LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 41: Talepapir fra samrådet den 9. januar 2013 om direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser i børsnoterede selskaber (samrådsspm. B & C), fra ministeren for ligestilling og kirke

Spørgsmål C stillet af Fatma Øktem (V)”Mener ministeren, at det giver mening at indføre den danske model for flerekvinder i ledelse, når der er fremsat et forslag til et minimumsdirektiv fra EU-Kommissionen om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmed-lemmer i børsnoterede selskaber, der i sig selv er mere indgribende endden danske model?”

Svar:Først vil jeg gerne starte med at takke for invitationentil at komme her i dag.Jeg vil besvare begge spørgsmål under ét.Sidste år vedtog vi de lovforslag, der skal føre den dan-ske model for flere kvinder i bestyrelser ud i livet. Detglæder jeg mig selvfølgelig over.Vi havde i forbindelse med 2. behandlingen af lovforsla-get mulighed for kort at drøfte Kommissionens direktiv-forslag.

Inden jeg går i gang med at forklare regeringens hold-ning til direktivet nærmere, vil jeg gerne sige, at jeg erbekendt med, at Folketinget har afgivet en begrundetudtalelse til Kommissionen, hvor et flertal i Folketingettilkendegiver, at det ikke mener, at nærhedsprincippeter overholdt.Jeg anerkender selvfølgelig fuldt ud, at det er en mulig-hed, som er givet Folketinget, men som det vil være fler-tallet bekendt, er regeringen ikke enig i denne vurde-ring. Jeg skal senere i talen komme tilbage til, hvorforregeringen ikke er det.[Grund- og nærhedsnotat]Først vil jeg redegøre for regeringens holdning tilindholdet i Kommissionens forslag om en mere ligeligkønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer ibørsnoterede selskaberRegeringen har den 7. december sendt et grund- ognærhedsnotat til Europaudvalget og til Ligestillingsud-valget til orientering.I grund- og nærhedsnotatet beskrives regeringens vur-dering af Kommissionens forslag.Derfor vil min besvarelse af spørgernes første spørgs-mål om regeringens holdning til EU-kommissionens for-slag tage udgangspunkt i dette notat.Jeg vil starte kort med at skitsere Kommissionensforslag til direktiv og derefter komme ind på voresvurdering.

[Om direktivet]Ifølge direktivet skal medlemslandene sørge for, at allebørsnoterede selskaber, hvor det underrepræsenteredekøn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsen, udpegerkandidater til bestyrelsen på baggrund af en sammen-lignende analyse af kvalifikationer med udgangspunkt ien klar, kønsneutral og transparent udpegnings-procedure.Hvis to kandidater er lige kvalificerede, skal der givesfortrinsstilling til det underrepræsenterede køn.Målet med udpegningsproceduren er en målsætning om40 pct. kvinder i bestyrelserne i de børsnoterede sel-skaber pr. 1. januar 2020.For de statsejede selskaber skal dette nås den 1. januar2018.De børsnoterede selskaber skal desuden sætte indivi-duelle mål for repræsentation af begge køn i direktio-nen senest den 1. januar 2020 og for statsejede den 1.januar 2018.Selskaberne skal årligt rapportere til de nationale myn-digheder om den kønsmæssige sammensætning af de-res bestyrelse.Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder 40 pct. mål-sætningen, skal selskabet redegøre overfor de nationalemyndigheder for, hvordan der vil blive rettet op på for-holdet.

[Regeringens vurdering]Regeringens foreløbige generelle holdning er positivover for initiativer, der kan styrke en mere ligelig køns-fordeling i virksomheders bestyrelser.Vi er dog skeptiske over for direktivet på grund afuklarhed om rækkevidden af forpligtelserne.Det er blandt andet uklart, om det er metoden til at op-nå målsætningen på de 40 pct. af det underrepræsente-rede køn eller selve målsætningen på 40 pct., der erbindende.Som jeg tidligere har slået fast, er regeringen imod kvo-ter for kønsfordelingen i bestyrelser.Vi mener, at initiativer til fremme af ligestilling i besty-relser bør være fleksible i forhold til virksomhedernesspecifikke rammer og respektere ledelsesretten.Derfor vil vi nu arbejde for, at direktivet tydeliggøres, såder ikke er tvivl om, at det ikke drejer sig om kvoter.Det kommer til at ske, når vi i de kommende forhandlin-ger skal drøfte både forståelsen og præciseringer i selveordlyden af direktivet. Det sker i første omgang i Rådetsarbejdsgruppe på embedsmandsniveau.

Derudover er det regeringens holdning, at direktivfor-slaget bør indeholde en undtagelsesbestemmelse formedlemsstater, der har indført nationale initiativer til atsikre en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-somheder.Det er uklart, hvilke krav der stilles til de nationale tiltagmed den nuværende formulering af undtagelsesbe-stemmelsen. Det mener regeringen også bør tydeliggø-res.Vi vil selvfølgelig arbejde for, at den danske lovgivningkan komme ind under undtagelsesbestemmelsen.[Overholdelse af nærhedsprincippet]Som I har kunnet læse i grund- og nærhedsnotatet, såfinder regeringen – i modsætning til flertallet i Folketin-get – at nærhedsprincippet er overholdt.Det mener vi fordi en vurdering af nærhedsprincippetikke handler om, hvorvidt vi bryder os om indholdet idirektivet eller ej. Vurderingen går på, om formålet forden påtænkte handling i tilstrækkelig grad kan opfyldesaf medlemsstaterne, eller om den bedre kan nås på EU-plan.Ved vurderingen af nærhedsprincippet skal vi derfor ik-ke se på, om Danmark eller et andet enkelt land har engod lovgivning. Der laves en helhedsvurdering af allelandenes indsatser. Det er også det, der fremgår afKommissionens gennemgang af nærhedsprincippet i di-rektivforslaget.

