Svar:Uddannelsesministeren indleder![Uddannelsesministerens tale vil overordnet have fokus på reform af optagelses-systemet mhp. større frihed. Indledningsvis vil uddannelsesministeren fremhæveat det af regeringsgrundlaget fremgår, at regeringen vil gøre en særlig indsatsfor udsatte drenge, at indsatsen skal være helhedsorienteret, og at der med rege-ringens 60 procents målsætning er sat særligt fokus på, at en større og mere dif-ferentieret gruppe skal have en videregående uddannelse. Han vil herefter pegepå, at en større andel af kvote 2 er én blandt flere mulige tiltag. Dernæst vil hankomme ind omkring sine tanker om større frihed i optagelsessystemet, og afslut-ningsvis vil han berøre sine øvrige tiltag, der kan siges at imødekomme drenge iuddannelsessystemet – herunder iværksætteri og entreprenørskab, talentdagsor-den, interesse for at reglerne skal kunne imødekomme særlige forløb for uddan-nelsessvage unge, som ofte er drenge, jf. Nørrebro Universitet.]Hernæst taler minister for ligestilling og kirke![Det talte ord gælder]

det, og mine udmeldinger om øget kvote 2 optag ogdrenges udfordringer i uddannelsessystemet.Som ligestillingsminister er det vigtigt, at skabe debatom og sætte fokus på ligestillingsmæssige udfordringerpå forskellige områder i vores samfund.Oftest vil det være andre ministerier, offentlige myndig-heder, institutioner eller private aktører, der har in-strumenterne til konkret at gøre noget ved udfordrin-gerne.Når jeg har sat fokus på kvote 2 optag og drenge, så erdet fordi, det er vigtigt, at få sat fokus på det kønsopdel-te uddannelsesvalg, og at udfordringerne med drenge oguddannelse er noget vi forholder os til.Samtidig er det vigtigt, at de forskellige aktører bliveropmærksomme på, at de kan have en rolle at spille, hvisvi skal have drengene med i kompetencekapløbet.Som uddannelsesministeren allerede har været inde på,så er et øget kvote 2 optag ikke specifikt målrettet dren-gene – men det vil kunne komme drengene til gavn.Det skal også ses i lyset af regeringens mål om, at vi skalhave flere til at tage og gennemføre en videregåendeuddannelse.Målet er, at 25 procent af en ungdomsårgang skal haveen lang videregående uddannelse, og at 60 procent fåren videregående uddannelse. Det er ambitiøse mål, og

hvis det skal lykkes, skal vi have både flere piger og fleredrenge til at tage en videregående uddannelse.Og her står vi med en særlig udfordring, når det kom-mer til drenge og uddannelse. Vi skal have drengenemed![OM ET ØGET KVOTE 2 OPTAG OG DRENGE]Det skyldes, at drenge har en udfordring i forhold til op-taget på de videregående uddannelser. Ser vi på tallene,så er 57 procent af de optagne på de videregående ud-dannelser piger mod 43 procent drenge.Når vi kommer til indgangen til kandidatuddannelserneer gabet lidt mindre. Her udgør drengene 44 procent ogpigerne 56 procent.Øget kvote 2 optag er et af de mulige håndtag, der kandrejes på, hvis vi ønsker at imødekomme drengenes ud-fordringer i uddannelsessystemet.Med kvote 2 lægges der op til en bredere vurdering afkompetencer end karaktergennemsnit alene - det kanvære en af mulighederne for at få flere drenge med.Optaget på kvote 2 kan tilrettelægges på mange forskel-lige måder. Der kan fx indføres optagelsesprøver, sam-taler og medtages erhvervserfaring mv.Det er – som uddannelsesministeren også nævnte - op-tagelsesmetoder, vi allerede i dag kender fra fx Arki-tektskolen og nogle af de andre kreative uddannelser.

