LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 28. februar 2013, fra beskæftigelsesministeren

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se ud som følger:1. Bidrag til Det europæiske Råd (14.-15. marts 2013): Det Euro-pæiske Semester 2013, KOM-dokument foreligger ikkeSide 2-Politisk drøftelse(a) Den årlige Vækstredegørelse og den fælles Beskæftigel-sesrapport: Prioriteter for handling på beskæftigelses- ogsocialområdet – politiske retningslinjer for 2013- Vedtagelse af rådskonklusioner- Vedtagelse af Den Fælles beskæftigelsesrapport(b) Forslag til rådsbeslutning om guidelines til medlemssta-ternes beskæftigelsespolitikker-Generel indstilling(c) Den sociale situation og trends i EU: Nøglekonklusionerog politiske budskaber- Godkendelse af hovedbudskaber2. Unge-pakken: Rådets henstilling om etablering af en unge-garanti, KOM(2012) 729-Politisk enighed

Nyt notat.ResuméEPSCO skal vedtage Den fælles beskæftigelsesrapport samt et sæt rådskonklusio-ner på baggrund af Vækstredegørelsen og Fællesrapporten. Desuden skal EPSCOvedtage de årlige retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.Fællesrapporten og rådskonklusionerne kortlægger de trends og udfordringer, dergør sig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder og udgør grundlaget for DetEuropæiske Råds konklusioner og retningslinjer til medlemslandene under det eu-ropæiske semester. Retningslinjerne for beskæftigelsen er grundlaget for medlems-landenes udarbejdelse af deres nationale strategier for beskæftigelsen og de natio-nale reformprogrammer, der skal afleveres medio april.På rådsmødet ventes også en politisk drøftelse om beskæftigelsessituationen medudgangspunkt i vækstredegørelsen og den fælles beskæftigelsesrapport.1. BaggrundKommissionen har udsendt Den årlige vækstredegørelse, der vurderer den økono-miske situation i medlemslandene og giver en række politiske anbefalinger til,hvordan medlemslandene kan sætte gang i væksten og beskæftigelsen i tråd medEU's langsigtede vækststrategi, Europa 2020.Den årlige vækstredegørelse markerer også starten på det europæiske semester,som er EU's kalender for samordning af finanspolitikken og de økonomiske poli-tikker, og hvor de nationale politikker gennemgås samlet for at sikre, at medlems-staterne bevæger sig i samme retning.Fællesrapporten om beskæftigelse (fælles for Kommissionen og EPSCO) indgårsom en del af Den årlige vækstredegørelse og uddyber dennes analyser på beskæf-tigelsesområdet.

Kommissionen har desuden fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer formedlemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2013. Retningslinjerne for beskæfti-gelsen indgår i grundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af deres nationale re-formprogrammer.Vækstredegørelsen diskuteres i de relevante rådsformationer forud for Det Europæ-iske Råds møde i marts og udgør således grundlaget for Det Europæiske Råds kon-klusioner og retningslinjer for medlemslandene.Disse indgår ligeledes i arbejdet med de nationale reformprogrammer, som med-lemslandene sender til Kommissionen i april, og som er udgangspunkt for udarbej-delsen og vedtagelsen af landespecifikke henstillinger på Det Europæiske Rådsmøde i juni.2. Formål og indhold(a) Den årlige Vækstredegørelse og den fælles Beskæftigelsesrapport: Priorite-ter for handling på beskæftigelses- og socialområdet – politiske retningslinjerfor 2013Rådskonklusioner om Den årlige vækstredegørelse og Den fælles beskæftigelses-rapportSom led i det europæiske semester skal Det Europæiske Råd identificere de væ-sentligste udfordringer i medlemslandene og give ”strategisk vejledning” til lande-ne. Anbefalingerne forventes afspejlet i landenes nationale reformprogrammer i2013.Formålet med EPSCO´s rådskonklusioner er at pege på områder på beskæftigelses-og socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at styrke anbefalingerne til medlems-staterne.EPSCO forventes i rådskonklusionerne at lægge vægt på, at landene øger deresindsats til jobskabelse og forudsætningerne for en forøget, holdbar og inkluderendebeskæftigelse. Det skal gøres ved:-At sikre vækst fremmende fiskal konsolideringved at investere i uddan-nelse, hjælp til jobsøgning, aktive arbejdsmarkedspolitikker, ungdomsga-rantier, effektive sociale sikringssystemer og fremme incitamentsskabendeskattesystemer.Genoprette normal udlån iøkonomien ved at adressere svaghederne iden finansielle sektor med henblik på at øge udlån og styrke jobskabelsen,særligt i forhold til små og mellemstore virksomheder.Reducere langtidsledighed og ungdomsledighedved at forbedre effekti-viteten af offentlige arbejdsformidlinger, forbedre de aktive arbejdsmar-kedspolitikker, forbedre de lediges kvalifikationer og tilbyde individuelhjælp til jobsøgning, give tilbud til unge om job eller uddannelse, sikrelivslang læring og fjerne hindringer for mobilitet over grænserne.

Forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsenved at fremme kvinders deltagelsepå arbejdsmarkedet.Skabe forudsætninger for en beskæftigelsesfremmende genoprettelseaf økonomienved at begrænse skatten på arbejde, modvirke segregeringpå arbejdsmarkederne, sikre sammenhæng mellem løndannelse og produk-tivitet og bekæmpe sort arbejde.At fastsætte politiske mål for socialpolitikkernefor at sikre bæredygtigog passende beskyttelse mod de sociale risici, der følger af krisen.Forbedre de sociale beskyttelsessystemers robusthed,for at sikre finan-siel holdbarhed og tilstrækkelighed, bevare deres rolle som automatiskestabilisatorer og deres evne til at bekæmpe stigende fattigdom og socialeksklusion af udsatte grupper.Reducere fattigdom og social udstødelseblandt andet gennem bedre ud-nyttelse af Den Europæiske Socialfond, aktive inklusionsstrategier medsærligt vægt på kontant støtte, adgang til serviceydelser og inklusive ar-bejdsmarkeder. Desuden bedre beskyttelse af særligt udsatte mod effekter-ne af strukturelle ændringer. Fremme af lighed mellem kønnene samt be-kæmpelse af diskrimination.Sikre dækkende og bæredygtige pensionssystemer samt sundhedsplejegennem pensionsreformer, der inkluderer sammenhængen mellem offentli-ge og private pensionsordninger, ligestilling mellem mænd og kvinder ogmellem generationerne, sund og aktiv aldring og universel ældrepleje medvægt på sundhed, sygdomsbekæmpelse og patientsikkerhed.

Fællesrapporten om beskæftigelseFællesrapporten om beskæftigelse er en del af den årlige vækstredegørelse. Vækst-redegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunder Fællesrapporten om be-skæftigelse, som bygger på analyser af medlemslandenes nationale reformpro-grammer.Fællesrapporten om beskæftigelse kortlægger de trends og udfordringer, der gør siggældende på de europæiske arbejdsmarkeder. Tendenserne på arbejdsmarkederneskyldes ifølge rapporten både konjunkturbevægelser og den økonomiske krise, mende skyldes også strukturelle og institutionelle udfordringer på arbejdsmarkederne:Opsvinget i beskæftigelsen er gået i stå på de europæiske arbejdsmar-keder, og beskæftigelsen falder. Således er nettojobskabelsen (væksteni beskæftigelsen) konstant faldet siden krisens indtræden, dog medundtagelse af i 2010.Spredningen i arbejdsløshedsprocenten mellem medlemsstaterne ersteget markant de seneste år, og en betragtelig andel af arbejdsløshedener koncentreret på relativt få lande. Således udgør de arbejdsløse i desydeuropæiske lande og landene med finansielle støtteprogrammerhalvdelen af alle arbejdsløse i EU. Ofte har lande med forholdsvis

usegmenterede arbejdsmarkeder, stærke velfærdssystemer og evne tilat tilpasse arbejdstid (intern fleksibilitet) klaret sig bedre.Segmenteringen af arbejdsmarkederne er fortsat stigende, idet der bli-ver flere tidsbegrænsede ansættelser og mere deltidsarbejde. Deltidsbe-skæftigelse udgør en betydelig andel af jobskabelsen under krisen.Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er steget. Desuden harkvinderne klaret sig relativt bedre gennem krisen end mændene.Langtidsledigheden er steget blandt alle grupper, særligt for lavt ud-dannede og unge.Mere end hver femte ung på det europæiske arbejdsmarked er ledig.Unge er desuden overrepræsenterede i gruppen af midlertidigt ansatte.Beskæftigelsesudsigterne for unge, der dropper ud af skolen, er dystre,og andelen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almeneller faglig uddannelse, stiger fortsat.Seneste data viser, at lønninger og lønomkostninger er begyndt at til-passe sig.Beskatningen på arbejdskraft er fortsat høj i en række medlemsstater.Der er sket et fald i udgifterne pr. arbejdsløs til aktive arbejdsmarkeds-politikker.Udnyttelsen af jobskabelsespotentialet i visse nøglesektorer kunne ud-nyttes bedre, hvis problemerne med manglende kvalifikationer blevløst. Behovet for kvalifikationer gælder særligt i miljøsektoren, IKT-sektoren og indenfor specialiserede sundhedsfunktioner.Den gennemsnitlige husstandsindkomst falder i mange medlemsstatersom følge af krisen og behovet for finanspolitisk konsolidering.Der er stigende risiko for fattigdom og social udstødelse samt stigendefattigdom blandt personer i arbejde. Stødpudevirkningerne af socialesikringsordninger for som automatisk stabilisator er svækket. Det vari-erer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvor effektivt landeneanvender midlerne til fattigdomsbekæmpelse, og hvilke resultater deopnår.Der er fortsat store vanskeligheder med at få gennemført aktive inte-grationsstrategier, hvor der er et samtidigt fokus på indkomststøtte,rummelige arbejdsmarkeder og adgang til tjenesteydelser, f.eks. bør-nepasning.

