisecenter (af venner/familie,hjælpelinjen, skadestuepersonale, m.fl.)KommunenJeg var i forvejen i kontakt med en kommunal sagsbehand-lerJeg kendte andre, der havde fået hjælp i kommunenJeg kendte ikke til andre steder, hvor jeg kunne få hjælpRetshjælpJeg havde brug for juridisk vejledning om skilsmisse, sam-vær eller forældremyndigJeg havde brug for juridisk vejledning om opholdsgrundlag,statsborgerskab mv.Jeg blev anbefalet af andre at søge retshjælp85 %11 %22 %48 %43 %35 %83 %67 %33 %33 %7%17 %74 %17 %
23
3956 %38 %46 %33 %27
23
8066 %58 %38 %61 %4159 %10 %29 %27
3-78
Tabel 35: Hvad var grunden til, at du IKKE gjorde brug af følgende hjælpemulighed? I pct. af antalvoldsudsatte.
Enig
FamilieJeg ville ikke involvere nogen, der var for tæt påJeg skammede mig over volden og ville derfor hellere søgehjælp hos nogen, der ikke kendte migJeg var bange for, at familien ville kontakte min voldeligekæreste/partner/ægtefælleJeg har ikke familie, der havde mulighed for at hjælpeDet faldt mig ikke ind at søge hjælp hos familieJeg havde ikke behov for hjælp fra min familieVenner/bekendteJeg ville ikke involvere nogen, der var for tæt påJeg skammede mig over volden og ville derfor hellere søgehjælp hos nogen, der ikke kendte migJeg var bange for, at venner/bekendte ville kontakte minvoldelige kæreste/partner/ægtefælleJeg har ikke venner/bekendte, der havde mulighed for athjælpeDet faldt mig ikke ind at søge hjælp hos venner/bekendteJeg havde ikke behov for hjælp fra venner/bekendtePolitietJeg ville ikke anmelde min kæreste/partner/ægtefælleJeg opfattede ikke min partners vold som noget krimineltJeg var bange for, at politiet ikke ville tage min situation al-vorligt.Jeg regnede ikke med, at politiets hjælp ville passe til minebehovDet faldt mig ikke ind at søge hjælp hos politietJeg havde ikke behov for hjælp fra politietSkadestueJeg havde ingen fysiske skaderJeg regnede med, at der var for lang ventetidJeg regnede ikke med, at de kunne hjælpe migDet faldt mig ikke ind at søge hjælp på skadestuenEgen lægeJeg ønskede ikke at søge hjælp hos en person, der kendermig/min familie, men at være anonymJeg opfattede ikke volden som et problem, som en lægekunne hjælpe mig medDet faldt mig ikke ind at søge hjælp hos lægenPrivat praktiserende psykolog/ psykoterapeutJeg synes ikke, at jeg havde brug for psykologhjælpJeg havde ikke råd til en privat praktiserende psykologJeg kendte ikke til sygesikringens psykologordningDet faldt mig ikke ind at søge hjælp hos en psykologJeg havde ikke behov for psykologhjælp17 %40 %17 %16 %7%27 %33 %25 %40 %1%11 %26 %34 %20 %30 %25 %10 %14 %32 %40 %19 %22 %16 %5%28 %33 %12 %29 %9%7%
N – antal re-spondenter, derIKKE har fåethjælp herfra89
63
106
127
111
123
3-79
Telefon, mail eller chatrådgivningJeg kendte ikke til telefon-, mail- eller chatrådgivningerDet faldt mig ikke ind at ringe til en telefonrådgivningJeg havde et hjælpebehov, der ikke kunne løses ved telefo-nisk rådgivningKrisecenterJeg havde ikke brug for at flytte fra mit hjemJeg synes ikke, at jeg passede ind på et krisecenterDer var ingen, der oplyste mig om mulighederne for et op-hold på et krisecenterDer var ikke plads på et nærliggende krisecenterDet faldt mig ikke ind at søge hjælp på et krisecenterKommunenJeg vidste ikke, at kommunen kunne hjælpe migJeg ønskede ikke at blive en ’sag’ i kommunenDet virkede for besværligt og ugennemskueligt at søgehjælp i kommunenJeg var bange for, at børnene ville blive taget fra migDet faldt mig ikke ind at søge hjælp i kommunenJeg havde ikke behov for hjælp fra kommunenRetshjælpJeg havde ikke brug for juridisk vejledning om skilsmisse,samvær, forældremyndig, opholdsgrundlag eller statsbor-gerskab mv.Jeg kendte ikke til mulighederne for retshjælpDet virkede ikke relevant for min situationDet faldt mig ikke ind at søge retshjælp25 %28 %35 %19 %8%16 %15 %31 %24 %29 %
127
7033 %27 %11 %1%17 %109
123
19 %27 %11 %
