LIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 33: Grund- og nærhedsnotat om mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, fra ligestillngsministeren

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der skalsikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoteredeselskaber og tilhørende foranstaltninger.Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står såledesmedlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre enddirektivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre marked.Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder,hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsensmedlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydigeudpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for detunderrepræsenterede køn senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er offentligevirksomheder. Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiverindividuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i direktionen,, som skal væreopfyldt senest den 20. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale ombørsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skalfastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af denationale bestemmelser, der implementerer direktivet.Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltningerfor at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoteredevirksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets proceduremæssige kravtil udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det forudsætter dog, at det kandokumenteres, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt for detunderrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne ibørsnoterede virksomheder indenfor de anførte tidsfrister i forslaget.Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige og stats-finansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til direktiv omen mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoteredevirksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012) 614. Forslaget eroversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til formål atsikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling afmænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder positivsærbehandling. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3.Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation afmænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomhe-der, herunder offentlige.Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte,en omsætning på over 50 mio. EURO eller en balancesum på over 43 mio EURO.Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede kønudgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forudfastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier medhenblik på at nå 40 pct. målsætningen senest den 1. januar 2020 eller senestden 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som eroffentlige virksomheder. Forslaget omfatter både de generalforsamlings- ogmedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af detunderrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som kandidaten afdet modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori dertages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater,taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålæggesvirksomhederne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendtbevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater klager overudpegningsproceduren.En fravigelse af 40 pct.-målsætningen kan undtagelsesvis være berettiget,såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. afarbejdsstyrken.

Målsætningen kan endvidere siges at være opfyldt, hvis detunderrepræsenterede køn udgør mindst en tredjedel af ledelsen, uanset omder er tale om bestyrelsesmedlemmer eller direktionsmedlemmer.De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn om enligelig kønsfordeling i direktionen, som skal være opfyldt senest den 20. januar2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, somer offentlige virskomheder.De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og offentliggøreoplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og direktionen. Devirksomheder, som ikkeopfylder 40 pct. målsætningen forkønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse herfor ogbeskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for at opfyldemålsætningen fremover.Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes vedovertrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.Sanktionerne skal være effektive og afskrækkende og kan bl.a. omfatteadministrative bøder eller annullering af en udnævnelse af etbestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område,indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets be-stemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse be-stemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et vel-fungerende indre marked.Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport tilKommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen af direk-tivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag, der erindført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i bestyrelsensamt information om de individuelle foranstaltninger, virksomhederne har fo-retaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i direktionen.Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffetforanstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen ibørsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivetsproceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Detforudsætter dog, at det kan dokumenteres overfor Kommissionen, at dissenationale foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn atbestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomhederinden de anførte tidsfrister i forslaget.Direktivet foreslås at træde i kraft senest to år efter vedtagelsen af direktivet.Kommissionen vil lave en evaluering af direktivet senest den 31. december

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hørerind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den på-tænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne påcentralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlingsomfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen haranført, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om ligeligkønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter Kommissionensopfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold,at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive foranstaltnin-ger, er det – også efter Kommissionens høring – tydeligt ifølge Kommissionen,at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at opfyl-de målet om en mere ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2020.Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabeensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved atindarbejde princippet om lige løn og ligestilling på arbejdsmarkedet. På dennemåde undgås det, at medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds-og ligestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange medlemsstaterformentlig med at regulere på området, idet de i givet fald vil pålægge nationalevirksomheder ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne idag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige pro-blemer, fordi virksomhederne er underlagt forskellige regler og sanktioner påområdet. Det kan have en negativ indvirkning på virksomhedernes grænse-overskridende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i til-strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gen-nemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3) TEUF,der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre anvendelsenaf princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder iforbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehand-ling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har formåetat opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomhedersbestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil fra blandt andet Rå-det og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunneopfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til athandle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlingsvirkning bedre kan nås på EU-plan.Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området kan re-guleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af ligestilling i forbin-delse med beskæftigelse og erhverv i traktaten og idet landene endnu ikkeselvstændigt har formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-somheders bestyrelser.6.Gældende dansk ret