Gennemførelse af strukturelle arbejdsmarkedsreformerRapporten redegør for nogle af de foranstaltninger, som medlemsstaterne hariværksat:Adskillige medlemsstater arbejder på at styrke deres aktive arbejdsmar-kedspolitikker og offentlige arbejdsformidlinger.En række lande har taget foranstaltninger med henblik på at nedbringebeskatningen af arbejde. Disse har hovedsageligt taget sigte på at øgesærlige gruppers incitamenter til at arbejde.Der er taget en række forskellige foranstaltninger, der har til formål atgøre det lettere at etablere virksomheder og arbejde som selvstændig.Nogle medlemslande har tilpasset arbejdsløshedsunderstøttelsen medhenblik op at fremme en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

En række lande har taget foranstaltninger, der skal medvirke til, at løn-dannelsen følger udviklingen i produktiviteten.Der er taget initiativer, der skal fremme et længere arbejdsliv og sikre, atfærre forlader arbejdsstyrken tidligt.En række medlemslande har iværksat initiativer, der skal forbedre effek-tiviteten af de sociale sikringsordninger.Nogle medlemslande har gjort fremskridt med hensyn til at gennemføreaktive integrationsstrategier med fokus på både indkomststøtte, rumme-lige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetsydelser. Kun få lande harforbedret adgangen til tjenesteydelser, der støtter integrationen på ar-bejdsmarkedet og i samfundet (pasning, bedre boliger, omskoling for so-cialt udsatte mv.)

Støtte til beskæftigelse af især ungeRapporten redegør særligt for de foranstaltninger, som medlemslandene har truffetindenfor det sidste år for at støtte beskæftigelsen af unge. Initiativerne i medlems-staterne omfatter blandt andet følgende:Ungegarantier, hvor unge tilbydes arbejde, praktik eller studie indenforen nærmere bestemt periode.Initiativer, som tager sigte på at forbedre lærlinge- og praktikkontrakterog/eller mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse. Desu-den er der etableret partnerskaber med arbejdsmarkedets parter for atforbedre lærlinge- og praktikkontrakter.Kun få medlemslande har truffet foranstaltninger, der har til formål at re-formere lovgivningen vedrørende beskyttelse i ansættelsen.Initiativer, der skal forbedre kvalitet og finansiering på universiteterne.Dog ses nedskæringer, som vurderes at skade investeringer i uddannelse.Kun få medlemsstater gør fremskridt med hensyn til at tilpasse uddan-nelsessystemerne, så de afspejler arbejdsmarkedets behov.

(b) Forslag til rådsbeslutning om guidelines for medlemsstaternes beskæftigel-sespolitikkerKommissionen har fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for med-lemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2013. Rådet skal på forslag af Kommis-sionen og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet og Beskæftigelseskomiteen opnåpolitisk enighed om nye retningslinjer for beskæftigelsen.Retningslinjerne for beskæftigelsen indgår i de integrerede retningslinjer, der om-fatter de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vedrørende makro- ogmikroøkonomi. Retningslinjerne for beskæftigelsen er grundlaget for medlemslan-denes udarbejdelse af nationale reformprogrammer.Kommissionen forslår, at de retningslinker, der blev vedtaget af Rådet i oktober2010, fastholdes for 2013. Retningslinjerne fastholdes for at sikre, at medlemslan-dene fastholder et fokus på implementering.

