LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, fra ministeren for ligestilling og kirke

2. Strategiens indsatsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72.1 Styrket ligestillingsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Mere systematisk ligestillingsvurdering af lovforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Øget opmærksomhed omkring ligestillingsvurdering af lovforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Ligestillingsvurdering af borgerrettede ydelser – netværk med spydspids kommuner . . . . . . . . 11Styrket kønsmæssig sammensætning i bestyrelser mv. i offentlige selskaber og institutioner . 112.2 Styrket vejledning og erfaringsudveksling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Nyt website med fokus på værktøjer og best pratice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Konsulentbistand om ligestillingsvurdering af lovforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Etablering af tværministerielt netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Øget international erfaringsopsamling om best pratice og effekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132.3 Fokuseret monitorering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Forenkling og fornyelse af ligestillingsredegørelserne - Ligestillingsbarometer . . . . . . . . . . . . . . . . 14Monitorering af arbejdet med flere kvinder i ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Regeringen ønsker, at kvinder og mænd skal have ligerettigheder, og at kvinder og mænd skal have sammeindflydelse på og mulighed for at påvirke deres eget liv ogat deltage i samfundet . Det skaber et demokratisk og dyna-misk samfund, hvor alles ressourcer er i spil .Det kræver, at hver enkel offentlig myndighed tager ansvarfor at ligestillingsvurdere og medtænke køn på sit område– både i personalepolitik og rekruttering og i forhold tilkerneopgaverne . Ligestillingsvurdering handler om, at detoffentlige skal medtænke køn og ligestilling i al forvaltningog planlægning – det vil sige i fx lovforslag, kampagner ogborgerrettede ydelser .Gennem ligestillingsvurdering kan de offentlige indsatsermv . målrettes . Det kan bidrage til en effektiv ressourceud-nyttelse, bedre kvalitet og større mangfoldighed, idet der

ved at se på køn, også automatisk foretages en skærpetmålgruppeanalyse . Samtidig fremmes ligestilling, fordi derskabes et grundlag for at kunne iværksætte særlige ligestil-lingsindsatser fx for at få flere drenge videre i uddannelseefter folkeskolen .Ligestillingsvurdering er ikke kun en national, men ogsåen internationalt anerkendt strategi og metode – kendtsom ”gender mainstreaming” . Danmark er internationaltforpligtet til at kønsmainstreame - ifølge EU-traktatensartikel 2 og 3, som bl .a . har inkorporeret FN’s Beijing hand-lingsplans anbefalinger fra 1995Den internationale forpligtelse fremgår af Ligestillings-lovens § 4, hvor det står, at ”offentlige myndigheder skalinden for deres område arbejde for ligestilling i al planlæg-ning og forvaltning” . Ansvaret for, at der ligestillingsvur-

Ligestillingsvurdering betyder, at man inddrager videnom kvinders og mænds adfærd indenfor et bestemtområde i opgaveløsningen med henblik på at opnåden mest effektive indsats og bedre ligestilling mellemkønnene .Ligestillingsvurdering erstatter det tidligere begrebkønsmainstreaming, der netop kommer af det engel-ske ’gender mainstreaming’ . I Sverige bruges betegnel-sen ’jamstallhetsintegrering’ og i Norge taler man om”sektoransvar for integrering av kjønnslikestilling” .Alle begreberne dækker over en metode, som handlerom at indarbejde et køns- og ligestillingsperspektiv

i offentlig forvaltning og planlægning, hvor det errelevant .Når man ligestillingsvurderer, fokuserer man på,hvorvidt de forskelle der må være mellem mænd ogkvinder på ens fagområde, giver anledning til særligeindsatser eller til at den indsats der arbejdes på, skaludformes anderledes for at nå den relevante mål-gruppe . Det vil ofte være nødvendigt at koble køn medandre parametre fx uddannelse, civilstand, etnicitet,alder mv . for at få et tilstrækkeligt præcist billedeaf målgruppen og dermed grundlag for at målretteindsatsen mv .