Det handler altså ikke om at sætte barren lavere, menom at medtage andre kriterier og kompetencer end ka-rakterer.For vi står – desværre – stadig i den situation, at en stordel af drengene klarer sig dårligere i både folkeskolenog gymnasiet end pigerne.Kigger vi på afgangskaraktererne på gymnasiet alene, såpræsterer pigerne bedre – særligt på årskarakterer ogskrifttlige eksamener.Og meget tyder på, at mange af drengene generelt haren anden tilgang til og vej gennem skolesystemet endpigerne.[OM ÅRSAGER/FORUM 100 PROCENT UNDERSØGELSEN]En stor undersøgelse af unge og uddannelse - Forum100 procent - peger netop på, at mange drenge forhol-der sig ganske anderledes til fremtidsplanlægning oguddannelse – end pigerne.Drengene er en mere polariseret gruppe end pigerne.Typisk ser vi, at drengene med de gode karaktererkommer ind på de lange videregående uddannelser.Mens mange af drengene med knap så gode karaktererikke kommer videre.For pigerne er det mere typisk, at de uanset karaktererkommer videre i den ene eller anden form for uddan-nelse.

De kommer nemlig ofte ind på de mellemlange videre-gående uddannelser, som af mange stadig opfattes som’pigeuddannelser’ – fx pædagog og sygeplejerskeuddan-nelserne.Forum 100 procent undersøgelsen peger også på, atdrengene er mere risikovillige end pigerne, der i langthøjere grad planlægger deres fremtid og herunder kar-riere.En del drenge er længere om at beslutte sig for, hvad devil i forhold til valg af uddannelse, og de er ofte ikke såmålrettede som pigerne i løbet af deres gymnasietid.Samlet set får det betydning for deres karaktergennem-snit og deres muligheder, når det kommer til optag påde videregående uddannelser.Kvote 2 kan - så at sige - give drengene en anden chancefor at komme med på vognen. Det gælder selvfølgeligogså for pigerne.Der er allerede nu gode erfaringer med et øget kvote 2optag.Erfaringerne fra fx Syddansk Universitet peger indtil vi-dere på, at effekten på længere sigt er, at kvote 2 ansø-gerne har et mindre frafald og en højere beståelsespro-cent.SDU’s tal peger også på, at karakterforskellene mellemkvote 1 og kvote 2 ansøgere synes at udjævne sig i løbetaf studietiden. Det tyder altså på, at et øget kvote 2 op-

tag ikke betyder, at vi går på kompromis med kvalitetenaf uddannelserne og de færdige kandidater.

[HVAD VIL REGERINGEN MERE BREDT ]

Det er klart, at et øget kvote 2 optag ikke er hele løsnin-gen. Det er ét element i at få drenge til at tage en uddan-nelse, men det kan ikke stå alene.Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at derskal gennemføres en helhedsorienteret indsats for ud-satte drenge. Særligt i forhold til rekruttering, fasthol-delse og frafald på uddannelserne.Vi skal have flere drenge ind på de lange videregåendeuddannelser. Men vi skal have mindst lige så stor fokuspå de drenge, der måske slet ikke kommer i gang. Demder falder fra. Og dem – som vi ser det på erhvervsud-dannelserne – der ikke får en praktikplads.Vi skal have blik på drengene i hele uddannelsessyste-met. Der er ikke en snuptagsløsning.Der skal sættes ind over en bred kam, og heldigvis erder allerede rigtig mange gode tiltag og initiativer rundt.Og det er netop noget af det, der skal bidrage til at ven-de udviklingen.

[Adgang til andre uddannelser]

Derfor skal vi også have fokus på rekruttering og ad-gangskrav til uddannelserne mere generelt.

Allerede nu arbejder de på en række af de videregåendeuddannelser med denne problemstilling. Fx tilbydes deradgangskurser og aspirant-kurser til unge uden ad-gangsgivende eksamen. Det er typisk til faglærte, derønsker at videreuddanne sig til ingeniører.Adgangskurser er ikke et initiativ særligt målrettetdrenges udfordringer i uddannelsessystemet. Men fordikurset henvender sig til håndværkere, har det en vigtigfunktion i forhold til mænds muligheder for videreud-dannelse.Men adgang handler også om fx adgang til erhvervsud-dannelserne og til praktikpladser.Erhvervsskolerne har både et stort optag af drenge og etstort frafald. Kun 50 procent fuldførte fx i 2011. Frafal-det skyldes delvist den store mangel på praktikpladser.Derfor har regeringen også netop indgået en aftale medVenstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konser-vative Folkeparti om ”Bedre erhvervsuddannelser ogstyrket uddannelsesgaranti”.Med aftalen er vi godt på vej. Unge er fremover sikretpraktikuddannelse enten i en virksomhed eller på etpraktikcenter.Næste skridt forhandles mellem aftaleparterne i 2013,hvor Erhvervsuddannelsesudvalget skal komme medanbefalinger til, hvordan vi kan styrke kvaliteten af er-hvervsuddannelserne.