(c) Den sociale situation og trends i EU: Nøglekonklusioner og politiske bud-skaberKomitéen for Social Beskyttelse (SPC) har vedtaget en række nøglebudskaber ved-rørende den sociale situation i Europa og tendenser, der kræver særlig opmærk-somhed. Af disse fremgår følgende:I. Sociale tendenser1.Kombinationen af lavkonjunktur og begrænset vækst i Europa fører tiløget fattigdom og ulighed;2.Udviklingen indenfor de sidste år vidner om øget ulighed i indkomst i fleremedlemslande, hvilket potentielt kan resultere i at markante dele af deneuropæiske befolkning bliver fanget i fattigdom;3.I den forbindelse identificeres 4 relevante sociale tendenser:i.Øget fattigdom og social eksklusion for den overordnede be-folkningii.Øget antal børn der lever i fattigdom og social eksklusioniii.Øget antal af personer, som arbejder for en meget lav løn (wor-king poor)iv.Øget risiko for fattigdom for befolkning, der lever i husstande,der helt eller delvist er uden beskæftigelse4.Medlemsstaternes arbejde med at reducere antallet af mennesker der leveri fattigdom eller social eksklusion med 20 mio. samlet i 2020 er negativtpåvirket af krisen;5.Det øgede antal af arbejdsløse mennesker har påvirket efterspørgslen påsociale ydelser. SPC’s data viser, at der ikke altid er overensstemmelsemellem væksten arbejdsløshed og omfanget af sociale ydelser.II. Tiltag til at forbedre den sociale situation6.Fremme af aktiv inklusion;7.Sikring af passende og bæredygtige pensioner;8.Et tilgængeligt, kvalificeret og bæredygtigt sundhedsvæsen;9.Bæredygtig og efterspørgselsorienteret ældrepleje;10.Finansiering af social sikring.III. Passende, effektive, virkningsfulde og fair socialpolitikker der fungerer sominvestering i hele livsforløb11.Sociale systemer påvirkes af konjunkturfremgang, velstand og socialsammenhæng;12.Der er brug for effektive og virkningsfulde sociale udgifter.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres om beskæftigelsesrapporten, rådskonklusio-nerne og udtalelsen fra SPC.Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 148. stk. 2 om retningslinjer-ne for beskæftigelse. Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggen-der forventes at afgive udtalelsen, som endnu ikke foreligger.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserFællesrapporten, rådskonklusionerne, beskæftigelsesretningslinjerne og udtalelsenfra SPC har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.Initiativer, der styrker overvågningen og koordineringen af medlemslandenes øko-nomiske politik, herunder beskæftigelsespolitik og social beskyttelse, bidrager påsigt til en sundere økonomi, ligesom gennemførelse af strukturreformer og en tidli-gere korrektion af ubalancer har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.7. HøringFællesrapporten, rådskonklusionerne og udtalelsen fra SPC vil blive sendt til Spe-cialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDer forventes en generel positiv holdning til udkastet til Fællesrapporten,rådskonklusionerne, beskæftigelsesretningslinjerne og udtalelsen fra SPC.Der forventes generel opbakning blandt medlemslandene til Kommissionensforslag til retningslinjer for beskæftigelsen for 2013.9. Regeringens generelle holdningRegeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kommissio-nens årlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringens politik og reformdagsordener generelt i overensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og an-befalinger.Regeringen er generelt positiv over for udkastet til Fællesrapporten, rådskonklusio-nerne og udtalelsen fra SPC.Regeringen er desuden generelt positiv over for Kommissionens forslag om, at deved rådsbeslutning af 21. oktober 2010 besluttede retningslinjer for beskæftigelsenvidereføres uændret for 2013, og at medlemslandene skal tage hensyn til dem vedtilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Unge-pakken: Rådets henstilling om etablering af en unge-garanti,KOM(2012) 729-Politisk enighedNyt notat.ResuméKommissionen præsenterede den 5. december 2012 sin unge-pakke, hvoraf udka-stet til en henstilling fra Rådet om en unge-garanti udgør en væsentlig del. Medhenstillingen opfordres medlemslandene til hurtigst muligt at indføre en unge-garanti, der betyder, at alle unge under 25 år ”modtager et tilbud af god kvalitetom beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktikplads inden for4 måneder efter at være blevet ledig eller at have forladt en formel uddannelse”.Unge-pakken forventes ikke at give anledning til ændringer af gældende dansk lov-givning.1. BaggrundKommissionen fremlagde den 5. december 2012 sin længe ventede unge-pakke.Pakken består – udover udkastet til en rådshenstilling om unge-garanti – også af tomeddelelser om hhv. ”Unge på vej ind i beskæftigelse” og ”På vej mod en kvali-tetsramme for praktikophold”.Henstillingen om en unge-garanti kommer på et tidspunkt, hvor Europas unge erhårdt ramt af krisen. Udover krisevirkningerne indebærer strukturelle problemer ibåde uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, at overgangen mellem skole ogarbejde bliver svær for mange unge i Europa.Som introduktion til henstillingen henvises bl.a. til det danske EU-formandskabsuformelle møde for beskæftigelses- og socialministre i Horsens i april 2012, hvorder blev afholdt en workshop om forskellige måder at opfylde en unge-garanti. Herblev det bl.a. understreget, at uddannelsespolitikken skal spille sammen med be-skæftigelsespolitikken, og at indsatsen især skal fokuseres på unge uden kvalifika-tioner. Derudover skal tilgangen tilpasses de nationale forhold og omstændigheder.Offentlige myndigheder skal støtte de unge, men de unge har også selv ret og pligttil at engagere sig i processen.I selve henstillingen henvises bl.a. til, at en unge-garanti vil bidrage til opfyldelsenaf 3 af EU’s 2020-mål: En beskæftigelsesrate på 75%, reduktion af tidligt skolefra-fald med 10%, og at flytte mindst 20 mio. mennesker ud af fattigdom. Der henvisesligeledes til en række tidligere Kommissions-dokumenter, rådskonklusioner, op-fordringer fra Europa-Parlamentet og udtalelser fra Det Europæiske Råd om unge-garantier. Senest henvises til Kommissionens Årlige Vækstredegørelse for 2013,hvori medlemslandene opfordres til at sikre overgangen fra skole til arbejde og ud-vikle unge-garantier, således at alle unge under 25 år sikres et tilbud om uddannel-se eller beskæftigelse inden for 4 måneder.