deres, ligger således hos den enkelte myndighed . Ligestil-lingsministeren er ansvarlig for fremdrift og monitoreringi forhold til regeringens samlede ligestillingspolitik .Det er ikke nyt at arbejde med ligestillingsvurdering . Derhar været arbejdet med ligestillingsvurdering i det offent-lige i ti år . Der har i den periode været to handlingsplaner,begge primært med fokus på indsatsen i staten . Evaluerin-gen af den hidtidige indsats viser, at der har været frem-drift i forhold til indsatsen på HR- og personaleområde .Det er en indsats, der skal forsætte, der er fx fortsat behovfor at arbejde med at fremme en mere lige kønsfordeling ibestyrelser og ledelse samt inden for visse fagområder fxdaginstitutionsområdet .Samtidig viser evalueringen, at der er en række udfordrin-ger, når det kommer til at ligestillingsvurdere i forhold tilressort og kerneopgaver . Der peges på, at indsatsen har

været for diffus og ufokuseret . Det har blandt andet bety-det, at der ikke er blevet arbejdet målrettet og bevidst medligestillingsvurdering som en metode, der kan bidrage tilmålretning af ydelserne og til at skabe øget kvalitet, størreeffektivitet og fremme af ligestillingen .Med denne strategi skal indsatsen derfor fremadret-tet fokuseres og styrkes med særligt henblik på en øgetanvendelse af ligestillingsvurdering på kerneopgaverne,herunder de borgernære ydelser i kommunerne . Strategienomfatter således både stat og kommuner, og der sættesfokus på effekten af at medtænke køn i opgaveløsningen,hvor det er relevant, og på hvordan dette arbejde tilret-telægges mest hensigtsmæssigt .Hvordan ligestillingsvurdere?Arbejdet med ligestillingsvurdering foregår på flere dimen-sioner, inden for personaleområdet og i forhold til kerne-

Sædvanligvis arbejdes der med ligestillingsvurderingpå flere dimensioner, inden for personale, rekrutte-ring og i relation til kerneydelserne mv .Ser man bort fra personaleområdet og koncentrerersig om de offentlige myndigheders kerneopgaver, så erder store forskelle på, hvordan der kan arbejdes medligestillingsvurdering, og hvor relevant det er . Der erderfor også behov for proportionalitet i arbejdet .Nogle myndigheders kerneopgaver er meget borger-nære, hvilket ofte gør det relevant at ligestillings-

vurdere indsatserne . Andre områder kræver meredybdegående analyser for at identificere køns- ogligestillingsperspektivet i indsatsen, mens andre igenhverken har et køns- eller ligestillingsperspektiv . Detvil således ofte være mere nærliggende, at ligestillings-vurdere og medtænke køn i indsatser på fx social- ogsundhedsområdet og trafikområdet, end det vil værepå områder, hvor kerneopgaverne er af mere tekniskkarakter som fx byggeområdet .

ydelserne dvs . i fx lovgivning, kampagner og borgerrettedeydelser og tilbud .For så vidt angår personale, handler det fx om i rekrutterin-gen at appellere til begge køn, at medtænke køn i personale-politikken, ledelsesudvikling, ved rekruttering mv .Ser man på ligestillingsvurdering i forhold til kerneydelser,så handler det kort og godt om at kende sin målgruppe .Helt konkret skal man vurdere om de evt . forskelle dermåtte være mellem mænd og kvinder på et givent område,giver anledning til særlige indsatser, eller til at den indsatsman er i gang med, udvikles og justeres, så den bedre nårde relevante målgrupper . På den måde målrettes indsat-serne og opgaveløsningen effektiviseres .Arbejdet med ligestillingsvurdering forudsætter, at myn-digheden har et overblik over adfærden på det pågældende

område og kender til de kønsmæssige forskelle og virknin-ger en indsats vil have .Ligestillingsvurdering kan handle om at målrette enkampagne om sundhed og forebyggelse, så man ogsånår mændene . Eller det kan fx handle om, at man ved enaktiveringsindsats tager højde for kvinder og mænds for-skellige ledighedsmønstre og adfærd . Der er således ikketale om, at der nødvendigvis skal arbejdes på en andenmåde end i dag, men at køn skal tænkes med ind i forvalt-ningerne og opgaveløsningen på baggrund af de fakta, derallerede i dag eksisterer .For at myndighederne kan vurdere, om de konkrete tiltagfår den ønskede effekt, er det relevant, at de enkelte myn-digheder formulerer en overordnet ligestillingsstrategi medmål på konkrete områder, fx mål om at flere drenge skalhave en ungdomsuddannelse, eller mål for kvinder i ledelse .