LigestillingslovenLov om ligestilling af kvinder og mænd1har til formål at fremme ligestillingmellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige mu-ligheder i alle samfundets funktioner. Loven har endvidere til formål at mod-virke direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapi-tel 4 indeholder en række krav til kønssammensætningen af offentlige udvalg,kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensætningen ved besættel-se af visse bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber ellertilsvarende kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør have enligelig sammensætning af kvinder og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling atanse for lige. Ledelsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartssel-skaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning,men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligthave en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er en ”af-balanceret sammensætning” mindst 1/3 af det ene køn.Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af årsrap-porter. Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der tilskynderde ca. 1100 største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordande kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.Samfundsansvar omfatter også fremme af ligestillingen af mænd og kvinder.Bestemmelsen forpligter virksomhederne til at afrapportere om deres arbejdemed samfundsansvar i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikkerfor samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.Selskabsloven fastsætter regler for stiftelsen, driften og ophøret af kapitalsel-skaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende vis indeholderden finansielle lovgivning regler om kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksom-heder, der driver finansiel virksomhed, m.v.Folketinget behandler på nuværende tidspunkt to lovforslag (L 2, ændring af lige-stillingsloven og L 17, ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en ræk-ke andre love), der indfører krav om opstilling af måltal og politikker for at øgedet underrepræsenterede køn i ledelsen af de ca. 1.100 største danske virk-somheder og alle statslige virksomheder, institutioner mv. Der forventes an-denbehandling af lovforslagene den 13. december 2012 og tredjebehandlingden 19. december 2012.7.Konsekvenser

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige ogstatsfinansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslagets mulige samfundsmæssige konsekvenser skal analyseres nærmere.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, mendette vil skulle analyseres nærmere.8.HøringForslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedetog Sociale Forhold med frist den 28. november 2012.

DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et ønske omat øge andelen af kvinder i bestyrelser og anerkender, at andelen på nuværen-de tidspunkt fortsat er meget lav. DI mener dog ikke, at kvoter er den rette løs-ning på problemet. Den danske model lægger vægt på frivillighed, fleksibilitetog ”fødekæden”, og dette anses som et blandt flere svar på Danmarks udfor-dringer vedrørende manglende anvendelse af kvinders kompetence. DI anfø-rer, at mangfoldighed i kompetencer gavner bestyrelsesarbejdet – men at den-ne forudsætning ikke er bundet til køn men alene til det enkelte individ. DI me-ner således ikke, at en kønsmæssig ubalance i virksomhedsbestyrelser er et li-gestillingsanliggende. DI understreger, at bestyrelsesarbejde forudsætter derette faglige kvalifikationer i relation til den enkelte virksomheds forretningsamt den tilstrækkelige erfaring med at drive virksomhed på både et højt stra-tegisk niveau og et operationelt niveau.DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt mednærheds- og proportionalitetsprincippet.Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at fremmevirksomhedernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder ligestilling mel-lem kønnene. Dansk Erhverv mener endvidere, at erhvervslivets arbejde medkønssammensætningen på virksomhedernes ledelsesniveauer grundlæggendeskal være forretningsdrevet og bygge på et princip om frivillighed. Dansk Erhvervfinder det derfor problematisk, at EU blander sig i så virksomhedsnære spørgs-mål, som hvem der skal lede private virksomheder og udtrykker bekymring for atdirektivforslaget med målsætningen for menige bestyrelsesmedlemmer vil indfø-re kvoter af bagvejen.Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i dansk regifor at opnå en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i højere grad gør, atarbejdet med lige vilkår for begge køn kan håndteres med respekt for virksomhe-dernes forskelle og interne muligheder. Dansk Erhverv udtrykker derfor bekym-ring for, om undtagelsesbestemmelsen i forslaget i tilstrækkelig grad tager højdefor eksisterende nationale foranstaltninger, idet den kun gælder, såfremt det kandokumenteres, at de nationale foranstaltninger lige så effektivt kan opfylde mål-sætningen om 40 pct.Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om regler-ne resulterer i en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de børsnoterede sel-skabers bestyrelser set i forhold til de administrative byrder erhvervslivet pålæg-ges med forslaget.Grundlæggende finder Finansrådet det afgørende, at bestyrelsesmedlemmer ud-nævnes på baggrund af kvalifikationer frem for køn. Finansrådet finder det posi-tivt, at direktivforslaget alene stiller krav om, at medlemsstaterne skal indføreregler om, at virksomhederne skal fastsætte måltal for kvinder i bestyrelser, ogdermed ikke stiller strafsanktionerende krav om opnåelse af kønskvoter. Dog fin-der Finansrådet det uhensigtsmæssigt, at forslaget på forhånd definerer et måltalpå 40 pct. Finansrådet ser hellere, at der anvendes en model, hvor virksomheder-