Det understreges, at unge-garantier skal tage hensyn til forskellighederne i med-lemslandenes situationer og udgangspunkter, herunder også medlemslandenes fi-nansielle situation.Hjemmelsgrundlaget for Rådets vedtagelse af henstillinger er TEUF artikel 292.Henstillingen skal vedtages med kvalificeret flertal.2. Formål og indholdI henstillingen opfordres medlemslandene til at ”sikreat alle unge under 25 årmodtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en lære-plads eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at være blevet ledig eller athave forladt en formel uddannelse”.Det foreslås, at unge-garantier baseres på følgende overordnede retningslinjer:Partnerskabsbaseret tilgang – både myndigheder/arbejdsformidlinger, deunge, arbejdsgivere, fagforeninger, private aktører og unge-organisationerbør involveres i forskellige faser.Tidlig indsats og aktivering – det kan bl.a. overvejes at oprette ”kontakt-punkter”, der sikrer koordinering mellem alle involverede institutioner ogaktører. Desuden anbefales det at sikre, at beskæftigelsessystemerne kangive individuel vejledning og planlægning.Støtteredskaber til bedre integration på arbejdsmarkedet – sigtet er bl.a. atadressere evt. mis-match mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt, samtsikre bedre IT-kundskaber og anerkendelse af kompetencer fra uformellelæringsaktiviteter. Der kan ligeledes bruges målrettede ansættelsestilskudog gøre mere reklame for jobtilbud, ligesom der kan gives øget tilskud tilstart af selvstændig virksomhed.Brug af EU’s strukturfonde – bl.a. fuld brug af Samhørighedsfondene, her-under især den Europæiske Socialfond (ESF).Vurdering og fortsat forbedring af unge-garantisystemer – bl.a. overvåg-ning og evaluering af systemerne mhp. evidens-baserede politikker.Implementering af unge-garantier – så hurtigt som muligt, gerne fra startenaf den nye EU-budgetperiode 2014-20.Som supplement til medlemslandenes indsats vil Kommissionen hjælpe medlems-landene med den bedst mulige brug af ESF-midler og indsamle eksempler på ”bestpractise” under det nye PSCI1-program. Kommissionen vil samtidig overvåge ograpportere om status for medlemslandenes unge-garantier som led i det årlige Ho-PES2-arbejdsprogram og bidrage til at sikre opmærksomhed om unge-garantiernepå tværs af medlemslandene gennem informationskampagner rettet mod unge.3. Europa-Parlamentets udtalelserSpørgsmålet om Europa-Parlamentets udtalelser er ikke formelt set relevant, idethenstillingen vedtages af Rådet alene.

Europa-Parlamentet har dog den 16. januar 2013 vedtaget en betænkning, hvoriman opfordrer Rådet til hurtigst muligt at vedtage henstillingen om en unge-garantipå 4 måneder.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at det dramatiske niveau for ungdomsarbejdsløsheden på-virker hele EU og medfører enorme omkostninger både nu og i fremtiden. Grundetmanglende implementering af en række politiske opfordringer fra både Rådet ogEuropa-Parlamentet om at igangsætte unge-garantier er det nu, ifølge Kommissio-nen, nødvendigt at udstede denne henstilling til medlemslandene.Det vurderes, at forslaget ligger inden for rammerne af EU2020-strategien og i for-længelse af tiltag, der benyttes inden for den åbne koordinationsmetode. Regerin-gen er enig i Kommissionens vurdering.5. Gældende dansk retI det danske system tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentretefter 1 måneds ledighed. Samtidig har alle unge under 30 år har ret og pligt til akti-vering efter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der-med vurderes Danmark allerede at leve op til henstillingens krav og kan dermed si-ges at have en unge-garanti.Derfor forventes henstillingen ikke i sig selv at give anledning til ændringer afgældende dansk lovgivning.6. KonsekvenserSom nævnt ovenfor tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentretefter 1 måneds ledighed, ligesom alle unge under 30 år har ret og pligt til aktiveringefter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed vur-deres Danmark allerede at leve op til henstillingens krav og kan dermed siges athave en unge-garanti.Henstillingen forventes derfor ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige,statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom der heller ikkeforventes administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for be-skyttelsesniveauet.7. HøringUnge-pakken i sin helhed er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmar-kedet og Sociale Forhold den 10. december 2012 med frist den 11. januar 2013.Nedenstående er et uddrag af de samlede høringssvar – dvs. udelukkende de be-mærkninger, der konkret vedrører henstillingen om en unge-garanti (for de samledehøringssvar henvises til grundnotatet om unge-pakken):Dansk Arbejdsgiverforening (DA):DA finder, at en ungegaranti er en kortsigtet løsning ift. den strukturelle ungeledig-hed i Europa.