Det overordnede mål med den nye strategi er, at ligestil-lingsvurderinger hvor det er relevant, indgår i den offent-lige forvaltning og planlægning, og derigennem bidragertil en bedre udnyttelse af det offentliges ressourcer, øgerkvaliteten og mangfoldigheden og fremmer ligestillingenmellem kvinder og mænd .Det er den enkelte myndigheds ansvar at ligestillingsvur-dere på eget ressort, men for at understøtte arbejdet sætterregeringen ind med initiativer inden for tre indsatsområ-der . Indsatsområderne omfatter hele kæden fra måling afog synlighed om indsatsen, over vejledning, rådgivning ogerfaringsudveksling, til selve arbejdet med at ligestillings-vurdere jf . figur til højre .Indsatsområderne og initiativerne skal understøtte, at derfremadrettet arbejdes mere målrettet med at ligestillings-vurdere på kerneopgaverne i det offentlige, fx lovforslag,kampagner og de borgerrettede ydelser . Der skal dog ogsåfortsat være fokus på HR og personaleområdet .Samtidig skal vejledningen mv . styrkes, så den enkeltemyndighed let og enkelt kan få viden og relevante værktø-jer, vejledninger og best pratice om arbejdet med at ligestil-lingsvurdere .Endelig skal monitoreringen af indsatsen fokuseres ogforenkles, så den i højere grad end tidligere kan gøresanvendelig og bidrage til en løbende fremdrift i udvik-lingen . Det vil sige at ligestillingsredegørelserne, som alleoffentlige myndigheder skal udarbejde, skal forenkles ogafbureaukratiseres, så de ikke binder unødige ressourcer .

2.1. Styrket ligestillingsvurderingDer har over de seneste ti år været en god fremdrift i detoffentliges arbejde med at ligestillingsvurdere på personale-området . Ligestillingsredegørelserne fra 2011 viser fx, at 82procent af ministerierne, har udarbejdet ligestillingspolitiskemålsætninger på personaleområdet mod 66 procent i 2003 .Udviklingen i kønssammensætningen i både staten, kommu-ner og regioner har gennem de seneste år betydet, at der i dager en mere lige fordeling af kvinder og mænd i det offentlige .Der er dog stadig udfordringer, når det kommer til køns-sammensætningen i bestyrelser i det offentlige . Derfor

har regeringen gennemført en særlig ligestillingsindsats iforhold til at styrke den kønsmæssige sammensætning ibestyrelser mv . i statslige selskaber og institutioner .For ligestillingsvurdering af kerneopgaver viser tallenei ligestillingsredegørelserne fra 2011, at 43 procent afministerierne arbejder med ligestillingsvurdering af ker-neopgaver . Ser man på antallet af lovforslag, der er ligestil-lingsvurderet siden 2005, er det mellem 4 og 11 lovforslagud af over 200 lovforslag i hver Folketingssamling, der erligestillingsvurderet . For kommunerne angiver 78 procenti ligestillingsredegørelserne fra 2011, at de ikke arbejdermed ligestillingsvurdering i deres kerneydelser .

I Roskilde kommune har man, som andre steder ilandet længe diskuteret, hvordan man skal leve op tilmålsætningen om, at 95 procent af en ungdoms-årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse .Ved en ligestillingsvurdering blev det tydeligt, atdrengene har en særlig udfordring . De gennemførerikke ungdomsuddannelser i samme grad som piger .Et eftersyn viste, at problemerne opstår allerede ifolkeskolen . En gennemgang af afgangskarakterer i