Kommissionen har undersøgt de forskellige landes lov-givning og initiativer, og på den baggrund finder Kom-missionen, at formålet om en mere ligelig kønsfordelingi børsnoterede selskaber ikke er opnået nationalt påtrods af flere opfordringer.Der er således kun sket en øgning af antallet af kvindeli-ge bestyrelsesmedlemmer i de større selskaber i EU påca. 1,5 Pct. point om året.Gennemsnitligt er 86,3 % af alle bestyrelsesmedlemmermænd. Men der er store forskelle landene imellem, fxhar lande som Malta og Ungarn slet ikke nogen kvinde-lige bestyrelsesmedlemmer overhovedet.Og en række lande i EU har ikke taget initiativ til hver-ken lovgivning eller frivillige initiativer for at øge antal-let af kvinder i bestyrelser.I direktivet giver Kommissionen helt konkret følgendebegrundelser for, hvorfor nærhedsprincippet er opfyldt:1. Der er hjemmel i traktaten til særlige foranstaltnin-ger til fremme af ligestilling.2. Medlemsstaterne har haft rig mulighed for at foreta-ge effektive foranstaltninger. Det fremgår tydeligt, atindividuelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige.3. Mange medlemsstater tøver, fordi det kan pålæggenationale virksomheder konkurrencemæssige ulem-per.4. Det har negativ virkning på virksomhedernes græn-seoverskridende investeringer og etablering af dat-tervirksomheder, når reglerne er uens i EU.

[Begrundet udtalelse/Gult kort]Jeg vil også gerne her i dag pointere, at når regeringenikke ønsker at støtte en begrundet udtalelse til Kommis-sionen, så er det ikke fordi, at vi ønsker at indføre kvo-ter af bagvejen. For nu at bruge en terminologi, somnogle her i udvalget tidligere har brugt.Når det kommer til direktivet og afgivelse af en begrun-det udtalelse, er det vigtigt at skelne mellem to ting:Afgivelse af en begrundet udtalelse – der kan ende medet såkaldt gult kort til Kommissionen, handler om, hvor-vidt nærhedsprincippet er overholdt. Det er én ting.Her er regeringen enig med Kommissionen i, at EU godtkan regulere området. Det har EU gjort før – også underden tidligere regering – hvor der er fx indført ens defini-tioner på forskelsbehandling og regler for forbud modchikane.Noget andet er selve indholdet i direktivet – og her erregingen stadig imod regulering via kvoter.Medmindre Kommission får et gult kort, går forhandlin-gerne i gang.I forhandlingerne vil vi bl.a. arbejde for, at direktivet ty-deliggøres, så der ikke er tvivl om, at det ikke drejer sigom kvoter

[Spørgsmål C]Og så til Fru Fatma Øktems andet spørgsmål, om det givermening at indføre den danske model, når Kommissionenhar fremsat et direktiv, som er mere vidtgående end dendanske model.Som jeg har sagt før, så er direktivet uklart i sine formule-ringer. Derfor er det på nuværende tidspunkt vanskeligtat sige noget præcist om, hvorvidt Kommissionens modeler mere vidtgående end den danske model.Der er tale om to meget forskellige modeller eller metodertil at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser. Deter klart, at regeringen synes, den danske model er denbedste.Jeg har noteret mig, at også langt de fleste erhvervsorga-nisationer i deres høringssvar til direktivet har sammeholdning. Det fremgår af det supplerende Grund- og nær-hedsnotat, som også er sendt til Ligestillingsudvalget tilorientering.Derudover vil jeg sige, at det kan tage lang tid – flere år –før direktivforslaget er vedtaget – hvis det vedtages.Dertil kommer, at direktivet kan nå at komme til at se me-get anderledes ud i løbet af den kommende proces.

den lovgivning, vi vedtog den 14. december om flerekvinder i bestyrelser.Dertil kommer at hvis vi skal have mulighed for at faldeunder den undtagelsesbestemmelse, som denne er be-skrevet i direktivforslaget – så den danske model erstatterforpligtelserne i direktivet – så skal den danske modelvære indført,førdirektivet træder i kraft.[Afrunding]Så samlet mener jeg, det giver god mening – endda rigtiggod mening - at indføre den danske model.I forhold til Kommissionens forslag, er regeringensholdning - som jeg også før har sagt – at vi ikke er imodregulering på EU-niveau, når det gælder ligestilling.Vi afventer selvfølgelig det samlede udfald af de natio-nale parlamenters vurdering af direktivforslaget - her-under om der kan samles flertal for et gult kort.Men ellers er regeringens holdning, at vi går konstruk-tivt ind i forhandlingerne – og arbejdet med at få tekstenpræciseret, og give direktivet den fleksibilitet i forholdtil virksomhederne, som vi mener, er helt centralt, ogsom kendetegner den danske model.Tak for ordet.

Ministeren