Det er derfor yderst vigtigt, at midler til at sænke den strukturelle ungeledighedbliver kanaliseret mod langsigtede reformer, såsom reformer mod mere vekselud-dannelse, som sikrer en let overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.Det er vigtigt for hele Europa, at unge får uddannelse og vejledning rettet mod ar-bejdsmarkedet. Men i denne forståelse bør også indtænkes ’ret og pligt’.DA finder, at den sikreste vej til arbejdsmarkedet for unge går gennem nødvendigelangsigtede reformer – og klare incitamenter som skal sikre, at unge kommer godtind på arbejdsmarkedet.KL:Det sidste aktstykke er Kommissionen forslag om en rådsbeslutning om en ung-domsgaranti. Kommissionen er naturligvis bekendt med, at forslaget er kontrover-sielt.Og det må formodes, at det er derfor, der ikke er lagt op til et egentligt juridisk do-kument som en forordning eller direktiv. Kommissionen refererer i dokumentetbl.a. til det danske formandskabs vellykkede konference om ungdomsarbejdsløshedi Horsens 25. april 2012, hvor også de offentlige arbejdsgivere deltog. Kommissio-nen henholder sig også til de traktatmæssige rammer for en sådan rådsbeslutning,samt princippet om subsidiaritet.Rådsbeslutningen anbefaler at medlemsstaterne etablerer en ungegaranti. Der er så-ledes ikke nogen retlig forpligtelse hertil. Det er også værd at bemærke at der ikkeer tale om en egentlig jobgaranti som den kendes i den danske seniorordning somKL mener, er en al for firkantet ordning, som man ikke kan støtte.I præamblens nr. 19 hedder det at ungdomsgarantien kan implementeres ved enlang række forskellige initiativer på nationalt regionalt og lokalt niveau. I det om-fang der ikke er tale om en egentlig jobgaranti i dansk forstand, er KL positiv forden fremlagte rådsbeslutning.KL kan tilslutte os tankegodset og ambitionen om at få unge hurtigt i gang med bå-de uddannelse og job. Og så kan KL betone, at Danmark allerede har væsentligeindsatser for at hjælpe unge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet i form af lovpligtigaktivering efter 13 uger. Den aktive arbejdsmarkedspolitik træder således hurtigerei kraft for unge end for ledige over 30 år. Dertil kommer, at mange kommuner ak-tiverer endnu tidligere end 13 uger. I nogle tilfælde kommer unge i aktivering alle-rede fra første ledighedsdag (straksaktivering), hvilket har gode effekter for nogleunge. Virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og løntilskud) er også etmiddel til at få unge i gang forholdsvist hurtigt og dermed forbedre overgangen frauddannelse til arbejde.Dertil kommer, at vi i Danmark gennem ungepakkerne de seneste år har haft succesmed at reducere antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.Fra januar 2011 til juni 2012 er antallet af unge i restgruppen, der hverken er i ud-dannelse eller job således faldet fra 5.611 til 3.411. Så dette problem er ikke såstort i Danmark som i de øvrige lande.