På langt de fleste områder er det kommunerne, der harden umiddelbare kontakt med borgerne, og som oplever,hvordan kønsforskelle kan påvirke effekterne af en givenserviceydelse eller -tilbud . Det kan fx have økonomiskekonsekvenser for kommunen, at kvinder og mænd brugerhjemmeplejen forskelligt, at forebyggelsesindsatsen ikkemålrettes kvinders og mænds forskellige sundhedsmæssigeudfordringer og vaner, og at piger og drenge præsterer for-skelligt i skolerne og trækker forskelligt på specialtilbud mv . .Det er opfattelsen, at en række kommuner reelt arbejdermed køns- og ligestillingsperspektivet inden for udvalgteområder . Men dette arbejde forbindes ikke med ligestil-lingsvurdering . Derfor er der ikke en systematisk videni kommunerne, om hvordan der kan arbejdes målrettetmed ligestillingsvurdering i tilrettelæggelsen af de borger-rettede ydelser .Regeringen ønsker, at skærpe og fokusere arbejdet medligestillingsvurderinger, så der i højere grad sættes fokus

på ligestillingsvurdering af kerneopgaver, herunder indenfor de borgerrettede ydelser . Der igangsættes følgendeinitiativer:• ere systematisk ligestillingsvurdering af lovforslag:MArbejdet med at ligestillingsvurdere lovforslag styrkesog systematiseres ved, at regeringen fremadrettet vilhave ligestillingsvurdering af de konkrete lovforslagsom et særskilt fokusområde i forbindelse med forbere-delse og godkendelse af de årlige lovprogrammer, hvoralle relevante lovforslag vil blive udtaget til konkretligestillingsvurdering i de pågældende ministerier .Ligestillingsvurdering af lovforslag bliver endvidere etsærskilt punkt i Justitsministeriets vejledning om lov-kvalitet . Indledningsvis udarbejdes der i det kommendeårlige orienteringsbrev fra Justitsministeriet til samtligeministerier vedrørende udarbejdelse af lovforslag enuddybende beskrivelse af ligestillingsvurderinger aflovforslag . Denne beskrivelse vil efterfølgende bliveindarbejdet i vejledningen, når denne skal revideres .

• get opmærksomhed om ligestillingsvurdering af lovfor-Øslag:Som led i at systematisere og styrke ligestillingsvurderin-gen af lovforslag bør de enkelte ministerier endvidere,hvor det er relevant, som led i fx interne introkurser,lovteknikkurser, lovprocesguide mv . sætte fokus påligestillingsvurdering af lovforslag . Endelig vil Justits-ministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke årligt- når alle lovforslag er fremsat – gennemføre en høringi ministerierne og gøre status over antallet af lovforslag,der er blevet ligestillingsvurderet og som hidtil orientereFolketinget herom .• igestillingsvurdering af borgerrettede ydelser – netværkLmed spydspids kommuner:Der etableres et netværk med en række spydspidskom-muner, KL og Ministeriet for Ligestilling og Kirke medfokus på at indsamle best practice og synliggøre dekonkrete effekter af arbejdet med ligestillingsvurderingi kommunerne . Netværket skal bidrage til at identificererelevante områder, hvor medtænkning af køn vil kunnebidrage til ressourceoptimering og øget kvalitet i dekommunale velfærds- og serviceydelser . Der vil endvi-

dere blive arbejdet fokuseret med videnspredning gen-nem dialogmøder, oplæg mv . . De relevante ministeriervil blive inddraget i arbejdet efter behov, herunder iopfølgningen på netværkets arbejde .• tyrket kønsmæssig sammensætning i bestyrelser mv. iSoffentlige selskaber og institutioner:Der sættes ind med en særlig ligestillingsindsats for atstyrke det underrepræsenterede køn i bestyrelser mv .Fra den 1 . april er alle statslige virksomheder og institu-tioner forpligtet til at opstille måltal for kvinder i besty-relser og udarbejde politikker for flere kvinder i ledelsegenerelt . Lovforslaget træder i kraft april 2013, og destatslige virksomheder og institutioner vil fremadrettetskulle rapportere om måltal og status en gang årligt .I aftalerne om kommuner og regionenes økonomi for2013 har regeringen endvidere opfordret kommuner ogregioner til at udarbejde fælles retningslinjer for, hvordanman regionalt eller kommunalt kan fremme flere kvinder iledelse . Regeringen vil følge op på dette i forbindelse med dekommende forhandlinger om kommunernes og regionernesøkonomi for 2014 .