Uddannelsesvejledere

Det er samtidigt vigtigt, at vi sætter ind, inden de ungetræffer deres uddannelsesvalg. Her er det vigtigt, at ud-dannelsesvejlederne arbejder professionelt med køn ogligestilling.En mere nuanceret vejledning vil generelt kunne bidra-ge til at nedbryde det kønsopdelte uddannelsesvalg. Vej-ledningen kan være en vej til, at det fx bliver mere at-traktivt for drenge at læse til pædagog, sygeplejerske oglærer. Og for piger at vælger fag inden for matematik,naturvidenskab og teknik.Allerede nu er køn et obligatorisk indhold i diplomud-dannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning. Mendet er vigtigt løbende at have fokus på, hvordan vejle-dernes indsats kan styrkes.Jeg har derfor støttet et projekt, der skal afdække ud-fordringerne på området og komme med en række an-befalinger. Dem vil mit ministerium i 2013 følge op på ifællesskab med Ministeriet for Børn og Undervisning.

Køn - folkeskole og børnehaver

En helhedsorienteret indsats betyder, at vi også skal ha-ve fokus på folkeskolen og børnehaven. Allerede i bør-nehaven og senere i folkeskolen skal drenge og pigermødes, hvor de er og ikke af forudfattede forventningertil, hvad de kan og ikke kan.Det betyder ikke, at drenge og piger skal være ens, og atvi skal have svenske tilstande. Eller at vi skal droppehan og hun.

Det betyder, at pædagoger og lærere i højere grad skalse det enkelte barn - uanset køn.Hverken drenge eller piger skal begrænses af forestil-linger om, at fx ’vilde’ drenge ikke vil læse bøger, atdrenge hellere vil spille computer end lære ligninger. El-ler at piger ikke forstår sig på naturvidenskab og teknik.Det er derfor vigtigt at klæde nye lærere og pædagogerpå til opgaven. Ligesom der er også behov for at sætteind overfor de lærere, der allerede underviser i skolen idag.Derfor synes jeg, det er positivt, at Styrelsen for Videre-gående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vil drøftebehovet og mulighederne for at sætte øget fokus på vi-den om køn i efter- og videreuddannelsen af lærere medprofessionshøjskolernes rektorkollegium og KL.

Læringsformer og tilrettelæggelse af undervisningen

Hvis vi skal give drenge og piger lige muligheder i ud-dannelsessystemet, skal der også sættes fokus på læ-ringsformer og tilrettelæggelse af undervisningen.Undersøgelser tyder på, at navnlig drenge fungerer godtmed en mere praksis-nær og produktorienteret under-visning. Og rigtig mange skoler arbejder allerede mål-rettet med netop læringsformer.Som uddannelsesministeren sagde – indgår dette også iarbejdet med reformen af pædagoguddannelsen, så fle-

re forskelligartede læringsstile understøttes allerede ifør-skolealderen.Som ligestillingsminister har jeg eksempelvis støttet etprojekt, der ser på drenge og læringsformer fra folke-skolen og videre op gennem uddannelsessystemet. Pro-jektet vil bidrage med viden om, hvordan nye og andreundervisningsformer kan få flere drenge – og piger –med på vognen.

Afslutning:

Lad mig slutte af med at pointere, at vi selvfølgelig ogsåhar og skal have fokus på pigerne. Mange af de tiltag, jeghar skitseret, vil komme pigerne til gode – lige så velsom drengene.Mere specifikt i forhold til pigerne afsluttede jeg for ek-sempel sidste år et spændende projekt - igangsat af dentidligere ligestillingsminister - med fokus på at få flerepiger i praktik på virksomheder inden for natur- og tek-nik.Men jeg vil gerne pointere, at vi står over for en udfor-dring i forhold til drenge og uddannelse. Det er en ud-fordring, som skal tages alvorligt, som vi skal debattere,og som vi skal handle på. Her kan et øget kvote 2 optagvære et – blandt flere – mulige tiltag.Der er ingen hurtige løsninger, men til gengæld en mas-se gode initiativer i gang blandt rigtig mange aktører ihele landet. Det er netop, hvad der er brug for, hvis dennæste generation skal blive den bedst uddannede no-gensinde.