ne selv definerer deres målsætninger, hvilket også er fremgangsmåden i bl.a. re-geringens lovforslag om indførelse af regler om måltal og politikker for denkønsmæssige sammensætning i de øverste ledelsesorganer.For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder Fi-nansrådet det upassende, at virksomhederne pålægges omvendt bevisbyrde i detilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse er blevet overholdt. Fi-nansrådet støtter endvidere, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skaltælle med i opgørelsen vedrørende måltallet. Endelig ønsker Finansrådet, at sank-tionsmulighederne kun bør omfatte bøder, og ikke annullering af valget til besty-relsesmedlem.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens direktiv-forslag, som anses for en indirekte kvote. FA finder, at fremme af ligestillingen ibestyrelser i stedet bør ske ved virksomhedernes egne initiativer.Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets målsæt-ning om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i virksom-hedsbestyrelserne, men mener dog, at forslaget rummer flere elementer, der gi-ver anledning til bekymring. Ifølge dansk lovgivning sker valget af bestyrelses-medlemmer enten på generalforsamlinger eller blandt medarbejderne. Fælles forbegge procedurer er, at der kan være tale om hemmelige afstemninger, hvorfordet ikke efterfølgende vil være muligt at afgøre om de forslåede krav til udvælgel-sesproceduren er blevet overholdt. Det er derimod muligt at anvende de forslåedeudvælgelsesprocedurer i forbindelse med fremsættelsen af kandidaterne til val-gene. DAF finder på den baggrund, at direktivet bør omhandle de forslag til kan-didater, som de forskellige valgforsamlinger kan vælge til virksomhedsbestyrel-serne.FSR – Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte direktivfor-slag kan have en positiv effekt i retning af en mere ligelig kønsfordeling i virk-somhedsbestyrelser mv. FSR finder dog, at den i forslaget skitserede model ervanskelig at gennemføre i praksis. Efter den danske selskabslov er det generalfor-samlingen, der vælger bestyrelsen og FSR anfører, at det er uklart, hvordan denforslåede model skal fungerer i forhold til generalforsamlinger. FSR mener, at detnæppe vil være meningsfyldt at bede generalforsamlingen om at give tilsagn om,at den frem mod 2020 vil sikre valg af et tilstrækkeligt antal af det underrepræ-senterede køn, da et generelt tilsagn givet på selskabets vegne givetvis vil væreuforpligtende for den enkelte aktionær.FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den danskeregering har fremsat med L17, da den er mere klar med hensyn til, hvem der haransvaret for hvad, og hvordan rapporteringen skal ske, og ikke mindst er mindrebyrdefuld.Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad tagerhøjde for brancher med særlige karakteristika som fx landbruget. Det anføres, at

en model baseret på frivillighed – som den danske model – er mere hensigtsmæs-sig, idet den tager højde for virksomhedernes individuelle forhold.Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne kan dogikke støtte direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til den danskemodel. Lederne støtter den danske model og anfører samtidig, at rekrutterings-processen til virksomhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos virksomhederne.Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er nødvendigtmed bindende lovgivning samt effektiv monitorering og sanktioner for at opnå enligelig kønsfordeling i samfundets beslutningsprocesser. Kvinderådet finder detendvidere positivt, at direktivet indeholder krav om, at de omfattede virksomhe-der skal formulere objektive kriterier i forbindelse med rekruttering af bestyrel-sesmedlemmer. Kvinderådet er dog bekymret for, om forslaget vil have den øn-skede omfattende effekt på antallet af kvinder i bestyrelser, idet forslaget bærerpræg af at være et produkt af kompromisser, hvilket har svækket direktivetsrækkevidde.Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og på eu-ropæisk niveau tager afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri mener i ste-det, at det er virksomhederne selv, der skal bestemme og tage ansvar for, hvordanderes medarbejder- og ledelsessammensætning skal være.Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere ligeligkønsfordeling i bestyrelser men kan dog ikke støtte direktivforslaget. Finansfor-bundet støtter den danske model som forventes at kunne føre til en mere ligeligfordeling af mænd og kvinder i ledelse. Finansforbundet opfordrer Kommissio-nens til, at de medarbejderrepræsentanter undtages fra direktivforslaget, da detanses for et unødigt indgreb i medarbejdernes ret til at være repræsenteret i be-styrelsen, ligesom tal viser, at medarbejderne allerede har ligestillingen for øje,når der vælges medlemmer til bestyrelsen.Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede kønbåde sikres reel indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at den nød-vendige fleksibilitet bevares. IDA mener dog, at reguleringen af kønssammensæt-ningen i bestyrelser mest hensigtsmæssigt sker ved en model, hvor virksomhe-derne selv er med til at fastsætte målene og metoderne til at opnå disse. IDA un-derstreger, at dette kræver tæt opfølgning på, om både mål og midler er tilstræk-kelig ambitiøse og efterleves samt vejledning og bistand til at sikre, at dette sker,hvor det ikke er tilfældet. Endelig er IDA ikke enig i, at der alene bør fastsættesmål for de menige medlemmer af bestyrelsen.Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at sikreen reel fødekæde til bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig repræsen-tation af kvinder i en række rekrutteringsprocesser. Instituttet anfører generelt,at direktivforslagets model er uklar, hvorfor de anbefales, at forpligtelser og ret-tigheder tydeliggøres. Instituttet anbefaler, at kravet om udpegningsprocedurersuppleres med en adgang til på anmodning at kunne få oplysninger om de kvalifi-