2.2. Styrket vejledning og erfaringsudvekslingEn styrket ligestillingsvurdering stiller krav til kompeten-cer og viden hos den enkelte medarbejder, chef og myn-dighed . Evalueringen af den hidtidige indsats peger på, atmange finder, at det er vanskeligt at ligestillingsvurdereen ydelse eller opgave . Samtidig peges der på, at det kanopleves som en unødvendig øvelse .Derfor er det centralt, at der sættes øget fokus på, hvadmyndighederne kan få ud af at medtænke køn i udvik-lingen af deres ydelser . Ligestillingsvurdering skal ikkeopleves som en byrde, men som en metode til at målretteog udvikle sine ydelser .

Udover adgang til vejledning og de rette værktøjer, så ererfaringsudveksling om effekterne og mulighederne vedat arbejde med ligestillingsvurdering i opgaveløsningenhelt central for at understøtte de offentlige myndighedersarbejde med ligestillingsvurdering . Der er gode erfaringerat hente hos offentlige myndigheder og private virksomhe-der – både nationalt og i de øvrige nordiske lande .Regeringen ønsker, at styrke vejledning, rådgivning, erfa-ringsudveksling og videnspredning i staten, kommuner ogregioner med følgende initiativer:• yt website med fokus på værktøjer og best pratice:NDer lanceres et nyt web site, der sætter fokus på de

I forbindelse med planlægningen af et nyt beboelses-kvarter i Gøteborg i 2000 ønskede kommunen at få er-faringer med at indtænke køn og ligestilling i arbejdet,sådan at både mænds og kvinders behov blev tilgodeseti forbindelse med udformningen af det nye kvarter .Man startede med at identificere målgruppen for detnye beboelsesområde . Statistikker viste, at fordelingenaf kvinder og mænd i de fleste byer og beboelsesområ-der var 50-50 . Til gengæld viste yderligere statistikker, atstørstedelen af de borgere, der færdes i beboelsesområ-der i dagtimerne, var kvinder . Endvidere viste en under-søgelse af kvinders og mænds transportvaner, at mændofte brugte private biler, mens kvinder oftere brugteoffentligt transport, cyklede eller var gående .

De afdækkede forskelle i kvinders og mænds brug ogfærden i beboelsesområder tog man efterfølgendehøjde for i udarbejdelse af planen for det nye kvarter,blandt andet ved at sørge for gode offentlige trans-portmuligheder til og fra området og ved at gøre fod-gængerarealerne ”venlige” og trygge via fx den rettegadebelysning og beskæring af beplantningen – særligtmed henblik på de kvindelige beboere . Gøteborg kom-mune besluttede efterfølgende eksplicit at formulereto overordnede mål for fremtidig byplanlægning,alle budgetteringer skulle tage højde for kvinders ogmænds forskellige behov og alle områder i byen skullevære lige tilgængelige for kvinder og mænd på alletider af døgnet .

mulige ligestillingspolitiske udfordringer på forskelligefagområder, og på hvordan ligestillingsvurderinger kananvendes som en effektiv metode til at målrette opgave-løsningen . På websitet vil der være en række konkreteog lettilgængelige værktøjer, retningslinjer og godeeksempler fra både stat og kommune .• onsulentbistand om ligestillingsvurdering af lovforslag:KInteresserede ministerier vil i 2013 kunne henvende sigtil Ministeriet for Ligestilling og Kirke med henblik påat få en konsulent til at holde oplæg mv . om redskaber,metode og strategi i forhold til arbejdet med at ligestil-lingsvurdere lovforslag .• tablering af tværministerielt netværk:EDer etableres et netværk af kontaktpersoner i mini-sterierne med henblik på løbende dialog og erfarings-opsamling . Der afholdes endvidere fremadrettet etårligt tema-møde med relevante medarbejdere i mini-sterierne om udfordringer, løsninger, erfaringer mv .i arbejdet med ligestillingsvurderinger . Aktører udenfor ministerierne (fx IMR, Mainstreamingnetværket af2005 mv .) vil blive inddraget ad hoc i møderne .• get international erfaringsopsamling om best pratice ogØeffekter:I 2013 igangsættes en tværnordisk kortlægning af godeerfaringer og effekter i arbejdet med at ligestillingsvur-dere i stat og kommuner . Erfaringerne vil indgå i detnationale arbejde med ligestillingsvurdering af borger-rettede ydelser . Der afholdes i 2014 en tværnordiskkonference med fokus på anbefalinger og tværnordiskerfaringsudveksling . Der vil endvidere løbende bliveinddraget og formidlet erfaringer fra en kortlægningaf fordele og effekter af at arbejde med ligestillingsvur-dering, som igangsættes af Det Europæiske Institut forLigestilling (EIGE), i 2013 .