Danske Regioner:Danske Regioner er enige i at etablere en unge-garanti og ønsker at blive en aktivdel af udmøntningen af forslaget med udgangspunkt i de regionale erfaringer ogetablerede partnerskaber.Det fremgår, at ungdomsgarantiordningerne skal baseres på støtteforanstaltningerinden for seks områder: Opbygning af partnerskaber; Tidlig indgriben og aktive-ring; Integration på arbejdsmarkedet; Brug af strukturfonde samt løbende forbed-ring af ordningen og hurtig gennemførelse.De foranstaltninger, der vedrører opbygning af partnerskaber og brug af struktur-fonde, har regionerne og vækstfora et særligt ansvar og rolle for. Danske Regionerer enig i, at der er behov for stærke partnerskaber, da der er behov for en stærkeresammenhæng mellem uddannelse, erhvervsliv og beskæftigelsesindsatsen. Dels eransvaret for de nævnte foranstaltninger delt mellem kommuner (ungdommens ud-dannelsesvejledning (UU) og jobcentre), regioner, uddannelsesinstitutioner, ar-bejdsmarkedets parter, erhvervsliv mv. Dels er problemstillingerne forskelligartedefra region til region og person til person. De unge skal være parate og have forud-sætningerne til at gennemføre en uddannelse eller møde erhvervslivet. Virksomhe-derne skal være parate til at møde de unge. Uddannelserne skal tilvejebringe kvali-fikationer af en kvalitet, som erhvervslivet efterspørger. Der er derfor behov for enmange-facetteret indsats.Disse indsatser forudsætter et tæt samarbejde mellem UU-centre, jobcentre, uddan-nelsesinstitutioner, vækstfora/regioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv, for-eninger mv.Regionerne og vækstfora har vist gode resultater på baggrund af sådanne partner-skaber. Ved at samle aktørerne på tværs opnår indsatserne en større målgruppe, fle-re værktøjer, en større kritisk masse, øget erfaringsudveksling og i sidste ende bed-re resultater.I evalueringen af ungepakken i Danmark peges der eksempelvis på et behov for atfå udbredt erfaringer regionalt om de redskaber, der giver gode resultater i forholdtil at få gjort de unge uddannelses- eller jobparate. I Nordjylland har et samarbejdei konsortier skabt gode resultater inden for ungemålgruppen. Regionen og vækstfo-ra forlænger derfor en hidtidig ungeindsats på tværs af kommuner, uddannelsesin-stitutioner, jobcentre mv. for at få flere i uddannelse eller job. I den seneste indsatsblev 750 unge kompetenceudviklet. Omkring 70 % af dem er efterfølgende startet ienten et job eller et uddannelsesforløb. Samtidig har mere end 300 lærere, vejledereog sagsbehandlere fået nye kompetencer, så de bedre kan hjælpe de unge ledige, ogendelig er der etableret nye partnerskaber på tværs af sektorer, forvaltninger og in-stitutioner for at styrke samarbejdet omkring de unge ledige.Der er desuden gode resultater i regionerne med at samarbejde med erhvervssko-lerne om at skaffe flere praktikpladser. I Region Hovedstaden har man derfor etab-leret en praktikpladsenhed, der over 3 år skal skaffe 2500 ekstra uddannelsesaftaleri Hovedstadsregionen og samtidig videreudvikle netværket mellem erhvervsskoler,

jobcentre og ungdommens uddannelsesvejledning. Enheden skal koordinere, sy-stematisere og professionalisere den praktikpladsopsøgende indsats.Endvidere er der gode erfaringer med at øge kompetenceudviklingen inden forbrancher eller grupper af virksomheder, f.eks. off-shore, turisme, detailhandel osv.samt med at øge ungdomsuddannelsernes kvalitet i det hele taget. Regionerne ermed til at udvikle tilbud til de særligt dygtige og er med til at fremme iværksætteriog entreprenørskab på uddannelserne. På samme måde, som de også er med til atudvikle pædagogik og undervisning, der tager hånd om de unge fra uddannelses-fremmede hjem.Endelig har regionerne understøttet initiativer som f.eks. videnpilotordninger, re-kruttering af udenlandske studerende mv., der har medvirket til, at flere unge erkommet ind på arbejdsmarkedet.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande vil bakke op om forslaget til en unge-garanti.Dog kan det forventes, at der vil være bekymring om den udgift, indførelsen af enunge-garanti vil medføre for landene – især i en krisetid – ligesom der kan forven-tes debat om den præcise tidsfrist for unge-garantien. Det må ligeledes forventes, atnogle lande vil føle behov for en ekstra understregning af, at der skal tages hensyntil nationale forhold i implementeringen af en unge-garanti.9. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for henstillingen om en unge-garanti. I lyset afden enorme ungdomsarbejdsløshed i Europa er det et vigtigt politisk signal, at allemedlemslande gør en aktiv indsats for at komme problemet til livs.Regeringen vil gå aktivt ind i arbejdet med henstillingen mhp. at sikre en så opera-tionel og klar ramme som muligt.Som nævnt forventes det ikke, at henstillingen vil give anledning til ændringer igældende dansk lovgivning. Det vurderes, at Danmark allerede lever op til henstil-lingens krav, hvorfor regeringens tilslutning til forslaget forudsætter, at Danmarkikke vil skulle ændre lovgivning, mv., samtidig med at unge-garantien ikke må gi-ve anledning til merudgifter.Det overordnede mål for dansk beskæftigelsespolitik er at få unge uden uddannelsei uddannelse og unge med uddannelse i job. Endvidere skal unge uden uddannelseog uden forudsætningerne for umiddelbart at påbegynde og gennemføre en uddan-nelse opkvalificeres, så de kan påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.Det er vigtigt for regeringen at sikre, at de forskellige begreber, der anvendes i hen-stillingen om en unge-garanti f.eks. ”praktikophold” og ”lærlingeuddannelser”,omfatter de redskaber og ordninger, der benyttes i den danske beskæftigelsesind-sats.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

3. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen om en "Social Investeringspak-ke", KOM-dokument foreligger endnu ikke-Præsentation ved KommissionenNyt notat.1. BaggrundDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere en meddelelse omso-cial investering med henblik på vækst og social sammenhæng, herunder anvendelseaf Socialfonden for perioden 2014-2020.Det er forventningen, at Kommissionen tager udgangspunkt i den aktuelle krisesammenholdt med strukturelle udfordringer, herunder demografiske, som forventesat føre til øget ulighed interne i og mellem medlemsstaterne samt øget risiko forfattigdom og social udelukkelse. Dette gør det ikke alene vanskeligt at nå målene iEU 2020-strategien, men risikerer at medføre omfattende negative sociale og øko-nomiske konsekvenser givet den kendsgerning, at ikke alene de enkelte borgeremen også samfundene som helhed bærer de sociale og økonomiske omkostningerved arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion.Disse strukturelle ændringer gør det ifølge Kommissionen nødvendigt at reformereog modernisere de sociale systemer med henblik på konkurrenceevnen og opret-holdelsen af et retfærdigt og inklusivt samfund.Som følge heraf forventes Kommissionen at lægge vægt på, at aktiverende foran-staltninger bør tillægges større vægt i socialpolitikken med henblik på at give bor-geren bedre mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet i overensstemmelsemed deres muligheder. Der bør derfor ifølge Kommissionen lægges øget vægt påeffektivitet og resultater, således at social investering anses som en investering bå-de i den enkelte borger og samfundet som helhed.Hertil kommer, at Kommissionen som et element i at bekæmpe fattigdom og socialeksklusion forventes at lægge op til et samarbejde om forebyggelse af hjemløshedsamt mere målrettet brug af Socialfonden med henblik på social inklusion.2. Formål og indholdKommissionen forventes i sin meddelelse at opfordre medlemsstaterne til at gørebrug af en række foranstaltninger, herunder at udvikle initiativer til social investe-ring samt at benytte Socialfonden til at finansiere social inklusion.Kommissionen forventes at støtte medlemsstaterne på en række områder, herunderved at overvåge tilstrækkeligheden og bæredygtigheden af budgetterne og deres be-tydning for social investering, at overvåge de reformer, der skal iværksætte strate-gien for aktiv inklusion og at vejlede medlemsstaterne om, hvorledes social inve-stering kan anvendes aktivt samt at muliggøre øget deling af europæisk viden.3. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke høres4. NærhedsprincippetVurderinger herom er ikke relevant.16

5. Gældende dansk retIkke relevant6. KonsekvenserKommissionens meddelelse har i sig selv hverken statsfinansielle konsekvenser,konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. Meddelelsen har heller ingensamfundsmæssige konsekvenser.7. HøringMeddelelsen vil blive sendt til Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-hold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at tage Kommissionens præsentation til efter-retning9. Regeringens generelle holdningMan kan fra dansk side generelt støtte, at arbejdet inden for den åbne koordinati-onsmetode med at modernisere og effektivisere socialpolitikken til gavn for bor-gerne og samfundet fortsættes, og man kan fra dansk side tage Kommissionenspræsentation til efterretning.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Der vil blive udarbejdet grundnotat om Kommissionens meddelelse.

4. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument forelig-ger ikke-Information fra formandskabetNyt notat.1. BaggrundRådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissio-nen til rådsbeslutning om, at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmødeom vækst og beskæftigelse" forud for Det europæiske Råds møde i marts. På mødetdeltager Rådet, Kommissionen, arbejdsmarkedets parter samt et nuværende og dekommende to formandskaber.Formålet med de sociale trepartstopmøder er at styrke den sociale dialogs rolle gen-nem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigel-se, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Europa 2020-Strategien. Detsociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgendeEU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk ni-veau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/resultater skal rapporte-res til DER.2. Formål og indholdLissabon-traktatens artikel 152 omtaler det sociale trepartstopmøde.Formandskabet har endnu ikke oplyst det konkrete emne for drøftelserne.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauet.7. HøringSagen har ikke været i høring.8. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for afholdelsen af de sociale trepartstopmøder,som vurderes at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gen-nemførelsen af strategien vedrørende vækst og beskæftigelse.