kationskriterier m.v., et selskab anvender ved udvælgelse af bestyrelsesmedlem-mer. I relation til forslagets krav om yderligere individuelle tilsagn for direktionengøres det gældende, at bestemmelsen ikke klart gør rede for, hvad der forstås veden ligelig fordeling. Der foreslås en præcisering heraf.Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende skaloverveje deres sammensætning, herunder andelen af det underrepræsenteredekøn. Dog finder Forsikring og Pension, at det i det konkrete tilfælde bør overvejesat lade nærhedsprincippet finde anvendelse. Forsikring og Pension lægger endvi-dere vægt på, at direktivet fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennemføre valg,der afspejler aktionærernes ret til på generalforsamlingen at vælge den mest kva-lificerede kandidat. Endelig finder Forsikring og Pension det meget positivt, afforslaget fastsætter, at de kvantitative mål for bestyrelsens sammensætning ogsågælder medarbejderrepræsentanter.Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen finder at,mangfoldighed, herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate governanceanbefalinger, som fx de danske anbefalinger for god selskabsledelse. Hvis direk-tivforslaget alligevel fremmes, bør det ifølge Rederiforeningen adressere ikke ba-re køn men mangfoldighed generelt. Det bør endvidere være op til den enkeltevirksomhed selv at fastsætte egne måltal for kønsfordelingen i bestyrelsen. Rede-riforeningen finder afgrænsningen af de virksomheder, der er omfattet af forsla-get, tilfredsstillende. Endvidere kan Rederiforeningen ikke støtte introduktionenaf omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnæv-nelse et af bestyrelsesmedlem er blevet overholdt. Endelig vurderes det at væreproblematisk, at forslaget åbner for en række ikke nærmere definerede sankti-onsmuligheder som fx dagbøder.LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO anfører, atforskellene i kvinders repræsentation vil give virksomheder, der ønsker at undgåregulering, et incitament til at ændre på størrelsen af bestyrelsen. I den forbindel-se påpeges det, at virksomhederne lettere kan nå procentsatsen, idet de medar-bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tælles med. Det findes som udgangspunktpositivt, at der indføres en forpligtelse til at anvende forud fastsatte udpegnings-kriterier, der vil tvinge bestyrelsen til at lede uden for de traditionelle netværk.Der er dermed potentiale til at forbedre den kvalitative sammensætning af besty-relsen. Effekten heraf betvivles imidlertid. LO påpeger, at indholdet af direktivfor-slagets præferenceregel forekommer indholdsløst som følge af muligheden for atfravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder, at direktivforslagets gyldig-hedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre kultur i bestyrelserne. LO an-moder endeligt om, at sig en præcisering af en række af præamblerne, herunderhvad der forstås ved en ”objektiv vurdering” og ”objektive kriterier”.

Regeringens foreløbige generelle holdning er positiv over for initiativer, derkan styrke en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.Regeringens foreløbige generelle holdning er dog skeptisk på grund af uklar-hed om rækkevidden af forpligtelserne, for så vidt angår spørgsmålet, om deter metoden for at opnå målsætningen på de 40 pct. af det underrepræsentere-de køn eller selve målsætningen på 40 pct., der er bindende.Regeringens foreløbige generelle holdning er, at initiativer til fremme af lige-stilling i bestyrelser bør være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhe-dernes specifikke rammer og fremme transparens. Regeringen er derfor gene-relt imod kvoter for kønsfordelingen i bestyrelser.Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at direktivforslaget bør inde-holde en undtagelsesbestemmelse for medlemsstater, der har indført nationaleinitiativer til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i børsnoteredevirksomheder.Regeringen vil analysere de statsfinansielle, samfundsøkonomiske,lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser nærmere.