2.3 Fokuseret monitoreringDet følger af ligestillingslovens § 5 og § 5 a, at allekommuner og regioner samt statslige institutionermed mere end 50 ansatte skal indberette ligestillings-redegørelser hvert andet år . Der følges typisk op påligestillingsindsatsen i forhold til HR- og personalepoli-tik, kerneydelser til borgere og ligelig repræsentation ibeslutningsorganer .Ligestillingsredegørelserne er i den sammenhæng tænktsom et monitorerings- og opfølgningsværktøj for ligestil-lingsindsatsen i det offentlige . Ligestillingsredegørel-serne skal endvidere oplyse borgere, politikere mv . omden enkelte myndigheds arbejde med ligestillingsvur-dering og danne baggrund for eventuelle justeringer afindsatsen .

Den nuværende måde at tilrettelægge indberetningerneog opsamle resultater på har eksisteret i godt 10 år . Erfa-ringerne viser, at mange myndigheder og institutioneroplever arbejdsgangen omkring indberetningerne somressourcetung og bureaukratisk . Samtidig opleves rede-gørelserne som for lidt brugbare som monitorerings- ogopfølgningsredskab i forhold til at måle fremdriften iligestillingsindsatsen . Dertil kommer, at resultaterne afredegørelserne kun i begrænset omfang bruges til at vide-reudvikle arbejdet med at ligestillingsvurdere .Regeringen ønsker at udvikle, afbureaukratisere og for-enkle ligestillingsredegørelserne fra stat, kommuner ogregioner . Ligestillingsredegørelserne skal i højere grad gø-res til et opfølgningsredskab for både lokale og nationalepolitikere, som kan anvendes til at monitorere indsatsenog bidrage til den løbende udvikling af indsatsen .

Der indberettes ligestillingsredegørelser hvert andetår . Alle kommuner og regioner samt statslige myndig-heder med mere end 50 ansatte (ca . 120 institutioner)skal indberette ligestillingsredegørelser hvert andetår .Antallet af spørgsmål i de nuværende ligestillingsrede-gørelser, er 37 spørgsmål til de statslige institutionerog departementer og 19 spørgsmål til kommuner ogregioner .

Der iværksættes følgende initiativer:• orenkling og fornyelse af ligestillingsredegørelserne – lige-Fstillingsbarometer:Fremadrettet vil monitoreringen og opfølgningen påligestillingsarbejdet blive forenklet og styrket . Detteomfatter en reduktion af antallet af spørgsmål, øgetfokus på at oplysningerne er sammenlignelige ogkvantificerbare samt begrænsning af indberetningskravpå ligestillingsområdet . Ligestillingsredegørelserne skalsamtidig i højere grad bruges som et aktivt monitore-ringsværktøj, og indberetningerne skal munde ud i etligestillingsbarometer for henholdsvis staten, regionerog kommuner . Der udvikles endvidere et elektronisk

indberetningssystem, som skal medvirke til at lette detadministrative arbejde med ligestillingsredegørelserne .Resultaterne forelægges regeringen og vil blive præsen-teret på hjemmesiden ligestillingidanmark .dk• onitorering af arbejdet med flere kvinder i ledelse:MSamtidig suppleres ligestillingsredegørelserne medindberetninger fra de statslige virksomheder og institu-tioner vedrørende kønssammensætningen i offentligebestyrelser og udarbejdelse af politikker for kvinder iledelse . Dette følger af ligestillingslovens §11 . Resulta-terne heraf præsenteres dels i Ligestillingsbarometerethvert andet år, dels på en ny selvstændig hjemmesidekvinderiledelse .dk

Udgivet af:

ISBN

Design

Foto

Web